1 minute read

Kom til årsdag i Brande

Torsdag den 28. september 2023 får du igen mulighed for at blive klogere på branchen og dens udvikling, når AutoBranchen Danmark afholder årsdag i de unikke omgivelser hos Remisen i Brande.

Der er masser af relevante emner for alle på agendaen, hvad enten interessen er rettet mod elbiler, og hvordan de vil påvirke indtjeningen på hele eftermarkedet, skatter og afgifter, skadesbranchens tilstand eller de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering, der vil gælde hele branchen.

Regeringens ambitioner på bilområdet

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil fortælle om regeringens ambitioner på bilområdet. Regeringen har fokus på at Danmark når ambitionen om 1 million elbiler på vejene i 2030.

Morgendagens bilforretning

Vi får besøg af vicekoncernchef Terje Jochumsen fra Gumpen Gruppen i Norge. Med fokus på salg og eftermarked, vil han fortælle, hvordan elbilerne i Norge har påvirket den moderne bilforretning, og hvad der har bragt Gumpen Gruppen langt på den bane allerede – herunder også hvordan abonnementsforretningen har været et centralt element.

Årets keynote-taler publiceres senere – men du kan godt glæde dig.

Seks forskellige fagsnakke

Som en del af programmet har du mulighed for at tilmelde dig seks forskellige fagsnakke, og du kan på den måde sammensætte dagen præcis, som du ønsker. Over hele linjen vil der være fokus på fremtidens muligheder på den grønne omstilling og på, hvad lærlingene ønsker sig af fremtiden, hvis man som arbejdsgiver skal holde på dem. Dyk ned i det spændende program, og sammensæt din dag, så du får mest muligt med hjem igen.

ALLE er velkomne på AutoBranchen Danmarks årsdag - det er gratis og tilmeldingen sker via vores hjemmeside.

Tilmelding til alle kurser og events

går via vores hjemmeside: