Hilsen fra en gammel elev:
Gymnasietiden danner grundlag for din indre Google-søger BANG! Døren til oldtidskundskab går op. Jeg går i 3g, og ind kommer lektor Stig Martin Møller med Odysseen under armen. ”Så KASTER vi op på side 243. Staves to, fire, tre,” siger han veloplagt og ser ud over elevflokken, hvor ikke alle kan frembringe helt samme grad af entusiasme. - Selvom vi endda er nået til et af de mere dramatiske peaks i fortællingen om den store helts mange kvaler på sin rejse. ”Det er dér, hvor Odysseus sejler alene rundt på havet på sin hjemmelavede tømmerflåde. Men pludselig bliver det uvejr og tømmerflåden splintres!” opsummerer Stig Møller og skynder sig at tilføje: ”Men jeg kan berolige jer med, at helten sejler videre – dog nu uden tømmerflåde, hehe.” Og det er jo helt indiskutabelt en god oplysning. Rart at vide. Men hvorfor skal man i det hele taget høre om Odysseus i første omgang? Derfor skal du lære om Odysseus Tre år på gymnasiet er da også lang tid med en endeløs række af fag, hvor man umuligt kan oparbejde samme mængde interesse og succes med dem alle. Således stillede mange frustrerede elever, der tydeligt havde større interesse i andre fag, end det vi netop var i gang med, ofte spørgsmålet: ”Jamen, hvad skal vi bruge det til?” Gerne suppleret af opgivende suk og himmelvendte øjne. Det åbenlyse svar er selvfølgelig, at man skal bruge alt, hvad man lærer, til at klare sig godt igennem faget og få en god eksamen. Så kan man komme ind på en videregående uddannelse, så man kan få et arbejde, så man kan tjene penge, så man kan forsøge sig selv og sin familie og få succes i livet. Og om cosinus og sinus, tysk grammatik, reglerne i softball og om tonerne i c-durskalaen. Fundamentet til det videre liv Men i mit tilfælde er dette faktisk ikke rigtigt, idet det ikke kræves, at man har en studentereksamen, når man vil være journalist. Journalisthøjskolen har sin egen otte timer lange optagelsesprøve, hvor man dyster mod 1.200 andre håbefulde journalister in spe i klummeskrivning, grammatik, nyheder, paratviden og ordforråd. Jeg havde prøvenummer 1.126 og var blandt de 120 der kom ind. Jeg kom i klasse med folk med ni år i folkeskolen og ti år i det virkelig liv på papiret som eneste uddannelse, og de klarede sig fint. Alligevel ville jeg ikke være mine tre gymnasieår foruden. Gymnasiet har for mig været det fundament af viden, jeg har kunnet stå på i mit journalistiske arbejde og på studiet. Her er grammatiske og sproglige grundværktøjer og en bred paratviden noget af det vigtigste, man har, når man kaster sig ud i interviews i alle brancher og skal have det formidlet hurtigt. Jo mere man ved lidt om, jo lettere er det at lave et godt interview – finde de relevante spørgsmål. Korte deadlines og stort krav om produktivitet gør det svært altid at nå at google og dobbelttjekke. Har man sin basale grundviden på plads, kan man lettere gennemskue kilder, der ikke helt har styr på fakta eller har deres helt
Md Bendtsen O DT RUN milla Huste st Ka ali journ Navn t 2006 t e n n n a Stude nelse Udd die- og e n a Udd nmarks M i Aarhus a le ved D listhøjsko a Journ
egne dagsordner for at give interviews. Man kan komme ud for pludselig at skulle interviewe på engelsk eller tysk. Lave et portræt af en, der går fanatisk op i franske impressionistmalere. Man ved aldrig, hvad man får brug for hvornår. Så selvom min videre vej ind i journalistikken ikke var direkte betinget af min hvide hue, så har min gymnasietid alligevel givet mig den ballast, der skulle til for at klare mig godt. Det ligger dér på hjernebarken Nu hvor jeg er færdigudannet journalist, skal jeg løbe om kap med et langt større antal konkurrenter end sølle 1.200. Stadig i discipliner som nyheder, baggrundsviden, klummeskrivning og nye vinkler på verden. Her gælder det om at være godt klædt på, og jeg trækker stadig hele tiden på min indre Google-søger, hvor jeg har et bredt udvalg af hits: Jeg har Ringkjøbing Gymnasiums historiemastodont gennem mange år, Anne Løhrs stemme i baghovedet, der råber ”kildekritik, kildekritik og kildekritik!” Og jeg har lektor i dansk Torben Jakobsens noter om en personlig skrivestil in mente. Ligeledes kan jeg høre lektor i filosofi Anders Skouvig sige noget i retning af: ”Skriv således i jeres noter: ”René Descartes var radikal skepticist. Det vil sige, at hans metode gik ud på at tvivle på ALT undtagen sin egen eksistens.” Det hele ligger dér på hjernebarken - sammen med alt, hvad jeg ved om fotosyntese, Romerriget, det politiske system og fransk kultur. Og jeg bruger det. Hver dag. Så til alle os, der engang sad med de dybe suk og spurgte os selv og hinanden, hvad man egentlig skulle bruge alt det til med Odysseus, beregning af massefylde, kommaregler og klimalære: Man skal bruge det for livet – og især når man mindst venter det.