Projektet har til formål at styrke unges muligheder for at dyrke musikken og fællesskabet, og Bikubenfondens donation på 1,1 mio. kr. sikrer, at Musikstarter bliver tilgængeligt for alle uanset økonomisk formåen og social baggrund. Der vil blive arrangeret Musikstarter Camps for unge rundt om i hele landet, herunder også i socialt belastede boligområder.
Gennem projektets forløb og den musikalske udfoldelse tilegner de unge sig erfaringer, som kan styrke deres selvværd, sociale kompetencer og indlæringsevne. Musikstarter bliver således et effektivt arbejdsredskab i forhold til at forløse de unges musikalske potentiale og samtidig et red skab til at inkludere socialt udsatte unge i et nyt fællesskab.
Musikstarter er et tredelt projekt, der består af de ’virkelige Musikstartere’ – dvs. de lokale klubmedarbejdere, som har et særligt fokus på at støtte de unge i hverdagen – ’M+ Camps’ og et virtuelt univers, ’M+ Facebook’. Alle tre er platforme, der bidrager til at opbygge og vedligeholde et netværk mellem de unge. Et netværk, skabt af de unge selv gennem musikken, og som kan få flere til at spille musik, samtidig med at flere bands fastholdes i musikken i længere tid, fordi fællesskabet motiverer og forpligter til yderligere flid.
Læs mere på www.facebook.com/musikstarter
DERFOR STØTTER BIKUBENFONDEN 3Socialt udsatte og sårbare unge kan få succesoplevelser og kompetencer via musikken, som kan bidrage til, at de får øjnene op for egne potentialer. Bikubenfondens støtte sikrer, at Musikstarter bliver tilgængeligt for alle uanset økonomisk formåen og social baggrund.
3 Ungdommens Røde Kors
27