
1 minute read
Kør vinteren sikkert i møde
from Bedre Kørende #7
by AutoMester
- uden risiko for at skulle skifte dæk i slud og mørke
Det revolutionerende DriveGuard sommerdæk, hvor man kan køre videre efter en punktering, følges nu op med et DriveGuard vinterdæk.
Det er dækproducenten Bridgestone, som har udviklet den nye dækteknologi, hvor man kan køre videre op til 80 km med 80 km/t på et punkteret dæk – dækket beholder nemlig sin form og manøvredygtighed, selvom det er punkteret!
Sikker kørsel i vinterens mørke og kulde
”DriveGuard er en helt ny måde at tænke dæk på,” fortæller Jakob Rønsholt, europæisk direktør for Consumer Business Unit hos Bridgestone. ”Hvorfor løbe risikoen for at skulle stå i vintermørke, sne og slud og skifte dæk i vejsiden, fordi man er punkteret? Med DriveGuard kan man køre videre efter en punktering, op til 80 km med 80 km/t.
Kom sikkert hjem i varmen eller ind på et autoværksted, og få så skiftet dækket dér.”
Det perfekte vinterdæk til vinterveje DriveGuard Winter er blevet testet på Bridgestones vinter-testbane i Vidsel i Sverige. Testresultaterne bekræfter, at DriveGuard Winter er et dæk, der står fast på både våde veje og på veje med sne og is – den avancerede lamelteknologi er nemlig med til at give dækket et fantastisk vejgreb og uovertruffen manøvredygtighed selv på frosne veje.
Når termometeret sniger sig over frysepunktet, og vejret byder på våde og sjappede veje, er DriveGuard Winter også et dæk, man kan stole på. Det leder vandet bort så effektivt, og bider sig så sikkert fast på våde veje, at dækket har opnået en B-rating inden for EU’s dæklabel-værdier.
Hemmeligheden bag DriveGuard’s gode vejgreb i vådt og fedtet føre bygger på en videreudvikling af Bridgestone’s Blizzak LM001 dæk. Bridgestone’s ingeniører har udviklet videre på den patenterede gummiblanding-teknologi og designet fra Blizzak LM001-dækket, som sikrer effektiv bortledning af vand og reducerer risikoen for akvaplaning markant.


Er DriveGuard Winter dæk også til din bil?
DriveGuard er ikke begrænset til montering på særlige bilmærker eller modeller, men kan monteres på de fleste biler, der har et dæktrykovervågningssystem (TPMS). TPMS er lovpligtigt på alle nye biler siden november 2014. DriveGuard Winter leveres i 11 forskellige størrelser, fra 15” til 18”.
Punktering?
Kan dækket ikke lappes - erstatter vi det med et nyt!