1 minute read

AutoMesters dækguide for 2023

Trods milde perioder har vinteren 2022/2023

Hvorfor skifte mellem vinter- og sommerdæk?

Helårsdæk bliver bedre – og vintrene bliver mildere, men hvis vi skærer problematikken helt ind til fælgen, er der ingen tvivl. Hvis du vil have optimalt vejgreb, mindsket rullemodstand og den bedste kørekomfort og sikkerhed, er skift mellem sommer- og vinterdæk stadig den bedste løsning. Det handler ikke kun om dækmønster. Gummiblandingen i sommerdæk og vinterdæk er nemlig optimalt tilpasset vejret.

■ Vinterdæk klarer sig bedre, når temperaturen kommer under ca. 7 grader delvist på grund af deres kombination af særlige slidbanemønstre, større mønsterdybde, men måske vigtigst af alt gummiblandingen, som forbliver blød selv ved de laveste vintertemperaturer.

■ Sommerdæk er derimod lavet af en hårdere gummiblanding, så gummiet ikke bliver for blødt på varme sommerdage. Det giver det bedste vejgreb i sommertiden, og det reducerer dækslid betragteligt.

■ Helårsdæk er et kompromis mellem to meget forskellige dæktyper. Derfor kan de hverken sikkerhedsmæssigt eller i forhold til rullemodstand og dækslid måle sig med årstidsdækkene. Kun hvis du har et meget lille kørselsbehov og er i stand til at blive hjemme, når vejrforholdene er udfordrende, er helårsdækket et brugbart alternativ.

Fakta om dæk og dækslid

Der er god økonomi i at forsøge at reducere rullemodstand og dækslid. Skift mellem sommer- og vinterdæk reducerer begge dele betragteligt. Det gælder naturligvis for alle biltyper, men for dig der kører elbil, er det ekstra vigtigt. Der er nemlig et større dækslid på elbiler end på konventionelt drevne køretøjer – og forøget rullemodstand koster på batteriets rækkevidde. Derudover er der naturligvis den åbenlyse gevinst, at dækkene får en længere levetid.

This article is from: