Thomas Mygind

- om karrieren, TV-mediet og øjeblikket

Nogle mennesker har en evne til at sætte varige aftryk, blot man har mødt dem en enkelt gang. Thomas Mygind hører definitivt til den lille eksklusive klub. Hans energiske og positive tilgang til livet og hverdagen er så inspirerende, at man umiddelbart føler sig motiveret til at bruge hans råd om at møde verden med åbenhed… og at leve i nuet.

De fleste husker ham måske bedst for hans rolle som khakiklædt studievært og leder af Robinson Ekspeditionen fra 1998 – 2003. Men faktisk fylder det populære TV-program kun en lille del af hans omfattende CV, selvom det var en vigtig trædesten i karrieren.

Bedre Kørende mødte Thomas en septemberdag til en snak om opvæksten og karrieren. Vi bad også Thomas om hans kig i krystalkuglen – og et bud på, hvor TV-mediet er på vej hen.

Men først forsøger vi at få et billede af manden, der føler sig som verdensborger samtidig med, at han har en sikker livline til en lille by i det midtjyske søhøjland.

Fra Robinson Ekspeditionen. Thomas Mygind midt i øjeblikket. Lige der, hvor udfordringerne bare skal løses... og livet kan mærkes for fuld styrke.

Fotograf: Bo Leihof

Thomas, du blev født på Sjælland?

Ja, min familie boede på Frederiksberg, indtil jeg var 8 år. Så blev min far, der var jurist, lektor på Aarhus Universitet. Derfor flyttede vi til Jylland, nærmere bestemt Gammel Rye, som er en lille by nær Himmelbjerget.

Du kom ret hurtigt til at stå på egne ben?

Ja. Mine forældre blev skilt, og jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 15 år. Set i bakspejlet var det sikkert lige tidligt nok, men det trygge miljø i den lille landsby var måske en væsentlig årsag til, at det gik godt.

Hvordan sprang teenageren fra Gammel Ry til en karriere i den bedste sendetid i TV-branchen?

Jeg var om ikke klassens sjove dreng… så i hvert tilfælde ham der konstant satte gang i ting. Der skulle ske noget! Det gen har jeg altid haft. Da jeg var 10-12 år, satte jeg og nogle venner cirkusplakater op over hele byen. Byens unger kom forbi og betalte 25 øre for at se cirkus. Og cirkus… det var mig.

Var det et spirende iværksættergen… eller bare behov for at blive set?

Thomas ler og fortsætter: Ja, hvis vi skal have Freud ind over, så er det sikkert noget med, at alle entertainere hungrer efter den kærlighed og opmærksomhed, de ikke fik som børn. Jeg synes ikke umiddelbart, at jeg savnede noget der. Men et interessant sidespring er, at det er statistisk signifikant, hvor mange virkelige verdensstjerner der er førstefødte i en søskendeflok. Teorien går på, at der sker noget, når du går fra at være enebarn, og hele familiens og universets midtpunkt, til blot at være et nummer i en søskendeflok. Der er kun 4 år mellem mig og min søster, men jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte: Hey… skal hun være her altid?

Fra skolerevy over DJ til radiovært

4 års berømmelse – og du havde fået smag for mere?

Tjae… skolerevyer, dilettant teater og discjockey. Jeg havde en lovende karriere som DJ, og vi trak folk helt fra

Silkeborg og Skanderborg til Ry for at gå på diskotek. Samtidig var jeg startet i reklamebranchen, fordi jeg havde let ved at få idéer og skrive tekster. Derfra var vejen ikke lang over til arbejdet med lokalradioer, som netop dengang skød op overalt. Så jeg startede med at lave glad-i-låget formatradio på Radio Silkeborg. Det gik godt, og det var en spændende fornemmelse pludselig at være en del af Silkeborgensernes hverdag.

Var det sideløbende med reklamejobbet?

I starten ja. Jeg havde startet et reklamebureau sammen med et par venner. Men to af os ville begge være førerhund, og derfor brugte vi så meget tid på at pisse territoriegrænser af, at gulvet sejlede. Så jeg trak mig ud. Solgte min Golf GTI og købte en 2CV igen – og lavede radio indtil de første lokale TV-stationer startede.

Lynchstemning i det vilde vest

Hvad var dit springbræt til TV? Jeg blev ansat som sælger i Studio 1.2, et videoproduktionsselskab i Herning. Kort tid efter startede TV 2 regionale stationer op – og vi ville selvfølgelig gerne lave TV til dem. Der var ikke tænkt på mig som vært. Jeg havde ikke engang selv tænkt på det. Vi fik en idé til en quiz til TV MIDTVEST. Det skulle være en helt traditionel quiz. Lærerne mod eleverne.

For at sikre seriøsiteten og fagligheden havde vi fundet en museumsinspektør, der skulle være vært, men han bakkede ud af projektet, lige før vi startede produktionen. Så der var krisemøde. Vi sad 5 mennesker omkring et bord, og alle kiggede på mig. Jeg havde en baggrund som DJ/radiovært og havde været forholdsvis underholdende til julefrokosten, så selvfølgelig skulle jeg hoppe ind som vært.

Tilfældet rådede igen?

Ja, på en måde, men jeg havde selvfølgelig selv opsøgt det.

Gik det godt?

Det gik helt galt. Det startede fint. Vi havde 5 lærere, 5 elever på podiet og

150 elever som publikum. Programmet startede. Fem minutter inde i programmet greb jeg mig selv i at tænke: Jeg sidder lige nu midt i verdenshistoriens mest røvkedelige TV-program. Er det virkelig det, du vil med livet, Thomas?

Min underbevidsthed fortalte mig, mens kameraerne rullede, at der skulle ske noget… og det skulle være her og nu. Så jeg handlede instinktivt og gav den max. gas.

Jeg begyndte at snyde lærerne og være fræk overfor dem. Svarede de igen, trak jeg blot nogle point fra dem. Lærerne blev mildt sagt overraskede, ja faktisk rygende rasende. Eleverne skreg af grin, og publikum jublede. Det, der havde været en meget søvnig affære, udviklede sig til en trykkoger af raseri, jubel og latter.

Da den halve time var gået, havde eleverne vundet stort, og lærerne var enormt sure. Samtidig vidste lærerne godt, at det hele blev filmet, så de kunne af flere gode grunde ikke fare op og flå mig, før kameraerne blev slukket. Det, der reddede mig, var at alle deltagerne havde en mikrofonledning trukket op gennem buksebenet og helt op til kraven – så de kunne i praksis ikke rejse sig op, før vores tekniker havde afsikret dem.

Jeg benyttede mig af forspringet, sagde tak for i aften og løb ud af studiet, mens bifaldet bragede. Der var lynchstemning, og jeg ledte bare efter et sted, hvor jeg kunne gemme mig. Samtidig tænkte jeg: Nej, nej, nej, hvad har du nu lavet? Produktionsselskabet, TV-stationen og lærerne vil sikkert alle kræve, at jeg bliver fyret. Jeg kunne kun finde én åben dør. Den der førte ind til kontrolrummet, hvor producer og teknikere sad. Jeg kiggede ned i gulvet og trådte ind, mens jeg gjorde mig klar til et møgfald.

Min partner, som idémand på quizzen, Steen vendte sig rundt og kiggede på mig. Så gav han mig en thumbs up. De andre i rummet begyndte at klappe. Steen sagde: ”Thomas, det var fuldstændig fantastisk. Du har lige opfundet et TV-format. Det er sgu da sådan, vi skal lave det her”.

Det blev et hit på TV MIDTVEST, og galskaben eskalerede. Det endte med, at eleverne fik lov til at kaste deres lærere op ad en væg, hvis de havde dummet sig. Noget med en velcro-dragt. Senere tog vi til TV3 med programmet og de forlangte, at det skulle laves endnu mere vildt. Det blev til Svederen, der sluttede af med, at enten en lærer eller en elev blev begravet i grønt slim.

TV3 var dengang i færd med at målrette deres nationale stationer mod seernes ønsker. Tidligere havde de sendt de samme udsendelser i både Danmark, Norge og Sverige. Jeg blev et af deres danske kort i den proces. Jeg kom blandt andet til at lave quiz sammen med Gry Johansen (Gry er dansk sanger, tidligere Melodi Grand Prix deltager og af mange sikkert husket for et karakteristisk dansetrin kaldet rejehop, red.).

Derefter kom bl.a. Fangerne på Fortet på tegnebrættet. Min norske ven og TV3 producer Peter Wallace kunne se, at det lige var mig. Problemet var, at alle andre kun kunne se den hurtige, sjove og meget lidt seriøse Quiz Thomas. Jeg skulle derfor have et møde på TV3 med koncernens allerøverste programchef, som var en garvet og erfaren amerikansk kvinde. Hun ville gerne møde mig, fordi Peter havde anbefalet mig.

Vi havde en lang snak. Til sidst sagde hun: ”Thomas, dine største fortrin er din entusiasme, og at du er The guy next door.” Hun ville ikke have en perfekt model, men et rigtigt menneske, som folk kunne se sig selv i.

Så blev jeg vært på Fangerne på Fortet, og det ledte videre til bl.a. Robinson Ekspeditionen.

Sæt i gang

Robinson Ekspeditionen blev en kæmpeting både for dig, men vel også for mediebilledet dengang. Kan du fortælle lidt om konceptet og baggrunden for showet?

Kort fortalt blev showet udviklet af en englænder, der hedder Charlie Parsons. Hans originale koncept bestod af 12 maskinskrevne A4 sider. Det hed Survival. To hold mennesker sendes ud på en ø, de skal forsøge at overleve… og man laver et system, der gør, at de kan stemme hinanden hjem – så der er én, der overlever. På TV-festivalen i Cannes mødte han op med sit format år efter år uden at kunne afsætte det. Ingen forstod idéen.

Endelig købte SVT (Svensk national TV-station) formatet som de første i verden. Det havde debut i 1997. De første udsendelser havde stort set ingen seere. Men omkring udsendelsen af det 5. eller 6. program skete der noget. En af deltagerne, som nu var tilbage i Sverige igen, begik selvmord, ved at springe ud foran et tog. Man har aldrig fundet ud af, om der var en sammenhæng mellem hans deltagelse i programmet og hans selvmord.

Men fra det øjeblik snakkede svenskerne kun om det frygtelige program, der fik folk til at begå selvmord. SVT valgte derfor at tage programmet af sendefladen. Derfor var der en periode på måske 3 uger, hvor alle talte om et program, som kun få havde set. Kritikken haglede ned over programmet, og interessen blev bygget op til hysteriske højder. Samtidig var der det etiske dilemma, at udsendelserne blev sendt længe efter optagelserne. Så manden, der havde taget sit eget liv, var stadig med i udsendelserne.

Så mon ikke en kommercielt tænkende chef i SVT har sagt: ”Jeg tror, vi kører resten nu”. Det betød, ikke uventet, at seertallene steg astronomisk.

Den succes så TV3 Danmark, og de ville have mig som vært. Peter Wallace havde advaret mig mod serien. Han mente, at det ville være gift for min karriere.

Jeg fik præsenteret konceptet og kunne straks mærke, at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke greb den bold. Mine betingelser var, at jeg ville have medindflydelse hele vejen, være med til at udvikle konceptet og have mulighed for at sætte bremserne i, hvis jeg følte, at det var nødvendigt.

De blev opfyldt, og resten er historie. Jeg følte mig rigtig godt rustet til opgaven, da jeg altid har interesseret mig for personlig udvikling, og jeg havde allerede arbejdet sammen med Carsten Mørch og B. S. Christiansen omkring de såkaldte ”kanindræberkurser”. (Carsten Mørch og B.S. Christiansen er tidligere danske jægersoldater og begge gennemførte i 1978 det anerkendte amerikanske Ranger-kursus, der er kaldt verdens hårdeste militæruddannelse red.).

Robinson Ekspeditionen blev en fantastisk rejse, hvor jeg lærte meget om mig selv og endnu mere om mine medmennesker.

Du stoppede som vært på Robinson Ekspeditionen i 2003?

Ja, jeg følte, at hvis programmet skulle fortsætte med at udvikle sig – ville det blive svært at gøre uden at overskride nogle grænser, som jeg ikke følte mig godt tilpas ved at forcere. Så set i bakspejlet stoppede jeg på det helt rigtige tidspunkt.

Følger du stadig med i showet?

Thomas ler og fortsætter: Nej. Jeg har set sammenlagt 6 sekunder af de afsnit, der er produceret, efter jeg stoppede. Det var ganske enkelt fordi, jeg blot en enkelt gang ville høre Jakob Kjeldbjerg sige: Sæt i gang.

Efter Robinson tiden flyttede du til TVDanmark og Kanal 5 og havde masser af forskellige roller både foran kameraet og i administration. Du har været en del af TV-mediet i årtier. Hvordan ser du mediet i fremtiden, hvis vi fokuserer på det danske marked? Det er vanskeligt at være et lille land og et lille sprogområde. På mange områder kan vi ikke konkurrere med det engelsksprogede marked. Det er fint nok, at vi laver X-Factor, men i England eller USA er der altså mange flere talenter og gigantiske budgetter at arbejde med, så kvaliteten er højere. Det er ikke fordi, danskerne er mindre talentfulde… der er bare ikke så stor en pulje at vælge fra. Jeg håber derfor, at man fokuserer på det, som vi er gode til. Der skal være nogen, der laver enormt gode danske nyheder, god dansk dokumentarisme og godt dansk drama.

Du er storforbruger af TV – ser du danske kanaler eller er du på HBO, Netflix m.m.?

Jeg ser overhovedet ikke Flow TV (brancheudtryk for traditionelt TV, der sendes her og nu, hvor programmerne afløser hinanden som planlagt, red.). Jeg vil, ligesom de fleste andre, se lige det, jeg har lyst til, når jeg har lyst, og på den platform jeg ønsker. Og den unge generation er endnu mere selektive.

Du har boet i England i 12 år, og du har haft hele verden som arbejdsplads. Føler du dig mest som dansker, europæer eller verdensborger?

Da jeg var yngre, følte jeg mig mest som dansker og mente, at vi var de mest betydningsfulde mennesker i verden. I dag ser jeg først mig selv som verdensborger, dernæst europæer og sidst som dansker.

Du rejser landet tyndt med dit foredrag, som handler om selvudvikling og at få det bedste ud af livet. Har du selv efterlevet det koncept?

Jeg har altid forsøgt at leve i nuet. Når jeg var midt i en TV-produktion på en øde ø, nød jeg øjeblikket. Slutproduktet er langt mindre interessant for mig end processen. Det er ikke det færdigklippede show, der gør mig høj. Det skal bare være i orden og bedst muligt, så andre kan få glæde af det. Mine bedste stunder er, når jeg står ude i regnen med noget teknik, der driller lidt – og jeg bare ved, at alle arbejder optimalt for at få tingene til at lykkes – og jeg ved, at det gør det. Det er dér, jeg lever.

Baggrund

Thomas Mygind

Født 20. december 1960 i København

• 1968: Flytter med familien til Jylland

• 1975: Flytter hjemmefra

• 1982: DJ og programprofil på Radio Silkeborg

• 1986: Starter eget reklamebureau

• 1989: Reklameproducer i fjernsyns-branchen

• 1990: Flytter til England, vært på datingprogrammet ‘Hjerter på spil’ på DR

• 1993-1998: Vært på ‘Kys Øen’, DR, og ‘Fangerne på fortet’, TV3. Uddannet NLP Practitioner i England

• 1998: Kåret som ‘Årets TV-vært’

• 1998-2003: Vært på Robinson Ekspeditionen

• 2001: Flytter tilbage til Jylland

• 2004: Med i ledelsen af SBS TV

• 2004-2009: Vært på bl.a. ‘Danmarks klogeste barn’, ‘Sangstjerner’, ‘Peking Express’ og ‘Wipe out’ på Kanal 5, kanalchef for Kanal 5

• 2011: Gift med Regina efter 12 års tilløb

• 2016: Egen virksomhed som ad hoc mediehåndværker og travl foredragsholder