BATK - Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept

BATK BADMINTONS ALDERSRELATEREDE TRÆNINGSKONCEPT

BATK BADMINTONS ALDERSRELATEREDE TRÆNINGSKONCEPT Udgiver © Badminton Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

Projektledelse Finn Trærup-Hansen, Sportschef, Badminton Danmark Bo Ømosegaard, Talentudviklingschef, Badminton Danmark Stig Eiberg, konsulent, Team Danmark

Redaktion Bo Ømosegaard, ansvarshavende Lise Kissmeyer

Forfattere Bo Ømosegaard Lise Kissmeyer Finn Trærup-Hansen Sofie Ejlersen

Interviewpersoner og bidragydere Kim Andersen

Tanja Berg

Jette Boyer

Helen Elbjørn

Lennart Engler

PG Fahlström

Morten Frost

Lian Ying Zhang

Peter Gade

Ulrik Ditlev Jansen

Thomas Kjær

Jakob Høi Kristensen

Mikkel Elbjørn Larsen

Per Larsen

Jens Meibom

Bjarne Nielsen

Preben Nørgaard

Jacob Oehlenschläger

Steen Schleicher Pedersen

Zhang Qiang

Anne Skelbæk

Tove Skelbæk

Kim Vistisen

Grafisk tilrettelæggelse og produktion Grete Durhuus, Ulla Aagren og Bettina Mortensen

Tryk Formegon

ISBN 978-87-990229-2-2 1. udgave, 3. oplag. 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INTRO................................................................................................................................. 6 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6

Læseguide................................................................................................................................................................ 7 Aktualitet..................................................................................................................................................................9 Formål med BADMINTONS ATK - BATK...........................................................................................................9 BATK – Indsatsområder...................................................................................................................................... 10 BATK – Arbejdsmetoder..................................................................................................................................... 10 BATK – Aldersgrupper.......................................................................................................................................... 11

2. TEKNISK TRÆNING.......................................................................................................14 2.1

2.2 2.3 2.4

2.5

Intro.......................................................................................................................................................................... 15 2.1.1 Hvad omfatter de tekniske anbefalinger?................................................................................................................15 Viden om børns udvikling og konsekvenser for teknisk træning............................................................ 16 Overordnede anbefalinger for teknisk træning............................................................................................17 Tekniktræning – den overordnede plan......................................................................................................... 21 2.4.1 De tekniske grundprincipper.........................................................................................................................................21 2.4.2 Tekniktræningens skiftende fokus.............................................................................................................................22 2.4.3 Hvilke teknikker skal trænes og læres?..................................................................................................................22 Hvordan trænes teknik?..................................................................................................................................... 24 2.5.1 Hvordan organiseres tekniktræningen?..................................................................................................................24 2.5.2 Hvordan formidler træneren teknikken?.................................................................................................................24 2.5.3 Hvilke tekniktræningsmetoder anvendes?.............................................................................................................25 2.5.4 Praktisk gennemførsel af øvelserne..........................................................................................................................26 2.5.5 Hvordan planlægges tekniktræningen?..................................................................................................................26 2.5.6 Nogle grundlæggende retningslinier og overvejelser......................................................................................28

3. FYSISK TRÆNING.........................................................................................................30 3.1

3.2 3.3 3.4

3.5 3.6

3.7

Intro.......................................................................................................................................................................... 31 3.1.1 Hvad omfatter de fysiske anbefalinger?....................................................................................................................31 Nogle vigtige principper og begreber............................................................................................................32 Aldersrelateret viden og konsekvenser for fysisk træning...................................................................... 34 Træningsformerne i de fysiske anbefalinger.................................................................................................35 3.4.1 Bevægelighedstræning....................................................................................................................................................35 3.4.2 Aerob træning.................................................................................................................................................................... 36 3.4.3 Anaerob træning............................................................................................................................................................... 36 3.4.4 Styrketræning..................................................................................................................................................................... 36 3.4.5 Spændstighed og power.............................................................................................................................................. 38 3.4.6 Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke........................................................................................................ 38 BATK anbefalinger.............................................................................................................................................. 40 Detaljerede træningsanbefalinger.................................................................................................................. 44 3.6.1 Bevægelighedstræning.................................................................................................................................................. 44 3.6.2 Aerob træning.................................................................................................................................................................... 45 3.6.3 Anaerob træning............................................................................................................................................................... 45 3.6.4 Styrketræning..................................................................................................................................................................... 46 3.6.5 Spændstighed og power...............................................................................................................................................47 3.6.6 Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke........................................................................................................ 48 Metodiske anbefalinger..................................................................................................................................... 50

Indhold

3

4. TAKTISK TRÆNING....................................................................................................... 52 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5

4.6

Intro og status.......................................................................................................................................................53 Baggrundsviden....................................................................................................................................................53 Viden om børn og konsekvenser for taktisk træning................................................................................ 54 BATK anbefalinger...............................................................................................................................................55 Hvordan trænes taktik.........................................................................................................................................57 4.5.1 Metodik.....................................................................................................................................................................................57 4.5.2 Pædagogik............................................................................................................................................................................57 4.5.3 Praktik......................................................................................................................................................................................57 Taktiske tommelfingerregler............................................................................................................................ 58 4.6.1 De taktiske grundprincipper......................................................................................................................................... 58 4.6.2 Herre- og damesingle......................................................................................................................................................59 4.6.3 Damesingle - særlige forhold.......................................................................................................................................59 4.6.4 Doubler...................................................................................................................................................................................59

5. MENTAL TRÆNING ..................................................................................................... 60 5.1 5.2

5.3 5.4 5.5

5.6

Intro og status....................................................................................................................................................... 61 Baggrundsviden................................................................................................................................................... 62 5.2.1 Den mentale grundtræning....................................................................................................................................... 63 5.2.2 Den personlige og målrettede mentale specialtræning................................................................................ 64 Viden om børn og konsekvenser for mental træning................................................................................ 65 BATK anbefalinger.............................................................................................................................................. 66 Hvordan træne mentalt?.................................................................................................................................... 66 5.5.1 Metodik.................................................................................................................................................................................... 66 5.5.2 Pædagogik............................................................................................................................................................................67 5.5.3 Praktik......................................................................................................................................................................................67 Arbejdsredskaber til mental træning............................................................................................................. 69 5.6.1 BATK mental spilleranalyse........................................................................................................................................... 69 5.6.2 BATK mental spilleranalyse – trænerens analyse af spilleren..................................................................... 70 5.6.3 BATK mental spilleranalyse – spillerens analyse af sig selv...........................................................................74

6. ORGANISERING OG PLANLÆGNING AF TRÆNING OG KONKURRENCER.. 78 6.1

6.2 6.3 6.4

6.5 6.6

6.7

6.8 6.9

4

Intro......................................................................................................................................................................... 79 6.1.1 Hvad omfatter anbefalingerne til organisering og planlægning af træning og konkurrencer?.................................................................................................................79 Grundprincip for BATK....................................................................................................................................... 80 Alders- og udviklingsspecifikke forhold........................................................................................................82 BATK anbefalinger – træningsmængde og træningsfordeling............................................................... 83 6.4.1 Fordeling mellem badmintontræning og anden træning.............................................................................. 83 6.4.2 Fordeling af badmintontræningen........................................................................................................................... 84 Individuelle fokusområder................................................................................................................................ 85 Praktiske forhold under træning..................................................................................................................... 86 6.6.1 Længden af træningspas............................................................................................................................................... 86 6.6.2 Trænerresurser................................................................................................................................................................... 86 6.6.3 Pigetræning..........................................................................................................................................................................87 Sæsonplanlægning og konkurrenceplanlægning....................................................................................... 88 6.7.1 Overordnet fordeling mellem konkurrence, anden træning og andre aktiviteter udover badmintontræningen....................................................................................................... 88 6.7.2 Periodisering på sæsonniveau....................................................................................................................................90 6.7.3 Periodisering på ugeniveau............................................................................................................................................91 6.7.4 Udviklingsturneringer...................................................................................................................................................... 93 Overgang til senior.............................................................................................................................................. 94 Redskaber og træningsudstyr......................................................................................................................... 95

BATK

7. TRÆNINGSMILJØ...........................................................................................................96 7.1 7.2 7.3

7.4

7.5

7.6

Intro og status.......................................................................................................................................................97 Baggrundsviden....................................................................................................................................................97 Viden om børn – motivation og indlæring.................................................................................................... 98 7.3.1 BATK anbefalinger til motivation og indlæring....................................................................................................101 Viden om børn – trivsel og klubmiljø............................................................................................................ 101 7.4.1 BATK anbefalinger til klubmiljø...................................................................................................................................103 Viden om børn – personlig udvikling............................................................................................................105 7.5.1 Praktik og redskaber........................................................................................................................................................107 7.5.2 BATK Anbefalinger til personlig spillerudvikling og samarbejde mellem forældre og træner...................................................................................................................107 BATK anbefalinger til træningsmiljø - opsummering...............................................................................108

8. RÅDGIVNING.................................................................................................................110 8.1.

8.2

8.3

8.4

Trænerrollen...........................................................................................................................................................111 8.1.1 Metoder til træner- og spiller samarbejde............................................................................................................... 111 Forældrerollen......................................................................................................................................................113 8.2.1 Generelle anbefalinger..................................................................................................................................................... 113 8.2.2 BATK anbefalinger............................................................................................................................................................ 115 Lederrollen............................................................................................................................................................116 8.3.1 Generelle anbefalinger.................................................................................................................................................... 117 8.3.2 BATK anbefalinger........................................................................................................................................................... 118 Ernæring.................................................................................................................................................................118 8.4.1 Baggrundsviden – generelle kostråd........................................................................................................................ 119

8.4.2 Viden om børn og kost – kostråd til trænede børn........................................................................................120

8.4.3 BATK anbefalinger..........................................................................................................................................................120 8.5 Spiseforstyrrelser................................................................................................................................................121 8.6 Forældreguide..................................................................................................................................................... 122 8.6.1 Vær børnenes støtte og trofaste hjælper............................................................................................................. 122

8.6.2 Stimuler børnenes glæde ved badminton og sport....................................................................................... 122

8.6.3 Vær garantien for børnenes sunde udvikling i krop og sjæl...................................................................... 122

8.6.4 Respekter trænerens og klubbens arbejde........................................................................................................ 122

8.6.5 Giv al den praktiske opbakning til badminton, I kan!..................................................................................... 123

9. SLUTORD....................................................................................................................... 124

Indhold

5

1. INTRO

”UDGANGSPUNKTET FOR HELE BATK ER, AT ALLE BØRN SKAL HAVE CHANCEN FOR AT UDNYTTE DERES FULDE POTENTIALE. DERFOR SKAL DE STIMULERES OG MOTIVERES GENNEM HELE OPVÆKSTEN – GENNEM LEG, FYSISKE AKTIVITETER OG TRÆNING I ATTRAKTIVE MILJØER. HVIS MAN SØRGER FOR AT GIVE DEM DENNE BALLAST, SÅ KAN DE SELV MED TIDEN BESLUTTE, HVORDAN DE VIL BRUGE DERES BADMINTON ALT EFTER EVNER OG AMBITIONER. MEN DET ER VIGTIGT, AT DE HAR FÅET DEN FULDE CHANCE FRA START.” BADMINTON DANMARKS TALENTUDVIKLINGSCHEF BO ØMOSEGAARD

6

BATK

1.1 LÆSEGUIDE

Badmintons Aldersrelaterede Trænings Koncept – BATK – er opbygget efter en fast skabelon inden for de enkelte træningsområder: > Først gives der en kort status på det konkrete træningsområde i Danmark > Herefter følger den generelle og aldersspecifikke baggrundsviden for området > Denne baggrundsviden er afsæt for de konkrete anbefalinger til indsatsområder og arbejdsmetoder indenfor de tre eller fire aldersgrupper.

Afsnittene er suppleret med citater og kommentarer fra research – til inspiration og eftertanke…

Som det fremgår af de enkelte afsnit om teknisk, taktisk, fysisk og mental træning, så bygger BATK´s anbefalinger på en langsigtet strategi, der ser spillernes udvikling i et helt karriereforløb. Denne langsigtede strategi repræsenterer markante ændringer i forhold til den traditionelle talentudvikling i dansk badminton. I afsnit 6 ”Organisering og planlægning af træning og konkurrencer” er de fælles principper, og konsekvenserne heraf, behandlet mere indgående.

Det er vigtigt at understrege, at BATK ikke er tænkt som et komplet instruktionsmateriale eller træningsmanual.

BATK bygger i høj grad på de konkrete trænings- og arbejdsmetoder, som er beskrevet i BD’s instruktionsmaterialer, på BD kurser og i anden faglitteratur.

GOD LÆSELYST!

Intro

7

8

BATK

Fremtidens elitespiller Spilleren skal være alsidig og kunne omstille sig mellem forskellige spillestile!

Spilleren skal have mange vinderslag og være farlig.

Spilleren skal have korte slagbevægelser, der er maskerede.

Spilleren skal beherske situationsbestemte benarbejdsteknikker.

Spilleren skal have mental styrke og koncentration.

Spilleren skal kunne holde til at spille hurtigt, i højt tempo og være eksplosiv.

NB: Pigerne kan stadig klare sig på at kunne løbe langt, men allerede før næste OL i London 2012 er det ikke længere nok!

Badminton Danmarks tidligere landstræner Steen Pedersen, 2006

1.2 AKTUALITET

Danmark er i dag langt fra ungdomsverdenseliten – vi er ”kun” med i toppen af europæisk ungdom som ”de bedste blandt ligemænd”.

Hovedårsagen er, at vi træner meget færre timer end de førende lande i Østen, men det spiller også afgørende ind, at vi prioriterer træningsindholdet anderledes.

Når man vurderer de danske spillere, så er vi er gode på de slagtekniske og taktiske områder.

Men vi halter langt bagefter på benarbejde, hurtighed og styrke. Vi er også bagefter med kvaliteten af træningsarbejdet uden for banen – alt det, som ikke foregår med ketsjer og bold. Årsagen ligger først og fremmest i den danske badmintontradition, men manglende tid og ressourcer har også afgørende betydning.

Der er med andre ord masser af plads til forbedringer, og vi må arbejde på både at øge træningsmængden og forbedre træningskvaliteten gennem udvikling af træningsindhold, træningsmetoder og træningsplanlægning.

Vi står i dag med en stor dansk talentmasse, og udfordringen er i høj grad at stimulere en elitekultur, så flere unge spillere får lyst til og mulighed for at arbejde målrettet for at opfylde deres badmintonambitioner.

Det kræver en klar linie i det langsigtede arbejde fra nybegynder til seniorelite. Der skal også være sammenhæng i den enkelte spillers ugentlige træning, uanset alderstrin.

Det forudsætter kompetente trænere og rådgivere – også til begynderne – samt alle nødvendige faciliteter til samtlige træningsformer, som indgår i spillernes udvikling. Endelig skal spillernes dagligdag tilrettelægges, så der er sammenhæng mellem uddannelse, hverdagsliv og sporten.

1.3 FORMÅL MED BADMINTON-ATK - BATK

”10.000 timers reglen”: Træningsstudier viser, at præstationer på internationalt topniveau som udgangspunkt kræver mindst 10.000 timers træning af høj kvalitet – det svarer til 3 timers træning hver dag i 10 år!

(Kilde: ”Aldersrelateret Træning”, Team Danmark)

Beregninger viser, at danske elitebadmintonspillernes gennemsnitlige alder, når de har trænet de 10.000 timer, er mindst 26 år – kinesiske spillere har denne træning i kroppen omkring 18 års alderen!

(Kilde: Badminton Danmark)

FORMÅLET ER AT SKABE DE OPTIMALE VILKÅR FOR ALLE UNGDOMSSPILLERE - PÅ ALLE NIVEAUER OG IKKE KUN FOR ELITEN - OG SAMTIDIG SKABE DET BEDSTE AFSÆT FOR UNGDOMS- OG SENIORELITE ARBEJDET!

Talentudviklingen i Danmark skal forbedres, og den enkelte spillers potentiale skal udvikles bedst muligt.

Vi skal fortsat vinde medaljer til OL, VM, EM mv. »

Intro

9

ET BÆRENDE PRINCIP BAG BADMINTONS ATK, KALDET BATK FREMOVER, ER AT FORENE MÅLRETTETHED OG FORSVARLIGHED! Det er denne balance, vi stræber efter via konkrete anbefalinger til træningsmængde, træningsindhold, træningsmiljø, fordelingen mellem træning og konkurrence samt forhold udenfor banen, såsom forældreroller, klubbens roller, uddannelse, dagligdag mv. Det gælder om at stimulere sportslig udvikling – og samtidig fastholde motivation, tilvalg, personlig udvikling og sund fysik.

Hele grundlaget for BATK er at arbejde langsigtet!

Udvikling og træning af børn skal tage udgangspunkt i de langsigtede mål; deres udviklingsforløb bør faktisk ses i et livslangt perspektiv. At gå efter kortsigtede løsninger eller hurtige resultater – fx et 2-3-årigt perspektiv – har en række markante, negative konsekvenser af fysisk, mental og badmintonmæssig karakter.

Også implementeringen af BATK er et langsigtet projekt!

Med udgangspunkt i anbefalingerne i denne første udgave, er det opgaven at indsamle erfaring og viden med træning af børn og unge efter disse retningslinier. Der er mange højt kvalificerede ungdomstrænere i danske badmintonklubber med hver deres personlige erfaringer, men denne viden er ikke tidligere indsamlet systematisk.

Denne erfaringsindsamling er afgørende for at udvikle BATK – og dermed på længere sigt udvikle dansk badminton.

1.4 BATK – INDSATSOMRÅDER BATK er rettet mod trænere, spillere, klubledere, organisatorer og forældre.

BATK opsummerer den baggrundsviden om børn og unge, som ligger til grund for de valgte arbejdsmetoder.

BATK kommer med konkrete anbefalinger til: > Hvilke ting, der skal trænes på hvilket udviklingstrin > Hvordan træningselementerne skal vægtes i forhold til hinanden > Efter hvilke principper, de enkelte elementer skal trænes > Hvordan de skal trænes metodisk, didaktik mv. > Hvor meget og hvor intensivt, der skal trænes > Fordelingen mellem træning og konkurrence

10

BATK

BATK indeholder nogle uddybende hjælpematerialer, der består af konkrete arbejdsredskaber, mere detaljerede beskrivelser, oversigtsskemaer m.m.

Som sagt er dette første skud i BATK-arbejdet, og de næste mange år vil være en fortsat proces med at afprøve, indsamle, udvikle, tilpasse og formidle vores fælles viden om, hvordan man bedst træner børn og unge i badminton.

Kvaliteten af arbejdet bliver i høj grad bestemt af, hvordan feedback og erfaringer bliver inddraget og udnyttet bedst muligt. Men startskuddet lyder her og nu.

Tag godt imod det og spil endelig med!

1.5 BATK – ARBEJDSMETODER BATK’s baggrundsviden og anbefalinger bygger på følgende elementer: > Viden om børns udvikling fysiologisk, motorisk og psykologisk > Træningsstudier af børn > Talentudviklingsstudier > Faglig viden om badminton > Erfaring med træning af badmintonspillere > Analyser af spillerprofiler – fx danske spillere i forhold til asiatiske spillere > Fremtidsvurdering - hvordan udvikler badmintonspillet sig over de næste 10-15 år Denne viden er udbygget og sat i relation til forholdene i dansk badminton, blandt andet gennem i alt 22 formelle interviews med centrale trænere, ledere og diverse fageksperter.

Desværre kan man kun i meget begrænset grad bruge de træningsprincipper, som gælder for seniorer. Børnenes fysiske og mentale udvikling sker i forskellige faser, og det giver afgørende forskellige træningsforudsætninger på de forskellige udviklingstrin. Samtidig skal børnene i løbet af deres modning igennem nogle meget markante ”transitionsfaser”, hvor deres selvværd, identitet og verdensopfattelse bliver ”ommøbleret”. De er ekstra følsomme og påvirkelige, og der er på alle måder mange ekstra hensyn og mange udviklingsvilkår, som skal tages med i betragtning.

I det hele taget er det en meget svær opgave at generalisere om, hvordan man skal behandle børn eller bestemte aldersgrupper! Børn er individer og alle individuelt formet og præget, og selvom der er fælles udviklingstræk og typiske kendetegn for fx vækstperioder, så udvikler alle børn sig forskelligt – indenfor de fælles træk. Derfor må anvisninger og kategoriseringer aldrig tages som mere end vejledninger! Det er fundamentalt, at man skal se på hvert enkelt barn. Mød barnet lige der, hvor det er nu og her og hav samtidig øje for, hvor det kommer fra, og hvor det er på vej hen.

1.6 BATK – ALDERSGRUPPER

BATK bygger på opdeling af børnene i fire udviklingsperioder: BadmINTRO

5-8 år

-U9

Før pubertet

9-12 år

U11-U13

Pubertet

13-15 år

U15

Efter pubertet

15-18 år

U17-U19

Den yngste aldersgruppe ”BadmINTRO” er meget vigtig i forbindelse med fysisk-motorisk og teknisk træning, og perioden er detaljeret omtalt i disse sammenhænge på lige fod med de tre øvrige udviklingsperioder.

For taktisk og mental træning er anbefalingerne bygget op omkring de tre ældste udviklingsperioder: FØR PUBERTET, PUBERTET, og EFTER PUBERTET. Det er børnenes fysiske og mentale udviklingstrin, som er udgangspunktet for BATK anbefalingerne. Som navnene på de tre ældste udviklingsperioder indikerer, er puberteten en afgørende fase i børns udvikling.

Pigernes tidligere udvikling bliver dog i praksis opvejet af, at drengene fysisk og motorisk gennemsnitlig er lidt bedre end de jævnaldrende piger. Derfor er der ikke et generelt behov for at sætte træningsgrupper sammen, hvor drengene er 1-2 år ældre end pigerne.

Derimod kan man med fordel sammensætte træningsgrupperne med udgangspunkt i udviklingstrin og badmintonmæssige kompetencer, men uafhængigt af alder og aldersgruppe.

Pubertet Pubertet kan identificeres gennem en række konkrete fysiske udviklingstræk fx ydre kønsorganer, hårvækst, ændring af stemme, menstruation og bryster. Puberteten medfører også nogle markante ændringer på det mentale, adfærdsmæssige og personlige plan.

Pubertetens start

Tidlig Start

Middel

Sen start

Drenge 12-16 år

10,8 år

12,0 år

13,2 år

Piger 11-14 år

9,5 år

11,2 år

13,0 år

Vækstspurt og PHV De fire aldersgrupper er benævnt med både navn og badminton-aldersgruppe. Dette er valgt af praktiske grunde for at lette koblingen til den daglige træning.

Men da der er stor forskel på, hvornår det enkelte barn går i puberteten, er det vigtigt at slå fast, at BATK anbefalingerne er knyttet til børnenes fysisk/mentale udviklingstrin, ikke til alder eller aldersgruppe.

Vækstspurten er en periode i puberteten karakteriseret ved stor højdetilvækst: drengene vokser typisk mellem 10 og 15 cm pr. år, pigerne typisk mellem 8 og 10 cm pr. år. Figur 3-1 side 34 viser et eksempel på en højdevækstkurve.

Pigerne er gennemsnitlig tidligere udviklet end drengene, og går generelt tidligere i puberteten. Spredningen gør, at man fx på en U15 træning oftest har både piger og drenge på forskellige udviklingstrin, typisk før puberteten, i puberteten og enkelte piger efter puberteten.

Gennemsnitstidspunktet for PHV er for piger 12,0 år, men varierer typisk mellem 9,7 år og 14,4 år.

Højdevæksten kulminerer i en kort periode, og dette tidspunkt kaldes på ”godt dansk” for PHV - Peak Height Velocity.

Gennemsnitstidspunktet for PHV er for drenge 14,0 år, men varierer typisk mellem 12,1 år og 15,8 år.

Som det fremgår af de følgende kapitler, er PHV et vigtigt holdepunkt i planlægningen af træningen. PHV kan let identificeres ved simpelthen systematisk at måle spillernes højde hver 3. måned.

BATK anbefaler, at højdemåling hver 3. måned starter i U11 og fortsætter forbi PHV, indtil man sikkert kan konstatere, at højdetilvæksten aftager.

Perioden efter PHV repræsenterer (især for drengene) et stort spring fremad i fysisk formåen. Et andet stort spring sker rent mentalt, når børnene for alvor træder i karakter og bliver små voksne i EFTER PUBERTET / 15-18 år / U17-U19 gruppen. På dette tidspunkt har de fleste spillere fået en klar fornemmelse af deres ønsker, ambitioner og muligheder inden for badminton. »

Intro

11

BADMINTON ER EN AF DE FÅ SPORTSGRENE, HVOR DRENGE OG PIGER BÅDE TRÆNER OG KONKURRERER MED/MOD HINANDEN. DERFOR ER DER MANGE HENSYN AT TAGE FOR AT FÅ DE TO TIL TIDER MEGET FORSKELLIGE KØN TIL AT FUNGERE SAMMEN.

12

BATK

Ønsker en ung spiller at udvikle sit fulde potentiale og samtidig have muligheden for en international badmintonkarriere, anbefaler BATK, at dette valg træffes og afprøves i U15 (for en hverken tidligt eller sent modnet spiller).

NB! Den almene motorisk-fysiske basis uden for badmintonbanen er helt afgørende vigtig for alle børn. Den almene motorisk-fysiske basis er vigtig, uanset om børnene dyrker sport eller ej, hvornår de begynder at spille badminton og uanset hvilke(n) sportsgren(e), de ender med at dyrke. For de børn, der starter den almene motorisk-fysiske træning senere, må man tilpasse øvelser og forsøge at indhente så meget af det forsømte, som muligt.

Anbefalingerne fra og med PUBERTET / 13-15 år / U15 er således opdelt i to spor: - elite-sporet for spillere, som er motiveret for at afprøve, hvor langt en elitesatsning på badminton kan bære - konkurrence-sporet for spillere, som ønsker at fortsætte deres badmintonmæssige udvikling i et mere afdæmpet tempo og med knapt så ambitiøse målsætninger

BATK’s specifikke anbefalinger starter i 5-8 års alderen (-U9) – og det er i dette aldersinterval, vi anbefaler, at børnene begynder at spille badminton.

For børn, der starter senere, er det vigtigt at få lagt det samme badmintontekniske fundament, som de spillere, der starter i 5-8 års alderen. Disse senere startende børn bør som U11-U13 spillere prioritere den tekniske træning endnu højere, dels for at indhente noget af det forsømte, og dels for at nå så meget teknisk træning som muligt før den kritiske periode for teknisk træning ophører ved pubertetens start (se kapitlet om teknisk træning).

En sidste vigtig pointe!

Badminton er en af de få sportsgrene, hvor drenge og piger både træner og konkurrerer med/mod hinanden. Derfor er der mange hensyn at tage for at få de to til tider meget forskellige køn til at fungere sammen. Der er store forskelle på både det fysiske og det mentale – på udviklingsniveau, hastighed, evner, værdier, reaktionsmønstre og adfærd.

BATK har på nogle områder valgt at give særskilte anbefalinger til træning af drenge og piger – men generelt er det meget vigtigt at være opmærksom på, at man ofte står med to grupper, der har forskellige behov.

Den ekstra menneskelige kønsdimension – typiske forskelle på dreng / pige, men der er naturligvis store individuelle forskelle Drengene

Pigerne

>

>

> > > > > >

Drengene søger autonomi, selvværd, selvstændighed og initiativ.

Drenge får status via viden og færdigheder.

Drengene søger udadvendthed, eventyr og heltehistorier.

Drengene søger lærernes anerkendelse for præstationen.

Drengene søger ikke ligeværdige forhold – men vil gerne konkurrere.

Når de vælger hold, går de efter de bedste og går efter SAGEN – ikke hvem de er venner med.

Drengene snakker om funktion og handling – og ikke om følelser, motiver eller indlevelse.

> > > >

Pigerne har fokus på empati, relation, intimitet – de har lavere selvværd og selvtillid.

Derfor søger de venner og og nære relationer.

Nærvær, fællesskab, gensidighed og afhængighed.

Pigerne søger lærernes bekræftelse og anerkendelse for deres person.

Pigerne vælger hold efter dette, og hvem de er venner med.

Pigerne søger indad, bliver i mindre sammenhænge og søger den kendte hverdag.

Intro

13

2. TEKNISK TRÆNING

14

BATK

2.1 INTRO Gode tekniske færdigheder er den helt grundlæggende forudsætning for at blive en rigtig god badmintonspiller.

I sagens natur kan man ikke vinde en badmintonkamp, hvis man ikke kan nå bolden eller returnere den over på den anden side af nettet. Men teknikken er også grundlaget for de taktiske og fysiske muligheder. Eksempelvis er en spillers teknik og slagrepertoire helt afgørende for spillerens taktiske muligheder, effektiv udnyttelse af de fysiske resurser, evne til at fastholde en sikker boldkontrol i psykisk pressede situationer, evne til at spille i højt tempo osv.

2.1.1 HVAD OMFATTER DE TEKNISKE ANBEFALINGER? Den røde tråd Hvilke tekniktyper og konkrete teknikker skal trænes på hvilke udviklingstrin? Hvilke kvaliteter skal trænes hvornår, fx nye teknikker, udvikling af eksisterende teknikker, maskeringer, tempo, speed/power?

Tekniske grundprincipper Fælles grundprincipper for slagteknik og benarbejdsteknik.

Præcise og detaljerede beskrivelser af alle slag- og benarbejdsteknikker ligger udenfor dette materiales rammer.

Målet med teknisk træning Med udtrykket teknisk træning menes både træning af slagteknik og benarbejdsteknik. Teknisk træning sigter mod at gøre teknikkerne > effektive mht. boldkontrol, kropskontrol, sikkerhed og dosering af kraft > energiøkonomiske > sikre i forhold til at undgå skader Derudover er det afgørende at udvikle et stort teknisk repertoire, som dels giver mange taktiske muligheder og dels giver gode muligheder for at reagere hensigtsmæssigt i de mange ”usædvanlige” situationer, som hele tiden opstår i badmintonspillet.

Træningsomfang Hvordan skal den tekniske træning prioriteres i forhold til den øvrige træning? Hvor mange timer bør man anvende til teknisk træning på de forskellige alderstrin?

Den praktiske træning Principper for træningsmetoder, øvelsestyper, niveauvalg og progression. Hvordan skabes det bedste træningsmiljø på de forskellige udviklingstrin?

I praksis rettes den tekniske træning mod > udvikling: indlæring af nye teknikker eller optimering af eksisterende teknikker > præcision og bold-/kropskontrol > sikkerhed i anvendte teknikker > kraft og hastighed i anvendte teknikker

Teknisk træning i Danmark Danmark har god tradition for udvikling af slagteknisk velfunderede spillere. Slagteknisk er danske elitespillere traditionelt blandt verdens bedste.

Benarbejdsteknisk er vi derimod ikke så velfunderede. Der er en fælles accept i dansk badminton af, at benarbejdet er uhyre vigtigt. Desværre har vi ikke den samme tradition og oparbejdet erfaring og viden om træning af benarbejdsteknik, som vi har om slagteknisk træning.

Også på det slagtekniske område er udviklingen internationalt gået stærkt de sidste 10-15 år. For at fastholde dansk badmintons slagtekniske position er fortsat udvikling af slagteknisk træning og navnlig træningsmetodik tvingende nødvendig.

BATK er en oplagt mulighed for at opkvalificere træningen på både det slag- og benarbejdstekniske område.

Teknisk træning

15

2.2 VIDEN OM BØRNS UDVIKLING OG KONSEKVENSER FOR TEKNISK TRÆNING Børn og unge udvikler sig fysisk og motorisk gennem forskellige faser, de såkaldte ”kritiske perioder”. En badmintonspiller skal mestre mange teknikker, og disse er tilmed fundamentet for al anden træning og udvikling, da den ene færdighed så at sige bygger ovenpå den forrige. Det betyder i praksis, at vi har travlt: Den tekniske træning skal starte tidligt og have meget høj prioritet!

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 og Før pubertet / 9-12 år / U9-U13

gavner både slagkraften og slagteknikken. Slagteknikkerne kan nu udføres i højere tempo og under større pres.

Drengenes muskelstyrke i benene vokser relativt mere end kropsvægten, så drengenes benarbejdstekniske muligheder forbedres.

For pigerne betyder bl.a. den begyndende udvikling af de kvindelige former, at de ikke får den samme relative styrketilvækst forærende som drengene. Men med den rigtige træning, vægtkontrol og til en vis grad arvelige forudsætninger kan pigerne imidlertid forbedre den relative benstyrke gennem hele deres badmintonkarriere.

I 0-8 års alderen skal de fundamentale kropslige færdigheder (kroppens ABC - grovmotorik) stimuleres og trænes. Det er forudsætningen for senere effektivt at kunne tilegne sig badmintontekniske færdigheder. Utilstrækkeligt udviklede kropslige færdigheder vil betyde, at spilleren er længere om at lære badmintonteknikker, ligesom det højeste tekniske niveau, spilleren kan nå som senior, bliver lavere end nødvendigt.

Fra 8 års alderen og frem til pubertetens start findes den kritiske periode for træning af neuromuskulær koordination-finmotorik. Træning af slag- og benarbejdsteknikker har absolut førsteprioritet i denne periode!

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Højde, vægt og styrke øges fortsat men nu i moderat og stærkt aftagende tempo. Det giver mulighed for fortsat teknisk udvikling, og særlige muligheder for at fokusere på kraft og hastighed.

Pubertet / 13-15 år / U15 I puberteten ændres kroppens proportioner dramatisk. Kroppen må hele tiden justere de allerede lærte teknikker til de nye forhold. For nogle spillere giver det en midlertidig nedgang i det tekniske niveau, men det er kun en overgangsperiode.

Den øgede højde og vægt betyder også øget muskelstyrke.

Ketsjeren bliver lettere i forhold til muskelstyrken, og det

16

BATK

2.3 OVERORDNEDE ANBEFALINGER FOR TEKNISK TRÆNING

”Teknikspiralen” har fire vindinger >

Teknikspiralen "Teknikspiralen" er en model, som skal illustrere grundprincipperne i BATK tekniktræning. Bemærk, at ordet teknik henviser til både benarbejdsteknik og slagteknik.

Spilleren vender tilbage til de samme teknikker adskillige gange i sit udviklingsforløb, men træner teknikker med forskelligt fokus. Fokus skifter fra grovmotorisk basis over finmotorisk træning (den ”traditionelle indlæring af nye teknikker”) af nye teknikker, præcision, maskeringer og sikkerhed for endelig at have fokus på det fysiske med tempo, speed og power.

På den måde bliver tekniktræningen understøttet af kroppens naturlige udvikling, fx de ”åbne vinduer” for grovmotorisk og finmotorisk træning, den fysiske udvikling som følge af puberteten og den mentale udvikling med bevidsthed om egne styrker/svagheder, specialisering, individuel stil mv.

>

>

>

I ”Teknikspiralens vinding 1” 5-8 år / - U9 starter man med de basale teknikker.

I ”vinding 2” 9-12 år / U11-U13 får spillerne præsenteret alle eksisterende tekniktyper, men arbejder kun i dybden med de vigtigste.

I ”vinding 3” 13-15 år / U15 træner spillerne i dybden med væsentlig flere teknikker, nu med øget fokus på tempo, præcision og maskeringer.

I ”vinding 4” 15-18 år / U17-U19 trænes alle teknikker, og der er fokus på speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed. Spillerne begynder at specialise sig i single, double og mix og træner tilhørende teknikker.

Se Teknikspiralen på næste side »

Teknisk træning

17

Figur 2-1. Teknikspiralen ALDERSGRUPPE

FOKUS MANGE TEKNIKKER

> Træne speed/power, EFTER PUBERTET 15-18 ÅR / U17-U19

maskeringer, individualisering og sikkerhed

SPEED/POWER

SPEED/POWER

> Kategorispecifikke teknikker > Træne tempo, præcision

PUBERTET 13-15 ÅR / U15

og maskeringer > Træne alle grundlæggende

OPTIMERE TEKNIKKER

OPTIMERE TEKNIKKER

slag- og benarbejdsteknikker til et godt funktionelt niveau

FØR PUBERTET 9-12 ÅR / U11-U13

> Få en god fornemmelse for

BADMINTRO 5-8 ÅR / -U9

> Skabe motorisk basis

alle tekniktyper > Træne de mest brugte teknikker

AFPRØVE OG FORNEMME ALLE TEKNIKKER

til et godt funktionelt niveau

> Træne basisteknikker

SKABE MOTORISK OG TEKNISK BASIS

FÅ TEKNIKKER

18

BATK

EKSEMPLER PÅ TEKNIKKER Serv, servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offensiv og defensiv. Stabil teknik og slagsikkerhed under højt tempo og stort pres. Individuelle teknikker og maskeringer. Speed og power i slagarm: smashhårdhed, maskeringer og returneringsmuligheder i meget pressede situationer. Double-benarbejdsteknikker. Speed og power i basistempo, hopslag, defensiv og ”desperate situationer”.

Alle grundlæggende slag, slagtyper og slagsituationer trænes til funktionelt niveau. Alle slagteknikker trænes i højere tempo og under større pres. Maskeringer på de mest brugte slag samt med individuelt udgangspunkt. Alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer trænes til funktionelt niveau. Alle benarbejdsteknikker trænes i højere tempo og under større pres med fokus på både teknik og eksplosivitet.

Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende slagtekniske elementer: Alle træftyper: Rent, cut, ”reverse cut”, ”cut/rul” ved net mv. Slag med væsentligt element af håndleds- og fingeraktion samt slag domineret af skulder- og underarmsrotation. Slag der slås højt, i mellemleje og lavt.

Slag der slås foran, udfor og bagved kroppen. Slag fra alle banens positioner. Boldbaner varieret i højde, længde og retning. Alle som forhånds- og baghåndsslag. De fire standard maskeringstyper.

Følgende slag skal trænes til et godt funktionelt niveau: Clear, drop, netdrop, lob, server, smash og opsamlinger i både for- og baghånd. Et slag med hvert eneste af de grundlæggende slagtekniske elementer.

Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer: Timing i forhold til spilsituation og modstanderens slagbevægelse, rytmeskift, højt/lavt tyngdepunkt.

Forspændingsbevægelser ved stående start, rullestart og flyvende start. Retningsbestemte afsæt fremad, bagud, sidelæns og opad. Afsæt og landing til hopslag fremad, bagud, sidelæns og lige opad. Alle benarbejdsteknikker knyttet til slagene. Offensive og defensive benarbejdsteknikker. Korrektionsskridt og hurtige fodflytninger.

Løbeskridt, chasse, krydsbagomskridt, hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse.

Disse grundlæggende benarbejdsteknikker skal trænes til højt funktionelt niveau: Afsæt i og omkring sc. Saksning, stemskridt, tobenslanding og hop til offensive baglinieslag eller blokeringshop.

Defensivt benarbejde. Effektiv brug af løbeskridt, krydsbagomskridt, chasse og hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse.

Baghånd (BH): Kort serv (KS), Lob (LO), Lob-kryds (LOX), Netdrop (ND), Netdrop-rullende (NDrul), Drop (DR) Forhånd (FH): DR, LO, LOX, CL, ND, NDrul, Lang serv (LS) Forspænding: ”Fjedre-fornemmelsen” Lavt og højt tyngdepunkt Benarbejde i forbindelse med slag Retningsbestemte afsæt Rytmeskift ved afsæt, Komme tæt på bolden før slag.

19

20

BATK

Den rigtige teknik fra start Alle teknikker skal fra allerførste præsentation være så tæt på det færdige idealbillede som overhovedet muligt. Derfor må der ikke ske nogen bevidst indlæring af tekniske elementer, der senere skal aflæres eller ændres på afgørende punkter. Undervejs i spillerens udvikling kommer der naturlige justeringer som følge af højdevækst og øget muskelstyrke. Langt de fleste af disse justeringer klarer kroppen dog heldigvis selv.

I BATK har vi valgt en anden tilgang, nemlig at præcisere vores grundholdninger til slagteknik og benarbejdsteknik gennem en række fælles grundprincipper. Det kan så udmønte sig i teknikker, som nok kan se ret forskellige ud, men følger de samme tekniske grundprincipper. Dette er valgt i erkendelse af, at god teknik kan udføres på mange måder, samt at individuelle styrker, svagheder og opfindsomhed (!) kan spille afgørende ind.

Teknikbeskrivelser og tekniske grundprincipper Traditionelt er omfattende og meget detaljerede teknikbeskrivelser af en lang række slag- og benarbejdsteknikker en central del af ”retningsgivende” badmintonmaterialer.

2.4 TEKNIKTRÆNING – DEN OVERORDNEDE PLAN 2.4.1 DE TEKNISKE GRUNDPRINCIPPER

Fælles grundprincipper for slagteknik

Fælles grundprincipper for benarbejdsteknik

> Løst greb. Ketsjeren bæres primært med tommel-, pege- og langfinger. > Grebet justeres i forhold til den aktuelle returneringssituation. > Udgangsposition med løs albue lidt fra kroppen. > Start på slag: Overhåndforhånd → albuen trækkes tilbage i skulderhøjde og ketsjer cirkles tilbage.

Alle andre slag → generelt føres albuen lidt ud mod træfpunktet. > Albuen accelereres frem og op/ud mod træfpunkt, og på grund af et løst greb og en afslappet underarm kommer albuen tydeligt foran ketsjer og underarm. Herved forspændes underarmens rotatorer. > Via rotationer i underarm og skulderled svinges ketsjeren frem til boldkontakt i en rytmisk acce- lereret bevægelse. Denne del af bevægelsen kan dog varieres meget; særligt ved maskeringer og bløde slag ved nettet, hvor især fingerbevægelser samt bøjning/strækning af håndleddet kan indgå. > Umiddelbart før overhåndsforhåndsslag har spilleren om muligt siden til bolden, og starter slagbevægelsen med en kropsrotation. > Bolden rammes så højt oppe og langt fremme mod nettet, som situationen overhovedet tillader. > Ketsjer og slagarm svinger igennem og stopper automatisk, idet udgangspositionen atter indtages i direkte forlængelse af slaget. Længden af fremsving og gennemsving følges ad. Kun hvis spilsituationen direkte nødvendiggør, at ketsjer og slagarm skal være klar til næste slag så hurtigt som muligt, stoppes ketsjerens gennem sving aktivt og kraftfuldt. > Ketsjerkontrol og de kraftgivende bevægelser lægges så langt ud mod hånd og ketsjer som muligt Undtaget er hårde slag og maskeringer, som starter med høj fart.

> Udgangspunkt er altid lavt tyngdepunkt (tp) via bøjning i knæ-, ankel- og hofteled, 1-2 skulderbredders afstand mellem fødderne samt let udadroterede hofteled. > Benyt retningsbestemte to-bensafsæt under afsæt mod slagsted. > Bevidst og aktiv timing af forspænding/afsæt i forhold til spilsituationen og modstanderens slagbevægelser. > Kom så tæt på slagstedet og højt på bolden, som situationen overhovedet tillader før slagbevægelserne starter. > Sæt et ben – og hvor hensigtsmæssigt to ben – på den anden side af kroppens tp i forhold til den ønskede afsætsretning. > Tryk altid kraftigt væk fra slagstedet med lavt tyngdepunkt, mens spilsituationen læses, og tempoet sættes straks op eller ned efter behov. > Tilstræb at skifte op i rytme/tempo i forbindelse med alle afsæt. > Alle afsæt og defensive situationer er forbundet med ekstra lavt tp via knæ- og hoftebøjning. > Afsæt i spillecentrum (SC) og omkring det enkelte slagsted er principielt ens teknisk set fra gang til gang og dermed uafhængig af alder, højde og styrke. > Transport fra SC til slagsted er derimod afhængig af spilsituation, alder, højde og styrke.

Teknisk træning

21

2.4.2 TEKNIKTRÆNINGENS SKIFTENDE FOKUS Som illustreret med ”teknikspiralen” figur 2-1 gennemløber tekniktræningen 4 faser, som hænger meget nøje sammen med spillernes fysiske, mentale og badmintonmæssige udvikling.

Børn udvikler sig som nævnt i forskelligt tempo. Rækkefølgen af de kritiske perioder ligger ret fast, men det tidsmæssige forløb er individuelt og kan være meget forskelligt. Af praktiske årsager er de aldersrelaterede anbefalinger samlet i aldersgrupper, men også ved teknisk træning er det meget vigtigt at være opmærksom på den enkelte spillers udviklingstrin, således at træning, krav, forventninger, indplacering på træningshold mv. kan indpasses derefter.

>

Spillernes fysiske udvikling og fysiske træning understøtter naturligt dette. Det er vigtigt, at den fysiske træning – primært styrke- og plyometrisk træning (springtræning) – tilrettelægges, så en del af øvelserne direkte understøtter og konsoliderer de korrekte slag- og benarbejdsteknikker.

2.4.3 HVILKE TEKNIKKER SKAL TRÆNES OG LÆRES? BadmINTRO / 5-8 år / -U9 Basisteknikker og motorisk basis Selv om betegnelsen er basisteknikker, udføres alle teknikker så tæt på den færdige version, som overhovedet muligt!

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 Basisteknikker og motorisk basis > Træning af de grundlæggende bevægelsesmønstre, ”kroppens ABC”: De basale koordinative færdigheder som løb, hop, spring, balancere, gribe, kaste mv. > Sportens ABC: Løbe, springe, kaste, gribe, sparke. > Samtidig med og i naturlig forlængelse af de basale koordinative færdigheder trænes de grundlæggende mønstre for slagteknik og benarbejdsteknik.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 Alle tekniktyper præsenteres >

>

> >

>

De basale koordinative færdigheder trænes nu med fokus på retningsskift, hurtighed, afsæt, præcision, kombinationer mv. Dette kaldes også ”sportens ABC”.

En del af denne træning gøres meget badmintontekniklignende og fungerer derfor også som direkte træning af slag- og benarbejdsteknik.

I denne periode introduceres og afprøves alle grundlæggende slag- og benarbejdsteknikker.

Det er vigtigt, at spillerne prøver at arbejde med alle eksisterende tekniktyper i et eller andet omfang. Der er så mange forskellige, at det i praksis ikke er muligt at nå at beherske dem alle inden for denne periode.

Der arbejdes derfor i dybden med en række grundlæggende teknikker, mens målet med de øvrige slagtyper er at ”fange” bevægelserne og fornemme/føle, hvordan de mærkes i kroppen.

Pubertet / 13-15 år / U15 Tempo, præcision og maskeringer >

De grundlæggende teknikker tages op igen, så alle teknikker nu kan beherskes. Teknikkerne trænes nu i højere tempo og med mere præcision. De kategorispecifikke slag- og benarbejdsteknikker inddrages i træningen.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed >

22

Teknikkerne trænes nu med fokus på speed og power, maskeringer, sikkerhed og individuel stil.

BATK

Slagteknik > Baghånd (BH): Kort serv (KS), Lob (LO), Lobkryds (LOX), Netdrop (ND), Netdrop-rullende (NDrul), Drop (DR) > Forhånd (FH): DR, LO, LOX, CL, ND, NDrul, Lang serv (LS) Benarbejdsteknik > Forspænding: ”Fjedrefornemmelsen” → lande og sætte af i én sammenhængende bevægelse > Lavt og højt tyngdepunkt > Stemskridt, sax, forspændingsbevægelse (fsb) og retningsbestemte afsæt ved stående start, forspændingsbevægelse (fsb) og retningsbestemte afsæt i bevægeforløb, chassé, baglæns transport. > Rytmeskift ved afsæt, komme tæt på bolden før slag.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 Alle tekniktyper præsenteres Slagteknik Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende slagtekniske elementer: > Alle træftyper: Rent slag, cut mod lillefingersiden (”normalt cut”), cut mod tommelfingersiden (”reverse cut”), ”skubbe slag” ved nettet – rent og med cut/rul > Slag med væsentligt element af håndleds- og fingeraktion (nogle af slagene fra nettet) samt slag domineret af skulder- og underarmsrotation (alle andre slag) > Slag der slås højt (overhåndsslag), i mellemleje og lavt (underhåndsslag) > Slag der slås foran kroppen (typisk slag ved nettet og fladt spil), ud for kroppen og bagved kroppen (fx presset ved baglinien) > Slag fra alle banens positioner > Boldbaner i alle 3 dimensioner: Højde, længde og retning (fx lige og kryds) > Alle teknikker både som forhånds- og baghåndsslag > De fire standard maskeringstyper: Vise høj fart → slå med lav fart, vise lav fart → slå med høj fart, vise lige slag → slå krydsslag, vise krydsslag → slå lige slag. > Alle teknikker skal trænes, mens spilleren har et bevidst formål med slaget (fx afgøre bolden, holde et pres eller komme ud af defensiv position)

Disse elementer kombineres i alle relevante kombinationer.

Følgende slag skal trænes til et godt funktionelt niveau: > De mest brugte slag vægtes højere og trænes til et godt funktionelt niveau i både forhånd og baghånd: Clear, Drop, Netdrop, Lob, Server, Smash og Opsamlinger. > Hvert eneste af de grundlæggende slagtekniske elementer skal indgå i mindst ét slag, som trænes til et godt funktionelt niveau fx: et slag med cut mod lillefingersiden, et slag som baghånds-overhåndsslag, et slag med maskering lige → kryds, et fladt løft fra nettet som finger-håndledsslag osv.

Benarbejdsteknik Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer: > Basis: Forspænding (”fjedre”: lande og sætte af i én sammenhængende bevægelse), fodisætning i forhold til tyngdepunkt og ønsket bevægelsesretning, timing i forhold til spilsituation, timing i forhold til modstanderens slagbevægelse, rytmeskift ved afsæt, højt/lavt tyngdepunkt > Forspændingsbevægelser ved stående start, rullestart og flyvende start > Retningsbestemte afsæt fremad, bagud, sidelæns og opad > Afsæt og landing til hopslag fremad, bagud, sidelæns og lige opad > Alle benarbejdsteknikker knyttet til slagene (sax, stemskridt, hop med etbenslanding, hop med tobenslanding) > Offensive og defensive benarbejdsteknikker > Korrektionsskridt og hurtige fodflytninger > Løbeskridt, chasse, krydsbagomskridt, hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse Benarbejdstræningen skal fokusere på, at spillerne afprøver og træner disse grundlæggende benarbejdstekniske elementer. Spillerne bliver guidet til at sætte elementerne sammen, så det passer til spillerens individuelle og aktuelle styrke, eksplosivitet og benlængde.

De fleste piger og mange drenge gennemlever vækstspurten i denne alder, og konstant opmærksomhed på og eventuelle justeringer af benarbejdsteknikken er vigtig.

Disse grundlæggende benarbejdsteknikker skal trænes til højt funktionelt niveau: > Afsæt omkring spillecentrum: stående start, rullestart og korrektionshop > Saksning, stemskridt, tobenslanding og hop til offensive baglinieslag eller blokeringshop > Defensivt benarbejde, herunder stemskridt på begge ben > Effektiv brug af løbeskridt, krydsbagomskridt, chasse og hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse

Pubertet / 13-15 år / U15 Tempo, præcision og maskeringer Slagteknik > Alle grundlæggende slag, slagtyper og slagsituationer trænes til funktionelt niveau. > Alle slagteknikker trænes nu i højere tempo og under større pres, så spillerne udfordres i forhold til deres tekniske og fysiske niveau. > Maskeringer er væsentlige. Først og fremmest på de mest brugte slag dvs. clear, drop, lob, smash og netdrop, men også på individuel basis med udgangspunkt i spillerens vaner, stil og slagteknik.

Benarbejdsteknik > Alle grundlæggende benarbejdstekniske ele menter trænes til funktionelt niveau. > Alle benarbejdsteknikker trænes i højere tempo og under større pres med fokus på både teknik og eksplosivitet.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed Slagteknik > Fokus på single-, double- og mix-specifikke situationer: serv, servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offensiv og defensiv > Fokus på stabil teknik og høj slagsikkerhed under højt tempo og stort pres > Fortsat udvikling af individuelle teknikker og maskeringer > Fokus på speed og power i slagarm med henblik på smashhårdhed, maskeringer og returneringsmuligheder i meget pressede situationer Benarbejdsteknik > Fokus på single-, double- og mix-specifikke situationer: servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offensiv og defensiv > Fokus på konstant udvikling af speed og power: > som basistempo > i offensive situationer med hopslag og ryk > i defensive og ”desperate situationer” Når spillernes højdevækst efter PHV er nede på 1-2 cm/år kan spillere individuelt begynde at træne faste/blivende benarbejdssekvenser, der fx i ”standardsituationer” eller som ”taktiske valg” kan supplere det hidtil trænede ”situationsbestemte benarbejde”.

Teknisk træning

23

2.5 HVORDAN TRÆNES TEKNIK?

2.5.2 HVORDAN FORMIDLER TRÆNEREN TEKNIKKEN?

ANTALLET AF GENTAGELSER ER DEN VIGTIGSTE FAKTOR FOR AT LÆRE TEKNIK – MEN MANGE GENTAGELSER ER I SIG SELV INGEN GARANTI FOR EFFEKTIV TEKNIKTRÆNING. HVORDAN GENTAGELSERNE BLIVER UDFØRT, ER ALTAFGØRENDE – DET HANDLER OM ORGANISERING, FORMIDLING, TEKNIKTRÆNINGSMETODER OG PLANLÆGNING!

Uanset alder og udviklingstrin, er det helt nødvendigt, at spillerne får en klar kropslig fornemmelse af den rigtige teknik: Hvordan føles det, når teknikken er rigtig, til forskel fra de ”forkerte” forsøg.

På den måde lærer spilleren selv at skelne gode fra mindre gode gentagelser og kan træne effektivt uden direkte opmærksomhed fra træneren. Selv med udstrakt brug af video vil spillerne nemlig udføre langt de fleste gentagelser uden mulighed for visuel eller verbal feedback.

Træneren kan med enkle spørgsmål og kommentarer henlede spillerens opmærksomhed på den kropslige fornemmelse. Også retteanvisninger, som er rettet mod hvordan det føles, kan anbefales; fx ”prøv at strække helt op efter bolden” eller ”mærk, at du strækker dig op efter bolden” i stedet for det mere anatomiske ”stræk armen”. >

2.5.1 HVORDAN ORGANISERES TEKNIKTRÆNINGEN? Antal af spillere pr. træner er en nøglefaktor. I praksis kan det spænde helt fra 30 spillere pr. træner til individuel træning, hvor én træner har én spiller ad gangen.

>

Alt andet lige gælder det om at have så få spillere pr. træner som muligt. I praksis anbefaler vi en kombination af rimeligt små hold og individualiseret træning, med hovedvægten på de små hold.

Med individualiseret træning menes ikke nødvendigvis, at træneren kun har én spiller ad gangen, men at træneren har så få spillere på samme tid, at denne kan overskue, coache og holde hver enkelt spillers træningsforløb adskilt i detaljer.

I praksis nok højest 4 spillere pr. træner. > Spillernes alder samt evne og motivation til at arbejde kvalificeret med tekniktræning er afgørende: >

> >

24

I U9-U13 er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med holdstørrelser på 2-6 spillere pr. træner, fx 20 spillere i samme hal med 3-4 trænere.

I U15 kan holdstørrelserne være lidt større, fx 4-8 spillere pr. træner.

I U17-U19 kan holdstørrelserne variere helt op til 8-12 spillere pr. træner. Dette forudsætter dog, at man bevidst har arbejdet med at give spillerne kompetencer som ”deres egen hjælpetræner”. I visse situationer, fx nye tekniske elementer, er små hold på 4-6 spillere eller individualiseret træning dog nødvendigt.

BATK

I U9-U13 er hovedvægten på god demonstration, kortfattet instruktion, konkrete beskeder og anvendelse af nøgleord. Det er dog vigtigt med regelmæssige mellemrum at forklare lidt om, hvorfor man træner det, man gør, de overordnede sammenhænge mv.

Leg og legebetonede elementer skal indgå i træningen.

Det er vigtigt, at spillerne gennemgående oplever træningen som ”sjov”.

I U15 er demonstration samt klar og præcis instruktion stadig helt grundlæggende, men mundtlig kommunikation og detaljeringer bliver stadig vigtigere, ligesom lejlighedsvise diskussioner er med til at motivere og kvalificere spillerne. Dette er også nødvendigt for at klæde spillerne på til gradvist at kunne tage mere og mere ansvar for deres egen tekniktræning.

En coachende tekniktræningsform introduceres gradvist. Spillerne skal stadig opfordres til at lege og af prøve muligheder som led i deres tekniske udvikling. Leg og legebetonede elementer er stadig vigtige, men træningen er nu så omfattende og målrettet, at den ikke altid kun er sjov.

I U17-U19 er spillerne i princippet unge voksne, og træneren kan frit vælge den formidlingsform, gruppestørrelse mv., som passer formålet bedst.

Spillerne skal involveres i og gøres medansvarlige for planlægning og gennemførelse af deres egen (teknik-)træning og efterfølgende evaluering.

2.5.3 HVILKE TEKNIKTRÆNINGSMETODER ANVENDES? Tekniktræning kan gennemføres efter forskellige metoder og modeller.

Tekniktræningsmetode: Hel- eller delmetode?

Helmetoden tager udgangspunkt i hele bevægelsesforløbet. Ved introduktion af nye teknikker lader træneren spilleren starte med at udføre hele bevægelsesforløbet, og tekniktræningen tager udgangspunkt derfra.

Med delmetoden træner man først en eller flere dele af bevægelsesforløbet og sætter det derefter sammen til det ønskede forløb.

Moderne forskning viser, at tekniktræning bør tage udgangspunkt i helmetoden, og denne metode er derfor udgangspunktet for tekniktræning i BATK.

Hvis en spiller har problemer med en specifik del af færdigheden, kan delmetoden dog med fordel anvendes til at afhjælpe dette problem.

Eksempel på træning efter helmetoden suppleret med delmetoden: Baghåndsclear introduceres og trænes ved at spilleren udfører hele slagbevægelsen, og træneren instruerer med udgangspunkt i helheden. Hvis grebet er forkert og trods gentagne forsøg ikke kan rettes, mens spilleren udfører hele slagbevægelsen, kan greb og underarmsbevægelserne trænes isoleret. Så snart det er muligt, skal korrigeret greb og slagbevægelse sættes ind i baghåndsclearet via helmetoden.

Med andre ord; "Så helt som muligt og så delt som nødvendigt!"

Helmetodens dokumenterede fortrin har en anden vigtig konsekvens: Ved al tekniktræning er det altid vigtigt at vælge og identificere bevægelsesforløbets mest hensigtsmæssige start- og slutposition, ud fra de tekniske elementer, man ønsker at træne.

Eksempel på helmetoden – valg af bevægelsesforløbets start og slutposition: Slagteknikken i et forhåndsclear udføres samtidig med benarbejdet, hvor spillerens bevægelse ud til bolden bremses og går direkte over i et afsæt ind i banen igen.

Hvis der er fokus på tekniktræning af slagbevægelsen, er det naturligt at afgrænse helheden fra 1-2 skridt før slagbevægelsen starter til 1-2 skridt efter slaget: Dvs. spilleren må bevæge sig et eller to skridt ud til bolden og efter slaget til bolden sætte af ind i banen igen, og helst med den kraft og rytme, som passer til den intenderede spilsituation. Årsag: Hvis spilleren ikke udfører landing og afsæt ind i banen, automatiserer man ubevidst en forkert benarbejdsteknik. Hvis dette sker gang efter gang, og tilmed sæson efter sæson, kan det få dramatiske negative konsekvenser for spillerens benarbejdsteknik.

Det manglende benarbejde kan også have negativ indvirkning på tekniktræningen af slagbevægelsen. For eksempel vil kroppen typisk rotere under clearslaget og være bestemmende for kroppens position i slagøjeblikket. Uden det rigtige benarbejde er kropsrotationen lidt anderledes end normalt, og spilleren får ikke mulighed for at træne koordination og justering i forhold til kroppens position og bevægelse under ”rigtige” forhold.

Hvis spillerens niveau tillader det, kan man med fordel sætte et slag ind før og efter forhåndsclearet.

I situationen med forhåndsclear er denne tankegang let at sætte sig ind i. Men det gælder også i mere ”stationære” situationer som for eksempel defensiv i double.

Ud fra de samme argumenter som ovenfor, bør træning af defensiv inkludere fokus på korrekt benarbejdsteknik og kropsholdning. Øvelsesvalget skal understøtte dette fokus. Igen: Udfører man overvejende ”stående træning af defensiv” (= træning af defensiv hvor der kun er fokus på slagteknikken) fører det til automatisering af forkert og uønsket benarbejdsteknik!

Teknisk træning

25

Tekniktræningsmodeller Træning i blokke (”bloktræning”), træning i seriel rækkefølge (”seriel træning”), træning i vilkårlig rækkefølge (”vilkårlig træning”) og variabel træning er veldefinerede fagudtryk for tekniktræningsmodeller. Disse kan lettest forklares ved eksempler:

Definitioner og eksempler på tekniktræningsmodeller: > Træning i blokke: Spilleren træner den samme teknik mange gange uden at træne andre ting.

Fx 10 minutter med forhåndsclear. > Seriel træning: Spilleren træner flere forskellige teknikker i den samme rækkefølge. Fx en slagøvelse, hvor spilleren skiftevis slår clear, drop og lob. > Træning i vilkårlig rækkefølge: Spilleren træner nogle bestemte teknikker, men i vilkårlig rækkefølge. Fx clear eller lob afhængig af, hvor feederen spiller bolden. Det kan også være spilleren, der vælger mellem forudbestemte returneringsmuligheder. > Variabel træning: Her varieres kravene til teknikken i øvelsen fra gentagelse til gentagelse. Fx kan spilleren træne clear fra det lange forhåndshjørne, hvor feederen varierer oplæggene mht. højde, længde og rytme, – eller feeder til det lange forhåndshjørne fra forskellige positioner på banen, – eller af og til feeder til andre hjørner som variation, – eller spilleren selv varierer mellem hurtige, langsomme, lige og kryds clear, - eller…?

Ved indlæring af nye teknikker bør man anvende bloktræning. Men allerede anden træningsgang bør man supplere med seriel træning og/eller træning i vilkårlig rækkefølge.

Alle øvelsestyper kan varieres på mange måder: Tempo, varighed af arbejdsperiode og pause, boldbane, faste returneringsmønstre, valgmuligheder mellem flere slag for spiller, valgmuligheder mellem flere slag for feeder, valg af slag afhængig af situationen, antal feedere, antal spillere, helbane, halvbane, kvartbane osv. Øvelsestyperne kan også kombineres: > Skyggeøvelse kan kombineres med multifeeding ved, at spilleren udfører et skyggeslag i ét hjørne, før feederen sender en bold afsted til spilleren. > Multifeeding kan kombineres med stående feeder og kørende bold ved, at feederen sender en bold afsted, og bolden holdes kørende ét, to eller flere slag efterfølgende.

Principielt anvendes disse tekniktræningsmodeller og øvelsestyper uafhængigt af alder og udviklingstrin.

Det er træningens formål og spillerens udgangspunkt, som er afgørende, og enhver øvelse skal tilrettelægges omhyggeligt med dette som udgangspunkt.

BATK anbefaler, at det ”laveste niveau” – bloktræning og multifeeding – maximalt udgør 30 % af tekniktræningstiden i U9-U13, hvor hovedvægten er på at lære ny teknik. Af samme grund aftager brugen af multifeeding i U15, og i U17-U19 er spillignende træning fx småspil, kørende bold og variabel træning på højt niveau altdominerende.

2.5.5 HVORDAN PLANLÆGGES TEKNIKTRÆNINGEN?

Når de vigtigste elementer i teknikken er på plads i store træk, påbegyndes den variable træning. Valg af tekniktræningsmodeller er nærmere omtalt i afsnit om planlægning af tekniktræning.

At hjælpe spillere gennem forløbet fra et teknisk begynderniveau til de mestrer teknikken i kampsituationen er ”al tekniktrænings moder” – tekniktræningens fornemmeste opgave og den største tilfredsstillelse for alle parter, når det lykkes!

2.5.4 PRAKTISK GENNEMFØRSEL AF ØVELSERNE

I dette forløb skelnes ofte mellem tre indlæringsfaser: Begynderen, den øvede og eksperten.

Tekniktræningsøvelserne kan rent praktisk gennemføres på en række forskellige måder. Hovedtyperne for træningsøvelser er: > Skyggeøvelser, dvs. træning uden bold. > Multifeeding, hvor en eller flere feedere sender én bold afsted ad gangen, og spilleren slår et slag på hvert oplæg. > Stående feeder og kørende bold, hvor bolden holdes i gang efter aftalte retningslinier. > Både spiller og feeder i bevægelse og kørende bold. > Forskellige typer spil eller ”småspil” efter aftalte retningslinier. > Spilletræning med specifikt fokus.

26

BATK

Begynderen – den verbale kognitive fase

Den øvede - motorfasen

>

>

>

>

> > >

Her er det vigtigt, at spilleren får lært en groft tilnærmet version af teknikken. De vigtigste dele af teknikken SKAL rettes på plads så hurtigt som muligt, fx forspænding-afsæt (”fjedrebevægelsen”) og knævinkler i benarbejdsteknik samt ketsjergreb og albuebevægelse i slagteknik.

Teknikken formidles gennem god demonstration, forklaring med få pointer og gerne videoklip. Det bør kun tage få minutter, før spillerne er i gang selv.

Bloktræning organiseret som multifeeding eller stående feeder og kørende bold giver de mange gentagelser, som er afgørende for hurtige forbedringer på begynderniveau.

Feedback er meget vigtig for at rette teknikken, dvs. 4 - maks. 8 spillere pr. træner.

Feedback skal fokuseres på udførelsen af teknikken, ikke på resultatet (fx boldens bane).

Begynderfasen er oftest kort. Den er overstået, når spillerne kan udføre færdigheden i grove træk, men dog med alle de vigtigste dele af teknikken principielt korrekt udført.

Demonstration – Forklar 1-2 pointer – Demonstration – Træning Denne ”DFDT-metode” kan anvendes på mange måder og er meget anvendelig. Ofte er der mere end 1-2 vigtige pointer knyttet til en teknik, og så kan man efter fx 5-15 minutters træning samle spillerne til en ny omgang DFDT, og fx gentage én af

>

>

> >

I denne fase skal bevægelserne gøres mere effektive og forfinede.

Første skridt er at gøre teknikken stabil, dvs. at spilleren kan udføre teknikken principielt rigtigt hver gang – forudsat naturligvis, at spilleren ikke kommer under pres.

I denne del af motorfasen udføres tekniktræningen altid som seriel træning og træning i vilkårlig rækkefølge.

Multifeeding, hvor der feedes til flere hjørner på skift, kan udgøre en mindre del af træningen, men hovedvægten er på kørende bold med stående feeder og evt. feeder i bevægelse.

Feedback skal stadig fokuseres på udførelsen af teknikken og ikke resultatet af bevægelsen.

Når teknikken er stabil, skal den tekniske træning rettes mod at sætte spilleren i stand til at kunne udføre og tilpasse teknikken til forskellige forhold. Det er en helt afgørende faktor i badminton. Eksempelvis skal et forhåndsdrop fra det lange forhåndshjørne kunne slås som svar på modstanderens clear, lob, krydslob mv. Modstanderens slag kan være flade eller høje, nå helt til baglinien eller være for korte, spilleren kan vente påbolden, komme fra nettet eller baglinien, være presset osv.

Alle disse forskellige situationer kræver justeringer i timing, ketsjergreb, hvor bolden rammes i forhold til kroppen, hvor hårdt bolden skal træffes, kropsholdning, benarbejdsteknikken osv.

Alle disse variationsmuligheder betyder, at tekniktræningen i denne fase skal udføres som seriel, vilkårlig og variabel træning. >

pointerne fra første omgang og supplere med en eller flere nye pointer. >

>

Multifeeding, hvor der feedes til flere hjørner på skift og/eller med varierende boldbaner, kan eventuelt udgøre en mindre del af træningen, men træningen baseres på øvelsestypen kørende bold med stående feeder og feeder i bevægelse samt småspil.

Anvend stadig ”DFDT-metoden”, men allerede kort inde i motorfasen kan forklaringerne gøres gradvist mere detaljerede.

Feedback skal i denne del af motorfasen fokuseres på både udførelsen af teknikken og på resultatet af bevægelsen. Hvis spillerne er klar til det, typisk U15 eller ældre, bør feedbacken sidst i motorfasen indeholde coachende elementer, hvor spillerne selv skal reflektere og finde løsninger.

Motorfasen kan vare i måneder eller år og slutter, når spilleren er i stand til at udføre teknikken perfekt under varierende forhold uden at skulle koncentrere sig om, hvordan den udføres. »

Teknisk træning

27

Eksperten – den autonome fase >

>

>

>

>

Eksperten har så at sige automatiseret sin teknik og kan (skal!) derfor rette opmærksomheden mod de taktiske og mentale aspekter også.

Eksperten skal fortsat udvikle denne automatisering. Dels ved at forbedre automatiseringen for eksempel ved at øge tempoet i udførelsen, og dels ved at inddrage nye elementer i de allerede automatisere færdigheder.

På dette ”ekspertniveau” er det muligt at tage dele af teknikken ud af helheden, træne denne del med et specifikt fokus og sætte den ind i igen, uden at den tekniske helhed lider skade. For eksempel kan afsættet i hopsmash trænes næsten stående på stedet: ”et skridts tilløb – afsæt – smash”. Det er vigtigt at kombinere denne afsætstræning med hopsmash udført i en realistisk, spillignende situation, i samme træningsenhed.

Til netop denne type tekniktræning bruges blok træning eller seriel træning udført med øvelsestyperne stående feeder med kørende bold og/eller multifeeding – men samlet set udføres teknik træningen altovervejende som seriel, vilkårlig og variabel træning. Øvelsestyperne er kørende bold med stående feeder og feeder i bevægelse, småspil samt spilletræning med specifikt teknisk fokus.

2.5.6 NOGLE GRUNDLÆGGENDE RETNINGSLINIER OG OVERVEJELSER

”EN TRÆNER ER IKKE BEDRE END HAN/HUN ER ORGANISERET”.

Sådan lyder et klassisk citat i sportsverdenen, og det gælder også for tekniktræning. Det er en helt grundlæggende forudsætning for effektiv tekniktræning, at træneren er helt afklaret omkring: > Formålet med træningen og den enkelte øvelse > På hvilket niveau skal træningen starte? > Hvordan tilrettelægges progressionen i træningen?

Det gælder for den enkelte træningsøvelse, den enkelte træningslektion såvel som for kortere og længere træningsforløb.

Formålet med træningen og den enkelte øvelse Hvad præcis ønsker man at træne – hvad er formålet med øvelsen? Er det indlæring af ny teknik, forbedring af eksisterende teknik, sikkerhed, præcision? Og hvilken del af teknikken er der helt præcist fokus på?

Det er flere gange pointeret, at træneren skal være afklaret med hensyn til formålet. Og det skal spillerne også!

En vigtig del af instruktionen af enhver slagøvelse er, at spillerne bliver 100 % klar over øvelsens formål, og hvor deres fokus skal ligge. Måtte der komme en fremmed person ind på banen, bør spillerne uden tøven kunne forklare vedkommende om øvelsens formål og fokus.

28

BATK

På hvilket niveau skal træningen starte?

Hvor vurderes spilleren at ligge på udviklingslinien med hensyn til netop dét, man ønsker at træne? Spillerens startniveau ligger til grund for valg af tekniktræningsmodel og valg af træningsøvelsestype. Er det indlæring af ny teknik, så er bloktræning og multifeeding et godt bud. Træning af sikkerhed for en øvet spiller kunne fx ske med variabel træning og stående feeder, kørende bold med mulighed for variation til to hjørner.

Hvordan tilrettelægges progressionen i træningen?

Med udgangspunkt i det valgte startniveau skal træningen varieres og progredieres. Når spilleren er ”ovenpå” – eller næsten ovenpå – et øvelsesniveau, varieres øvelsen på samme niveau eller gøres sværere og mere lig badmintonkamp-situationen.

Magter spilleren ikke de afgørende ting i øvelsen, må den justeres eller gøres lettere.

Figur 2-2 kan bruges til at skabe et overblik over startniveau og progression. »

Figur 2-2. Forenklet oversigt over sammenhæng mellem spillerens niveau, valg af tekniktræningsmodeller og øvelsestyper

NIVEAU PÅ TEKNIKTRÆNINGSMODELLER OG ØVELSESTYPER SPILLERTRÆNING MED FOKUS SMÅSPIL

HØJT

FEEDER OG SPILLER I BEVÆGELSE KØRENDE BOLD STÅENDE FEEDER (SERIEL TRÆNING) KØRENDE BOLD VILKÅRLIG TRÆNING MED VARIATION VARIABEL TRÆNING STÅENDE FEEDER KØRENDE BOLD UDEN VARIATION MULTIFEEDING MINDST 3 FORSKELLIGE SLAG ELLER MED VARIATION MULTIFEEDING 1-2 FORSKELLIGE UDEN VARIATION

TEKNIKTRÆNINGSMODEL

SPILLERNIVEAU SERIEL TRÆNING VILKÅRLIG TRÆNING VARIABEL TRÆNING

EKSPERTEN

DEN ØVEDE MED STABIL TEKNIK

SERIEL TRÆNING VILKÅRLIG TRÆNING

SKYGGE

ØVELSESTYPE

DEN ØVEDE FØR TEKNIKKEN ER STABIL

BLOKTRÆNING BEGYNDEREN

SPILLERENS NIVEAU

LAVT

Tekniktræningsmodellerne og hovedtyperne for træningsøvelser er her sat op på en udviklingslinie, hvor den ene ende repræsenterer omstændigheder, som slet ikke ligner situationen i en badmintonkamp, mens den anden ende repræsenterer vilkårene i en badmintonkamp.

Øvelsernes sværhedsgrad skal over tid følge spillernes udvikling. Men det betyder ikke, at man kun skal anvende øvelser med sværhedsgrad lige omkring spillerens niveau.

Variation er med til at udvikle og motivere spillerne.

Figuren er meget skematisk, for som nævnt flere gange kan alle øvelser udføres på mange forskellige måder, med tilsvarende forskellige træningseffekter og placering på udviklingslinien.

Teknisk træning

29

3. FYSISK TRÆNING

FYSISK TRÆNING SKAL STØTTE BADMINTON AKTIVITETERNE, DVS. AT MAN KAN UDFØRE DE RIGTIGE TING PÅ BANEN HURTIGT NOK OG LÆNGE NOK, SAMT AT SPILLERNE KAN HOLDE TIL AT TRÆNE OG KONKURRERE. AT FOREBYGGE SKADER HAR MEGET HØJ PRIORITET! FYSISK TRÆNING ER IKKE ET MÅL I SIG SELV – DET ER JO HVERKEN EN ATLETIK- ELLER VÆGTLØFTERKLUB, SPILLERNE HAR MELDT SIG IND I – MEN DER ER ET STORT BEHOV FOR AT INDDRAGE FYSISK TRÆNING SOM EN NATURLIG DEL AF SPILLERNES UDVIKLING I ALLE ALDERSGRUPPER. BADMINTON DANMARKS TALENTUDVIKLINGSCHEF BO ØMOSEGAARD

30

BATK

3.1 INTRO En veltrænet krop og en høj fysisk ydeevne er et helt nødvendigt grundlag for at blive en god badmintonspiller. Badminton er grundlæggende en teknisk sport, og man vinder ingen badmintonkampe på for eksempel en høj kondition alene. Men en god fysik giver et nødvendigt og solidt fundament for de tekniske færdigheder, og derigennem også for at få fuldt udbytte af de taktiske og mentale færdigheder.

Børns fysik er under konstant udvikling, og frem til slutningen af puberteten vil næsten alle vigtige fysiske parametre som højde, rækkevidde, muskelstyrke, iltoptagelse, spændstighed mv. øges år for år. Det er led i spillernes normale udvikling, og det sker, uanset om de træner eller ej! Alligevel er det af afgørende betydning, at spillerne dyrker målrettet, systematisk og aldersspecifik fysisk træning. Dels for at sikre en alsidig og harmonisk fysisk udvikling, og dels for at skabe det fysiske fundament for en badminton-fremtid på et højt niveau med et minimum af skader.

Fysisk træning i Danmark anno 2008 Danmark har god tradition for aerob træning – typisk løb og slagøvelser, fx 2 mod 1. På senioreliteniveau er styrketræning almindeligt accepteret som en naturlig del af træningen, men kun få spillere og trænere har erfaring med langsigtet og målrettet styrketræning.

I dag er der en begyndende forståelse for og accept af styrketræning for U19 og U17.

Hurtighed og slagstyrke er anerkendt som meget vigtige forudsætninger for en god badmintonspiller. Men vi har ikke erfaring med at få den generelle fysiske træning af spændstighed, power, badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke til at blive overført til spillet på badmintonbanen.

Der skal sættes ind for at skabe gode rutiner for fysisk træning helt fra starten af en spillers badmintonkarriere.

En fysisk træning, der er forsvarlig, og som er 100 % tilpasset alderstrinnet. BATK er en oplagt mulighed for at introducere og understøtte en sammenhængende fysisk træning og udvikling af danske ungdomsbadmintonspillere.

Hvad er målet med fysisk træning? >

>

>

>

>

At understøtte kroppens naturlige udvikling. Kroppen skal bruges og tumles meget alsidigt for at stimulere de mange muligheder, den har. Og uden denne stimulering vil kroppens fulde potentiale aldrig blive helt udviklet! Det er ikke muligt ”bare at træne noget mere, senere i spillerens udviklingsforløb”. En stor del kan indhentes, dog aldrig 100 % – måske 90 %, men det kan sagtens være forskellen mellem nummer 1 og nummer 500 på verdensranglisten.

At balancere og modvirke de ensidige påvirkninger, som megen badmintonspecifik træning påfører kroppen – for eksempel bevægelighed omkring hofteleddet og muskelstyrkebalancen mellem for- og bagsiden af skulderbæltet.

At virke skadesforebyggende – for eksempel øger styrketræning styrken i bindevæv, led, muskler og knogler. Men træningen skal være aldersspecifik og med velplanlagt progression.

Overbelastningsskader, der kunne være undgået med korrekt styrketræning, kan vise sig op til fire år efter den aktivitet (eller træningsperiode), som rent faktisk forårsagede skaden!

At forberede kroppen på den konstante stigning i træningsomfang og træningsintensitet – for eksempel er styrketræning et nødvendigt fundament for målrettet træning af badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke; en høj iltoptagelse øger kroppens restitutionsevne.

At være præstationsforbedrende – for eksempel giver høj iltoptagelse mulighed for at spille i højere tempo i længere tid, og høj styrke og spændstighed i afsætsmusklerne forbedrer mulighederne for hurtige bevægelser på banen.

3.1.1 HVAD OMFATTER DE FYSISKE ANBEFALINGER?

>

>

>

Den røde tråd. Hvilke fysiske kvaliteter, der skal trænes på hvilke udviklingstrin. Hvordan træningen skal udvikles og ændres, så der er sammenhæng mellem de enkelte udviklingstrin.

Træningsomfang. Hvordan den fysiske træning skal prioriteres i forhold til den øvrige træning. Hvor mange timer man bør anvende til de forskellige fysiske kvaliteter på de forskellige alderstrin. (Disse anbefalinger findes i kapitel 6 om organisering.)

Den praktiske træning. Hvor og i hvilke sammenhænge den fysiske træning skal indgå. Generelle retningslinier for træningsmetoder, øvelsestyper, niveauvalg og progression. Hvordan det bedste træningsmiljø skabes på de forskellige udviklingstrin.

NB: Grundprincipper for træning af de enkelte kvaliteter: Sammenhængende og detaljerede beskrivelser af alle de relevante fysiske træningsformer ligger udenfor dette materiales rammer, og der henvises til litteratur og instruktionsbøger om fysisk træning.

Fysisk træning

31

3.2 NOGLE VIGTIGE PRINCIPPER OG BEGREBER

FYSISK TRÆNING SKAL OGSÅ VÆRE SJOVT OG AFVEKSLENDE! Fysisk træning forbindes ofte med anstrengende og alvorstung træning. At fysisk træning nogle gange er hård, teknisk svær, målrettet og 100 % koncentrationskrævende er ganske rigtigt. Men fysisk træning kan sagtens være hård og krævende ”på den fede måde”, hvor der samtidig med effektiv træning er smil på læben. Omvendt kan lyst- og legebetonede øvelser sagtens være 100 % effektiv træning.

Eksempler på effektive ”legeøvelser” 1. Fange-lege på et lille område i hallen er effektiv træning af afsæt, acceleration, retningsskift mv.

Kan også leges udendørs, fx på bakker, i skoven rundt om træer mv., hvor der typisk vil være et større element af kondition og udholdenhed.

2. Skyggebadminton, hvor spilleren peges rundt på banen af sin makker. Giv makkeren lov til at lave ”pege-finter”. Det er effektiv træning af korrektionsbevægelser, benarbejde under pres, afsæt, mv. Og så er det muntert!

3. Smashtræning efter papfigurer: Smashe efter stationære figurer, eller bevægeligt mål hvor en anden spiller løber rundt med papfiguren, eller

”skydeteltet” hvor træneren rejser figuren i korte perioder, mens spillerne er i gang med en slagøvelse. Det træner smash, overblik/split vision, præcision mv.

Afveksling og variation af kendte øvelser er både træningsmæssigt effektivt og motiverende. Små ændringer er ofte nok.

Eksempler på simple variationer af kendte øvelser 1. Alle løbe- og hoppeøvelser kan også udføres baglæns og sidelæns fx under opvarmning.

2. Varier grebet på vægtstangen, håndvægten, styrketræningsmaskinen, vinklen på bænken, mv.

Formel og funktionel træning Formel træning tager udgangspunkt i den ønskede kvalitet, og der vælges en øvelse, som ikke har noget med badminton at gøre, men som effektivt træner den fysiske kvalitet, man ønsker.

Fordelen ved formel træning er, at den er let at dosere – for eksempel ved genoptræning. Den formelle træning belaster kroppen anderledes end badminton gør og kan derfor aflaste de muskler, som alt andet lige er mest udsatte under badmintonspecifik træning. Formel træning er ofte vigtig og nødvendig for at forberede kroppen på intensive, funktionelle øvelser.

32

BATK

Funktionel træning tager udgangspunkt i aktiviteten, dvs. badminton. Øvelsen udformes, så den både ”ligner” badminton og er en effektiv øvelse i forhold til den ønskede fysiske kvalitet. Fordelen ved funktionel træning er, at den er meget effektiv i forhold til badmintonspecifikke forbedringer, som direkte kan ”mærkes på badmintonbanen”. Funktionelle øvelser er desuden nødvendige for at kunne overføre en række fysiske træningseffekter til badmintonspillet, fx omsætte øget styrke i slagarmen opnået gennem styrketræning med frie vægte til øget slagstyrke.

Funktionelle øvelser bør i øvrigt indgå fra et ret tidligt tidspunkt i et genoptræningsforløb.

Eksempler på formel og funktionel træning: 1. Løb eller cykling er formel aerob træning, mens fx slagøvelsen 2 mod 1 er funktionel træning.

2. Styrketræning i maskiner er formel styrketræning, mens forhåndsslagbevægelse med håndvægt er funktionel styrketræning.

En bestemt træningsøvelse er ikke enten 100 % formel eller 100 % funktionel; der er alle mellemgrader. Fx er løbetræning en formel aerob træningsform, men ved fx at udføre den som kortintervaltræning med 10 sek. løb og 10 sek. pause, med arbejdspuls 95-100 % af maks., ved at starte arbejdsperioderne med et ”spillecentrums-afsæt” og skifte mellem at løbe forlæns, baglæns, sidelæns mv. i arbejdsperioderne kan løbetræningen gøres ret badmintonspecifik og dermed væsentlig mere funktionel.

”TEKNIK ER TRUMF!” – OGSÅ I FYSISK TRÆNING! Det er afgørende altid at træne med den rigtige teknik, uanset træningsform!

Trænere bør altid være opmærksomme på, om alle bevægelser udføres med den grundlæggende rigtige teknik.

Fx er det meget vigtigt, at spillerne i alle afsæt koordinerer, så knæet hverken ”knækker indad eller udad” – uanset om de løber, hinker, hopper, eller det er benarbejdstræning af stemskridt, afsæt i spillecentrum, landing efter saksning mv.

Hvis spillerne fx laver ”kalveknæ” som del af deres naturlige afsætsmønster, er det meget svært at indlære og fastholde en benarbejdsteknik, som er effektiv og med lav skadesrisiko.

Kropsholdning og kropsstabilitet er et andet centralt eksempel. Kan spilleren ikke styre og kontrollere kroppen under fx armstrækninger eller zig-zag hink, er det meget svært for spillerne at kontrollere kroppen i pressede spillesituationer – og dermed også at kontrollere slagene.

Og det uanset om den manglende kropskontrol skyldes dårlig stabilitet, koordination eller utilstrækkelig fysik.

Fysiske øvelser og de ”rigtige” badmintonbevægelser I mange øvelser er det en stor fordel enten at tage udgangspunkt i badmintonteknikker eller bevidst at arbejde hen imod dem. Det er derfor vigtigt, at spilleren har et indre idealbillede / idealfilm og en kropslig fornemmelse af den rigtige bevægelse, som de kan arbejde hen imod.

Ved at have det rigtige tekniske billede i hovedet, kan man faktisk lave indirekte badmintonteknisk træning i vigtige dele af den fysiske træning.

Nogle fundamentale elementer at have fokus på er: > Få albuen frem i alle slagbevægelser > Have de rigtige vinkler i knæ og hofteled under diverse afsæt > Den afspændte ”modbevægelse”, som sikrer effektiv forspænding, er vigtig for at skabe en effektiv rytmisk og teknisk korrekt bevægelse! Det gælder både benar bejde og slagteknik – ja faktisk er det et universelt princip for al menneskelig bevægelse.

Ulempen er, at det kræver mange resurser at gennemføre styrketræning udelukkende med frie vægte – især for de yngre spillere er sikkerhedskravene resursekrævende! Så i praksis er det et fornuftigt kompromis at bruge kropsvægt, styrkeredskaber og traditionelle styrketræningsfaciliteter, når grupper af unge skal i gang med at styrketræne. Efterfølgende introduceres de frie vægte gradvist.

Eksempler på træning af koordination og balance: 1. Udfører man en armøvelse, er det bedst, hvis kroppen både skal holde balancen og under- støtte bevægelsen. Hele kropstammen er inddraget og ”optaget af at være stabil”. Det er grundlæggende samme vilkår, når man slår til badmintonbolden.

2. Hvis man træner bug- og rygmuskler på en stor fitness bold, er kroppen samtidig udfordret i forhold til at holde balancen.

Eksempler på ”rigtige” bevægelsesmønstre

Skab sammenhæng og klarhed – kend målet!

1. Start bevægelsen med at få albuen frem, når man træner slagbevægelser med fx håndvægte eller cablecross / trækmaskine. Spilleren skal hele tiden forestille sig den rigtige bevægelse så ”albue frem” starter bevægelsen for straks efter at blive overhalet af hånd/underarm. Også når der trænes med tunge eller lette ketsjere: husk den rigtige teknik!

2. Vær altid bevidst om, hvor langt spilleren går ned i knæene – vær opmærksom på den rigtige vinkel i afsættet. Gå ned til den rigtige dybde og tryk af. Sørg samtidig for at holde den rigtige timing og rytme.

Vær også opmærksom på at variere knævinklen.

Fx er der en række spilsituationer, hvor man bør gå dybere (i defensiven, snydt af en finte mv.) eller ikke så dybt (korrektioner i høj fart, afsæt når spilleren har ”læst” spillet, mv.).

Det er meget vigtigt, at spillerne får en fornemmelse af, at den fysiske træning og badmintonspillet hænger sammen.

Sørg altid for, at spillerne véd, hvad de gør – mange fysiske øvelser, og måske endda de fleste, kan relateres til bestemte situationer eller teknikker på badmintonbanen. Det forudsætter naturligvis, at spillerne gøres bevidste om sammenhængene. For de fleste fysiske kvaliteter er det ultimative mål badmintonspecifikke bevægelser.

Primær og sekundære træningseffekter Koordination og balance – løse vægte eller maskiner?

Der er nogle vigtige forskelle på at træne med frie løse vægte og maskiner.

Lige meget hvilken styrketræning man laver, så bør der være et væsentligt element af kropsstabilisering og koordination.

Fx at skulle holde balancen for hele kroppen, og samtidig koordinere bevægelsen med eksempelvis frie håndvægte.

I en styrketræningsmaskine er elementet af koordination meget lille, sammenlignet med frie vægte.

På badmintonbanen skal man netop holde balancen, have en stabil kropsstamme og udvikle kraft. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at kombinere styrketræning med balance, stabilitet og koordination.

Alle øvelser har flere træningseffekter. Planlæg træningen med ét hovedformål, og vær bevidst om at udnytte de sekundære træningseffekter.

Husk at udnytte den bedre fysisk Det gælder om, hele vejen op igennem en spillers udvikling og opvækst, at udnytte alle de forbedringer, kroppen får fysisk – både gennem vækst og gennem træning.

Kroppens naturlige udvikling skal understøttes af den fysiske træning – men man skal også søge at tilpasse de tekniske, taktiske og mentale kompetencer til de konstant forbedrede og forandrede fysiske forudsætninger. Vær meget bevidst om at udnytte fysisk forbedringer både taktisk, teknisk og mentalt. At man eksempelvis udnytter en øget slagstyrke ved teknisk at ”trække slagene længere”, ved taktisk at indbygge de forbedrede offensive muligheder i spilsituationer, ved mentalt at turde afprøve de nye offensive muligheder i vigtige kampsituationer osv.

Fysisk træning

33

3.3 ALDERERSRELATERET VIDEN OG KONSEKVENSER FOR FYSISK TRÆNING Børn og unge udvikler sig som tidligere nævnt fysisk og motorisk gennem forskellige faser. De såkaldte ”kritiske perioder”. Et alsidigt fysisk og motorisk fundament er af afgørende betydning for at udvikle og udfolde hver enkelt spillers potentiale. Uanset senere valg af idræt, og uanset om en spiller ønsker at gå elitevejen, konkurrencevejen eller ønsker at dyrke sjov og sund motion. Opmærksomhed på at kombinere træning af de fysiske kvaliteter med hensigtsmæssige og alsidige motoriske bevægemønstre er vigtig.

Overordnede udviklingstræk Figur 3-1 illustrerer det typiske udviklingsforløb: Før puberteten er væksten stabil, i puberteten sætter vækstspurten ind, og efter puberteten aftager væksten gradvist. Vær opmærksom på, at der er ret store individuelle variationer.

PHV (Peak Height Velocity) er perioden for den maksimale væksthastighed, og PHV er en god indikator på, hvor i udviklingen den enkelte spiller er – og dermed også, hvornår forskellige træningsformer kan introduceres og/eller intensiveres. I eksemplet indtræder drengens PHV lige efter det fyldte 14. år, næsten identisk med gennemsnittet for danske drenge.

Figur 3-1. Eksempel på længdevækstkurve og højdevæksthastighedskurve

DRENGE DRENGE HØJDETILVÆKST HØJDETILVÆKST (CM/ÅR) (CM/ÅR)

DRENGE DRENGE HØJDE HØJDE (CM)(CM) INTERVAL INTERVAL FOR MÅLEHØJDE FOR MÅLEHØJDE

180 180 160 160 140 140 120 120 100 100 80

80

60

60

2

28 28 26 26 24 24 22 22 20 20 18 18 16 16 14 14 12 12 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2

10 1412 16 14 18 16 20 18 20 42 64 86 108 12

2

10 1412 16 14 18 16 20 18 20 42 64 86 108 12 ALDER (ÅR)(ÅR) ALDER

ALDER ALDER (ÅR)(ÅR) Den midterste af de 5 sorte linjer er gennemsnittet for alle raske danske drenge. De røde linjer er et eksempel på et individuelt vækstforløb for én dreng.

(Kilde: ”Aldersrelateret træning”, Team Danmark)

Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13 >

>

34

BATK

I 0-8 års alderen skal de fundamentale kropslige færdigheder (kroppens ABC - grovmotorik) stimuleres og trænes. Det er forudsætningen for senere effektivt at kunne tilegne sig badmintontekniske færdigheder. Utilstrækkeligt udviklede kropslige færdigheder vil betyde, at spilleren er længere om at lære badmintonteknikker, ligesom det højeste tekniske niveau, spilleren kan nå som senior, bliver lavere end det kunne være blevet.

I 6-9 års alderen er den kritiske periode for udvikling af kraft og hastighed i alle retninger. Man bør derfor træne alle former for afsæt, retningsskift, hop, sideværts bevægelser, korte sprint, kastebevægelser, spark mv. – høj intensitet med varighed under 5 sekunder.

> Fra 8 års alderen og frem til pubertetens start findes den kritiske periode for træning af neuromuskulær koordination – finmotorik. Træning af badmintonspecifikke elementer prioriteres højest i denne periode og bygger ovenpå de allerede erhvervede fysiske og motoriske færdigheder.

Pubertet / 13-15 år / U15 >

>

>

>

>

>

I puberteten ændrer vækstspurten kroppens proportioner dramatisk. Det betyder øget vægt og muskelstyrke, som gør det lettere at håndtere fx en ketsjer, håndvægte, medicinbolde. For pigernes vedkommende kan den relative styrke – dvs. muskelstyrke i forhold til kropsvægt – i en kort periode eventuelt dykke lidt, og det kan betyde nedsat hurtighed på banen.

Vækstspurten er også en periode, hvor kroppen kan være særlig sårbar over for overtræning.

Længdevæksten sker primært omkring særlige vækstzoner i knoglerne, og indtil vækstzonerne lukker efter vækstspurten, er de generelt noget mere følsomme over for overtræning end andre dele af bevægeapparatet. Det er ofte skinnebenenes vækstzoner lige under knæene, som volder problemer.

Også steder, hvor store muskelgrupper hæfter på små områder, er sårbare, fx i lysken og hælen (akillessenen).

Ved ømhed bør idrætslæge eller idrætsfysioterapeut konsulteres, så korrekt diagnose kan stilles og træningen planlægges og doseres der ud fra.

De hormonelle ændringer giver drenge en styrkevækstspurt, der starter cirka ved PHV (drenge ca. 14 år – piger ca. 12 år). Denne styrke tilvækst ses ikke hos pigerne. Dette, sammen med udviklingen af de kvindelige fedtdepoter, giver alt andet lige pigerne en nedgang i relativ styrke og kondital. Men kombineres fornuftig ernæring med målrettet fysisk aktivitet og træning, opnår pigerne forsat fysiske forbedringer, det går blot ikke lige så hurtigt som for drengene.

Omkring starten på vækstspurten (piger ca. 10 år – drenge ca. 12 år) begynder vinduet for aerob træning at åbne sig. Før vækstspurten giver aerob træning kun begrænset træningseffekt. Under vækst spurten giver aerob træning god træningseffekt.

Efter PHV er træningseffekten som hos voksne.

Vinduet for styrketræning åbner ca. 1 år efter PHV (piger ved cirka 13 år – og drenge ved 15 år). Før da stammer styrketilvækst gennem styrketræning primært fra forbedringen af teknik – kroppen lærer at koordinere styrkeøvelserne bedre, og kan derfor løfte mere. Fra 13-15 år har styrketræning god effekt. Efter vækstspurten (piger cirka 15 år – drenge cirka 16 år) bevirker de ændrede hormonniveauer, at træningseffekten er den samme som hos voksne.

Forløbet og effekten af anaerob træning er usikker.

Sandsynligvis er der ”intet vindue”, og kroppen er modtagelig for træningsformen gennem hele opvæksten. Anaerob træning skal derfor ikke trænes før den for alvor skal bruges, og er af den grund ikke praktisk relevant før efter puberteten.

Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

Højde, vægt og styrke øges fortsat – men nu i moderat og stærkt aftagende tempo. Højde vækst ophører for pigerne i cirka 16 års alderen, og for drengene i 18 års alderen. Den fysiske træning skal øges i intensitet og omfang. Men det er meget afgørende, at det sker gradvist for at undgå overbelastningsskader.

3.4 TRÆNINGSFORMERNE I DE FYSISKE ANBEFALINGER Badminton er en meget krævende og meget alsidig sport, også set fra et fysisk / fysiologisk udgangspunkt. En detaljeret analyse af de fysiske krav i badminton ligger uden for dette materiales rammer, og der henvises til litteratur om fysisk træning. De aldersrelaterede anbefalinger bygger på seks hovedformer for fysisk træning – men som det vil fremgå mange gange i de fysiske anbefalinger, hænger de forskellige træningsformer uløseligt sammen indbyrdes og med selve badmintonspillet, og det er afgørende vigtigt, at det afspejles i den daglige træning.

Træningsformerne er: 1. Bevægelighedstræning 2. Aerob træning 3. Anaerob træning 4. Styrketræning 5. Spændstighed og power 6. Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke

3.4.1 BEVÆGELIGHEDSTRÆNING En vis grad af bevægelighed er nødvendig for en badmintonspiller; dels for ikke at give tekniske eller træningsmæssige begrænsninger, og dels for at minimere skadesrisikoen.

BATK anbefaler, at en badmintonspiller tilstræber såkaldt ”normal bevægelighed”, med en enkelt undtagelse omkring haserne, hvor en øget bevægelig er ønskværdig. Fagpersoner, fx fysioterapeuter, kan forholdsvis let og sikkert teste spillerne og efterfølgende rådgive omkring den individuelle bevægelighedstræning.

Stor bevægelighed er måske i nogle situationer en fordel i badminton, men erfaringsmæssigt udgør stor bevægelighed og hypermobilitet en øget skadesrisiko.

Nedsat bevægelighed giver på den anden side fysiske og tekniske begrænsninger – og erfaringsmæssigt også en øget skadesrisiko.

Fysisk træning

35

Intensiv fysisk træning og meget badmintonspecifik træning gennem lang tid gør, at langt de fleste spillere allerede fra en tidlig alder skal arbejde målrettet med bevægelighedstræning for at opnå og fastholde normal bevægelighed. Denne træning bør udføres i grupper som en fast del af træningen for at opnå høj koncentration og kvalitet i bevægelighedstræningen.

3.4.2 AEROB TRÆNING

En tilstrækkelig høj iltoptagelse er vigtig af flere grunde: I kampsituationen er en høj iltoptagelse forudsætningen for, at spilleren kan spille med høj intensitet gennem lang tid og i flere kampe på samme dag.

En høj iltoptagelse er på samme måde forudsætningen for effektive træningspas. Fx er mange træningspas fysisk krævende, og hvis ikke iltoptagelsen er tilstrækkelig høj, kan intensiteten ikke holdes hele træningspasset igennem, med det resultat, at træningseffekten bliver unødig lav.

Endelig medfører en høj iltoptagelse væsentlig kortere restitutionstider efter kamp og træning. Det er med andre ord forudsætningen for at kunne gennemføre de træningsmængder, som badminton kræver, og BATK anbefaler.

Aktiviteter, som stimulerer og træner iltoptagelsen, er derfor vigtige gennem hele spillerens udviklingsforløb. Traditionelt er løbetræning den altdominerende formelle aerobe træningsform, men det er helt klart en fordel at kombinere flere forskellige træningsformer fx cykling, rulleskøjter, løb og mountain bike.

Aerob træning kan ret simpelt tilrettelægges, så den direkte understøtter koordination af afsæt og korrekt benarbejdsteknik. Fx ved at lave en kondibane i hallen, hvor man udnytter streger, net, eventuelle trapper og niveauforskelle til at indlægge forskellige løbeformer (løb, spurt, baglæns…), afsætsformer (hink, fladspring...) og benarbejdselementer (afsæt i spillecentrum, blokeringshop, defensivt udfald…).

Arbejd i korte intervaller og fokuser på korrekt teknik i alle øvelser – også korrekt teknik, når spillerne bliver trætte(re) undervejs.

3.4.3 ANAEROB TRÆNING

I badminton forekommer der af og til lange dueller i højt tempo med stor mælkesyreophobning til følge.

Anaerob træning er relevant for elitebadmintonspillere, men i BATK sammenhæng fylder anaerob træning meget lidt.

Træningsformen har nogle uheldige egenskaber: - anaerob træning er hård og demotiverende for de fleste spillere.

36

BATK

-

under anaerob træning går udførelsestempoet uvægerligt ned, ligesom det er svært at fastholde den rigtige benarbejds- og slagteknik – ja nogle gange kan det endda ”betale sig” at bruge tekniske uvaner, som man ellers arbejder hårdt på at blive af med.

Dertil kommer: - at jo tættere på seniorrækkerne, man kommer, og jo højere spillemæssigt niveau, jo flere lange dueller forekommer der. Men de er stadig væk relativt få i det samlede billede. Selv på senior-eliteniveau varer 80 % af duellerne under 10 sekunder!

- at ingen træningsform kan forhindre stor mælkesyreophobning i de lange dueller, men jo højere iltoptagelse jo hurtigere fjernes mælkesyren og gør spilleren klar igen.

Sammenfattende betyder dette, at der kun fokuseres på anaerob træning i U17-U19 og her kun i begrænset omfang. Anaerob træning skal udføres med høj til maksimal intensitet og i praksis udføres med ketsjer og bold. Også her: konstant fokus på korrekt teknik – korrekte bevægelser og (forsøg) at fastholde de rigtige rytmeskift selv ved stor træthed.

3.4.4 STYRKETRÆNING

Både idrætsforskning, praktisk trænererfaring og langsigtede erfaringer fra talentudvikling placerer styrketræning som en helt central træningsform i forbindelse med effektiv og moralsk/etisk forsvarlig talentudvikling.

I BATK er vi især fokuserede på styrketræningens ”kropsstimulende” og skadesforebyggende virkning, men i U17 og især i U19 også den præstationsfremmede effekt.

Styrketræning skal opfattes meget bredt! Alle øvelser eller bevægelser, hvor musklerne belastes så meget, at bevægelsen højest kan gentages mellem 1 gang (tung belastning) og 15-20 gange (middel belastning), er i princippet styrketræning – og kan derfor også bruges som styrketræning.

Træningen er lige effektiv, uanset om bevægelsen indgår i leg, legebetonede øvelser eller decideret styrketræning!

To børn, som kaster tohånds overhåndskast med en medicinbold med god kraft til hinanden, træner skulder og forside lige så effektivt som hvis de fx lå på gulvet og trak en vægtstang frem og op over hovedet.

Legeøvelser er helt centrale frem til puberteten, men kan og bør indgå også i de ældre årgange. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i legeøvelser, fx kan det være svært at sikre tilstrækkeligt kontrollerede omstændigheder samt at opnå tilstrækkelig høje belastninger – dette er særlig relevant at tænke med i de ældre årgange.

Egen kropsvægt er praktisk at bruge som belastning, men der er ikke noget magisk eller specielt ved at bruge kroppen som belastning! De trænende muskler kan nemlig ikke mærke forskel på, om belastningen skyldes egen kropsvægt, en makker, jernklodser, vægtstang eller noget som helst andet. Det traditionelle udtryk ”hvis man bruger sin egen kropsvægt, så er man på den sikre side” – underforstået: ”så kan belastningen ikke blive for høj” – er i bedste fald noget sludder!

mens muskulatur skal trænes efter samme principper som resten af kroppen, hvilket også vil sige tungt og eksplosivt efter de samme retningslinier som arme og ben. Træning af statisk og dynamisk udholdenhed med lav intensitet er ok, men den kan ikke stå alene som eneste træningsform, da den slet ikke er effektiv nok til at forberede kropsstammen til at håndtere en badmintonspillers utallige kraftige afsæt og slagbevægelser.

Et eksempel: Ole på 6 år kan lige netop udføre to armstrækninger på gulvet med strakt krop. I en styrketræningsmaskine kan han med 3 vægtklodsers belastning udføre lige netop 12 gentagelser. De to armstrækninger på gulvet svarer til ca. 95 % af max, dvs. højintensiv styrketræning, mens træningen i maskine svarer til ca. 70 % af max, hvilket er indenfor anbefalingerne for aldersgruppen. Nu tager Ole absolut ikke skade af de to armstrækninger på gulvet (ligesom han heller ikke tager skade af at sætte 4 vægtklodser på styrketræningsmaskinen for lige at prøve, om han kan løfte det!), men som regelmæssig træningsform er så intensiv styrketræning (95 % af max) hverken effektiv eller anbefalelsesværdig før overgangen til senior.

Eksempel: Eksplosiv styrketræning af krop og slagarm

I badminton hører muskelaktivitet og koordination sammen. Koordination omfatter både kropsstabilitet, ”kropsbalance” og den ønskede bevægelse (teknik). Derfor skal styrketræning, så vidt det overhovedet er muligt, foregå i øvelser, som stiller krav til kropsstabilitet, balance og/ eller at koordinere bevægelserne korrekt (fx elementer af badmintonbevægelser) – dvs. frie vægte, øvelser på bold, aktiv brug af egen krop mv.

Af primært de samme grunde er øvelser for isolerede muskelgrupper (fx biceps curl og triceps curl) ikke særlig anvendelige. Det er også spild af tid, fx erstatter bænkpres både triceps curl og peck deck (brystmuskel) plus træner koordination!

Der er dog nogle specifikke sammenhænge, hvor isolerede øvelser og styrede bevægelser er 100 % relevante, fx ved genoptræning og individuelle ”problemområder”.

Sørg for, at bevægeligheden er i orden (= ”normal” bevægelighed) før styrkeøvelser, som forudsætter en vis bevægelighed, introduceres. Fx sætter for korte haser klare begrænsninger på at træne squat.

Badminton er en idrætsgren, hvor hele kroppen så at sige arbejder eksplosivt. Derfor skal hele kroppen også forberedes på og trænes i de eksplosive bevægelser for at opnå skadesforebyggende og præstationsfremmende træningseffekter.

Bug- og rygmuskler skal overføre benenes eksplosive afsæt og retningsskift til resten af kroppen – det stiller krav til kropsmuskulaturens eksplosive kvaliteter.

At kunne ligge på ryggen med hælene 2 cm over gulvet i 20 minutter er ligegyldigt i denne sammenhæng!

På samme måde skal bug- og rygmusklerne kunne danne en stabil og sikker basis for slagbevægelserne i både pressede og upressede situationer. I smash indgår bugmusklerne samtidigt med et eksplosivt træk som led i slagbevægelsen – også dette stiller krav til kropsmuskulaturens eksplosive kvaliteter.

Elastikøvelser er meget brugt til træning af skulder.

Det er en god basis men slet ikke nok til at styrke en badmintonspillers skulder, hvor selv et almindeligt clear kræver en styrkeudvikling, som er større og meget mere eksplosiv end elastikøvelsers! Elastikøvelser har også andre ulemper: Det er svært at styre belastningen – hvor stram er elastikken? Elastikken giver ofte en trækretning, som er unaturlig for en given bevægelse, fx et badmintonslag. Endelig er belastningsforløbet i elastiktræning ”omvendt” af et badmintonslag: Ved elastiktræning er belastningen er størst til sidst i bevægelsen, hvor elastikken er strammest – i slagbevægelsen giver den indledende forspændingsbevægelse langt den største belastning. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at elastiktræning er relevant tidligt i et genoptræningsforløb og til udholdenhedsdelen af skadesforebyggende træning.

Bindevævsstrukturerne i led og muskler skal udvikles før muskelstyrken. Det forudsætter en planlægning, hvor styrketræningen i de unge år starter med lav intensitet, og gradvist intensiveres derfra. Samme princip gælder i øvrigt for alle, som starter på styrketræning.

Træningen af kropsstammen skal altid være en vigtig del af styrketræningen.

Kropsstyrke og -stabilitet skal i startfasen/de yngste år prioriteres højere end træning af arme og ben. KropsstamFysisk træning

37

3.4.5 SPÆNDSTIGHED OG POWER Det er vigtigt at betragte og træne muskelstyrke, spændstighed og power samt badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke i sammenhæng – faktisk er det tre sider af samme sag: - at være stærk kræver træning af både muskler og koordination (kropsbalance og teknik - se ovenfor) - at være spændstig eller eksplosiv kræver både stor muskelstyrke, god koordination (kropsbalance og teknik) samt eksplosivitet (samtidig og effektiv aktivering af så mange muskelfibre som muligt) – og det er også et spørgsmål om koordination - at være hurtig på en badmintonbane eller have stor slagstyrke kræver både stor muskelstyrke, høj eksplosivitet og god koordination/teknik. (Dette er kun den fysiske del – dertil kommer naturligvis evnen til at læse spillet) Nogle eksempler: Man kan godt træne spændstighed uden af have trænet muskelstyrke og opnå en vis fremgang, men optimalt bliver det på ingen måde.

Man kan heller ikke forvente markant øget slagstyrke som følge af smashtræning uden et højt og/eller forbedret styrkeniveau i slagarmen.

Styrketræning alene giver sjældent en mærkbar fremgang i hurtighed eller slagstyrke.

Formål med træning af spændstighed og power er med andre ord at kunne udvikle stor kraft på kortest mulig tid – i teknisk rigtige og kontrollerede bevægelser.

Brug disse mange variationsmuligheder til konstant at holde spillerens fokus på teknikken: Afsæts- /kasterytme, eksplosivitet, kropsholdning, afsæts- /kasteteknik og balance.

Teknikken og pædagogikken i måden spændstighed og power trænes på er afgørende! Spillerne skal have et billede af den rigtige teknik, og allerede fra starten af spændst- og powertræningen prøve at fange (eller skabe) den rigtige kropsfornemmelse og følelse af forspænding, rytme, eksplosiv kraftudvikling i musklerne, den rigtige rytme – både for kaste-gribe bevægelser, slagbevægelser, sprint, spring, afsæt mv.

3.4.6 BADMINTONSPECIFIK HURTIGHED OG SLAGSTYRKE

Træning af badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke ligger i direkte forlængelse af træning af spændstighed og power.

Træningsprincipperne er de samme, blot skal teknikken være så identisk med den korrekte badmintonteknik som muligt.

Det er vigtigt, at spillerne er 100 % bevidste om og fokuserede på at tage den særlige rytme og kropsfornemmelse fra spændst- og powertræningen med ind i træning af den badmintonspecifikke hurtighed og slagstyrke.

Nøgleområder vil typisk være: rytmeskift op ved alle afsæt, føddernes kraftige tryk mod gulvet, lavt tyngdepunkt før afsæt, slagbevægelse med afslappet modbevægelse, hård konstant acceleration frem/op mod bolden, osv.

I praksis viser det sig desværre, at det vigtigste også er det sværeste: at kunne slå lige så hårdt eller bevæge sig ligeså hurtigt når der kommer bold med i øvelserne, som under træningen uden bold. Forudsætningen for at lykkes er, at al funktionel styrketræning, træning af spændstighed og power samt den badmintonspecifikke træning uden bold er gennemført med helt korrekt teknik.

I badminton skal både ben og arme/overkrop trænes og tilmed i mange forskellige bevægelser: Arme/overkrop - i fremadgående forhånds-/kastebevægelse samt bag udgående baghånds-/kastebevægelse – begge bevægelsestyper gerne i mange forskellige retninger(vandret, opad, skråt opad, sidelæns mv.).

Benene som - afsæt i alle retninger (fremad, bagud, sidelæns, lodret, skråt opad mv.)

- både som ét- og tobens afsæt - med forskellige knævinkler - afsæt fra stående start, i medløb og i modløb.

38

BATK

Forløb med stigende sværhedsgrad er vigtige, fx: skyggeøvelser uden bold - enkle slagøvelser med få slag/bevægelser – træning i kontrollerede spilsituationer – spilsituationer med realistiske valgmuligheder – spilsituationer med taktiske elementer. Hvis sekvensen gentages flere gange, vil den enkelte spillers teknik og/eller hastighed typisk bryde sammen på det samme niveau hver gang. Spilleren kan så med fordel gennemføre øvelser skiftevis under og over dette niveau i en periode. Når det højere niveau så mestres, flyttes niveauet en gang op.

Fysisk træning

39

3.5 BATK ANBEFALINGER Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Rækkefølgen af de kritiske perioder ligger ret fast, men det tidsmæssige forløb kan være meget forskelligt. Af praktiske årsager er de aldersrelaterede anbefalinger samlet i aldersgrupper, men det er meget vigtigt at være opmærksom på den enkelte spillers fysiologiske udviklingstrin, således at træning, krav, forventninger, indplacering på træningshold mv. kan indpasses derefter.

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 Hovedformålet i denne periode er at udnytte de ”åbne motoriske vinduer” ved at arbejde med ”sportens ABC”, ”kroppens ABC” og den ”fysiske ABC”.

Det er afgørende vigtigt, at spillerne i denne periode bliver helt fortrolige med sekvensen forspænding-afvikling: en modbevægelse (= forspænding gennem en eccentrisk muskelkontraktion) som går direkte over i bevægelsen ”den rigtige vej” (koncentrisk muskelkontraktion) - hvordan det føles i kroppen, den rigtige rytme og timing i forhold til kroppens bevægelse og timing i forhold til ting, som bevæger sig. Det er fundamentet for alle effektive og velkoordinerede teknikker, herunder slagteknik og benarbejdsteknik – og dermed også fundamentet for al fremtidig tekniktræning!

Sportens, kroppens og den fysiske ABC har fokus på de helt grundlæggende bevægelser: Kroppens ABC: Behændighed, balance, kropsstabilitet, koordination.

Sportens ABC: Løbe, springe, kaste, gribe, sparke, og andre generelle sportsfærdigheder.

Fysikkens ABC: Hurtighed (1-5 sekunders sprint og lignende), styrke, bevægelighed og udholdenhed – dvs. de ”fysisk/fysiologiske elementer i Sportens ABC”.

Eksempler på træning i Sportens og Kroppens ABC: Øvelserne skal udfordre kroppen i alle de rummelige planer: op/ned, side/side, frem/tilbage, rotationer, accelerationer – og tilmed i alle tænkelige kombinationer.

Sprints, spring, ribber, kolbøtter, spark, sjippe, gå op til håndstand, kaste bold til sig selv og gribe bolden foran og bagom kroppen m.m. listen er utrolig lang, spændende og udfordrende.

Ud over det dominerende motoriske element, har mange af øvelserne også et element af spændstighedstræning. Ved at øge tempo og kraft i øvelserne efterhånden som de kan udføres med sikker og korrekt teknik, bliver det samtidig alsidig spændstighedstræning.

Kroppen skal også forberedes til den træning, der bliver vigtig i den næste periode. Kroppens bevægeapparat dvs. bindevævsstrukturer, knogler og muskler skal styrkes. Det er vigtigt at komme hele kroppen rundt, samt at have fokus på ”individuelle problemområder”.

40

BATK

I denne sammenhæng er det vigtigt at introducere styrketræning – eller måske rettere ”styrketræningslignende” træning. Fokus på træning med egen kropsvægt og simple redskaber, og med lav intensitet.

Eksempler på styrke- og koordinationstræning for de yngste: Brug kropsvægten til mavebøjninger, rygbøjninger, armstrækninger mv.

Lege, fx hvor spillerne prøver at bryde hinanden ud af balance (”tryk mod gulvet”). Hjælp spillerne til at finde de mest stabile ”tricks” via knævinkler, kropshældninger, fodplaceringer mv.

Hinkeøvelser, hvor spillerne hinker med forskellige knævinkler – vær obs. på koordinationen omkring knæleddet.

Træneren kan fx skubbe spilleren ud af balance – hvor mange (få!) hink tager det spilleren at finde balancen igen?

De samme skubbe- og hinkelege kan udføres på banen med badmintonlignende mønstre: – tryk frem fra baglinien som efter en saksning, hop på stedet i spillecentrum, og når makkeren skubber mod spilleren, trykker vedkommende væk fra spillecentrum.

Der er mulighed for smil på læben, samtidig med at koordination og styrke trænes effektivt!

Man skal sikre og fastholde normal bevægelighed, og udføre grundlæggende bevægelighedstræning med statiske stræk.

Ofte kan man udnytte, at mange fysiske øvelser har indbygget et vist element af udspænding, fx ”rygbøjninger” (hvor bugmusklerne udspændes) og ”armsving” (i flere positioner nås skulderens bevægegrænse naturligt).

Aerob træningseffekt opnås gennem aktiviteter med andre hovedformål. For eksempel legeaktiviteter, anden fysisk aktivitet og andre sportsgrene.

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke trænes gennem den badmintontekniske træning. Først og fremmest ved at indarbejde de rigtige teknikker, men også ved at spillerne i mange situationer helt spontant udfører teknikkerne så hurtigt og kraftfuldt, som de kan. Helt grundlæggende for at indarbejde de rigtige badmintonteknikker er, at spillerne får indbygget den sammen instinktive fornemmelse for sekvensen forspænding-afvikling i deres badmintonbevægelser, som spillerne træner via Sportens ABC og Fysikkens ABC.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 Hovedformålet i denne periode er træning af badmintonteknik, og den fysiske træning skal være med til at sikre en bred og solid motorisk-fysisk basis for tekniktræningen! Samtidig skal spillerne forberedes til at kunne træne mere målrettet i næste aldersgruppe, hvor blandt andet en mere målrettet styrketræning er vigtig.

Denne ”træningsforberedelse” sikres ved at udføre styrketræning med lav intensitet. Belastning via egen kropsvægt, makkerøvelser, diverse redskaber og vægte.

Ved siden af den fortsatte grundlæggende træning af Kroppens ABC, så skal der mere fokus på de fysiske elementer i Sportens ABC og de mange bevægeformer – også kaldet Fysikkens ABC. Det gøres ved at arbejde med spring, afsæt (hink, hop mv.) og korte sprint, i så mange forskellige retninger, kombinationer og sammenhænge som muligt. Vær (som altid!) opmærksom på den tekniske udførelse, både afsæt (ledvinkler, forspænding, timing mv.) og kropsholdning / balance. For badminton er det særlig vigtigt at arbejde med afsæt i alle retninger og med udgangspunkt i lavt tyngdepunkt og ”glidende bevægelser”.

Den aerobe træning skal introduceres blandt andet som ”træningsforberedelse” til næste periode. Sidst i perioden U13 bliver funktionel konditionstræning vigtig fx gennem spil og fysisk udfordrende slagøvelser. Den målrettede aerobe træning i U13 suppleres (forhåbentlig!) af de mange andre fysiske aktiviteter, spillerne gennemfører ved siden af badmintontræningen.

Fortsat opmærksomhed på at fastholde normal bevægelighed gennem regelmæssig udspænding og fokus på individuelle problemområder.

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke trænes fortsat med udgangspunkt i den tekniske træning. På dette udviklingstrin er de grundlæggende teknikker så automatiserede, at spillerne kan udfordres med at skulle udføre udvalgte slag- og benarbejdsteknikker så hurtigt og kraftfuldt, som muligt.

Pubertet / 13-15 år / U15 I denne periode ændrer den fysiske træning karakter og begynder nu at blive mere badmintonspecifik. Samtidig øges mængden og intensiteten af den fysiske træning.

Når spillerne når op i den sidste del af U13, er det vigtigt, at kroppen både perifert (først og fremmest led, muskler og ledbånd) og centralt (hjerte, kredsløb mv.) er klar til den målrettede fysiske træning i næste periode.

Bevægelighedstræningen har stadig fokus på normal bevægelighed, men badmintonrelaterede problemstillinger indgår nu også. Det anbefales at optræne en let forøget bevægelighed i hasemusklerne, samt at være særlig opmærksom på at fastholde bevægeligheden omkring hofteleddene.

– men nu suppleres der med badmintonspecifikke øvelser for benarbejde, skulder og slagarm.

Med introduktion af frie vægte åbnes muligheden for en nærmest uendelig række af forskellige styrkeøvelser. Nogle involverer få og andre mange muskelgrupper ad gangen.

Styrketræning med henblik på badminton skal i størst muligt omfang baseres på øvelser, som aktiverer mange muskelgrupper ad gangen.

Den aerobe træning er vigtig, og nu skal egentlig konditræning introduceres ad flere veje; både som formel træning fx løbetræning og som funktionel træning fx via slagøvelser med tilstrækkelig høj intensitet.

Træning af spændstighed og power udvikler sig i forlængelse af den tidligere periodes Fysikkens ABC, ved at gå over i decideret springtræning – plyometrisk træning – men med lav belastning. Plyometrisk træning er pr. definition træning med maksimal intensitet, men belastningen på kroppen kan og skal styres; dels ved at starte med få springserier og bygge det op derfra og dels ved at vælge øvelser med gradvist stigende belastning: Først fokus primært på vandrette afsæt, senere gradvis introduktion af øvelser med nedspring.

NB: Den ”klassiske” plyometriske træning med markante nedspring og voldsom excentrisk forspænding hører næste periode til.

Træningen sker i formelle springøvelser udenfor banen.

Det er vigtigt, at mange af de formelle springøvelser gøres badmintonlignende mht. ledvinkler, retningsskift, forlæns – baglæns mv., 1 – 2 ben osv. Der er utallige muligheder.

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke trænes både med og uden bold – og meget gerne lige efter hinanden så kraft, hurtighed og den korrekte teknik fra skyggeøvelserne så at sige kan ”trækkes med over” i øvelserne med bold. Øvelserne med bold skal være simple, dvs. få forskellige teknikker i hver øvelse. Træn kun 100 % automatiserede teknikker og som udgangspunkt ingen eller få valgmuligheder. Træningen kan også lægges ind i mere komplicerede slagøvelser, hvor man fx aftaler, at ”når en bestemt situation opstår skal en bestemt bevægelse udføres med maksimal kraft / hastighed.”

Det er stadig vigtigt at være opmærksom på, at selvom om det skal gå stærkere og stærkere, så skal det stadig også være teknisk korrekt!

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Styrketræningen fortsætter og stadig med egen kropsvægt, styrkeredskaber og styrketræningsmaskiner. Men teknisk træning med frie vægte bliver vigtig.

Intensiteten stiger fra lav til middel, fra 10-15 repetitioner til 8-15. Dvs. færre gentagelser men højere belastning.

Der er stadig fokus på at komme hele kroppen rundt

Hovedoverskriften for denne periode er ”Optimering af maskinen” - og samtidig udvikling af de tekniske, taktiske og mentale elementer. Spillerens fysiske og mentale udvikling gennem puberteten og den målrettede træning giver nye, andre og meget større muligheder for at udnytte de tekniske og taktiske færdigheder. Det er væsentligt også »

Fysisk træning

41

» i den fysiske træning at tilpasse disse færdigheder til de nye muligheder, som den forbedrede fysisk giver.

Bevægelighedstræningen skal stadigvæk holde fokus på at fastholde normal bevægelighed. Bevægeligheden i haser og hofteled er stadig vigtig, og erfaringsmæssigt er det nødvendigt for de fleste piger og næsten alle drenge konstant at arbejde med bevægeligheden.

Statisk udspænding er stadig en vigtig udspændingsmetode, men spillerne er nu modne nok til at arbejde med makkerstræk, ballistisk stræk (rolige, rytmiske bevægelser omkring leddets yderpositioner) og PNF-metoden (5-10 sekunders statisk stræk i yderpositionen, 5-8 sekunders statisk kontraktion i yderpositionen, 5-10 sekunders stræk gentaget 2-4 gange).

Den aerobe komponent er vigtig. Funktionel aerob træning fx slagøvelser er den vigtigste træningsform for både U17 og U19. Særlig i den sidste del af perioden er der fokus på formel aerob træning, primært løb (skov, løbebånd, stisystemer, veje) og cykling (landevej, mountain bike, spinning), men mange andre former er relevante.

Midt i perioden introduceres power træning eller eksplosiv styrketræning. Det udføres med lavere belastning og fokus på eksplosiv udførelse. Nogle øvelser kan med fordel udføres med en lille modbevægelse, som øger træningseffekten, men samtidig er belastende for kroppen.

Denne træningsform danner en naturlig forbindelse til den plyometriske træning.

Speed og power trænes fortrinsvis gennem plyometriske øvelser. Disse øvelser gøres gradvist mere intensive.

Træningen skal stadig være både formel og funktionel. Det giver mulighed for at fastholde de rigtige afsætsteknikker, selv om intensiteten stiger, samtidig med at de badmintonlignende bevægelser også trænes.

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke trænes i forlængelse af spændstighed og power, både med hensyn til teknik, hastighed og kraftudvikling. Træningen udføres via slagøvelser og badmintonlignende fysiske øvelser fx med tungere ketsjere. Teknikken skal iagttages nøje og være 100 % i orden! Er den ikke det, må øvelsen ændres – eller teknikken justeres og/eller yderligere automatiseres ved lidt lavere hastigheder.

Dette element – den teknisk korrekte udførelse – er HELT afgørende!

Badmintonspecifik hurtighed og slagstyrke er på mange måder slutmålet for træning af teknik, styrke og spændstighed.

Ikke-optimal slag- og benarbejdsteknik fører til dårligere præstationer og væsentlig forøget skadesrisiko.

Ekempel på teknisk sammenhæng mellem forskellige aktiviteter: Anaerob træning starter i denne periode. Introduceres gradvist, men optræder dog først i sidste del af perioden som en ”mærkbar” og målrettet træningsform. Anaerobe sekundære træningseffekter optræder dog i forbindelse med den aerobe træning.

Anaerob træning gennemføres som funktionel træning, typisk slagøvelser med mulighed for meget høj intensitet og tilstrækkelig lange sammenhængende arbejdsperioder.

Styrketræning bliver nu en væsentlig del. Hovedvægten er på brug af frie vægte!

Med tidligere perioders styrketræning som fundament er hovedvægten nu på styrkeøgning, og sidst i perioden også på muskeltilvækst, afhængig af individuelle behov. Intensiteten i styrketræningen øges, og der arbejdes nu med færre gentagelser, helt ned til 6 gentagelser pr. sæt.

42

BATK

I alle afsæt er det vigtigt, at knæet styrer lige op-ned, dvs. knæet bevæger sig ”lige frem i retning hen over tæerne” – kalveknæ under afsæt er eksempelvis forbundet med stærkt forøget risiko for både akutte skader og overbelastningsskader for knæene. Spilleren skal kunne styre knæene 100 % korrekt uanset hvilken sammenhæng, knæbøjningen indgår i: Tag-fat lege i U9, teknisk træning af stemskridt, squat med vægtstang, badmintonlignende springserier ned gennem hallen, springtræning på kasser, afsæt-landing-afsæt ved hopsmash, osv. Korrekt teknik omkring knæet i én øvelse er med til at understøtte korrekt teknik i andre sammenhænge.

Vær opmærksom på, at den korrekte teknik ”er i fare”, når kravet til styrkeudviklingen øges, når hastigheden øges, når teknikken ændres lidt fx ved dybere knæbøjning eller når ”noget forstyrrer” fx ved finter eller øvelser med valgfrihed.

DET ER MEGET VIGTIGT AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ DEN ENKELTE SPILLERS FYSIOLOGISKE UDVIKLINGSTRIN, SÅLEDES AT TRÆNING, KRAV, FORVENTNINGER, INDPLACERING PÅ TRÆNINGSHOLD MV. KAN INDPASSES DEREFTER.

Fysisk træning

43

3.6 DETALJEREDE TRÆNINGSANBEFALINGER - OVERSIGT OVER BATK'S ANBEFALINGER FOR DE FYSISKE TRÆNINGSFORMER

3.6.1 BEVÆGELIGHEDSTRÆNING

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Fokus på normal bevægelighed for hele kroppen gennem statisk udspænding.

Dynamiske udspændingsøvelser indgår som opvarmning til træning og kamp.

Vedligehold normal bevægelighed plus ”sikkerhedsmargin” i haserne.

Udspænding indgår i opvarmning og efter træning.

Opbyg og vedligehold normal bevægelighed gennem statisk udspænding.

Vedligehold normal bevægelighed gennem statisk udspænding.

Dog anbefales det at optræne en let forøget bevægelig i hasemusklerne.

Udnyt de indbyggede elementer af udspænding, som er i mange fysiske aktiviteter.

Vær opmærksom på, at når vækstspurten starter, kan det ændre både den generelle bevægelighed og balancen i bevægeligheden. Denne balance bør genoprettes via specifikke udspændingsprogrammer.

Vær opmærksom på, at mange badmintonspillere udvikler nedsat bevægelighed omkring hofteleddene generelt og hoftens indadrotatorer i særdeleshed. Gør omhyggelig udspænding omkring hofteleddet til del af udspændingsrutinerne.

Slagarmens rotatorer omkring skulderleddet kan udvikle både nedsat og forøget bevægelighed afhængig af den individuelle slagteknik. Kontakt fysioterapeut hvis man konstaterer markant forskel i bevægelighed på højre og venstre side.

44

BATK

Den statiske træningsform kan suppleres med makkerøvelser og ballistiske øvelser.

Den stadig mere omfattende og intensive badmintontræning giver mange spillere nedsat bevægelighed over et eller flere led – eller helt generelt. Udfør målrettet bevægelighedstræning for at opretholde normal bevægelighed.

Vær stadig særlig opmærksom på hofte- og skulderled (se U15).

3.6.2 AEROB TRÆNING

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Trænes gennem andre aktiviteter og fysiske lege med intervalkarakter.

Målrettet aerob træning starter når pigerne er 10 år og drengene er 12 år. (svarer til, når vækstspurten starter – NB: Store individuelle forskelle!)

Øges gradvist U13 → U15 Slagøvelser 10-40 sek. og middel til høj intensitet.

Målrettet formel aerob træning starter når pigerne er 15 år og drengene er 16 år.

Slagøvelser med arbejdsintervaller 10-40 sek. og middel intensitet.

Løb, cykling mv. kan indgå i 3-10 min. intervalform med lav til middel intensitet.Disse formelle træningsformer kan og bør anvendes i nødvendigt omfang for at aflaste benene – især knæene, som er sårbare i puberteten.

Træningslege med intervalkarakter.

Slagøvelser og intervaltræning (fx løb) 40-120 sek. og middel intensitet.

Intervaltræning: Kort 10-40 sek., mellem 40-120 sek., lang 3-6 min. Med middel og høj intensitet.

Løb, slagøvelser, tekniske/ taktiske øvelser og andet (fx mountain bike, spinning mv.)

Formelle træningsformer kan og bør anvendes i nødvendigt omfang for at aflaste benene.

3.6.3 ANAEROB TRÆNING

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Målrettet anaerob træning skal undgås.

Målrettet anaerob træning skal undgås.

Ingen målrettet anaerob træning.

Aktiviteter med en markant anaerob komponent kan kun accepteres i korte perioder og som en naturlig del af lystbetonede legeaktiviteter.

Aktiviteter med en markant anaerob komponent kan kun accepteres i korte perioder og som en naturlig del af lystbetonede legeaktiviteter eller badminton/slagøvelser med andet primært formål.

En moderat anaerob træningseffekt accepteres som led i slagtræning og teknisk træning af 100 % automatiserede teknikker (typisk benarbejdsteknikker).

Planlagt anaerob træning starter roligt op, når pigerne er 15 år og drengene er 16 år (U17) og bliver målrettet i U19.

Udføres som slagøvelser, badmintonspil og som del af teknisk træning af 100 % automatiserede teknikker.

Udføres som meget intensive 30-120 sekunders intervaller med pauser 1-3 gange arbejdsperioden.

Fysisk træning

45

3.6.4 STYRKETRÆNING

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Udføres typisk som en del af opvarmningen og kombineres med generel koordinativ / teknisk træning.

Først i perioden styrketræning med brug af egen kropsvægt og redskaber som fx swiss ball, medicinbold og elastikker.

Styrketræning med brug af egen kropsvægt, redskaber, styrketræningsredskaber eller styrketræningsmaskiner.

Styrketræning med hovedvægt på brug af frie vægte, men også af egen kropsvægt, styrketræningsredskaber og maskiner.

Udføres med brug af egen og/eller evt. partners kropsvægt. ”Legeredskaber” og simple styrkeredskaber kan indgå.

Fokus på træning af kropsstammen, ben og arme med enkle og gerne legebetonede øvelser.

Teknisk simple og sikre øvelser med frie vægte introduceres.

Fokus på træning af kropsstammen, ben og arme med enkle og gerne legebetonede øvelser.

Benøvelserne bør udføres, så de understøtter indlæringen af benarbejdsteknik.

1-2 gange pr. uge, 1 sæt, 12-20 reps og max 12 øvelser.

Sidst i perioden introduceres træning med egentligt styrketræningsudstyr.

2 gange pr. uge, 1-2 sæt, 10-15 reps og max 12 øvelser.

Fokus på generel ”hele kroppen rundt”-styrketræning suppleret med få badmintonspecifikke øvelser for skulder og slagarm.

Teknisk træning med lav belastning i fx squat og frivend som forberedelse til fremtidig styrketræning.

2 gange pr. uge, 2-3 sæt og ca. 12 øvelser. I starten af perioden 10-15 reps.

1 år efter PHV – typisk når pigerne er 13 år og drengene er 15 år – øges belastningen til 8-15 reps.

NB: Store individuelle variationer i 1 år efter PHV: Piger 11-15 år, drenge 13-17 år.

46

BATK

Fokus på primært øget styrke og sekundært øget muskelmasse.

Generel styrketræning for hele kroppen kombineres med badmintonspecifikke øvelser for skulder, slagarm, krop og ben.

Styrketræningen periodiseres og udføres inden for rammerne af 1-3 gange pr. uge, 8-15 reps, 2-5 sæt og 8-15 øvelser.

Efter afslutningen på vækstspurten – typisk når pigerne er 15 år og drengene er 16 år øges belastningen til 6-15 reps.

NB: Store individuelle variationer i afslutning på vækstspurt: Piger 13-16 år, drenge 14-17 år.

Eksplosiv styrketræning introduceres midt i perioden.

3.6.5 SPÆNDSTIGHED OG POWER

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Trænes gennem legebetonede øvelser fx i forbindelse med opvarmnings – eller andre sportsaktiviteter.

Generelle øvelser: Mange forskellige variationer og kombinationer af hop, spring, hink mv. i forbindelse med opvarmning samt diverse lege og aktiviteter. Dvs. øvelser fra både ”sportens ABC” og ”fysikkens ABC”.

Badmintonrelaterede øvelser af stadig højere slag- og benarbejdsteknisk sværhedsgrad.

Badmintonrelaterede øvelser af stadig højere teknisk sværhedsgrad.

Brug øvelser fra ”kroppens ABC” for at sikre alsidig og varierende træning.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse herunder også generel krops- og ledstabilitet.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse herunder også generel krops- og ledstabilitet.

Badmintonrelaterede øvelser: Trænes gennem øvelser for benarbejdsog slagteknik, hvor der er fokus på meget højt eller højest mulige tempo med teknisk korrekt udførelse.

3.6.3 ANAEROB TRÆNING

Høj til maksimal intensitet, korte arbejdsperioder 6-10 sek./6-10 afsæt eller kastebevægelser, lange pauser 30-60 sek. og få arbejdsperioder 2-10.

Maksimalt 2 gange pr. uge.

Introduktion af lavintensiv plyometrisk træning fx sjipning og hop op ad trapper. Stor variation vigtig!

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse herunder også generel kropsog ledstabilitet.

Maksimal intensitet,

Generelle lavintensive plyometriske øvelser.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse herunder også generel kropsog ledstabilitet.

Maksimal intensitet, korte arbejdsperioder 6-10 sek./8-15 afsæt eller kastebevægelser, lange pauser 30-60 sek. og få

korte arbejdsperioder 6-10 sek./8-12 afsæt eller kastebevægelser, lange pauser 30-60 sek. og få arbejdsperioder 4-12.

Maksimalt 2 gange pr. uge.

arbejdsperioder 6-15 sek.

Maksimalt 2 gange pr. uge.

Maximalt 100 plyometriske afsæt efter stor ecc. forspænding pr. uge!

U19: maksimalt op til 150 højintensive plyometriske afsæt pr. uge.

U17: maksimalt op til 75 højintensive plyometriske afsæt pr. uge

Fysisk træning

47

3.6.6 BADMINTONSPECIFIK HURTIGHED OG SLAGSTYRKE

BadmINTRO 5-8 år -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

Pubertet 13-15 år U15

Efter pubertet 15-18 år U17-U19

Hurtighed og slagstyrke forbedres gennem kombinationen af slag- og benarbejdsteknisk træning samt den grundmotoriske træning ”Kroppens ABC”, hvor afsæt, hop og spring i alle retninger indgår.

Slag- og benarbejdsteknisk træning vigtigste element i denne træningsform.

Slag- og benarbejdsteknisk træning vigtigt element i denne træningsform.

Teknisk fokus på at integrere spillernes stadigt stigende fysiske kvaliteter i slag- og benarbejdsteknikkerne.

Funktionelle øvelser som fx skyggeslag, skyggebadminton og pegeøvelser.

Funktionelle øvelser som skyggeslag, skyggebadminton og pegeøvelser.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse herunder også generel kropsog ledstabilitet.

Sidst i perioden, men kun for 100 % automatiserede teknikker, kan meget simple slagøvelser med

Simple slagøvelser med 100 % automatiserede teknikker, og maximalt 3 benarbejdsteknikker i samme øvelse, evt. med

bold indgå.

valgmuligheder.

Enkle og let overskuelige øvelser: Maximalt 3 forskellige benarbejdsteknikker eller 1 slagteknik i samme øvelse/sekvens.

Fokus på horisontale afsæt.

Gå til ”tempo-teknik grænsen”: Udføres i højest mulige tempo, hvor teknikken samtidig er korrekt.

Træn ofte teknik og hurtighed/slagstyrke i direkte sammenhæng for at opnå overførselsværdi.

5-10 sekunders arbejde/ og 30-60 sekunders pause.

48

BATK

Træning med squashketsjer indtil ”tempo-teknik grænsen”.

Træn ofte teknik, spændstighed og hurtighed/ slagstyrke i direkte sammenhæng for at opnå overførselsværdi.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse.

5-10 sekunders arbejde og 30-60 sekunders pause.

Funktionelle øvelser med valgmuligheder og finter.

Slagøvelser med og uden valgmuligheder.

Fokus på både horisontale og vertikale afsæt.

Træn teknik og spændstighed i direkte sammenhæng med hurtighed/slagstyrke at opnå overførselsværdi.

Sidst i perioden kan funktionel styrketræning også trænes i direkte sammenhæng med hurtighed/ slagstyrke.

Altid fokus på korrekt teknisk udførelse.

5-15 sekunders arbejde og 30-60 sekunders pause.

Det er muligt at arbejde i længere perioder, hvis der i øvelsen er indlagt en arbejd/pause struktur, fx 10 sekunders arbejde og 10 sekunders pause i en maksimalt 3 minutters periode – dog aldrig længere end maksimalt udførelsestempo kan opretholdes.

Som det er nævnt flere gange, er det vigtigt at skabe en glidende overgang og klar sammenhæng mellem de forskellige træningsformer. Ikke blot mellem de forskellige fysiske træningsformer, men også mellem fysisk træning og teknisk, taktisk og mentale elementer i spillet. Så når spilleren fx styrketræner, er der en række øvelser (måske endda de fleste), hvor spilleren hele tiden bør være bevidst om de direkte forbindelser, øvelsen har til elementer i spillet på banen.

Princippet kan illustreres med dette skema, hvor der også er medtaget øvelser, som naturligt leder op til og følger efter øvelserne i eksemplet:

Eksempel på sammenhæng og løbende overgang mellem træningsformer: Hvis en spiller eksempelvis træner forhåndsbevægelsen med en håndvægt på 8 kilo, skal spilleren ud over det styrkemæssige samtidig fokusere på at lave en sikker og teknisk korrekt forhåndsbevægelse. Så bygger spilleren eventuelt videre på øvelsen med en lettere håndvægt og lidt højere tempo i bevægelsen. Stadig med korrekt slagteknik. Og spilleren kan så gå videre med tennisketsjer, squashketsjer og stadig hurtigere bevægelser for at slutte med badmintonketsjer. Her har man så den gradvise overgang fra styrketræning over spændstighed og power til badmintonspecifik hurtighed.

Øvelse

Formål med øvelsen

Vigtigt teknisk fokus for at øvelsen kører godt

Eksempel på bevidsthed om øvelsens direkte relation til badminton

1

Træk til nakke

Styrke

Kontrol af skulderbælte

”Kun spænding/hævede skuldre når der er brug for det”

2

Skulderrotation i cable cross

Styrke

Kontrol af overarmsrotation i skulderled

”Bevidsthed omkring skulder/rotation ved slag”

”Albue frem/op og kraft i indadrotationen”

3

Forhåndsbevægelse med tung håndvægt

Styrke

Forhåndslignende bevægelse og præcis kontrol af skulderrotationen

4

Forhåndsbevægelse med let håndvægt

Eksplosiv styrke

Forhåndslignende bevægelse – kontrolleret forspænding

”Albue frem/op og acceleration i indadrotationen”

5

Slagbevægelse med tennisketsjer

Power

Forhåndslignende bevægelse. Korrekt slagrytme

”Afslappet modbevægelse og kraftfuld acceleration frem/op mod bolden”

6

Slagbevægelse med squashketsjer

Slagstyrke

Korrekt bevægelse i og timing af skulder-/ underarmsrotation

”Konstant accelereret bevægelse til maks. hastighed præcist i træfpunkt”

7

Slagbevægelse med badmintonketsjer

Slagstyrke

100 % korrekt slagteknik

”Afspændt men stadig maks. slagstyrke”

8

Slagbevægelse med let badmintonketsjer fx uden strenge og med halvt hoved

Slagstyrke og ”omprogrammering/ optimering” af nervesystemets ”slagprogram”

100 % korrekt slagbevægelse men med ”komprimeret” timing

”Bryd hastighedsbarrieren – overspeed”

Fysisk træning

49

EN TALENTUDVIKLINGSCHEFS DRØM... ”DET ER MIN STORE DRØM, AT DET FYSISKE TRÆNINGSUDSTYR ER PLACERET LIGE VED SIDEN AF BANEN, SÅ MAN EKSEMPELVIS KAN GENNEMFØRE TUNG STYRKETRÆNING, EKSPLOSIV STYRKETRÆNING, SPÆNDSTIGHEDSTRÆNING OG 100 % ”NATURTRO” BADMINTONTRÆNING I DIREKTE SAMMENHÆNG, OG I DE KOMBINATIONER, MAN MÅTTE ØNSKE”.

Badminton Danmarks Talentudviklingschef Bo Ømosegaard

3.7 METODISKE ANBEFALINGER

>

> De eksplosive træningselementer bør placeres først i

>

>

50

træningen. Generelt gælder det, at jo mere intensiv øvelsen er, des tidligere skal øvelsen ligge i dagens træningsforløb. Spændstighed, power og badmintonspecifik træning skal derfor også ligge først på træningen!

Styrketræning kan man i princippet udføre, hvornår det skal være i løbet af træningen. Man skal være bevidst om, at et intensiv styrketræningspas kan mindske effekten af den efterfølgende træning på grund af træthed. Men til og med U13 kan man i reglen uden problemer gennemføre styrketræningen både i forbindelse med opvarmningen, i løbet af træningen eller bagefter. Men når man kommer op i U17 og U19, skal styrketræningen på grund af intensitet og omfang helst være en selvstændig træningsenhed for at sikre høj træningskvalitet.

Aerob træning kan man lægge, hvornår det skal være – det kan være både midt inde i forløbet eller til sidst.

BATK

>

Anaerob træning – dvs. for U17 og U19 – bør lægges til sidst i træningspasset. Man kan godt lægge træningen tidligere i forløbet, hvis man fx vil sikre sig så teknisk korrekt udførte øvelser som muligt i den anaerobe træning. Men man skal være klar over, at man ikke umiddelbart bagefter kan arbejde med maksimal intensitet eller teknisk kvalitet for de trænede muskelgrupper.

Bevægelighedstræning bør enten udgøre en selvstændig træningsenhed eller udføres i forlængelse af ikke for hård træningsenhed. Bevægelighedstræning tager tid og kræver at spillerne er gennemvarme – derfor kan den ikke placeres i forbindelse med opvarmningen.

Efter et langt og/eller intensivt træningspas er musklerne lidt kortere end før træningen, og musklerne skal så først ”strækkes tilbage til udgangspunktet”, før den egentlige bevægelighedstræning kan starte – det kan lade sig gøre, men er ikke optimalt!

Fysisk træning

51

4. TAKTISK TRÆNING

52

BATK

Definition af taktik: Taktik handler om at vurdere hver enkelt spilsituation efter boldens placering, spillerens egen placering, fart og balance samt modstanderens situation. Og på det grundlag træffe en beslutning om en bestemt handling, der kan medføre succes i konkurrencen – og endelig at udføre den.

Badminton Danmarks Sportschef Finn Trærup-Hansen

4.1 INTRO OG STATUS

4.2 BAGGRUNDSVIDEN

Taktik er et vigtigt satsningsområde for BATK og den fremtidige udvikling af ”kloge og smarte badmintonspillere”.

Den taktiske finesse ved badminton er både en motiverende facet – der er uudtømmelige udfordringer – og det taktiske er samtidig en oplagt spillemæssig kvalitet, hvor vi som danskere kan komme til at stå endnu stærkere i den internationale konkurrence. Ved at sætte fokus på at udvikle bevidste og selvstændigt tænkende spillere, udnytter vi de forcer, vi allerede har i den danske kultur. Vi er opdraget med værdien i at tænke selv.

Grundfilosofien bag det taktiske arbejde i badminton er at arbejde mod en situation, hvor spilleren hele tiden bliver bedre til at aflæse spillemæssige situationer og have gode responsmuligheder – at spille smart. Det forudsætter først og fremmest, at spilleren udvikler lyst og evnen til at lægge mærke til, hvad der sker i træningsøvelser og kampspil.

Dernæst skal spilleren optræne evnen til at kunne aflæse, hvad der er smart, og hvad der er uhensigtsmæssigt. Taktisk træning handler derfor om at komme i situationer, hvor man kan øve sig i at samle erfaringer og foretage valg – som i skakspil.

Der trænes taktisk træning for børn i dag, og de danske spillere er generelt dygtige til den selvstændige tænkning. Men meget af den taktiske træning foregår uformelt – og oftest gennem ustrukturerede kommentarer og kort feedback til kamp og træning.

BATK er en oplagt mulighed for at udvikle, systematisere og afprøve træningsmetoder og taktiske pædagogikker – og generelt sætte øget fokus på det taktiske. Dette vil kræve en bevidst prioritering af tid, særlig organisering og resurser. Taktisk træning bygger på megen direkte kontakt mellem træner og spiller. Den kræver tid til analyser, snak og evaluering. Udviklingen af den stærke danske taktiske profil vil derfor kræve, at den samlede træning prioriteres bevidst efter at tænke det taktiske med i så mange træningssituationer som muligt – både i forbindelse med den tekniske, fysiske og mentale træning.

”DANMARK SKAL KLARE SIG INTERNATIONALT PÅ VORES MENTALE STYRKE OG PÅ VORES BEDRE SPILFORSTÅELSE!” Morten Frost, tidligere landstræner og verdens bedste singlespiller i 1980’erne

Udgangspunktet for den konkrete taktiske træning bestemmes af såvel spillerens tekniske færdigheder som den mentale modenhed. Man skal være opmærksom på, at den mentale modenhed varierer inden for det samme alderstrin. En træner skal derfor vælge træningsmetoder fra niveautrappen, som spilleren kan klare teknisk og forståelsesmæssigt.

Udviklingen af opmærksomme og taktisk kloge spillere understøttes af en træning, hvor spilleren ofte mødes med spørgsmål – fra træneren, andre spillere, forældre og naturligvis også via egen nysgerrighed.

Principperne i den aldersrelaterede træning går fra generel opmærksomhed, simple valg og tommelfingerregler til specifik analyse og konceptuelle strategier.

Den taktiske basis automatiserer komplekse valgsituationer via tommelfingerregler – på sigt skal man lære børnene at være i stand til at improvisere ud fra tommelfingerreglerne, så spillet ikke bliver forudsigeligt og stereotypt. Så en vigtig progression i træningen er at lære det taktiske så godt, at man også kan lære at afvige.

Taktisk træning

53

Den taktiske træning for børn kan for overskuelighedens skyld opbygges via en tretrins-raket: 1. I første omgang drejer taktisk træning sig om at træne iagttagelsesevnen. Der indlæres de elementære tommelfingerregler og grundprincipper for, ”hvad er godt spil”, samtidig med evnen til at observere trænes.

2. Dernæst skal spilleren indøve og automatisere badmintonspillets fundamentale tommelfingerregler – hvor det er smart at spille bolden hen og placere sig. Der bygges videre på tommelfingerregler, så variationer kan udnyttes og efterhånden danne grundlag for en kampspecifik taktik. De trænes, så de fungerer i kampsituationer.

3. Når spillerne magter grundprincipperne på banen, udvikles grundlaget for den mere komplekse spilforståelse og kampanalyse. Man systematiserer evnen til at læse spillet, udvikler redskaber til at aflæse modstanderen, at se sammenhænge og udvikle strategier, taktiske modtræk.

Det gælder om at give spilleren taktisk fokus og taktiske elementer at arbejde med – uanset niveau. De taktiske elementer skal generelt introduceres så tidligt som muligt og i en form, der giver mening for den enkelte spiller.

Oplevelsen af at være presset – og derfor ikke kunne returnere eller være begrænset i sine returneringer – er et af de første taktiske forhold, som ungdomsspilleren udvikler en helt naturlig indsigt i. Både på egen krop og hos modstanderen.

Det fører videre til, at spilleren kan fornemme de mest åbenlyse elementer ved modstanderens spil, som de ikke bryder sig om. Den svære udfordring for spillere på dette udviklingsstadie er at bruge iagttagelserne. Her hjælper tommelfingerreglerne og praktisk træning dem. >

>

4.3 VIDEN OM BØRN OG KONSEKVENSER FOR TAKTISK TRÆNING Hvornår børnene er klar til at træne den taktiske del af spillet afhænger ikke kun af deres alder – det afhænger i høj grad af børnenes tekniske kunnen og af deres mentale modenhed.

>

De nedenstående anbefalinger skal derfor ALTID vurderes i sammenhæng med, hvordan børnene teknisk magter at gennemføre spilsituationer og slag. Hvordan de hver især har mentale evner og kapacitet til at rumme tankegange og abstraktionsniveauer – hvor langt frem de kan tænke, og hvor mange facetter af spillet de mentalt kan rumme.

>

Vores viden på dette område er langt fra indsamlet i en struktureret og afprøvet form. Det vil være et mål med den løbende udvikling af aldersrelateret træning for badminton at indsamle træneres erfaringer og søge at strukturere viden om, hvordan den taktiske træning bedst tilpasses børn på forskellige niveauer og udviklingstrin.

Det, der i første omgang er BATK´s anbefaling er, at trænerens arbejder fra det konkrete og anvisende niveau og mod den mere komplekse og konceptuelle forståelse. Dernæst at spillernes evne til at opfatte og udføre de enkle ting udfordres med opgaver på det næste trin. Udfaldet heraf må så afgøre, hvilket niveau den efterfølgende træning fokuserer på.

>

>

Først og fremmest opfordres børn til at bruge deres iagttagelsesevne og deres evne til at bruge (forstå) begrebet rum. Hjørnerne på banen, væk fra, tæt på, høj og lav. Hvornår har jeg svært ved at returnere, og hvornår har modstanderen?

Den taktiske børnetræning introducerer herefter de basale grundprincipper om at spille bolden i banens hjørner og egen placering omkring spillecentrum.

Disse konkrete og rummelige principper kan intro duceres for alle begyndere – uanset alder, teknisk niveau og evne til at kapere det abstrakte.

Brug strategilege til at lære at se rum og udnytte banens hjørner med enkle elementer – hvor, hvornår og hvorfor? Hvor skal man skyde hen, og hvor skal man løbe hen!

Tommelfingerreglerne introduceres i meget simpel og rummelig form. Det skal være meget konkrete anvisninger i overskuelige situationer og indenfor en kort tidsramme. Dvs. anvisninger til løsrevne og præcise situationer: ”Gør sådan i denne situation.” Reglerne kan trænes i trænings­ø velser, hvor der er begrænsede muligheder for returneringer baseret på, om den en eller anden situation opstår.

Gennem snak og evaluering skal der sættes fokus på at udvikle opmærksomheden på, hvad der foregår på banen, for derigennem at lære at vurdere egen og modstanders situation.

Evnen til at kunne praktisere ”split-vision” – at have fokus på både bold og den øvrige situation på banen med modspiller og medspiller – er en vigtig del af træningen. Ligeså snart børnene magter det teknisk, bør der være træningsøvelser med fokus på at vælge og gennemføre slag og bevægelser – samtidig med at modstanders placering og bevægelser afkodes.

Før pubertet / 5-12 år / U7-U13

Pubertet / 13-15 år / U15

De præpubertære børn kan ikke rumme de abstrakte taktiske sammenhænge – de arbejder på det konkrete plan og i en her-og-nu sammenhæng. De kan ikke arbejde langsigtet eller samle bevidste erfaringer systematisk. Det har konsekvenser for den taktiske træning, som derfor skal præsenteres enkelt, logisk og konkret for børnene.

Når spillerne nærmer sig puberteten, begynder de at tænke logisk, operationelt og forstå årsag og virkning af spillet. De kan sætte elementerne sammen, foretage valg i forhold til et eller andet og dermed lægge en simpel strategi. »

54

BATK

>

>

>

>

>

>

Så snart spillerne mentalt magter at se de logiske sammenhænge, gælder det om, at få børnene til at tænke over, hvad de laver, og hvad der er af muligheder og hensigtsmæssige handlinger i de forskellige situationer.

De skal systematisere viden og oparbejde en klarere forståelse for, hvad modstanderen er god til og dårlig til (iagttager og sammenholder). Tilsvarende skal de arbejde med bevidstheden om, hvad de selv er gode til (kan lide at gøre) og ikke er så gode til.

Næste skridt er så at bruge tommelfingerreglerne til at udnytte modstanderens svagheder, dække for egne svagheder eller udnytte egen styrke. Det gælder nu også om at kunne improvisere ud fra reglerne.

Denne færdighed øves i træningsøvelser med opgaver og/eller valgmuligheder. Børnene skal have tid til i træning at formulere svar på taktiske og strategiske spørgsmål og overvejelser. Der med optrænes deres evne til at analysere og se muligheder.

Spillerne skal nu bruge de taktiske principper i kamp, have simple kampstrategier og prøve at skifte undervejs. De skal arbejde på at indrette sig efter en aktuel spilsituation og løbende forud sige, evaluere og selvudvikle. Spillerne skal også begynde at forholde sig til kampene i deres helhed. ”Split-vision” bør nu praktiseres meget mere systematisk og gennemgribende – og med ved holdende fokus.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Fra sidst i puberteten og fremefter kan spillerne systematisere deres erfaringer og se helheder. Det er derfor først nu, de kan rumme de mere vidtrækkende analyser, der bygger på et nuanceret billede af styrker og svagheder hos spilleren selv og modstanderen.

De begynder at få en fornemmelse af, hvordan de to sæt af færdigheder spiller ind på hinanden. Evnen til at kunne aflæse spillemæssige vaner og præferencer vokser. De får efterhånden også øjnene op for forhold, der ikke bygger på fysiske eller tekniske færdigheder. Den mentale indstilling kommer med ind i overvejelserne. >

>

>

Spillerne skal både til træning og kamp arbejde med de mere detaljerede og avancerede strategier, der inddrager egne erfaringer med dem selv og modstanderne.

De skal udvikle og tilegne sig nye strategier, så de kan mestre flere forskellige taktikker - og de skal træne i at fastholde strategierne under pres.

De skal perfektionere den taktiske analyse med fokus på individuel udvikling og selvanalyse. Ikke mindst skal de lære at tage selvstændige beslutninger og kunne ændre taktik undervejs. Træneren skal ikke være den taktiske ”barnepige”. Der skal gives plads til, at spilleren selv skaber sig erfaringer med at tage beslutninger, gennemføre dem, observere konsekvensen og følge op med beslutninger om at fastholde eller justere taktikken.

De unge skal kunne bruge taktiske analyseredskaber som video, tælle slag, tegne mønstre, vurdere typiske fejl m.m.

4.4 BATK ANBEFALINGER Generelt > > > > > > > >

Tilrettelæg taktisk træning efter tekniske evner og juster efter modenhed (kognitive udvikling) Hav så vidt muligt det taktiske med i den tekniske og fysiske træning Skab en stærk taktisk bevidsthed og snak meget taktik og strategi i det hele taget Hav fokus på hele tiden at give spillerne nye taktiske udfordringer Varier de taktiske træningsøvelser og tidspunkter Lav også individualiseret træning med taktisk fokus Vær altid konkret, fremadrettet, simpel og overskuelig Brug video, logbøger, dagbøger og søg hele tiden nye hjælpemidler

Før pubertet / 5-12 år / U7 – U13 >

> > > > >

Forstå begrebet ”rum” og introducer grundprincipper for brug af banens hjørner og egen placering med udgangspunkt omkring spillecentrum.

Det kan gøres for alle – også de yngste Træn evnen til at observere Introducer tommelfingerreglerne og de taktiske grundprincipper inden puberteten Brug strategilege og opgaver Optræn evnen til ”split-vision” og til at tænke på flere returneringsmuligheder Forklar kort, præcist og ikke abstrakt

Pubertet / 13–15 år / U15 > >

> > > > >

Arbejd videre med tommelfingerregler og byg videre på reglerne med improvisation Introducer og opbyg evnen til at lægge en kampstrategi – brug tommelfingerregler til at udnytte svagheder og styrker Snak mere taktik og inddrag taktikken mere koncentreret i spiløvelser Stimuler den selv-bevidste og analyserende spiller.

Lad spillerne rådgive hinanden Lær at placere sig – i double vælge vej – og dække for det næste slag Introducer analyseredskaber, logbøger, video m.m.

Den mere avancerede mixdouble taktik introduceres

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 > > > > >

Introducer redskaber til kampanalyser – identificer styrker/svagheder og vaner Lad taktiske udfordringer være en fast del af alt spil og kamp Optræn individuelle redskaber til analyse af spil og til at lægge strategi ud fra egne styrker Inddrag gradvist de mentale aspekter i analyserne og den taktiske forståelse Lad spillerne selv formulere og evaluere det taktiske

Taktisk træning

55

56

BATK

4.5 HVORDAN TRÆNES TAKTIK? 4.5.1 METODIK

Lad det eksempelvis blive kutyme i den daglige træning, at træningspartnerne skal give hinanden gode råd og feedback ved sætskifte.

Dosering af kampstrategi Den taktiske træning bør helt naturligt hænge tæt sammen med den fundamentale tekniske træning. Det gælder om at indbygge de taktiske elementer i de øvrige træningsøvelser.

De taktiske tommelfingerregler Disse læres via træning på banen. Det kræver diskussion af begrænsninger, og hvad der er hensigtsmæssigt i de enkelte situationer. Spillerne skal vide, at der er flere muligheder.

Når man coacher spillere under kamp, er det vigtigt at have et godt indtryk af kampens forløb. Bliver coachingen baseret på korte og løsrevne situationer, er der stor risiko for, at coachingen bliver tilfældig og forvirrende. Når man er inde hos børnene i pauserne, så udnyt den korte tid til rådgivning og hold fast i de udvalgte fokusområder ved spillet, som man arbejder med i den daglige træning. Se efter nogle hovedtendenser i spillet. Børnene skal have serveret få og meget konkrete punkter.

Taktisk strategi og tommelfingerregler Disse trænes specifikt via slagtræning eller spiløvelser. Der skal være indbygget valgmuligheder, vurdering af valg og feedback. Det er vigtigt, at træneren har opstillet succeskriterier for den enkelte øvelse.

Giv ikke regler for, hvad barnet IKKE må. Det giver en dårlig mental indvirkning og begrænser spilleren. Rådgivning bør være fremadrettet, konkret og slutte med at indgyde gejst, kampvilje og opmuntring.

Den generelle evne til at ”tænke sig om” og formulere løsninger på udfordringerne

4.5.3 PRAKTIK

Dette trænes med småspil og spil med indbyggede begrænsninger, opgaver eller særlige regler. Det er et fint udviklingstegn og pejlemærke, når man kan iagttage, at spillere søger at udforske, om man kan ”omgås reglerne” for et småspil – og de overvejer deres muligheder.

Taktisk træning er også at træne de gode vaner – at evaluere, planlægge og gennemføre At optræne evnen til at huske og holde fokus i både den enkelte kamp og i det lange perspektiv. Dette kræver megen organiseret snak og dialog undervejs i træning og kamp.

4.5.2 PÆDAGOGIK

Taktik skal altid kunne forklares logisk ud fra en strategisk, fysisk, teknisk eller mental årsag.

Ram spillerens niveau Det kræver koncentreret opmærksomhed fra en træner at vurdere, om de taktiske udfordringer kan magtes, og om der er ”kontakt” til spillerne, dvs. om de unge spillere kan omsætte principper og abstrakte tankegange til praktik på banen! Man må løbende justere de taktiske inputs og udfordringer efter niveau. Ligeledes kan det være nødvendigt at prøve at forklare eller anskueliggøre retningslinjer på forskellige måder, idet de kan appellere til den enkelte spiller med forskellige virkningsgrad. Vær opmærksom på, hvordan den enkelte spiller bedst lærer og forstår – skal det vises, fortælles, ses på video eller andet?

Træningstid Taktisk træning kræver koncentration, og der er ofte mange nye tankegange, der skal introduceres og inkorporeres på én gang. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at lave specielle taktiske træningssessioner, når børnene er friske og gerne i længere og sammenhængende perioder. Det kan være i forbindelse med taktiske træningssamlinger, som hovedtema i et længere træningsforløb, eller taktisk træning kan være overskriften for en hel træningsgang.

I den daglige træning er det mest anvendte at lægge den taktiske og strategiske træning i forbindelse med opstart – og eventuelt også som opvarmningsøvelser. Hvis der køres et særligt taktisk tema, bør det køres over en længere periode på cirka en måneds tid.

Hjælperedskaber Video er et ideelt redskab til at arbejde med det taktiske.

Med harddisk baserede kameraer kan optagelsen let bruges her og nu fx med udgangspunkt i den netop spillede duel. Det giver spillerne mulighed for direkte at koble den spillemæssige oplevelse af duellen med en objektiv registrering af det skete. Den klassiske måde at bruge videoen på er at se optagelsen i sammenhæng efter kampen, og det er fint at kunne sidde i ro og have tid til at gennemse og analysere – og det er indlæringsmæssigt effektivt!

Optræn spillerens selvstændige analyse

Diverse skemaer til analyser af spil, slag og bevægelser er ligeledes meget velegnede redskaber til at se sammenhænge, mønstre og konkretisere principper og tendenser.

Lad spillerne prøve både at udvikle skemaer, registrere og analysere på sig selv og andre.

Lad spillerne træne og rådgive hinanden taktisk – lad dem bruge egne oplevelser fra den anden side af nettet på banen. Det stimulerer både deres evne til at tænke taktisk, og samtidig er der masser af kvalitet at hente. Det er dem, der er med på banen, der kan ”mærke” taktikken. Spillerne sanser spillet selv og bedre end træneren ude på sidelinien.

Når man hjælper spilleren med at lave modstanderanalyse og kortlægge styrker, svagheder og spillemønstre – så husk altid at lade rådene være praktiske, håndterlige og relevante. Det gælder om at udvælge de mest relevante fokussituationer og de mest indflydelsesrige spilelementer.

Taktisk træning

57

Inspiration og ideer til taktisk træning fra BATK research : Lav ”småspil” med særlige regler, banestørrelser og afgrænsninger af banen. Lad børnene selv overveje, hvad rammerne betyder for taktikken. Hvad er smart? Stil de samme spørgsmål til opvarmningslege og andre boldspil.

Lad spillerne arbejde flere minutter til hver træning med at ”tænke smart”.

Eksempler på småspil: ”Felt-leg” på ½ bane, hvor man skal indtage de 7 felter ved at ramme ned i de 6 felter eller på modstanderen. Man vinder et felt ved at lave en vinder i feltet, eller ved at være 3 points foran hvor man får lov til selv at vælge et felt.

Lad en spiller være målmand foran nettet, en anden står med en ketsjer og skyder på mål fra baglinjen med en bold efter den anden. Op til fem bolde (kan evt. kastes fra tættere hold). Simpel forståelse af ”rum” i bredden. ”Gæt modstanderens taktiske opgave” – lav en (konkurrence i) træningskampsituation, hvor opgaven er at lure, hvad modstanders taktik/tvungne opgave er. Denne opgave står på en seddel, som spillerne trækker hos træneren.

Lav spil med specifikke regler, der fremmer taktiske valg.

Tællesystem eller banestørrelse ændres eventuelt. Definer regler tydeligt og fjern tvivl. Fx single på ½ bane, 3 point for at vinde på en netruller og 5 point for at vinde på et slag ind på kroppen af den anden.

4.6 TAKTISKE TOMMELFINGERREGLER

I løbet af spiltræningen sættes der fokus på den rette taktik via spilstop med ”freeze”, hvor man snakker situation igennem. Det samme kan gøres endnu bedre med video. Stop midt i en duel: aflæs situationen – hvem har det let, hvem har det svært? Hvad vil du gøre? Hvad sker der rent faktisk efterfølgende? Hvorfor?

Sæt på forhånd fokus på udvalgte situationer – og giv umiddelbar feedback. Brug en spørgende form. Stimuler samtidig den selv-reflekterende spiller.

Brug taktisk dagbog, hvor man samler erfaringer op fra spillerne i et simpelt skema med maksimalt fem punkter.

Sæt fokus på børnenes egne vurderinger. Lad dem registrere, hvor bolde blev slået hen, hvilke der var vindere, og hvilke der var tabere.

Sæt det taktiske i fokus ved at lave konkurrencer, hvor det der honoreres er evnen til at læse spillet. Dem der vinder, er dem der kan forklare, hvorfor man vinder, og hvad det er der sker i spillet.

Optræn evnen til at tænke strategisk og iagttage andre elementer via andre spil, lege samt tests på og udenfor banen – eksempelvis ved at lægge strategi for en pakkeleg, skulle sætte hold efter særlige udfordringer i en alternativ forhindringsbane m.m.

4.6.1 DE TAKTISKE GRUNDPRINCIPPER

Hvilke discipliner, vi taler om: - herresingle, damesingle, herredouble, damedouble eller mixdouble.

I dette afsnit findes en kort gennemgang af tommelfingerreglerne – de taktiske grundprincipper.

Taktikken kan yderligere systematiseres i nogle grundsituationer: - serv, offensiv, defensiv og mellemsituation.

Tommelfingerreglerne er hentet fra ”Taktik i badminton”, udgivet af Danmarks Badminton Forbund i 2007 og skrevet af Jens Meibom og Kenneth Larsen. For mere detaljeret gennemgang og træningsøvelser henvises til bogen.

Vær opmærksom på, at den taktiske strategi varierer grundlæggende alt efter følgende:

58

BATK

Situationerne kan igen opdeles i zoner: - total angreb, konstruktivt angreb, mellem – oven på eller ej, defensiv kontrol, defensiv uden kontrol.

4.6.2 HERRE- OG DAMESINGLE Den korte serv skal: - Passere tæt over nettet - Have en høj fart - Varieres mod midter- og sidelinie samt BH/FH-punktet Ved modtagning af kort serv skal man: - Nå serven så tidligt/højt som muligt - Presse på høje, upræcise server (mod kroppen) - Bruge netrulledrop og (maskerede) modtagninger til de 4 hjørner på gode server - Variere sine modtagninger

I den offensive situation skal damesinglespilleren: - Primært bruge clear som opbyggende slag - Bruge stik og cutslag som primære nedadgående offensive slag - Være længere fremme på banen inden hun forsøger at afgøre bolden I den defensive situation skal damesinglespilleren: - Stå langt fremme, hvis modstanderen kan angribe - Ofte samle helt kort op - Bruge flade lige kontraslag på krydsangreb

4.6.4 DOUBLER I den totale angrebssituation skal spilleren: - Forsøge at afgøre duellen med hårde smash, alternativt stik og drop - Slå varieret - Følge efter sit eget angrebsslag frem til nettet I den konstruktive angrebssituation skal spilleren: - Spille præcist frem for hårdt - Bruge slag til alle 4 hjørner for at opbygge pres - Trække frem i banen, når modstanderen er presset Ved nettet skal spilleren: - Nå bolden så højt og tæt på nettet som muligt - Spille rulledrop, hvis tæt på nettet (< 50 cm fra nettet) - Kun lave netdrop, hvis < 1 m. fra nettet - Ofte spille modsat af hvor modstanderen er placeret Ved temposkift skal spilleren: - Aktivt ændre tempoet i duellen - Lave temposkift ”opad”, når der optræder en chance i spillet - Bruge temposkift ”nedad” som variation i spillet I mellemspillet skal spilleren: - Presse fladt mod kroppen eller stoppe hurtigt kort til nettet på bolde i nethøjde - Spille bløde, flade bolde omkring servelinien på bolde lidt under nethøjde - Lave overspilninger eller høje løft på bolde under 50 cm. under nethøjde I den kontrollerede forsvarssituation skal spilleren: - Samle modsat op af angrebet dvs. lige på krydsslag og kryds på lige slag - Spille sine opsamlinger og trukne drop væk fra nettet og ind i banen

4.6.3 DAMESINGLE – SÆRLIGE FORHOLD

Serveafgivelse: - Der bruges stadig flere lange server end korte server - Kort forhåndsserv anvendes frem for kort baghåndsserv - Svipserver er stadig meget effektive (især mod det dybe forhåndshjørne)

Serveafgivelse: - Kort serv oftest mod midten - To typer af svipserver, lange server og fintede lange server - Serveren dækker selv nettet efter kort serv - Serverens makker står tæt bag serveren Servemodtagning: - Offensive servereturneringer hvis det er muligt - Kun stå med net spiller og bagspiller hvis initiativet er rigtigt godt - Ofte ”side om side” opstilling efter dybe returer Offensiv situation: - Situationen er karakteriseret ved, at man har en netspiller og en bagspiller - Netspilleren ”bestemmer” ved sin placering, hvor smash skal placeres Defensiv situation: - Spillerne står side om side, forskudt mod den side smashet kommer i - Løft og smashopsamlinger placeres i et af banens hjørner - Man bruger oftest baghåndsopsamlinger Rokering: - Netspilleren viser ved sin placering hvornår rokeringer skal foretages - Krydsrokeringer er meget effektive ved højre/venstre hånds par - Rokering til to netspillere sikrer at nettet dækkes bedst muligt Kontrafasen: - Dybe flade smashreturneringer er de foretrukne kontraslag - Ofte rykker spillerne frem side om side efter et fladt kontraslag - Korte opsamlinger virker ikke særligt ofte som kontraslag

Taktisk træning

59

5. MENTAL TRÆNING

60

BATK

Om mental træning fra Hedstrom & Gould, Research in Youth Sports, 2004: Uden den rette indstilling og mentale styrke er det ikke muligt at levere de 10 års målrettet arbejde og de 10.000 træningstimer, man siger, det kræver i dag at nå internationalt topniveau i en idrætsgren.

5.1 INTRO OG STATUS Målet med mentaltræning er at opbygge en stabil og selvbevidst spiller, der er i stand til at levere sit optimale til træning og til kamp dag efter dag. En spiller, som kender sin krop og sin psyke ekstremt godt, vil være i stand til at gøre det rigtige og træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.

Formålet med den mentale træning er derfor at øge spillerens mentale styrke og den kropslige og psykiske bevidsthed i det daglige, samt at give spilleren konkrete redskaber til direkte at påvirke præstationerne i forbindelse med konkurrence og pressede situationer.

En mental stærk personlighed er ikke en medfødt uforanderlig størrelse – selv om det til tider kan virke sådan. Alle kan opnå øget selvbevidsthed og blive bedre til at lytte til sin krops signaler og analysere sin fysiske og psykiske kapacitet i relation til situationernes varierende krav. Mentaltræning er derfor, som al anden træning, en fortløbende proces, der kan optimere en spiller hele karrieren igennem.

Det er dokumenteret, at træning af de psykologiske og mentale færdigheder resulterer i bedre præstationer til træning og kamp. Men trods den dokumenterede effekt og de mange oplagte anvendelsesmuligheder, har mentaltræning dog endnu ikke nogen særlig stadfæstet tradition i de danske badminton-træningsmiljøer – og endnu mindre blandt børn. Der mangler i høj grad viden om, hvilke øvelser, og under hvilke former, de praktiseres bedst på de forskellige alderstrin.

Den mentale træning er akkurat som den taktiske træning meget mindre aldersrelateret end de tekniske og fysiske træningsområder, der i høj grad følger den motoriske og kropslige udvikling. Den indre udvikling følger ikke logisk den ydre udvikling, og den personlige udvikling og modenhed kan være ret forskellig fra barn til barn. Det gælder om i hvert enkelt tilfælde at afveje metoder og funktioner og vælge den løsning, der passer bedst på spilleren.

”DET TAGER TID AT ARBEJDE OG UDVIKLE EVNEN TIL AT KUNNE TÆNKE ”VOKSENT” OG LANGSIGTET OG VÆRE MENTALT UDHOLDENDE OG BLIVE VED MED AT TRO PÅ DET, MAN GERNE VIL. MENTAL MODENHED OG ANSVARLIGHED KAN LÆRES OG STIMULERES, OG SPILLERNE KAN ALLEREDE FRA 10-11 ÅR BEGYNDE AT SNAKKE OG STARTE BEVIDSTHED OM, HVAD DE GERNE SELV VIL. ALLEREDE SOM 12-ÅRIGE KAN DE UNGE FORSTÅ OG MODTAGE FORKLARINGER OM ”HVORFOR MAN TRÆNER”...

ALLEREDE SOM 14-15 ÅR KAN DE UNGE HAVE TYDELIGE OG KLARE MÅL.” Idrætspsykologisk træner P.G. Fahlström

BATK anbefalingerne er et startskud, der hovedsagelig er teoretisk funderet. Der mangler i høj grad praktiske erfaringer og en systematisk indsamling af viden og erfaringer.

Mental træning

61

5.2 BAGGRUNDSVIDEN Den mentale træning opdeles i BATK i to kategorier nemlig ”den mentale grundtræning” og ”den mentale specialtræning”. Dette suppleres af et analyseskema ”BATK Mental Spilleranalyse”.

Den mentale grundtræning Dette er en introduktion til de forskellige mentale teknikker.

En introduktion, der kan og bør starte allerede fra børnenes første dag i klubben!

Den mentale ”grundtræning” kan bruges som præstationsforbedring for alle – sportsfolk eller ej, børn eller voksne. Den mentale grundtræning skal forstås som en række basale teknikker, som man senere – bevidst eller ubevidst – kan støtte sig til. Teknikker, som alle ungdomsspillere vil have glæde af at stifte kendskab med, så de senere kan vælge at bruge de teknikker, der tilgodeser netop deres behov, problemer eller udviklingsmål.

Den mentale specialtræning Denne systematiseres og planlægges udefra udviklingssamtaler, samt at spiller og træner i fællesskab arbejder med udgangspunkt i BATK Mental Spilleranalyse. Et arbejdsredskab, der er med til at karakterisere spillerens mentale

62

BATK

adfærd, styrker og svagheder - og dermed kan bruges til at udvælge særlige indsatsområder for det løbende mentale arbejde til træning og konkurrence.

BATK Mental Spilleranalyse Dette er et arbejdsredskab, der er udviklet til at systematisere vidensindsamlingen om spillerens mentale profil. Skemaerne er tænkt som et fælles udgangspunkt for både spiller og træner til at øge bevidstheden, målretningen og motivationen for det mentale arbejde.

Inden man påbegynder arbejdet med målrettet mentaltræning indenfor de forskellige områder, skal en klar målsætning være på plads. Spillerens fokus under træning og konkurrence bør være rettet mod de overordnede og konkrete procesmål, som spiller og træner i samarbejde har fundet frem til. Alle sådanne målsætninger medvirker til at øge bevidstgørelsen hos spilleren og udgør en grundsten i enhver målrettet og personligt udviklende træningsplanlægning.

BATK Mental Spilleranalyse findes sidst i dette kapitel og indeholder bl.a. en gennemgang af grundtræningselementer og specialtræningsområder.

5.2.1 DEN MENTALE GRUNDTRÆNING

Der findes mange måder at træne de grundlæggende mentale funktioner på. Vi har valgt at fokusere på nedenstående emner og ”metoder”. De præsenteres kun kort, da en detaljeret behandling ligger uden for dette materiales rammer.

Den indre dialog Det er bevist, at det er fremmende at tænke positivt, konstruktivt og produktivt. Hvis man kan finde en optimistisk indre samtale, så arbejder man bedst. Det gælder om at styrke selvtilliden og parkere bekymringerne. Det gælder om at fjerne frygten for fiasko, ikke at tænke for meget og blive forstyrret af tankerne, når det virkelig gælder; samt om ikke at tvivle på egne evner eller på sig selv.

præstationer. Ved samtidig at opbygge kropsbevidstheden skaber man forudsætning for at få krop og sind til at arbejde sammen.

Koncentrationsøvelser Fokuserer på at optræne den afslappede tilstand af årvågenhed, hvor man lærer at afstemme de fysiske, følelsesmæssige og mentale sider af sig selv og rette dem mod en opgave.

Mental opvarmning Teknikker til at klargøre sig selv mentalt til den kommende begivenhed og justere sig selv ind i forhold til hele situationen: Tid, sted, omgivelser, egne følelser, forventninger, kropsfornemmelser, andre mennesker, eventuelle holdkammerater og makkere samt planlagte strategier.

Visualisering Træning i at kunne se de ønskede og ”rigtige” mentale billeder for sig. Det øger bevidstheden, giver fortrolighed med ønskede situationer, forandrer dårlige vaner og kan dermed gøre spillernes præstationer bedre og mere stabile.

Spændingsregulering og afspænding Dette fokuserer på bevidst at kontrollere sit eget spændingsniveau og finde det mentale spændingsniveau, som passer til den aktuelle situation. Både for lav og for høj spænding kan forringe ens trænings- og konkurrence-

Analytisk tænkning Målet er spillere, der tænker og handler selv. Spillere, som er bevidste om, hvad de gerne vil, og hvad der skal til for at komme derhen. Dette er en vigtig del af den mentale træning set i en helhed! Stimulering af den mentale udvikling bygger på en løbende bevidstgørelse og selvstændiggørelse af spillerne. Her er det løbende arbejde med målidentificering helt fundamentalt! Målidentificering bygger både på de strukturerede samtaler og den løbende evaluering, justering og opfølgning undervejs.

Mental træning

63

5.2.2 DEN PERSONLIGE OG MÅLRETTEDE MENTALE SPECIALTRÆNING Specialtræningen bygger på BATK Mentalt Analyseskema til henholdsvis træner og spiller.

Der er en række positive træningseffekter at hente ved at arbejde med dette analyseskema, bl.a. disse fire:

Bedre til at forstå egne og andres følelser og reaktioner Gennem samtaler bliver spillerne vænnet til og øvet i at reflektere over vigtige og afgørende situationer på og uden for banen. Prøv at finde konkrete fysiske og genkendelige kropsreaktioner på både de gode og de dårlige situationer.

Giv spillerne plads til at dvæle ved oplevelserne, til at finde måder at tackle dem på og konkrete teknikker til at finde de gode situationer. Lad også spillerne sætte sig ind i andres situation.

Sørg indirekte for gennem samtalerne, at det at snakke om det mentale bliver naturligt og legalt. Dette er en proces, som forløber gennem mange, mange samtaler og strækker sig over mange år.

Bedre til at fokusere på egne gode sider i stedet for dårlige sider Brug principperne fra mental grundtræning til opgaver, hvor spillerne kun må fokusere på de positive elementer. Det vil sige træning i positiv udlægning af og syn på hver oplevet negativ situation. Snak reaktioner og tanker igennem med spilleren og kom med konkrete øvelser, hvor en anden adfærd og tankegang afprøves - og siden lagres, hvis det virker.

Bedre til at sætte sig op til træning og kamp og til at motivere sig selv Inddrag mentale grundøvelser som spændingsregulering, og arbejd systematisk med at lave procesmålsætninger til træning og kamp. Sørg for, at der er små og store mål, og at der bliver fulgt op på dem. Identificer, hvad der eventuelt forstyrrer. Arbejd videre med disse distraktioner og forsøg at lægge en strategi imod dem. Hav mange samtaler, hvor der sættes fokus på den indre motivation og på de udfordringer, som spilleren selv kan kontrollere.

Bedre til at bruge temperament konstruktivt Byg videre på mentale grundøvelser som spændingsregulering og koncentrationsøvelser. Det gælder om i samtaler at få bragt de indre konflikter frem og gøre dem lovlige, ufarlige og reelle. Ved at konkretisere for spillerne, hvad der skaber de indre konflikter og ved at lære dem at genkende de fysiske reaktioner i forbindelse med disse konflikter, så kan spillerne opøve evnen til at ændre adfærd og reaktioner, når problemerne kommer. Giv forskellige løsninger på både det mentale plan og på det fysiske / badmintonmæssige plan, når konfliktsituationerne opstår igen.

64

BATK

Fokus på at udvikle spillets kvaliteter og glæder ”Inner-game” træning, hvor man træner en øget kropslig bevidstgørelse i den tekniske og/eller taktiske udførelse, typisk hvordan de ”rigtige” bevægelser og taktiske valg føles.

Brug visualiseringsøvelser og sæt fokus på det legende og det udviklende. Giv spillerne redskaber og erfaringer med at prøve nye slag og eksperimentere med at lave omstillinger og skift, fx konkrete øvelser i at ændre tekniske og taktiske valg.

Brug samtaler og opfølgning til at sætte ord på, hvordan spillets facetter kan give glæde og fysisk/følelsesmæssig feedback. Få spillerne til at huske de gode oplevelser, så de kan søge og genkalde sig dem igen og igen.

”MAN KAN LAVE EN OPDELING EFTER DET INDRE OG YDRE TALENT. HVEM HAR DEN INDRE STYRKE TIL AT UDNYTTE DEN YDRE PAKKE OG EVNERNE? HVORDAN ER KOMBINATIONEN AF EVNER OG VILJE? HVEM HAR SELVDISCIPLINEN – HVEM KAN OVERVINDE GRÆNSER? DET TAGER LANG TID AT AFLÆSE, HVEM DER HAR TALENTMIXET. MEN DEN INDRE DRIVKRAFT KAN UDVIKLES OG FREMELSKES. DET KAN LIGGE GODT GEMT OG BLIVE STIMULERET AF EN TRÆNERS MÅDE AT UDFORDRE OG UDVIKLE PÅ!”

Morten Frost, tidligere landstræner og verdens bedste singlespiller i 1980’erne

5.3 VIDEN OM BØRN OG KONSEKVENSER FOR MENTAL TRÆNING

Dette kan gøres med brug af alle teknikkerne fra den mentale grundtræning – dvs. arbejde videre med selv-kontrol, spændingsregulering, visualisering og afslapning.

Før pubertet / 5-12 år / U7 – U11 De helt små børn under 7 år kan ikke arbejde langsigtet, og de har ikke noget klart billede af sig selv eller deres styrker og svagheder. De ved kun, hvad andre omkring dem fortæller dem. Men allerede børn fra vuggestuealderen kan trænes i at forbedre deres koncentration ved hjælp af fokuseringsøvelser og tankestop. Børn under 7 år kan lave afslapningsøvelser og arbejde med kropsbevidsthed og spændingsniveau.

Visualisering kan introduceres.

Fra omkring 7 års alderen, begynder de at danne et billede af, hvem de er, og hvad de kan. Deres verden åbner sig, og de begynder at se større sammenhænge og konsekvenser af handlinger – uden at de helt kan systematisere de mange indtryk, og uden at de kan tænke ret langt frem.

Børn fra 10 års alderen kan lære at styre deres indre stemme og tænke positivt. Det betyder, at man nu kan introducere basale teknikker og måder at arbejde med sig selv på – også selvom børnene ikke har udviklet et færdigt syn på sig selv eller den verden, der omgiver dem. Man skal bare være bevidst om, at de ikke kan analysere eller se de store sammenhænge. De arbejder på det helt umiddelbare plan.

Man kan samtidig gennem samtaler sætte fokus på evnen til at nyde konkurrencen og give dem redskaber til at tackle sportsmiljøet – inklusive mental opvarmning. Man kan arbejde med at få børnene til at forstå sportskulturen med træningens rolle og disciplin – og man kan forklare betydningen af at kunne arbejde positivt og have mål (kortsigtede).

Man kan introducere de første målsætninger for børn.

Målene skal kunne ”mærkes”, genkendes og realiseres indenfor kort perspektiv. Korte, klare og personlige mål. Gerne nogle synlige mål, der kan hænges op på køleskabet. Sørg for, at alt det diffuse gøres målbart og helt konkret – beskriv klart, hvad der skal gøres og hvordan.

Man kan forsigtigt starte bevidstgørelsesprocessen omkring børnenes egne mentale styrker og svagheder.

Pubertet / 13 – 15 år / U15 Børnene i puberteten får et mere differentieret billede af, hvem de selv er – men de er også på jagt efter, hvordan de gerne vil være i forhold til de andre. De er kritiske og søgende overfor det eksisterende. De er stadig flyvske og har svært ved at fastholde tanker. De kan nu tænke mere abstrakt og længere frem, og de kan håndtere flere delmålsætninger – både følelsesmæssige og konkrete. De kan formulere egen motivation og gå egne veje.

De er klar til at blive givet ansvar.

De unge kan nu arbejde med større ansvarlighed overfor egen udvikling, træningsmiljø og kammerater end tidligere.

Det betyder mere langsigtede mål - der dog stadig er konkrete og overskuelige. Kammeraterne kan med fordel benyttes som sparringspartnere, særligt til konkurrencer og turneringer, hvor træneren ikke har mulighed for at deltage.

Efter pubertet / 15 – 18 år / U17 – U19 De unge træder nu i karakter, og deres individuelle personlighed springer ud. Men de har stadig ikke mange livserfaringer, og baserer derfor mange valg og handlinger på usikre forventninger.

Mentalt bør der nu sættes fokus på bevidst påvirkning af reaktioner og situationer. Der skal derfor arbejdes med koncentration, visualisering og fokusering – rettet mod at øge selv-kontrol, negativ kontrol, eventuel angst-kontrol samt muskel- og kropskontrol.

Der udvikles individuelle rutiner og kampforberedelse, hvor de unge lærer at kunne ændre fokus, koncentration og beslutningstagning. Via formelle og uformelle samtaler skal det også vægtes, at spillerne skal arbejde med brede kompetencer og fungere som selvstændige individer i sociale fællesskaber. De kan nu arbejde efter egne målsætninger – lære at lave målsætninger og fastholde dem. De kan arbejde med langsigtede mål, der også inkluderer den øvrige verden og livet udenfor badminton. De kan tage ansvar for både sig selv og andre og for uddelegerede opgaver.

”JEG TROR FØRST, MAN ER KLAR TIL AT SE TINGENE I SAMMENHÆNG, NÅR MAN ER 13-14 ÅR OG KAN ARBEJDE MED DE MENTALE TEKNIKKER...”

Eliteungdomsspiller

Børn fra omkring 12 års alderen kan visualisere sig frem til både bedre præstationer og processer. I puberteten kan der sættes mere koncentreret fokus på at optræne den indre styrke og evnen til at styre det negative.

Mental træning

65

5.4 BATK ANBEFALINGER Generelt > > >

> > >

Vær sikker på, at børnene er motiverede for at arbejde med det mentale, før I går i gang.

Arbejd kun med de sunde og velfungerede spillere.

Henvis børn med mentale problemer til eksperter.

Find metoder og teknikker, der passer til dit eget niveau som træner – og som passer til hvert enkelt barn.

Arbejd med at gøre styrkerne stærkere og derefter de svage sider bedre.

Søg så vidt mulig inspiration og backup hos idrætspsykologiske eksperter.

Tilpas løbende tid, sted og eventuelt træningsgruppe efter behov og resultater.

Før man introducerer målrettede og individuelle mentaltræningsforløb for spillerne, bør man som (mental-)træner gøre sig nogle overvejelser: - Man må spørge sig selv: hvor er spillerne i deres mentale udvikling, og hvad vil øge motivationen og målrettetheden?

- Er spilleren i stand til at sætte ord på følelser og indleve sig i andres situationer? Er spilleren bevidst om sin egen ageren og adfærd på og udenfor banen?

- Kan spilleren samarbejde i doubler?

- Kan spilleren arbejde langsigtet?

- Lærer spilleren bedst auditivt (ved at blive forklaret), visuelt (ved at se), gennem trial and error (ved at prøve) eller refleksivt (ved at forstå meningen bag)?

Den mentale træningsproces for et hvert givent område kan opdeles i tre skridt:

Før pubertet / 5-12 år / U7 – U13 >

>

Introducer grundtræningsprincipper på det meget konkrete, håndgribelige og kortsigtede plan: målsætninger, visualisering, spændingsregulering, afslapning og mental opvarmning.

Giv redskaber til at tackle konkurrence og sportsverdenen via ovenstående BATK anbefalinger.

Pubertet / 13–15 år / U15 >

>

>

Udbyg kendskabet til de grundlæggende mentaltræningsteknikker: visualisering, spændingsregulering, den positive indre samtale og målsætninger.

Læg en langsigtet og vedholdende mental-træningsplan. Find de øvelser, rutiner og teknikker, der passer bedst til den enkelte spiller.

Arbejd sideløbende med målsætninger og bevidstgørelse af hver spiller. Lad dem formulere egne udviklingsmål, og lad dem tage ansvar for sig selv og processen. Lad eventuelt spillerne bruge hinanden eller dagbøger til at udvikle selvbevidsthed.

Efter pubertet / 15–18 ÅR / U17 – U19 > >

Sæt mere koncentreret fokus på indsatsområder ud fra spillernes mentale reaktionsmønstre og motivation.

Sørg for løbende kommunikation og evaluering efter modellen med at kortlægge – mentaltræne – evaluere/justere, som omtales i næste afsnit.

5.5 HVORDAN TRÆNE MENTALT? 5.5.1 METODIK

Den mentale træning kan ikke gennemføres som en hurtig løsning på et mentalt problemområde, eller som et ”quickfix” på et akut problem. Mental træning er et langsigtet træningselement på linie med alle de andre træningsformer.

Det kræver lang tids systematisk arbejde og indsats at få effekt, og effekten viser sig oftest først på længere sigt.

66

BATK

1. Kortlægning - Af den enkelte spillers styrker og mindre trænede sider (via BATK Mental Spilleranalyse)

2. Mentaltræning - Uddannelse af spilleren ”i relevante øvelser” gennem indlæring af øvelser på to-mandshånd eller i smågrupper og efterfølgende integrering af øvelser i trænings- og kampsituationer

3. Evaluering - Hvordan ser det ud nu? Skal træningen justeres?

Hvad skal trænes som det næste?

Samtalerne med spillerne er det grundlæggende redskab undervejs!

Samtalerne kan både være formelle udviklingssamtaler eller være uformelle opfølgende evalueringer på tomandshånd. Men man kan også vælge at tage de mentale udfordringer op i smågrupper. Fordelen ved sidstnævnte er, at medspillerne kan bidrage med vidensdeling og komme med konkrete eksempler på, hvordan de som modstandere oplever spillerens mentale udvikling. Sådanne iagttagelser er med til at styrke spillerens motivation for at udvikle sig yderligere. Har spilleren kendskab til hinandens procesmål, vil de også nemmere kunne støtte hinanden i det daglige og til konkurrencer, hvor træneren ikke er til stede.

Under alle omstændigheder bør målsætningen hos børn altid være procesorienteret og uafhængig af tab-vind resultater. Er man som træner og forældre for fokuseret på resultatet, vil det alt andet end opmuntre spilleren til at udvikle sit spil og sine dårlige sider, og spilleren vil typisk holde fast i den eksisterende adfærd og spillestil.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at for meget fokusering på problemer, tit kan være problemet i sig selv! Man bør derfor i langt højere grad være løsningsfokuseret end problemorienteret. Ved at snakke i detaljen om de konkrete episoder, hvor spilleren lykkes – gerne i selskab med

træningskammerater – vil disse episoder vokse i spillerens og trænerens bevidsthed og mentalt overskygge de gange, det ikke lykkedes.

”DER SKAL INKORPORERES GODE VANER, OG MAN BØR GRUNDLÆGGENDE OPBYGGE VIA: PLANLÆGGE – UDFØRE – EVALUERE.

Hvor stor en del af træningstiden, der skal prioriteres til mentaltræning, er der derfor ikke noget endegyldigt svar på.

Dels fordi mentaltræning er tæt forbundet med den praktiske træning, træningsmiljø, trænerens resurser og kompetencer – og dermed hele tiden ”er til stede” og praktiseres i træningstiden. Og dels fordi behovet for en målrettet koncentreret indsats vil afhænge af, i hvor høj grad det mentale er (d) en begrænsende faktor for spillerens indsats og udvikling.

I kapitlet om organisering anbefaler vi, at den enkelte spiller i gennemsnit bruger mellem et kvarter og en time om ugen på mental træning (se fx figur 6-5) gennem hele sit udviklingsforløb – men det individuelle behov er som nævnt helt afgørende.

Det er vigtigt til sidst at pointere, at træneren ikke skal ind og agere klinisk idrætspsykolog. Mental træning er optimeringstræning af sunde og raske børns tanker og adfærd. Når man arbejder med det mentale på uprofessionelt plan – som langt de fleste trænere vil gøre – skal man sikre sig, at de spillere, man er bekymrede for har alvorlige problemer såsom spiseforstyrrelser, angstreaktioner eller lignende, får professionel hjælp.

SLUTEVALUERINGEN EFTER KAMPEN – OGSÅ DE TABTE KAMPE – ER ESSENTIEL OG DET VIGTIGSTE.”

Idrætspsykologisk træner P.G. Fahlstrøm Idéer og inspiration til mentaltræning fra BATK research:

5.5.2 PÆDAGOGIK Mentaltræning er hverken lettere eller sværere at gennemføre end andre træningsformer, men mange trænere har ingen eller kun begrænset uddannelse i og/eller erfaring med at anvende og integrere mentaltræning i den daglige badmintontræning.

Ideelt set bør træneren assisteres af en professionel idrætspsykolog, der kan screene spillergruppen og planlægge og afvikle individuelle træningsforløb i samarbejde med træneren.

Er de fornødne ressourcer ikke tilstede, vil et oplæringsforløb, hvor idrætspsykologen i en periode oplærer og assisterer træneren i mentaltræningsprocesser, være et godt alternativ.

Som udgangspunkt er man oftest mest motiveret for at gøre det, man gør godt, endnu bedre. Så det vil være en pædagogisk god indgangsvinkel at introducere mentaltræning ved at arbejde med forbedring af en af spillernes styrker og så langsomt bevæge sig over og arbejde med ”spillernes mindre trænede mentale sider”.

Det er vigtigt at gøre den mentale træning meget praktisk orienteret – fint at lære generelle teknikker til åndedrætsøvelser og træne evnen til at se en indre film. Det virker bedst, når det mentale kædes direkte sammen med den anden træning – eksempelvis at bruge visualisering som del af indlæring af nye slag.

Vi bruger det mentale som helt konkrete og generelle gode råd. Vi arbejder med børnene med fokus på, at de skal ”tænke positivt”, have ”kodeord”, der kan få dem til at kontrollere deres temperament, være bevidste om deres kropsudstråling, kunne styre deres tanker og tænke fremad og ikke uønsket bagud.

Mentaltræning er færdigheder, alle kan bruge, og man kan gøre det allerede fra 6-7 år. Det er let at lære. Vi har gjort det i slutningen af træningen to gange om ugen, og vi mærkede ret hurtigt en effekt. Det kan dog være svært at fange drengene.

5.5.3 PRAKTIK

Lige præcis hvilke øvelser, man som træner bør starte med, og med hvilket tidsinterval nye teknikker skal introduceres, er som nævnt meget personafhængigt – og meget lidt aldersafhængigt.

Mental træning

67

68

BATK

5.6 ARBEJDSREDSKABER TIL MENTAL TRÆNING

Generel guidning til arbejdet med de mentale analyser: >

5.6.1 BATK MENTAL SPILLERANALYSE > BATK Mental Spilleranalyse er et arbejdsredskab til både træneren og spilleren. Formålet er at skabe et fælles billede af spillerens ”mentale tilstand” – med henblik på at karakterisere spilleren og finde kommende indsats- og træningsområder.

>

> Skemaerne skal derfor udfyldes af både spiller og træner – og det er vigtigt at give sig tid til at snakke skemaerne godt igennem.

>

Husk, at de oplistede egenskaber ikke er statiske facts om spilleren – men foranderlige tilstande, som kan trænes og optimeres, uanset hvilket niveau spilleren befinder sig på.

> >

Det er vigtigt at gentage test og samtale med jævne mellemrum. Som minimum en gang hver sæson, men gerne oftere. Eller hvis særlige oplevelser eller begivenheder giver anledning til det.

> > >

Opfattelser af mentale tilstande er heller ikke objektive eller ensidige. Det er vigtigt at huske sig selv og spilleren på, at der ikke findes den rigtige fortolkning eller den rigtige løsning.

Men det er essentielt for den mentale træning generelt, at både spiller og træner opfatter det som et positivt, spændende og udfordrende tilbud. Man kan kun arbejde med det mentale, hvis man selv ønsker det!

Hav altid dine egne overvejelser som træner klar før snakken med spilleren. Hvor langt vil du gå, og hvor meget kan spilleren tåle?

Jo yngre spillerne er, des større indflydelse vil dine kommentarer som træner have.

Jo ældre spillerne bliver, des mere kan I have en åben – og også kritisk og konfronterende – diskussion.

Giv spillerne fred og ro til at udfylde skemaerne, og giv dem mulighed for at stille afklarende spørgsmål til disse.

Understreg, at det er et fælles hjælpeværktøj og hav fokus på, at dine udtagelser og vurderinger ikke bliver for markante eller dominerende.

Lad spillerne komme med deres bud først.

Lad ikke spillerne få dine udtalelser – men kun det billede I tegner sammen.

Vær konstruktiv og opbyggelig og tag udgangspunkt i det positive.

Vær meget påpasselig med at komme med negativ kritik af personlige egenskaber.

Vær opmærksom på ikke at komme til at fastholde et billede af talentet, der kan være svært at udvikle sig væk fra – fordi det har stor indflydelse, hvad du siger som træner.

Der er ét sæt skemaer til træneren – og ét sæt skemaer til spilleren.

BATK Mental Spilleranalyse er et arbejds- og hjælperedskab, og kopiering er tilladt.

Mental træning

69

5.6.2 BATK MENTAL SPILLERANALYSE – TRÆNERENS ANALYSE AF SPILLEREN

I. TRÆNERENS ANALYSE AF SPILLEREN I KAMPSITUATIONER A. Sæt et kryds, hvor spilleren befinder sig i forhold til de to udsagn – marker med ét kryds i en af de seks kasser, alt efter om spilleren passer til udsagnet til venstre eller højre

Er spilleren generelt under kamp: 1.

Fokuseret

2. Fokuseret på begåede fejl

Falder ud Fokuseret på dét, der er gået godt og er lykkes

3. Fokuseret på kampen i sin helhed, Fokuseret på resultatet og på at vinde og om spillet fungerer 4. I stand til at holde overblik og taktik gennem en hel kamp

Lader følelser styre spillet og bliver revet med af ting i nuet

5. Statisk i sit spil og kan kun spille Omstillingsparat og kan skifte på én måde taktik og spillestil

6. Tålmodig Ivrig og utålmodig 7.

Tager chancer

8. Nervøs

Spiller sikkert Selvsikker og rolig

9. Legende og udforskende Rutinespiller og vælger de samme løsninger og prøver nye slag 10. Mentalt påvirkelig af modspiller og hændelser

Upåvirkelig af modspilleren og hændelser på/omkring banen

B. Se listen igennem igen og overvej, hvilke udsagn, du opfatter som de mest kendetegnende for spilleren.

Oplist dem, så det mest kendetegnede får nummer et, det næstmest nummer to og så videre.

Sammenlign med spillerens egen besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

C. Overvej, om det vil optimere spillerens udvikling, hvis der i træningen blev fokuseret på nogle af de mindre dominerende kendetegn?

Diskuter dette med spilleren og lav konkrete aftaler om, hvordan dette skal trænes.

D. Overvej, om det vil optimere spillerens spil at træne bevidst på at arbejde mod at ”flytte krydset” – for eksempel mod at blive mere fokuseret?

Diskuter dette med spilleren og lav konkrete aftaler om, hvordan dette skal trænes.

E. Overvej om spillerens adfærd grundlæggende er anderledes til træning end til turnering. Er her fx tale om en ”træningsverdensmester”? Er der eventuelle adfærdsmønstre, som kun kan ændres under turneringer?

70

BATK

II. TRÆNERENS ANALYSE AF SPILLEREN UNDER TRÆNING A. Prioriter følgende udsagn, så det udsagn, der passer bedst på spilleren, får et 1-tal.

Det udsagn, der passer næstbedst, får et 2-tal og så videre.

Er spillerens primære fokus til den daglige træning: 1. Socialt samvær, venner, anerkendelse og accept 2. Konkurrencen, det at vinde og være den bedste 3. Legen med bolden og fordybelsen ved selve spillet 4. Læring - higer efter at lære nyt eller forbedre sig 5. At få sig fysisk rørt, være sund og komme i god form 6. Noget andet, hvad?

B. Overvej følgende: Sammenlign med spillerens egen besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

- Er disse prioriteringer okay med dig som træner?

- Hænger de sammen med de målsætninger og aftaler, som du/I har opstillet eller vil opstille?

- Er der overensstemmelse mellem træningsplanlægning og spillerens prioriteter?

NB: Disse spørgsmål kan du blandt andet bruge til at reflektere over din egen praksis som træner.

- Hvis spillerens prioriteter ikke er okay med dig, hvordan håndterer du det?

- Er du konfronterende (tænker: ”det er ikke godt nok”), manipulerende (hvordan kan jeg ændre indstillingen?) eller er du accepterende (det er hans liv/valg) overfor børnenes prioriteter?

- Og hvilke konkrete metoder bruger du til enten at konfrontere eller manipulere?

Mental træning

71

III. TRÆNERENS ANALYSE AF SPILLERENS MENTALE PROFIL A. Giv hvert udsagn point fra 1-5, hvor 1 er det bedste og 5 er det dårligste.

Er spilleren god til at: 1.

Forstå og fortolke egne følelser og reaktioner?

2. Forstå og fortolke andres følelser og reaktioner?

3. Fokusere på sine egne gode sider og tænke positivt?

4. Fokusere på sine egne dårligere sider og tænke negativt?

5. Sætte sig op til kamp og træning?

6. Bruge sit temperament konstruktivt?

7.

Motivere sig selv?

8. Finde udfordringer og fascination i den daglige træning?

9. Arbejde målrettet mod langsigtede mål?

10. Tage ansvar for sig selv og sine egne projekter?

11. Tage ansvar for andre i gruppen og for fællesskabet?

12. Tackle forandringer og bryde de vante rutiner?

13. Arbejde for egne mål – og ikke for træner eller forældre?

14. Holde humør og energi over en hel sæson?

15. Give humør og sprede energi til gruppen omkring sig?

B. Sammenlign med spillerens egen besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

Brug disse informationer som oplæg til samtale med spilleren om hvad, der bør trænes.

Brug de mentale redskaber som skitseret i BATK’s afsnit om mental træning til at målrette den daglige mentale træning.

Brug disse informationer som udgangspunkts for en snak om motivation og om kilder til indre motivation.

Brug disse informationer som udgangspunkt for en snak om, indstilling og ansvar for sig selv og andre?

72

BATK

Mental træning

73

5.6.3 BATK MENTAL SPILLERANALYSE – SPILLERENS ANALYSE AF SIG SELV

MENTAL ANALYSE AF DIG SOM BADMINTONSPILLER BATK Mental Spilleranalyse er en guide til både dig og din træner. Formålet er at skabe et billede af dine reaktionsmønstre, styrker og svagheder, så du sammen med din træner kan finde frem til, hvilke mentale ting I skal arbejde med til træning og kamp.

Skemaerne skal derfor udfyldes af både dig og din træner.

Husk, at de oplistede egenskaber ikke er endegyldige facts om dig. Som spiller og menneske udvikler du dig hele tiden, og mange mentale egenskaber kan trænes og optimeres uanset hvilket niveau, du befinder dig på.

Derfor bør du også løbende lave nye test – gerne en gang i hver sæson.

74

BATK

Husk også, at der ikke findes nogen opfattelser af det mentale, der er sort-hvidt, rigtigt eller forkert. Det er personlige vurderinger – dvs. at der er mange forskellige bud og opfattelser af mennesker, og de kan alle have rigtige elementer i sig. Din træner eller dine forældre behøver ikke at have mere ret end dig.

Man kan kun arbejde med det mentale, hvis man går helt og fuldt ind for det. Derfor er det vigtigt, at du kan se meningen med de trænings- og indsatsområder, I finder frem til.

Når du udfylder skemaet – så giv dig selv fred og ro til det og sørg for, at der er nogen i nærheden, som kan svare på afklarende spørgsmål.

Når I snakker skemaerne igennem så husk altid, at I skal gå efter det positive, og det du er god til og gerne vil blive bedre til. Pas på I ikke kommer til at hænge fast i fejl eller problemer.

I. ANALYSE AF DIG SELV I KAMPSITUATIONER A. Sæt et kryds, hvor du som spiller, synes du befinder dig i forhold til de to udsagn – marker med ét kryds i en af de seks kasser, alt efter om du passer til udsagnet til venstre eller højre

Er du generelt under kamp: 1.

Fokuseret

2. Fokuseret på begåede fejl

Falder ud Fokuseret på dét, der er gået godt og er lykkes

3. Fokuseret på kampen i sin helhed, Fokuseret på resultatet og på at vinde og om spillet fungerer

4. I stand til at holde overblik Lader følelser styre spillet og bliver revet og taktik gennem en hel kamp med af ting i nuet 5. Statisk i dit spil og kan kun spille Omstillingsparat og kan skifte på én måde taktik og spillestil

6. Tålmodig Ivrig og utålmodig 7.

Tager chancer

8. Nervøs

Spiller sikkert Selvsikker og rolig

9. Legende og udforskende Rutinespiller og vælger de samme løsninger og prøver nye slag 10. Mentalt påvirkelig af modspiller og hændelser

Upåvirkelig af modspilleren og hændelser på/omkring banen

B. Se listen igennem igen og overvej, hvilke udsagn, du opfatter som de mest kendetegnende for dig selv. Oplist dem, så det mest kendetegnede får nummer 1, det næstmest nummer 2 og så videre.

Sammenlign med din træners besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

C. Overvej sammen med din træner, om der i træningen skal fokuseres på nogle af de mindre dominerende kendetegn.

D. Overvej sammen med din træner, om der skal trænes bevidst på at ”flytte krydset” – for eksempel mod at blive mere fokuseret.

E. Overvej sammen med din træner, om der er nogle af punkterne, hvor der er stor forskel på, om du er til træning eller spiller turnering? Er der noget I med fordel kan lave om på?

75

II. ANALYSE AF DIG SELV UNDER TRÆNING A. Prioriter følgende udsagn, så dét udsagn, der passer bedst på dig, får et 1-tal.

Dét udsagn, der passer næstbedst, får et 2-tal og så videre.

Det der er vigtigst for dig til den daglige træning er: 1. Socialt samvær, venner, anerkendelse og accept 2. Konkurrencen, det at vinde og være den bedste 3. Legen med bolden og fordybelsen ved selve spillet 4. Læring - higer efter at lære nyt eller forbedre sig 5. At få sig fysisk rørt, være sund og komme i god form 6. Noget andet, hvad?

B. Sammenlign med din træners besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

I kan bruge listen til at snakke om, hvordan I skal planlægge og prioritere træningen.

76

BATK

III. ANALYSE AF DIN EGEN MENTALE PROFIL A. Giv hvert udsagn point fra 1-5, hvor 1 er det bedste og 5 er det dårligste.

Er du som spiller god til at: 1.

Forstå og fortolke egne følelser og reaktioner?

2. Forstå og fortolke andres følelser og reaktioner?

3. Fokusere på dine egne gode sider og tænke positivt?

4. Fokusere på dine egne dårligere sider og tænke negativt?

5. Sætte dig op til kamp og træning?

6. Bruge dit temperament konstruktivt?

7.

Motivere dig selv?

8. Finde udfordringer og fascination i den daglige træning?

9. Arbejde målrettet mod langsigtede mål?

10. Tage ansvar for dig selv og dine egne projekter?

11. Tage ansvar for andre i gruppen og for fællesskabet?

12. Tackle forandringer og bryde de vante rutiner?

13. Arbejde for egne mål – og ikke for træner eller forældre?

14. Holde humør og energi over en hel sæson?

15. Give humør og sprede energi til gruppen omkring dig?

B. Sammenlign din egen besvarelse med trænerens besvarelse og opstil om muligt en fælles prioriteringsliste.

Tag en snak om hvordan og hvad, I vil træne fremover.

77

6. ORGANISERING OG PLANLÆGNING AF TRÆNING OG KONKURRENCER

78

BATK

”Udgangspunktet for hele BATK er, at alle børn skal have chancen for at udnytte deres fulde potentiale. Derfor skal de stimuleres og motiveres gennem hele opvæksten – gennem leg, fysiske aktiviteter og træning i attraktive miljøer. Hvis man sørger for at give dem denne ballast, så kan de selv med tiden beslutte, hvordan de vil bruge deres badminton alt efter evner og ambitioner. Men det er vigtigt, at de har fået den fulde chance fra start.”

Badminton Danmarks Talentudviklingschef Bo Ømosegaard 6.1 INTRO For nå internationalt topniveau som badmintonspiller er det nødvendigt: - at træne mange timer om ugen gennem mange år - at træningen har høj kvalitet - at træningen planlægges, så spillerne på uge- og sæsonbasis får trænet de rigtige ting og i den rette indbyrdes fordeling - at træningen planlægges, så den matcher spillernes fysiske, motoriske og mentale udvikling Forskningsresultater og praktisk erfaring viser, at det kræver mindst 10.000 timers intensiv træning gennem en periode på 8-12 år for at opnå resultater på internationalt topniveau. Det er 3 timers træning om dagen i 10 år!

I praksis vil de helt unge spillere træne mindre end 3 timer om dagen, men som seniorer typisk mere.

Planlægningen af træningen på kort og lang sigt bliver behandlet i dette kapitel; herunder også det samlede antal træningstimer pr. uge. Anbefalingerne for den langsigtede planlægning tager udgangspunkt i børns udvikling, hvor især de ”kritiske perioder” og puberteten er centrale.

Spillernes udvikling sker kumulativt, dvs. der bygges hele tiden ovenpå de eksisterende færdigheder og kompetencer. Derfor er det essentielt at træne tingene i den rigtige rækkefølge – men også undervejs at træne vigtige færdigheder og kompetencer til et vist niveau, så der er ”noget solidt” at bygge ovenpå.

6.1.1 HVAD OMFATTER ANBEFALINGERNE TIL ORGANISERING OG PLANLÆGNING AF TRÆNING OG KONKURRENCER? >

AT TRÆNINGEN SKAL HAVE HØJ KVALITET OG VÆRE INTENSIV BETYDER IKKE, AT TRÆNINGEN ALTID SKAL HAVE HØJ FYSISK INTENSITET – MEN DERIMOD, AT TRÆNINGEN ER EFFEKTIV I FORHOLD TIL DE FORMÅL, DER ER MED DET ENKELTE TRÆNINGSPAS. MAN KAN SIGE, AT DEN MENTALE INTENSITET – KONCENTRATION OG BEVIDSTHED – ALTID SKAL VÆRE HØJ, UANSET TRÆNINGSFORM.

>

>

>

Det grundlæggende princip for talentudvikling.

Hvilken strategi lægger vi til grund for BATK, for at give den enkelte spiller optimale muligheder for at udvikle og udfolde sit fulde potentiale som seniorspiller?

Træningsomfang og træningsfordeling.

Hvor meget skal spillerne træne, og hvad skal træningen overordnet set indeholde på de enkelte alderstrin?

Hvordan skal tiden fordeles mellem badmintontræning, konkurrencedeltagelse og andre aktiviteter?

Individuelle forhold.

Hvordan håndterer man, at spillerne udvikler sig med forskellig hastighed indenfor en gruppe?

Hvordan tilgodeser man spillere, som har vidt forskellige styrker og svagheder?

Konkurrencer og sæsonplanlægning.

Hvordan bør fordelingen være mellem træning og konkurrencedeltagelse på de forskellige alderstrin?

Hvor mange konkurrencer pr. sæson? Hvilke retningslinier er relevante for sæsonplanlægning og form topning?

NB: Grundprincipper for træningsplanlægning - sammenhængende og detaljerede beskrivelser af principperne for træningsplanlægning ligger udenfor dette materiales rammer, og der henvises til relevant litteratur om træningsplanlægning generelt og om træningsplanlægning specifikt i badminton.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

79

6.2 GRUNDPRINCIP FOR BADMINTON-ATK Figur 6-1 og 6-2 illustrerer to forskellige strategier for udvikling af unge idrætsudøvere. I dette studie er idrætsudøverne i gennemsnit 11 år ved træningsstart, og bliver fulgt gennem 8 år.

Figur 6-1. Strategi 1: Overvægt af specialiseret træning fra start Gruppe af unge idrætsudøvere med overvægt af specialiseret træning gennem hele forløbet.

5 % kom på nationalt hold. 66 % fik skader.

ARBITRÆR ENHED ALL-ROUND TRÆNING

10

SKADER

9

SPECIALISERET TRÆNING

8

SPORTSRESULTATER

7 6 5 4 3 2 1 0 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

ANTAL TRÆNINGSÅR (ÅR 1 VAR BØRNENE I GENNEMSNIT 11 ÅR)

Figur 6-2. Strategi 2: Overvægt af all-round træning de første 4-5 år Gruppe af unge idrætsudøvere, der starter med overvægt af all-round træning. Gradvis introduktion af specialiseret træning, som først efter 5 år bliver dominerende. 28 % kom på nationalt hold. 34 % fik skader.

ARBITRÆR ENHED ALL-ROUND TRÆNING

10

SKADER

9

SPECIALISERET TRÆNING

8

SPORTSRESULTATER

7 6 5 4 3 2 1 0 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

ANTAL TRÆNINGSÅR (Kilde: ”Aldersrelateret træning” , Team Danmark)

80

BATK

(ÅR 1 VAR BØRNENE I GENNEMSNIT 11 ÅR)

Som det ses af figuren, så ender gruppen, der starter med overvægt af all-round træning (figur 6-2), med at præstere på et markant højere niveau, end dem, der har overvægt af specialiseret træning gennem alle 8 år (figur 6-1). Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen med overvægt af specialiseret træning fra start giver de bedste resultater, i dette tilfælde de første 4 år, men bliver derefter klart distanceret.

Figur 6-1 illustrerer i store træk det forløb, som praktisk taget alle danske ungdomsbadmintonspillere gennemgår.

Med de bedste intentioner lægger vi traditionelt stor vægt på, at de unge spillere får så meget spilletræning/kamptræning og konkurrencetræning, som vi overhovedet kan give dem – allerede fra det øjeblik de starter med at spille badminton. Hvis badminton tilmed fra de helt unge år er den eneste sport, de dyrker, og/eller badminton er den eneste fysiske aktivitet i deres dagligdag, er risikoen for skader overhængende – og spillerne vil ikke kunne opnå det badmintonmæssige slutniveau, som deres udviklingspotentiale ellers ville berettige dem til!

Praktisk erfaring fra andre og typisk mere ”målbare” idrætsgrene fx atletik bekræfter, at strategien med den brede all-round basis er den traditionelle ”tidligt-specialiserede metode” klart overlegen.

Analyser af de danske badmintonspillere, som har opnået internationale topresultater, understøtter denne konklusion.

Fx viser det sig, at der ikke er sammenhæng mellem deres niveau som seniorer, og hvordan de klarede sig som U11, U13 og U15 (de var ”gode” eller ”med fremme”, men ikke nødvendigvis blandt de bedste danske). Derimod er danske spillere, som opnår internationale topresultater som seniorer oftest på dansk topniveau som U17 spillere og praktisk taget altid som U19 spillere. (Kilde: Badminton Danmark) Den sammenfattende konklusion fra afsnittene om teknisk, taktisk, fysisk og mental træninger er, at Badminton-ATK anbefaler dette overordnede udviklingsforløb: > Den motorisk-fysiske basis er i centrum fra 5-12 år > Det badminton tekniske grundlag er vigtigst fra 9-15 år > De taktiske aspekter kommer i centrum fra ca. 13 år > Den fysiske træning starter for alvor fra ca. 15 år > Det mentale er med hele vejen – men får især betydning fra 13-15 år Den motorisk-fysiske basis danner fundamentet for både den badmintontekniske træning og den fysiske træning. I takt med at spillernes tekniske færdigheder øges, kan man lægge mere og mere vægt på den taktiske træning. Den fysiske ”basistræning” fortsætter frem til sidste del af puberteten, hvorefter den gradvist øges.

træningsformer uløseligt sammen, og det er med til at binde de forskellige træningsområder sammen.

Et par eksempler: Ligeså snart spillerne kan det badmintontekniske på et vist niveau, tager man elementer af taktisk og fysisk træning med. Og når spillerne arbejder med en effektiv teknisk træning i slagtræningsøvelser, så er der også indbygget mentale elementer, fx at blive ved med at holde koncentrationen, at håndtere situationen, hvis tingene ikke vil lykkes osv. Derfor skal de ovenstående skift i træningsområder ikke opfattes som et enten eller. I praksis er der sammenhæng og glidende overgange. Men det er helt afgørende, at hovedvægten skifter i denne overordnede rækkefølge!

Der er flere måder, hvorpå man bevidst eller ubevidst kan komme til at vælge en kortsigtet strategi frem for en langsigtet strategi, hvor den kortsigtede strategi i lighed med modellen for tidlig overvægt af specialiseret træning (fig.

6.1) vil føre til gode resultater på kort sigt (fra få måneder til 4-5 år) men på lang sigt vil forhindre spilleren i at udfolde sit fulde potentiale.

På baggrund af denne model betyder BATK anbefalingerne, at der op til 13 - 14 års alderen bliver trænet efter de samme retningslinier for alle. Derefter anbefales det at lave en opdeling mellem spillere, der vil konkurrence – og dem der går efter eliten. Og med eliten menes der vel at bemærke, at spillerne har verdenseliten for øje!

Eksempler på modsætninger mellem kort- og langsigtet strategi: 1. Fysisk træning: Målrettet fysisk træning er den træningsform, som på kort sigt giver den største resultatmæssige fremgang. Hvis denne intensive fysiske træning sker på bekostning af fx teknisk træning i 9-12 års alderen vil spillerne, alt andet lige, ikke kunne indhente den manglende tekniske træning senere og derfor ikke nå deres fulde potentiale.

2. Teknisk træning: Det er helt afgørende, at spillerne udvikler et stort slag- og benarbejdsteknisk repertoire. Men på kort sigt, måske 2-5 år, vil mange spillere få bedre resultater ved at kun at lære få, nødvendige teknikker som fx lang serv, clear, drop og lob, men så til gengæld træne dem igen og igen, og hurtigt opnå en lav fejlprocent. Men på længere sigt vil spillerne være afskåret fra at udvikle deres fulde potentiale.

Der skal med andre ord trænes mange forskellige ting på alle årgange, men hovedvægten skifter. Som omtalt bl.a. i afsnittet om fysisk træning hænger de forskellige

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

81

fra ”børneeffekt” til ”vokseneffekt”. Og hvis man oplever en sådan voldsom fremgang ved fysisk træning, kan spiller og træner nemt være tilbøjelig til at prioritere det fysiske alt for højt, fordi ”det virkelig giver noget”. Men igen – det er vigtigt at holde fast og få udviklet et solidt benarbejdsteknisk og slagteknisk fundament.

6.3 ALDERS- OG UDVIKLINGSSPECIFIKKE FORHOLD Opdelingen i de fire aldersgrupper (5-8 år / 9-12 år / 12-15 år/ 15-18 år, som der er redegjort for i introafsnit, sammen med fakta om, hvordan man identificerer pubertetens komme) – er lavet for overskuelighedens skyld. Men det er vigtigt at fastslå, at der i praksis er en glidende overgang mellem aldersgrupperne, og indenfor den enkelte aldersgruppe vil være meget store individuelle forskelle, bl.a. fordi der også er store individuelle forskelle på spillernes udviklingshastighed.

Udviklingsforskelle, som det er meget vigtigt at tage hensyn til. Det har afgørende betydning for træning og præstation, om man som barn er tidlig eller sent udviklet – om man går tidlig eller sent ind i puberteten.

Når man skal tilrettelægge træningen for de unge, gælder det grundlæggende om at se bort fra det gængse danske sportssystems opfattelse af succeskriterier. Dvs. man skal se bort fra resultaterne. Det er til gengæld afgørende nødvendigt, som omtalt i forbindelse med figur 6.2, at give de unge det fysiske og motoriske grundlag at bygge deres badmintontekniske grundlag videre på.

Individuelle forskelle på tidligt og sent udviklede spillere For de spillere, der er tidligt fysisk udviklede, kan man som træner meget nemt blive ”snydt” og få det indtryk, at det tekniske niveau er noget højere, end det i virkeligheden er. Tidligt udviklede spillere er større og stærkere, og dels kommer teknikken typisk til at se mere ubesværet ud, når spillerne er stærkere, og dels har disse spillere lettere ved at dække banen end deres jævnaldrende og har dermed bedre vilkår at udføre teknikkerne under. Som træner er det altså vigtigt forsat at arbejde omhyggeligt og målrettet med både benarbejdsteknik og slagteknik, og holde spillerne motiveret til fortsat teknisk udvikling, selv om spillerne måske ikke føler, at det er nødvendigt, fordi de jo ikke bliver presset resultatmæssigt af deres fysisk mindre jævnaldrende.

Ydermere sker der det, at de spillere, som kommer hurtigt ud af puberteten og dermed tidligt ind i efter-puberteten, kommer ind i en ny fase, hvor fysisk træning har markant større effekt. Fx går effekten af styrketræning lige efter PHV

82

BATK

Til gengæld kan det være svært for dem, der kommer sent i puberteten. De halter typisk bagefter i den periode. Man må derfor bevidst motivere dem med, at de rent faktisk har en stor fordel i, at deres motoriske vindue er åbent i længere tid, og de dermed har bedre muligheder for at udvikle deres teknik. En stor fordel på længere sigt, da badminton grundlæggende er en teknisk sport. Så det kan godt være, at man som ”lille spiller" bliver tromlet ned i konkurrence og spil. Men hvis spilleren bevarer modet og motivationen, og holder fokus på den tekniske udvikling, så bliver det deres tur, når det virkelig gælder – nemlig på den anden side af puberteten og alle årene derefter!

Rent statistisk kan man også motivere de ”sent udviklede spillere” med argumentet, at der ingen sammenhæng er, mellem hvor stor og stærk, man bliver, og hvor tidligt man er gået i puberteten. Så håbet er absolut ikke ude, selvom man starter som den ”lille”. Snarere tværtimod, siger erfaringerne og statistikken.

Rent mentalt vil det også ofte i sidste ende være en fordel, at man ikke bare har været vant til at vinde. De ungdomsspillere, der går sejrrigt gennem ungdomsårene, får det svært, når de skal til at måle sig med seniorerne. De bliver både hentet nedefra af de sent udviklede jævnaldrende – samtidig med, at de møder overmagten hos de ældre!

Konklusionen er, at man skal træne hele spillergruppen efter samme langsigtede strategi. På det motorisk-fysiske og tekniske område skal spillerne faktisk trænes efter samme retningslinier for indhold og alder. Der er nemlig så mange teknikker, spillerne skal lære, at de tidligt udviklede spillere er nød til fortsat at lære nye teknikker, selvom deres kritiske periode for tekniktræning (træning af neuro-muskulær koordination – finmotorik) slutter, når puberteten starter.

Men for både træner og forældre er det vigtigt at vide nogenlunde præcist, hvor de unge er i udviklingen, så man kan tage forbehold for de store forandringer, puberteten medfører. Fx de eventuelle forbigående ”bivirkninger” af vækstspurten som nedgang i pigernes styrke og den forringede koordination – ”lemmedaskerperioden” – der rammer ca. 1/3 af drengene. Særligt er det vigtigt at indkredse PHV, som er rettesnoren for, hvornår de forskellige former for fysisk træning skal intensiveres. I praksis indkredses PHV gennem højdemålinger af spilleren hver 3. måned.

6.4 BATK ANBEFALINGER — TRÆNINGSMÆNGDE OG TRÆNINGSFORDELING Badmintontræning i hal, anden træning i hal, andre idrætsaktiviteter og anden fysisk aktivitet har alt sammen afgørende indflydelse på den enkelte spillers udvikling. BATK giver derfor konkrete anbefalinger på træningsmængde og træningsfordeling i de enkelte aldersgrupper for hvert af disse områder.

Fig. 6-3. Anbefalet fordeling mellem badmintontræning og andre aktiviteter BadmINTRO 5-8 år / -U9

ALLE

Før pubertet 9-12 år U11-U13 ALLE

Pubertet 13-15 år U15 KONK.

Efter pubertet 15-18 år U17-U19 ELITE

KONK.

ELITE

Samlet træningstid (træn. + konk.)

23

23

19

22

16

23

Med ketsjer og bold

4

8

9

13

9

15

- heraf konk. + konk.lignende træning

2

3

4

5

4

7

- heraf badminton ikke spilrelateret

2

5

5

8

5

8

Træning uden ketsjer og bold

19

15

10

9

7

8

- heraf aktiviteter i forbindelse med badmintontræning

3

5

4

5

3

8

- andre aktiviteter som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning

16

12

6

4

4

0

81 / 19

67 / 33

53 / 47

41 / 59

44 / 56

32 / 68

Fordeling mellem all-round og badmintonspecifik træning

Tallene i figuren angiver timer pr. uge – undtaget nederste række, som er procenttal.

6.4.1 FORDELING MELLEM BADMINTONTRÆNING OG ANDEN TRÆNING Som det kan ses af tabellen, så fylder ”andre aktiviteter som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning” meget op til og med U13 – dvs. træning uden ketsjer og bold. Dette er et helt grundlæggende element i den langsigtede strategi med overvægt af all-round træning i de yngste årgange, jf. fig. 6-2. Denne træning ligger uden for badmintonregi, og badmintontrænerne har derfor ikke direkte mulighed for at give spillerne denne træning. Men som træner eller klub bør man kraftigt opmuntre og tilskynde børnene til så meget aktivitet som muligt, og opfordre dem til at deltage i andre idrætsgrene. Det er både de organiserede og de spontane, frie aktiviteter, der giver den samlede grundlæggende stimulering, der er så

afgørende for børnenes udvikling og mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.

Husk, at denne grundlæggende motorisk-fysiske stimulering IKKE kan indhentes senere i livet: Hverken gennem mere badmintontræning i ungdoms-/seniorårene eller gennem mere motorisk-fysisk grundtræning senere i livet!

De 16 ugentlige træningstimer uden for den egentlige badmintontræning for de 5-8 årige og 12 timer for de 9-12 årige kan umiddelbart synes af voldsomt meget. Det er det faktisk ikke, for alle fysisk stimulerende og udfordrende aktiviteter tæller med. En aktiv barndom, hvor børnene tumler deres krop i leg og fysiske aktiviteter, er nok til at give et solidt fysisk-motorisk grundlag for resten af livet.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

83

Eksempler på ”andre aktiviteter”, som ikke har direkte forbindelse med badmintontræning De aktive træningstimer fra ”andre aktiviteter” for de 9-12 årige kan på ugebasis fx se sådan ud: Idrætstimer 2 lektioner á 30 min Leg i skolegården 4 frikvarterer á 10 min i 5 dage Leg efter skoletid i institution 5 dage á 30 min Leg hjemme 3-5 dage á 0,5-2 t Cykling som leg eller transport 5 dage á 15 min Leg og aktivitet i weekend 2 dage á 2 t Svømmehal med venner 1 dag á 1,5 t I alt

1,0 t 3,3 t 2,5 t 4t 1,25 t 4,0 t 1,5 t 17,55 t

På den ene side er dette lavt satte tal, idet de sagtens kunne være langt højere. Fx er der mange børn, som bruger lang tid på fysiske aktiviteter efter skoletid – fodbold, andre boldlege, rulleskøjter og inliners, sjipning, klatre og kravle mv. på legeplads – og så bliver det samlede antal aktive timer langt højere end de 17,55 timer.

På den anden side bygger denne opgørelse på, at børnene rent faktisk er fysisk aktive, og ikke kun bruger deres tid på stillesiddende aktiviteter. En fornuftig blanding af stillesiddende aktiviteter og mange forskellige fysiske aktiviteter er det bedste for en alsidig udvikling af børn og unge.

6.4.2 FORDELING AF BADMINTONTRÆNINGEN Figur 6-4. Anbefalet fordeling mellem de forskellige typer af badmintontræning BadmINTRO 5-8 år / -U9

ALLE

Spilletræning

Før pubertet 9-12 år U11-U13 ALLE

Pubertet 13-15 år U15 KONK.

Efter pubertet 15-18 år U17-U19 ELITE

KONK.

ELITE

1,5

2

2,5

3

3

5

2

2

0

0

0

0

Teknisk træning

2,5

3,5

3,5

5,5

2,8

5

Taktisk træning

0,25

1

1,5

2

1,8

3

Fysisk træning i alt

0,5

1,1

2,1

4

2,7

6

- heraf fysisk træning på badmintonbane

0,25

0,25

0,75

1,25

0,75

2

Timer i hal

6,5

8,75

8,25

11,75

8,25

15

Timer pr. haltræning

1,5

1,75

2

2

2

2

Haltræninger pr. uge

4

5

4

6

4

7,5

Haltræninger pr. uge hvis al motorisk / fysisk træning udføres i andetsteds

3

4

4

6

4

7,5

Motorisk / fysisk basis i forbindelse med badmintontræning

Tallene i figuren angiver timer pr. uge.

84

BATK

Kommentarer til figur 6-4: >

> >

>

Længden af et haltræningspas er 60 – 90 minutter for den præpubertære periode og kan øges til 90 – 150 minutter for pubertet og efter Tidsforbruget indenfor de enkelte elementer afspejler vigtigheden af at træne dette i aldersgruppen Opdeling i ”Fysisk træning i alt” og ”- heraf fysisk træning på badmintonbane” betyder, at noget træning med fordel kan (eller skal!) gennemføres på banen – som eksempelvis badmintonspecifik træning og slagtræning – mens fx funktionel hurtighedstræning og styrketræningsøvelser kan udføres andre steder Dette skema skal læses i sammenhæng med spillerens øvrige træning og aktiviteter (figur 6-3).

Det er det samlede billede over alle fysiske aktiviteter, der tæller

Figur 6-5 indeholder de elementer, der ligger udenfor den øvrige træning. Sammen med figurerne 6-3 og 6-4 danner de tre skemaer en helhed.

Det er vigtigt endnu en gang at fremhæve, at den overordnede langsigtede strategi, skemaerne tilsammen illustrerer, forudsætter, at der i de yngste aldersgrupper 5-8 år og 9-12 år gennemføres mange aktivitetstimer udenfor den egentlige badmintontræning. Badmintonandelen af træningstimerne stiger kontinuerligt op gennem aldersgrupperne, og især for dem der vælger elitesporet, ender badminton med at fylde rigtig meget af hverdagen.

6.5 INDIVIDUELLE FOKUSOMRÅDER De aldersrelaterede anbefalinger bør kombineres med individuelle fokusområder. Alle spillere kan opstille et eller flere individuelle udviklingsområder, som er særlig vigtige for netop deres fremtidige udvikling. Vi er alle forskellige, og nogle har nemmere ved noget end andet, ligesom det er nemt at få tillagt sig gode eller dårlige vaner af ene eller anden årsag. Så selv om en gruppe spillere har fået den samme træning med de samme trænere, vil deres individuelle fokusområder typisk være meget forskellige.

Alle spillere kan forbedre sig på mange områder, så det er ikke svært at finde relevante ting at træne individuelt. Det afgørende – og svære – er at vælge præcis dét område, som betyder mest for den enkelte spillers langsigtede udvikling.

Tag de aldersrelaterede anbefalinger med i overvejelserne.

Tekniske færdigheder bør eksempelvis have førsteprioritet som individuelle fokusområder i U11, U13 og U15.

I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at arbejde både med spillernes i forvejen stærke sider og svage sider. Der er ikke noget endegyldigt svar på denne fordeling – ud over, at det er vigtigt af arbejde med begge sider. Mentalt er det udfordringen at gøre alle elementer og facetter i spillet til en potentiel mulighed. Hverken spiller eller træner må lade sig begrænse, bevidst eller ubevidst, af ting, som en spiller ikke kan pt. eller er dårligt til og ”nok aldrig kan lære at bruge effektivt i kamp”. Skridt for skridt kan en spiller udvikle nye elementer, og set over et helt karriereforløb kan en spillers mulige valg af kampstrategier udvikles dramatisk.

Eksempel - at træne et individuelt fokusområde: Hvis en spiller ønsker at forbedre evnen til at slå angrebsslag fra det lange baghåndshjørne og efterfølgende komme med fremad på banen og holde presset ved nettet, er det vigtigt at være opmærksom på alle elementer, som indgår i dette: - Det tekniske – er slagteknikken og benarbejdsteknikken i orden, så bevægelse og slag også er effektive fx i meget højt tempo?

- Det taktiske – er spilleren i stand til at vurdere spilsituationen korrekt, så den offensive mulighed anvendes i de spilsituationer, hvor det giver en fordel; men ikke i uhensigtsmæssige situationer?

- Det fysiske – er styrke og spændstighedsniveauet godt nok til fx at udnytte de tekniske færdigheder?

- Det mentale – tør spilleren bruge det offensive fremryk under kamp, når det virkelig gælder; og tør spilleren lade være, hvis det er det rigtige?

Oftest er det én eller måske to steder, begrænsningen ligger. Er det fx en teknisk begrænsning, arbejdes der målrettet på den. Når teknikken så er på plads, kan spillerens taktiske vurderinger så godt vise sig at være begrænsende for at anvende det offensive fremryk i kamp. Når spilleren så gennem et taktisk fokus er blevet i stand til at fange de rigtige spilsituationer, kan det vise sig, at spilleren ikke tør bruge det i kritiske kampsituationer osv.

Eksemplet illustrerer, at der kan gå alt mellem få må-neder og flere år for effektivt at nå den udvikling, man ønskede. Men hvis spiller og træner har valgt at fokusere på netop det, som er allervigtigst for spillerens udvikling, er indsatsen givet særdeles godt ud – alternativt vil spilleren aldrig lære det!

De individuelle fokusområder skal som regel fastholdes gennem længere tid – fra få måneder til flere år – for at sikre, at forbedringerne kan fastholdes og bringes til anvendelse under pres i kampsituationer.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

85

6.6 PRAKTISKE FORHOLD UNDER TRÆNING Det er vigtigt at give børnene plads til at udfolde sig og lege – og også huske at give dem plads, så alle får mulighed for at prøve at spille på hel bane. Blandt de mindste, i hvert tilfælde de 5-8 årige, bør man samtidig være opmærksom på om banen og udstyrets størrelse matcher børnenes evner.

”TRÆNINGEN FOR BØRN FOREGÅR I DAG ALT FOR OFTE EFTER ”SAS-MODELLEN”.

DVS. MED BEREGNET OVERBOOKING. HVIS MAN HAR FEM BANER, HAR MAN MERE END 20 BØRN. SÅ REGNER MAN MED, AT DER ER NOGLE AFBUD, OG SÅ ER DER MINIMUM FIRE BØRN PÅ ALLE BANER. DVS. BØRNENE ALDRIG FÅR EN HEL BANE TIL AT UDFOLDE SIG PÅ. DET ER ET PROBLEM – ISÆR FOR UDVIKLING AF SINGLESPILLERE.” Morten Frost, tidligere landstræner og verdens bedste singlespiller i 1980’erne

86

BATK

6.6.1 LÆNGDEN AF TRÆNINGSPAS Det er hensigtsmæssigt at opdele træningen i moduler af cirka 10 - 30 minutters varighed og skifte mellem forskellige elementer. Det giver afveksling og alligevel tid til indlæring.

For de mindste kan det være nødvendigt med kortere intervaller, alt efter hvor gode de er til at koncentrere sig.

Længden af det enkelte træningspas er også afhængig af alder:

Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 >

60 - 90 minutter – med megen afveksling og hurtige skift og justeringer

Pubertet/ 13-15 år / U15 >

90 - 120 minutter

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

90 - 150 minutter

6.6.2 TRÆNERRESURSER Generelt gælder det, at jo yngre børnene er, des færre spillere pr. træner. Store individuelle forskelle i en træningsgruppe vil også kræve færre spillere pr. træner.

Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem de klassiske ”holdtræninger” og de mere kvalitative ”talenttræninger”, som i dag ofte forekommer som ”tekniktræninger” eller individualiseret træning med færre spillere pr. træner end holdtræningerne.

Det er muligt for én træner at organisere og styre 24 børn på 6 baner, men i de allerfleste sammenhænge er det ikke optimalt. Bare 2-4 hjælpetrænere (fx gode og lidt ældre ungdomsspillere), der kan lægge op, kan være med til at

løfte niveauet betragteligt, og især i de yngre aldersgrupper kan det være en stor praktisk hjælp for trænere.

Pubertet/ 13-15 år / U15 >

Vær opmærksom på, at når der skal indlæres nye teknikker, så stiger behovet for trænerbemanding. Der bør kun være 2-6 spillere pr. træner – uanset alder!

Generelt kan en træner arbejde effektivt med flere spillere ad gangen, jo ældre spillerne er:

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 >

2 - 6 spillere pr. træner

Pubertet/ 13-15 år / U15 >

4 - 8 spillere pr. træner

Giv de større piger mulighed for at arbejde i et træningsmiljø, som er tilrettelagt efter pigernes behov socialt, indlæringsmæssigt og indholdsmæssigt. Fx kunne det være en god ide også at lade pigerne arbejde med de elementer, hvor de teknisk/motorisk måtte halte efter drengene.

Fortsæt den teknisk/motoriske træning fra puberteten, men fokuser nu i stadig stigende grad på, hvordan pigerne håndterer det stærkt konkurren- ceorienterede miljø i både trænings- og konkur- rencemæssige sammenhænge. Lad om muligt pigerollemodeller indgå i trænergruppen – eksempelvis 1. holdspiger.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

6 - 12 spillere pr. træner

6.6.3 PIGETRÆNING

Som tidligere beskrevet, så er det vigtigt at tilgodese pigerne i den daglige træning ved at tilbyde særlige pige-tilbud med pigetræner og pigetræning.

I praksis kan det betyde, at en del af træningstiden er opdelt i drenge- og pigetræning – eller man kan arrangere særlige events kun for piger, fx i weekender. Det er dog en vigtig daglig motivationsfaktor og social kvalitet for både piger og drenge at træne sammen, så adskilte drenge- og pigetræninger bør maksimalt udgøre 1/3 af træningen.

Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 >

Opdelingen er ikke relevant for de helt små, da de ikke er bevidste om forskellene.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

87

6.7 SÆSONPLANLÆGNING OG KONKURRENCEPLANLÆGNING I dette afsnit findes en samlet oversigt over BATK´s detaljerede konkurrenceanbefaling.

6.7.1 OVERORDNET FORDELING MELLEM KONKURRENCE, ANDEN TRÆNING OG ANDRE AKTIVITETER UDOVER BADMINTONTRÆNINGEN Figur 6-3 illustrerer den anbefalede fordeling mellem badmintontræning og ”andre aktiviteter”. Figur 6-5 sætter konkurrencedeltagelsen i forhold til ”andre aktiviteter”.

Figur 6-5. Fordeling af tid anvendt på konkurrence, anden (ikke-badminton) træning og andre aktiviteter udover badmintontræningen

BadmINTRO 5-8 år / -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

ALLE

ALLE

Pubertet 13-15 år U15 KONK.

Efter pubertet 15-18 år U17-U19 ELITE

KONK.

ELITE

Konkurrencetræning - skønnet samlet kamptid

0,1

1,0

1,3

2,0

1,3

2,1

Motorisk / fysisk basis - anden organiseret sport

2

2

2

0

0

0

Motorisk / fysisk basis - anden fysisk aktivitet

14

10

4

4

4

0

Fysisk træning udenfor badmintonbane

0,25

0,8

1,3

2,75

2

4

Mental træning

0,25

0,25

0,25

0,5

0,25

1

0

0

0

0,5

0,25

0,5

16,6

14,05

8,85

9,75

7,8

7,6

0,6

2,05

4,85

5,75

3,8

7,6

Individuel træningsplanlægning

Timer i alt - heraf i badmintonsammenhæng

Tallene i figuren angiver timer pr. uge som gennemsnit for hele sæsonen.

Det er vigtigt, at konkurrenceaktiviteterne i aldersgrupperne BadmINTRO / 5-8 år / -U9 og før pubertet / 9-12 år / U9-U13 samlet set ikke er for omfattende, samt at de ikke-

tuationen således denne: En elite U15 spiller vil i perioden medio august til slutningen af april deltage i op til 18 åbne turneringer og 14 ungdomsholdkampe, når alt tælles med.

badmintonmæssige træningsaktiviteter har et væsentligt større omfang end badmintonkonkurrencerne.

Det er 32 dage/weekender over en periode på ca. 37 uger!

En elite U17 spiller kan i samme periode deltage i op til 16 åbne turneringer og 25 senior- og ungdomsholdkampe (det kan kun lade sig gøre i praksis, fordi senior- og ungdomsholdkampene typisk afvikles i de samme weekender). Det er også 30-32 dage/weekender over en periode på ca. 37 uger!

Som omtalt i starten af kapitlet har vi i Danmark en lang tradition for at ungdomsspillerne deltager i rigtig mange turneringer i løbet af sæsonen. I sæsonen 2007-08 er si-

88

BATK

Denne turneringsstruktur opstod i 1960erne, og fordi de danske eliteungdomsspillere typisk trænede mellem to og tre gange om ugen, var de omfattende konkurrenceaktiviteter en effektiv måde at øge træningsmængden på. Den langsigtede effekt på spillerudviklingen var positiv. Men i dag er situationen en anden – og det har den faktisk været siden starten af 1990erne. Det badmintonmæssige niveau er øget dramatisk, og det samme er kravene til teknik, fysik og taktik. Træningsmængden og træningsintensiteten er derfor steget tilsvarende, eksempelvis træner en spiller i BD´s U17 gruppe mellem 10 og 18 timer om ugen.

For at opnå optimal spillerudvikling, anbefaler BATK, som illustreret i figur 6-3, et gennemsnitlig træningsomfang på ca. 23 timer om ugen for elitespillere. Den nuværende meget omfattende konkurrencedeltagelse har nogle særdeles uheldige konsekvenser. Nogle eksempler: -

-

-

-

Meget hyppige konkurrencer flytter erfaringsmæssigt fokus fra det langsigtede udviklingsperspektiv til det ultra kortsigtede (”Jeg skal toppe i weekenden”). Ønsket og forventningen om at deltage i så mange konkurrencer som overhovedet muligt medfører ofte, at overbelastningsskader ignoreres. I tilgift udelader småskadede spillerne typisk en stor del af træningen mellem konkurrencerne i håbet om at kunne deltage i næste weekends konkurrence.

Når spillere er midt i konkurrencen, har de typisk meget sværere ved at sige fra pga. skade og/eller smerter end under træning.

Det giver særdeles ringe vilkår for at arbejde med kvaliteter, som kræver lange sammenhængende træningsperioder for at få positiv effekt. Det gælder særligt for kvaliteter, som erfaringsmæssigt medfører

-

-

resultatmæssig nedgang på kort sigt fx grundlæggende slagtekniske elementer.

Spillere og trænere, som følger den kortsigtede spillerudviklingsstrategi, oplever, at de er på rette vej, for de gør jo hele tiden det, som virker bedst, når fokus er på at vinde i de kommende weekender. Men på længere sigt er det en taberstrategi!

De mange konkurrencer er i sig selv en stor fysisk og mental belastning, som kommer oven i træningsbelastningen.

Omhyggelig planlægning af konkurrenceaktiviteterne er med andre ord afgørende for at nedsætte spillernes skadesrisiko og skabe bedre vilkår for spillerudvikling på lang sigt.

Figur 6-6 viser omfanget af de anbefalede konkurrenceaktiviteter.

Bemærk anbefalingen om at konkurrencerne bredes ud over hele kalenderåret.

Ligeledes anbefaler vi, at nogle turneringer anvendes som udviklingsturneringer.

Dette er omtalt nærmere i næste afsnit. »

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

89

Figur 6-6. Anbefalinger til sæsonplanlægning og omfanget af konkurrencedeltagelse BadmINTRO 5-8 år / -U9

Før pubertet 9-12 år U11-U13

ALLE

ALLE

Pubertet 13-15 år U15 KONK.

Efter pubertet 15-18 år U17-U19 ELITE

KONK.

ELITE

Antal åbne turneringer pr sæson

3

12

13

15

14

17

- heraf turneringer i perioden maj-juli

0

1

1

2

1

2

- heraf udviklingsturneringer

3

12

4

5

4

5

0

7

7

7

11

11

Anslået konkurrencetid – timer/uge

0,1

0,9

1,1

1,5

1,3

2,0

% konkurrencetid af den samlede aktivitet

0,5

4

6

7

8

9

Periodisering på sæsonniveau

nej

ja

ja

ja

ja

ja

Antal træningscyklusser pr. sæson

0

1-2

1-2

1-2

2-3

2-3

Turneringer med formtop

0

2

3

3

4

4

nej

nej

nej

ja

nej

ja

Antal holdkampe pr. sæson

Periodisering på ugeniveau

Tallene i figuren er angivelser pr. uge som gennemsnit for hele sæsonen.

Periodisering af træningen bør indgå som en naturlig del af træningsplanlægningen allerede fra U11. Periodisering indebærer, at træningen inddeles i kortere eller længere perioder, hvor hovedformålene med træningen ændres og tilrettelægges i forhold til sæsontidspunktet, spillernes udvikling, træningstilstand mv. Periodisering er nærmere omtalt i de følgende afsnit.

Den ”klassiske” periodisering sker på sæsonniveau, med en typisk opdeling i grundtræningsperiode, konkurrenceperiode, formtopperiode og restitutionsperiode.

Periodisering på sæsonniveau starter fra og med U11.

Når spillerne opnår et vist træningsomfang, bliver det nødvendigt at periodisere træningen på ugeniveau. Typisk deles ugerne ind i lette, middelhårde og hårde uger, men det kan være relevant med flere niveauer.

Periodisering på ugeniveau er aktuelt i elitegruppen fra og med U15.

90

BATK

6.7.2 PERIODISERING PÅ SÆSONNIVEAU

I U11 og U13 er periodiseringen meget enkel. Teknisk udvikling er suverænt det vigtigste og skal foregå gennem hele sæsonen. I grundtræningsperioden dominerer træning af nye tekniske elementer og udvikling af eksisterende, mens der i konkurrenceperioden også er fokus på at træne sikkerhed i få, vigtige tekniske elementer, som spillerne mestrer. Taktisk træning og spilletræning varieres efter samme grundprincip.

De fysiske kvaliteter trænes jævnt fordelt over hele året, men med større andel af formelle øvelser i grundtræningsperioderne end i konkurrenceperioderne.

I U15 er forskellene mellem træningsperioderne markant større end i U13, og disse forskelle bliver stadig større op gennem U17 og U19. Forskellene mellem træningsperioderne opstår gennem systematisk variation af alle træningsparametre: Træningsformål, -indhold, -intensitet, -varighed, -frekvens og øvelsestyper.

Der er flere vigtige formål med sæsonplanlægning, formtopning og periodisering i det hele taget: For det første gavner denne træningsplanlægning både spillernes præstationer i den indeværende sæson og deres udvikling på lang sigt.

For det andet skal spillerne opleve på egen krop, hvordan denne tilrettelæggelse af træningen føles og mærkes – og at det faktisk virker! Spillet bliver bedre, og overbelastningsskaderne langt færre, evt. helt forsvinder.

Spillerne får tillid til, at planlægningsstrategierne rent faktisk virker: - At de ved at skrue ned for træningen i 1-2 uger op til en vigtig konkurrence rent faktisk spiller bedre, når det gælder - At de ved at træne mere fysisk træning i grundtræningsperioderne faktisk kan holde det fysiske niveau højt i konkurrenceperioden gennem væsentlig mindre træningsindsats på det fysiske område - At de ikke kan komme i fysisk form op til en vigtig turnering ved bare at træne ekstra de sidste 3-6 uger før, men ender med at være meget trætte på dagen - At det ikke ”bare” drejer sig om at træne hårdt og meget, men om at veksle mellem at ”træne rigtig meget” og ”træne mindre” - At spillerne kun kan få vigtige nye elementer ind i deres spil ved, at der er perioder, hvor træning af fx tekniske, taktiske eller fysiske elementer er det allervigtigste

Opbygning af formtop En mærkbar formtop kan kun opbygges, når spilleren har et højt formniveau fysisk, teknisk, taktisk og mentalt. Dvs. en formtop forudsætter mindst 6 måneders planlagt og målrettet træning. Med dette som udgangspunkt tilrettelægges typisk de sidste 5-6 uger før konkurrencen med hovedvægt på kamp- og konkurrenceorienterede aktiviteter afsluttende med 1-2 ugers nedtrapning af træningen op til konkurrencen. Især træningsmængden reduceres, mens intensiteten holdes på højt niveau.

Også her er der ret store individuelle forskelle, så igen er erfaringen afgørende: Hvad virker for den enkelte spiller, og hvad virker ikke?

Eksempel på planlægning af ugen op til formtop: Hvis spilleren satser på et DM i uge 9, bør træningen i ugerne 5, 6 og 7 være kamporienteret og intensiv, og den fysiske træning på et lavt vedligeholdelsesniveau. I uge 8 nedsættes træningstiden fra de normale fx 15 timer om ugen til 10 timer og i uge 9 yderligere ned til 6-8 timer.

Intensitet og tempo i spilletræningen holdes dog fortsat meget højt. Den fysiske træning sættes ned i uge 8 og kan helt udelades i uge 9. I uge 7 må spilleren gerne føle sig træt og lidt slidt, men vil til gengæld føle sig helt på toppen når det virkelig gælder i slutningen af uge 9.

Spillernes (og trænernes!) tillid til at det virker, er helt afgørende for deres motivation og evne til at få de rigtige træningsplanlægningsmæssige principper ind i den daglige træning.

Endelig er der forskel på, hvordan træningen doseres bedst for den enkelte spiller: Hvor meget træning, hvor længe mellem restitutionsuger, hvor længe holder formtoppen, osv.?

Den viden kan spillere og trænere kun få gennem erfaringer med planlagte og gennemførte træningsforløb: Planlægge, gennemføre, evaluere, justere – ny plan osv.

6.7.3 PERIODISERING PÅ UGENIVEAU Periodisering på ugeniveau er nødvendigt i elitegruppen fra og med U15.

I U15 er det tilstrækkeligt at dele ugerne ind i lette uger og hårde uger.

Eksempel på periodisering på sæsonniveau: Hvis en spiller ønsker to formtoppe, én i november og én i marts, er det nødvendigt, at spilleren efter toppen i november ”kører ned” i en ny grundtræningsperiode i december-januar, for igen at gå ind i en konkurrenceperiode februar-marts.

Hvis de to formtoppe ligger tæt, fx i januar og marts, så kan man i stedet vælge en længere sammenhængende konkurrenceperiode. Det forudsætter blot, at den forudgående grundtræningsperiode er noget længere. Spilleren kan med andre ord ikke være på toppen hele sæsonen!

I U17 og U19 deles ugerne ind i lette uger, middelhårde uger og hårde uger, men det kan være relevant med flere niveauer.

Det vigtigste formål med at periodisere på ugeniveau er at give kroppen mulighed for at restituere, dvs. omsætte træningsbelastningen til en positiv træningseffekt. Ved store træningsmængder er dette ikke muligt i ”normale” træningsuger.

Denne periodisering reducerer antallet af overbelastningsskader dramatisk og øger den samlede træningseffekt.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

91

Spillerne vil opleve en lille ”formtop” i slutningen af de lette uger, og det er meget motiverende at ”hæve gevinsten” af den hårde træning – at opleve, at træningen virker.

Det er meget vigtigt, at spillerne får denne erfaring med periodisering på egen krop, og dermed også tillid til, at det virker: Det er kombinationen af hård træning og lettere træning, der giver fremgang – ikke konstant hård træning eller konstant let (for lidt) træning!

Forskellene mellem de forskellige uge-typer bør tilrettelægges ved at ændre på disse faktorer: - træningens varighed: Nogle træningspas kan afkortes, andre helt udgå eller slås sammen med andre - træningsintensiteten: Skal varieres i nogle af træningsenhederne, men ikke i alle!

- træningsindhold: Fx at vælge mere eller mindre fysisk krævende træningsformål

spillere, jo flere hårde eller middelhårde uger i træk. Særlige begivenheder bør tænkes med ind i planlægningen: Fx ferier med familien kunne typisk være en let uge, og en let uge bør altid ligge før en træningslejr.

I konkurrenceperioden vil man typisk have 1-3 hårde eller middelhårde uger efterfulgt af en let uge, fx H-H-L. Så vidt muligt planlægges træningen, så en let uge leder op til de vigtigste konkurrencer, da en let uge jo giver en lille formtop.

Ved udgangen af den lette uge SKAL spillerne føle et fysisk og mentalt overskud, og have lyst til igen at træne hårdt.

Det er en god indikator på, om spillerne har en god balance mellem træning og restitution. Det er samtidig et område, hvor spilleren naturligt skal inddrages i evaluering, feed-back og tilrettelæggelse af egen træning.

I grundtræningsperioden vil man typisk have 2-4 middelhårde (M) eller hårde (H) uger efterfulgt af en let (L) uge, fx. M-H-L, H-H-L, H-M-H-L. Jo ældre og jo mere veltrænede

Eksempel på periodisering i et fire ugers forløb: Fire uger i grundtræningsperioden for en U19 spiller efter modellen middelhård, hård, hård, let uge.

NB: Træningsplanen er ikke komplet, fx indgår spilletræning, bevægelighedstræning mv. ikke!

Den fysiske træning er meget let at periodisere i både teori og praksis.

Badmintontræningen kræver en lidt større indsats at periodisere, da den involverer andre spillere, ledige badmintonbaner, trænere mv.

Styrketræning

Aerob træning

Spændstighed

Teknik – Ny / udvikling

Teknik Speed og power

Uge 23 Middelhård

2 gange 3 sæt pr. gang

2 gange 30 min. pr. gang

2 gange 8 serier pr. gang

2 gange

2 gange 8 serier pr. gang

Uge 24 Hård

2 gange 5 sæt pr. gang

3 gange 30 min pr. gang

2 gange 8 serier pr. gang

1 gang

2 gange 12 serier pr. gang

Uge 25 Hård

2 gange

3 gange

1 gang

1 gang

2 gange

4 sæt pr. gang

45 min. pr. gang

6 serier pr. gang

Uge 26 Let

1 gang 2 sæt

1 gang 30 min.

1 gang 4 serier

10 serier pr. gang 3 gange

1 gang 10 serier pr. gang

Tallene i figuren er angivelser pr. uge som gennemsnit for hele sæsonen.

Bag tallene i dette eksempel gemmer sig også nogle andre træningsplanlægningsmæssige grundprincipper, som ikke omtales nærmere her.

92

BATK

6.7.4 UDVIKLINGSTURNERINGER I figur 6-6 introduceres begrebet ”udviklingsturneringer”.

Formålet med udviklingsturneringer er at give spillerne de bedst mulige vilkår for at udvikle deres spil – dvs. bringe nye eller forbedrede elementer, som spilleren har arbejdet målrettet med til træning, med ind i spillet i konkurrencesituationen. Dette er naturligvis formålet med al træning, men presset i konkurrencesituationen bevirker alt for ofte, at spillene bevidst eller ubevidst vælger det sikre og trygge: At gøre som de plejer, gøre det de har gjort i langt de fleste kampsituationer og dermed øvet sig mest på – ”det må give mig største vinderchance”. Det gør det også i nogle tilfælde, men kun på meget kort sigt. Aldrig på lang sigt!

Denne adfærd forstærkes oven i købet af en stærk psykologisk mekanisme, som vi alle har i én eller anden grad: Jo mere vi føler os under pres, jo mere tilbøjelige er vi til ubevidst at vælge tidligere, automatiserede adfærdsmønstre.

I udviklingsturneringer er 1. prioritet at bringe nye elementer ind i konkurrencesituationen og/eller anvende dem på den rigtige måde. 2. prioritet er at vinde kampen.

I ”almindelige” turneringer er 1. prioritet at vinde kampen – helst ved at bringe nye elementer ind i konkurrencesituationen men lykkes det ikke, skal kampen vindes ”på sædvanlig vis”.

Før pubertet / 5-12 år / U7-U13 > Her skelnes ikke mellem udviklingsturneringer og almindelige turneringer. I denne aldersgruppe handler alt om udvikling, og i princippet er alle turneringer udviklingsturneringer. Det er vigtigere at gøre det rigtige, end at vinde! ”At gøre det rigtige” er i høj grad også at lære at håndtere konkurrencesituationen, så det mentalt, badmintonmæssigt og resultatmæssigt bliver gode oplevelser.

Disse anbefalinger er enkle nok, men de kan være svære at håndtere i praksis.

Det afhænger meget af de enkelte spilleres psyke, hvordan de bedst kan udvikle sig. Nogle spillere har brug for et eksplicit – og formuleret – mentalt frirum fra konkurrencen, så de dermed får ”et helle”, hvor de kan have fokus på at udvikle sig frem for at vinde. I mange tilfælde kan det faktisk give spillerne en mental frihed, hvis de melder klart ud og ”offentliggør”, at de går efter forbedringen frem for sejren.

Andre spillere kan godt kapere både at præstere og udvikle sig. Nogle spillere sætter ikke sig selv under så hårdt pres.

Andre spillere bliver meget presset både indefra og udefra.

Det gælder om som træner at sikre sig, at man finder et mix i fokus på konkurrence og udvikling, som stimulerer den enkelte spiller lige der, hvor de er her og nu.

I denne sammenhæng er vi her oppe imod nogle meget indgroede traditioner i vores konkurrence- og sportskultur.

Traditionelt dyrker man sport for at vinde – hver gang!

For at styre presset, er det essentielt, at man sikrer sig, at alle omkring spilleren – både forældre, venner, trænere og ledere – er klar over, hvad man har fokus på. Og at alle er enige om og bevidste om, at der engang imellem ikke er fokus på resultatet. Man skal sikre sig, at dette både er respekteret og accepteret! Og man skal sikre sig, at både spillere og omgivelser forstår, hvorfor dette er gavnligt for den enkelte spillers langsigtede udvikling.

Det nuværende ungdomsklassifikationssystem bevirker, at alles fokus er rettet mod at spille så mange turneringer som muligt og vinde så mange kampe/turneringer, som muligt.

Udtagelser baseret på resultater alene har samme virkning.

Systemet skal derfor ændres, så spillerne ikke bliver stillet dårligere på kort sigt, fordi de optimerer deres langsigtede udvikling ved at vælge turneringer fra og/eller at bruge udvalgte turneringer som udviklingsturneringer.

Pubertet / 13-15 år / U15 > Her skifter fokus til at være både udvikling og resultat.

Der indlægges ca. 4 udviklingsturneringer for konkurrencespillere, og ca. 5 udviklingsturneringer pr. sæson for elitespillere. Udviklingsturneringerne indgår som vigtige elementer i den enkelte spillers træningsplanlægning.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 > Her er der fokus på at konkurrere, og især det at kunne præstere i udvalgte turneringer – formtopning. Fortsat spillerudvikling på alle områder er af afgørende betydning, og der indlægges ca. 4 udviklingsturneringer for konkurrencespillere, og ca. 5 udviklingsturneringer pr. sæson for elitespillere for at understøtte denne udvikling.

Endelig er vi oppe imod et helt instinktivt behov i både børn og voksne for at vise, at man kan. Et bevis, man netop allerbedst får ved at vinde og slå alle de andre. Det kræver et meget bevidst og kvalificeret rådgivningsarbejde at fjerne lighedstegnet mellem sejr og personlig succes. Men det gælder om at få overbevist spiller og omgivelser om, at man ikke behøver at vinde for at være en succes! Spillerne kan blive meget stærkere mentalt – og de kan dermed klare konkurrencepresset bedre – hvis man lærer at have kontrol over sin succes! Man kan netop ikke kontrollere sine resultater – de andre træner jo også målrettet – men man kontrollere sine egne personlige udfordringer og de indsatsområder, hvor man vil blive bedre.

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

93

”Mindreværd er en kæmpe, kæmpe motor. Og glæden er afhængig af mindreværdet.

Du er godt hjulpet, hvis du har godt styr på dit mindreværd og accepterer det. Når jeg kæmper, er det for at vise mig selv og andre, at jeg er god. Hvis jeg bliver utilfreds, så er det fordi, jeg ikke synes, at jeg er god nok. Det kan man 100 procent selv styre. Det kan godt være, at jeg har tabt. Men lige meget hvor dårligt, det er gået, så skal jeg sige til mig selv, at ”jeg elsker stadig mig selv!” Din evne til at arbejde med dit mindreværd er meget afhængigt af det miljø, du vokser op i. En stor del er ikke bevidst om, at det er deres mindreværd, der driver dem...”

Peter Gade, All England mester i herresingle, tidligere nr. 1 på verdensranglisten, mv.

6.8 OVERGANG TIL SENIOR

Anbefalinger til seniorovergang >

Overgangen fra ungdomsspiller til seniorspiller er svær for de fleste. Den skal derfor forberedes godt.

Det grundlæggende princip bag al træning er, at man skal udfordres på sit eget niveau og nogle gange over. Derfor skal spillerne allerede fra U17 prøve at spille mod seniorer og matche denne senior-udfordring. For U19-spillerne skal det ske endnu oftere.

De unge spillere skal vænne sig til at møde nogle seniorspillere, der måske ikke er teknisk gode eller hurtigere end dem selv – men de er snedige eller kan noget andet, og praktisk taget alle ungdomsspillere må indkassere en række ”uventede” nederlag. Dvs. de unge spillere oplever, at de taber til nogle spillere, de selv synes, de burde slå. Det er med til at forberede dem mentalt og spillemæssigt på, hvad der kommer som senior.

Spillerne skal mentalt forberede sig på, at det bliver et langt sejt træk. Der kommer nogle år, hvor de ikke får resultater som i ungdomsrækkerne. Mange vil opleve en række af nederlag.

Den udfordring skal gerne være med til at lære dem, at i den udvælgelse, der kommer til at ske, tager udgangspunkt i de spillere, som viser, at de både ”vil og kan”. Derfor skal spillerne med den langsigtede indsats vise, at de har stor nok lyst til både at konkurrere og træne. Det skal netop være den lystbetonede motivation til at træne og spille, der skal drive dem.

Op til og med omkring U15 vil de fleste spillere bare synes, at ”det er fedt at spille badminton og træne meget”. Men når spillerne som U17 og U19 nærmer sig overgangen til senior, skal de stadig have det indre drive og lyst til badminton, men også få en erkendelse og accept af, at der vil komme mange perioder med hårdt arbejde. Den hårde træning er som ”at sætte penge i banken hver dag og kun hæve engang i mellem”.

94

BATK

>

>

Det er vigtigt at skabe sammenhæng og hjælpe de unge spillere i overgangen til senior. Deltagelse i åbne seniorturneringer allerede fra U17 er vigtig.

Det er også en hjælp, hvis nogle af trænerne går igen mellem ungdomstræningen og seniortræ- ningen – eller alternativt at sikre sig, at trænerne taler grundigt sammen og får koordineret træning og turneringsdeltagelse.

Der er en fare for, at de gode ungdomsspillere, der skiller sig ud, bliver isoleret i ældre alders- grupper og blandt voksne. Vær opmærksom på, at de også har brug for at være sammen med jævnaldrene, fx ved at rykke flere spillere op samtidig.

Anbefalinger fra tidligere landstræner Steen Pedersen: De unge spillere skal have en tidligere tilvænning til seniorbadminton, så det ikke bliver et voldsomt chok med de mange nederlag. Vi skal hjælpe med at fjerne problemer og give et optimalt bagland.

Vi skal vælge at være lidt mere modige og turde vælge de talenter ud, der måske ikke har de bedste resultater – men som har evnen og viljen til at lære. Måske er det de spillertyper, der har lært meget på et spinkelt grundlag.

Ide og inspiration om træningsorganisering fra BATK research: Lav forældre-barn badminton som indslusning med mange aktiviteter og lege samt bred introduktion til badminton.

Lav en løbende indslusning til begynderhold efter nogle måneder. Husk ikke at flytte børnene én ad gangen, men hold kammeraterne samlet.

Skab inspiration og indlæring ved at lade børnene SE de gode spillere. Det er meget stimulerende for især nybegynderne at spille ved siden af gode spillere, så de kan danne sig et billede af det ideelle. Men alle bliver inspireret af at se topbadminton.

Udnyt tiden mellem to træningsgrupper til at lave overlap. Lad det ene hold slutte af med fysisk træning og ”stræk og slap” i den ene ende af hallen, mens den nye gruppe varmer op i den anden ende af hallen.

Lav løbende udskiftning mellem træningshold i løbet af sæsonen, så spillerne kan skifte, når de udvikler sig spillemæssigt. Sørg for plads til fleksibilitet mellem grupperne, så man hele tiden kan justere.

Tilbyd individualiseret træning med få spillere i små grupper. Husk at det kræver koordination og kommunikation at flytte børnene. Flyt aldrig yngre børn uden at have taget forældrene med på råd.

6.5.3 REDSKABER OG TRÆNINGSUDSTYR

>

Hav udstyr til fysisk træning. Der er mange af øvelserne og teknikkerne, som nemt kan trænes i et hjørne af hallen. Det er fint, hvis udstyret kan være tilgængeligt og ikke forstyrrer spillet på banen.

Videoudstyr er en super god investering – det kan bruges på alle niveauer og til både teknik, taktik og det mentale. Der er ikke noget, man bliver klogere af, end at se sig selv!

Organisering af træning kan være meget andet end selve spillet – og en afvekslende træning kan gøre brug af mange andre redskaber end ketcher og fjerbold. > >

Hav masser af legetøj og alternative spil og bolde. Det giver mange muligheder for at finde på noget sjovt og afvekslende, hvis man har masser af rekvisitter, som man kan trække på.

Indkøbsliste - Ønskeliste til udstyr - fra BATK Research: > Legevogn fyldt med alt muligt legetøj – lige til at rulle ind > Hulahopringe > Bolde af alle slags > Skumbolde i alle størrelser > Stige – i forskellige størrelser til benarbejdsøvelser > Måtter > Madrasser > Kegler > Kortspil – til at lave sjove lege > Store terninger – til at lave konkurrencer > Plinte > Ringe > Tape til alternativ opstregning > Sjippetove

> > > > > > > > > > > > > >

Medicinbolde Styrketræningselastikker Therabands Comfy knæpuder til gulvøvelser Hockey-sæt Squash-ketsjere Håndvægte Håndvægte til underarmsrotation Ankel-/håndledsvægte Spring plinte Shuttlemaster Kondicykler Pulsure Video

Organisering og planlægning af træning og konkurrencer

95

7. TRÆNINGSMILJØ

96

BATK

”Det primære skal være at lære børnene at være gode mennesker og have en ordentlig adfærd på banen – men også uden for sporten. Det kommer før badminton!”

7.1 INTRO OG STATUS Det er meget vigtigt at skabe et træningsmiljø, som giver de allerbedste rammer for børnene at spille badminton i. Et miljø, der bedst muligt stimulerer hver enkelt spillers personlige udvikling og gør spillerne til glade, ansvarsfulde og selvbevidste spillere. Badminton skal være et attraktivt tilbud, der er fuldt på højde med de allerbedste fritidstilbud til de unge.

Som mange af de andre traditionelle boldspil, står også badminton i dag overfor store udfordringer i ungdomsarbejdet. Der har været et fald i børn, der vælger badminton, og der er – som ved de andre idrætsgrene – et stort frafald især omkring puberteten. Det er især pigerne, der vælger sporten fra. For dem, der vælger sporten til og satser på elitevejen, er der til gengæld en høj grad af fastholdelse og et meget lille frafald.

Zhang Quiang, træner Aarhus

Udgangspunktet for BATK anbefalingerne er en grundlæggende tro på, at et sundt og godt miljø er fyldt med masser af kærlighed! Masser af menneskelig kontakt, interesse, humor, kommunikation, samarbejde og forståelse. Så længe det er de gode og de dygtige mennesker, der går forrest, så er man godt på vej.

I BATK regi har vi valgt at sætte fokus på tre afgørende byggestene for at skabe det gode miljø:

Hvad skaber god motivation – og hvordan ser det gode læringsmiljø ud?

De mest almindelige stresskilder for børn Hedstrom & Gould Research in Youth Sports, 2004:

Det er essentielt at finde og stimulere hver enkelt spillers motivation og stimulere den glæde ved spillet, som betyder mest lige her og nu – en glæde ved badminton, som gerne skulle være så stærk, at den kan holde i mange, mange år. Børn er ekstra sårbare at træne og tilvænne et konkurrencemiljø, fordi deres selvværd er under opbygning.

> Forældre og trænere der stiller for store forventninger > Der sættes for meget fokus på at skulle vinde > Træning der er for langsigtet og for lidt baseret på det sjove her og nu > Passivitet og mangel på action og indflydelse > Ødelæggende hierarki > Fortravlethed > For ambitiøse mål og for hård konkurrence

Hvad skaber kontinuitet og tilknytning – og hvordan ser det gode klubmiljø ud?

Spillerens trivsel og glæde ved at komme i en badmintonklub er afgørendfor deres tilknytning på sigt. Man må skabe rammer og rutiner, der på den ene side tilgodeser helheden, men på den anden side også tilgodeser forskelle på hver enkelt spiller, på drenge og piger, på de forskellige aldersgrupper, på de forskellige eliteniveauer m.m.

Badmintonsporten står sammen med de andre fritidstilbud overfor udfordringen, at man skal tiltrække en børnegruppe, der vokser op i en tid, hvor de har utrolig mange valgmuligheder. Det er zapper-generationen, der er vant til at vælge hurtigt til og fra. Samtidig er de unge – især for pigernes vedkommende – stadig mindre grundmotorisk trænede, når de starter på sporten, og det giver dem et sværere udgangspunkt.

7.2 BAGGRUNDSVIDEN

At arbejde med miljø, og dermed hele den daglige indpakning af sporten, er et meget bredt og diffust område, der handler om mennesker og følelser. Derfor er BATK’s anbefalinger vedrørende træningsmiljø heller ikke konkrete retningslinier, men mere et oplæg til inspiration og eftertanke. I sidste ende er det vigtigt, at hver klub og hver træner finder netop deres værdier og metoder, som passer til deres historik, stil, personligheder m.m.

Hvad skaber godt liv og gode mennesker – og hvordan stimuleres personlige udvikling og trivsel?

Spillerne skal udvikle sig til stærke og selvstændige individer, der lærer at tage ansvar og handle målrettet og bevidst. Det gælder om at klæde de unge spillere på til at træffe deres egne valg og prioritere deres indsats derefter. Sportslivet hænger uløseligt sammen med det øvrige liv og de mange forskellige ”ingredienser”, de unge har i deres tilværelse – og som er meget omskiftelige.

Træneren er den centrale kommunikator, og forældrene er en altafgørende medspiller for at få alle enderne til at nå sammen.

I det følgende kommer der først nogle grundlæggende forudsætninger og viden om børns udvikling og herefter anbefalinger indenfor hvert af de tre områder separat.

Træningsmiljø

97

7.3 VIDEN OM BØRN – MOTIVATION OG INDLÆRING

”UDEN ENGAGEMENT OG LYST TIL AT LÆRE – LÆRER MAN UENDELIG LIDT!” Derfor er det så vigtigt at kende og forstå børnenes motivation. Men det er desværre ikke helt simpelt. Inden for almen motivationsteori kan man finde nogle fundamentale forudsætninger for at skabe optimale læringsmiljøer, der gælder for både børn og voksne.

Motivationsteori Mennesket handler instinktivt sådan, at vi søger derhen, hvor vi har det bedst. Og vi har det alle bedst, når vi er i situationer, hvor vi føler os kompetente, effektive og selvbestemmende.

Børnene søger derfor også kontrol og spænding, selvbekræftelse og sjov. De søger væk fra situationer, hvor de er inkompetente og oplever mangel på kontrol. Der er en alt afgørende sammenhæng mellem evner og udfordringer. De skal matche hinanden. Det er altid sjovt, når man lige kan klare en øvelse og mærker fremgangen og forbedringen!

MØD BARNET, DER HVOR DET ER - HER OG NU! I praksis betyder det, at man skal give nok nye udfordringer til, at det er spændende. Men ikke give så mange, at det er angstfremkaldende. Og giv ikke så få udfordringer, at det bliver kedeligt. Find hele tiden på nye opgaver af forskellig art og karakter. Følg hele tiden med i, hvordan det går med at løse opgaven. Juster og tilret. Opmuntre eller provokere – alt efter hvem det er, eller hvad der arbejdes med.

98

BATK

Forskning og erfaring har vist, at den stærkeste og sundeste motivation er den indre motivation.

Om indre motivation – sammenskrevet fra en række motivationsteorier: Den indre motivation bygger på den udfordring, vi finder i at løse opgaver for vores helt egen skyld – fordi vi synes, at det er spændende og giver mening i sig selv!

Der skelnes mellem spillere, der er indre motiverede, og spillere, der er ydre motiverede.

De indre motiverede spillere ser på, hvordan de mestrer udfordringerne. De vil ofte være fokuseret på selve opgaven, og de vil måle deres forbedringer i forhold til deres personlige standarter. Eksempelvis hvor gode de er blevet til at placere serverne tæt på servelinien.

Ydre motiverede spillere er styret af ydre vurderinger gennem andres vurdering af deres præstationer. Ydre motiverede vil ofte hænge fast i andres opfattelser af succes og fiasko. For sådanne personer vil et nederlag være et nederlag, uanset hvor godt man spiller. Denne type spillerne har det svært ved transitionsfaser - eksempelvis under vækstspurter og i transitionen fra ungdom til seniorspiller – fordi der pludselig er længere til toppen, og man derved bliver ”én blandt mange”.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at disse motivationstyper ikke er ”endelige” persontræk, og vi kan som forældre og trænere være med til at påvirke hvilket syn, der er det dominerende hos spilleren.

En anden vigtig pointe er, at når vi arbejder med denne indre fordybelse – og med at udfordre os selv med at mestre detaljen – så har vi størst mulighed for at opleve den optimale tilstand flow.

Flowtilstanden – inspiration fra Mihaly Czikszentmihalyi: Flow er, når vi bliver så fordybet, at vi lukker alt andet ude og kan glemme tid og sted, os selv og alt andet omkring os. Det er en total opslugthed og en form for lykke oplevet gennem aktivitet. Det helt specielle ved flow er, at vi i denne tilstand lærer allerbedst, samtidig med at denne tilstand virker så stærkt på os, at vi passioneret kommer til at elske aktiviteten, og dermed bliver dybt motiveret!

Det er med andre ord glæden ved selve sporten og aktiviteten, man som træner, forældre og andre, der er involverede i spilleren, skal bygge på. Man bør derfor forsøge at fjerne fokus fra den ydre motivation, der er drevet af andres vurdering af spillernes præstation – dvs. man ikke skal stimulere de faktorer, som børnene ikke selv har kontrol over – såsom præmier, udtagelser og resultater. For at fremme den stærke motivation i glæden ved selve aktiviteten, skal man også undgå passivisering, manglende indflydelse, uklare mål, for ambitiøse mål, hård konkurrence, hektiske og fortravlede rammer.

Børns motivation Før puberteten kan de unges motivation for sport have meget forskellig karakter. Karakteristisk for børn er, at de først har en bred, diffus og meget omskiftelig motivation.

Dvs. de har ikke én særlig grund til at dyrke sport, og den kan skifte fra den ene dag til den anden – faktisk fra træningspas til træningspas. Det kan være venner, tv-stjerner, skolen, fordi hallen ligger lige i nærheden m.m. Motivationen for børn er meget påvirket af familiebaggrund, venner, hvad der er in, socialt accepteret m.m. Men de har en helt naturlig glæde ved at bevæge sig!

identitet. Men det er også her i puberteten, at de mange nye impulser og indtryk sætter ind, så det er også her, der kan komme en vis mætning og træthed ovenpå lang tids engagement i den samme træning og i den samme hal.

Sidst i puberteten kommer den dybe og specifikke motivation, og det er først her, at de virkelig selv dedikerer dem til en sag, og deres valg bygger i høj grad på deres oplevelse af succes og trivsel. Det er her de store drømme og mål bliver så konkrete, at de er klar til at arbejde langsigtet for dem.

Når man skal planlægge børnenes træning og udvikling, er det vigtigt at have børnenes udvikling og behov for øje.

Det er vigtigt at respektere de behov, som børnene har i de forskellige perioder.

Som nedenstående teori påpeger, er det vigtigt ikke at have for travlt på børnenes vegne. De skal også have tid til leg og sjov! Børnene har brug for den brede og uforpligtende stimulering. Ikke for tidlig specialisering. Man kan sagtens udfordre børnene og give dem sjove opgaver – men man må ikke glemme det legende, og man skal samtidig sørge for, at det ikke bliver en voksen form for pres.

Når børnene nærmer sig puberteten, begynder motivationen at blive mere målrettet. Børnene begynder at finde egne kompetencer og egen lyst til at blive bedre og skabe sig en

Faser i børns indlæring - Hedstrom & Gould Research in Youth Sports, 2004: Fase 1:

(6-13 år)

Kærlighed / leg

Fase 2:

(13-15 år)

Indlæring / præcision

Fase 3:

(15- år)

Satsning / specialisering

I dag ser man flere steder, at ambitiøse systemer og specielt ambitiøse forældre presser børnene, så man springer fase 1 over. Forskningen kender endnu ikke konsekvenserne til fulde, men tendenserne viser, at hvis ikke børnene for lov at lege og uforstyrret får lov at udvikle deres glæde ved spillet, så fremelsker de ikke den helt fundamentale motivation, der skal drive dem til den lange målrettede indsats.

Træningsmiljø

99

Kilder til glæder Man ved fra undersøgelser af, hvad børnene kan lide ved sporten, at der er mange forskellige ”kilder til glæder”, som findes i hver sin blanding i det enkelte barn. Det stiller krav til trænere og forældre om at forstå, hvorfor lige netop dette barn dyrker sin sport?

Idrætsbørns motivationskilder, hentet fra amerikanske undersøgelser, Tara K. Scanlan 1997: > > > > > >

Aktiviteten – at spille og lege Kompetence – at mestre Sociale værdier – at have tilknytning Fremgang og forbedring – at vinde Fysisk form – at være sund Anerkendelse og status – at få ydre belønning

Flere undersøgelser har vist, at det vigtigste for børnene er, at det er ”sjovt”, og at ”de er gode til noget”. Men det mest interessante ved disse undersøgelser er, at det ”at vinde” ligger meget langt nede på listen hos børnene. Og næsten nederst for pigerne!

Det sociale er en værdi for børnene, der ligger som den helt fundamentale motivation. Det sociale kan ikke undværes eller fravælges. Det har store konsekvenser for den enkelte spillers motivation – hvordan er vennerne i klubben?

Mere om hvordan man kan skabe det ”sociale kit” i næste afsnit om klubmiljø.

Den sårbare opbygning af selvværd Børnenes selvværd er under opbygning, og før puberteten skal man være meget opmærksom på, at det er meget vigtigt for dem at føle sig elsket, og at det er ok at fejle.

Børnene er meget afhængige af andres vurderinger og feedback – for de kan ikke selv bedømme tingene.

Først omkring puberteten begynder de at måle sig selv i forhold til andre og få en ide, om de er gode eller dårlige.

Nederlag begynder at få en meget stor betydning og derfor også at lejre sig. De stræber efter at være perfekte.

Mens de er helt små og uselvstændige, er forældrene er de vigtigste. Når børnene nærmer sig puberteten og frigørelsen/ selvstændigheden, vil træneren og kammeraterne få mere betydning. Efter puberteten har de mest brug for vennerne og for rådgivere.

Det giver et kæmpestort ansvar til træneren, som dermed er med til at bygge børnene op. Det er utrolig vigtigt, hvordan man kommunikerer til de yngste og til dem, der starter i klubben. Det betyder samtidig, at træneren skal være helt klar over, hvordan han introducerer børnene til et konkurrencemiljø. Det skal gøres med stor omtanke!

Vinde og tabe skal introduceres langsomt, og der skal hele vejen op gennem årene holdes bevidst fokus på, at der ikke er sammenhæng mellem sportslig succes og menneskelige kvaliteter. De to ting må ikke hænge sammen i de unges

100 BATK

identitetsdannelse. De er lige gode mennesker, om de vinder eller taber. De skal kunne lide sig selv, og de skal vide, at andre holder af dem lige meget hvad!

Optimalt træningsmiljø Smit & Smolls CET-studie fra 1996: - Sammenskrevet af idrætspsykolog, Sofie Ejlersen: Undersøgelse viser, at spillerne får mest ud af træningen, når træneren udviser en støttende og instruktiv træneradfærd frem for en fejlfindende og straffende. Børn med et lavt selvværd er i særlig høj grad påvirkelige overfor forskellige former for træneradfærd og støtte, da de har et større behov for positivt feedback fra andre.

CET-undersøgelsen viser, at hvor trænerne agerer mere opmuntrende, mere instruerende samt mindre kontrollerede og straffende medfører: > større spilleglæde hos børnene > børnene kan bedre lide træningsmiljøet > et markant mindre frafald: 5 % i CET forsøget mod 25 % i kontrolgruppen > øget selvværdsfølelse hos børnene > signifikant fald i præstationsangst hos børnene

Man skal altså skabe et miljø for børnene, hvor de får ros og konstruktiv feedback. Hvor der ikke er urimelige krav eller kritik. Kedsomhed er ødelæggende, og bekymringer har den egenskab, at denne følelse vil dominere alt andet.

De fleste børn er heldigvis meget ærlige. Er badminton ikke sjovt – så stopper de! Men man skal dog være opmærksom på, at der også findes typer, der ikke evner at sige fra og kæmper med forskellige indre reaktioner på mistrivsel – primært angst, stress og lavt selvværd.

7.3.1 BATK ANBEFALINGER TIL MOTIVATION OG INDLÆRING

7.4 VIDEN OM BØRN - TRIVSEL OG KLUBMILJØ

Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13

Klare rammer og klare værdier

>

Et godt klubmiljø skal som udgangspunkt bygge på tilknytning, anerkendelse, udvikling og indflydelse. Børnene trives bedst i et miljø, hvor de føler sig sikre, trygge og accepterede. Men kvaliteten af arbejdet afhænger i høj grad af, hvordan og hvor meget man kan få børnene til at være med, deltage, tage ansvar og føle sig som en del af holdet og helheden. Det kræver, at man som træner og klubleder er bevidst om, hvor og hvornår man sørger for at få klubbens værdier sat i spil og konkretisere sig – hvornår er det man snakker, og hvornår er det man følger op og hvilke redskaber bruger man?

> >

>

Fokus på leg og sjov – og ikke alvor og krav.

Lav brede og alsidige aktiviteter.

Giv børnene oplevelser af at mestre og få succes.

Gør udfordringerne mindre end evnerne.

Vær meget bevidst om, at spillerne aldrig må tro, at deres evner på banen har noget som helst at gøre med, hvor gode mennesker de er.

Det samme gælder om de vinder eller taber!

Sørg for at rose og opmuntre. Introducer konkurrence under kontrol. Giv succesoplevelser.

Pubertet / 13-15 år / U15 >

Find kilderne til den nu mere målrettede og individuelle motivation. Giv udfordringer, der matcher evnerne. Sørg for at ramme niveau. De skal lige kunne klare opgaverne – med kortsigtede mål.

Giv masser af positiv feedback.

Både som børn og voksne trives vi bedst i miljøer, hvor vi kender præmisserne. Det giver klarhed at kende til regler, værdier, normer, rutiner, traditioner – og at vide, hvad man skal gøre for at slå til og leve op til forventningerne.

>

Hold øje med motivationen og helheden i hverdagen.

Holder spilleren den sunde balance, eller er der brug for at give lidt luft eller lidt anden inspiration?

Tilvænning til konkurrence. Pas på at ydre pres og vurderinger ikke tager overhånd – det kræver målrettet guidning. Hold fokus på den indre motivation og børnenes egen kontrol. Find det sjove i konkurrencerne.

Man skal ikke være bange for at markere meget tydeligt og præcist lige fra den første dag i klubben, hvad det er for et sted og hvilke regler, der gælder. Det giver børnene tryghed, at de kan aflæse reglerne med det samme, og det kan samtidig give dem sunde og anderledes udfordringer. Det viser, at man tager dem alvorligt.

>

Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

>

>

Stimuler den mere målrettede motivation og stil større krav. Nu kan udfordringer godt være krævende og lidt større end evnerne.

Specialiser spillerne og lær dem at arbejde med langsigtede mål og udfordringer. Hjælp dem med at finde glæden og formålet ved det lange og seje træk.

Gå mere direkte til dem som individer og hjælp dem med at identificere deres stærke og svage sider. Men bak dem altid op og vis dem, at de ikke står alene.

Inspiration og ideer til motivation - fra BATK research: Gør det til fast kutyme at evaluere både trænere og træning - og få spillerne til at melde tilbage med oplevelser, deres glæde og motivation.

Spillerne skal lære at udfordre sig selv, og de skal lære at ”fjerne alle undskyldninger” og de ydre forklaringer.

Det er dem, der gerne vil vinde, der bliver de bedste.

Derfor skal man også stimulere konkurrenceevnen i træningen! Spillet drejer sig også om at vinde og spille om points! Det skal trænes! Og der kan trænes mange facetter af taktik og spilforståelse og tekniske elementer, mens man spiller.

Brug IKKE straf!

Fortæl børnene, hvad man kræver af dem, og anvis dem masser af veje og muligheder til, at de kan spille med og få indflydelse på hverdagen og træningen. Men hold fast i den klare linie – alle spillerne skal altid vide, hvem der bestemmer, og hvilke regler der gælder på og udenfor banen! Vær ikke bange for at være klar og autoritativ.

Erfaringer viser, at i stærke og velfungerende klubmiljøer, er der stærke profiler og personligheder. Der er tydelig markering af en bevidst kultur, som ”kulturbærerne” – de centrale trænere, ledere og spillere – formidler både direkte mand til mand og i klubbens opbygning og daglige adfærd. Hvad fremhæves eksempelvis som god og dårlig adfærd?

For de små og nye spillere gælder det om at hjælpe dem godt i gang. De er usikre overfor en helt ny verden, og de er ikke vant til at tackle nye miljøer. De har brug for at blive taget ved hånden. De har brug for at blive set som person og ikke bare endnu en ny spiller.

For de integrerede pubertetsbørn bliver det vigtigt, at der er handling bag holdninger, og deres personlige udvikling og trang til at løsrive sig og blive selvstændige bliver respekteret. De skal have plads til at få indflydelse, mere og mere ansvar og selv mulighed for at præge klubben. Lyt til hver enkelt og vurder, hvordan og hvor meget de har brug for at blive taget med på råd.

For de ældste, der har fundet deres identitet og ståsted efter puberteten, gælder det om at få dem til at tage værdierne til sig. Der skal være fokus på at få de ældre spillere til at være rollemodeller, så det er dem, der med til at tage ansvar og Træningsmiljø

101

have betydende roller i klubben, og dermed samtidig være med til at give værdierne videre til de yngre.

om andet end ren badminton. Men det er den rastløse alder, så det er vigtigt, at der er masser af fart og tempo på.

Fokus på den enkelte

Når de unge kommer ud af puberteten, gælder det om at få stimuleret deres behov for at bestemme selv og opleve nye ting. Det er vigtigt, at man finder på nyt og anderledes – og at der er masser af tid og plads til bare at hænge ud sammen.

Tempoet er sat noget ned – men de kan sagtens motiveres ved at få uddelegeret ansvar og opgaver.

Selvom det er et klubmiljø, og der er fokus på fællesskabet, så skal man huske at tage hensyn til den enkelte, så vidt det er muligt. For at kende de små spillere helt og fuldt, skal man kende deres baggrund og deres familie. Via mange små og store snakke undervejs får man opbygget det personlige kendskab og kan holde sig ajour med, hvad der rører sig, hvad der sker i skolen, blandt venner, hjemme i familien mv.

Det giver en stærk tilknytning for begge parter. De yngste har brug for at blive integreret. Pubertetsbørnene har brug for miljøer, hvor de kan finde frirum, og blive accepteret som de nu engang er midt i deres løsrivelse fra forældrene.

Og de unge har brug for støtte til at skulle stå på egne ben.

Både pubertetsbørnene og de unge efter puberteten kan få flere kriser af den ene eller den anden slags, der kræver særlige hensyn. Der kan være særlige perioder i skolen eller andre aktiviteter, der kræver deres tid. Det er vigtigt så vidt muligt at møde dem og tilbyde dem fleksible løsninger. At man kan ændre på træningstider og træningsmængder eller finde alternative muligheder.

Hensyn til piger og drenge Det er specielt for badminton, at man skal skabe et miljø, der skal stimulere både drenge og piger på én gang. De to køn har meget forskellig adfærd og efterspørger forskellige ting fra træner og miljø.

Det sociale er det helt fundamentale kit, der binder tingene sammen i et godt klubmiljø for børn og unge.

Pigerne er generelt set meget mere følsomme – de er mere socialt fokuserede end drengene. De vil have anerkendelse og accept i gruppen. Drengene er meget mere konkurrencemindede og vender sig udad. Vil præstere og måles i forhold til hinanden.

Det ligger dybt i mennesker at gøre ting sammen med andre og være en del af en helhed. Det gælder især for børn, der i hele deres udvikling er på jagt efter at finde mening og ståsted. Børnene bruger deres venner og kammerater som pejlemærker i den store verden, der åbner sig for dem. Hvis man ikke har det sjovt sammen med vennerne, er der ikke mening eller værdi i aktiviteten.

De yngre piger, der kommer til klubben, er som regel meget usikre og afhængige af veninder og en god kontakt til træneren. Når de bliver større, har de typisk svært med at markere sig og skille sig ud fra de øvrige, og skal derfor ofte guides og hjælpes til at konkurrere. Efter puberteten kan de have svært ved at få plads til deres kvindelige identitet i sportsverden.

De yngste – og især pigerne – er meget afhængige af at være sammen med venner, når de skal ind i den nye verden. Og deres liv handler meget om at lege og være sammen med jævnaldrende. Som børnene nærmer sig puberteten, vokser vennernes betydning til noget andet. Nu er det identitet og fællesskab, der på afgørende vis sømmes fast via vennerne og de ting, man gør sammen. Når børnene vokser ud af puberteten, starter de ungdomslivet, hvor vennerne og deres fritidsmiljøer former den største del af deres hverdag og identitet.

Drengene er bedre stillet – som udgangspunkt er klubberne og sportsmiljøet skabt på deres præmisser. Drengene vil gerne konkurrere og måle sig, have udfordringer og kan tackle mere hård og direkte besked. Badminton er på mange måder en ”pæn og kontrolleret sport” for mange drenge, så man skal også være opmærksom på at give plads til, at de kan blive ved med at få lov at stimulere deres vildskab og energi – så man ikke kommer til at ensrette og frisere ”de vilde bæster” for meget.

Det sociale som det helt centrale!

Det er vigtigt at tage hensyn til det sociale i den daglige træning og give masser af muligheder og tilbud. Men det gælder også om at tænke det sociale ind andre aktiviteter udenfor badmintonbanen. For de yngste børn er det hele så nyt og spændende, at de mest af alt har brug for at være sammen med den nye træningsgruppe. De vil gerne være i hallen og kan slet ikke få nok af det nye spil.

Når de kommer til puberteten, skal man begynde at tænke lidt bredere aktiviteter ind. Nu bliver det sjovt at møde andre og især større spillere, og det bliver skægt at lave aktiviteter sammen, der også foregår udenfor hallen og også handler

102 BATK

Drengene har brug for plads til at være dem selv og leve deres energi ud i de yngre og mere vilde år – og selvom pigerne bliver mere interessante i puberteten, er det vigtigt stadig at give drengene mulighed for at leve deres drengeværdier ud i nogle frirum.

7.4.1 BATK ANBEFALINGER TIL KLUBMILJØ

Inspiration og ideer om værdier og klubkultur – fra BATK research:

Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13 > > > >

Sæt klare grænser og værdier op, og gør dem synlige for alle fra første dag i klubben Få lært den enkelte nye spiller at kende – snak om familie, baggrund og helhed Hjælp de nye spillere med at blive integrerede, få venner og blive knyttet til gruppen Lav mange aktiviteter og fællesskabsoplevelser med træningsgruppen – gerne masser af leg og sociale aktiviteter – men bliv primært i hallen

Opstil regler og principper, som alle skal erklære sig enige i. Eksempelvis: ”Man skal have lyst til at være del af en træning” – man kan ikke sige eller signalere, at man ikke gider! Så gå hjem. Lav fx en regel om, at man ikke må sige NEJ eller ”øv-bøve” under en træning!

Lav værdispil med de modne spillere, og lad dem opstille værdier, der gælder for dem. Lad dem finde sigende citater, der passer på dem selv og sæt citaterne op på tasker m.m. Det øger virkelig deres bevidsthed!

Pubertet / 13-15 år / U15 >

>

>

>

>

Brug stadig megen tid på at snakke og følge op på klubværdierne med samtaler og diskussioner – og giv tid og plads til at måle og evaluere Vær opmærksom på den enkelte spillers udvikling. Respekter, at de unge i puberteten flytter sig meget. Inddrag dem efter behov, men træneren er stadig den ansvarlige og den, der sætter grænserne Hold fast i tilknytning til klub og særlige grupper.

Giv dem rum for sig selv, og giv dem forbilleder i klubben og til træning Tag hensyn til andre aktiviteter end badminton, og vær omhyggelig med at få ugeskema og plan- lægning til at gå op Tilbyd mange aktiviteter i klubregi, og bland også gerne gruppen med de ældre ungdomsspillere og meget gerne med begge køn! Lav gerne noget, der kræver masser af aktivitet og også gerne events udenfor hallen

Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 > >

> >

Lad de ældre føre klubværdierne videre Giv dem indflydelse og ansvar. Snak meget med dem, og find den model, der passer dem. Lad dem selv finde veje og metoder Giv dem stadig deres egen plads, og hjælp dem med at få rolle og identitet til at passe med sporten Lav gerne sociale aktiviteter på tværs af spillergrupper. Forsøg også at fastholde ikke-eliten i det sociale fællesskab. Lav gerne aktiviteter udenfor klubben og gerne noget helt andet end sport. Lad de unge arrangere aktiviteterne selv.

Lav klare etiske regler og lav et pointsystem. Efter en turnering kan der gives plus- og minuspoint for eksempelvis at snyde / hovere / heppe / aflevere bold /sige tak for kamp / spise rigtigt / varme op/ drikke / lave strækøvelser mm. Hæng pointsystemet op hjemme i klubben. Værdier kan forankres ved at udnævne ”Årets spiller” eller hænge ”Månedens gode spiller” efter de samme værdier.

Lav ”de gyldne ord” cirka hver anden uge, og saml børnene i hallen efter træning. Tal om værdier og forventninger.

Eksempelvis om vinde-tabe, indsats-indstilling, at lykkes, så spillerne kender værdierne og er fortrolige med, hvad der forventes af dem. Når værdierne rodfæster sig, danner de grundlaget for, hvordan børnene kommer til at agere, når de kommer under pres.

Sørg for, at der er god tone med humor og godt humør.

Lav skæg med børnene. Spil med dem – det elsker de.

Brug musik og kort, yatzy, andre spil – hent inspiration alle steder fra.

Slut altid træningen af med fælles stræk, snak og hygge.

Gør det eventuelt til tradition med evaluering – men også vitser, gode historier og smil på læben.

Lav integrationssystem, der sørger for, at alle nye i klubben bliver taget godt imod og integreret. Sørg for, at de nye får opmærksomhed og eventuel tilknyttes en teamgruppe eller får tilknyttet en fast ”mentor”. Tag eventuelt billeder af de nye, skriv nogle ord om dem og hæng profilen op på væggen – og hvor der kan tilføjes kommentarer undervejs.

Lad dem hurtigt føle sig som en del af holdet! Giv dem ansvar og opgaver.

Sørg for, at der er ”de kvindelige værdier” repræsenteret i hallen omkring børnene, så der er nogen, som har det menneskelige fokus. Så der er nogen til at spørge og involvere sig i de mere bløde menneskelige sider. Man skal ikke pylre – men pleje og vise, at man ser mennesket bag!

Træningsmiljø

103

104 BATK

7.5 VIDEN OM BØRN – OG PERSONLIG UDVIKLING Selvstændighed Børnene udvikler sig helt naturligt fra små uselvstændige væsener til mere og mere ansvarsfulde unge, der kan se længere og længere ud i fremtiden, som lærer at kende sig selv og som til slut træder i karakter og prioriterer, hvordan de vælger at bruge deres liv. De skal både lære at tage ansvar for sig selv, ansvar for andre og ansvar for de valg, de tager.

Det gælder om at klæde de unge badmintonspillere på til at blive så stærke og ansvarsfulde som mulige. Og give dem så megen selvindsigt som muligt, og ikke mindst give dem masser af guidning udi, hvad deres forskellige valg og prioriteringer betyder i praksis.

Det kræver masser af snak og samtaler og konstant fokus på denne ”bagvedliggende personlige træning”. De formaliserede spillersamtaler er det primære værktøj, som det gælder om at introducere helt fra start – så man dermed får signaleret, at den bevidste spiller er en helt central værdi! En værdi som sættes i fokus også i den daglige omgang med spillerne og organisering af hverdagen, træningen, fælles aktiviteter m.m. Det gælder om at bruge alle anledninger til at få spillerne til at ”øve” sig i deres selvstændighed. Det er den uformelle snak, der kitter det hele sammen, hvor man følger op på spillernes ageren, og hvordan hverdagen og kulturen fungerer.

Når spillerne bliver ældre, og dermed mere naturligt bevidste og med evne til at tænke længere frem, skal samtalerne udvikle sig i retning mod at lade mere og mere ansvar og beslutningstagning overgå til spillerne. For at det til sidst er dem selv, der via coaching-teknik tænker, resonerer og finder deres egen vej.

Identitetsudvikling Som tidligere omtalt under motivation og selvværd, er barndommen en meget sårbar periode, for det er her selvværd, selvbillede og identitet opbygges. Det kræver bevidst hensyntagen til spillerne. Før puberteten spiller sporten kun en lille rolle i en samlet tilværelse, hvor stort set alle elementer endnu er legende og uforpligtende. Men ved puberteten bliver tingene både mere alvorlige, der stilles krav og forventninger, og det kan samtidig være meget sværere at overkomme det hele. Badminton vil også vokse i mængde og betydning, og det vil sige, at spillerne nu kan blive udsat for både tidspres og forventningspres.

For at skabe en sund basis, et godt netværk og et bredt fundament for identiteten, er det for spillernes skyld vigtigt at sikre sig, at de har andre interesser og andre ”verdener”, de kan færdes i og skifte imellem. De meget engagerede spillere kan være tilbøjelige til at vælge alt andet end sporten fra. Men det er ikke i nogens langsigtede interesse, og det gælder om både som forældre og træner at trække i den anden retning.

For at hverdagen rent praktisk går op, er det omkring puberteten vigtigt at hjælpe de unge med at planlægge og koordinere hverdagen. De har jo ikke været i denne situation før, og de har ingen redskaber eller rutine. Man må vise dem vej og støtte dem i starten, indtil de kan klare det selv – hvilket især drenge kan have svært ved. Når de bliver ældre, bør man fortsat være opmærksom på, om spillerne har en hverdag, der går op. Kan de magte det hele?

Preskilder Under spillernes udvikling og opvækst vil de opleve flere former for pres: forventninger fra andre, fra sig selv, fra forældre eller fra klub m.m. Det er meget ofte det indre forventningspres i forhold til deres nye skrøbelige selvbillede, der vejer tungest. Det skal man være meget opmærksom på. Preskilderne og reaktionerne er meget individuelle, og det der stresser den ene, preller af på den anden.

Men det afgørende er at give spillerne redskaber til at forstå og angribe følelsen af pres. Det er en helt fundamental del af den sunde udvikling af spillerne!

Børn kan meget nemt internalisere mange forventninger, men de er også meget åbne overfor at få rådgivning. Så snart spillerne begynder at se tingene i et større perspektiv omkring puberteten, er det vigtigt at forklare dem meget klart, hvad det er for en konkurrenceverden, de er en del af.

Hvad er udfordringer, og hvad er faldgruber? Det er vigtigt at give dem et helhedssyn, der tager højde for, at det vil være svært, og det skal være svært, og at der vil komme opture og nedture, medgang og modgang. Og at det er en del af udfordringen!

Rollemodeller og guidning Når børnene er helt små, er forældrene den helt centrale person i deres liv. Men allerede fra første færd, er træneren en afgørende person. Træneren er en meget vigtig rollemodel, som de ser op til.

I puberteten løsriver børnene sig fra forældrene, og træneren kan ofte udvikle sig til at være et helle midt i en kaotisk oprørstid. Spillerne vil oftest bruge træneren som støtte og inspiration. Efter puberteten bliver kontakten typisk mindre personlig, men mere rådgivende. De faglige kompetencer bliver vigtigere. Når de unge nærmer sig deres endelige løsrivelse og selvstændighed, får de et større behov for at bruge voksne som guider og erfaringskilder. De kan få brug for andre inspirationskilder, og de kan få brug for nogle ”uvildige” udenfor miljøet, der ikke har interesser i deres sport, som forældre og træner har det.

Alt i alt er træneren helt central – både som rollemodel, inspirationskilde, udfordrer, guide og ”overvåger”. En person, der vil få et meget tæt kendskab til den unge, og som sammen med forældrene kan være en stor hjælp til at give en stærk personlig udvikling. Men træneren er også central i og med, at træneren er ansvarlig tovholder »

Træningsmiljø

105

på al kommunikationen. Det er træneren, der sørger for at inddrage forældre og se helhed i skole/fritid.

digt et billede som muligt, så spilleren tydeligt kan se for sig, hvad der vælges til og fra.

Lige fra første dag, hvor spillerne starter overvejelserne om at vælge sporten til eller fra, er det utroligt vigtigt, at man giver sig tid og ro til tydeligt at forklare, hvad sporten betyder. Giv mange konkrete eksempler på både hvilke oplevelser og kvaliteter, man kan få, men også hvad det kræver af tid og prioritering. Sørg for at tegne så fuldstæn-

Som rådgivere for spilleren er det også vigtigt, at man helt fra start tager helheden i tilværelsen med. Når man snakker med spillerne om planer og prioriteringer, skal man tage både skole og fritid med ind. Hvordan går det hele op? Skal der eventuelt gives luft og plads i en periode til enten lektier eller afslapning eller andet?

”DET ER TRÆNEREN, ILDSJÆLEN OG DEN ENGAGEREDE LEDER, DER ER DEN PRIMÆRE DRIVKRAFT OG INSPIRATIONSKILDE – OG HAR DET VÆRET HELE VEJEN IGENNEM, OG DET ER DET STADIGVÆK FOR MIG, SELVOM JEG BEFINDER MIG PÅ TOPPEN AF VERDENSELITEN.”

Forældrerollen Forældrene er helt centrale, men på en anden måde end træneren. Og det er forældrene, der har det endelige ansvar og en helt afgørende indvirkning på hverdagen. Det er essentielt for alle parter, at forældrene bliver inddraget på bedst mulig måde!

I praksis er forældrekontakten ømtålelig, og her ligger mange potentielle problemer. Der kan være for meget pres, uenighed om håndtering, underminering af disciplin, sportslig indblanding mm. Men god kommunikation, gensidig respekt og klare regler er nøglen.

Fra spillernes første færd i klubben gælder det om at afklare de fælles regler og værdier. Forældrene skal guide og støtte børnene. De skal bakke op – men ikke pace, og de skal hjælpe med alt det praktiske i starten. De skal også være ”bagstoppere” og være dem, der holder øje med børnenes trivsel hele vejen – især når det spænder til omkring puberteten.

Her skal forældrene integreres som hjælpere og rådgivere.

I den sidste del af ungdommen bør forældrene være samarbejdspartnere og være med til at klæde de unge på til at kaste sig ud i verden på egne ben.

For træneren gælder det derfor om at få etableret et godt samarbejde fra første færd. Sørg for, at forældrene kender og accepterer klubbens værdier og de forventninger, der er til en god forælder.

Aller vigtigst er det at få skabt en dialog, hvor problemer eller tvivlsspørgsmål altid bliver håndteret mellem de voksne, før børnene bliver inddraget. Man hører altid trænerens version af sagen, før man reagerer som forælder.

106 BATK

Peter Gade, All England mester i herresingle, tidligere nr. 1 på verdensranglisten, mv.

Helt centralt handler det om at få forældrene til at respektere, at det sportslige er trænerens ansvar. Spillerens trivsel er et fælles ansvar.

Men beslutninger og valg er forældrenes endelige ansvar.

Det gælder om at gøre brug af rådgivning og gode råd.

Træneren kan hjælpe med at få forældrene til at holde fokus på de langsigtede hensyn til barnet – og ikke til kortsigtede resultater. Det er meget vigtigt at gøre forældrene opmærksomme på, at kortsigtede mål og eksempelvis mange skift er rigtig svært for de unge!

I praksis gælder det om at få lavet nogle gode sæsonintroduktionsmøder, der med tiden får mere karakter af temamøder. Både formelt og uformelt skal der være masser af tid til at snakke med forældre og til at tage problemer eller dilemmaer op. Det er vigtigt at samstemme forventninger og holdninger hele vejen igennem. Lav forældrearrangementer, når de alligevel kommer i hallen. Sørg for, at de frivillige opgaver, man gerne vil have forældrene til at hjælpe med, er klart defineret og afgrænsede. Så det er nemt og tillokkende, og så bliver det tydeligt, at mange trækker i flok og i samme retning.

7.5.1 PRAKTIK OG REDSKABER Samtalen er det helt centrale redskab til at skabe udvikling og støtte. Der er både de formelle spiller- og udviklingssamtaler og den formelle og uformelle kommunikation med forældre og andre rådgivere.

I Kapitel 8 gennemgås i detaljer, hvordan den bedste rådgivning kan fungere, og her er der en detaljeret gennemgang af følgende centrale redskaber: > Samtaler – det er helt centralt at vænne dem til dette fra de er helt små! > Uformelle samtaler – så meget som muligt!

På alle tidspunkter! > Coaching senere – udvikle rolle > Bruge dagbøger > Intro med forældre samt uddeling af forældre guide

>

7.5.2 BATK ANBEFALINGER TIL PERSONLIG SPILLERUDVIKLING OG SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE OG TRÆNER

>

Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13

>

>

>

>

>

>

Hold altid sæson-intromøder med forældrene.

Giv alle forældre gode råd og materiale om for- ældrerollen. Supplér med klubbens særlige ønsker, behov, traditioner, udvalg, arbejdsorganisering m.m.

Forældrene skal vide, hvad der forventes af ”den gode forælder”. Det gælder om at få samstemt forventninger, motiver og gensidige krav – og gennem formel og uformel snak og dialog løbende at få justeret på forventninger og evaluere ”samarbejdet”.

Gennemfør de første udviklingssamtaler primært for at vænne børnene til situation. Sørg for en lang som tilvænning og oplæring i at sætte mål (kortsigtede) og arbejde med selv at tage ansvar og lade sig inddrage.

Hold mere formaliserede udviklingsmålssamtaler med de etablerede spillere cirka 2 gange om året af en times varighed. Det gøres fra de er 10-11 år.

De kan og vil godt; og under alle omstændigheder er det stadig primært ment som en god oplæring.

Følg løbende op på mål og evaluer i løbet af træning – brug eventuelt en halv time af træningen midt i perioden. Men sørg for at have tid til en ”finger-i-jorden” snak hver måned. Hold især fokus på, hvad der måtte stresse eller presse spillerne, og giv dem redskaber til at forstå presset og kunne lægge det væk.

Pubertet / 13-15 år / U15 > Forældre skal nu have mere detaljeret viden.

Tilbyd gerne temaaftener og læg op til debat og dialog. Snak stadig de fundamentale værdier igennem, og tag de dilemmaer og problemer op, der opstår undervejs og forsøg at lære af dem.

>

>

>

>

>

>

I takt med at træningen bliver mere systematiseret og mere målrettet, så bør de faste udviklingssamtaler også udvikle sig til at blive mere systematiske og seriøse - og med mere konsekvent inddragelse af spillerne til at formulere målsætninger, der rækker længere frem. Det er med til at give mere ansvar til spillerne.

Fremprovoker gerne spillernes egne holdninger, og gør dem bevidste om deres grænser. Giv dem redskaber til at tackle pres og forstå det i en større sammenhæng, der ikke implicerer deres identitet eller selvværd. De er gode nok, lige meget hvad!

Giv de unge spillere flere selvstændige opgaver og lad dem prøve selv. Især børn med overbeskyttende forældre skal gives udfordringer. Generelt set skal man have fokus på, at spillerne bliver hørt og at signalere til dem, at det er vigtigt og forventet, at de også selv melder tilbage.

I løbet af puberteten forberedes spillerne til de valg, de skal træffe. De skal også anvises de konkrete kon sekvenser af sportsambitioner – hvad skal der til, for at de opnår deres mål?

Det gælder om at sikre sig, at der er fælles front i forhold til, hvordan helheden i tilværelsen med skole og andre aktiviteter går op. Det er vigtigt, at forældre og trænere og eventuelt skole er enige, før de går til børnene.

I puberteten kan der komme kriser, store skift og opgør.

Det er vigtigt at følge godt med i spillernes generelle trivsel – også i skolen og på andre områder af tilværelsen. Det kan være nødvendigt at give luft eller pusterum.

Det er vigtigt at medtage helheden i tilværelsen, og snakke med spillerne om, hvordan de kan få hverdagens mange gøremål til at gå op. Giv dem hjælp og konkrete redskaber til at planlægge og organisere sæsonen, ugen, dagen, træningen, den enkelte opgave.

Vær også opmærksom på, om badminton fylder for meget! Hav sammen med forældrene fokus på at skabe en bred identitet og netværk for spillerne, så der er andet i deres tilværelse end sporten.

Det er også nu, at man eventuelt kan starte med at inddrage andre rådgivere og idrætspsykologer efter behov – og give spillerne den mulighed for at sparre med ”uvildige”.

Træningsmiljø

107

Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

>

>

>

>

>

Sørg stadig for at have forældrene med i en tæt dialog. Fokus på de unges kommende valg, prioriteter og konsekvenser, hvis de vælger at satse på en badmintonkarriere.

Arbejd nu med coaching og samtaler, der rækker længere frem og inddrager flere facetter end bare det spillemæssige. Træn deres redskaber til at kende sig selv og træffe egne valg. Hav fokus på, at de har realistiske forventninger til sig selv og ikke føler sig presset af ydre krav.

Forbered overgangen til senior og de kommende uddannelses-, livs-, og karrierevalg. Spillerne bør selv tage ansvar og være meget aktive i plan- lægning af mål og ambitioner. Få spillerne til selv at forberede oplæg til møder og beskrive, hvad de gerne vil, og hvad de forventer at skulle yde, for at nå dertil.

Vær sikker på, at der er kvalitet og en linie i rådgivningen. Forsøg at hjælpe de unge med at samle og sortere de mange inputs, erfaringer og anbefalinger. Giv dem det bedste, mest nuance rede og realistiske grundlag for at træffe valg.

Det tager tid at forklare, eksemplificere og fx bruge andre rollemodeller i klubben eller lignende.

Men lad dem selv træffe deres valg!

Mange unge er pressede fra mange sider af træ- ning, skole mv. Giv dem tid og rum til at finde sig tilrette, og hjælp dem fx med individuelle træ- ningsskemaer.

Hav meget fokus på unge, der er flyttet hjemme fra og hold øje med, om de trives. Har de fundet helhed i deres nye tilværelse og har de netværk til at klare alle de nye opgaver?

7.6 BATK ANBEFALINGER TIL TRÆNINGSMILJØ - OPSUMMERING Generelt >

>

> > >

Før Pubertet / 5-12 år / U7-U13 > > > >

>

>

>

Brug spørgeskemaer til børn (og eventuelt forældre) inden sæsonen starter, for at få informationer om, hvor meget børnene vil træne og konkurrere, og hvor meget hjælp forældrene kan give.

Et godt tidspunkt at komme tæt på spillerne er efter nederlag. Her kommer man ofte tæt på de dybe motiver og følelser. Oparbejd spillernes evne til at tænke på andre og lad spillerne coache og hjælpe hinanden. De er bedre, end både træneren og de selv tror!

108 BATK

Træneren er vigtig for spillerens selvværd – husk megen opbakning og positiv tilgang Forældre vigtige for det praktiske, for opbakning og værdier Socialt er det meget vigtigt med sjov og godt humør – både i hallen og gennem andre aktiviteter Tag imod pigerne og vær opmærksom på deres behov

Pubertet / 13-15 år / U15

Ideer og inspiration – om spillerudvikling og spillerkontakt – fra BATK research: Tag afsæt i hvilken type spilleren er og byg videre på den viden, man er ved at opbygge i skolerne med forskellige intelligenser. Find ud af, hvordan barnet arbejder og stimuleres bedst, og hvilke intelligenser de er stærkest til. Tag eventuelt kontakt til skolen og lav et samarbejde.

Lad spillerne selv formulere, hvorfor de bruger tid på badminton, og hvad de gerne vil arbejde med. Få dem til selv at tage stilling til, hvad de er oppe imod, og hvad mål og modstand kræver af dem. Få spillerne til selv at skabe situationerne og tage ejerskab!

Se den enkelte spiller – hav tid og plads til at sørge for glæden og udviklingen. Find hver enkelt spillers glæde ved spillet og ved at være badmintonspiller Stimuler det selvstændige menneske gennem fokus på hver enkelt spillers udvikling og eget ansvar for sig selv, sin sport, sine kammerater og sine omgivelser Skab et miljø med helt klare værdier – stil krav, og præsenterer det tydeligt for forældre og børn Det sociale er helt centralt og skal have meget høj prioritet i alle aldersgrupper Tilstræb godt humør, ærlighed, opmærksom.

Så mange ildsjæle som muligt

Det sociale, venner og mange andre ikke-badminton aktiviteter er vigtige. Hjælp med at organisere denne nye, større og mere krævende tilværelse Mere individuel tilgang til spillerne og se den enkelte – samtidig mere konkurrence og kamp fokus på at finde plads. Prøv at gennemskue, hvad der driver og præger hver enkelt spiller Piger skal have egne mål, metoder og forbilleder – tid til dem selv og plads til udvikling

Efter Pubertet / 15-18 år / U17-U19 > >

> >

Inddrag den enkelte spiller. Støt dem, men lad dem i høj grad forme og styre selv Giv socialt og organisatorisk plads til valg mellem flere niveauer i klubmiljøet, herunder også elitesporet. Sørg for, at valget passer den enkelte Stimuler den enkeltes motivation, og udfordre dem ved i fællesskab at sætte langsigtede mål Pigerne skal have ekstra guidning og støtte. Især skal de hjælpes til at tilpasse sig det konkurrence- orienterede og oftest ret maskuline miljø

Træningsmiljø

109

8. RÅDGIVNING

110

BATK

8.1 TRÆNERROLLEN Det vigtigste kommunikationsredskab i det daglige arbejde er samtalen.

Som træner gælder det om at udnytte alle formelle og uformelle muligheder til at pleje kontakten med både spillerne og forældrene. Det er vigtigt at have formaliserede samtaler med både forældre og spillere for at sikre den nødvendige gensidige kommunikation, at få fulgt op på aftaler m.m.

Men den uformelle snak før og efter træning og i ventetid omkring turneringer og kampe er mindst lige så vigtig. Især efter en tabt kamp eller i modgangstider har spillerne behov for en lidt mere indgående snak, og er meget indstillede på en tæt dialog.

Målet er at skabe selvstændige og bevidste spillere, der er helt klar over, hvad deres mål er, og hvad der skal til for at nå dem. Med det udgangspunkt er det vigtigt at skabe et frugtbart samarbejde med forældrene, hvor begge voksne parter trækker i samme retning og gensidigt er med til at støtte og stimulere den bedste udvikling for hvert enkelt barn.

Der er flere daglige redskaber, der kan bruges i dette rådgivningsarbejde. Her skal vi kort komme med konkrete inputs til følgende: - Formelle spillersamtaler - Dagbøger - Coaching - Forældreinformation

Vigtigt at huske på!

Forholdet til træneren kan være skævt, forstået på den måde, at træneren betyder meget mere for spilleren end omvendt.

Spillerne vil dog ofte have en selvforståelse af, at de er noget særligt for træneren. Der kan hurtigt opstå en unik fortrolighed mellem spilleren og træneren. Vær opmærksom på, at det kan virke ganske overvældende, at der er en kompetent voksen, der interesserer sig for ens liv og gøren.

Det er derfor vigtigt for træneren at behandle denne fortrolighed med stor omtanke. Vær bevidst om ikke at misbruge tilliden. Giv spilleren sikkerhed for, at de kan stole på, at alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Sørg også for ikke at blive for fortrolig med spilleren. Sørg for at holde afstand, så man ikke selv bliver aktivt inddraget i den intime privatsfære. Træneren skal være en medspiller, men skal ikke spille med i dagliglivets andre gøremål. Der kan være problemer og konflikter, der kræver opmærksom og hjælp. Men i så fald gælder det for træneren om at finde barnets daglige fortrolige og få dem til at tage ansvar.

”TRÆNERENS FORTROLIGHED OG KENDSKAB TIL DET HELE MENNESKE ER SOM AT VÆRE EN DEL ”AF FAMILIEN” – DVS. MAN FÅR VIDEN OM ALLE DE MANGE FACETTER AF SPILLERENS LIV - FAMILIE, SKOLE, VENNER OG INTERESSER. MEN DEN VIDEN SKAL BEHANDLES MED STOR FORTROLIGHED, OG DEN MÅ IKKE BRYDES! TRÆNEREN SKAL AFLÆGGE SIN EGEN FORM FOR LÆGELØFTE.” Morten Frost, tidligere landstræner og verdens bedste singlespiller i 1980’erne

8.1.1 METODER TIL TRÆNER- OG SPILLER-SAMARBEJDE Udviklingssamtaler Et godt hjælperedskab er at få børnene til at lave et ugeskema, hvor alle børnenes aktiviteter i løbet af ugen er taget med. Ud fra skemaet og den daglige trivsel lægges en træningsplan, der sikrer, at det hele går op.

Det er vigtigt at inddrage spillerne så tidligt som muligt.

Både via de formelle udviklingssamtaler – men også i den daglige træning og under kamp.

Prøv at ”opdrage” spillerne helt fra de starter i klubben til, at det er dem selv, der skal foretage valgene, og det er dem selv, der skal tage de endelige beslutninger.

Rådgivning

111

Skabelon til træner-spiller samtaler:

Træningsdagbøger

> Start med cirka 15 min løs og personlig snak om livet og hjemmet, og om hvordan spilleren trives.

Her er det en god hjælp, hvis man som træner også åbner sig lidt og skaber fortrolighed og afslappet stemning. > Aftal konkrete udviklingsmål, som spilleren selv formulerer, for det næste kvarte år.

Sæt fokus på to tekniske eller taktiske elementer (det fysiske tages for sig). Der følges op på disse mål under de kommende træninger og turneringer. > Udarbejd en ugeplan med ALLE faste aktiviteter i hverdagen inklusive skole, andre aktiviteter, lektier m.m. Det er spilleren, der har forberedt dette hjemmefra. Sammen skal spiller og træner kigge på helheden, og de skal i fællesskab sikre sig, at det hele kan gå op og er overkommeligt.

Der skal være tid og overskud til at passe skolen, lektier og andre sociale interesser. Vær klar til at diskutere træningsmængde, træningstidspunkter mv. det øjeblik problemet måtte opstå. > Ved sæsonstart udarbejdes ligeledes en sæsonplan med valg af turneringer. Denne er udgangspunkt for en mere detaljeret træningsplanlægning af sæsonen. Detaljeringsgraden af denne trænings planlægning er jf. kapitlet om organisering helt afhængig aldersgruppe, ambitioner mv.

Træningsdagbøger kan være et fint supplerende redskab til at følge med i, hvordan spilleren reagerer på træning og turnering, og dermed også et redskab til at måle, hvordan træningen modtages, og hvordan spilleren trives og fungerer til daglig.

At føre træningsdagbog virker motiverende på de fleste spillere. Det forudsætter dog mindst to ting: For det første, at træningsdagbogen ikke bruges som et rent kontrolredskab, men som et styringsredskab. Det betyder bl.a. at træneren følger op på træningsdagbøgerne.

Det er et tidskrævende arbejde, men erfaringerne viser, at dagbøgerne hurtigt mister effekt, hvis man ikke følger op.

For det andet at spillernes arbejde med at skrive i dagbøgerne er så enkelt og overkommeligt, som muligt.

Rent praktisk er det hensigtsmæssigt at finde en administrativ nem netbaseret løsning – evt. en model, der hænger sammen med en netbaseret spiller-profil – en slags elektronisk logbog, hvor data om spilleren samles, så man kan følge med i spillerens udvikling og samtidig samle data og erfaringer op.

Find en metode, som man er sikker på, passer til både spiller og træners realistiske indsats og behov, så det ikke ender med at blive en negativ oplevelse!

Coaching

Information fra træner til forældre før sæson

Coaching er et utroligt egnet redskab til spillerkontakten – både på og uden for banen. Coachingens principper bygger på, at samtalen er hjælp til at spilleren kan forholde sig til egne udfordringer, og som træner skal ikke have løsningsforslag klar på forhånd. En coach giver spilleren hjælp til selv at se problemerne og i indre dialog finde egne løsninger.

Hjørnestenen i den formelle del af forældrekommunikationen er introduktionsmødet ved sæsonstart. Her er en lille tjekliste til emner, som man bør komme igennem:

Det er træneren, der har ansvar for forløbet af samtalen og opsætter mål og rammer for selve samtalen. Coachingsamtalen skal bygge på frivillighed, tillid og fortrolighed.

> > > > > >

Input til coaching fra idrætspsykolog Sofie Ejlersen: Forskning indenfor coaching viser, at en oprigtig nysgerrig interesse for, hvad der driver den enkelte spiller, giver bedre resultater end en instruktiv samtaleform, hvor træneren har tendens til at sjæle initiativet fra spilleren. For at uddanne spilleren til selvtænkende og selvdisciplinerede individer, er det vigtigt, at spillerne har ejerskab af deres træningsmålsætninger, og de selv har en god forståelse af, hvad badminton bidrager med i deres liv.

Som træner og forældre skal man derfor ikke levere svarene på disse spørgsmål, men i stedet invitere spilleren til at reflektere over dem og selv opstille træningsmål på baggrund af de nyerhvervede erkendelser.

112

BATK

Disposition til forældre informationsmøde: >

> > >

Trænerfilosofi og stil – hvordan foregår træningen, og hvilke værdier ligger til grund for denne?

Generel målsætning for udøver og team Særlige fokusområder – hvad arbejdes der med?

Sæsonplan – hvad skal der ske hen over sæsonen?

Ugeplan – hvordan er træningen bygget op?

Forventninger til udøver og team – og til forældre!

Sørg for en grundig dialog med forældrene, der garanterer enighed og opbakning Ekspert set-up – hvem er tilknyttet og hvem har hvilke opgaver?

Informationsgang og kommunikationsveje Praktiske forhold med udstyr og transport m.m – ønsker om hjælp og gerne formuleret som konkrete og overskuelige opgaver

8.2 FORÆLDREROLLEN Forældrene har jo den store ære – og det store ansvar – at de spiller den helt afgørende rolle for barnets trivsel, adfærd og udvikling. Det gælder også deres betydning for barnets forhold og indstilling til sport og badminton.

Forældrene vil altid være en vigtig part i børnenes sport. Men forældrene kan desværre både være medspillere og modspillere. Der er mange faldgruber. Det er en svær balancegang at finde det rette mix, så interesse og støtte ikke resulterer i pres på spillerne og indblanding i trænerens dispositioner.

Derfor ønsker vi en aktiv forældrerolle, hvor forældrene stimulerer, tillægger det positiv værdi og bakker op deres børns badmintonspil! Og at forældrene bliver ved med at bakke synligt og mærkbart op. Den gode forældre følger med, engagerer sig i det daglige liv og deler oplevelserne med børnene.

Erfaringer fra det daglige samarbejde med forældrene i klubberne viser, at der er mange rigtig gode forældre. De spillere, som klarer sig godt, har stort set alle engagerede og støttende forældre. Det er meget svært for et ungt talent at satse på sporten, hvis ikke forældrene er der til at bakke op!

Top 5 over forældreadfærd der giver problemer for børnene. Hedstrom & Gould Research in Youth Sports, 2004: > Hovedvægt på at vinde > Urealistiske forventninger > Coaching / indblanding > Kritiserer > Overbeskytter Et af de problemer trænerne oftest nævner er forældre, der kommer til at overbeskytte deres børn. Forældrene bærer fx deres tasker og sørger for alt det praktiske, og dermed fratager de børnene udviklingsmuligheder og initiativ.

Børnene bliver forsinket i deres selvstændige udvikling, og de fungerer dårligere i fællesskaber som en sportsklub.

Når forældrene har så travlt med at passe deres ”ønskebørn”, betyder det også ofte, at de ikke støtter op om krav, kulturer og værdier, der hvor de er. Hvis klubbens tilbud går lidt imod deres og deres barns umiddelbare og kortsigtede interesser, så vælger mange den underminerende løsning for sportsmiljøerne at søge videre til en ny klub. Det gør det rigtig svært for klubberne at opbygge en bærende kultur.

Der er en tendens til, at når børnene bliver ældre, så falder forældrene også fra.

”MAN SKAL HAVE I BAGHOVEDET, AT DET HURTIGT KOMMER TIL AT FYLDE EN STOR DEL AF FORÆLDRENES LIV OG DERES IDENTITET AF VÆRE ”BADMINTONFORÆLDRE”. DET KAN VÆRE EN SÅRBAR OG UDSAT IDENTITET. DER ER OGSÅ NOGET PÅ SPIL FOR DEM, NÅR DET DREJER SIG OM DERES BØRNS UDVIKLING.”

Citat fra ungdomstræner

8.2.1 GENERELLE ANBEFALINGER

Børnene vil som udgangspunkt rigtig gerne have, at deres forældrene interesserer sig for det, de laver. Når børnene kommer til puberteten, bliver deres behov anderledes.

De har brug for at løsrive sig fra den direkte indblanding – men de vil altid søge interesse for og opbakning til det, de laver!

Derudover er der gennem alle årene og i alle ungdomsrækker et stort praktisk behov for hjælp og støtte – kørsel, arrangementer, udstyr, tilskud, stævner m.m.

Man kan dele indsatsområderne for ”badmintonforældrene” op i tre hovedområder: > Trivsel og udvikling > Det sportslige > Krop, sundhed og skader

Trivsel og udvikling Det oftest forekommende problem med forældre er, at de går så meget op i børnenes spil, at de ikke selv kan sætte grænsen. Forældrene kommer til at blande sig i spillet, trænerens dispositioner, holdsætning, hvem deres børn skal spille med mv.

Det giver mange hverdagsproblemer med at justere forventninger og adfærd, og det forvirrer og forstyrrer børnene.

På det mere ”bløde” plan er forældrene dem, der ser børnene mest og kender dem bedst. Det er forældrene, der skal holde øje med den daglige trivsel og menneskelige udvikling.

Og selvfølgelig spiller forældrene i det daglige en hovedrolle for den personlige udvikling af barnet. Det er forældrenes ret, pligt og ansvar at opdrage, stimulere og skubbe på.

På det helt praktiske niveau, er der mange klubber, der lider under, at forældrene ikke orker at hjælpe eller engagere sig.

Rådgivning

113

Det sportslige Forældrenes rolle ligger som udgangspunkt uden for banen.

Alt hvad der foregår på banen – både til træning og kamp – er trænerens ansvar. Men der kan være tilfælde, hvor forældrene enten selv spiller med børnene – eller hvor forældrene er de eneste, der er med ude til konkurrencer.

Det er vigtigt, at forældrene kender deres rolle og er klar over den indflydelse, de har på børnenes glæde ved spillet.

Forældre og trænere bør sætte fælles regler og værdier op for, hvordan man coacher egne og andres børn, og hvordan man bedst muligt stimulerer børnenes glæde og motivation.

Specielt er det vigtigt, at man som forældre er bevidst om, hvor vigtigt det er at være loyal og bakke op om klub og trænerens arbejde.

Hvis der er uenigheder og konflikter, er det vigtigt at tage disse mellem forældre og træner, når børnene ikke er til stede.

Krop, sundhed og skader Kost og sund levevis er altid vigtig, men har ekstra stor betydning for fysisk og sportsaktive børn. Uden for banen er det forældrene, der har ansvaret for at sørge for de bedste betingelser med mad, drikke og omgivelser.

Træner, klub og forbund ligger inde med informationer, der kan hjælpe forældrene på vej med information og viden om kostråd for sportsbørn.

I det daglige skal både forældre og trænere bakke op om de sunde kostvaner og være opmærksom på, om spilleren har et naturligt forhold til krop og mad.

Forældrene står også med det endelige ansvar for, at spilleren får den rigtige behandling i forbindelse med skader og sygdom. For der vil komme småskader – fx vabler, forstuvning og lokale ømheder – det er i praksis desværre næsten umuligt at undgå. Heldigvis kan antallet af skader dog holdes

114

BATK

på et meget lavt niveau gennem forebyggende træning og omhyggelig træningsplanlægning. Det gælder om at forberede både børn og sig selv som forældre på, at man kan komme til at stå i denne svære situation, hvor ens barn midlertidigt ikke kan gøre alt det, de brænder for. Det kan være svært at tackle for børnene at være sat ud af spillet og fællesskabet. Trænere og klub vil ofte guide og hjælpe, men i en krisesituation som en skade, er det som udgangspunkt forældrene, der skal sikre den rigtige behandling.

Det vil sige: - Få stillet en diagnose hos en læge med erfaring og indsigt i sportsskader. Ved en ”lettere, almindelig skade”, fx en let forstrækning, kan diagnosen stilles af en fysioterapeut med erfaring i sportsskader - Starte eventuel behandling, typisk hos en idrætsfysioterapeut - Behandlingsforløbet går over i et genoptræningsforløb, hvis idrætsfysioterapeuten anbefaler det - Genoptræningsforløbet gå over i en gradvis tilbage venden til normal badmintontræning gennem en koordineret indsats mellem idrætsfysioterapeut, spiller, træner og forældre Typisk må forældrene og eventuelt klubben yde økonomiske støtte til den rigtige behandling.

Husk, at de unge spillere oftest har meget brug for individuel rådgivning og hjælp til at følge med i eventuelle behandling og anvisninger.

8.2.2 BATK ANBEFALINGER

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 >

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 >

>

Der vil helt fra start være mange praktiske hjælpeopgaver for forældrene – fx indkøb af udstyr, transport, guidning, forklaring, håndtering af konkurrenceverdenens op- og nedture m.m.

Forældrene skal lige fra start sørge for at få information om, hvad der forventes af ”den gode forældre”, samt hvad der er klubbens værdier, traditioner, arrangementer, udvalgsarbejde og principper, så man sammen med trænerne kan justere forventninger og evaluere ”samarbejdet” løbende.

Kom til altid introduktionsmøde ved start af sæsonen for spillere og forældre.

Sørg for løbende samtaler samt formel og uformel kommunikation med trænerne.

Pubertet / 13-15 år / U15 >

>

>

De store udfordringer kommer i puberteten. I denne hektiske periode af livet sker der en række store og små omvæltninger. Børnene har stadig brug for opbakning til det sportslige – men de er også i gang med en løsrivelsesproces, så opbakningen gælder i høj grad om at hjælpe børnene med at klare sig selv.

Giv børnene opgaver og lad dem prøve kræfter med alt det praktiske så som planlægning, pakning af grej, kommunikation m.m. Vær opmærksom på ikke pr. ”forældre-automatik” at udføre opgaverne.

Børnene har dog stadig brug for hjælp fra forældrene til at få hverdagen til at gå op, til at finde rutiner og ikke mindst lære metoder til at huske det hele og prioritere det vigtigste.

Nu er det relevant for forældre, at de inddrages i trænerens arbejde med at formulere børnenes målsætninger. Det er vigtigt, at trænerne og forældre er enige om, hvordan helheden i børnenes tilværelse med skole og andre aktiviteter går op.

Sørg for at holde megen både formel og uformel kommunikation med træner: Husk altid at høre trænerens version af særlige situationer eller problemer, inden man som forældre reagerer.

>

>

Efter puberteten er den vigtigste opgave at hjælpe spillerne til selv at træffe de store, afgørende valg og (eventuelt) få badminton passet ind i en selvstændi tilværelse. Forældrene skal være der til at lytte og samtidig hjælpe og rådgive i den grad, de unge selv efterspørger det.

Hvis spilleren ønsker at satse på sporten, bør forældrene sætte sig grundigt ind i konsekvenser af valg, og hvad sporten kan komme til at betyd for det øvrige liv; især uddannelse, venner og familie.

Det er vigtigt at kunne diskutere med den unge spiller, hvad et elitevalg betyder for krav og for- ventninger samt praktiske forhold såsom flytning, klub- og skolevalg.

Forældrene bør rådføre sig med så mange forskellige kilder som muligt, inden de skal hjælpe deres børn med at tage større beslutninger. Det er vigtigt at have fokus på de langsigtede perspektiver i valgene!

Husk på, at spillerne er meget sårbare, og det er en meget stor og ofte svær udfordring at skifte miljø og kammerater. Samtidig kan spillerne sportsligt også nå dertil, at de har brug for ny inspiration og udfordring.

Derfor bør man tænke sig godt om og ikke tage hurtige impulsive beslutninger – eller bare lade stå til!

Det gælder primært om ikke at vælge kortsigtede løsninger eller udsætte spillerne for mange hurtige skift.

Input og inspiration fra BATK research fra forældre: Vi forældre skal bakke op og ikke pace. Vi skal skabe en god og tryg hverdag. Skåne børnene lidt for pligter og hjælpe dem til at leve deres fulde potentiale og ambitioner ud.

Det er rigtig svært at finde den rigtige balance mellem pres og støtte, og der er ingen steder, man som forældre kan gå hen for at få rådgivning eller udveksle erfaringer.

Vi kan se, at talenterne generelt har svært ved at klare sig, hvis ikke vi forældre hjælper både med det praktiske og med at bakke op om træningen.

Rådgivning

115

8.3 LEDERROLLEN Nøglen til succes ligger som altid i god ledelse og organisering. BATK meget afhængig af ledernes opbakning. BATK kræver både interesse, at der prioriteres ressourcer og at man sætter sig grundigt ind i konceptets tankegang og behov.

Det anbefales at læse hele BATK. Både den del, som primært er rettet mod trænerne for at få den overordnede forståelse, men også forældreguiden, da forældre er en helt nødvendig medspiller for at gøre BATK til en succes!

Der er mange indsatsområder i den daglige organisering: >

At finde ressourcer og overordnet prioritere ungdomsarbejdet højt At skabe, udvikle eller fastholde et godt klub miljø, klubkultur og klubværdier At ansætte de rigtige trænere og give dem gode betingelser At skabe et super træningsmiljø gennem gode praktiske rammer omkring træningsgrupper, turneringer og aktiviteter At organisere ledelsesarbejdet, så der er nok hænder og gode mennesker At opbygge en klar og gennemskuelig organisa- tion, så alle véd, hvem de skal gå til At opbygge en bred bruttotrup af ledere og hele tiden rekruttere nye. Sørg for løbende udvikling af organisationen samt aflastning og fornyelse efter behov.

> > >

> > >

Idé og inspiration om ledelsesorganisering fra BATK research: Det er vigtigt, at klubben har en tydelig struktur og alle i klubben ved, hvem der laver hvad.

Sørg for at have så mange hjælpere og ledere inddraget som muligt. Tag personlig kontakt til forældre samt træner- og lederemner. Sørg for at opgaverne er konkrete og klart definerede, når I præsenterer dem. Prioriter ressourcerne på at sikre, at der er en gennemgående tovholder og administrator.

Sørg for at have et stort ungdomsudvalg og brug hele forældregruppen. Tilbyd dem klart oplistede opgaver – så alle ved, hvem der gør hvad, og så hver enkelt op-gave er overskuelig. Man bør tage fat i forældrene direkte og enkeltvis, når man ”hverver” dem.

Spred opgaverne i ungdomsudvalget ud på mange, så er klubben ikke så sårbar.

116

BATK

Sørg for at der er nye ledere til at tage over, og at der ikke er nogen, der er uundværlige.

Sørge for løbende uddannelse af trænere og lav en ”uddannelseskontrakt” med de nye unge trænere med et klart skitseret forløb.

Skab et trænerteam, hvor der er én dygtig træner, som har det overordnede ansvar for at koordinere træningerne og som kan holde overblikket over alle træningsgrupper og alle spillerflytninger. Det er organisatorisk krævende, når man skal kunne flytte børnene løbende og tilpasse træningen til deres udvikling, skiftende niveau og behov.

Lav tydelig markering af værdier og kultur, og sørg for at lave masser af materiale på hjemmeside og i klublokaler, hvor man kan følge med i, hvad der rører sig – og ikke mindst hvad der er vigtige værdier og ønsket adfærd i klubben.

8.3.1 GENERELLE ANBEFALINGER Træneransættelse Det tager minimum 25 % af træningstiden at styre alt det praktiske og gennemføre spillersamtaler for elitetræningsgrupperne. Jo ældre spillere, jo mere tid til samtaler.

Klubmiljø Udover organisering af spil og stævner m.m., er der en stor og vigtig opgave i at tilbyde fælles sociale arrangementer på kryds og tværs af grupper, alder, hold, køn, styrke mm. De sociale tilbud er vigtige for sammenhold og fællesskabsfølelse – og for at undgå en opsplitning mellem elite og bredde.

I de yngre årgange og på ”konkurrencesporet” kan man samle spillere i grupper og derfor bruge mindre tid på samtaler m.m.

>

Hvis man indregner tid til at følge børnene til turnering og kampe, er forholdet mellem den praktiske træning og alt det øvrige tæt på 1:1.

>

Så husk ved træneransættelsen at indgå klare aftaler om, hvordan de mange arbejdsopgaver i forbindelse med ungdomstræningen skal fordeles. Hvilke opgaver kan uddelegeres og varetages af forældre og ledere, og hvilke skal varetages af ungdomstræneren? Præcis hvilke praktiske og administrative opgaver skal træneren udføre? Hvor mange turneringer og kampe, skal vedkommende deltage i? Hvor meget tid skal der gå med samtaler med forældre og spillere?

Alt andet lige er det en fordel at få uddelegeret så mange af de praktiske ikke-træningsopgaver som muligt, så træneren får mest mulig tid med børnene!

Det er vigtigt at differentiere mellem hvilke trænertyper, man ansætter og til hvilke grupper.

Især er det vigtigt, at trænere til de helt små har mange menneskelige og sociale kompetencer. Her er børnene meget følsomme og usikre, og det er helt afgørende, at spillerne føler sig trygge og godt til rette.

Det er derfor vigtigt ikke at sætte de helt unge trænere til at have ansvaret for de børn, der har brug for den voksne og modne kontakt.

Fordel arrangementer over sæsonen og forsøg at ramme et interval med cirka fire arrangementer pr. år. Lad forældre eller spillere være ansvarlige for det praktiske på skift.

Vær opmærksom på, at der er tydelig forskel på de forskellige aldersgruppers behov og deres ”mætningsgrad” af badminton. Arranger ikkebadmintonaktiviteter efter behov.

Inspiration og ideer om alternative sociale arrangementer – fra BATK research: > > > > > > > > > > > > > > >

filmaften foredrag fællesspisning sidste torsdag i måneden banko bowling fejre klubbens fødselsdag med fælles spil og konkurrence på tværs sommerfest hjemme hos hinanden på skift sommerlejr (de ældre arrangerer den selv!) forældre-barn turnering børnene arrangerer træning for de voksne stjernerne spiller med børnene besøg af topspillere natbadminton holdkampe pakket ind med andre sociale aktiviteter enten før eller efter (især for de store, der er begyndt på seniorbadminton og ikke er så motiverede)

Hjælpetrænere Tilknyt hjælpetrænere til børnetræningen – brug eventuelt ældre ungdomsspillere som praktiske hjælpere. Til de helt små kan forældrene være oplæggere til nybegynderne, hvor det er ideelt at have én voksen pr. barn. Det er også en hyggelig måde at starte med at spille badminton på.

Det er som regel god idé forældrene lægger op til andre børn end deres egne.

Det er derfor vigtigt at prioritere tid og energi på at skaffe et stort korps af hjælpere. Det kan gøres ved systematisk at uddanne de unge spillere, inddrage forældre og de ældre spillere. En mulig genvej til at rekruttere hjælpere er korte kurser i forbindelse med fx turneringer, hvor forældrene alligevel er i hallen.

Rådgivning

117

8.3.2 BATK ANBEFALINGER

8.4 ERNÆRING

Som konsekvens af de anbefalinger BATK bygger på, ligger der en del praktiske forhold, som klublederne skal have fokus på at stille til rådighed.

Børn, der spiller badminton og træner meget, har IKKE brug for ekstra kosttilskud eller specielle diæter! Hvis spillerne spiser varieret og efter de almindelige kostråd, sikrer man både deres vækst, energi og maksimale udbytte af træningen. De skal bare spise lidt mere end andre børn, der er knapt så aktive!

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 >

Tag børnene ind allerede i 5-8 års alderen. Giv plads til masser af fysisk-motoriske lege og badmintonlege med teknisk fokus. Børnene bør tilbydes tre træningspas i hallen pr. uge. Det er vigtigt at opfordre og stimulere børnene til at dyrke en masse andre idrætsgrene og aktiviteter.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 >

Til spillerne i 9-12 års alderen, skal man sikre, at klubben har en ungdomstræner med stor teknisk ekspertise. Ligeledes skal man have en ungdomstræner med kompetence til at introducere og gennemføre aldersspecifik styrketræning. Der skal sættes 3-4 gange haltræninger af pr. uge, hvis spillerne skal stimuleres optimalt. Husk: Det er ikke spillernes konkurrenceresultater, der er målepinden for succes!

Succeskriterierne er, at spillerne synes det er fedt at spille badminton, at de er glade, og at de er godt i gang med at udvikle de tekniske, taktiske og mentale kompetencer, som giver mulighed for, at spillerne når deres fulde potentiale som seniorer.

Pubertet / 13-15 år / U15 og Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 > I U15 og U17 bør klubben være bevidst om de to spor: Ét spor for spillere, der vil konkurrence, og et andet spor for spillere, som ønsker at træne på eliteniveau – fordi de har lyst og potentiale til at prøve deres evner af. De to spor stiller ret forskellige krav til træningstider, trænerkompe- tencer, faciliteter mv. og dermed også på det samlede resursetræk på klubben.

I praksis vil mange klubber af resursemæssige grunde være nød til at vælge ét af sporene. For de unge, der træner på eliteniveau, bør klubben hjælpe spillerne med at finde og arrangere elite træning, som med hensyn til kvalitet og omfang lever op til BATK´s retningslinier.

Det er ønskværdigt at fordele træningen på så få træningsgrupper (ungdomsklubtræning, senior klubtræning, kraftcentertræning, kredstræning mv.) som muligt – men det vigtigste er dog at sikre høj kvalitet og nødvendigt omfang. I den forbindelse er det vigtigt, at klubben sikrer adgang til styrketræningsfaciliteter med mulighed for at træne med frie vægte under kompetent vejled- ning. Desuden er det nødvendigt at tilknytte trænere og/eller personer, der kan håndtere den mentale del, samt trænere med indsigt i trænings- planlægning på detaljeniveau.

118

BATK

Ud over at spise mere, er det også meget afgørende hvor ofte og på hvilke tidspunkter, børnene indtager deres måltider.

I hverdagens hektiske liv gælder det om at holde væskebalancen i orden og glykogendepoterne fyldte, så blodsukkeret holdes på et tilpas højt niveau. Dermed undgår man, at børnene går ”sukkerkolde”. Sørg for, at børnene har spist godt inden træning og kamp; så kan de holde til 1 – 1½ timers ”almindelig” træning uden at skulle spise undervejs.

I visse situationer er det dog nødvendigt at indtage både væske og kulhydrat (”energidrik”) under den fysiske aktivitet, fx: - hvis træningen er hård og varer over en time - i forbindelse med træningssamlinger - til turneringer, hvor børnene skal spille flere kampe Med hensyn til måltider og mellemmåltider, skal der altid tages særlige hensyn under turneringer, stævner, træningssamlinger mv. Det er vigtigt for børnene at spise løbende og holde energidepoterne så fyldte som muligt. Børnene skal have masser af mad og sunde snacks til mangemellemmåltider.

Det gælder generelt om, at få de gode spisevaner passet ind i et presset program. Derfor er det vigtigt at inddrage forældre/forsørgere i planlægningen! Det er hjemmebasen, der skal sikre, at maden er klar i form af gode madpakker og rigeligt med sunde snacks med i taskerne om morgenen.

Kost og ernæring er fundamental for os alle – for vores vækst og trivsel. Derfor skal trænere og forældre være opmærksomme på vægttab eller megen træthed hos børnene. Det kan være tegn på, at de spiser for lidt eller spiser forkert.

Eksempelvis er især pigerne udsat for jernmangel. Man skal selvfølgelig også være opmærksom på de mere alvorlige spiseforstyrrelser. Disse er kort omtalt i afsnit 8.5.

Fakta om næringsstoffer: Fordelingen af de forskellige næringsstoffer er vigtig på grund af de forskellige næringsstoffers funktion: > Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde – men får man for meget kulhydrat, kommer man let til at mangle andre vigtige næringsstoffer. > Proteiner opbygger og vedligeholder kroppen. Men proteiner er kun rigtig gode som byggesten: Får man for lidt energi gennem kulhydrater og fedt må kroppen for- brænde af sit eget væv (fx muskelvæv!), og det er hverken særlig smart eller særligt effektivt, for protein er en dårlig energikilde. > Fedt er uundværligt til mange funktioner i kroppen, og nogle fedttyper kan kroppen ikke selv danne – fx er det vigtigt at spise fed fisk. Men fedt er ikke lige så effektivt som energikilde som kulhydrat, og blandt andet derfor skal man hverken spise for meget eller for lidt fedt.

8.4.1 BAGGRUNDSVIDEN – GENERELLE KOSTRÅD

Fordeling af måltider >

FØLG SOM UDGANGSPUNKT DE GENERELLE KOSTRÅD! Kostråd for os alle – også for aktive og trænende børn >

Spis frugt og grønt – 6 stykker om dagen (600 g)

>

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen og varieret Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – flere gange om dagen Spar på sukkeret – sær fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret – og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand

> > > > >

> > > > >

> >

Det er heldigvis meget svært at drikke for meget væske. Overskuddet løber simpelthen bare over, man tisser det væk.

Drik som udgangspunkt 1½ liter vand om dagen - og derudover ekstra væske i forbindelse med fysisk aktivitet Drik ½ liter inden træning Drik løbende under træning 1-2 dl hvert 15. minut

Kostfordeling - fordelingen af næringsstofferne >

Væske Drik rigeligt væske og fortrinsvis vand. Det gælder altid, men er især vigtigt i forbindelse med fysisk aktivitet og/eller varme omgivelser. En helt konkret og praktisk anvendelig tommelfingerregel er at holde urinen vandklar. Vær i øvrigt opmærksom på, at man skal drikke noget mere væske end man mister, ca. 50 % mere!

Spis 3 hovedmåltider. Læg et hovedmåltid 3-4 timer før træning Spis 2-3 mellemmåltider – der skal være maks. 3-4 timer i mellem Spis 1-2 timer før træning og 1 time efter træning Spis masser af kulhydrat og protein før og efter træning – ikke fedt Spis ikke kun frugt som mellemmåltid – spis også brød, tørret frugt, yoghurt m.m.

> >

Kulhydrat skal udgøre over halvdelen af det daglige energiindtag, nemlig 50-60 % – heraf max 10 % fra tilsat sukker. Med daglig hård træning er anbefalingerne 5565 % fra kulhydrat og max 14 % fra tilsat sukker Protein skal udgøre 10- 20 % af det daglige energiindhold Fedt skal udgøre 25-35 % af energiindtaget - hvoraf det ”hårde fedt” (fra kød og chips og kager) må maksimalt udgøre 10 %. Med daglig hård træning er anbefalingerne 20-30 % fra fedt. Få det meste af fedtet fra umættede fedttyper – dvs. fra nødder, frugter, fisk og planter og planteolier

Rådgivning

119

8.4.2 VIDEN OM BØRN OG KOST

8.4.3 BATK ANBEFALINGER

- KOSTRÅD TIL TRÆNENDE BØRN > Der gælder nogle særlige forhold for børn pga. deres fysiologiske forhold: > Børn har et større energiforbrug end voksne under træning, så de skal generelt spise ekstra. > Børn har særlig brug for kalk og jern. Dette sikres gennem en sund og varieret kost som bl.a. inkluderer ½ liter mælk om dagen. Jerntilskud bør kun indtages efter samråd med læge eller diætist. > Børns temperaturregulering fungerer ikke så godt som voksnes – så især under varme og belastende forhold skal man være ekstra opmærksom på, at børnene får drukket undervejs. > Man kan give børnene en multitablet for en sikkerheds skyld. Men vær opmærksom på, at det kan give en negativ effekt på kroppen, hvis børnene bliver overdoseret med blot et enkelt mineral eller vitamin, så derfor frarådes det at supplere med enkelt-vitaminer eller mineraler.

> >

> > >

> >

Følg de almene kostråd og sørg for, at både forældre og børn kender dem Inddrag børnene i planlægningen Sørg for børnene spiser mange små måltider, samt at de spiser og drikker i forbindelse med både træning og kamp Hav fokus på at spise før træning – så børnene ikke går sukkerkolde Hav fokus på måltider efter træning – for at restituere Vær opmærksom på, at børnene får spist og drukket ekstra under hård træning (over 1 time), under lang træning (over 1½ time), på træningssamlinger, til turneringer med flere kampe på samme dag og ved træning i varme Sørg for sund madkultur til træning, turnering og i sportsmiljøet generelt Hold øje med kost, vægt og trivsel hos spillerne og søg eventuelt ekspertrådgivning

Hvis børnene træner meget – dvs. hård træning hver dag og eventuelt flere gange om dagen – skal man skrue op for deres energiindtag: > Børnene skal spise mere til måltiderne og have flere mellemmåltider – typisk 1-3 mellem hovedmåltiderne. > Man bør lægge et hovedmåltid efter dagens sidste træning for at fremme restitutionen – gerne 1-2 timer efter træning.

I meget energikrævende situationer gælder nogle særlige retningslinjer: > Ved træningssamlinger og turneringer har spillerne brug for at drikke energidrikke og spise energibarer for at få energi nok > Hvis børnene har lange og hårde træningspas på mere end 1½ timer, så har spillerne behov for at indtage kulhydrat, vand og eventuelt salt undervejs.

Ide og inspiration fra BATK research: Lav det til en fast regel, at børnene har mad og drikke med til træning. Især når de kommer lige fra skole, er de meget sultne og kan være ”flade og blæste i hovederne”.

Sørg for at de spiser inden træning eller undervejs.

Fordelingen på børnenes tallerken ved let træning > > >

2/5 af tallerkenen er kulhydratrige fødevarer 2/5 af tallerkenen er grøntsager 1/5 af tallerkenen er en god proteinkilde

Fordelingen på børnenes tallerken ved krævende træning - 1 til 1½ timer om dagen > > >

½ af tallerkenen er kulhydratrige fødevarer ¼ af tallerkenen er grøntsager ¼ af tallerkenen er en god proteinkilde

Lav planlægning og kostplan sammen med børnene, så de får indsigt og ansvar. Så får de det rigtige og har mad nok med i tasken til både hoved- og mellemmåltider.

Aftal med forældrene, at de hjælpes ad med på skift at levere sunde snacks til stævner og komsammener.

Lad være at bruge slik som præmier.

Hold drikkepauser undervejs i træningen.

Lav en session efter træning, hvor man ”spiser og fylder op” sammen – gerne kombineret med ”fælles hygge”.

120 BATK

8.5 SPISEFORSTYRRELSER Spiseforstyrrelser er sygdomme, hvor mad, krop og motion tager magten, og hvor spillerens vurdering af sig selv er blændet. Spiseforstyrrelser kan desværre nemt blive stimuleret af sportens kropsfikserede præstationsmiljø, så det gør viden om sund kost og det at understøtte et naturligt forhold til kroppen meget centralt.

Tidlige tegn på spiseforstyrrelser >

Vægttab eller vægtsvingninger

>

Muskelvolumen svinder ind

>

Hurtigt vægttab pga. væsketab

>

Øget træningsmængde ved ekstra selvtræning – løb m.m.

>

Generel øget aktivitet i skolen, hjemmet m.m.

Det er vigtigt, at trænere/ledere IKKE er kontrollerende, vejer børnene eller kommer med kommentarer til krop og udseende. Idrætsmiljøet bør i stedet understøtte et afslappet forhold til mad og krop – og samtidig sørge for at generel information om sunde vaner og rigtig kost er en del af træning og klubinformation!

Derudover bør man som træner og klubansvarlig være meget opmærksom på, hvordan spillerne har det med mad, deres krop udvikler sig mv. Er man bekymret for, at en spiller lider af en spiseforstyrrelse, bør man tage en fortrolig snak med vedkommende.

Men en spiseforstyrrelse er oftest svær at tackle som træner.

Det kan hurtigt blive meget personligt og inkludere private forhold. Trænere og ledere skal være bevidste om, at han/hun ikke er terapeut, og der er grænser omkring privatssfæren, som ikke skal overskrides. Tal med forældrene om samtalen og observationerne forud, og opfordre forældrene til at tage de fornødne initiativer.

>

For piger: udeblevet menstruation

>

Mindre madportioner end normalt

>

”Snyder” sig ud af fælles spisesituationer

>

Lugt af acetone fra udåndingen

>

Social udeblivelse / isolation

>

Søvn og koncentrationsproblemer

>

Humørsvingninger

>

Megen tale om vægt, udseende, slankekure m.m.

>

Periodevis opkast, brug af afføringseller vanddrivende midler

>

Brug af slankepiller eller faste

Der er fokus på problemet fra Idrættens side, og der er masser af hjælp og rådgivning at hente, fx på Team Danmarks hjemmeside.

Rådgivning

121

8.6 FORÆLDREGUIDE

>

I kapitel 8 og en række andre steder i dette materiale findes en række gode råd og anbefalinger til forældre. Disse råd er i det følgende sammenskrevet, henvendt direkte til forældrene.

Må gerne kopieres og bruges til hand-out og lignende.

Pas på med at lægge vægt på ydre ”mål” såsom resultater, præmier, anerkendelse og belønninger.

De ydre faktorer er dem, der er svære at kontrollere for børnene, og det er derfor dem, der hurtigt kan blive et pres, og som kan ødelægge deres umiddelbare glæde. Lad dem glæde sig over gevinsterne – men hjælp med til, at de ikke bliver målet i sig selv!

8.6.1 VÆR BØRNENES STØTTE OG TROFASTE

8.6.3 VÆR GARANTEN FOR BØRNENES

HJÆLPER

SUNDE UDVIKLING I KROP OG SJÆL

>

>

>

>

Forældrene skal ALTID være dem, som børnene aldrig tvivler på. I skal mest af alt være dem, der holder af børnene, lige meget hvad. I er dem, der skal være der, når de fejler, eller når de har brug for hjælp. For husk – der er altid masser af hjælp og opbakning, når det går godt!

Som forældre skal man være meget opmærksom på, at ens feedback til børnene har KÆMPE STOR betydning for deres selvopfattelse og selvværd. Man skal være konstruktiv, konkret, fremadrettet og løsningsorienteret. Man kan godt stille krav og give udfordringer. Men husk at gøre det muligt og overkommeligt. Vær opmærksom på, at børn aflæser det indirekte kropssprog meget stærkt. Vis opbakning og optimisme – de værdier er en forudsætning for trivsel og gode præstationer.

Husk altid at spørge dig selv som forældre, om det er DIT eller BARNETS behov, det handler om?! Børn oplever meget hurtigt skyldfølelse og en fornemmelse af svigt, hvis de føler, de ikke kan opfylde FORÆLDRENES ønsker og ambitioner.

>

>

8.6.2 STIMULER BØRNENES GLÆDE VED BADMINTON OG SPORT >

>

Giv børnene plads til at lege og følge en naturlig udvikling. Pres ikke på og hav ikke travlt på børnenes vegne. Husk, at børn har rigtig godt af at være børn så længe, de stadig har de barnlige og sorgfri legende sjæle. Det voksne og krævende skal tidsnok komme.

Hjælp med til at stimulere børnenes indre motivation og glæde ved sporten. Det er stærkt dokumenteret, at det er glæden ved selve sporten – glædeskilderne som børnene SELV kan kontrollere, der er den gode, stærke og sunde drivkraft! Det er IKKE alle de ydre gevinster eller anerkendelse, som børnene IKKE kan kontrollere. I som forældre spiller en KÆMPE rolle i dette spil. Det er derfor meget vigtigt, at når I snakker om træningen eller kampene, så læg vægt på glæden ved spillet, samværet, mestringen, udviklingen og de gode oplevelser på og udenfor banen. Læg IKKE vægt på resultater, præmier eller udtagelser.

122

BATK

En af de største udfordringer er at finde balancen mellem støtte og selvstændig udvikling! Badminton er en god chance for dit barn til at lære en masse og prøve en masse selv indenfor trygge rammer. Så husk at være der, når der er brug for det. Men husk også at lad dem prøve selv og lad dem lære af alle de udfordringer, de kan komme til at prøve kræfter med.

Lad dem endelig komme til.

Væn dem til at gøre mest muligt selv!

Forældre er børnenes sjæle-vogter. Det er jer, der har mulighed for at følge humør og trivsel til daglig, og det er jer, der bedst kender til helheden i børnenes liv. Derfor er det også jer som forældre, der kan holde øje med, om jeres barn trives som menneske i badmintonsporten. Og det er jer, der kan være med til at sikre, at børnene udvikler sig til ”hele mennesker”. Det er ikke sundt, hvis barnets verden lukker sig om badminton. Støt op om, at der bliver plads til andre aktiviteter og venskaber – og dermed en bred og tryg identitet, der hviler på flere fødder og ikke kun den sårbare og forgængelige sport.

Det er dig som forældre, der skal skabe de sunde vaner og den sunde krop. Det gælder både den daglige kost – men også planlægningen af, hvad der pakkes af madpakker og snacks. Vær garanten for, at der er madpakker nok til, at blodsukkeret holdes oppe hele dagen.

8.6.4 RESPEKTER TRÆNERENS OG KLUBBENS ARBEJDE >

>

>

>

Bland jer ikke i trænerens taktik eller trænerens arbejde på banen. Hjælp når han/hun ikke kan være der og forsøg at ramme den samme linie.

Sæt jer ind i klubbens og trænerens værdier og holdninger – diskuter dem med eventuelt med træneren (uden børnene hører det) – og find altid en fælles udmelding overfor børnene.

Vær med til at fremme holdningen til etik, god opførsel og godt kammeratskab gennem snakke både i det daglige og i forbindelse med særlige reaktioner og begivenheder.

Vær altid loyale og kritiser ikke træner/klub overfor børn. Sørg for at hold jer langt væk, når det er træneren, der er ”på banen”.

8.6.5 GIV AL DEN PRAKTISKE OPBAKNING TIL BADMINTON, I KAN! > > > >

Sørg for at have dialog med træner og ledere – følg med i hvad der foregår.

Bak op om møder og fællesarrangementer.

Hjælp gerne til med de praktiske opgaver, som kan passes ind.

Byd gerne ind med de ting, I selv føler, I kan, vil og er gode til.

Rådgivning

123

9. SLUTORD

124

BATK

”VI I DANMARK KAN GODT VÆRE MED. VI KAN GÅ HELT TIL TOPS. JEG HAR IKKE OPLEVET NOGET ELLER NOGEN PÅ TOPNIVEAU, DER HAR VIST, AT VI IKKE KAN KLARE OS!” Peter Gade, All England mester i herresingle, tidligere nr. 1 på verdensranglisten, mv.

BATK er fyldt med mange konkrete anbefalinger til jer, der arbejder med børnene til daglig. Anbefalingerne dækker mange områder, og kommer derfor vidt omkring. Men alle anbefalinger bygger på nogle vigtige grundværdier.

>

>

Grundværdierne >

>

>

> >

>

Det skal være sjovt: Det skal være fedt at spille, træne, og organisere badminton – ikke kun når resultaterne er gode, men også i den daglige træning på vejen derhen!

Det skal være udviklende og udfordrende: Spillere, trænere og ledere skal udfordres på og nogle gange lidt over deres niveau Vi stræber efter det optimale, at give alle spillere mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.

Det lykkes ikke altid 100 %, men vi prøver Vi ønsker at give børnene selvstændighed, ansvar og forståelse af egen indsats Vi skal arbejde langsigtet i et helt karriereperspektiv og med fokus på udviklingsmål. Resultater her og nu er rare, men at udvikle de rigtige kompetencer på lang sigt er altafgørende Vi søger altid at forklare spillerne HVORFOR

Arbejdet med børn og unge talenter skal ses i en helhed, og succesen af dette arbejde er tæt forbundet med de organisatoriske rammer og forhold, som man overordnet skaber for talentarbejdet.

Krav til udvikling og organisering – andre perspektiver i talentarbejdet

>

>

>

Vi skal arbejde langsigtet og udviklingsorienteret – og ikke lade os friste af det nemme og det, vi plejer: kortsigtede resultater og præstationsmål Vi skal sikre den menneskelige udvikling og have fokus på at få selvstændige og modne spillere.

De skal ikke have alt serveret! Vi skal sørge for en udfordrende modvægt til den meget ”service – hjælp – støtte”, som vi gennem sportssystemet også giver børnene Vi skal have et ”visionært og modigt” elitearbejde, hvor vi også giver plads til de ”skæve” typer – og blandt andet kan give ”wild cards” til talenter, der har potentiale til at udvikle sig på lang sigt Vi skal ikke lave for firkantede systemer eller faste kasser. Der skal være plads til eneren, individualisten, som falder udenfor. Men vi skal selvfølgelig kunne argumentere for valget med udgangspunkt i vores værdier og talentudviklingsprincipper Vi skal have en klar linje fra begynder til seniorelite med udgangspunkt i kravene til internationale topspillere. Disse krav ændrer sig, og vi skal kunne implementere disse ændringer i hele talentudviklingen meget hurtigt

GOD ARBEJDSLYST TIL OS ALLE!

Disse grundværdier og BATK anbefalinger peger på nogle vigtige indsatsområder i talentudviklingsarbejdet. >

>

>

Talentarbejdet skal være attraktivt ”hele vejen rundt” – for både spillere, forældre, ledere, forbund og klubber.

Der skal være tydelig linie og sammenhæng i arbejdet fra begynder til elite, og dermed endnu en god grund til at kaste sig målrettet over det Der skal være fokus på det ”menneskelige touch” – især at de trænere og ledere, som arbejder med talenterne, også er tæt på den enkelte spiller Vi skal sikre os, at der er masser af kvalificerede, motiverede og veluddannede trænere – både til de helt små begyndere og til dem, der satser alt

Slutord

125

”UDGANGSPUNKTET FOR HELE BATK ER, AT ALLE BØRN SKAL HAVE CHANCEN FOR AT UDNYTTE DERES FULDE POTENTIALE. DERFOR SKAL DE STIMULERES OG MOTIVERES GENNEM HELE OPVÆKSTEN – GENNEM LEG, FYSISKE AKTIVITETER OG TRÆNING I ATTRAKTIVE MILJØER. HVIS MAN SØRGER FOR AT GIVE DEM DENNE BALLAST, SÅ KAN DE SELV MED TIDEN BESLUTTE, HVORDAN DE VIL BRUGE DERES BADMINTON ALT EFTER EVNER OG AMBITIONER. MEN DET ER VIGTIGT, AT DE HAR FÅET DEN FULDE CHANCE FRA START.” Badminton Danmarks Talentudviklingschef Bo Ømosegaard

BATK – Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept – er den første samlede beskrivelse af, hvordan vi sikrer danske ungdomsbadmintonspillere de bedst mulige udviklingsbetingelser. Hele grundlaget for BATK er at arbejde langsigtet!

BATK henvender sig til trænere, spillere, klubledere og forældre på alle niveauer – for selv om det mest iøjnefaldende resultat bliver bedre badmintonspillere, kommer retningslinierne for BATK alle til gode.

BATK bygger på den nyeste veldokumenterede viden om træning af børn og unge. Denne viden er kombineret med erfaringerne fra mere end 25 af Danmarks mest fremtrædende badmintontrænere samt elitespillere, forældre og klubledere.

BATK opdeler børnene i fire alders- og udviklingsperioder fra 5 til 18 år/-U9 til U17-U19 og kommer med konkrete anbefalinger. Men det er vigtigt at slå fast, at alle BATK anbefalinger er knyttet til børnenes fysisk/mentale udviklingstrin, ikke til alder eller aldersgrupper. Et bærende princip bag BATK er at forene målrettethed og forsvarlighed. Det gælder både på det fysiske og det træningsmæssige plan – men i lige så høj grad ved at sikre en god sammenhæng mellem uddannelse, hverdagsliv og sporten.

BATK præsenterer den relevante baggrundsviden om børn og unges fysiske og mentale udvikling, og kommer med udgangspunkt i den danske klubstruktur med anbefalinger om bl.a.: - teknisk, taktisk, fysisk og mental træning - organisering, omfang og planlægning af træning og konkurrence - træningsmiljøer med fokus på motivation, indlæring, trivsel og personlig udvikling - rådgivning, henvendt til klubledere, trænere og forældre; herunder en forældreguide Det er sjovt at spille badminton – men det er sjovest at være del af et udviklende, forsvarligt og muntert træningsmiljø – både for spillere, trænere, klubledere og forældre!