Lønmagasin 2013 for privatansatte Inkl. Lønstatistik 2012
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 01 ]
Indhold
Forord ....................................................................... 3 1. Sådan bruger du Bibliotekarforbundet .................. 4 2. Sådan fastsætter du et lønkrav .............................. 6 2.1 Lønstigninger det sidste år ........................................ 6 2.2 Hvor meget stiger priserne? ...................................... 7
3. Lønniveau – hvad tjener andre, der ligner dig ? ... 8 3.1 Dimittendår .............................................................. 9 Bibliotekar DB ..................................................... 9 Kandidater........................................................... 9 Højere uddannelse giver højere løn og hurtigere stigning ........................................ 10 3.2 Lønspredning .......................................................... 11 3.3 Vejledende mindsteløn 2013 ................................... 11 3.4 Vælg den rigtige branche ........................................ 11 3.5 Stor lønforskel mellem forskellige typer af stillinger... 12 Stilling............................................................... 12 Ledelsesansvar .................................................. 15 3.6 Hovedstad og provins ............................................. 15 3.7 Mænd og kvinder .................................................... 15
5.3 Der er andet i ansættelsen end løn .......................... 19 5.4 Hvad er de enkelte ting værd?.................................. 19 Arbejdstid og merarbejde ................................. 19 Beregn værdien af kortere arbejdstid, merarbejde eller betalt frokost .......................... 20 Ferie – ferie – ferie!............................................. 22 5.5 Resultatløn, bonus, provision …............................... 23 5.6 Aktieløn m.v. ........................................................... 23 5.7 Erhvervsbegrænsende klausuler ............................... 23 5.8 Graviditet og barsel ................................................. 24 Hvad kan du aftale? .......................................... 24 Hvad får de andre? ........................................... 24 5.9 Frihed med løn på barns sygedag ............................ 26 5.10 Omsorgsdage .......................................................... 26 5.11 Personalegoder........................................................ 26 Hjemmearbejde ................................................ 27 5.12 Hvor meget vil du have at leve for som pensionist?.. 27 Start tidligt og betal nok ................................... 27 Pensionsindbetalinger i dag for privatansatte .... 28 Tilpas pensionen individuelt .............................. 28
6. Hvordan kan man sammenligne lønnen for privatansatte og offentligt ansatte? ............... 29
4. Sådan forhandler du dig til bedre vilkår .............. 16 Begreber og teknik .................................................... 30 5. Hvilke elementer består den samlede lønpakke af? ........................................... 18 5.1 Hvordan fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for privatansatte bibliotekarer?................................. 18 5.2 Funktionærloven – og anden lovgivning................... 19
Forord
Dette magasin fra Bibliotekarforbundet er tænkt som en
I disse fortsatte krisetider vil du måske - mere eller mindre
hjælp ved din lønforhandling. Du kan i magasinet finde op-
direkte - få at vide, at der ikke er noget at komme efter løn-
lysninger om de vilkår, der gælder i kraft af lovgivning, og du
mæssigt. Det bør dog absolut ikke afholde dig fra at bede om
kan finde råd og vejledning om, hvad du bør forsøge at aftale
en lønforhandling og fremsætte dine gode argumenter for, at
dig frem til.
du skal have mere i løn. Det er muligt, du ikke helt opnår, det du havde håbet på, men du har fået gjort opmærksom på dig
Som privatansat vil du oftest selv skulle forhandle dine løn- og
selv og derved gødet jorden for næste års forhandling.
ansættelsesvilkår. Der er de fleste steder hverken en kollektiv overenskomst eller en tillidsrepræsentant. Det betyder, at du
Magasinet giver langt fra svar på alle spørgsmål. Du kan
selv skal sørge for at få en kontrakt, hvor der er aftaler om
finde flere oplysninger på www.bf.dk. Hvis du har yderligere
alle væsentlige løn- og ansættelsesvilkår som løn, arbejdstid,
spørgsmål, står forbundets konsulenter altid til rådighed med
pension, overarbejde, feriefridage, barsel m.v.
hjælp og vejledning.
Tallene og vejledningerne i dette magasin kan danne grund-
Du kan finde tabeller fra årets lønundersøgelse på www.bf.dk.
lag for dine forslag ved nyansættelse eller ved den årlige forhandling om løn og andre arbejdsvilkår. Magasinet giver vejledning om, hvordan du fastsætter et rimeligt lønkrav, og
God læselyst
hvad du kan gøre for at forbedre dine forhold. Det behøver jo ikke kun at være løn, men kan også være pension, fridage,
Pernille Drost
bonusordning, efteruddannelse, frynsegoder eller andet.
Formand for Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 03 ]
01 Sådan bruger du Bibliotekarforbundet
Vejledning og bistand Du kan naturligvis søge råd og vejledning i Bibliotekarforbundets sekretariat om alle spørgsmål vedr. dit ansættelsesforhold. I forbindelse med jobskifte tilråder vi, at du søger vejledning om, hvad der f.eks. vil være et rimeligt lønkrav, og du kan få kontrakten set igennem og kommenteret, inden du underskriver. Du kan kontakte Bibliotekarforbundet pr. telefon, mail eller brev. Du kan også ringe og aftale tid for en personlig samtale. Ifølge funktionærlovens § 10 må en ansat altid drøfte sine løn- og ansættelsesvilkår med den faglige organisation, og den faglige organisation har adgang til at begære en forhandling med virksomheden om disse forhold. I de fleste situationer ønsker medarbejderen selv at forsøge at løse problemerne – med Bibliotekarforbundet på sidelinjen som ”sparringspartner”. Af og til er situationen imidlertid så tilspidset, at forbundet – efter medlemmets ønske – går ind i sagen og kontakter arbejdsgiver. Hvis sagen ikke kan løses gennem forhandling, har BF mulighed for, efter en konkret vurdering af sagen, at indlede og betale en retssag ved domstolene.
Lønservice Du kan tilmelde dig et abonnement på Bibliotekarforbundets Lønservice. Det indebærer, at du hvert år forud for din lønforhandling vil modtage en mail med en række relevante op-
[ 04 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Brug Bibliotekarforbundet når du overvejer dit lønkrav i forbindelse med jobskifte. Brug også Bibliotekarforbundet til at få set din kontrakt igennem – inden du skriver under.
lysninger til brug for den forestående lønforhandling. Der vil
Psykologhjælp
være oplysninger om løn- og prisudvikling, sammenlignelige
Bibliotekarforbundet har indgået en aftale med Falck Health
gruppers løn, gode råd om forhandling m.v. Du kan tilmelde
care. Aftalen indebærer, at vi kan tilbyde psykologbistand i
dig denne service ved at sende en mail til bf@bf.dk.
forbindelse med afskedigelse og lign.
Information
Klubdannelse
Du kan rekvirere eller downloade en række pjecer, lønma-
På en række private arbejdspladser er der enten en AC-klub
gasiner, en standard ansættelseskontrakt med vejledning
eller en BF-klub. Forbundet kan være behjælpelig med at
m.v. fra Bibliotekarforbundet. Pjecerne og standardkontrak-
formidle kontakt til disse – eller hjælpe med at starte en klub
ten finder du på www.bf.dk.
op på din arbejdsplads.
I Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin kan du i hvert num-
Privatgruppen
mer finde stof om job og karriere.
Privatgruppen er en såkaldt ansættelsesgruppe, der omfatter alle privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet. Du op-
Karriererådgivning
tages automatisk i Privatgruppen, når du meddeler medlems-
Hos Bibliotekarforbundets karriererådgiver (karriere@bf.dk)
afdelingen, at du er ansat i en privat virksomhed.
kan du aftale tid til en personlig karriererådgivning. På www.bf.dk kan du desuden finde råd og vejledning om
Privatgruppens bestyrelse vælges blandt alle privatansatte
jobsøgning m.v.
medlemmer på Privatgruppens generalforsamling. Privatgruppen afholder en række arrangementer, som er målrettet
Jobformidling
gruppens medlemmer. Du er altid velkommen til at kontakte
Du kan finde stillingsopslag både i Perspektiv og på Bibliote-
bestyrelsen på e-mail: privatgruppen@bf.dk med forslag til
karjob.dk. Derudover scanner Bibliotekarforbundet jobbørser
arrangementer.
for at finde stillinger, som er velegnet for bibliotekarer, og formidler vikariater og projektansættelser.
Bibliotekarforbundets øvrige tilbud Selv om du er privatansat og dermed medlem af Privatgrup-
Bibliotekarforbundets jobformidling omfatter flere led:
pen, vil du selvfølgelig kunne deltage i alle Bibliotekarforbundets øvrige medlemsaktiviteter og arrangementer samt
• BF’s JobMail: Et nyhedsbrev som giver dig oversigt over
netværk.
relevante akademiske stillingsopslag, direkte i din mailboks. Tilmeld dig på www.bf.dk/nyhedsbreve. • BF’s VikariatMail: Et nyhedsbrev, hvor vi annoncerer vikariater og projektansættelser. Tilmeld dig på www.bf.dk/ nyhedsbreve. • Bibliotekarjob: Bibliotekarforbundets jobdatabase på www.bibliotekarjob.dk. Her kan du oprette en jobagent og løbende få tilsendt e-mails med de job, der passer netop dig. • Perspektiv: Stillingsopslag i Bibliotekarforbundets fagmagasin og på bladets website.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 05 ]
02 Sådan fastsætter du et lønkrav
Når du anvender tabellerne i dette lønmagasin i forbindelse
2.1. Lønstigninger det sidste år
med en lønforhandling, vil det oftest være en kombination af
Privatansatte bibliotekarer har det seneste år samlet set haft
flere tabeller, der giver det bedste bud på et ambitiøst men
en lønudvikling på 0%. Da priserne i samme periode er ste-
realistisk lønkrav.
get med 2,5% er der tale om et reallønsfald, for første gang i lønstatistikkens historie. Lønudviklingen sidste år var på trods
Alle løntabeller indeholder oplysninger om lønniveau og
af krisen på 3,9%.
lønspredning. Du kan også finde tabeller, der viser lønstigning. Gennemsnittet på 0 % dækker dog over forskelle mellem især • Lønniveau: For at finde frem til det rigtige lønniveau skal
de yngres og de ældres lønudvikling. Således har årgangene
du sammenligne oplysninger fra flere af magasinets tabel-
fra 2005 og derefter haft en mindre men positiv lønudvikling,
ler, så du både vurderer ud fra din erhvervserfaring, din
hvorimod de ældre årgange har haft et mindre fald.
uddannelse, din stilling, branche m.v. Du kan se på tabel-
I grafen nedenfor kan du se, hvad den årlige lønstigning har
lernes oplysninger om bruttoløn og 50 %-fraktilen. Alle tal
været i årene fra 1997 og frem til nu.
– bortset fra ”nettoløn” – er inkl. evt. pensionsbidrag. • Lønspredning: Der er stor individuel variation i lønnen. Du skal se på tabellernes oplysninger om 75 %-fraktil og
Gennemsnitlig årlig lønstigning (alle privatansatte medlemmer)
25 %-fraktil for at se, hvor stor lønspredningen er i en be-
7,9%
stemt gruppe. Hvor du bør ligge, afhænger blandt andet 5,32%
4,6%
4,3% 3,3%
3,5%
2,9%
3,0%
3,9% 2,9%
08 20 08 -0 9 20 09 -1 20 0 10 -1 20 1 11 -1 2
07
07 -
20
-0 6
06 -
05
20
20
4
05 04 -
20
03
20
03 -0
2 -0
20 01
02 -
01 00 -
99 -0
19
20
99 98 -
19
-9
0
0%
19 97
• Lønstigning: Hvor meget din individuelle løn bør stige fra
4,3% 2,9%
8
læse mere om disse lønbegreber.
5,0%
PROCENT
I afsnittet ”Begreber og teknik” bagest i magasinet kan du
4,15%
20
af dine personlige kvalifikationer og erfaringer.
ÅRSTAL
år til år, afhænger af flere forhold: Den generelle lønudvikling på det private arbejdsmarked, udviklingen i din branche og stilling, de resultater du har leveret, om din løn i forvejen ligger højt eller lavt osv.
[ 06 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Den årlige lønstigning varierer afhængigt af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige lønstigning over de sidste 10 år har været 3,6 procent om året.
Det skal pointeres, at lønstigningen er et gennemsnit,
2.2. Hvor meget stiger priserne
som både omfatter lønstigninger i eksisterende job og ved
Priserne på alt, hvad du skal betale (forbrugerprisindekset –
jobskifte, og som rummer store forskelle afhængig af alder,
mad, bolig, transport, skatter m.v.), er steget med 2,5 procent
uddannelse og karriereforløb.
fra september 2011 til september 2012. Det må betragtes som et absolut mindstekrav, at lønnen skal stige lige så meget
Det typiske forløb for akademikere er, at lønnen stiger meget
som priserne. Ellers kan du ikke betale dine regninger næste
i begyndelsen af karrieren, mindre i de næste 20 år, for så at
år uden at skære ned på forbrug eller faste udgifter.
flade ud. Du kan finde aktuelle oplysninger om, hvor meget priserne Det er især ved jobskifte, du får de helt store lønstigninger.
stiger i ”Pejlemærker i lønforhandlingerne på det private
Det kan være, fordi du får et mere krævende job, skifter til en
forhandlingsområde” på www.bf.dk.
mere vellønnet branche eller får chancen for at flytte fra en lavtlønsvirksomhed. Lønregulering er ikke en selvfølge på det private arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt i kontrakten at aftale, hvordan lønnen reguleres. Det kan f.eks. aftales, at lønnen reguleres efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, eller at lønreguleringen følger de offentligt ansattes regulering. Hvis der ikke aftales en bestemt model for regulering, bør du som minimum aftale, at lønnen forhandles på et bestemt tidspunkt hvert år, men det giver dig kun ret til forhandling, ikke nødvendigvis en lønstigning.
Når du forhandler løn, vil den nye løn typisk skulle gælde i et helt år. Det gælder derfor om at få aftalt en løn, der kan holde trit med de andres lønudvikling i samme periode.
Når du forhandler løn, vil den nye løn typisk skulle gælde i et helt år. Det gælder derfor om at få aftalt en løn, der kan holde trit med de andres lønudvikling i samme periode. Statistikkens tal er fra september 2012. Når du forhandler løn, skal du derfor tage højde for lønudviklingen siden september 2012 samt den forventede fremtidige lønudvikling. Du bør derfor satse på en løn, der i starten af perioden ligger lidt ”over niveau”, men som i slutningen af perioden vil ligge lidt ”under niveau”. Du kan finde aktuelle oplysninger om, hvor meget lønninger stiger på siden ”Pejlemærker i lønforhandlingerne på det private forhandlingsområde” på www.bf.dk. Tilmelder du dig Bibliotekarforbundets Lønservice vil du automatisk inden din årlige lønforhandling modtage en mail fra Bibliotekarforbundet med en række relevante oplysninger til brug før din forhandling. (Tilmelding til bf@bf.dk).
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 07 ]
03 Lønniveau – hvad tjener andre, der ligner dig?
Hvordan finder du ud af, om din løn ligger højt eller lavt i forhold til den aktuelle markedspris? Desværre kan du ikke bare bruge lønstatistikken som en facitliste og finde andre, som er magen til dig og se, hvad de får i løn. For der er ikke andre magen til dig! Hver enkelt person, stilling og virksomhed er unik. Derfor får du mest ud af at sammenligne oplysninger fra mange af magasinets tabeller, så du både vurderer ud fra din uddannelse, din erhvervserfaring, din stilling, branche, geografiske placering m.v. for at få et rimeligt dækkende billede af, hvad der er et typisk lønniveau for en som dig.
[ 08 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Lønspredningen kan være stor – både indenfor en årgang og inden for den enkelte branche eller stillingskategori. Tabellernes fraktiler viser lønspredningen.
3.1. Dimittendår Bibliotekar DB fordelt efter dimittendår – septemberløn 2012 Dimittendår
Bruttoløn
Nettoløn
1974 eller før
51.561
43.570
Pension
25 %
50 %
75 %
Antal
i alt
fraktil
fraktil
fraktil
medlemmer
7.991
41.035
44.140
61.602
6
1975-1979 46.161 39.167 6.994 42.899 45.760 51.050
17
1980-1984 45.777 39.521 6.256 41.719 44.942 50.343
31
1985-1989 42.677 38.043 4.635 38.066 40.983 45.126
15
1990-1994 43.152 37.320 5.832 39.669 44.049 47.000
15
1995-1999 42.192 36.868 5.323 36.612 41.400 47.966
22
2000-2004 40.126 34.907 5.219 37.300 39.570 42.233
13
2005-2009 33.597 30.680 2.917 30.456 32.380 33.792
9
2010 el. senere
5
Total
35.196
30.831
4.365
33.401
36.464
36.666
43.074 37.429 5.645 36.898 42.400 47.430 133
Bibliotekarer DB, der har angivet, at de er blevet kandidater, er ikke medtaget i tabellen. Fraktiler er bruttoløn.
Kandidater fordelt efter dimittendår som kandidat – septemberløn 2012 Dimittendår
Bruttoløn
Nettoløn
1999 eller før
50.385
43.132
Pension
25 %
50 %
75 %
Antal
i alt
fraktil
fraktil
fraktil
medlemmer
7.253
45.580
49.291
53.287
5
2000-2002 48.102 40.876 7.226 47.675 48.241 50.299
6
2003
40.161 35.962 4.199 38.444 40.443 41.878
4
2004
43.414 39.259 4.155 37.608 41.442 51.600
6
2005-2006 43.031 37.037 5.995 38.650 44.565 44.850
7
2007
38.233 31.884 6.349 38.317 39.486 41.100
6
2008
38.472 33.458 5.014 35.754 40.768 41.189
4
2009
37.551 33.477 4.073 32.250 36.600 42.852
4
2010
36.030 32.882 3.148 32.500 34.319 39.200
7
2011
38.242 33.985 4.256 35.321 40.061 41.163
4
Total
41.539 36.316 5.223 38.317 40.625 45.580
53
Kandidater omfatter cand.scient.bibl., cand.mag. og cand.IT. Fraktiler er bruttoløn. Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 09 ]
Højere uddannelse giver højere løn og hurtigere stigning
Lønforløbet er forskelligt for de to uddannelser. Kandidaters
Bibliotekarer har, som andre højere uddannede, et lønfor-
startløn er højere og derudover stiger kandidaternes løn
løb, hvor lønnen stiger igennem mange år på grund af øget
hurtigere. På dette felt svarer forholdene for BF’s privatansatte
erfaring, jobudvikling, avancement, eller fordi man typisk
medlemmer til resten af arbejdsmarkedet.
prøver at flytte fra dårligere til bedre lønnede virksomheder, brancher og stillinger.
Lønforløb fordelt efter uddannelse
60000
BIBLIOTEKARER DB
BRUTTOLØN GENNEMSNIT
KANDIDATER 50000 40000 30000 20000 10000 0 2010
2005
2000
1995
1990
1985
1980
1975
DIMITTENDÅR
Figuren illustrerer, at kandidaters begyndelsesløn er noget højere, og kandidaterne stiger hurtigere.
Lønspredning 55.000
n 75 %-FRAKTIL HVER FJERDE I ÅRGAN-
50.000
GEN TJENER MERE
BRUTTOLØN
END DENNE LØN 45.000
n 50%-FRAKTIL - DEN MIDTERSTE LØN I
40.000
ÅRGANGEN 35.000
n 25 %-FRAKTIL HVER FJERDE I ÅRGAN-
30.000
GEN TJENER MINDRE END DENNE LØN
25.000
ANCIENNITET
Figuren illustrerer en typisk lønspredning.
[ 10 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
3.2. Lønspredning
3.4. Vælg den rigtige branche
Der er MEGET stor individuel variation i lønnen. For to per-
Mange bliver i den samme branche i store dele af karrieren
soner med samme dimittendtidspunkt og uddannelse kan
for at kunne bygge videre på deres erfaringer. Men det er
der sagtens være en lønforskel på 10.000 kr. om måneden.
ikke blot arbejdsindhold og kultur, der varierer fra branche til
Statistikkernes gennemsnitsløn er altså ikke en facitliste for,
branche. Det gælder også løn- og ansættelsesvilkår. I tabellen
hvad du kan, skal eller bør have i løn.
på side 12 er vist gennemsnitslønnen for en række brancher. Lønforskelle mellem brancher kan have mange årsager. Det
Derfor indeholder løntabellerne også oplysninger om spred-
er næppe sådan, at virksomhederne i IT-branchen er specielt
ningen i løn, altså hvor langt over eller under gennemsnittet,
gavmilde, snarere efterspørger de medarbejdere med speciel
de andres lønninger ligger. Det ses i kolonnerne om frakti-
viden og erfaring, som der p.t. er mangel på. Forskelle i
ler. 50 %-fraktilen er den typiske løn for den pågældende
medarbejdernes uddannelser, erfaringer og stillingstyper i de
gruppe, men tabellerne indeholder også oplysninger, der
forskellige brancher kan også være en del af forklaringen på
viser, hvad de højt- og lavtlønnede tjener. Ved at se på for-
lønforskelle.
skellen mellem 50 %-fraktilen og 25 %- og 75 %-fraktilerne, kan du se, hvor stor lønspredningen er på de forskellige dele
Nogle brancher har relativ lav løn, men til gengæld mange
af forbundets arbejdsmarked.
fridage, løn under barsel og andre goder, mens andre har høj løn og tilsvarende lange arbejdsdage. Men der er også bran-
Du kan læse om de statistiske begreber fraktiler, gennemsnit
cher, som både har høj løn og gode forhold i øvrigt.
og lønspredning i afsnittet ”Begreber og teknik” bagest i magasinet.
3.3. Vejledende mindsteløn 2013 Bibliotekarforbundet har for 2012 fastsat en vejledende mindsteløn for en førstegangsansættelse på det private område. Lønnen indeholder såvel eget som arbejdsgiverens bidrag til pensionsordning.
Vejledende mindsteløn 36.600 kr.
Den vejledende mindsteløn er den løn, forbundet anbefaler nyuddannede at stile efter i deres første job på det private arbejdsmarked. De relativt store lønforskelle brancherne imellem betyder dog, at der vil være brancher, hvor det kan være svært at opnå denne startløn, og at der vil være brancher, hvor du bør stile efter en højere startløn end den vejledende mindsteløn. Sammenhold derfor den vejledende mindsteløn med lønningerne i branchetabellen nedenfor. Din uddannelse har også betydning for vurdering af lønnen.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 11 ]
Branche – septemberløn 2012 fordelt efter branche Bruttoløn
Branche
Nettoløn
34.474
Pension
25 %
i alt
fraktil fraktil fraktil medlemmer
5.585
33.971
50 %
40.920
75 %
44.813
Antal
Medievirksomhed og telefoni
40.058
Forlag
36.863 32.787 4.076 35.000 37.300 38.066
5
Medicinalvirksomhed
45.861 39.372 6.489 41.250 42.600 47.000
25
Ingeniørvirksomhed
42.457 39.493 2.963 37.232 39.563 44.535
8
Advokatvirksomhed
39.612 34.977 4.635 36.612 40.122 40.260
9
Fremstillingsvirksomhed
41.280 35.698 5.583 36.140 40.681 49.291
14
Finansielle sektor IT/data
47.201 40.534 6.667 39.200 48.908 54.173
Copyright- og patentbureauer
26
1 39 3
Organisationer
42.031 36.990 5.041 35.745 42.130 45.126
Museer/arkiver
36.660 30.588 6.072 33.977 37.023 39.343
4
Konsulentvirksomhed
40.488 36.829 3.659 32.500 40.171 48.200
13
Andet
40.796 35.525 5.272 36.627 41.740 44.155
30
Total
42.526 37.027 5.499 36.782 41.759 47.420
15
192
Fraktiler er bruttoløn.
3.5. Stor lønforskel mellem forskellige typer af stillinger Der kan være penge at hente ved at gå efter skift i stillingsindhold og efter at få ledelsesansvar. Nedenfor er vist gennemsnitslønnen for en række stillinger og for medlemmer med ledelsesansvar. Der er ikke oplysning om dimittendår eller uddannelse. Så det kan godt være, at de store forskelle mellem stillingskategorier ikke betyder, at det automatisk giver højere løn at skifte fra en stilling til en anden, men at det er sådan, at det f.eks. kræver mere erfaring og evt. højere uddannelse at være konsulent end at være arkivmedarbejder.
Stilling – septemberløn 2012 fordelt efter stilling Stilling
Bruttoløn
Nettoløn
Pension
25 %
i alt
fraktil fraktil fraktil medlemmer
Leder/Afdelingsleder/Projektleder 50.953 44.466 6.487
50 %
75 %
43.500 51.462 56.513
Antal
22
Arkivar/Journalmedarbejder
40.395 34.113 6.282 34.000 41.250 46.503
11
Bibliotekar
38.925 33.626 5.298 35.520 39.017 43.261
41
Informationsmedarbejder
37.376 33.454 3.922 30.456 37.232 42.130
6
Informationsspecialist/Knowledge/ Documentmanager
43.131 37.556 5.574 38.490 42.317 46.250
36
Webmaster 3 Systemkonsulent/Planlægger
48.556 41.646 6.910 44.086 49.266 53.798
11
Researcher
39.150 35.108 4.042 37.322 40.171 43.542
9
Underviser 1 Konsulent/Sagsbehandler
40.761 36.202 4.559 32.500 40.548 48.200
14
Andet
42.012 36.682 5.330 36.898 41.450 46.462
38
Total
42.526 37.027 5.499 36.782 41.759
Fraktiler er bruttoløn.
[ 12 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
192
Uddannelse betaler sig – også lønmæssigt
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 13 ]
Når du skal forhandle din løn og andre vilkår, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt, så du kan argumentere for, hvorfor netop du skal have højere løn eller bedre ansættelsesvilkår. Tilmeld dig Bibliotekarforbundets Lønservice.
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Ledelsesansvar – medlemmer med ledelsesansvar. Septemberløn 2012 fordelt efter dimittendår som bibliotekar DB eller kandidat Dimittendår
Bruttoløn
Nettoløn
Pension
25 %
50 %
75 %
Antal
i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer 1979 eller før
62.351
52.511
9.840
49.901
58.296
74.801
4
1980-1989 52.944 48.471 4.473 43.500 58.314 60.794
7
1990 el. senere
6
Total
48.104
41.312
6.792
47.000
48.830
51.478
53.449 46.895 6.554 47.000 53.287 59.254
17
Dimittendåret er det seneste dimittendår som enten bibliotekar DB eller kandidat.
På www.bf.dk kan du også se særskilt tabel over løn for medlemmer uden ledelsesansvar.
3.6. Hovedstad og provins Den gennemsnitlige løn i Københavnsområdet er 11 procent højere end for privatansatte i provinsen.
Geografi – Septemberløn 2012 fordelt efter virksomhedens geografiske placering. Område
Bruttoløn
Nettoløn
Pension
25 %
50 %
75 %
Antal
i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer Hovedstadsområdet
43.014
37.318 5.696 37.608 42.218 47.966 170
Øvrige land
38.754
34.781 3.973 34.028 38.733 44.421
Total
22
42.526 37.027 5.499 36.782 41.759 47.420 192
Fraktiler er bruttoløn.
3.7. Mænd og kvinder Mændenes gennemsnitsløn er knap 6 procent højere end kvindernes. Lønforskellen behøver dog ikke være begrundet i kønnet, men kan hænge sammen med forskelle i uddannelse, alder, branche, stilling m.v.
Køn – septemberløn 2012 fordelt efter køn Køn
Bruttoløn
Nettoløn
Pension
25 %
50 %
75 %
Antal
i alt fraktil fraktil fraktil medlemmer Mand
44.359 38.814 5.545 39.200 43.328 47.966
Kvinde
41.863 36.381 5.482 36.612 41.048 47.410 141
Total
51
42.526 37.027 5.499 36.782 41.759 47.420 192
Fraktiler er bruttoløn.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 15 ]
04 Sådan forhandler du dig til bedre vilkår
Når du skal forhandle din løn og andre vilkår, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt, så du kan argumentere for, hvorfor netop du skal have højere løn eller bedre ansættelsesvilkår. Her er en række punkter, som måske kan inspirere dig, så du får et godt resultat:
Gør din indsats synlig • Rammerne for forhandlingen skabes i årets løb. Ved selve forhandlingen kan der typisk kun flyttes lidt på marginalerne. • Sørg for at skabe resultater og sørg for at chefen ved det. • Hvilke succeser har du haft? For eksempel store projekter, skaffet kunder. • Har du (over)opfyldt de ønsker, ledelsen er kommet med? • Har du gennemført relevante uddannelser, lært nye ting, opdyrket nye specialer?
Tag initiativ og hold fast • Hvis du venter på, at chefen indbyder dig til lønforhandling, kan du komme til at vente længe. • Forbered dig. Bed så om en lønsamtale. Kom tilbage igen og igen til du får et resultat.
Brug lønstatistikken • Få en ide om din markedsværdi ved at se, hvad arbejds giverne giver andre i løn. • Husk at tallene i lønstatistikken allerede er forældede. De er opgjort pr. september 2012. Der skal derfor tages højde for den efterfølgende lønudvikling.
[ 16 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Sørg for at skabe resultater og sørg for at chefen ved det.
• Tilmeld dig Bibliotekarforbundets Lønservice, så får du automatisk de relevante oplysninger før din forhandling.
Skift job • Hvis du ikke føler dig godt behandlet, må du overveje, hvilke andre muligheder du har.
Løn er ikke alt Hvis du ikke kan få en tilstrækkelig lønforhøjelse, kan du prøve at aftale andre goder, for eksempel:
• Det er normalt meget svært at få et stort spring i løn uden at skifte job – men det er da værd at forsøge. • Overvej om du kan forbedre dine forhold ved videreud-
• Fridage med løn.
dannelse, ved at flytte til anden landsdel, skifte branche,
• Efteruddannelse.
virksomhed eller stillingstype.
• Bonus eller anden resultatafhængig løn. • Øget pension. • Firmabetalt bredbåndsforbindelse, mobiltelefon, avis osv.
• Tænk ikke blot på løn, men på helheden af arbejdsindhold, løn, arbejdstid, ferie med videre. Lad forbundet gennemgå kontrakten før du skriver under. • Som dimittend kan du ud over statistikken bruge forbun-
Situationen i virksomheden
dets anbefalede mindsteløn.
• Hvad har kollegerne i firmaet og hos konkurrenterne fået i lønstigning? • Hvordan er firmaets situation? Er der over- eller underskud? Er der mange ordrer? Hvordan er budgetterne? • Har firmaet brug for dig til overarbejde eller specialopgaver? Er der stort arbejdspres? Er der rekrutteringsproblemer?
Ændringer i dit job siden sidste forhandling • Har du fået flere eller nye arbejdsområder? • Har du fået mere ansvar, mere selvstændigt arbejde? • Hvordan har din lønudvikling været sammenlignet med statistikken eller andre kolleger? • Er dine vilkår forringet siden sidst? Har du for eksempel fået større arbejdspres, fået indføjet klausuler?
Forberedelse • Vær forberedt på hvad du vil sige, når du ikke får et ja. • Forbered dig på lederens argumenter. • Hvad er det mindste, du vil sige ja til? • Overvej flere forskellige forløb og resultater.
Samtalen • Prøv at skabe en positiv stemning hvor du tager ansvar og initiativ. Det er dine forhold, det handler om. • Vær konstruktiv. • Lyt til hvad lederen siger og bed om begrundelser. • Søg aftale om hvad du skal gøre for at få bedre resultat/ mere i løn fremover.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 17 ]
05 Hvilke elementer består den samlede lønpakke af?
5.1. Hvordan fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for privatansatte bibliotekarer? Hvis du ikke har klare skriftlige aftaler om løn, stillingsindhold, arbejdstid, merarbejde m.v., kan du komme ud for nogle kedelige overraskelser. Det er ikke givet, at arbejdstiden er 37 timer, heller ikke 37 timer plus frokost. Det er meget udbredt, at man ikke får hverken afspadsering eller penge for merarbejde. Pension, feriens længde, løn under barsel m.v. er alt sammen noget, du skal aftale. Og sørg for at få aftalerne underskrevet, før du siger dit gamle job op, og før du starter på det nye.
Individuel kontrakt Omkring halvdelen af de privatansatte bibliotekarer er ansat på individuel kontrakt. De skal altså selv sørge for at aftale løn- og ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren. Nogle forhold er reguleret i lovgivningen, men dels er det langt fra alle de centrale vilkår, der er fastsat ved lov, dels kan man på en række områder typisk aftale væsentligt bedre forhold end lovens minimum.
Kollektiv overenskomst På nogle private virksomheder er AC’erne omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem virksomheden og en række AC-organisationer. Hver fjerde privatansatte bibliotekar er således ansat på kollektiv overenskomst. De største overenskomstdækkede arbejdspladser er DBC as og DR. Får du ansættelse på en overenskomstdækket virksomhed, kan tillidsrepræsentanten eller BF orientere dig nærmere om vilkårene i overenskomsten.
[ 18 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Ferieloven giver ret til 5 ugers ferie. 84 procent har mindst 5 ekstra feriedage – men det skal aftales!
Som en ”mellemvej” aftaler hver fjerde i den individuelle
Betragt din løn og øvrige vilkår som én samlet pakke. Du kan
kontrakt, at en del forhold følger en kollektiv overenskomst.
for eksempel have en høj løn og mange arbejdstimer eller en
Det kan være den statslige overenskomst for akademikere
lavere løn og så til gengæld højere pension, længere ferie, løn
eller en overenskomst, som gælder for andre faggrupper i
under barsel eller andre goder.
virksomheden. I det følgende gives oplysninger om de mest almindelige ansættelsesvilkår, i hovedsagen baseret på data fra medlem-
5.2. Funktionærloven – og anden lovgivning
mernes besvarelse af BF’s lønundersøgelse.
Hvis du er privatansat bibliotekar, vil du normalt være omfattet af funktionærloven, hvis du er ansat mere end 8 timer om ugen. Der opstår dog af og til tvivl om, hvorvidt en stilling er
5.4. Hvad er de enkelte ting værd?
omfattet af funktionærloven (f.eks. ved lederstillinger, under-
For at kunne vurdere hele pakken af løn og andre vilkår skal
viserjob, freelancevirksomhed), og det er derfor altid en god
du kunne lægge tallene rigtigt sammen. Du skal vide, hvor-
idé at skrive i kontrakten, at funktionærloven er gældende for
dan du beregner prisen på merarbejde, arbejdstidsnedsættel-
ansættelsesforholdet.
se, ekstra fridage og så videre. Det gør man ved at omregne timer og dage til procenter af lønnen.
Ved ansættelse i vikarbureauer er situationen typisk den, at du hverken vil have funktionærstatus i forhold til vikarbureauet eller
til den virksomhed, du måtte blive sendt ud til. Kontakt derfor
• En årlig fridag = 0,45 procent af lønnen
forbundet inden du evt. underskriver en aftale med et vikarbu-
• En time mere eller mindre om ugen = 2,7 procent
reau.
af lønnen for 37 timer.
Arbejder du som selvstændig, er det igen andre forhold, der gør sig gældende (se nærmere om ”Freelance-arbejde” på
I det følgende er der en række eksempler på, hvordan disse
www.bf.dk).
simple nøgletal kan bruges i praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår er også reguleret i en række andre
Arbejdstid og merarbejde
love, f.eks. lov om ansættelsesbeviser, ferieloven, barselloven,
Den daglige eller ugentlige arbejdstid skal stå i kontrak-
ligebehandlingsloven, lov om brug af helbredsoplysninger
ten. Det følger af lov om ansættelsesbeviser. Langt det mest
på arbejdsmarkedet m.v. Du kan læse mere om dette i de
udbredte er, at fuld tid er 37 timer, men det varierer meget,
enkelte afsnit her i magasinet.
om frokostpausen er en del af den betalte arbejdstid, eller om
På www.bf.dk kan du finde en ”standardkontrakt” med vej-
den ligger ud over de 37 timer. Hvis frokostpausen er betalt
ledning, samt læse nærmere om de enkelte ansættelsesvilkår.
af arbejdsgiver, skal du som udgangspunkt stå til rådighed og kan ikke forlade arbejdspladsen uden tilladelse. Hvis frokostpausen ikke er betalt af arbejdsgiver, kan du bruge den, som
5.3. Der er andet i ansættelsen end løn
du vil.
Det er ikke alt, der kan gøres op i penge. Man kan ikke sætte tal på værdien af et job med spændende indhold og udfor-
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige
dringer eller et velfungerende samarbejde med gode kolleger
48 timer målt over en 4 måneders periode. Det fremgår
og ledere. Men der er trods alt mange andre forhold end løn,
af EU’s arbejdstidsdirektiv. Arbejdsmiljøloven fastsætter, at
som der kan sættes tal på og beregnes. Det handler de næste
der normalt skal gives mulighed for en sammenhængende
sider om.
hvileperiode på 11 timer i døgnet samt minimum ét fridøgn
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 19 ]
hver uge. Derudover er det op til dig at sørge for at få lavet
Hvis merarbejde hverken afspadseres eller betales særskilt, bør
en ordentlig aftale om arbejdstid!
du sørge for, at månedslønnen er tilsvarende højere og/eller, at der er længere ferie eller flere fridage med løn.
Placeringen af den daglige arbejdstid er det klogt at få skrevet ned. Man kan f.eks. angive en fast arbejdstid eller
En times merarbejde/overarbejde om ugen kan
fixtider/flextider. Selv om der er aftalt en daglig arbejdstid,
sættes til 2,7 procent af lønnen for fuld tid.
kan man godt pålægges at arbejde uden for dette tidspunkt, f.eks. ved presserende arbejdsopgaver, møder, arrangementer m.v. Men man er trods alt bedre stillet, end hvis der overhovedet ikke er aftalt noget om arbejdstidens placering.
Overarbejde Gennemsnit pr. uge det sidste år
Andel
Beregn værdien af kortere arbejdstid,
0 timer
31 %
merarbejde eller betalt frokost
Under 5 timer
40 %
Lønstatistik baserer sig på lønnen pr. effektiv arbejdstime. Ta-
5-9 timer
13 %
bellerne viser for privatansatte månedslønnen ved 37 timers
Over 10 timer
effektivt arbejde. Hvis du arbejder kortere eller længere end
Ubesvaret
6% 10 %
dette, skal du omregne din løn for at få en reel sammenligning af din løn med de andre i statistikken.
De fleste privatansatte bibliotekarer arbejder længere, end de har aftalt. Af disse har langt de fleste under 5 timers merar-
Kortere eller længere arbejdstid
bejde om ugen i gennemsnit. 19 procent arbejder mere end
Hvis du har kortere eller længere arbejdstid end 37 timer, kan
1 time over hver dag i gennemsnit.
du omregne din løn, så den kan sammenlignes med statistikken ved at dividere din løn med din ugentlige arbejdstid og gange med 37.
Hvordan honoreres overarbejde?
Månedsløn Aftalt arbejdstid
x 37 timer = Statistikkens løn
Overarbejde afspadseres
Andel 43 %
Overarbejde betales
4%
Kombination af afspadsering og betaling
6%
Betalt frokost
Hverken afspadsering eller betaling
35 %
Værdien af løn i frokostpausen er 2,5 timer á 2,7 procent,
Ubesvaret
12 %
altså i alt ca. 7 procent. Hvis du for eksempel har 37 timer med betalt frokost, så har du 34,5 timers effektivt arbejde.
Godt halvdelen (53 procent) oplyser, at de bliver kompense-
Så skal du lægge de 7 procent til din løn for at få en reel sam-
ret for overarbejde ved afspadsering og/eller særskilt betaling,
menligning af din løn med de andre i statistikken.
mens 35 procent oplyser, at overarbejdet hverken afspadseres eller betales. Afspadsering er langt den mest udbredte form
Merarbejde
for honorering.
Merarbejde/overarbejde er arbejde ud over den aftalte ugentlige arbejdstid. Men det er ingen selvfølge, at du skal betales
De fleste bibliotekarer tilrettelægger i høj grad selv de-
for dette merarbejde eller afspadsere det. Det er derfor vigtigt
res arbejde, og dette kan indebære konflikter i forhold til
i kontrakten at aftale, hvordan merarbejde/overarbejde skal
arbejdsgiver med hensyn til, om merarbejdet er nødvendigt.
afvikles eller honoreres.
Det er derfor en god idé at føre regnskab over merarbejdet og løbende sikre sig arbejdsgivers accept heraf. Ellers kan
[ 20 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Betragt din løn og øvrige vilkår som en samlet pakke. Løn i frokostpausen, ekstra feriedage, gode barselsvilkår, omsorgsdage mv. har også en økonomisk værdi.
du risikere, at arbejdsgiver betragter dit merarbejde som
højere sats, eksempelvis får ansatte i staten 1,5 procent,
”frivilligt”.
og ansatte i kommuner/regioner 1,95 procent.
Ferie – Ferie – Ferie!
Ferieloven
Ferieloven beskriver en lønmodtagers ”minimumsrettig-
Ferieloven gælder for alle lønmodtagere. Derfor vil du som
heder”. I forbindelse med indgåelse af en kontrakt kan du
privatansat normalt være omfattet af loven. Der kan være
derfor forsøge at aftale forbedringer i forhold til loven, f.eks.
tvivl om, hvorvidt du er lønmodtager, hvis du arbejder meget
længere ferie eller højere ferietillæg.
selvstændigt, er honorarlønnet, er direktør eller lignende. Det er derfor altid en god idé at skrive i kontrakten, at du følger
Der har de senere år været en kraftig stigning i antallet af
reglerne i ferieloven.
fridage med løn. Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie. Men langt de fleste har flere ferie- eller feriefridage med løn.
Alle har ret til 5 ugers ferie pr. år. Pengene til at holde ferien for optjener du gennem beskæftigelse eller fra A-kassen.
Feriefridage med løn ud over fem ugers ferie
Andel
1-4 dage
3%
Overførsel af ferie Du kan aftale med din arbejdsgiver, at ferie ud over 4 uger kan overføres til næste år. Hvis man overfører ferie over flere
5 dage
68 %
år, kan man samle sammen og overføre flere ugers ferie
Over 5 dage
16 %
de næste år – blot man holder mindst 20 dages ferie hvert ferieår. Overførsel af ferie giver dig mulighed for at tilrettelægge ferien mere fleksibelt. Du skal dog være opmærksom
I den offentlige sektor har alle 6 ugers ferie.
på, at du ikke har ret til at tage den overførte ferie med over Oven i feriefridagene har langt de fleste frihed med løn på
til en ny arbejdsgiver (den opsparede ferie vil ved fratræden
juleaftensdag, nytårsaftensdag og hel eller halv Grundlovsdag.
normalt blive udbetalt). Bliver du opsagt/fritstillet er der risiko
Oversigten på nedenfor viser, hvor mange der har fri med løn
for at du kan pålægges at holde ikke afviklet ferie inden fra-
på disse dage:
træden. Kontakt i så fald BF og få nærmere rådgivning.
Hvor mange har fri med løn?
Hvornår holdes ferien? Ferie skal fastlægges efter forhandling med den ansatte,
Andel
og vedkommendes ønsker skal, så vidt det er driftmæssigt
Juleaftensdag
92 %
muligt, imødekommes, herunder skal der tages hensyn til
Nytårsaftensdag
81 %
den ansattes ønske om at holde ferie i lønmodtagerens barns
Hel Grundlovsdag
62 %
skolesommerferie.
Halv Grundlovsdag
15 %
Fredag efter Kristi Himmelfart
23 %
Arbejdsgiver skal give meddelelse om tidspunktet for ho-
1. maj
27 %
vedferien senest 3 måneder, før den begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage (restferien).
Kontant ferietillæg
Hvis væsentlige driftmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
Ferieloven siger, at der skal udbetales et ferietillæg på 1
arbejdsgiver ændre tidligere fastsat ferie. I så fald skal arbejds-
procent af foregående års ferieberettigede løn. Det sker
giver erstatte lønmodtagerens eventuelle økonomiske tab som
enten i begyndelsen af ferieåret eller umiddelbart forud
følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.
for hver ferieafholdelse. Mange steder har man aftalt en
[ 22 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
5.5. Resultatløn, bonus, provision Hver fjerde (26 procent) får ud over den faste løn også præstationsafhængig løn i form af bonus, provision, resultatløn eller andet. Betegnelsen og indholdet varierer, men typisk afhænger størrelsen af den enkeltes, afdelingens eller firmaets præstationer og resultater det pågældende år.
5.6. Aktieløn m.v. 8 procent af de privatansatte har i år fået tilbud om køb af medarbejderaktier m.v. For den ansatte kan disse ordninger give mulighed for at få del i virksomhedens ”overskud”, og for virksomheden kan ordningerne være med til at motivere og fastholde medarbejderne (deraf udtrykket ”gyldne lænker”). Ordningerne er ofte svært gennemskuelige, og beskrivelsen af ordningerne er oftest ikke særligt fyldestgørende. Dertil kommer, at beskatningsreglerne også er ret komplicerede. Inden en kontrakt med aftale om ”aktieløn” eller lignende underskrives, er det vigtigt at undersøge, om der er nogen økonomisk risiko forbundet med ordningen, eller om der er er tale om en ret, man på et givent tidspunkt kan vælge at udnytte/ikke udnytte.
Ferieloven siger, at der skal udbetales et ferietillæg på 1 procent af foregående års ferieberettigede løn. 21 procent har aftalt et højere ferietillæg.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at et tilbud om køb af aktier m.v. til en på forhånd fastsat kurs måske ikke er noget værd. Det afhænger af udviklingen i aktiens kurs. Derfor skal du kunne leve af den ”almindelige” løn og ikke være afhængig af udviklingen på aktiemarkedet. Kontakt evt. forbundet for nærmere vejledning. Læs mere om aktieløn på www.bf.dk
5.7. Erhvervsbegrænsende klausuler Det er kun en mindre del af medlemmerne, 10 procent, som måtte acceptere aftaler med arbejdsgiverne, som begrænser dem i deres muligheder for at finde anden beskæftigelse. Præsenteres du for en kontrakt, der indeholder en konkurrence- og/eller kundeklausul, bør du forsøge at få den ud eller begrænset i sit omfang. Sådanne klausuler kan nemlig vise sig at være meget begrænsende for fremtidige jobmuligheder.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 23 ]
Du kan på www.bf.dk finde en vejledning om erhvervsbe-
få refunderet lønudgifter under barsel op til et vist beløb (ca.
grænsende klausuler. Kontakt forbundet og få nærmere råd-
23.000 kr./mdr.). De største barselsfonde er DA-Barsel og
givning, hvis du præsenteres for en kontrakt med en sådan
Barsel.dk, der administreres af ATP og især bruges af virksom-
klausul.
heder uden for de større arbejdsgiverforeninger (se nærmere på www.barsel.dk).
5.8. Graviditet og barsel
Hvad får de andre? En stor del af de privatansatte kender ikke deres lønrettig-
Hvad kan du aftale?
heder under barsel, sandsynligvis fordi det ikke har været
Hvor lang barselsorloven er, og hvordan den kan deles mel-
aktuelt.
lem moderen og faderen, er fastsat ved lov. Du kan på www. bf.dk finde link til barselloven samt nærmere vejledning om
Blandt dem, der har sat sig ind i vilkårene på dette område,
mulighederne i den fleksible barselsorlov.
oplyser 39% af kvinderne og 48% af mændene, at de ikke har aftalte vilkår omkring barsel. Det betyder så, at det alene
Hvad du er berettiget til af løn under orloven, er imidlertid et
er funktionærlovens (ringe) vilkår, der er gældende.
andet spørgsmål, som afhænger af, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren. Funktionærloven giver moderen ret til halv
Den resterende del, dvs. 61% af kvinderne og 52% af
løn fra 4 uger før fødslen til 14 uger efter fødslen – væsent-
mændene, har i henhold til deres kontrakt eller overenskomst
ligt ringere vilkår end hvad der gælder for offentligt ansatte.
bedre rettigheder end funktionærloven:
Kvinder i staten kan holde barsel med fuld løn og pension fra 6 uger før forventet fødsel til 26 uger efter fødslen, i kommunerne fra 8 uger før forventet fødsel til 26 uger efter fødslen. I den resterende ulønnede del af barselsorloven får offentligt ansatte pension og optjener også ret til ferie med løn. Funktionærloven giver ingen rettigheder til orlov med løn for
Kvinder – fuld løn før forventet fødsel
4 uger før
6 uger før
8 uger før
61 %
12 %
21 %
faderen. Man bør derfor individuelt eller kollektivt forhandle med arbejdsgiveren om vilkårene og aftale fuld løn i så stor en del af orloven som muligt. Prøv at få aftalt, at der bliver indbetalt til pensionen under
Kvinder – fuld løn efter fødsel
14 uger
24 uger
26 uger
19 %
32 %
13 %
barselsorlov, også i den del af orloven, hvor du måske ikke får fuld løn. Hvis du er på barselsorlov i ni måneder uden
For mændenes vedkommende er det mest udbredte, blandt
indbetaling til pensionsordningen, betyder det, at din årlige
dem der har aftalte vilkår på dette område, at have 12 ugers
pension ved alderdom bliver 2,5 procent lavere, end hvis du
forældreorlov med fuld løn. En del har derudover ret til løn i
ikke havde holdt denne pause i pensionsopsparingen.
de 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen.
En simpel formulering er at skrive i kontrakten, at der er ret til fuld løn under barsel svarende til, hvad der gælder for kommunalt (eller evt. statsligt) ansatte akademikere. Hvis du absolut ikke kan få andet igennem, så aftal som minimum at arbejdsgiveren udbetaler det beløb, der kan fås fra den barselsfond, firmaet betaler til. Alle arbejdsgivere skal indbetale til en barselsfond og har dermed mulighed for at
[ 24 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
83 procent oplyser, at de har mulighed for at arbejde hjemme. Langt de fleste (85 procent) udnytter denne mulighed.
5.9. Frihed med løn på barns sygedag Frihed med løn på barns første sygedag er så udbredt, at mange tror, det er en lovbestemt rettighed – men det er det ikke. 91 procent af de privatansatte oplyser, at de har denne rettighed. Så husk at checke hvad der gælder på din arbejdsplads og sørg eventuelt for at skrive det ind i kontrakten. Det bliver stadig mere udbredt at have endnu bedre forhold, typisk to dage eller anden fleksibilitet i forbindelse med barns sygdom. 39 procent har også fri med løn på barnets 2. sygedag. Hvis du har mindre børn, kan frihed med løn på barns sygedag være af en betragtelig værdi både familiemæssigt og økonomisk. Blot én dag årligt har en økonomisk værdi på 0,45 procent af lønnen.
Sørg for at der bliver indbetalt til pensionen under barselsorlov, også i den del af orloven, hvor du måske ikke får fuld løn.
5.10. Omsorgsdage Ret til omsorgsdage til at være sammen med dine børn er noget, du som privatansat normalt selv skal aftale dig til. På det offentlige område er der ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. En del overenskomster på det private arbejdsmarked giver ligeledes ret til omsorgsdage.
Ret til omsorgsdage
Procent
Ja
13 %
Nej
35 %
Ubesvaret
52 %
13 procent af de privatansatte har ret til omsorgsdage, og blandt disse er det mest udbredte at have 2 omsorgsdage om året.
5.11. Personalegoder Topscorerne blandt personalegoder er frokostordning, sundhedsforsikring (som ofte er knyttet til pensionsordningerne) og internetforbindelse/hjemme-PC. Også fitness/massage m.v. og telefon er ganske udbredte goder.
[ 26 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Personalegoder Type
Antal svar
Andel
Frokostordning - hel eller delvis
132
Sundhedsordning/forsikring
113 59%
Internetforbindelse/ADSL
106 55%
Fri (mobil)telefon - helt eller delvist
69%
93
48%
Betalt/delvis betalt adgang til fitnesscenter/massage/wellness mv.
86
45%
Hjemme PC
82
43%
Fri parkering
51
27%
Feriehuse
41 21%
Kontant ferietillæg mere end lovpligtige 1 %
40
21%
Kontingenter til brancheforeninger og lign.
23
12%
Abonnement på aviser/tidsskrifter
19
10%
Adgang til aktieaflønning
15
8%
Faglige kontingenter betalt
2
1,0%
Personalelån
2 1,0%
Fri bil, helt eller delvist
1
0,5%
Fri tog- og buskort
1
0,5%
Andre personalegoder
32
17%
Antal medlemmer
192
Hver person kan have mere end et personalegode.
Hvis du bytter noget af lønnen ud med andre goder (lønpak-
37 procent af de, der har mulighed for at arbejde hjemme,
ker), skal du være opmærksom på skattereglerne. Sørg for
oplyser, at de har fået finansieret en hjemmearbejdsplads af
at dine aftaler med arbejdsgiveren kan ændres, hvis dine
arbejdsgiveren.
behov eller skattelovgivningen ændres. Du har jo ikke meget glæde af et arbejdsgiverbetalt togkort, hvis du flytter væk for to internetopkoblinger i hjemmet. Vær opmærksom på
5.12. Hvor meget vil du have at leve for som pensionist
om sådanne goder og redskaber påvirker størrelsen af din
Der er tre gode grunde til at indbetale til en pensionsforsikring:
pensionsindbetaling.
• At sikre sig selv, hvis man lever længe.
fra togbanen, og der er ikke meget glæde ved at have betalt
• At sikre børn og partner, hvis man dør for tidligt. Multimedieskatten er afskaffet fra 2012. Samtidig genindføres
• At sikre sig selv og familien, hvis man mister arbejdsevnen.
regler om beskatning af fri telefon og skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Du kan læse
Start tidligt og betal nok
nærmere om personalegoder på www.bf.dk, hvor der også er
Det gælder om at blive optaget i forsikringsordningen, mens
link til SKAT’s vejledning om beskatning af personalegoder.
helbredet stadig er godt. Så kan du fortsætte resten af livet – også hvis du holder pauser eller skifter til nye ansættelser.
Hjemmearbejde
Dette er især vigtigt, hvis du er ansat et sted uden obligato-
83 procent oplyser, at de har mulighed for at arbejde hjem-
risk pensionsordning.
me. Langt de fleste (85 procent) udnytter denne mulighed.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 27 ]
Mange har desværre urealistiske forventninger til deres pen-
Pensionsindbetalinger i dag for privatansatte
sion. De regner med at få langt mere udbetalt, end hvad der
92 procent af de privatansatte medlemmer har aftale om
kommer ud af de beløb, de rent faktisk sparer op.
pension som del af ansættelsen. Den gennemsnitlige indbetaling udgør 13 procent af bruttolønnen. Der er typisk
Jo senere du starter opsparingen, jo mere skal der betales pr.
tale om kollektive pensionsordninger for virksomheden (88
år for at få den dækning, du ønsker. Så er du ikke allerede i
procent), mens de sidste 12 procent har individuelt etablerede
gang med at spare op til din alderdom, er det måske på tide
pensionsordninger. Men der er stadig en lille del, der ikke via
at begynde. Skemaet nedenfor viser den nødvendige årlige
ansættelsen har opsparing til at supplere folkepension og ATP
indbetaling, hvis du vil have en rimelig pension.
og ikke mindst til at sikre sig selv og familien ved invaliditet eller dødsfald.
Så meget skal du indbetale for at få en rimelig pension Privatansattes pensionsbidrag
Din alder ved start
Indbetaling
29 år
15 %
Samlet pension i % af løn
34 år
19 %
0 %
39 år
25 %
Under 5 %
2%
44 år
35 %
5-9 %
14 %
49 år
48 %
10-14 %
48 %
54 år
61 %
15-19 %
21 %
Over 20 %
3%
Forudsætningerne for beregningerne er, at du går på pension, når du fylder 65 og ønsker livsvarig pension (inkl.
12 %
Eget samt arbejdsgivers pensionsbidrag, procent af månedslønnen.
folkepension og ATP) på 2/3 af din slutløn samt ordentlig
Hver tredje (34 procent) indbetaler til private pensionsord-
dækning ved invaliditet eller død. Der er beregnet ud fra et
ninger, som ikke har tilknytning til jobbet. Det kan være, fordi
”gennemsnitligt lønforløb”.
arbejdsgiveren ikke tilbyder nogen form for pension eller som supplement til den arbejdsgiveradministrerede pension.
Betal også til pensionen under orlov. Hvis du er på barselsorlov i ni måneder uden indbetaling til pensionsordningen, betyder det,
Tilpas pensionen individuelt
at din årlige pension ved alderdom bliver 2,5 procent lavere, end
Pensionsordningen bør løbende justeres i forhold til dine fak-
hvis du ikke havde holdt denne pause i pensionsopsparingen.
tiske behov for forsikringsdækning og opsparing til pensione-
Det er ikke altid mest fordelagtigt at foretage opsparingen til
ring. Den skal tilpasses til, hvad du har af børn og ægtefælle/
alderdommen i en pensionsordning, selv om skattefordelen
samlever, hvad du har af opsparing og forpligtelser i bolig,
begunstiger pensionsopsparing. Det kan i visse tilfælde være
hvor gammel du er osv. Du kan derfor overveje at tage en
bedre først at afdrage gæld i f.eks. ejerbolig eller på studielån.
samtale med en pensionsrådgiver og gennemgå dine ønsker
Men hvordan man sparer op, nedsætter ikke kravet til størrel-
og forventninger til pensionsordningen. Det er vigtigt, at du
sen af opsparingen. Det er indviklet, så søg i så fald professio-
ved, hvorfor din pensionsordning er sammensat, som den er.
nel og uvildig rådgivning. Husk under alle omstændigheder at din arbejdsevne nok er dit største økonomiske aktiv, så hvis du ikke lægger din opsparing i en pensionsforsikring, så sørg for at få din arbejdsevne forsikret, så du kan bevare din indtægt i tilfælde af invaliditet/uarbejdsdygtighed og sikre dine efterladte ved dødsfald.
[ 28 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
06 Hvordan kan man sammenligne lønnen for privatansatte og offentligt ansatte?
Det er en udbredt opfattelse, at offentligt ansatte tjener
0,5/0,95 procent oveni den statslige/kommunale løn for
meget mindre end privatansatte. Men hvad er rigtigt, og
at kunne sammenligne med din løn.
hvad er blot forkert opgørelse af tallene? Privatansatte får typisk flere kroner ind på lønkontoen hver måned end offentligt
• På det offentlige arbejdsmarked er arbejdstiden 37 timer
ansatte. Men til gengæld får de offentligt ansatte mere ind
inkl. frokost. Hvis du ikke har betalt frokost, bør du lægge
på pensionsopsparingen, højere feriebetaling og har lavere
værdien af betalt frokost (2,5 time pr. uge svarende til ca.
arbejdstid ikke mindst på grund af betalt frokost.
7 procent) oveni den offentlige løn.
De kollektive overenskomster for offentligt ansatte betyder,
• Hvis din aftalte arbejdstid ikke er 37 timer, skal du omregne din løn til en 37 timers arbejdsuge. Det gøres sådan:
at lønforskellen mellem nyuddannede og meget erfarne og mellem hovedstad og provins ikke er nær så stor for offentligt ansatte som for privatansatte. Så selv om lønnen for privatan-
Din månedsløn
satte i gennemsnit er højere end for offentligt ansatte, er der
Aftalt arbejdstid
x 37 timer = løn ved 37 timer
nogle grupper, der tjener mest i det offentlige. Afhængigt af din individuelle situation kan det være du yderliHvis du ønsker at sammenligne din løn med lønningerne for
gere bør inddrage følgende:
offentligt ansatte bibliotekarer, er der en række elementer, du skal være opmærksom på:
• Hvad har du af merarbejde? Hvis din faktiske arbejdstid er højere end den aftalte arbejds-
• I det offentlige er det normalt nettolønnen, der tales om.
tid, og du ikke kan afspadsere eller få udbetalt dette mer-
Vær derfor opmærksom på at pensionsbidraget sandsyn-
arbejde, er din timeløn reelt lavere end den aftalte. På det
ligvis skal lægges oveni, før der kan sammenlignes med din
offentlige område er der ret til afspadsering af merarbejde.
bruttoløn. Pensionsbidraget er 17,5 procent på det kommunale område og 17,1 procent på det statslige område
• Er spørgsmålet om børn og barsel relevant for dig?
(hele pensionsbidraget skal lægges til nettolønnen, hvis du
Får du børn, kan det have stor økonomisk betydning,
skal sammenligne med din bruttoløn).
hvad du har af lønrettigheder under barsel (se afsnittene 5.8 – 5.10 fra side 24). Tilsvarende er retten til frihed med
• Det særlige ferietillæg, som arbejdsgiveren skal betale ud over fuld løn under ferie, er 1,5 procent for ansatte i
løn ved barns sygdom og retten til omsorgsdage af kontant værdi (en fridag svarer til 0,45 procent).
staten og 1,95 for ansatte i kommuner/regioner, mens det typisk kun er 1 procent på det private arbejdsmarked
Du kan finde tabeller over de offentlige lønninger på
(ferielovens regler). Du skal derfor sandsynligvis lægge
www.bf.dk.
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 29 ]
For deltidsansatte er der sket omregning af lønnen til 37
Begreber og teknik
timers arbejdsuge. Særskilt betaling for overarbejde, bonus, provision m.v. og særligt ferietillæg medregnes ikke i lønnen. Nettoløn er i statistikken defineret som bruttoløn minus pensionsbidrag i alt. Nettoløn er et gennemsnit.
Lønspredning – gennemsnit og fraktiler Arbejdsmarkedet for bibliotekarer er kendetegnet ved stor lønspredning. For at synliggøre denne spredning viser tabelI en lønstatistik skal du, som i al anden faglitteratur, være op-
lerne både gennemsnit og fraktiler.
mærksom på definitionen af begreberne. Her gennemgås de vigtigste. Grundigere gennemgang af lønstatistikkens teknik
Gennemsnit er summen af alles løn divideret med antallet af
og metode findes på www.bf.dk.
personer.
Tidspunkt og deltagere
Fraktiler er et begreb, der beskriver hvad der sker, når man
Undersøgelsen er gennemført af UNI-C. Tallene dækker
ordner alle lønningerne i rækkefølge efter størrelse.
medlemmernes løn- og ansættelsesforhold i september 2011.
En fraktil er en del af en gruppe. 50 %-fraktilen (der også
I september 2011 udsendtes spørgeskemaer til samtlige
kaldes medianen) er den midterste løn. 25 %-fraktilen er den
privatansatte medlemmer. I alt 192 medlemmer udfyldte ske-
løn, den dårligst lønnede fjerdedel har eller ligger under,
maet, så det kunne indgå i statistikken. Da spørgeskemaet er
medens 75 %-fraktilen er den løn, den bedst lønnede fjerde-
udsendt til 442 aktive medlemmer, giver det en svarprocent
del har eller ligger over. Den ene halvdel af lønningerne i en
på 46 procent. UNI-C vurderer, at den statistiske usikkerhed
gruppe ligger altså altid mellem 25 og 75 %-fraktilerne, en
er relativ lille.
fjerdedel ligger under og en fjerdedel ligger over. 50 %-fraktilen er typisk lidt mindre end gennemsnitslønnen. Det skyldes,
I teksten er data fra denne spørgeskemaundersøgelse sup-
at der ofte er nogle få, der tjener markant mere end de
pleret med oplysninger fra andre kilder.
øvrige. Disse få trækker gennemsnittet op, men ændrer ikke noget på 50 %-fraktilen. 50 %-fraktilen giver dermed et mere
Anonymitet
stabilt tal for lønniveauet i en gruppe end gennemsnittet.
Tal for grupper med under fire besvarelser indgår i statistikken, men af hensyn til anonymiteten offentliggøres de ikke.
100 medlemmer stilles i rækkefølge efter lønnens størrelse
Stilling og branche
• Løn for person nr. 75 = 75 %-fraktil
De enkelte medlemmer har oplyst hvilken af 10 stillingstyper,
• Løn for person nr. 50 = 50 %-fraktil
der ligger nærmest det aktuelle indhold i deres nuværende
• Løn for person nr. 25 = 25 %-fraktil
hovedbeskæftigelse. Tilsvarende har de oplyst hvilken af 12 Ved lønfastsættelsen kan du ofte med fordel benytte fraktiler-
brancher, de arbejder i.
ne til at finde et rimeligt lønniveau, der harmonerer med dine
Hvordan beregnes lønnen – og hvad med pension?
arbejds- og ansvarsområder. Jo skrappere, du er, og jo større
Bruttoløn er i statistikken defineret som den samlede beta-
ansvarsområde, selvbestemmelse, ledelsesansvar, kvalifikati-
ling fra arbejdsgiveren til en fuldtidsansat før fradrag til skat
onsniveau og kompetence, der kræves, jo højere fraktil bør
og inklusiv al pension. Bruttoløn er et gennemsnit.
lønniveauet lægges efter.
[ 30 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte
”Lønmagasin 2013 for privatansatte” er udgivet januar 2013. Redigeret af Karin V. Madsen. Fotos: Jakob Boserup Layout: Rumfang. Tryk: HDYBDAHL, grafisk mægler.
Udgivet af Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Web: www.bf.dk
Lønmagasin 2013 for privatansatte
Bibliotekarforbundet
[ 31 ]
Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs AllĂŠ 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Web: www.bf.dk
[ 032 ]
Bibliotekarforbundet
Lønmagasin 2013 for privatansatte