Lønmagasin 2015 for privatansatte

LĂ¸nmagasin 2015 for privatansatte Inkl. LĂ¸nstatistik 2014

LĂ¸nmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 01 ]

Indhold

Forord ....................................................................... 3 1. Sådan bruger du Bibliotekarforbundet .................. 4 2. Sådan fastsætter du et lønkrav .............................. 6 2.1 Lønstigninger det sidste år ........................................ 6 2.2 Hvor meget stiger priserne? ...................................... 7

3. Lønniveau – hvad tjener andre, der ligner dig ? ... 8 3.1 Dimittendår .............................................................. 9 Bibliotekar DB ..................................................... 9 Kandidater........................................................... 9 Højere uddannelse giver højere løn og hurtigere stigning ........................................ 10 3.2 Lønspredning .......................................................... 11 3.3 Vejledende mindsteløn 2015 ................................... 11 3.4 Vælg den rigtige branche ........................................ 11 3.5 Stor lønforskel mellem forskellige typer af stillinger... 12 Stilling............................................................... 12 Ledelsesansvar .................................................. 15 3.6 Hovedstad og provins ............................................. 15 3.7 Mænd og kvinder .................................................... 15 4. Sådan forhandler du dig til bedre vilkår .............. 16 5. Hvilke elementer består den samlede lønpakke af? ........................................... 18 5.1 Hvordan fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for privatansatte bibliotekarer?................................. 18 5.2 Funktionærloven – og anden lovgivning................... 19

5.3 Der er andet i ansættelsen end løn .......................... 19 5.4 Hvad er de enkelte ting værd?.................................. 19 Arbejdstid og merarbejde ................................. 19 Beregn værdien af kortere arbejdstid, merarbejde eller betalt frokost .......................... 20 Ferie – ferie – ferie!............................................. 22 5.5 Resultatløn, bonus, provision …............................... 23 5.6 Aktieløn m.v. ........................................................... 23 5.7 Erhvervsbegrænsende klausuler ............................... 23 5.8 Graviditet og barsel ................................................. 24 Hvad kan du aftale? .......................................... 24 5.9 Frihed med løn på barns sygedag ............................ 24 5.10 Omsorgsdage .......................................................... 24 5.11 Personalegoder........................................................ 25 Hjemmearbejde ................................................ 25 5.12 Hvor meget vil du have at leve for som pensionist?.. 27 Start tidligt og betal nok ................................... 27 Pensionsindbetalinger i dag for privatansatte .... 28 Tilpas pensionen individuelt .............................. 28

6. Hvordan kan man sammenligne lønnen for privatansatte og offentligt ansatte? ............... 29 Begreber og teknik .................................................... 30

Forord

Dette magasin fra Bibliotekarforbundet er tænkt som en

I disse fortsatte krisetider vil du måske – mere eller mindre

hjælp ved din lønforhandling. Du kan i magasinet finde op-

direkte – få at vide, at der ikke er noget at komme efter løn-

lysninger om de vilkår, der gælder i kraft af lovgivning, og du

mæssigt. Det bør dog absolut ikke afholde dig fra at bede om

kan finde råd og vejledning om, hvad du bør forsøge at aftale

en lønforhandling og fremsætte dine gode argumenter for, at

dig frem til.

du skal have mere i løn. Det er muligt, du ikke helt opnår, det du havde håbet på, men du har fået gjort opmærksom på dig

Som privatansat vil du oftest selv skulle forhandle dine løn- og

selv og derved gødet jorden for næste års forhandling.

ansættelsesvilkår. Der er de fleste steder hverken en kollektiv overenskomst eller en tillidsrepræsentant. Det betyder, at du

Magasinet giver langt fra svar på alle spørgsmål. Du kan

selv skal sørge for at få en kontrakt, hvor der er aftaler om

finde flere oplysninger på www.bf.dk. Hvis du har yderligere

alle væsentlige løn- og ansættelsesvilkår som løn, arbejdstid,

spørgsmål, står forbundets konsulenter altid til rådighed med

pension, overarbejde, feriefridage, barsel m.v.

hjælp og vejledning.

Tallene og vejledningerne i dette magasin kan danne grund-

Du kan finde tabeller fra årets lønundersøgelse på www.bf.dk.

lag for dine forslag ved nyansættelse eller ved den årlige forhandling om løn og andre arbejdsvilkår. Magasinet giver vejledning om, hvordan du fastsætter et rimeligt lønkrav, og

God læselyst

hvad du kan gøre for at forbedre dine forhold. Det behøver jo ikke kun at være løn, men kan også være pension, fridage,

Tine Jørgensen

bonusordning, efteruddannelse, frynsegoder eller andet.

Formand for Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 03 ]

01 Sådan bruger du Bibliotekarforbundet

Vejledning og bistand Du kan naturligvis søge råd og vejledning i Bibliotekarforbundets sekretariat om alle spørgsmål vedr. dit ansættelsesforhold. I forbindelse med jobskifte tilråder vi, at du søger vejledning om, hvad der f.eks. vil være et rimeligt lønkrav, og du kan få kontrakten set igennem og kommenteret, inden du underskriver. Du kan kontakte Bibliotekarforbundet pr. telefon, mail eller brev. Du kan også ringe og aftale tid for en personlig samtale. Ifølge funktionærlovens § 10 må en ansat altid drøfte sine løn- og ansættelsesvilkår med den faglige organisation, og den faglige organisation har adgang til at begære en forhandling med virksomheden om disse forhold. I de fleste situationer ønsker medarbejderen selv at forsøge at løse problemerne – med Bibliotekarforbundet på sidelinjen som ”sparringspartner”. Af og til er situationen imidlertid så til spidset, at forbundet – efter medlemmets ønske – går ind i sagen og kontakter arbejdsgiver. Hvis sagen ikke kan løses gennem forhandling, har Bibliotekarforbundet mulighed for, efter en konkret vurdering af sagen, at indlede og betale en retssag ved domstolene.

Lønservice Du kan tilmelde dig et abonnement på Bibliotekarforbundets Lønservice. Det indebærer, at du hvert år forud for din lønforhandling vil modtage en mail med en række relevante op-

[ 04 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Brug Bibliotekarforbundet når du overvejer dit lønkrav i forbindelse med jobskifte. Brug også Bibliotekarforbundet til at få set din kontrakt igennem – inden du skriver under.

lysninger til brug for den forestående lønforhandling. Der vil

Psykologhjælp

være oplysninger om løn- og prisudvikling, sammenlignelige

Bibliotekarforbundet har indgået en aftale med Falck Health

gruppers løn, gode råd om forhandling m.v. Du kan tilmelde

care. Aftalen indebærer, at vi kan tilbyde psykologbistand i

dig denne service ved at sende en mail til bf@bf.dk.

forbindelse med afskedigelse og lign.

Information

Klubdannelse

Du kan rekvirere eller downloade en række pjecer, lønma-

På en række private arbejdspladser er der enten en AC-klub

gasiner, en standard ansættelseskontrakt med vejledning

eller en BF-klub. Forbundet kan være behjælpelig med at

m.v. fra Bibliotekarforbundet. Pjecerne og standardkontrak-

formidle kontakt til disse – eller hjælpe med at starte en klub

ten finder du på www.bf.dk.

op på din arbejdsplads.

I Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin kan du i hvert num-

Privatgruppen

mer finde stof om job og karriere.

Privatgruppen er en såkaldt ansættelsesgruppe, der omfatter alle privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet. Du op-

Karriererådgivning

tages automatisk i Privatgruppen, når du meddeler medlems-

Hos Bibliotekarforbundets karriererådgiver (karriere@bf.dk)

afdelingen, at du er ansat i en privat virksomhed.

kan du aftale tid til en personlig karriererådgivning. På www.bf.dk kan du desuden finde råd og vejledning om

Privatgruppens bestyrelse vælges blandt alle privatansatte

jobsøgning m.v.

medlemmer på Privatgruppens generalforsamling. Privatgruppen afholder en række arrangementer, som er målrettet

Jobformidling

gruppens medlemmer. Du er altid velkommen til at kontakte

Du kan finde stillingsopslag både i Perspektiv og på Bibliote-

bestyrelsen på e-mail: privatgruppen@bf.dk med forslag til

karjob.dk. Derudover scanner Bibliotekarforbundet jobbørser

arrangementer.

for at finde stillinger, som er velegnet for bibliotekarer, og formidler vikariater og projektansættelser.

Du kan også finde Privatgruppen på LinkedIn på www.linkedin.com, hvor gruppen har navnet ”Privatgruppen

Bibliotekarforbundets jobformidling omfatter flere led:

– Bibliotekarforbundet”.

• BF’s JobMail: Et nyhedsbrev som giver dig oversigt over

Bibliotekarforbundets øvrige tilbud

relevante akademiske stillingsopslag, direkte i din mail-

Selv om du er privatansat og dermed medlem af Privatgrup-

boks. Tilmeld dig på www.bf.dk/nyhedsbreve.

pen, vil du selvfølgelig kunne deltage i alle Bibliotekarfor-

• BF’s VikariatMail: Et nyhedsbrev, hvor vi annoncerer vikariater og projektansættelser. Tilmeld dig på www.bf.dk/

bundets øvrige medlemsaktiviteter og arrangementer samt netværk.

nyhedsbreve. • Bibliotekarjob: Bibliotekarforbundets jobdatabase på www.bibliotekarjob.dk. Her kan du oprette en jobagent og løbende få tilsendt e-mails med de job, der passer netop dig. • Perspektiv: Stillingsopslag i Bibliotekarforbundets fag magasin Perspektiv på bladets website.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 05 ]

02 Sådan fastsætter du et lønkrav

Når du anvender tabellerne i dette lønmagasin i forbindelse

2.1. Lønstigninger det sidste år

med en lønforhandling, vil det oftest være en kombination af

Privatansatte bibliotekarer har det seneste år samlet set haft

flere tabeller, der giver det bedste bud på et ambitiøst men

en lønudvikling på 1,8 %. Da priserne i samme periode er

realistisk lønkrav.

steget med 0,5 %, er der tale om en mindre reallønstigning. Lønudviklingen sidste år var på 1,5 %.

Alle løntabeller indeholder oplysninger om lønniveau og lønspredning. Du kan også finde tabeller, der viser lønstigning.

I grafen nedenfor kan du se, hvad den årlige lønstigning har været i årene fra 1997 og frem til nu.

• Lønniveau: For at finde frem til det rigtige lønniveau skal du sammenligne oplysninger fra flere af magasinets tabeller, så du både vurderer ud fra din erhvervserfaring, din uddannelse, din stilling, branche m.v. Du kan se på tabel-

Gennemsnitlig årlig lønstigning (alle privatansatte medlemmer)

lernes oplysninger om bruttoløn og 50 %-fraktilen. Alle tal

7,9%

– bortset fra ”nettoløn” – er inkl. evt. pensionsbidrag. 5,32% 5,0%

4,15%

PROCENT

2,9%

3,0%

3,9% 2,9%

20 2 02 -0 3 03 -0 4 20 04 -0 5 20 05 -0 6 20 06 -0 20 7 07 -0 8 20 08 -0 9 20 09 -1 20 0 10 20 11 11 20 12 12 20 13 13 -1 4 20

-0

-0 0

00 -

899

af dine personlige kvalifikationer og erfaringer.

3,5%

0% -9

stemt gruppe. Hvor du bør ligge, afhænger blandt andet

4,6%

4,3% 3,3%

1,8 % 1,5%

25 %-fraktil for at se, hvor stor lønspredningen er i en be-

4,3% 2,9%

19 9

Du skal se på tabellernes oplysninger om 75 %-fraktil og

• Lønspredning: Der er stor individuel variation i lønnen.

ÅRSTAL

I afsnittet ”Begreber og teknik” bagest i magasinet kan du læse mere om disse lønbegreber. • Lønstigning: Hvor meget din individuelle løn bør stige fra

Den årlige lønstigning varierer afhængigt af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige lønstigning over de sidste 10 år har været 3 procent om året.

år til år, afhænger af flere forhold: Den generelle lønud-

Det skal pointeres, at lønstigningen er et gennemsnit,

vikling på det private arbejdsmarked, udviklingen i din

som både omfatter lønstigninger i eksisterende job og ved

branche og stilling, de resultater du har leveret, om din

jobskifte, og som rummer store forskelle afhængig af alder,

løn i forvejen ligger højt eller lavt osv.

uddannelse og karriereforløb.

[ 06 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Det typiske forløb for akademikere er, at lønnen stiger meget

fra september 2013 til september 2014. Det må betragtes

i begyndelsen af karrieren, mindre i de næste 20 år, for så at

som et absolut mindstekrav, at lønnen skal stige lige så meget

flade ud.

som priserne. Ellers kan du ikke betale dine regninger næste år uden at skære ned på forbrug eller faste udgifter.

Det er især ved jobskifte, du får de store lønstigninger. Det kan være, fordi du får et mere krævende job, skifter til en

Du kan finde aktuelle oplysninger om, hvor meget priserne

mere vellønnet branche eller får chancen for at flytte fra en

stiger i ”Pejlemærker i lønforhandlingerne på det private

lavtlønsvirksomhed.

forhandlingsområde” på www.bf.dk.

Lønregulering er ikke en selvfølge på det private arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt i kontrakten at aftale, hvordan lønnen reguleres. Det kan f.eks. aftales, at lønnen reguleres efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, eller at lønreguleringen følger de offentligt ansattes regulering. Hvis der ikke aftales en bestemt model for regulering, bør du som minimum aftale, at lønnen forhandles på et bestemt tidspunkt hvert år, men det giver dig kun ret til forhandling, ikke nødvendigvis en lønstigning. Når du forhandler løn, vil den nye løn typisk skulle gælde i et helt år. Det gælder derfor om at få aftalt en løn, der kan holde trit med de andres lønudvikling i samme periode. Statistikkens tal er fra september 2014. Når du forhandler løn, skal du derfor tage højde for lønudviklingen siden september 2014

Når du forhandler løn, vil den nye løn typisk skulle gælde i et helt år. Det gælder derfor om at få aftalt en løn, der kan holde trit med de andres lønudvikling i samme periode.

samt den forventede fremtidige lønudvikling. Du bør derfor satse på en løn, der i starten af perioden ligger lidt ”over niveau”, men som i slutningen af perioden vil ligge lidt ”under niveau”. Du kan finde aktuelle oplysninger om, hvor meget lønninger stiger i ”Pejlemærker i lønforhandlingerne på det private forhandlingsområde” på www.bf.dk. Tilmelder du dig Bibliotekarforbundets Lønservice vil du automatisk inden din årlige lønforhandling modtage en mail fra Bibliotekarforbundet med en række relevante oplysninger til brug før din forhandling. (Tilmelding til bf@bf.dk).

2.2. Hvor meget stiger priserne Priserne på alt, hvad du skal betale (forbrugerprisindekset – mad, bolig, transport, skatter m.v.), er steget med 0,5 procent

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 07 ]

03 Lønniveau – hvad tjener andre, der ligner dig?

Hvordan finder du ud af, om din løn ligger højt eller lavt i forhold til den aktuelle markedspris? Desværre kan du ikke bare bruge lønstatistikken som en facitliste og finde andre, som er magen til dig og se, hvad de får i løn. For der er ikke andre magen til dig! Hver enkelt person, stilling og virksomhed er unik. Derfor får du mest ud af at sammenligne oplysninger fra mange af magasinets tabeller, så du både vurderer ud fra din uddannelse, din erhvervserfaring, din stilling, branche, geografiske placering m.v. for at få et rimeligt dækkende billede af, hvad der er et typisk lønniveau for en som dig.

[ 08 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Lønspredningen kan være stor – både indenfor en årgang og inden for den enkelte branche eller stillingskategori. Tabellernes fraktiler viser lønspredningen.

3.1. Dimittendår Bibliotekar DB fordelt efter dimittendår – septemberløn 2014 Dimittendår

Bruttoløn

Nettoløn

1979 eller før

49.969

42.585

Pension

25 %

50 %

75 %

Antal

i alt

fraktil

medlemmer

7.384

44.580

48.545

57.992

1980-1984 46.400 39.764 6.636 40.414 45.030 50.016

1985-1989 44.827 39.081 5.746 38.100 42.380 50.386

1990-1994 45.466 39.400 6.066 40.478 46.058 48.108

1995-1999 43.623 38.079 5.544 36.674 40.329 49.402

2000-2004 39.765 34.906 4.860 34.700 37.578 44.000

2005 eller senere

Total

32.612 28.521 4.091 29.416 33.040 35.545

44.634 38.622 6.011 37.800 43.707 50.000 122

Bibliotekarer DB, der har angivet, at de er blevet kandidater, er ikke medtaget i tabellen. Fraktiler er bruttoløn.

Kandidater fordelt efter dimittendår som kandidat – septemberløn 2014 Dimittendår

Bruttoløn

Nettoløn

2004 eller før

44.314

37.961

Pension

25 %

50 %

75 %

Antal

i alt

fraktil

medlemmer

6.354

39.681

44.825

50.406

2005-2009 42.425 37.370 5.055 38.928 42.470 46.725 2010 eller senere

Total

36.749 32.310 4.439 32.375 35.624 40.000

42.225 36.789 5.436 37.400 41.753 46.771

27 9

Kandidater omfatter cand.scient.bibl., cand.mag. og cand.IT. Fraktiler er bruttoløn.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 09 ]

Højere uddannelse giver højere løn og hurtigere stigning

Lønforløbet er forskelligt for de to uddannelser. Kandidaters

Bibliotekarer har, som andre højere uddannede, et lønfor-

startløn er højere og derudover stiger kandidaternes løn

løb, hvor lønnen stiger igennem mange år på grund af øget

hurtigere. På dette felt svarer forholdene for BF’s privatansatte

erfaring, jobudvikling, avancement, eller fordi man typisk

medlemmer til resten af arbejdsmarkedet.

prøver at flytte fra dårligere til bedre lønnede virksomheder, brancher og stillinger.

Lønforløb fordelt efter uddannelse

60000

BIBLIOTEKARER DB

BRUTTOLØN GENNEMSNIT

KANDIDATER 50000 40000 30000 20000 10000 0 2010

2005

2000

1995

1990

1985

1980

1975

DIMITTENDÅR

Figuren illustrerer, at kandidaters begyndelsesløn er noget højere, og kandidaterne stiger hurtigere.

Lønspredning 55.000

n 75 %-FRAKTIL HVER FJERDE I ÅRGAN-

50.000

GEN TJENER MERE

BRUTTOLØN

END DENNE LØN 45.000

n 50%-FRAKTIL - DEN MIDTERSTE LØN I

40.000

ÅRGANGEN 35.000

n 25 %-FRAKTIL HVER FJERDE I ÅRGAN-

30.000

GEN TJENER MINDRE END DENNE LØN

25.000

ANCIENNITET

Figuren illustrerer en typisk lønspredning.

[ 10 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

3.2. Lønspredning

3.4. Vælg den rigtige branche

Der er MEGET stor individuel variation i lønnen. For to per-

Mange bliver i den samme branche i store dele af karrieren

soner med samme dimittendtidspunkt og uddannelse kan

for at kunne bygge videre på deres erfaringer. Men det er

der sagtens være en lønforskel på 10.000 kr. om måneden.

ikke blot arbejdsindhold og kultur, der varierer fra branche til

Statistikkernes gennemsnitsløn er altså ikke en facitliste for,

branche. Det gælder også løn- og ansættelsesvilkår. I tabellen

hvad du kan, skal eller bør have i løn.

på side 12 er vist gennemsnitslønnen for en række brancher. Lønforskelle mellem brancher kan have mange årsager. Det

Derfor indeholder løntabellerne også oplysninger om spred-

er næppe sådan, at virksomhederne i IT-branchen er specielt

ningen i løn. Det ses i kolonnerne om fraktiler. 50 %-frak-

gavmilde, snarere efterspørger de medarbejdere med speciel

tilen er den typiske løn for den pågældende gruppe, men

viden og erfaring, som der p.t. er mangel på. Forskelle i

tabellerne indeholder også oplysninger, der viser, hvad de

medarbejdernes uddannelser, erfaringer og stillingstyper i de

højt- og lavtlønnede tjener. Ved at se på forskellen mellem

forskellige brancher kan også være en del af forklaringen på

50 %-fraktilen og 25 %- og 75 %-fraktilerne, kan du se, hvor

lønforskelle.

stor lønspredningen er på de forskellige dele af forbundets arbejdsmarked.

Nogle brancher har relativ lav løn, men til gengæld mange fridage, løn under barsel og andre goder, mens andre har høj

Du kan læse om de statistiske begreber fraktiler, gennemsnit

løn og tilsvarende lange arbejdsdage. Men der er også bran-

og lønspredning i afsnittet ”Begreber og teknik” bagest i

cher, som både har høj løn og gode forhold i øvrigt.

magasinet.

3.3. Vejledende mindsteløn 2015 Bibliotekarforbundet har for 2015 fastsat en vejledende mindsteløn for en førstegangsansættelse på det private område. Lønnen indeholder såvel eget som arbejdsgiverens bidrag til pensionsordning.

Vejledende mindsteløn 36.900 kr.

Den vejledende mindsteløn er den løn, forbundet anbefaler nyuddannede at stile efter i deres første job på det private arbejdsmarked. De relativt store lønforskelle brancherne imellem betyder dog, at der vil være brancher, hvor det kan være svært at opnå denne startløn, og at der vil være brancher, hvor du bør stile efter en højere startløn end den vejledende mindsteløn. Sammenhold derfor den vejledende mindsteløn med lønningerne i branchetabellen nedenfor. Din uddannelse har også betydning for vurdering af lønnen.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 11 ]

Branche – septemberløn 2014 Bruttoløn

Branche

Nettoløn

25 %

fraktil fraktil fraktil medlemmer

37.038 33.201 3.837 33.040 36.630 40.414

Medicinalvirksomhed

47.815 41.191 6.623 40.095 47.190 53.937

Ingeniørvirksomhed

44.358 39.005 5.353 41.000 44.438 49.403

Advokatvirksomhed

38.303 33.177 5.127 37.348 39.318 40.800

Fremstillingsvirksomhed

45.545 38.884 6.661 40.096 43.106 52.000

–

37.980

–

45.030

Antal

39.906

–

34.656

75 %

Forlag

–

5.188

50 %

Medievirksomhed og telefoni

Finansielle sektor

34.719

Pension i alt

–

IT/data

49.449 42.432 7.017 45.108 48.326 53.000

38.542

Organisationer

44.134 37.874 6.261 39.329 44.825 48.747

Museer/arkiver

33.957

4.586

–

– – –

–

1 42 5 13

– – – 3

Konsulentvirksomhed

43.540 38.262 5.278 34.168 43.100 51.700

Anden branche

42.422

Total

37.349

5.073

34.679

40.248

47.076

44.082 38.272 5.810 37.800 43.442 49.060

189

Fraktiler er bruttoløn.

3.5. Stor lønforskel mellem forskellige typer af stillinger Der kan være penge at hente ved at gå efter skift i stillingsindhold og efter at få ledelsesansvar. Nedenfor er vist gennemsnitslønnen for en række stillinger og for medlemmer med ledelsesansvar. Der er ikke oplysning om dimittendår eller uddannelse. Så det kan godt være, at de store forskelle mellem stillingskategorier ikke betyder, at det automatisk giver højere løn at skifte fra en stilling til en anden, men at det er sådan, at det f.eks. kræver mere erfaring og evt. højere uddannelse at være konsulent end at være arkivmedarbejder.

Stilling – septemberløn 2014 Stilling

Bruttoløn

Nettoløn

Pension

25 %

i alt

fraktil fraktil fraktil medlemmer

Leder/Afdelingsleder/Projektleder 50.710 44.399 6.310

50 %

75 %

45.327 50.386 59.692

Arkivar/Journalmedarbejder

40.471 35.704 4.767

–

39.809 34.713 5.096 34.818 39.726 43.260

Informationsmedarbejder

36.694 31.700 4.994 31.539 35.903 41.086

Informationsspecialist/ Knowledge/Document-manager 44.463 38.314 6.149 38.436 42.190 47.787

– – –

–

Bibliotekar

Webmaster

–

Antal

– – – 1

Systemkonsulent/Planlægger

49.820 41.994 7.826 46.322 49.496 50.406

Researcher

40.199 35.612 4.587 35.200 40.333 43.106

Konsulent/Sagsbehandler

46.344 40.088 6.256 42.482 45.864 50.740

Anden stilling

41.497

Total

36.192

Bibliotekarforbundet

34.656

39.060

48.545

44.082 38.272 5.810 37.800 43.442 49.060

Fraktiler er bruttoløn.

[ 12 ]

5.305

Lønmagasin 2015 for privatansatte

189

Uddannelse betaler sig – også lønmæssigt

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 13 ]

Når du skal forhandle din løn og andre vilkår, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt, så du kan argumentere for, hvorfor netop du skal have højere løn eller bedre ansættelsesvilkår. Tilmeld dig Bibliotekarforbundets Lønservice.

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Ledelsesansvar – medlemmer med ledelsesansvar. Septemberløn 2014 fordelt efter dimittendår som bibliotekar DB eller kandidat Dimittendår

Bruttoløn

Nettoløn

Pension

25 %

50 %

75 %

Antal

i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer 1979 eller før

55.570

48.301

7.269

1980-1989

53.612

48.014

5.598

34.818 62.004 63.697

1990-1999

52.874

44.849

8.025

47.300 50.000 59.692

2000 eller senere

36.283

33.953

2.330

Total

49.961

44.044

5.917

–

37.800 47.300 61.875

Dimittendåret er det seneste dimittendår som enten bibliotekar DB eller kandidat. Fraktiler er bruttoløn.

På www.bf.dk kan du også se særskilt tabel over løn for medlemmer uden ledelsesansvar.

3.6. Hovedstad og provins Den gennemsnitlige løn i Københavnsområdet er typisk lidt højere end for privatansatte i provinsen.

Geografi – Septemberløn 2014 fordelt efter virksomhedens geografiske placering. Område

Bruttoløn

Nettoløn

Pension

25 %

50 %

75 %

Antal

i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer Hovedstadsområdet

44.537 38.566 5.970 38.057 44.400 50.000 167

Øvrige land

40.633 36.040 4.593 34.818 40.769 46.000

Total

44.082 38.272 5.810 37.800 43.442 49.060 189

Fraktiler er bruttoløn.

3.7. Mænd og kvinder Mændenes gennemsnitsløn er knap 4 procent højere end kvindernes. Lønforskellen behøver dog ikke være begrundet i kønnet, men kan hænge sammen med forskelle i uddannelse, alder, branche, stilling m.v.

Køn – septemberløn 2014 fordelt efter køn Køn

Bruttoløn

Nettoløn

Pension

25 %

50 %

75 %

Antal

i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer Mand

45.669 39.659 6.010 39.520 45.292 49.092

Kvinde

43.448 37.718 5.730 36.278 41.914 49.060 135

Total

44.082 38.272 5.810 37.800 43.442 49.060 189

Fraktiler er bruttoløn.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 15 ]

04 Sådan forhandler du dig til bedre vilkår

Gør din indsats synlig • Rammerne for forhandlingen skabes i årets løb. Ved selve forhandlingen kan der typisk kun flyttes lidt på marginalerne. • Sørg for at skabe resultater og sørg for at chefen ved det. • Hvilke succeser har du haft? For eksempel store projekter, skaffet kunder. • Har du (over)opfyldt de ønsker, ledelsen er kommet med? • Har du gennemført relevante uddannelser, lært nye ting, opdyrket nye specialer?

Tag initiativ og hold fast • Hvis du venter på, at chefen indbyder dig til lønforhandling, kan du komme til at vente længe. • Forbered dig. Bed så om en lønsamtale. Kom tilbage igen og igen til du får et resultat.

Brug lønstatistikken • Få en ide om din markedsværdi ved at se, hvad arbejds giverne giver andre i løn. • Husk at tallene i lønstatistikken allerede er forældede. De er opgjort pr. september 2013. Der skal derfor tages højde for den efterfølgende lønudvikling.

[ 16 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Sørg for at skabe resultater og sørg for at chefen ved det.

• Tilmeld dig Bibliotekarforbundets Lønservice, så får du automatisk de relevante oplysninger før din forhandling.

Skift job • Hvis du ikke føler dig godt behandlet, må du overveje, hvilke andre muligheder du har.

Løn er ikke alt Hvis du ikke kan få en tilstrækkelig lønforhøjelse, kan du prøve at aftale andre goder, for eksempel:

• Det er normalt meget svært at få et stort spring i løn uden at skifte job – men det er da værd at forsøge. • Overvej om du kan forbedre dine forhold ved videreud-

• Fridage med løn.

dannelse, ved at flytte til anden landsdel, skifte branche,

• Efteruddannelse.

virksomhed eller stillingstype.

• Bonus eller anden resultatafhængig løn. • Øget pension. • Personalegoder – se side 27.

• Tænk ikke blot på løn, men på helheden af arbejdsindhold, løn, arbejdstid, ferie med videre. Lad forbundet gennemgå kontrakten før du skriver under. • Som dimittend kan du ud over statistikken bruge forbun-

Situationen i virksomheden

dets anbefalede mindsteløn.

• Hvad har kollegerne i firmaet og hos konkurrenterne fået i lønstigning? • Hvordan er firmaets situation? Er der over- eller underskud? Er der mange ordrer? Hvordan er budgetterne? • Har firmaet brug for dig til overarbejde eller specialopgaver? Er der stort arbejdspres? Er der rekrutteringsproblemer?

Ændringer i dit job siden sidste forhandling • Har du fået flere eller nye arbejdsområder? • Har du fået mere ansvar, mere selvstændigt arbejde? • Hvordan har din lønudvikling været sammenlignet med statistikken eller andre kolleger? • Er dine vilkår forringet siden sidst? Har du for eksempel fået større arbejdspres, fået indføjet klausuler?

Forberedelse • Vær forberedt på hvad du vil sige, når du ikke får et ja. • Forbered dig på lederens argumenter. • Hvad er det mindste, du vil sige ja til? • Overvej flere forskellige forløb og resultater.

Samtalen • Prøv at skabe en positiv stemning hvor du tager ansvar og initiativ. Det er dine forhold, det handler om. • Vær konstruktiv. • Lyt til hvad lederen siger og bed om begrundelser. • Søg aftale om hvad du skal gøre for at få bedre resultat/ mere i løn fremover.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 17 ]

05 Hvilke elementer består den samlede lønpakke af?

5.1. Hvordan fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for privatansatte bibliotekarer? Hvis du ikke har klare skriftlige aftaler om løn, stillingsindhold, arbejdstid, merarbejde m.v., kan du komme ud for nogle kedelige overraskelser. Det er ikke givet, at arbejdstiden er 37 timer, heller ikke 37 timer plus frokost. Det er meget udbredt, at man ikke får hverken afspadsering eller penge for merarbejde. Pension, feriens længde, løn under barsel m.v. er alt sammen noget, du skal aftale. Og sørg for at få aftalerne underskrevet, før du siger dit gamle job op, og før du starter på det nye.

Individuel kontrakt Omkring halvdelen af de privatansatte bibliotekarer er ansat på individuel kontrakt. De skal altså selv sørge for at aftale løn- og ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren. Nogle forhold er reguleret i lovgivningen, men dels er det langt fra alle de centrale vilkår, der er fastsat ved lov, dels kan man på en række områder typisk aftale væsentligt bedre forhold end lovens minimum.

Kollektiv overenskomst På nogle private virksomheder er AC’erne omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem virksomheden og en række AC-organisationer. Hver fjerde privatansatte bibliotekar er således ansat på kollektiv overenskomst. De største overenskomstdækkede arbejdspladser er DBC as og DR. Får du ansættelse på en overenskomstdækket virksomhed, kan tillidsrepræsentanten eller forbundet orientere dig nærmere om vilkårene i overenskomsten.

[ 18 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Ferieloven giver ret til 5 ugers ferie. 86 procent har mindst 5 ekstra feriedage – men det skal aftales!

Som en ”mellemvej” aftaler hver fjerde i den individuelle kon

som der kan sættes tal på og beregnes. Det handler de næste

trakt, at en del forhold følger en kollektiv overenskomst. Det

sider om.

kan være den statslige overenskomst for akademikere eller en overenskomst, som gælder for andre faggrupper i virksomhe-

Betragt din løn og øvrige vilkår som én samlet pakke. Du kan

den.

for eksempel have en høj løn og mange arbejdstimer eller en lavere løn og så til gengæld højere pension, længere ferie, løn under barsel eller andre goder.

5.2. Funktionærloven – og anden lovgivning Hvis du er privatansat bibliotekar, vil du normalt være omfat-

I det følgende gives oplysninger om de mest almindelige

tet af funktionærloven, hvis du er ansat mere end 8 timer om

ansættelsesvilkår, i hovedsagen baseret på data fra medlem-

ugen. Der opstår dog af og til tvivl om, hvorvidt en stilling er

mernes besvarelse af lønundersøgelsen.

omfattet af funktionærloven (f.eks. ved lederstillinger, underviserjob, freelancevirksomhed), og det er derfor altid en god idé at skrive i kontrakten, at funktionærloven er gældende for

5.4. Hvad er de enkelte ting værd?

ansættelsesforholdet.

For at kunne vurdere hele pakken af løn og andre vilkår skal du kunne lægge tallene rigtigt sammen. Du skal vide, hvordan

Ved ansættelse i vikarbureauer er situationen typisk den, at du

du beregner prisen på merarbejde, arbejdstidsnedsættelse,

hverken vil have funktionærstatus i forhold til vikarbureauet eller

ekstra fridage og så videre. Det gør man ved at omregne timer

til den virksomhed, du måtte blive sendt ud til. I vikarloven fra

og dage til procenter af lønnen.

2013 er der imidlertid indført nogle særlige rettigheder, når udsendelse som vikar sker gennem et vikarbureau. Kontakt derfor

forbundet inden du evt. underskriver en aftale med et vikarbu-

• En årlig fridag = 0,45 procent af lønnen

reau.

• En time mere eller mindre om ugen = 2,7 procent

af lønnen for 37 timer.

Arbejder du som selvstændig, er det igen andre forhold, der gør sig gældende (se nærmere om ”Freelance-arbejde” på www.bf.dk).

I det følgende er der en række eksempler på, hvordan disse simple nøgletal kan bruges i praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår er også reguleret i en række andre love, f.eks. lov om ansættelsesbeviser, ferieloven, barselloven,

Arbejdstid og merarbejde

ligebehandlingsloven, lov om brug af helbredsoplysninger

Den daglige eller ugentlige arbejdstid skal stå i kontrakten.

på arbejdsmarkedet m.v. Du kan læse mere om dette i de

Det følger af lov om ansættelsesbeviser. Langt det mest ud-

enkelte afsnit her i magasinet. På www.bf.dk kan du finde en

bredte er, at fuld tid er 37 timer, men det varierer meget, om

”standardkontrakt” med vejledning, samt læse nærmere om

frokostpausen er en del af den betalte arbejdstid, eller om den

de enkelte ansættelsesvilkår.

ligger ud over de 37 timer. Hvis frokostpausen er betalt af arbejdsgiver, skal du som udgangspunkt stå til rådighed og kan ikke forlade arbejdspladsen uden tilladelse. Hvis frokostpausen

5.3. Der er andet i ansættelsen end løn

ikke er betalt af arbejdsgiver, kan du bruge den, som du vil.

Det er ikke alt, der kan gøres op i penge. Man kan ikke sætte tal på værdien af et job med spændende indhold og udfor-

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige

dringer eller et velfungerende samarbejde med gode kolleger

48 timer målt over en 4 måneders periode. Det fremgår af

og ledere. Men der er trods alt mange andre forhold end løn,

Arbejdstidsloven. Arbejdsmiljøloven fastsætter, at der normalt

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 19 ]

skal gives mulighed for en sammenhængende hvileperiode

Hvis merarbejde hverken afspadseres eller betales særskilt, bør

på 11 timer i døgnet samt minimum ét fridøgn hver uge.

du sørge for, at månedslønnen er tilsvarende højere og/eller,

Derudover er det op til dig at sørge for at få lavet en ordent-

at der er længere ferie eller flere fridage med løn.

lig aftale om arbejdstid! Placeringen af den daglige arbejdstid er det klogt at få

En times merarbejde/overarbejde om ugen kan

sættes til 2,7 procent af lønnen for fuld tid.

skrevet ned. Man kan f.eks. angive en fast arbejdstid eller fixtider/flextider. Selv om der er aftalt en daglig arbejdstid, kan man godt pålægges at arbejde uden for dette tidspunkt, f.eks. ved presserende arbejdsopgaver, møder, arrangementer

Overarbejde

m.v. Men man er trods alt bedre stillet, end hvis der over-

Gennemsnit pr. uge det sidste år

Andel

hovedet ikke er aftalt noget om arbejdstidens placering.

0 timer

34 %

Under 5 timer

44 %

Beregn værdien af kortere arbejdstid,

5-9 timer

10 %

merarbejde eller betalt frokost

Over 10 timer

Lønstatistik baserer sig på lønnen pr. effektiv arbejdstime. Ta-

Ubesvaret

bellerne viser for privatansatte månedslønnen ved 37 timers effektivt arbejde. Hvis du arbejder kortere eller længere end

De fleste privatansatte bibliotekarer arbejder længere, end de

dette, skal du omregne din løn for at få en reel sammenlig-

har aftalt. Af disse har langt de fleste under 5 timers merar-

ning af din løn med de andre i statistikken.

bejde om ugen i gennemsnit. 14 procent arbejder mere end 1 time over hver dag i gennemsnit.

Kortere eller længere arbejdstid Hvis du har kortere eller længere arbejdstid end 37 timer, kan du omregne din løn, så den kan sammenlignes med stati-

Hvordan honoreres overarbejde?

stikken ved at dividere din løn med din ugentlige arbejdstid

og gange med 37.

Overarbejde afspadseres

Månedsløn Aftalt arbejdstid

x 37 timer = Statistikkens løn

Andel 42 %

Overarbejde betales

Kombination af afspadsering og betaling

Hverken afspadsering eller betaling Ubesvaret

42 % 7%

Betalt frokost Værdien af løn i frokostpausen er 2,5 timer á 2,7 procent,

Halvdelen (51 procent) oplyser, at de bliver kompenseret for

altså i alt ca. 7 procent. Hvis du for eksempel har 37 timer

overarbejde ved afspadsering og/eller særskilt betaling, mens

med betalt frokost, så har du 34,5 timers effektivt arbejde.

42 procent oplyser, at overarbejdet hverken afspadseres eller

Så skal du lægge de 7 procent til din løn for at få en reel sam-

betales. Afspadsering er langt den mest udbredte form for

menligning af din løn med de andre i statistikken.

honorering.

Merarbejde

De fleste bibliotekarer tilrettelægger i høj grad selv de-

Merarbejde/overarbejde er arbejde ud over den aftalte ugent-

res arbejde, og dette kan indebære konflikter i forhold til

lige arbejdstid. Men det er ingen selvfølge, at du skal betales

arbejdsgiver med hensyn til, om merarbejdet er nødvendigt.

for dette merarbejde eller afspadsere det. Det er derfor vigtigt

Det er derfor en god idé at føre regnskab over merarbejdet

i kontrakten at aftale, hvordan merarbejde/overarbejde skal

og løbende sikre sig arbejdsgivers accept heraf. Ellers kan

afvikles eller honoreres.

[ 20 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Betragt din løn og øvrige vilkår som en samlet pakke. Løn i frokostpausen, ekstra feriedage, gode barselsvilkår, omsorgsdage mv. har også en økonomisk værdi.

du risikere, at arbejdsgiver betragter dit merarbejde som

højere sats, eksempelvis får ansatte i staten 1,5 procent,

”frivilligt”.

og ansatte i kommuner/regioner 1,95 procent.

Ferie – Ferie – Ferie!

Ferieloven

Ferieloven beskriver en lønmodtagers ”minimumsrettig-

Ferieloven gælder for alle lønmodtagere. Derfor vil du som

heder”. I forbindelse med indgåelse af en kontrakt kan du

privatansat normalt være omfattet af loven. Der kan være

derfor forsøge at aftale forbedringer i forhold til loven, f.eks.

tvivl om, hvorvidt du er lønmodtager, hvis du arbejder meget

længere ferie eller højere ferietillæg.

selvstændigt, er honorarlønnet, er direktør eller lignende. Det er derfor altid en god idé at skrive i kontrakten, at du følger

Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie. Men langt de fleste

reglerne i ferieloven.

har flere ferie- eller feriefridage med løn. Alle har ret til 5 ugers ferie pr. år. Pengene til at holde ferien Feriefridage med løn ud over fem ugers ferie

for optjener du gennem beskæftigelse eller fra A-kassen.

Overførsel af ferie

Andel

1-4 dage

Du kan aftale med din arbejdsgiver, at ferie ud over 4 uger

5 dage

67 %

kan overføres til næste år. Hvis man overfører ferie over flere

Over 5 dage

19 %

år, kan man samle sammen og overføre flere ugers ferie de næste år – blot man holder mindst 20 dages ferie hvert ferieår. Overførsel af ferie giver dig mulighed for at tilrette-

I den offentlige sektor har alle 6 ugers ferie.

lægge ferien mere fleksibelt. Du skal dog være opmærksom Oven i feriefridagene har langt de fleste frihed med løn på

på, at du ikke har ret til at tage den overførte ferie med over

juleaftensdag, nytårsaftensdag og hel eller halv Grundlovsdag.

til en ny arbejdsgiver (den opsparede ferie vil ved fratræden

Oversigten på nedenfor viser, hvor mange der har fri med løn

normalt blive udbetalt). Bliver du opsagt/fritstillet er der risiko

på disse dage:

for at du kan pålægges at holde ikke afviklet ferie inden fratræden. Kontakt i så fald BF og få nærmere rådgivning.

Hvor mange har fri med løn?

Hvornår holdes ferien?

Andel

Ferie skal fastlægges efter forhandling med den ansatte,

Juleaftensdag

94 %

og vedkommendes ønsker skal, så vidt det er driftmæssigt

Nytårsaftensdag

83 %

muligt, imødekommes, herunder skal der tages hensyn til

Hel Grundlovsdag

62 %

den ansattes ønske om at holde ferie i lønmodtagerens barns

Halv Grundlovsdag

14 %

skolesommerferie.

Fredag efter Kristi Himmelfart

18 %

1. maj

22 %

Arbejdsgiver skal give meddelelse om tidspunktet for hovedferien senest 3 måneder, før den begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage (restferien).

Kontant ferietillæg Ferieloven siger, at der skal udbetales et ferietillæg på 1

Hvis væsentlige driftmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan

procent af foregående års ferieberettigede løn. Det sker

arbejdsgiver ændre tidligere fastsat ferie. I så fald skal arbejds-

enten i begyndelsen af ferieåret eller umiddelbart forud

giver erstatte lønmodtagerens eventuelle økonomiske tab som

for hver ferieafholdelse. Mange steder har man aftalt en

følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.

[ 22 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

5.5. Resultatløn, bonus, provision Hver fjerde (26 procent) får ud over den faste løn også præstationsafhængig løn i form af bonus, provision, resultatløn eller andet. Betegnelsen og indholdet varierer, men typisk afhænger størrelsen af den enkeltes, afdelingens eller firmaets præstationer og resultater det pågældende år.

5.6. Aktieløn m.v. 7 procent af de privatansatte har i år fået tilbud om køb af medarbejderaktier m.v. For den ansatte kan disse ordninger give mulighed for at få del i virksomhedens ”overskud”, og for virksomheden kan ordningerne være med til at motivere og fastholde medarbejderne (deraf udtrykket ”gyldne lænker”). Ordningerne er ofte svært gennemskuelige, og beskrivelsen af ordningerne er oftest ikke særligt fyldestgørende. Dertil kommer, at beskatningsreglerne også er ret komplicerede. Inden en kontrakt med aftale om ”aktieløn” eller lignende underskrives, er det vigtigt at undersøge, om der er nogen økonomisk risiko forbundet med ordningen, eller om der er er tale om en ret, man på et givent tidspunkt kan vælge at udnytte/ikke udnytte.

Ferieloven siger, at der skal udbetales et ferietillæg på 1 procent af foregående års ferieberettigede løn. 29 procent har aftalt et højere ferietillæg.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at et tilbud om køb af aktier m.v. til en på forhånd fastsat kurs måske ikke er noget værd. Det afhænger af udviklingen i aktiens kurs. Derfor skal du kunne leve af den ”almindelige” løn og ikke være afhængig af udviklingen på aktiemarkedet. Kontakt evt. forbundet for nærmere vejledning. Læs mere om aktieløn på www.bf.dk

5.7. Erhvervsbegrænsende klausuler Det er kun en mindre del af medlemmerne, 10 procent, som måtte acceptere aftaler med arbejdsgiverne, som begrænser dem i deres muligheder for at finde anden beskæftigelse. Præsenteres du for en kontrakt, der indeholder en konkurrence- og/eller kundeklausul, bør du forsøge at få den ud eller begrænset i sit omfang. Sådanne klausuler kan nemlig vise sig

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 23 ]

at være meget begrænsende for fremtidige jobmuligheder.

Hvis du absolut ikke kan få andet igennem, så aftal som

Du kan på www.bf.dk finde en vejledning om erhvervsbe-

minimum at arbejdsgiveren udbetaler det beløb, der kan fås

grænsende klausuler. Kontakt forbundet og få nærmere råd-

fra den barselsfond, firmaet betaler til. Alle arbejdsgivere skal

givning, hvis du præsenteres for en kontrakt med en sådan

indbetale til en barselsfond og har dermed mulighed for at

klausul.

få refunderet lønudgifter under barsel op til et vist beløb (ca. 23.000 kr./mdr.). De største barselsfonde er DA-Barsel og Barsel.dk, der administreres af ATP og især bruges af virksom-

5.8. Graviditet og barsel

heder uden for de større arbejdsgiverforeninger (se nærmere på www.barsel.dk).

Hvad kan du aftale? Hvor lang barselsorloven er, og hvordan den kan deles mellem moderen og faderen, er fastsat ved lov. Du kan på www.

5.9. Frihed med løn på barns sygedag

bf.dk finde link til barselloven samt nærmere vejledning om

Frihed med løn på barns første sygedag er så udbredt, at

mulighederne i den fleksible barselsorlov.

mange tror, det er en lovbestemt rettighed – men det er det ikke. 93 procent af de privatansatte oplyser, at de har denne

Hvad du er berettiget til af løn under orloven, er imidlertid et

rettighed. Så husk at checke hvad der gælder på din arbejds-

andet spørgsmål, som afhænger af, hvad der er aftalt med

plads og sørg eventuelt for at skrive det ind i kontrakten. Det

arbejdsgiveren. Funktionærloven giver moderen ret til halv

bliver stadig mere udbredt at have endnu bedre forhold,

løn fra 4 uger før fødslen til 14 uger efter fødslen – væsent-

typisk to dage eller anden fleksibilitet i forbindelse med

ligt ringere vilkår end hvad der gælder for offentligt ansatte.

barns sygdom. 38 procent har også fri med løn på barnets 2.

Kvinder i staten kan holde barsel med fuld løn og pension fra

sygedag.

6 uger før forventet fødsel til 26 uger efter fødslen, i kommunerne fra 8 uger før forventet fødsel til 26 uger efter fødslen.

Hvis du har mindre børn, kan frihed med løn på barns

I den resterende ulønnede del af barselsorloven får offent-

sygedag være af en betragtelig værdi både familiemæssigt

ligt ansatte pension og optjener også ret til ferie med løn.

og økonomisk. Blot én dag årligt har en økonomisk værdi på

Funktionærloven giver ingen rettigheder til orlov med løn for

0,45 procent af lønnen.

faderen. Man bør derfor individuelt eller kollektivt forhandle med arbejdsgiveren om vilkårene og aftale fuld løn i så stor en del af orloven som muligt.

5.10. Omsorgsdage Ret til omsorgsdage til at være sammen med dine børn er no-

Prøv at få aftalt, at der bliver indbetalt til pensionen under

get, du som privatansat normalt selv skal aftale dig til. På det

barselsorlov, også i den del af orloven, hvor du måske ikke

offentlige område er der ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr.

får fuld løn. Hvis du er på barselsorlov i ni måneder uden

år til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. En del

indbetaling til pensionsordningen, betyder det, at din årlige

overenskomster på det private arbejdsmarked giver ligeledes

pension ved alderdom bliver 2,5 procent lavere, end hvis du

ret til omsorgsdage.

ikke havde holdt denne pause i pensionsopsparingen. 14 procent af de privatansatte har ret til omsorgsdage, En simpel formulering er at skrive i kontrakten, at der er ret til

og blandt disse er det mest udbredte at have 2 omsorgs-

fuld løn under barsel svarende til, hvad der gælder for kom-

dage om året.

munalt (eller evt. statsligt) ansatte akademikere.

[ 24 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

5.11. Personalegoder Topscorerne blandt personalegoder er frokostordning, sundhedsforsikring (som ofte er knyttet til pensionsordningerne) og internetforbindelse/hjemme-PC. Også fitness/massage m.v. og telefon er ganske udbredte goder. Hvis du bytter noget af lønnen ud med andre goder (løn pakker), skal du være opmærksom på skattereglerne. Visse personalegoder er skattefri, andre er omfattet af en bagatel grænse (samlet 5.700 kr. i 2015), og for visse personale goder gælder særlige beskatningsregler, f.eks. fri telefon og sundhedsforsikring. Du kan læse nærmere om personalegoder og beskatning på www.bf.dk, hvor der også er link til SKAT’s vejledning om beskatning af personalegoder. Sørg for at dine aftaler kan ændres, hvis dine behov eller skattelovgivningen ændres. Vær også opmærksom på om sådanne personalegoder påvirker størrelsen af din pensionsindbetaling.

Hjemmearbejde 88 procent oplyser, at de har mulighed for at arbejde hjemme. Det mest udbredte er at arbejde hjemme en eller

Sørg for at der bliver indbetalt til pensionen under barselsorlov, også i den del af orloven, hvor du måske ikke får fuld løn.

to dage om måneden.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 25 ]

Personalegoder Type

Antal personer

Andel

Frokostordning – hel eller delvis

131

69 %

Sundhedsordning/forsikring

112

59 %

Internetforbindelse

108

57 %

Fri (mobil)telefon – helt eller delvist

101

53 %

Betalt/delvis betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness mv.

40 %

Hjemme PC

35 %

Kontant ferietillæg mere end lovpligtige 1 %

29 %

Fri parkering

27 %

Feriehuse

22 %

Abonnement på aviser/tidsskrifter

11 %

Adgang til aktieaflønning

Kontingenter til brancheforeninger og lign.

Faglige kontingenter betalt

Personalelån

Fri bil, helt eller delvist

0,5 %

Fri tog- og buskort

0,5 %

Hver person kan have mere end et personalegode.

5.12. Hvor meget vil du have at leve for som pensionist

Jo senere du starter opsparingen, jo mere skal der betales pr.

Der er tre gode grunde til at indbetale til en pensionsforsikring:

gang med at spare op til din alderdom, er det måske på tide

• At sikre sig selv, hvis man lever længe.

at begynde. Skemaet nedenfor viser den nødvendige årlige

• At sikre børn og partner, hvis man dør for tidligt.

indbetaling, hvis du vil have en rimelig pension.

år for at få den dækning, du ønsker. Så er du ikke allerede i

• At sikre sig selv og familien, hvis man mister arbejdsevnen.

Start tidligt og betal nok

Så meget skal du indbetale for at få en rimelig pension

Det gælder om at blive optaget i forsikringsordningen, mens

Din alder ved start

Indbetaling

helbredet stadig er godt. Så kan du fortsætte resten af livet

29 år

15 %

– også hvis du holder pauser eller skifter til nye ansættelser.

34 år

19 %

Dette er især vigtigt, hvis du er ansat et sted uden obligato-

39 år

25 %

risk pensionsordning.

44 år

35 %

49 år

48 %

54 år

61 %

Mange har desværre urealistiske forventninger til deres pension. De regner med at få langt mere udbetalt, end hvad der kommer ud af de beløb, de rent faktisk sparer op.

[ 26 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2014 for privatansatte

88 procent oplyser, at de har mulighed for at arbejde hjemme.

LĂ¸nmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 27 ]

Forudsætningerne for beregningerne er, at du går på pension, når du fylder 65 og ønsker livsvarig pension (inkl. folkepension og ATP) på 2/3 af din slutløn samt ordentlig dækning ved invaliditet eller død. Der er beregnet ud fra et ”gennemsnitligt lønforløb”. Betal også til pensionen under orlov. Hvis du er på barselsorlov i ni måneder uden indbetaling til pensionsordningen, betyder det,

Pensionsbidragets størrelse

Samlet pension i % af løn

Under 5 %

5-9 %

11 %

10-14 %

53 %

15-19 %

32 %

Over 20 %

at din årlige pension ved alderdom bliver 2,5 procent lavere, end

Medlemmer med pensionsordning.

hvis du ikke havde holdt denne pause i pensionsopsparingen.

Eget samt arbejdsgivers pensionsbidrag, procent af månedslønnen.

Det er ikke altid mest fordelagtigt at foretage opsparingen til alderdommen i en pensionsordning, selv om skattefordelen

Tilpas pensionen individuelt

begunstiger pensionsopsparing. Det kan i visse tilfælde være

Pensionsordningen bør løbende justeres i forhold til dine fak-

bedre først at afdrage gæld i f.eks. ejerbolig eller på studielån.

tiske behov for forsikringsdækning og opsparing til pensione-

Men hvordan man sparer op, nedsætter ikke kravet til størrel-

ring. Den skal tilpasses til, hvad du har af børn og ægtefælle/

sen af opsparingen. Det er indviklet, så søg i så fald professio-

samlever, hvad du har af opsparing og forpligtelser i bolig,

nel og uvildig rådgivning. Husk under alle omstændigheder

hvor gammel du er osv. Du kan derfor overveje at tage en

at din arbejdsevne nok er dit største økonomiske aktiv, så hvis

samtale med en pensionsrådgiver og gennemgå dine ønsker

du ikke lægger din opsparing i en pensionsforsikring, så sørg

og forventninger til pensionsordningen. Det er vigtigt, at du

for at få din arbejdsevne forsikret, så du kan bevare din ind-

ved, hvorfor din pensionsordning er sammensat, som den er.

tægt i tilfælde af invaliditet/uarbejdsdygtighed og sikre dine efterladte ved dødsfald.

Pensionsindbetalinger i dag for privatansatte 95 procent af de privatansatte medlemmer har aftale om pension som del af ansættelsen. Den gennemsnitlige indbetaling udgør 13 procent af bruttolønnen. Der er typisk tale om kollektive pensionsordninger for virksomheden. Men der er stadig en lille del, der ikke via ansættelsen har opsparing til at supplere folkepension og ATP og ikke mindst til at sikre sig selv og familien ved invaliditet eller dødsfald. Kan du selv vælge, hvor du vil oprette en pensionsordning, har Bibliotekarforbundet indgået en aftale med PFA, der giver din arbejdsgiver mulighed for at indgå en pensionaftale for bibliotekarer i PFA.

[ 28 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

06 Hvordan kan man sammenligne lønnen for privatansatte og offentligt ansatte?

Det er en udbredt opfattelse, at offentligt ansatte tjener

0,5/0,95 procent oveni den statslige/kommunale løn for

meget mindre end privatansatte. Men hvad er rigtigt, og

at kunne sammenligne med din løn.

hvad er blot forkert opgørelse af tallene? Privatansatte får typisk flere kroner ind på lønkontoen hver måned end offentligt

• På det offentlige arbejdsmarked er arbejdstiden 37 timer

ansatte. Men til gengæld får de offentligt ansatte mere ind

inkl. frokost. Hvis du ikke har betalt frokost, bør du lægge

på pensionsopsparingen, højere feriebetaling og har lavere

værdien af betalt frokost (2,5 time pr. uge svarende til ca.

arbejdstid ikke mindst på grund af betalt frokost.

7 procent) oveni den offentlige løn.

De kollektive overenskomster for offentligt ansatte betyder,

• Hvis din aftalte arbejdstid ikke er 37 timer, skal du omregne din løn til en 37 timers arbejdsuge. Det gøres sådan:

at lønforskellen mellem nyuddannede og meget erfarne og mellem hovedstad og provins ikke er nær så stor for offentligt ansatte som for privatansatte. Så selv om lønnen for privatan-

Din månedsløn

satte i gennemsnit er højere end for offentligt ansatte, er der

Aftalt arbejdstid

x 37 timer = løn ved 37 timer

nogle grupper, der tjener mest i det offentlige. Afhængigt af din individuelle situation kan det være du yderliHvis du ønsker at sammenligne din løn med lønningerne for

gere bør inddrage følgende:

offentligt ansatte bibliotekarer, er der en række elementer, du skal være opmærksom på:

• Hvad har du af merarbejde? Hvis din faktiske arbejdstid er højere end den aftalte arbejds-

• I det offentlige er det normalt nettolønnen, der tales om.

tid, og du ikke kan afspadsere eller få udbetalt dette mer-

Vær derfor opmærksom på at pensionsbidraget sandsyn-

arbejde, er din timeløn reelt lavere end den aftalte. På det

ligvis skal lægges oveni, før der kan sammenlignes med din

offentlige område er der ret til afspadsering af merarbejde.

bruttoløn. Pensionsbidraget er 17,82 procent på det kommunale område og 17,1 procent på det statslige område

• Er spørgsmålet om børn og barsel relevant for dig?

(hele pensionsbidraget skal lægges til nettolønnen, hvis du

Får du børn, kan det have stor økonomisk betydning,

skal sammenligne med din bruttoløn).

hvad du har af lønrettigheder under barsel (se afsnittene 5.8 – 5.10 fra side 24). Tilsvarende er retten til frihed med

• Det særlige ferietillæg, som arbejdsgiveren skal betale ud over fuld løn under ferie, er 1,5 procent for ansatte i

løn ved barns sygdom og retten til omsorgsdage af kontant værdi (en fridag svarer til 0,45 procent).

staten og 1,95 for ansatte i kommuner/regioner, mens det typisk kun er 1 procent på det private arbejdsmarked

Du kan finde tabeller over de offentlige lønninger på

(ferielovens regler). Du skal derfor sandsynligvis lægge

www.bf.dk.

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 29 ]

For deltidsansatte er der sket omregning af lønnen til 37

Begreber og teknik

timers arbejdsuge. Særskilt betaling for overarbejde, bonus, provision m.v. og særligt ferietillæg medregnes ikke i lønnen. Nettoløn er i statistikken defineret som bruttoløn minus pensionsbidrag i alt. Nettoløn er et gennemsnit.

Lønspredning – gennemsnit og fraktiler Arbejdsmarkedet for bibliotekarer er kendetegnet ved stor lønspredning. For at synliggøre denne spredning viser tabelI en lønstatistik skal du, som i al anden faglitteratur, være op-

lerne både gennemsnit og fraktiler.

mærksom på definitionen af begreberne. Her gennemgås de vigtigste. Grundigere gennemgang af lønstatistikkens teknik

Gennemsnit er summen af alles løn divideret med antallet af

og metode findes på www.bf.dk.

personer.

Tidspunkt og deltagere

Fraktiler er et begreb, der beskriver hvad der sker, når man

Undersøgelsen er gennemført af UNI-C. Tallene dækker

ordner alle lønningerne i rækkefølge efter størrelse.

medlemmernes løn- og ansættelsesforhold i september 2014.

En fraktil er en del af en gruppe. 50 %-fraktilen (der også

I september 2014 udsendtes spørgeskemaer til samtlige

kaldes medianen) er den midterste løn. 25 %-fraktilen er den

privatansatte medlemmer. I alt 189 medlemmer udfyldte ske-

løn, den dårligst lønnede fjerdedel har eller ligger under,

maet, så det kunne indgå i statistikken. Da spørgeskemaet er

medens 75 %-fraktilen er den løn, den bedst lønnede fjerde-

udsendt til 369 aktive medlemmer, giver det en svarprocent

del har eller ligger over. Den ene halvdel af lønningerne i en

på 51 procent. UNI-C vurderer, at den statistiske usikkerhed

gruppe ligger altså altid mellem 25 og 75 %-fraktilerne, en

er relativ lille.

fjerdedel ligger under og en fjerdedel ligger over. 50 %-fraktilen er typisk lidt mindre end gennemsnitslønnen. Det skyldes,

I teksten er data fra denne spørgeskemaundersøgelse sup-

at der ofte er nogle få, der tjener markant mere end de

pleret med oplysninger fra andre kilder.

øvrige. Disse få trækker gennemsnittet op, men ændrer ikke noget på 50 %-fraktilen. 50 %-fraktilen giver dermed et mere

Anonymitet

stabilt tal for lønniveauet i en gruppe end gennemsnittet.

Tal for grupper med under fire besvarelser indgår i statistikken, men af hensyn til anonymiteten offentliggøres de ikke.

100 medlemmer stilles i rækkefølge efter lønnens størrelse

Stilling og branche

• Løn for person nr. 75 = 75 %-fraktil

De enkelte medlemmer har oplyst hvilken af 10 stillingstyper,

• Løn for person nr. 50 = 50 %-fraktil

der ligger nærmest det aktuelle indhold i deres nuværende

• Løn for person nr. 25 = 25 %-fraktil

hovedbeskæftigelse. Tilsvarende har de oplyst hvilken af 12 Ved lønfastsættelsen kan du ofte med fordel benytte fraktiler-

brancher, de arbejder i.

ne til at finde et rimeligt lønniveau, der harmonerer med dine

Hvordan beregnes lønnen – og hvad med pension?

arbejds- og ansvarsområder. Jo skrappere, du er, og jo større

Bruttoløn er i statistikken defineret som den samlede beta-

ansvarsområde, selvbestemmelse, ledelsesansvar, kvalifikati-

ling fra arbejdsgiveren til en fuldtidsansat før fradrag til skat

onsniveau og kompetence, der kræves, jo højere fraktil bør

og inklusiv al pension. Bruttoløn er et gennemsnit.

lønniveauet lægges efter.

[ 30 ]

Bibliotekarforbundet

Lønmagasin 2015 for privatansatte

”Lønmagasin 2015 for privatansatte” er udgivet januar 2015. Redigeret af Karin V. Madsen. Fotos: Jakob Boserup (undtagen side 18 og 27). Layout: Rumfang. Tryk: HDYBDAHL, grafisk mægler.

Udgivet af Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Web: www.bf.dk

Lønmagasin 2015 for privatansatte

Bibliotekarforbundet

[ 31 ]

Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs AllĂŠ 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Web: www.bf.dk

[ 032 ]

Bibliotekarforbundet

LĂ¸nmagasin 2015 for privatansatte