
2 minute read
Personale-bøvl? Spar penge og besvær med ABAF
3 Gode R D Om Ans Ttelsesret
Kan vi sætte en medarbejder ned i tid? Må vi ændre medarbejderens arbejdsopgaver? Hvad skal der stå som begrundelse i opsigelsesbrevet?
Mange medlemmer er ikke bevidste om, hvordan ABAF kan bistå sine medlemmer, når ovenstående spørgsmål bliver relevante.
Nogle virksomheder ringer måske til en advokat og betaler for en rådgivning, de kan få gratis som medlem i AutoBranchens ArbejdsgiverForening, ABAF. Det er der ingen grund til.
ABAF er arbejdsgiverforening for AutoBranchen Danmarks medlemmer. ABAF’s primære rolle er at hjælpe og rådgive medlemmerne inden for alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten.
For tiden er mange virksomheder presset på økonomien. Det gælder også i autobranchen, der oplever manglende salg, stigende energipriser, varemangel eller noget helt fjerde.
Krisen får virksomhederne til at se på, hvor der kan spares. Et af de første ste - der, man kigger, er på organisationen og personaleomkostningerne.
”Vi hører løbende fra ABAF-medlemmer, der finder det nødvendigt at ændre i åbningstider, bemanding og vagtplaner eller måske endda at skære ned i antallet af ansatte. Hvis du overvejer ændringer, der kan få betydning for dine ansatte, bør I i virksomheden altid søge rådgivning hos ABAF først,” siger Louise Flyger, advokat og sekretariatschef i ABAF.
ABAF kan nemlig hjælpe allerede inden, at en eventuel ændring er ført ud i livet.
”Vi vil gerne i dialog med jer om overvejelserne, så vi kan hjælpe med at belyse, hvilke juridiske problemstillinger eller faldgruber vi ser i forbindelse med virksomhedens potentielle ændringer. Hvis I allerede har taget beslutning om en kommende ændring, kan vi også hjælpe jer med at lave de dokumenter, der skal til,” siger hun videre.
ABAF hjælper også gerne med udarbejdelsen af opsigelsesskrivelser, orienteringsbreve i forbindelse med ændringer i arbejdstiden eller lignende.
”Tvister med fagforeninger eller advokater udspringer meget ofte af fejl eller mangler ved den slags dokumenter. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, at vi i ABAF kommer med ind over, når medlemmerne skal lave den slags,” siger Louise Flyger. ■
Tlf: 2259 3937
Mobil: 3374 6044 lfl@danskerhverv.dk
Mads Willer Skytte Advokatfuldmægtig
Tlf.: 2261 5073
Mobil: 3374 6048 mws@danskerhverv.dk
Opsigelse eller bortvisning
Der er mange forhold, som skal overvejes, når en medarbejder skal opsiges – Spørgsmålet om hvorvidt medarbejderen overhovedet kan opsiges, er et af dem. Er der et sagligt grundlag? Er medarbejderen beskyttet mod opsigelse? Hvad siger overenskomsten om opsigelse? Er der givet korrekt varsel? Kan man blive mødt med krav om godtgørelse fra en fagforening?
Alle disse spørgsmål hjælper ABAF medlemmerne med at undersøge, når en opsigelse skal foretages.
”I tilfælde af grov misligholdelse fra medarbejderens side, hjælper vi også medlemmerne med at vurdere, om en medarbejder i stedet skal bortvises. Bortvisningssager er ofte vanskelige og giver ofte anledning til en reaktion fra modpartens side, idet en bortvisning medfører, at ansættelsesforholdet ophører straks. Vi hjælper også med udarbejdelsen af bortvisningsskrivelser. Derfor anbefaler vi, at medlemmer altid kontakter os hurtigt, hvis man overvejer at bortvise en medarbejder. Hvis aktionen ikke sker hurtigt, risikerer man som arbejdsgiver at ”miste” muligheden for bortvisning, fordi man har været passiv for længe,” siger Louise Flyger.