1 minute read

Speeddating

Speed dating på BG

Speed dating med et helt gymnasium på én gang - det kan man da ikke?!

Jo, det kan man, for det gjorde vi på BG ved opstarten af skoleåret 2019-20. Lærere og elever tog med imponerende entusiasme og engagement imod en skør ide og gjorde den til en fed oplevelse for alle. I en nøje koreograferet dans bevægede alle skolens klasser sig rundt inden for årgangene og mødte hinanden hen over bordet, hen over klasserne, hen over STX, HF og IB.

Rektor styrede slagets gang med skarpt timede råb, når dansen skulle gå videre, og lærerne faciliterede flowet gennem alle skolens gange og lokaler. Eleverne fik snakket om alt mellem himmel og jord, og både de og lærerne havde masser af god feedback og konstruktive forslag til næste gang, vi gør det. For det gør vi – en tradition er skabt, og vi glæder os til næste gang, vi kan speeddate løs.

Da STX-eleverne så fik huer på et år senere, mødte Ane Jensen fra IB office en af sine IB-elever, som for længst havde fået sin hue og var fløjet ud i forsommeren. Hun var der for at fejre sin veninde på STX, som skulle have hue på den dag. Hvordan var de to blevet så gode venner? De havde mødt hinanden til speed dating i introugen på BG.

“Eleverne fik snakket om alt mellem himmel og jord, og både de og lærerne havde masser af god feedback og konstruktive forslag til næste gang, vi gør det. For det gør vi...”

This article is from: