Nikoline Falck Ellertsen: Mødreforsikringen, i: Kvinden, nr. 11, 1913

Page 1

KVlNDEN

82

Sfillfremt denne dertil er villig. for at anvendes ieg i 23 aar utelukkende har hat min praksis Del var blandt den klasse i samfundet denne bjælp tar en lignende bestemmelse om utbetaling til hu­ sigte paa. struerne som tilslut etter en sterk bevægelse Efter at ba læst Ot prp. nr. 35 og de i blandt kvinderne i England blev indført j den den fra Norske Kvinders Nationalraad fremsendte engelske sykeforsikringslov. forslag samt departementets uttalelse. har jeg Ved siden av barselpengene foreslaar den merket mig følgende, som jeg vil vove at nye proposition, at der skal ydes fri jordmor­ peke paa. hjælp til kvindelige medlemmer og til mandlige Der er fremholdt at hiælpen bør ydes I 4 medlemmers hustruer. dage før til 6 uker efter nedkomsten . Jeg synes det burde være inddelt slik: Om ændringen av bidragene til barselseng og iordmorhiælp har vort blad idag en artikkel før i og efter barselsengen. Det som er det av en av vore partifætler mellem jordmødrene. vigtigste tidspunkt og hvor bjælpeo er mest Hi1n gjør som man vil se endel prak1iske ind­ paakrævet er i den lid vedk. ligger paa barsel­ vendi nger mot den foreslaaede ordning. seng. Hvorfor? vil der spørres. Jo, for da Som vore læsere vet, har socialdemokratiet er faren størst og hustruen mest bjælpeløs. paa sit program det av Oscar Nissen i sin tid Kan disse kvinder, denne hjælp er til1ænkt for, utarbeidede forslag om læger paa fast løn og kr. I .00 pr. dag, skaffe sig leiet hjælp og sykepleien ind i beskatningen. Regjeringen er derved faa hvile sig en 14 dage før nedkom­ nu et stykke inde paa den vei, da den -vil lette sten og likeledes efter? Man maa tænke paa adgang til 1ri Jægehjælp ved fastlønnede kom­ de forhold der raader i et arbeiderhjem. Kr. munale læger. 1.00 pr. dag vilde ikke strække til den løn Medicinaldirektøren stiller sig tvilende lil deo forlanger. der skal overta alt husets ar­ spørsmaalet; men de to fastlønnede læger i Eker, beide. Maten er dyr, litet busrum. ikke en det eneste herred. hvor den nævnte ordning seng engang til den som skal stelle buset. og hittil er gjenoemiørt erklærer, at systemet efter saa den omstændighet: her er ikke hjælp at deres mening i det store og hele tat har virket faa for penge. De der skulde være disponibel tilfredsstillende til slik bjælp foretrækker heller fabrikarbeide Videre foreslaar propositionen at kommuner end dette. Og heller end at strække den til­ med fri Lægelljælp skol faa statsbidrag. tænkte sum ut til en 8 uker, vil jeg tillate mig i i 14 dage at foreslaa: Grundig hjælp og plee under normal barselseng.*) l mit distrikt har hjælpeløsheten været rent ut forfærdelig netop i det tidsrum. og aaar der ikke har indtruffet ulykker, da skyldes det i første instans det, at En av vore partifæller, jordmor Falck Ei­ det er en naturlig ting, og dernæst at jeg har slidt mig ut netop ved at gaa og pleie. Jeg lertsen i Solheimsviken, var en av de, som deltok i et møte. hvor man skulde drøfte spørs· har av den grund maattet gaa i stadig æng­ stelse; nu er de syk, naar jeg kommer. Og maalet om utvidelse av forsikringsydelser til barselskvinder, (mødreforsikringen). Hun var bortset fra det farlige ved tingen, har det været ikke enig med sine kolleger der var indkaldt trist at se at arbeidernes hustruer ikke engang til møtet, hvorfor bua har formet en uttalelse iaar hvile sig i barselsengen. Jeg har mange som hun har sendt til departementet, i sakens patienter der kun har ligget 1-2-3 døgn, siden har de stelt sit hus. Jeg har set dem sitte i anledning. Vi bar faat os tilsendt denne og sengen og vaske barnetøi. At de vasker og indtar den for at Uere kan faa Jæse den: klær de større barn bører til dagens orden, Ue der har raad at holde en til hjælp i den Til tid, er like ilde stedt som de der ikke bar, Det.kongelige norske handelsdepartements sociale de sidste har jeg mange gange bedre kunnet avdeling. Kristiania. skalle hjælp for fattigvæsenets regning; ad den Som en av de jordemødre der var ind· vei har de faat I liter melk for dagen optil kaldt til møte 26. august d. a. for at gi sin 14 dage og middagsmat, hvor der ingen var mening tilkjende aogaaende den betydningsfulde til at koke. Saa stor nød har jeg truffet paa, reform i loven. gaaende ut paa en utvidelse a v at hos familier med flere barn bar der ikke forsikringsydelser til barselkvmder (mødrefor­ været en smule mat i huset, og derfor har ieg sikringen), skal jeg tillate mig at [remkomme med endel oplysninger og muligens endel for­ [ndlræffer der sygdom, kommer det ind under slag Naar jeg vover dette, da er det fordi andre bestemmelser.

til barselkvindens og barnets bedste.

Mødreforsikringen.


'

.

.

.

.

.

. •

I

,,_

KVI NOEN

min praksis e hjælp tar 35 og de

I

fremsendte se, har jeg il vove at

ør ydes 14 '"·

nddelt slik: iOm er det •e11 er mest paa barselJo, for da hjælpeløs. tiltænkt for, hjælp og ør nedkom­ tænke paa rhjem. Kr. til den Jøn husets ar­ a, ikke en ! huset, og !re bjælp at ' disponibel ibrikarbeide tke den til­ ! tillate mig ie i 14 dag e <listrikt har delig netop tr indtruffet lans det, at at jeg har pleie. Jeg ;tadig æng­ nmer. Og ir det været kke engang har mange døgn, siden dem sitte i vasker og �ens orden, 1jælp i den rlre bar, :dre kunnet ing, ad den dagen optil ingen var truffet paa, ar der ildre rfor bar jeg ·

1 ind

under

for at skaffe hiælp maattet gaa saa mangen en tiggergang fra hus til hus og i butikker. for her er mange som heller kreperer end klager sin nød. Jeg har kommet til fødende som har ligget paa fjøsloft. Og paa gulvet. hunden. manden, barnet og moren i samme hL Ikke et klædningsstykke til barnet. Jeg skal ikke detaljere nøden videre. For de jordemødre. der sltal arbeide under disse forhold og som ikke bare tænker paa at bli færdig og faa mest mulig betaling av disse fattige, for dem er arbeidet trist og tungt, de kan ikke være likegyldig for slik .nød. men maa gjøre all for at avhjælpe den, og det er et arbeide som jordmoren ikke 1aar betalt. Det er med glæde jeg ser den av departementet paatænkte ordning� men skal, som jeg før har nævnt, summen tøies ut til saa mange uker. vil den trods den store utgift ikke svare til hensigten, men mere bli som en fattighiælp. Da forholdene- og bjælpeløsheten sfadig blev værre i mit distrikt. fandt jeg det som min pligt at faa rettet paa dette. Sendte først andragende til herredsstyret o m hjælp til løn for pleierske. som skolde assistere mig under mit arbeide; men da amtmanden fandt det talte for oprettelse av en ny jordmorbestilling, fandt herredsstyret det rettest. Denne ordnlng pekte ikke paa de savn jeg hadde fremholdt. Jeg sendte da klage til helseraadet med vedlagte lægeerklæringer. Dette hadde tilfølge fornyet bt:handling av saken. og mit forslag: der ansættes en pleierske, bevilges en sum penge til tøi, blev da vedtat. Kr. 800 til pleierskens løn, kr. 200 til tøi Jeg hadde selv lønnet hende med kr. 20 p r. maaned, bus og kost fra 17. august I 912 til 30. april 19 r 3. Fra I 5. april blir hun lønnet av kommunen. Alle mine patienter faar en visit hver i 8 dage, hvor det er paakrævet 2 og lndtiJ J. Hvor der ikke er bytte tar vi tøi med, saa alle faar ligge rent. Han har fra 22. april it l og med 3. september hos 65 fødende avlagt 432 visitter. dertil bar de alle blit tilseet og stelt av mig selv flere gange, og dette er dog ikke en eneste overflødig visit. Skulde nu hun og jeg været betalt med kr. 75, kr. I pr. vjsit det vil let kunne sees at det er fordelagtig istedet for denne utgift av kr. 75 at ba en paa fast løn. Folket er fornøief og glad ved denne ordning, og for mig er det som at være kommet i en anden post. Om penge til hjælp til pleie i barselseng blev stillet til folks raadigbet, kunde det nok hænde de blev brukt til noget andet. Og ut i fra de erfaringer jeg har paa dette omraade, tør jeg med sikkerhet anbefale

83

���-=--- =-..=__ ----

-�--=

I

det for folket. og tror sikkert det maa bli det billigste tor kredssykekassen. Jeg vet. at jeg ved at fremholde denne ordning som den heldigste vil komme paa kant med de fleste av mine kolleger, da disse netop ved pleien, om den blir betalt pr visit av kredssykekassen. vil se en kilde til indtægt. oaar jeg vil sætte et skille mellem fødselshjælp og pleie. da er det av flere grunde Først fordi at jordmoren er ikke berre over sin tid; pleie av mor og barn blir uregelmæssig. Jeg bar ofte 1ør jeg fik hjælp set barnet ligge fra deo ene dag til deo anden vaadt og urent, som følge derav har det blit hudløst; kommer der saa utøi til, vil man forstaa den pine og lidelse barnet er utsat for. Og saa stank og !ugl fra morens seng. hvilket gjør at moren er i fare. Mor og barn maa stelles før kL 12 middag: at jordmoren ser indom langt ut paa dagen er ingen pleie. - Men derimot skal jordmoren foruten fødselshjælpen der, hvor ikke for lang avstand hindrer. ha tilsyn med at det blir ordentlig utført, og likeledes gjøre alt for at barnet skal faa bryst. Det har skaffet mig meget arbeide og der brukes ofte lang tid; men dette er nogct som er av saa stor betydning, at skal 1ord· moren gjøre sin pligt her. maa ikke frygten for at tape penge være det som hindrer ar­ beidel Det er ogsaa en ting, jeg har erlaret i min lange, travle praksis: mange mødres uvilie til at gi bryst. Som følge derav kan barn. som var frodige efter fødselen, et aar derefter være skrumpet ind til elendige skapnioger. Jeg ser av "Tidsskrift for Jordmødre• at der i Tyskland netop i den retning sættes store forbaabninger til jordmødrenes ihærdige bestræbelser, men skal der opnaaes et heldig resultat i den retning, da maa ikke jordmoren være nedtrykt i næringssorg og være den der trænger til folket Den pligtopiyldende jord­ mor vil bli den der gaar tilgrunde paa grund av den usuode konkurranse. En jordmor paa fast løa, som vet at hun intet taper ved det, vil taalmodigere og roligere sitte ved en fødsel. end den der frygter for at tape ved det. Man kan ellers let fristes til indgrep i naturens or den, hvilket kan faa alvorlige følger for baade mor og barn, selv om de slipper fra det med livet. Dette er noget jeg særlig vil lægge de ærede herrer paa hjerte naar denne vigtige sak skal avgjøres. Der ligger mange fristelser i en jordmors vei; men disse kan fjernes, naar de ledende mæod og kvinder kommer til det at vi maa ba levelige vilkaar. Jeg bar herved saavidt jeg forstaar og kan fremstillet alt der vil.de være heldig for tolket i denne sa.lr. Saa en bøn for os. til hvem der stilles


KVINDEN

84

store forhaapninger. store fordringer. Mange er baade hustru og mor - hvem skal beskytte vore børn? At være en jordmors barn er ikke altid berligt. Jeg kan tale av erfaring som den ældste av I 2 søsken opvokset i et jordmor­ hjem. Min barndoms tid er den jeg helst ikke vil mindes. Hvis det nu blir som tænkt at jordmødrene lønnes av kassen. burde der bli bli tat hensyn til følgende: I.

Er jordmorens arbeide et f .refuldt virke.

2. Hvad vi maa betale ut for indtægtens er­

hvervelse, dag-. nai-. søndagsarbeide. visit­ ter utenom de som augaar den alminde· Jige pleie utføres av jordmo1en.

Haaper at dette mit iadlæg kan bli et led i det store sociale go . de. der tænkes oprettet for land og folk. Solheimsviken pr. Bergen 5.-9.-13

Nikoline Falck El/ertsen, jordmor.

6læde ind i skolerne. Kjære "Kvinde" ! Ved et tiliælde kom jeg imorges til at holde et vildt pædagogisk(!) foredrag for en medskabning. Foranledningen var at ban hadde pekt paa den frygt for socialdemokratiet, som paa kunstens og kulturens vegne gjør sig gjæl­ dende inden interesserte og meningsberettigede kredse. Jeg kom straks i fyr og flamme og overøste den arme mand med bebreidelser mot alle dem, som trodde at sociaklemokratiet var en kulturliendtlig bevægelse. og mot dem som mente at virkelig kunstsans bare kunde søkes paa samfundets høider og blandt de økonomisk begunstigede stænder, mens de brede Lag og da specielt arbeidetltlassen var fremmede for denne sans. r min iver holdt jeg næsten paa at tilsværge ham. at det motsatte var rigtig; men virkeligheten var for sterk til at kunne oversees, selv i et anfald av ekstase. Jeg maatte erkjende den bæslige virkelighet - bar­ bariet i levesæt og livskrav, massens sløve likegladhet overfor det smudsige og stygge. Men, ropte jeg, det -er vane og ikke sans! Alle barn er glad i farver og billeder. Deres glæde over kinobilleder, deres jubel over et kunstfyrverkeri. deres Iryd over en sæpebobbel - vidner det ikke om en levende skjønhets­ sans bos menneskene? Hvad er der saa gjort for at pleie denne sans, saaledes at den kunde vokse og kulturen med den? Hvad har kunst­ nerne. "kunstvenner" og samfundet gjort i an-

tydede retning? kunstnerne - de fleste ial­ fald - har veget tilbake for direkte aktion overfor den hæslige virkelighet. de er blit ky­ niske og snobbede overfor begrepet "folket". Kunstens venner har mest pleiet kunstens "for­ nemhet� og klasseprivilegium. og samfundet' - jo samfundet har gjort en del. Det har bl a. bygget pragtfulde bygninger og i disse samlet mangeartede kunstskalte ()g nogen tio1er om uken gjort dem tilgjængelige for offentlig­ heten til beskuelse. I samlinger og utstillinger eier ialfald de større byer et cikt og værdifuldt oplysnings- og undervisningsmateri'eJ. men hvad er der gjort for at gjøre det frugtbringende og opdragende? Intet. Det er dødt gods. De fleste av de faa, som søker til lrunstsamlingerne. gjør det tilfældig og ser paa tingene som paa raritet�r. som det kan være morsomt at ba set. men hvis kulturelle værdi de ellers ikke for­ staar, og der gjøres intet for at de skal forstaa. Det er synd og skam at der saaledes kastes vrak paa den rigtige utnyttefse av det værdi­ fulde materie!. Det er f'1rst og fremst en skam at det ikke nyttes bedre i barneskolens tjeneste end tilfælde er. Jeg var hermed iade paa skoleomraadet og min tilhører maatte nu døie et kraftig angrep paa skolens skj0nhetsmangler og feilaglige undervisningsmetoder. Bl. a. sa jeg: Skolen lægger formeget an paa at bi· bringe barnene kold. graa teoretisk viden og moral. Den naturlige varme j barnets sind. som har en saa sterk drivkraft som følelsen av glæde, tar man ikke tilhiælp ved undervisnin· gen og opdragetsen. Kommunen har sit store blomstergartneri. hvorfra byens parker forsynes med planter og blomster. Hvorfor staar der ikke hver dag paa lærerens kateter i voie sko­ ler en buket friske blomster? Det kan kun være fordi rette vedkommende ikke forstaar at blomster, som alt andet vakkert, bar en op­ dragende magt. som ingen ved daglig omgang kan unddra sig. - Jeg sa meget mer som jeg ikke nu husker saalcdes at jeg kan gjengi det. Saaledes skrev "Soc.-Demokr."s -pp­ og straks sendte vi ham et Leferat av pastor Grønlands foredrag i Kristiania skolestyre om farvers virkning paa menneskene, og spurte om redaktør Jeppesen vilde støtte det forslag. som er indsendt til de byggekomiteer, formand­ skapet har nedsat i anledning vore nye skole­ bygninger. Forslaget gaar ut paa, at lærer ved kunst­ og industriskolen. maleren Oluf Wold-Torne, skal spørres om han vil overta farveordniogen av skoleme.