Nordsjællands brandvæsens årsberetning for 2017

Page 1

Ã…RSBERETNING 2017


NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN ÅRSBERETNING 2017

Redaktion Nordsjællands Brandvæsen Foto: Rudy Hemmingsen (fotograf-rudyhemmingsen.dk), Kent Mathiesen (kentmathiesen.dk), Bjørn Nielsen (alarm112danmark.dk), Lars Sandager Ramlow (Frederiksborg Amts Avis), Danske Beredskaber, Nordsjællands Brandvæsens arkiv. Oplag: 500 Forsidebillede: Indsats i Kvistgård

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 2


INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA: Brandkadetter

4

Beredskabsdirektørens forord

6

Formanden har ordet

8

Beredskabskommissionen

9

Ledelse og administration

10

Operativt beredskab

12

TEMA: Øvelser

14

Forebyggelse og Planlægning

16

Vagtcentral

18

Service og Logistik

20

TEMA: Hjælpemidler

22

Kursusafdelingen

24

Mission, vision og værdier

27



Økonomer Uden Grænser har udarbejdet en rapport for Brandkadetter i Danmark (BID), der viser, at samfundet får 7 kr. igen for hver krone, der investeres i brandkadetterne. Den samfundsøkonomiske gevinst inkluderer blandt andet øget selvtillid og højere gennemførelsesgrad af 9. klasse for kadetterne, færre sager og færre foranstaltninger hos kommunens børne- og ungeafdeling, færre elever i AKT - og specialundervisningstilbud, flere frivillige i beredskabet samt færre hærværksbrande. Ikke alle effekter er inkluderet i analysen, og derfor kan resultatet betragtes som en nedre grænse for den faktiske værdi af projektets indsats. Rapporten skal benyttes til at vise kommuner og andre interessenter de økonomiske gevinster, der er ved at forankre projektet. Men rapporten har også til formål at vække interesse hos nye kommuner, som ønsker at tilbyde unge med udfordringer et anderledes, men virkningsfuldt alternativ end kommunens gængse tilbud. ”Det skal selvfølgelig give mening for kommunen og beredskabet at etablere et brandkadetkorps. Derfor har det været en særlig vigtig øvelse for os at dokumentere, at indsatsen har et højt udbytte både for de unge og deres forældre, men i særdeleshed også for samfundet”, fortæller beredskabsdirektør Lars Rosenwanger. ”Vi ønsker at være en social bevidst organisation, der tager del i at hjælpe unge mennesker videre på deres vej til et fornuftigt og positivt ungdoms- og voksenliv som

robuste samfundsborgere. Vi har selvfølgelig hele tiden troet på, at vores indsats giver god effekt, men det er jo fantastisk, at det nu endda er dokumenteret i rapporten.” Nordsjællands Brandvæsen har i 2017 haft brandkadetter i samarbejde med Fredensborg Kommune. Det har været en stor succes, som i 2018 også udbredes til Rudersdal Kommune. Vi vil arbejde på at udbrede konceptet til alle fire ejerkommuner. Brandkadetter i Danmark er støttet af TrygFonden og VELUX FONDEN i 20142018. Brandkadetter i Danmark tilbyder en brandkadetuddannelse til unge i alderen 10-18 år, hvor brandmænd gennem en blanding af teori og praksis underviser de unge i forskellige brandmandsfaglige discipliner. Formålet er at give særligt unge med udfordringer fornyet tro på sig selv gennem succesoplevelser, nye fællesskaber og beredskabsfaglige kompetencer samt kontakt til positive rollemodeller, hvilket reducerer de negative effekter, som følger af de udfordringer, de kæmper med til dagligt. På nuværende tidspunkt er der etableret brandkadetkorps i 10 kommuner. Projektet har ved udgangen af 2017 uddannet 576 brandkadetter over hele landet. Projektet er igangsat og ejet af Danske Beredskaber, de 24 kommunale og fælleskommunale beredskabers interesseorganisation.

Læs mere på www.brandkadet.dk

TEMA: BRANDKADETTER – EN SAMFUNDSØKONOMISK GEVINST


BEREDSKABSDIREKTØRENS FORORD Efter et turbulent 2016 med fokus på de overordnede rammer for Nordsjællands Brandvæsen, har 2017 været året, hvor det var tid til konsolidering og til at få de mange nye tiltag og ændringer ført ud i livet og til at fungere efter hensigten. Der var nok at tage fat på. Eksempelvis skulle grundlaget for fortsat implementering af ny risikobaseret dimensionering sikres. Opdatering af vagtcentralservere. Harmonisering og opgradering af systemet til udkald af brandfolk. Oplæring af medarbejdere på vagtcentralen i håndtering af operative opgaver. Etablering og uddannelse i brug af pionerkøretøj, samt ikke mindst styrkelse af robustheden ved hvervning og uddannelse af nye deltidsbrandfolk. Alt sammen delelementer, som vil understøtte en sikker og effektiv udnyttelse af de operative ressourcer. Under mottoet ”Styring, der giver mening” har vi i ledelsesregi arbejdet med at styrke styringen i organisationen. Vi er en stor sammenbragt familie, og for at forenkle hverdagens styringsmæssige kompleksitet har vi valgt fremover at arbejde med ét overordnet værktøj til styring af alle projekter og opgaver. Ledelsesinformation, herunder særlig udvikling af vores økonomistyring har været i fokus. Samlet skal det sikre en effektiv og målrettet ressourceudnyttelse, samt kvalitet i såvel arbejde som resultat. Vores kørselstjeneste blev ved årets begyndelse samlet på Station Hørsholm. Det gav nogle opstartsvanskeligheder, men efter omlægning

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 6

og optimering af disponeringssystemet har vi opnået en mere effektiv rutefordeling. Kunderne, såvel kommunerne som borgere, er glade. Med den netop gennemførte arbejdspladsvurdering i hånden kan vi glæde os over, at Nordsjællands Brandvæsen generelt opfattes som en god arbejdsplads. Det er naturligvis ikke uden forbedringsmuligheder, herunder hvordan vi sikrer en bedre intern information og dialog. I 2018 vil vi sætte fokus på os selv som medarbejdere og ønsket om at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder kvalificerede og motiverede medarbejdere. Vi ønsker at sikre os selv de bedste rammer og vilkår for at levere et effektivt beredskab og en god service til vores kunder. Et gennemgribende digitaliseringsprojekt skal være med til underbygge denne proces, og et fragmenteret og usammenhængende administrativt it-systemlandskab skal forenkles og


omdannes til et langt mindre ressourcekrævende system. Endelig skal arbejdet med den netop igangsatte sammenlægning af hjælpemiddeldepoterne i Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner i Nærum skabe langt bedre rammer og arbejdsforhold for medarbejderne. Sådan byder årsberetningen på masser af læseværdige eksempler på det meget forskelligartede arbejde med konsolidering af Nordsjællands Brandvæsen. Et arbejde som sammen med nye tilpasninger og forandrin-

ger også vil fortsætte de kommende år med masser af nye opgaver. Men ved fælles indsats kan vi gøre en god arbejdsplads endnu bedre.

God fornøjelse med læsningen. Lars Rosenwanger Beredskabsdirektør

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 7


FORMANDEN HAR ORDET Nordsjællands Brandvæsen er i en god og sund udvikling. Sammen med resten af beredskabskommissionen ligger det mig derfor meget på sinde at værne om det stærke sammenhold, som findes i vores fælles beredskab. Efter Helsingør Kommunes exit fra samarbejdet i 2016 har vi i kommissionen arbejdet for at styrke det fælles ejerskab mellem Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal. Vi er i dag rykket tættere på hinanden i ambitionen om et bedre og mere professionelt beredskab på tværs af kommunegrænserne. Vi er stolte over, at vores brandvæsen bidrager aktivt til at skabe en tryg hverdag for borgerne, både med lokalt forankrede brandmænd, når vi rykker ud til brande, i dialog med borgeren på vagtcentralen, og når vi forebygger hændelser, før skaden sker. Men Nordsjællands Brandvæsen er også en synlig aktør i hverdagsbilledet i vores fire ejerkommuner. Hver dag møder borgerne vores medarbejdere. Ikke kun når vi kommer susende i de store røde brandbiler, men i lige så høj grad når Nordsjællands Brandvæsen leverer en række vigtige serviceopgaver. Hver dag bringer vi hjælpemidler ud til borgere med behov for eksempelvis kørestole, rollatorer og andet. Vores mange busser kører borgere til og fra steder i lokalmiljøet, ligesom madbiler, tyverivagt og servicevagt – samt den døgnbemandede vagtcentral – spiller en stor rolle, når vores ældre har behov for hjælp derhjemme.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 8

Og vi er stolte over Nordsjællands Brandvæsens evne til at se ud over kerneopgaverne. Vi har i dag et brandvæsen, der også udviser et socialt ansvar ved at påtage sig opgaver som eksempelvis håndtering af unge i regi af brandkadetter, personer i jobprøvning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner om praktikforløb. Nordsjællands Brandvæsen ser det som en naturlig opgave at være med til at styrke lokalmiljøet med forebyggende tiltag, der medvirker til at skabe mere tryghed, robusthed og sammenhængskraft.

Thomas Lykke Pedersen Formand for Beredskabskommissionen


BEREDSKABSKOMMISSIONEN (BESTYRELSEN FOR NORDJÆLLANDS BRANDVÆSEN) Nordsjællands Brandvæsen er et § 60-selskab ejet af Allerød, Fredensborg, Hørsholm, og Rudersdal kommuner. Selskabet blev etableret den 1. juni 2016, og er en fusion af Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Beredskabskommissionen havde i 2017 følgende medlemmer: Thomas Lykke Pedersen

(Borgmester Fredensborg) Formand

Jørgen Johansen

(Borgmester Allerød) Næstformand

Niels Kirkegård

(Byrådsmedlem Allerød)

Erik Lund

(Byrådsmedlem Allerød)

Thomas Bak

(Byrådsmedlem Fredensborg)

Bo Hilsted

(Byrådsmedlem Fredensborg)

Morten Slotved

(Borgmester Hørsholm)

Peter Antonsen

(Byrådsmedlem Hørsholm)

Anette Wiencken

(Byrådsmedlem Hørsholm)

Jens Ive

(Borgmester Rudersdal)

Jens Bruhn

(Byrådsmedlem Rudersdal)

Birgitte Schjerning Povlsen

(Byrådsmedlem Rudersdal)

Tommy Simonsen

(Medarbejderrepræsentant)

Søren Simonsen

(Det supplerende beredskab)

Jens-Christian Bülow

(Politidirektør)


LEDELSE OG ADMINISTRATION Nordsjællands Brandvæsen arbejder ud fra en ambitiøs og vidtrækkende vision. Det stiller store krav til alle i organisationen. Det kræver dygtige ledere, god styring og de rette værktøjer at komme i mål og indfri visionen. Lederforum I Nordsjællands Brandvæsen har der i 2017 været fokus på udvikling af ledelse og ledere på alle niveauer i den samlede organisation. I praksis betød det udarbejdelse af en strategi for udvikling af ledelse og ledere, som danner grundlag for måden, hvorpå vi praktiserer ledelse og herunder kompetenceudvikling af den enkelte leder.

Udviklingen af ledelse og ledere gennemføres som et forløb, hvor der påtænkes en række fælles arrangementer for den samlede ledergruppe samt mere specifikke tiltag målrettet den enkeltes behov. I udviklingen af den enkelte leder tilstræbes et grundlæggende basisniveau som et fælles fundament for alle organisationens ledere. Hertil suppleres efter behov med relevante målrettede ledelses- og fagmoduler.

Der etableres et permanent fælles ledernetværk – Lederforum. Dette forum skal ses som et supplement til organisationens allerede eksisterende ledelsesstruktur. Lederforum skal være udgangspunkt for fælles drøftelser om udvikling af såvel ledelse som organisationen i øvrigt.

vores ydelser. I 2017 indledtes derfor et kompetenceudviklingsforløb i ledelsen for at styrke styringen i organisationen.

Omfanget af styringsparadigmer, ledelses- og styringsværktøjer m.m. har aldrig været større. Grundlæggende handler det om at beskrive og samtidig forenkle hverdagens kompleksitet. Omfanget af forskellige tilgange, modeller og værktøjer er dog ofte i sig selv medvirkende til at øge kompleksiteten.

For at forenkle denne kompleksitet har vi ved Nordsjællands Brandvæsen valgt at arbejde med et overordnet styringsværktøj som udgangspunkt for al styring af projekter og opgaver. Vi skaber derved et fælles sprog og en fælles tilgang til styring. Det er ambitionen, at dette skal medvirke til at skabe en gennemsigtighed og fælles forståelse for arbejdsprocesserne samt medvirke til at sikre kvalitet i arbejdet – og ikke mindst i resultatet.

Økonomistyring I lyset af Nordsjællands Brandvæsens fokus på styring og med baggrund i etablering af det nye lederforum er der i 2017 iværksat en indsats for at udvikle en styrket økonomistyring i organisationen.

Styring, der giver mening Nordsjællands Brandvæsen har en målsætning om at arbejde struktureret med at udvikle virksomheden med henblik på at optimere

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 10

Formålet med økonomistyring i Nordsjællands Brandvæsen er at sikre, at de tildelte ressourcer anvendes, så kerneopgaverne i virksom-


heden udføres effektivt og målrettet. God økonomistyring skal samtidig sikre fokus på at skabe råderum for kontinuerligt at udvikle og forbedre Nordsjællands Brandvæsens kerneopgaver til gavn for borgere, medarbejdere og ejerkommuner. I processen er det nye lederforum inddraget i en tættere økonomistyring, hvor de daglige ledere har en nøglefunktion i afdækning af budgetforudsætningerne, den månedlige budgetopfølgning samt det årlige regnskab. Digitalisering Der er i 2017 udarbejdet en analyse, der havde til formål at afdække systemer og arbejdsgange i organisationen. Konklusionen er, at Nordsjællands Brandvæsen har et meget fragmenteret systemlandskab, som hænger dårligt sammen. Det afføder mange manuelle rutiner, genindtastninger og spildtid.

Der er derfor et overordnet behov for en tæt systemmæssig integration mellem beredskab, serviceopgaver, fakturering, løn og økonomi. Hertil kommer et behov for at understøtte en ny økonomistyrings-model med tættere opfølgning samt transparens i forhold til omkostningerne for den enkelte opgave.

Nordsjællands Brandvæsen iværksætter i 2018 et digitaliseringsprojekt, der skal samle og effektivisere den daglige drift. Projektet forventes færdigt ultimo 2018. Målsætningen er at skabe en organisation, der anvender ressourcerne korrekt med anvendelse af systemunderstøttelse, hvor det giver bedst mening.

FAKTA  Antal medarbejdere 199, heraf 74 fuldtidsansatte. Derudover er tilknyttet 30 frivillige.  Ejet af de fire kommuner Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.  Der bor flere end 140.000 borgere i de fire kommuner, der dækker et areal på 287 km2.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 11


OPERATIVT BEREDSKAB Der mangler brandfolk på landsplan, og Nordsjællands Brandvæsen er ikke gået ram forbi. Men en vellykket rekrutteringskampagne i 2017 har betydet, at Nordsjællands Brandvæsen kan gå ud af året med 24 nye brandfolk. Hvervning I starten af 2017 stod det klart, at der var behov for at styrke deltidsmandskabet på alle fem brandstationer. Vi iværksatte derfor en lokal rekrutteringskampagne i samspil med lokalpressen og gennem annoncering på Facebook. Det var en succes, og der var stor interesse og mange henvendelser. Vi har derfor kunnet byde velkommen til 24 nye brandfolk i 2017. Seks havde allerede en brandmandsuddannelse ved ansættelsen. 18 opfyldte de grundlæggende forudsætninger for at blive deltidsbrandmand og kunne derfor begynde deres grunduddannelse samme år.

de med holdledere fra deltidsstyrken og Service og Logistik-afdelingen. Et flot gennemført kursus af både instruktører og deltagere.

Øvelser Der blev over sensommeren 2017 afholdt en række store fællesøvelser på Station Fredensborg. Alle brandfolk blev på tværs af stationer inddelt i hold og deltog på skift i redningsøvelser med fokus på pionerberedskab, kemikalieøvelser og øvelser med stiger og faldsikringsudstyr.

Risikobaseret dimensionering (RBD) Med tilgangen af de 24 nye brandfolk er alle fem stationer nu oppe på fuld normering i forhold til det fastsatte krav i den risikobaserede dimensionering.

Uddannelse Der har været stor uddannelsesaktivitet i operativt beredskab i 2017. I foråret gennemførte fem brandmænd funktionsuddannelsen Indsats. I efteråret og vinter har to medarbejdere været på Beredskabsstyrelsens uddannelsescenter i Tinglev på indsatslederuddannelsen. Begge har bestået og vil indgå i indsatsledervagten i 2018.

Vores 18 nye brandfolk har gennemført grunduddannelse Indsats i et internt kursusforløb. Kurset er gennemført i tæt samarbej-

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 12

Som led i implementeringen af RBD blev der i sommeren 2017 etableret pionerberedskab på Station Fredensborg. Forud for etableringen lå en længere proces med indkøb af materiel til køretøjet, som indledningsvis er opbygget på en af de eksisterende autosprøjter, som er blevet udfaset i forbindelse med RBDen. Det endelige køretøj bliver opbygget på et nyt chassis, når der forventeligt har kørt en udbudsproces i det kommende år.

Processen omkring implementering af RBD har i 2017 medført en række tilpasninger af køretøjer og ombytning af køretøjer mellem stationer. Takket være engagerede arbejdsgrupper fra alle fem stationer, som alle har ydet en stor indsats, er resultatet blevet rigtig godt. Arbejdsgrupperne gennemførte både omskoling og tilpasning af flere køretøjer, så-


ledes at der blev plads til alt nødvendigt materiel.

Som et led i effektiviseringer blev der i 2017 reduceret i køretøjer på alle stationer. På stationerne i Nærum og Hørsholm blev det gamle frigørelsesværktøj erstattet med moderne udstyr. Frigørelsesværktøjet er indkøbt fra samme producent, som har leveret redningsmateriellet til det nye pionerberedskab.

Opgradering af pagersystemet Pagersystemet har i årets løb fået en stor opgradering. Systemet sikrer, at man på vagtcentralen og på skærme i brandgaragen har overblik over antallet af brandfolk på vej til en station ved udkald. Det giver vagtcentralen et aktuelt grundlag at disponere ud fra og dermed mulighed for at tilkalde supplerende styrker, såfremt det er nødvendigt.

Supplerende beredskab (frivillige) Nordsjællands Brandvæsens supplerende beredskab samles i 2018 på brandstationen i Hørsholm. Vores mange frivillige har derfor brugt 2017 på et større oprydningsarbejde, så der bliver plads til det primære materiel i Hørsholm.

Samarbejdet med Nordsjællands Politi om fælles drift af Politiets Beredskabsordenskorps ophørte efter fælles aftale. Ordenskorpset er efterfølgende blevet nedlagt. 11 frivillige fra ordenskorpset har herefter ønsket at tegne kontrakt med Nordsjællands Brandvæsen som frivillige.

Der er i 2017 tegnet 30 nye kontrakter med eksisterende og nye frivillige (inkl. de 11 fra ordenskorpset).

Stabilt år med udrykninger Det nye pagersystem har derudover den fordel, at alle brandstationer nu alarmeres på samme vis og uden manuelt forsinkede disponeringer. Det sker gennem et ”ekspresudkald”, der sikrer en hurtig og effektiv alarmering af alle brandfolk.

IT-teknikken har været udfordrende, hvilket har forsinket dele af processen, herunder blandt andet tilpasning af udrykningssammensætninger. De sidste detaljer i den forbindelse forventes dog at komme på plads i begyndelsen af 2018.

Året 2017 har været forskånet for store hændelser, men har budt på mange forskelligartede opgaver for det operative beredskab. Antallet af hændelser ligger på samme niveau som i 2016.

FAKTA Nordsjællands Brandvæsen har haft 1.011 udrykninger i 2017

454 Reelle 551 Blinde

SINE-radioer

6 Falske

Som følge af vedvarende udfordringer med SINE-radioerne er der i 2017 igangsat en analyse, som skal udrede, hvorfor vi oplever problemer med blandt andet radiosignalet. Analysen involverer leverandører og flere afdelinger i Nordsjællands Brandvæsen, der tester og registrerer data for at kortlægge eventuelle fejl på systemet.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 13



TEMA: ØVELSER Den årlige obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet ved de kommunale redningsberedskabers afhjælpende beredskab. Deltagelse i den årlige vedligeholdelsesuddannelse Indsats er obligatorisk for alt personel, der udfører brandslukningsopgaver

inden for det kommunale redningsberedskab. Dette gælder både for ansatte og frivillige, og det gælder såvel brandmænd, holdledere og indsatsledere. Alt indsatspersonale, som virker inden for fagområde Indsats, skal således hvert år gennemgå mindst 24 timers vedligeholdelsesuddannelse (12 lektioner a 2 timer), som fastsættes af Beredskabsstyrelsen. Billede: Øvelser i brug af håndstiger og faldsikring på Station Fredensborg.


FOREBYGGELSE OG PLANLÆGNING I 2017 har Forebyggelse og Planlægning fortsat arbejdet med forebyggelse på det lokale såvel som nationale plan. Der har som i 2016 været en del lovændringer med betydning for arbejdet med særligt byggesagsbehandling, hvor Nordsjællands Brandvæsen rådgiver kommunerne om brandsikring af byggeri. BR18 og ny certificeringsordning Den 1. januar 2018 forventes Bygningsreglement 2018 (BR18) og den nye certificeringsordning for brandrådgivere at træde i kraft. Dermed flyttes den tekniske byggesagsbehandling og statikken (beregning af bærende konstruktioner) fra de kommunale myndigheder til certificerede rådgivere, som til gengæld skal dokumentere og kvittere for, at løsningerne lever op til reglerne i det kommende BR18.

sat arbejdet med en samlet plan for forebyggelse. Planen indeholder seks indsatsområder:  Det enkle budskab  Sårbare ældre og andre udsatte grupper  Børn og unge  Blinde alarmer  Kommunale ejendomme  Risikoobjekter og kulturværdier

De nye regler, der træder i kraft af flere trin fra 1. januar 2018 til 1. januar 2020, har betydning for samarbejdet mellem kommunerne og Nordsjællands Brandvæsen. Samarbejdsaftaler med kommunerne om byggesager er derfor under revision og forventes klar primo 2018. Samarbejdet er blevet formaliseret med en skriftlig aftale mellem kommunernes byggesagsafdelinger og Nordsjællands Brandvæsen. Forebyggelse og Planlægning har deltaget i det arbejde, der nationalt har været ved udformningen af de nye regler og vejledninger for brandsikring af byggeri.

Konference Traditionen tro deltog fire medarbejdere fra Nordsjællands Brandvæsen i Danske Beredskabers Forebyggelseskonference 2017 i Vejle. I alt var der flere end 100 deltagere fra landets brandvæsener til de to dages workshops. Konferencen er et godt udgangspunkt for erfaringsudveksling og læring, og Forebyggelse og Planlægning forventer at deltage igen i 2018.

Beredskabsplanlægning i kommunerne Nordsjællands Brandvæsen har i 2017 behandlet 92 bygge- og brandtekniske sager.

Plan for forebyggelse Forebyggelse og Planlægning har i 2017 fort-

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 16

Forebyggelse og Planlægning har sammen med kommunerne udarbejdet kommunale beredskabs- og sundhedsberedskabsplaner. Ud over otte overordnede planer har Forebyggelse og Planlægning arbejdet med beredskabsplaner for ekstremt vejr (fx nedbør).


Digitalisering af beredskabsplaner

Evaluering af brandsyn

Forebyggelse og Planlægning har i 2017 implementeret en digital platform til styring af alle ejerkommunernes beredskabsplaner. Platformens brugere er primært Nordsjællands Brandvæsens døgnbemandede vagtcentral. Den nye digitale platform medvirker til et øget overblik over informationer om hændelser, information om bygninger og aktivering af ansvarlige personer i planernes krisestabe.

Forebyggelses og Planlægning har løbende arbejdet med udviklingen af det dialogbaserede brandsyn. Vi går årligt ca. 600 brandsyn, og vi har meget fokus på, at de driftsansvarlige, vi møder, har en god og konstruktiv oplevelse i mødet med brandvæsenet. Vi har derfor udsendt et elektronisk spørgeskema til alle, som har haft besøg. Disse svar har været med til at kvalitetssikre måden, hvorpå vi går brandsyn.

Brandkadetter

Blinde alarmer

I 2017 kom der luft under vingerne på brandkadetprojektet. Udviklingen af projektet sker i tæt samarbejde med Fredensborg kommune. Læs mere om vores brandkadetter på side 4.

I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til rekordmange blinde alarmer. Blinde alarmer udgør nu over en tredjedel af alle udrykninger i de kommunale beredskaber. Forebyggelse og Planlægning følger den udvikling nøje og har i 2017 besøgt flere anlægsejere for at sætte fokus på at nedbringe antallet af blinde alarmer.

Brandsyn Nordsjællands Brandvæsen har på baggrund af konkrette risikovurderinger foretaget 616 brandsyn. Brandsynskategori

Antal brandsyn

Antal forbud

Antal påbud

Driftmæssige forskrifter, (hoteller, skoler, institutioner, butikker)

547

0

211

Tekniskeforskrifter, (brandfarligevirksomheder)

69

0

14

Samlet

616

0

225

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 17


VAGTCENTRAL Nordsjællands Brandvæsens døgnbemandede vagtcentral har i 2017 haft fokus på sammenlægningen af de tre tidligere vagtcentraler. Vi er nu så langt i processen, at vagtcentralen har samlet den nuværende servicedel og den operative vagtcentral i en samlet løsning. Nye servere Der er ultimo 2017 gennemført en udskiftning af det samlede server-setup på både den primære vagtcentral i administrationen i Kokkedal og på backup-vagtcentralen på brandstationen i Nærum. Udskiftningen var nødvendig, da de eksisterende servere var forældede og økonomisk urentable at vedligeholde. Med de nye servere råder vagtcentralen over et forenklet og teknisk fremtidssikret setup, der sikrer stabil drift.

Sammenlægning og hjemtagning Samarbejdet med Helsingør Kommunale Brandvæsens vagtcentral er ophørt, idet vagtcentralopgaver for Fredensborg Kommune er hjemtaget til Nordsjællands Brandvæsens vagtcentral.

Vores fire ejerkommuner er teknisk set tilsluttet to forskellige 112-alarmcentraler, der hidtil har haft to forskellige tekniske setups. Nordsjællands Brandvæsen har i dialog med alarmcentralerne medvirket til et ens 112alameringskoncept, hvilket forenkler det tekniske setup på vagtcentralen.

Efter sammenlægningen af de tidligere brandvæseners vagtcentraler til den døgnbemandede vagtcentral alarmeres alle fem brandstationers brandfolk nu fra Nordsjællands Brandvæsens vagtcentral.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 18

I december 2017 er den samlede alarmeringsinfrastruktur hjemtaget. Hidtil har infrastrukturen for alarmering af brandfolkene været fragmenteret og bestået af et teknisk samarbejde med et andet beredskabs vagtcentral.

Udvikling og kompetence Vagtcentralen varetager nu både servicekald fra kommunerne og fungerer som operativ vagtcentral, ved udrykning. Der er gennemført en kompetenceudvikling af alle vagtcentraloperatører, således at man kan håndtere de operative opgaver.

Med omlægningen til egen alarmeringsinfrastruktur er der endvidere gennemført en række forbedringer i systemet, så der nu er etableret ekspreskald, kryptering og retursvarfunktion i brandfolkenes alarmradioer (pager).

Der er opsat to skærme i alle brandgaragerne på de fem brandstationer og på vagtcentralen. På den ene skærm kan brandfolk og vagtcentralen se alarmoplysninger og kørevej til skadestedet. På den anden skærm ses antal og funktion på de brandfolk, som via deres alarmradioer (pager) har kvitteret for, at de er på vej til stationen.

Der er etableret overvågning og koncept for nødalarmering på alle Nordsjællands Brandvæsens fem sendemaster placeret i de fire ejerkommuner.


FAKTA  Vagtcentralen er bemandet alle døgnets

24 timer.  9 fuldtidsmedarbejdere og 5 timeafløsere.  Vagtcentralen har i 2017 ekspederet ca.

350.000 alarmer og henvendelser fra kommunale bygninger og borgere.


SERVICE OG LOGISTIK Nordsjællands Brandvæsens service- og logistikafdeling har haft et 2017 med mange nye tiltag, ændringer og udfordringer. Der er sket store forandringer på alle tre arbejdsområder – kørsel, logistik og hjælpemidler. Kørselsafdelingen De tre selvstændige kørselstjenester på Nærum, Birkerød og Hørsholm Stationer blev i starten af året samlet på brandstationen i Hørsholm. Her har kørsel fået en nyistandsat frokoststue, og der er lavet parkeringsbåse til afdelingens mange busser.

Det fælles kørselskontor er placeret sammen med vagtcentralen i administrationsbygningen på Kokkedal Industripark 14. For at styrke den fælles koordinering og optimering af det nye digitale kørselssystem er der ansat en ny teamkoordinator, så der nu er to på kontoret, og leder af kørselstjenesten har været på en række opkvalificeringskurser.

Kørselssystemet Trapeze er blevet omlagt og optimeret, hvilket har medført en mere effektiv rutefordeling. Det har efterfølgende resulteret i ros fra vores samarbejdspartnere, der har mærket et stort løft i forhold til rettidig ankomst på afhentningsstederne.

Kørselsafdelingen har i 2017 haft en gradvis stigning i antallet af transporter med borgere. Vi oplever et øget behov for transport grundet den stigende andel af ældre i vores fire ejerkommuner. Vi påbegyndte transport af skolebørn i 2016 og kører nu dagligt med tre busser med børn.

Kørselsafdelingens madbiler har kørt på samme niveau som sidste år. Her kan vi med stolthed nævne, at Fødevarestyrelsen har været på besøg, og belønnet vores madkørsel med en ’elite-smiley’.

Logistik Den nye logistikafdeling kom på plads på stationen i Hørsholm i starten af 2017. Logistik varetager en lang række tværgående opgaver for hele organisationen. Ved at samle logistikafdelingen på en lokation er der opnået en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Logistik løser følgende opgaver: Som en del af sammenlægningen af de tre kørselstjenester påbegyndte vi i 2016 en længe ventet udskiftning af busser. Der blev i slutningen af 2016 indkøbt to nye busser. I 2017 er indkøbt to mere. Der er tale om en gradvis udskiftning af en stor del af busflåden, og der forventes indkøb af flere busser i 2018.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 20

 Kursusvirksomhed (læs med om vores kur-

susvirksomhed på side 24)  Servicering af håndslukningsmateriel  Servicering af dykker- og røgdykkerudstyr  Værksted for egen og hjemmeplejens bil-

park  Værksted for operative køretøjer  Servicevagt  Diverse yderligere opgaver


Nordsjællands Brandvæsen har i 2017 varetaget servicevagtfunktion for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner (samt en mindre del i Helsingør). Der har i årets løb været særligt mange løfteopgaver. Der blev i 2017 igangsat en række tiltag til dækning af en øget harmonisering af området. Disse tiltag forventes implementeret pr. 1. januar 2018.

Hjælpemiddeldepoterne Fredensborg Hjælpemiddelcentralen i Fredensborg har haft et udfordrende 2017. En energirenovering af dele af centralens bygning resulterede i en stor vandskade pga. dårlig afdækning. Under entreprenørens efterfølgende udbedring af skaden skete der fejl, hvorfor der opstod skimmelsvamp i store dele af bygningen. Dele af centralen var derfor rykket midlertidigt i telte, mens skimmelsvampen blev fjernet. Det gav selvsagt udfordringer, men hjælpemiddelcentralens medarbejdere løste opgaven på forbilledlig vis.

Vi har i samarbejde med Helsingør og Fredensborg kommuner i efteråret 2017 haft en konsulent fra KL´s Konsulentvirksomhed (KLK) til at se på driften af hjælpemiddelcentralen. Der er på den baggrund udarbejdet en rapport med en række udviklingsmuligheder, som KLK fandt vil forbedre samarbejdet og den daglige drift. Hjælpemiddelcentralen har i december 2017 igangsat udarbejdelse af nye

arbejdsprocedurer, som kan forbedre driften. Vi forventer, at vi i samarbejde med kommunerne vil kunne optimere på samarbejde og drift i løbet af 2018.

Nærum Hjælpemiddeldepotet i Nærum fik taget hul på opgaven med sammenlægningen af de tre eksisterende hjælpemiddeldepoter i Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Det nye fælles depot skulle stå klar den 1. september 2017, og flytning til de nye lokaler i Nærum begyndte planmæssigt i maj måned. Der er dog opstået visse forsinkelser i processen, hvorfor vi nu forventer at stå helt klar den 1. marts 2018.

I starten af 2018 kommer det til at gå stærkt. Renoveringen af den sidste del af bygningen startes op igen, der installeres en ny vasketunnel til hjælpemidler, og medarbejderne fra Hørsholm og Lyngby-Taarbæk rykkes til Nærum.

Så på trods af udfordringerne vil begge depoter fortsætte den daglige drift af levering/ afhentning af hjælpemidler, udføre reparationer af hjælpemidler og opsætte vores automatiske dørlåse og nødkald – alt sammen med høj service og effektivitet.

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 21


TEMA: HJÆLPEMIDLER Hjælpemiddelcentralen i Nærum er under opbygning, men allerede nu fylder de mange hjælpemidler godt på lageret. I starten af 2018 udvides der med blandt andet en vasketunnel til hjælpemidler og flere arbejdsstationer til klargøring af materiel. Nordsjællands Brandvæsen driver hjælpemiddeldepoter for kommunerne Allerød, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Helsingør.



KURSUSAFDELINGEN Nordsjællands Brandvæsens kursusafdeling blev etableret i 2016. Vi udbyder kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse til offentlige kunder i vores dækningsområde. Kursusaktivitet Nordsjællands Brandvæsens kursusafdeling har haft et godt år med stor kursusaktivitet i 2017. Vi oplever en stigende interesse for vores kurser.

Vi arbejder løbende på at sikre en ensartet og højt kvalificeret undervisning på alle kurser. Alle kurser i førstehjælp er afviklet i henhold til Dansk Førstehjælpsråds vejledning.

Kvalificerede instruktører Der er afviklet 40 kurser i førstehjælp, 34 kurser i elementær brandbekæmpelse og 3 brandtekniske kurser.

Herunder skal særligt nævnes, at vi igen i år har afholdt kursus i færdselsrelateret førstehjælp for alle 8.-klasser i Hørsholm Kommune.

Alle instruktører er ansat ved Nordsjællands Brandvæsen og er godkendt jf. Dansk Førstehjælpsråd og Beredskabsstyrelsen. I 2017 var to af vores instruktører på instruktørkursus. Det sker som del af kursusafdelingens plan for uddannelse og opkvalificering.

Kvalitetssikring Der er i 2017 sket en gradvis udbygning af vores kursusaktiviteter, så vi nu afholder kurser i alle vores fire ejerkommuner – Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.

Udbud af kurser Der er i 2017 blevet udbudt kurser i førstehjælp, opdatering af førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, varmt arbejde og ABAbrugerkursus for driftsansvarlige.

Der har været fokus på en løbende kvalitetssikring af de afholdte kurser, herunder evaluering af kurser, indkøb af nye undervisningsmaterialer og udvikling af nyt undervisningsmateriale.

Læs mere om vores mange kurser på www.nsbv.dk FAKTA Antal kurser i 2017: 77 Antal kursister i 2017: 1.184

ÅRSBERETNING 2017 ǀ 24




NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS MISSION OG VISION Mission

Vision

Vi skal, med afsæt i gældende lovgivning, skabe sikkerhed og tryghed for borgere og virksomheder ved at forebygge, begrænse og afhjælpe ulykker, katastrofer og utilsigtede hændelser.

Vi skaber tryghed og sikkerhed for borgere og virksomheder.

Vi skal løse relevante serviceopgaver for vores ejerkommuner og andre offentlige virksomheder.

Vi møder borgere, virksomheder og kunder med kompetente og veluddannede medarbejdere. Vi leverer effektive, troværdige og fagligt velfunderede løsninger, med respekt og anerkendelse for borgerens, virksomhedens og kundens behov. Vi er en moderne, dynamisk og professionel virksomhed, som er synlig og i relation til kvalitet og udvikling går foran i et samfund i stadig udvikling. Vi er en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder kvalificerede og motiverede medarbejdere.

NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS VÆRDIER Vi er anerkendende og tillidsskabende

Vi er nysgerrige og innovative

Det betyder, at vi har fokus på en åben, ærlig og dialog- baseret tilgang i vores måde at arbejde sammen på både internt i organisationen og eksternt med kunder og samarbejdspartnere. Det betyder, at vi loyalt deler viden og udviser respekt og tillid i relation med andre.

Det betyder, at vi hele tiden søger at være på forkant med udviklingen i forhold til den virkelighed og det samfund, som vi er en del af. Vi vil gerne udfordre de eksisterende rammer med henblik på at optimere vores ydelser.

Vi gør en forskel Det betyder, at vi sætter en ære i at hjælpe andre. Det betyder, at vi sætter fagligheden højt og værner om medarbejdernes stolthed og engagement.

Vi er ansvarsbevidste og prioriterer ordentlighed Det betyder, at vi i forhold til vores kunder og borgere yder vores bedste og agerer omsorgsfuldt i forhold til opgaveløsningen.

Vi skaber tryghed for borgerne og vore medarbejdere Det betyder, at vi i samarbejde med kommunerne aktivt bidrager til fundamentet, der skaber tryghed og omsorg for borgerne, og sikkerhed for virksomhederne. Vi be-stræber os på at skabe en attraktiv arbejdsplads kende- tegnet ved tryghed og sikkerhed for medarbejderne.


Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven for Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg kommuner. Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km². og over 140.000 borgere. Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer. Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddelcentraler, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling og uddannelses- og kursusvirksomhed.

Nordsjællands Brandvæsen Kokkedal Industripark 14, 2980 Kokkedal - Danmark CVR: 28 32 68 58 Tlf.: 45 80 33 55 nsbv@nsbv.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.