EU DRIVER DEN GRØNNE OMSTILLING

Vedtaget

Vedtaget

Bæredygtigheds direktivet (CSRD)

CSRD stiller fra 2024 og frem krav til store og børsnoterede virksomheder om at rapportere om virksomhedens indvirkning på klima, miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) til myndighederne. Autobranchen vil indirekte skulle leve op til kravene, fordi kunder, leverandører mv. stiller krav til branchen om dokumentation. Se tidslinje.

Bæredygtig finansiering

(SID)

SID (også kaldet taksonomiforordningen) er trådt i kraft for bl.a. banker og forsikringsselskaber. Investeringer vurderes på baggrund af klimahensyn, sociale og ledelsesmæssige aspekter, fx ulighed, overholdelse af menneskerettigheder mv. Autobranchen risikerer ikke at kunne få finansiering, hvis kravene ikke kan opfyldes.

55% reduktion af drivhusgasser i 2030

Direktivet strammer reglerne for at markedsføre sig grønt. Fx skal man dokumentere og fremlægge mål for, hvordan man vil blive CO2-neutral, hvis man bruger det i sin markedsføring.

Direktiv mod greenwashing

Ikke vedtaget

Klimaneutralitet i 2050

Børsnoterede virksomheder skal ifølge årsregnskabsloven udarbejde en redegørelse for selskabsledelsen bl.a. ift. (køns)sammensætningen af bestyrelsen, risikostyring mv.

Ved samhandel/samarbejde med børsnoterede virksomheder, kan der blive stillet krav til autobranchen om et efterleve dele af anbefalingerne.

Anbefalinger om god selskabsskik

Vedtaget Cirkulær økonomi Handlingsplan

Handlingsplan blev vedtaget i 2020, men nogle initiativer er endnu ikke vedtaget.

Planen skal sikre genanvendelse af batterier, nye krav til produkters holdbarhed og kemikalier og ikke mindst affaldssortering.

Vedtaget

Krav om at store virksomheder skal udvise rettidig omhu gennem deres forsyningskæder, fx ved at undgå krænkelser af menneskerettigheder og sike ordentlige miljøforhold gennem hele forsyningskæden.

Det vil påvirke autobranchen, fordi samarbejdspartnere skal leve op til reglerne.

Due diligence på bæredygtighed (CSDD)

Ikke vedtaget

AutoBranchen Danmark anbefaler at søge professionel rådgivning ifm. udarbejdelse af klimaregnskab, fx hos vores samarbejdspartner NGS.

Herunder gennemgår vi nogle af de vigtigste trin i processen med at lave et klimaregnskab. 1

Start med at kortlægge de aktiviteter, som udleder CO2 i og omkring virksomheden (scope 1, 2 og 3).

2

Undersøg hvilke udledninger der som minimum skal kortlægges i jeres første klimaregnskab.

3

Indhent data internt og eksternt. Undervejs bør I være opmærksomme på, hvor I mangler data, der fremadrettet skal indsamles til årlige klimaregnskab. 4

Lav et fælles datagrundlag hvor oplysningerne kan samles forud for beregning. Man kan evt. benytte det gratis program “Klimakompasset” eller et IT-system udviklet til formålet.

5

Foretag selve beregningen af CO2-udledning på de udvalgte områder og lav det til en rapport/klimaregnskab, der kan deles eksternt efter behov.

Sådan kommer du i gang med dit klimaregnskab

Når din virksomhed starter med at lave et klimaregnskab, skal du overordnet set igennem syv trin, som beskrevet i faktaboksen. Vi gennemgår ikke her hele processen, men slår ned på nogle vigtige punkter for autobranchen. Du vil løbende kunne læse mere om processen på vores hjemmeside eller række ud til eksterne rådgivere eller din revisor.

Et af de første skridt er at få afklaret, hvilke forretningsområder din virksomhed ønsker skal indgå i klimaregnskabet. De forskellige typer af udledning inddeles i de såkaldte scope 1,2 og 3. Overordnet set er scope 1 al udledning inden for virksomhedens vægge/grund eller ejede ressourcer, fx biler. Scope 2 er alle udledninger fra købt energi og andre processer, som man ikke ejer, og scope 3 er alt andet end scope 1 og 2. De første to scopes vil normalt indgå i et klimaregnskab, hvorimod det i høj grad er op til virksomheden selv at definere, hvilke dele af scope 3 man finder relevant og kan finde data på.

Dataindsamling

Den nødvendige data er ikke nødvendigvis til stede i det øjeblik, I beslutter jer for at begynde at lave et klimaregnskab. Derfor drejer det sig om at komme i gang med den data, der er til rådighed og få kortlagt, hvilken data man ønsker at indsamle fremadrettet. Herunder er det vigtigt at fastlægge en praksis, så data bliver sammenlignelige fra år til år.

Der ligger også en betydelig opgave i at indsamle data på tværs af afdelinger fra leverandører og samarbejdspartnere mv.

De mange forskellige datatyper, får nogle virksomheder til at samle data til klimaregnskaber i andre IT-systemer, end der hvor dataene oprindeligt stammer fra eller opbevares. Der findes gratis løsninger som Excel og Klima - kompasset, mens der er også programmer fra IT-selskaber, der kan samle og bearbejde data til klimaregnskaber.

Få hjælp til dit klimaregnskab

AutoBranchen Danmark har indgået en fordelsaftale med Nordic Green Solution, der er eksperter i klimaregnskaber. De er også med i vores projekt “Grønt Bilhus”, hvor medlemmer af AutoBranchen Danmark arbejder på at omstille sig og dokumentere deres resultater med at nedbringe deres CO 2 -udledning.

Et klimaregnskab giver et udgangspunkt, som man kan arbejde videre fra. Det er vigtigt ift. at dokumentere sin udvikling overfor finansielle virksomheder, samarbejdspartnere mv., der i stigende grad kommer til at kræve klimaregnskaber. Det er også noget, man kan hænge op i forretningen, så kunderne kan se, at man arbejder med det, men det er også noget, man år efter år kan arbejde med – til fordel for både klima og bundlinje.

Et eksempel på et klimaregnskab udarbejdet i samarbejde med NGS er et regnskab, hvor man kan se CO 2 -udledning pr. medarbejder og virksomhedens samlede udledning, ligesom der kan gives eksempler på, hvor store økonomiske og klimamæssige besparelser virksomheden kunne få ved at tage en stribe forskellige tiltag.

Hvis du ønsker hjælp til at få lavet et klimaregnskab eller at høre mere om projekt ”Grønt Bilhus ”, kan du kontakte kommunikations- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen på rls@abdk.dk

AutoBranchen Danmark anbefaler generelt, at du søger professionel rådgivning ifm. din virksomheds rapportering om ESG og bæredygtighed. Typen af rådgivning afhænger af din virksomheds type og størrelse, men de oplagte sparringspartnere er din revisor, advokat eller en ekstern rådgiver med speciale i ESG og bæredygtighed. ■

TEMA: GRØN OMSTILLING

Scope 1:

Direkte emissioner

Al udledning inden for virksomhedens vægge/ grund eller ejede ressourcer, som fx fra biler og bygninger.

De første to scopes vil normalt indgå i et klimaregnskab, hvorimod det i høj grad er op til virksomheden selv at definere, hvilke dele af scope 3 man finder relevant.

Scope 3:

Andre indirekte emissioner

Scope 2:

Indirekte emissioner

Alle udledninger fra købt energi og andre processer, som man ikke selv ejer.

Alt det andet. Her skelnes mellem dét der sker med produkterne før og efter de er en del af din forretning

FØR produkterne kommer til din forretning (Upstream):

Alle aktiviteter og begivenheder hos leverandører og producenter (undtagen energi mv. til driften af virksomhed, som er scope 2):

1 Indkøbte varer og tjenesteydelser.

2 Anlægsaktiver, f.eks. køb af maskiner og produktionsudstyr.

3 Brændsel og energirelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af Scope 1 og 2.

4 Transport og distribution.

5 Affald genereret i forbindelse med aktiviteter.

6 Forretningsrejser.

7 Medarbejderpendling til arbejde.

8 Leasede aktiver.

EFTER produkterne forlader din forretning (Downstream):

Alle aktiviteter og begivenheder der sker efter produkterne har forladt forretningen:

9 Transport og distribution af produkter.

10 Forarbejdning af solgte produkter.

11 Kundernes brug af de solgte produkter.

12 Behandling/bortskaffelse af solgte produkter efter endt levetid.

13 Leasede aktiver.

14 Franchises.

15 Investeringer.