Page 1

SOCIAL ANSVARLIGHED MED FOKUS PÅ DEN ØKONOMISKE BUNDLINJE ÅRSBERETNING 2018


FORDI ALLE VINDER NÃ…R INGEN TABER 2 | ASKOVFONDEN


E N

INDHOLDS FORTEGNELSE VELKOMSTTEKST AF HELLE ØBO JUBILÆUM OG VISIONER FOR 2019 SOCIALE INVESTERINGER BESKÆFTIGELSESINDSATS KBH+ ALTERNATIVET TIL GADEN SAMARBEJDSPARTNERE FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS EN DAG PÅ NATURSKOLEN BUDGET OG REGNSKAB RELATIONSVELFÆRD MENNESKELIG OG ØKONOMISK INVESTERING VISO MØD ASKOVFONDEN

s. 4 s. 6 s. 12 s. 16 s. 22 s. 24 s. 26 s. 30 s. 33 s. 36 s. 40 s. 44 s. 46

ASKOVFONDEN | 3


ASKOVFONDENS HISTORE AskovFonden er sat i verden for at hjælpe flest muligt bedst muligt og med fokus på at hjælpe mennesker med at få modet og styrken til at tage ansvar for eget liv og det samfund, de er en del af. AskovFonden har i 75 år dannet fortrop i udviklingen af nye sociale løsninger. Vi har eksempelvis stået bag oprettelsen af de første mødregrupper i Danmark (1943), socialpsykiatrien (1975), døgnbehandlingstilbud til mennesker med spiseforstyrrelser (1983), SSPsamarbejdet (1984) og Dialog mod Vold (2001). I 2013 etablerede vi KBH+, hvor vi bygger bro mellem unge og uddannelses- og arbejdsmarkedet. I 1943 tog elever fra Askov Højskole initiativet til at starte AskovFonden (tidligere Askovgården) som settlement i Danmark. Det skete i december, og navnet på dette settlement blev Fonden Askovgården. I 2013 skiftede vi navn til AskovFonden. Eleverne ”settlede down” blandt socialt udsatte på Nørrebro med det indtrængende ønske at forbedre de svages rettigheder og hjælpe med at løse sociale problemer og derved mindske undertrykkelse og social eksklusion i Danmark.

4 | ASKOVFONDEN


Min vision handler først og fremmest om, at vi skal blive bedre til at dele viden. At vi skal turde tale om de fejl, vi laver. Kun på den måde kan vi blive klogere og blive ved med at have fokus på det fælles ansvar, der handler om at udvikle og kvalificere sociale indsatser

DET FØRSTE SETTLEMENT Settlement-ideen stammer oprindeligt fra London, hvor man i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet oplevede en ny form for fattigdom, når mennesker fra landet flyttede til storbyen for at få arbejde. Det betød, at mange børn voksede op i fattigdom og uden kendskab til deres rettigheder i samfundet. I 1883 udkom et anonymt manifest, ”The bitter cry of outcast London”, som beskrev de forfærdelige tilstande i de nye arbejderkvarterer. Samuel Augustus Barnet, som havde været præst igennem mange år, og hans hustru Henrietta havde stærke relationer til universitetsmiljøet (Oxford University) og opfordrede akademikere til at bosætte sig (settle down) i arbejderkvarterene og

støtte arbejderfamilierne i at formulere krav til fabriksejere og politikere med henblik på at få skabt nogle bedre vilkår for alle. Det ville de gerne, og således blev verdens første settlement i ”Toynbee Hall” skabt i 1902. Initiativet til ”Toynbee Hall” var et initiativ fra civilsamfundet. Settlementer har sidenhen udviklet sig over hele verden, og i dag findes der flere end 10.000 settlementer i verden.

FORDI ALLE VINDER NÅR INGEN TABER Settlementet AskovFonden er en non-profit-ngo, der har til formål at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Vi er en politisk og religiøst uafhængig organisation, der er optaget af at blive klogere undervejs. Derfor har vi

udviklet dokumentationsmodellen, AIM (Assessment and Intervention Model), som vi bruger til at måle, evaluere og udvikle vores sociale indsatser. Vi arbejder målrettet på at indføre en bedre dokumentationspraksis generelt i socialt arbejde i Danmark, og er desuden optaget af at afprøve og konsolidere nye finansieringsmodeller for bæredygtigt socialt arbejde. Målet er, at mennesker i et samarbejde med AskovFonden går fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet.

Helle Øbo AskovFondens adm. direktør

ASKOVFONDEN | 5


JUBILÆUM OG VISIONER FOR 2019 Jeg tillader mig at have en vision for 2019, der omhandler alle os, der arbejder med at udvikle de bedste sociale løsninger. Min vision handler først og fremmest om, at vi skal blive bedre til at dele viden. At vi skal turde tale om de fejl, vi laver, for kun på den måde kan vi blive klogere og blive ved med at have fokus på det fælles ansvar, der handler om at udvikle og kvalificere sociale indsatser. Jeg har gennem 23 år på socialområdet oplevet - og selv bidraget til, at vi i stedet for at dele holder vores viden for os selv af frygt for, at andre tager de gode ideer eller søger de samme penge, som os. Det vil jeg ændre i 2019, og det er jo altid en god ide at starte med sig selv. Derfor vil AskovFonden i 2019 tilstræbe at dele ud af al den viden, vi har. Blandt andet ved at afholde konferencer, energishot og udgive blogs og artikler med den viden, vi hver dag får fra vores seks kerneområder.

6 | ASKOVFONDEN

Den 13. december 2018 gik vi ind i AskovFondens jubilæumsår, og det vil vi fejre på mange forskellige måder. Vi markerede starten på vores jubilæum ved en reception i AskovFondens afdeling på Nørrebro i København. Her talte Bertel Haarder om betydningen af frivillighed i den sociale sektor og om Højskolebevægelsens påvirkning på civilsamfundets initiativ til at tage medansvar for samfundet. Søren Kaare-Andersen (dir. Bikubenfonden) talte om vigtigheden af at samarbejde og blive ved med at udvikle den sociale sektor og ikke mindst at turde lave fejl. Socialborgmester, Mia Nygård talte om vigtigheden af, at organisationer som AskovFonden bliver ved med at bidrage til udvikling på Socialområdet og om det gode samarbejde mellem Københavns Kommune og civilsamfundets organisationer.

FAKTA

93% 7%

AF ASKOVFONDENS MIDLER GÅR DIREKTE TIL BRUGERNE

TIL ADMINISTRATION


SOCIALE INVESTERINGER 2019 bliver et helt særligt år, fordi vi endelig er nået dertil, hvor sociale investeringer bliver realiseret som konsekvens af regeringens Sociale Investeringsfond. Dette glæder jeg mig meget til at følge, da vi de sidste par år har arbejdet for at gøre vores indsatser klar, med tydelige resultatindikatorer og viden om effekten af vores praksis. Forudsætningen for at arbejde med

sociale investeringer er et skarpt fokus på dokumentation, og det har vi i AskovFonden arbejdet målrettet med i de sidste 17 år. Vi tror på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan vi gør det og med hvilken effekt. Det er altafgørende, at vi kan påvise, hvad der kommer ud af vores arbejde, ikke kun i forhold til omverdenen, men i allerhøjeste grad fordi vi har et ansvar overfor de mennesker, vi skal hjælpe.

Såfremt det, vi laver, ikke virker, skal vi kunne ændre vores praksis og i sidste instans lukke det ned, hvis det ikke hjælper efter hensigten. Jeg tror på, at sociale investeringer kan biddrage til, at vi i fremtiden kan blive bedre til at investere i velfunderede sociale løsninger, som i høj grad også har fokus på forebyggelse.

ASKOVFONDEN | 7


KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

sociale investeringer have fokus på I 2018 afholdt vi en konference om eventuelle standardkontrakter, på de relationel velfærd i samarbejde med umiddelbare barrierer og muligheder Venstre og Alternativet. Formålet var samt på det at klæde kommunerne på til at påbegynde en debat om, hvordan vi at vurdere, om det er relevant at arbejde kan sikre, at flest mulige får den rette videre med. hjælp, på det rette tidspunkt, med den rette indsats. I 2019 vil vi følge op med en vol.2, hvor vi vil fokusere på relationel velfærd SÅ MANGE ER VI OG SÅ MANGE HJÆLPER VI og sociale investeringer. Hvordan kan vi blive bedre til at arbejde med klare resultatindikatorer, som ANSATTE er en af forudsætningerne for at udvikle en bæredygtig social investeringscase? FRIVILLIGE

FAKTA

KONFERENCE OM BØRN OG UNGE PÅ KANTEN

200 328 2200

I efteråret 2019 vil vi afholde en konference om unge og de afgørende forandringsnøgler for at gå fra et liv i udenforskab til at blive en del af samfundet. På baggrund af de sidste 4 års arbejde med unge i KBH+ vil vi gerne indkalde alle relevante aktører, så vi kan dele viden og blive klogere sammen.

#ENERGISHOTS OM SOCIALE INVESTERINGER AskovFonden afholder en række #Energishots om sociale investeringer i 2019. Med fokus på, hvordan vi via investeringer udefra kan spare kommunerne for mange penge, som i stedet kan gå til kernevelfærd. Vi vil sammen med vores partnerskab på

8 | ASKOVFONDEN

HJALP VI

Sociale investeringer italesættes som et værktøj i et muligt paradigmeskifte i den danske velfærd, men det kan kun lade sig gøre, hvis flere er med. Først og fremmest er det utroligt vigtigt at forstå at sociale investeringer ikke handler om, at private skal tjene penge på mennesker i udsathed. Tværtimod kan de private investorer være afgørende i forhold til at få mere fokus på forebyggelse og de dokumenterede indsatser, som reelt skaber en forandring hos det enkelte menneske. Men der er selvklart en række bekymringer og

spørgsmål, der skal adresseres: Kommer der til at være nogen standardkontrakter, man kan tage udgangspunkt i? Hvis kommunerne investerer, er det så regionerne og staten, der kommer til at få besparelsen? Hvem skal bestemme, hvad der skal investeres i? Hvad er samspillets forudsætninger osv.? Disse spørgsmål vil vi sammen med partnergruppen forsøge at svare på, når vi afholder en række netværksmøder, som vi i AskovFonden kalder #Energishots. Her inviterer vi alle landets kommuner til at komme og stille de spørgsmål, der fylder.


FOLKEMØDE – VELFÆRDSVISIONER 2030 Vi bruger 46 milliarder på sociale indsatser i Danmark. Sidste år diskuterede vi, hvorvidt private investorer og aktører skal have en rolle i fremtidens velfærd. I år vil vi debattere, hvordan fremtidens velfærd skal organiseres, og hvordan FN’s verdensomspændende mål bliver omsat til en dansk kontekst og bliver til mere end strategiske hensigtserklæringer. Vi vil tage stilling til, hvordan flest mulige får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Hvem, der skal investere og i hvad.

Hvordan vi sikrer udvikling og innovation og stille spørgsmål til, hvem der skal være primus motor. Kan verdensmålene være med til at skabe et større incitament fra den private sektor til at indgå i partnerskaber med det offentlige og civilsamfundet? I 4 dage vil vi tage folkemødedeltagerne på en rejse i fremtidens velfærdssamfund, hvor vi sammen med partnerne vil debattere og udvikle modeller for, hvordan vi kan gå fra det strategiske til det operationelle i arbejdet med verdensmålene.

Endelig vil vi op til folkemødet lave en rundspørge blandt danskerne om, hvad deres bud på fremtidens velfærdsmodel anno 2030 er.

SAMARBEJDER PÅ TVÆRS AF DET OFFENTLIGE, DET PRIVATE OG CIVILSAMFUNDET AskovFonden samarbejder med alle, der ønsker at medvirke til at skabe bedre vilkår for udsatte mennesker i Danmark. Vores seks afdelinger har et godt og konstruktivt samarbejde med både private, offentlige og civile aktører. Samt med kommuner og regioner gennem partnerskabsaftaler og overenskomster. Derudover samarbejder vi med interessenter og organisationer, der arbejder med de samme målgrupper, fordi vi tror på, at viden skal deles, så vi samlet kan blive bedre til at gøre en væsentlig forskel for de mennesker, som har brug for hjælp. Vi tror på, at samarbejde og partnerskaber er vejen frem, og derfor er vi altid åbne for nye muligheder for samarbejde. Folkemødet er et godt eksempel, hvor vi via partnerskaber havde fokus på at bidrage til at facilitere processen fra CSR til CSV (creating shared value), som vi mener, er et af fremtidens bud på en social bundlinjetænkning.

ASKOVFONDEN | 9


FOKUS PÅ TIDLIG INDSATS OG FOREBYGGELSE VIA BLANDT ANDET DOKUMENTATION I AskovFonden arbejder vi med tidlig indsats og forebyggelse i alle vores afdelinger, da vi ved, at mennesker, der får den rette hjælp på dette tidspunkt med den rette indsats, tager ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. Du kan læse senere i årsberetningen om, hvordan de enkelte afdelinger arbejder med dette fokus.

har det haft store konsekvenser for hele familien, når børnene mistrives igennem længere perioder. Dette ønsker vi at gøre bedre ved at tilbyde hele familien den rette hjælp, så vi ikke får børn og unge, der falder helt ud af systemet. Sidst, men ikke mindst ønsker vi at videreudvikle vores nuværende indsatser for børn, unge og psykisk sårbare og voldsramte familier, så vi fortsat kan imødekomme de behov, som vores målgrupper har for hjælp.

FREMTIDIGE INDSATSER I ASKOVFONDEN På baggrund af viden fra vores praksis ønsker vi i 2019 at udvikle nye tilbud til vores målgrupper med et skarpere fokus på forebyggelse. Vi kan se, at dem, vi møder, ofte har haft mange års smerte og nederlag forbundet med deres sårbarhed og udfordringer, og derfor vil vi gerne tilbyde hjælp tidligere, så de mange års smerte og nederlag i stedet kan afhjælpes hurtigere. Vi ønsker blandt andet at udvikle et forebyggende tilbud til børn og unge, der er ramt af spiseforstyrrelser. Med fokus på en ambulant tilgang vil vi tilbyde en indsats baseret på vores erfaringer fra Askovhus.

FAKTA SÅ MANGE KOMMER DER I

ASKOVFONDENS AFDELINGER

228 1000 972 BØRN UNGE

VOKSNE

Derudover vil vi gerne udvikle et familietilbud til børn, der lider af skolevægring, som desværre er en stigende tendens i Danmark. Når vi i dag møder familierne i vores specialskoler, så

10 | ASKOVFONDEN


ASKOVFONDEN | 11


SOCIALE INVESTERINGER AskovFonden har de seneste år arbejdet målrettet med sociale investeringer. Vi har fået lavet de første businesscases og indgået samarbejde med nogle af landets skarpeste økonomer, så vi står klar med implementeringsklare og skalerbare løsninger på nogle af samfundets største og dyreste problematikker.

i Danmark. Hvor vi skal hjælpe flere, hurtigere og bedre. Blandt de tilmeldte var parter både fra staten, kommunerne, regionerne, fondene, kulturinstitutioner, NGO’er, investorer, private og offentlige aktører m.fl. Alle vigtige dele af det økosystem, der skal være tilstede for at kunne lave de første sociale investeringer i Danmark.

Årsagen til, at vi er optagede af sociale investeringer, er blandt andet, at vi tror på, det kan flytte fokus fra det reaktive (hvor vi venter med at hjælpe, til det er gået galt) til det pro-aktive, hvor vi med forebyggende og videnbaserede indsatser kan hjælpe flere, bedre og mere effektivt.

I begyndelsen af juni måned var vi så på Folkemøde på Bornholm. Her satte vi sammen med partnergruppen fokus på, hvordan vi sammen udvikler fremtidens velfærd med en socialt bæredygtig bundlinje. Vi afholdt ni debatter i teltet, som alle havde fokus på sociale investeringer. Nogle med fokus på det strategiske, nogle på det taktiske og igen nogle på det operationelle. Med som debattører i teltet havde vi blandt andet Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, Jacob Bundsgård, borgmester, Aarhus Kommune, Josephine Fock, tidligere finansordfører for Alternativet, Nina Eg Hansen, socialdirektør, Københavns Kommune, Majbrit Berlau, tidligere formand, Socialrådgiverne og ikke mindst medlemmer af partnergruppen.

INSPIRATION OG INDSPARK Den 24.maj 2018 afholdt AskovFonden en international konference om sociale investeringer i partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, EY, Nordic Development Corporation, Kammeradvokaten og Skandia. Formålet med konferencen var at samle nogle af verdens førende videnspersoner inden for området og få inspiration og indspark til den videre proces, vi står overfor

12 | ASKOVFONDEN

Vi satte spørgsmålstegn ved, hvordan private penge i socialpolitikken kan gøre mest nytte, hvorfor vi ikke har gjort mere i retning af forebyggelse, når vi nu ved, at forebyggelse virker, samt hvorvidt vi reelt kan investere os til bedre sociale løsninger. Umiddelbart er der stadig nogen, der tænker, at socialpolitik og kommercielle forretningsmodeller ikke er forenelige størrelser. Men når vi taler om, hvordan vi skal finansiere fremtidens velfærd, retter fokus sig i stigende grad mod sociale investeringer. Det gælder især internationalt, men også i Danmark. Herhjemme bakker både Finansministeren og Ministeren


for offentlig innovation op om at teste nye modeller for finansiering af velfærdsopgaver, og stadig flere kommuner og organisationer kigger i samme retning. Tænk, hvis vi om ganske få år ikke kun måler virksomheder, kommuner og regionernes økonomiske og miljømæssige bundlinje, men kunne operere med tre bæredygtige bundlinjer, nemlig en økonomisk, en miljømæssig og en social. Partnerskabet har efterfølgende mødtes for at diskutere og perspektivere emnet, sociale investeringer, og vil fortsat tilstræbe at bidrage med input til denne dagsorden i det kommende år.

VI MENER, SOCIALE INVESTERINGER ER RELEVANTE AF FLERE ÅRSAGER Vi har brug for, at man tør tænke proaktivt og gå mod at se indsatser for mennesker som en investering i stedet for en omkostning, som vi gør i dag. Eksempelvis har jeg mødt alt for mange unge, som har ønsket at få hjælp, fordi de er væltet med stress og præstationsangst i deres uddannelsesforløb. I stedet for at møde dem med en tilgang om, at de er en resurse, som der kan tages afsæt i, mødes de af diverse forvaltninger, der ser dem som et problem, i stedet for at de har et problem. Med den rette indsats på den rette tid ville de kunne hjælpes hurtigt og effektivt.

Kongstanken i de nye finansieringsformer er, at man kan flytte risikoen ved en given investering i en social indsats væk fra den offentlige sektor, hvor den traditionelt har været, over til en privat investor der til gengæld får udbetalt en dividende ved en succesfuldt udført indsats. Vi vil ikke finde nogen investorer, der vil investere i selv den fineste løsning, hvis de ikke er overbeviste om, at den virker, så de får deres penge igen. For at det kan ske, skal man påvise, at der er en effekt af indsatsen til gavn for det enkelte menneske og hermed også for samfundets sammenhængskraft og økonomiske bundlinje.

ASKOVFONDEN | 13


Tænk, hvis en offentlig aktør, der er interesseret i en given effekt, for eksempel øget beskæftigelse hos en bestemt målgruppe, aktivt kan gå ind og vælge løsninger, der har dokumenteret effekt og samtidig kan spare penge sammenlignet med, hvis de selv skulle udføre opgaven. Kommuner og andre offentlige aktører kan nøgternt og på et informeret grundlag opstille inklusionskriterier baseret på faktorer som effekt,

14 | ASKOVFONDEN

bæredygtighed, økonomisk gevinst ved forebyggelse osv. Samtidig giver sociale investeringer mulighed for, at det er det initiativ, der bedst skaber forandring hos målgruppen, der vinder offentlige udbud, frem for det initiativ der har den laveste timepris. Grundlæggende hviler disse antagelser på tanken om, at vores velfærdssystem bliver nødt til at bevæge sig fra at være reaktivt til at være proaktivt. Som systemet er indrettet nu, reageres der først, når et menneske er kommet ind

i en dårlig udvikling. Det kunne være hjemløshed, misbrug eller kriminalitet. I stedet for at forebygge at mennesker ryger ud over kanten og ender i udenforskab, reagerer vi først, når det er sket. Det er mennesker, som med den rette indsats og den rette investering på det rette tidspunkt, kunne være blevet inkluderet i samfundets fællesskab og dermed gå fra et være et minus på den økonomiske bundlinje til at blive et plus for både fællesskabet og for den økonomiske bundlinje.


3 SKARPE FRA HANS

Hans Uldall-Poulsen, Chef økonom i Nordic Development Corporation og samarbejdspartner til AskovFonden

1.

HVAD ER SOCIALE INVESTERINGSPROGRAMMER?

”Sociale investeringsprogrammer” er en særlig form for social investering, hvor en offentlig myndighed indgår en resultatkontrakt med en eller flere serviceleverandører. Dette gøres med henblik på at tage mere effektivt hånd om en samfundsmæssig udfordring eksempelvis ungdomsledighed, hjemløshed eller misbrug. Den konkrete intervention finansieres af en investor, der mod at bære den finansielle risiko for om interventionen leverer de ønskede resultater, modtager en del af den resultatbetaling, som den offentlige myndighed har stillet serviceleverandøren i udsigt. I langt de fleste tilfælde vil iværksættelsen af et socialt investeringsprogram være betinget af, at interventionen ikke alene fremmer menneskelig udvikling og trivsel, men også leder til en offentlig budgetforbedring efter at investor og serviceleverandør har modtaget deres penge.

2.

HVAD ER MULIGHEDERNE OG BARRIERERNE?

Siden det første sociale investeringsprogram blev lanceret i England i 2010 er der på verdensplan blevet iværksat 122 forskellige investeringsprogrammer. Erfaringen fra udlandet viser bl.a., at sociale investeringsprogrammer kan være et effektivt instrument til at fremme social innovation og udbredelsen af virksomme indsatser. Udvikling og udbredelse af sociale investeringsprogrammer i Danmark er imidlertid også forbundet med en række udfordringer og faldgruber. Eksempelvis i form af udviklingsomkostninger og organisatorisk kompleksitet. Manglen på praktiske erfaringer betyder, at der hersker en del usikkerhed om, hvordan man konstruerer et socialt investeringsprogram i praksis. Opbygning af viden og kapacitet udgør her to helt centrale forudsætninger for udviklingen af et dansk velfungerende marked for sociale investeringer.

3.

HVAD ER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER?

Erfaringen fra udlandet viser, at sociale investeringsprogrammer kan bringes i spil inden for mange forskellige områder og med henblik på at adressere sociale problemstillinger blandt både unge og gamle. Det vil være relevant i første omgang at prøve instrumentet af inden for områder, hvor det er muligt at opstille klare udviklingsmål for en veldefineret målgruppe. En målgruppe, som har en klar kobling til specifikke offentlige budgetposter. Det kan f.eks være indsatser, der kan bringe udsatte unge tættere på arbejdsmarkedet, mindske omfanget af sygefravær eller reducere anvendelsen af omkostningstunge velfærdsinstitutioner. Disse er alle indsatser, hvor potentialet for udvikling af sociale investeringsprogrammer er stort – også på den korte bane.

ASKOVFONDEN | 15


BESKÆFTIGELSES INDSATS Der er tre forandringsnøgler, som vi ved, gør en forskel for mennesker på kanten af samfundet. Det er at betyde noget for nogen, at have et ordentligt sted at bo og sidst men ikke mindst at have noget fornuftigt at lave. I AskovFonden ved vi godt, at det ikke er alle vores brugere, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, men vi arbejder altid på at skabe de bedste muligheder for, at den enkelte kommer til at have et meningsfuldt liv med gode relationer.

LÆS HER OM ASKOVFONDENS BESKÆFTIGELSESINDSATSER I AFDELINGERNE KBH+, ASKOVHUS OG ASPA

ASKOVFONDEN KBH+ // PLUSFORLØB I KBH+ arbejder vi aktivt med empowerment og inklusion af unge gennem kreativitet og kultur. Det gør vi, fordi det kan være en motivation til at engagere sig i KBH+, en indgang til fællesskabet og et fælles tredje, hvor vi kan udføre det socialpædagogiske arbejde, det kræver for at inkludere unge på kanten i det etablerede samfund. Vores beskæftigelsesindsats, ”PlusForløb” henvender sig til aktivitetsparate unge under 30 år. Det er unge, der er faldet igennem uddannelsessystemet og som ofte har differentierede problematikker, såsom psykiske diagnoser, kriminel baggrund og/eller socioemotionelle vanskeligheder. I PlusForløbet har vi fokus på langsigtede, bæredygtige resultater. Vi giver de unge tid og et trygt rum til at finde deres vej, og vi arbejder holistisk og resurseorienteret med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer, behov, resurser og drømme.

16 | ASKOVFONDEN


I KBH+ tror vi på, at det, der skaber forandring for den enkelte, er mødet med andre mennesker forenet med oplevelsen af selv at være med til at bestemme, hvilke initiativer der skal til for at ændre den nuværende livssituation. Kort sagt: Relationer og medbestemmelse. Et PlusForløb består derfor af en række basiselementer – samtaler, aktiviteter og en fast tilknyttet relationsmedarbejder – men ingen forløb er ens. Vi giver de unge en udstrakt grad af ansvar og valgfrihed og introducerer dem for et mangfoldigt udvalg af kreative tilbud. Det skaber lyst, engagement og ejerskab samt gode betingelser for, at de kan prøve sig selv af og opbygge selvtillid. Vi bruger de kreative processer og husets rammer til at etablere tillidsfulde relationer til hver enkelt ung. Vi blander dem i faciliterede fællesskaber med de øvrige unge, der deltager i husets aktiviteter. På den måde får alle unge, uanset udsathed og beskæftigelsesstatus mulighed for at møde nogen, der ikke ligner dem selv og blive motiveret til nye, positive fællesskaber, uddannelse og job.

ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB Igennem de sidste 5 år har Askovhus tilbudt en specialiseret beskæftigelsesindsats til borgere med spiseforstyrrelse. Det var vores

18 | ASKOVFONDEN

oplevelse, at mange kommuner ofte havde store udfordringer med at få borgere med spiseforstyrrelse nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Derfor tog vi initiativ til at etablere et forløb, som kombinerer en målrettet beskæftigelsesindsats med indsatser, der arbejder helhedsorienteret med borgerens spiseforstyrrelsesrelaterede udfordringer. Udover direkte selvskade og spiseforstyrret adfærd er det typisk udfordringer som lavt selvværd, manglende kontakt til kroppen, perfektionisme og ”tilsyneladende kompetence”, hvor mange er gode til at give et indtryk af, at de er velfungerende på trods af, at de er meget syge – hvilket ofte resulterer i, at fagpersonale uden et trænet øje for spiseforstyrret adfærd ikke opdager selve spiseforstyrrelsen. Udover selve de beskæftigelsesrettede aktiviteter består Askovhus’ beskæftigelsesforløb derfor også af krops- og kunstterapi samt færdighedstræning, hvor der arbejdes med at bryde fastlåste mønstre, at træne sociale og psykologiske færdigheder samt at reducere spiseforstyrret adfærd, som kan stå i vejen for beskæftigelse. Ved at arbejde mere helhedsorienteret med en skræddersyet beskæftigelsesindsats til målgruppen er vores erfaring, at de bliver bedre til at erkende egne resurser og få afklaring af deres uddannelses- og beskæftigelsesmål.

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI ASPA støtter psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker til at skabe positive forandringer, så vejen mod arbejdsmarkedet bliver tryg og meningsgivende. Vi arbejder ud fra tesen om, at mennesker har de bedste betingelser for at udvikle sig, når de bliver set, mødt og hørt. Derfor er det altid den enkelte, der er med til at definere målene for praktikken. Under en virksomhedspraktik har vi tæt kontakt med vores praktikanter og arbejder ud fra en åben dialogisk tankegang, som kan udfolde praktikantens personlige samt faglige mål og drømme.


Fase 1: Det første vi gør, når vi får en henvendelse om en virksomhedspraktik, er at invitere til en forventningssamtale med vores beskæftigelseskoordinator. Samtalen bruges til at afgøre, om ASPA og den mulige praktikant er det rette match. Til en forventningssamtale er den pågældende sagsbehandler, vejleder, mentor eller anden aktør også meget velkommen til at deltage. Efter en forventningssamtale er der et par dages tænkepause, så begge parter kan mærke efter, om hvorvidt vi skal indgå et samarbejde eller ej. Derudover bruger beskæftigelseskoordinatoren også dagene på at tale med sine kollegaer, der er ude i de forskellige aktiviteter, om resurserne er der til at tage ordentligt imod en ny praktikant.

Såfremt der indgås et samarbejde, bevæger vi os til fase 2. Fase 2: I ASPA har vi en mentorindsats, som er en del af en virksomhedspraktik. Indsatsen er struktureret på følgende måde: - ASPAs beskæftigelseskoordinator tager imod praktikanten den første dag med en opstartssamtale. Under samtalen bliver der udarbejdet en individuel plan for forløbet med mulighed for løbende opfølgning og justering og derefter en nærmere præsentation af arbejdspladsen. Under selve praktikforløbet vil der være: - tæt opfølgning i forhold til arbejdsopgaver og trivsel samt støttende samtaler med praktikanten,

som kan være op til flere gange om ugen. Opgaven varetages af beskæftigelseskoordinator samt evt. den tildelte kontaktperson. Under samtalerne vil der blive brugt FIT (Feedback Informed Treatment) som sikrer en dialogisk tilgang, hvor praktikanten gennem feedback bevæger sig i den retning, han eller hun ønsker. - opfølgende møder med praktikant, beskæftigelseskoordinator og jobcenter og/eller anden aktør. - opfølgende møder med praktikant og kontaktpersonen på arbejdspladsen. Formålet med samtalerne er blandt andet at sikre, at praktikanten oplever, at det er et meningsgivende forløb, at der er en oplevelse af at blive fagligt og personligt stimuleret samt at arbejdsopgaverne tager tilstrækkelig hensyn til eventuelle skånebehov. Udover at praktikanten er tilknyttet ASPAs beskæftigelseskoordinator, så har den enkelte ligeledes en kontaktperson. Kontaktpersonen har en mere daglig én til én kontakt, som er med til at sikre, at den enkelte kommer til at føle sig som en del af en kollegagruppe. Det er ligeledes kontaktpersonen, som står for at klæde praktikanten ordentligt på i form af at give den nødvendige viden, så praktikanten kender rammerne på arbejdspladsen samt de arbejdsopgaver, der skal udføres.

ASKOVFONDEN | 19


3 SKARPE FRA FRITS

Bruger i AskovFondens Socialpsykiatriske afdeling (ASPA)

1.

HVAD ER DET, DU SØGER I ASPA?

Jeg er kommet her i 5 måneder, og jeg er her rigtig meget, fordi jeg har det svært. Først kom jeg hver dag, nu er jeg her lidt mindre. Jeg elsker at få en god snak, og jeg er meget imponeret af stedet her, fordi der er virkelig en god kontakt brugerne imellem og med personalet. Alle fra personalet kan man snakke med, og de snakker løs, ligesom jeg snakker løs, så vi får en masse godt socialt samvær og fælleskab her.

20 | ASKOVFONDEN

2.

HVAD GØR ASPA ANDERLEDES END ANDRE STEDER?

Her interesserer folk sig for hinanden, og jeg synes stort set, at jeg kan snakke med alle her. Tit bliver jeg overrasket over, hvor meget folk ved, når det kommer til stykket. Hvor mange ting de i virkeligheden kan. Vi drikker kaffe og går måske ned i gården og ryger. Det er sjældent, at jeg går hjem herfra og ikke har fået dækket mit behov for en god snak.

3.

HVILKEN FORSKEL HAR DET GJORT I DIT LIV AT KOMME I ASPA?

ASPA har i hvert fald gjort, at min psykiske situation er blevet meget bedre, fordi jeg føler mig hjemme her. Altså, når jeg taler med folk, træder mine problemer i baggrunden. Og så føler jeg, at jeg har fået et netværk her. Jeg har boet i København i to et halvt år og følt mig som en turist i min egen by. At komme i ASPA er med til at gøre, at jeg føler mig lukket ind i et fællesskab.


KBH+ ALTERNATIVET TIL GADEN Klubben, KBH+ er et vigtigt sted for vores brugere, som er unge mellem 18 og 25 år, der bor i København. Klubbens primære mål er at inddrage de unge i gode fællesskaber, at holde dem væk fra gaden og det kriminelle miljø og samtidig bygge bro til uddannelse og arbejde i det etablerede samfund. I Klubben gør vi en stor indsats for, at vores unge føler sig set og hørt, og på den måde kan vi bidrage til deres personlige udfoldelse. Vores anerkendende tilgang til de unge skaber en motivation, der gør, at de ser andre veje til at opnå succes og ikke havner i en kriminel løbebane. Klubben har kontakt med 164 unikke

22 | ASKOVFONDEN

unge, hvoraf mange ikke er i uddannelse eller job. De fleste af Klubbens brugere har enten familie eller tætte bekendtskaber med tilknytning til det kriminelle miljø. Klubbens drift og eksistens er et modsætningsforhold til den kriminelle side af de unges verden, og vores ansatte fungerer som forbilleder og har til opgave at støtte de unge i kampen om at indordne sig samfundets normer og værdier. I praksis sker det ved at lave inkluderende pædagogiske aktiviteter for de unge, hvor de får lov til at have en indflydelse på planlægningen og udførelsen, og for eksempel sørger vi for at oplyse vores unge om aktuelle forhold i verden, man som borger bør have

kendskab til. Dette kendskab er et af vores integrationsmål for de unge. I den forbindelse har klubben blandt andet stået for et velgørenhedsarrangement, som gik ud på at uddele mad til de hjemog boligløse unge i juleperioden. Vi har gennem årene kunnet dokumentere, at resultaterne med at komme i arbejde eller uddannelse er gode blandt de unge, der kommer i Klubben. Vi oplever en klar og tydelig sammenhæng mellem den vejledning, motivation og opbakning de unge mødes af og de valg, de træffer. For dem er klubben et alternativ til gaden, og den hjælper med at fokusere på fremgang og retning i livet, så de kan skabe et solidt fundament i livet.


3 SKARPE FRA SAFIH Daglig leder i Klubben, KBH+

1.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING, KLUBBENS MEDLEMMER OG BRUGERE MØDER I SAMFUNDET?

Det er ikke muligt at udpege en enkel problemstilling og påtale den som den største udfordring. Det er vigtigt at forstå, at der er flere forskellige sammenhængende problematikker, der forårsager, at de unge havner i kriminalitet, stofmisbrug, vold og lignende. De mest omtalte emner, der dukker op, når de unge udtrykker deres frustrationer over nogle af de mange udfordringer, som de kan have, er: 1. De kommer fra resursesvage familier og har ikke rammerne til en uddannelse eller arbejde. 2. De ser sig omringet af negative fællesskaber og kan have svært ved at undgå dem, da de er så tætte på dem.

2.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET AKTIVITETSTILBUD FREMFOR ET VÆRESTED?

Det er vigtigt at have et aktivitetstilbud for at kunne modarbejde de unges dårlige vaner og give dem mulighed for at få hjælp til at bryde ud af den onde cirkel. De bliver præsenteret bliver de præsenteret for gode rollemodeller, som de kan se op til og blive motiveret af. De lærer gennem vores aktiviteter at tage ansvar og indgå i gode sociale fællesskaber, hvor formålet er at få gode oplevelser sammen og skabe gode relationer. Alle mennesker ønsker at blive anerkendt, og de unge, der gør brug af vores aktivitetstilbud, er ingen undtagelse. Det, der leder dem til vores aktivitetstilbud, er netop ønsket om at føle sig hjemme et sted og skabe et tilhørsforhold.

3.

HVAD ER DET HELT SÆRLIGE VED KLUBBEN?

Det helt særlige ved klubben er den tryghed, brugerne får ved at danne relationer til klubbens medarbejdere. Vi oplever, at de unge til daglig søger voksenkontakt – dvs. en fortrolig person der besidder faglighed til at kunne sætte sig ind i deres problemer og hjælpe dem med at finde en vej ud. Derudover oplever vi også, at vores brugere har nemmere ved at modtage og arbejde videre på vores konstruktive kritik. Det betyder også, at vi er i stand til at skabe gode resultater, og vi har også formået at få mange unge til at stå på egne ben og forme et godt liv med en god fremtid i sigte.

ASKOVFONDEN | 23


ASKOVFONDEN addLemon Altinget Bikubenfonden Bridges Fund Management Camilla Thorning Canon Catch22 Center of Employment Opportunities Complimente CONTACT Cykling uden alder David Butler Deloitte Den Sociale Kapitalfond DPU Epiqus EY Falck FIH Partners Folkemødet på Bornholm Henry Street Settlement

ASKOVHUS Hjem til alle alliancen Høje Taastrup Krisecenter IFS Intermezzo Jakob Riis Settlement Kammeradvokaten Kommunerne Living Value Livsbanen Mary Fonden Merkur Bank Metronome Productions Miklos Szabo MILK Ministerierne Mændenes Hjem NFF Niveau Nordic Development Corporation Nørrebro United Politikerne

BØRNEHUSET Børne og unge forvaltningen, Nørrebro/Bispebjerg Den kommunale klynge, NBA Nørrebro Netværk 1, som udover AskovFondens Børnehus består af: - Bethlehem Sogns - Menighedsbørnehave - Blågårdens Børnehus - Den Gule Prik - Dosseringens Vuggestue - Guldberg-Hudegården - Jordkloden - Linden - Marthahjemmet - Skjold-Læssoe - Skt. Johannes Gården - Områdefornyelsen Nørrebro Skolerne: - Blågård Skole - Dia Privatskole Undervisningsministeriet

24 | ASKOVFONDEN

Sociale partnere: BikubenFonden Kommuner - herunder social, psykiatri, handicap og job. Socialstyrelsen, - herunder VISO og Det faglige Råd for National Koordination.

Prosper Regionerne RG60 Roskilde Festival Round House Scott Miller Sitra Skandia Social+ SpriteLab Supervisionshuset Tanke til streg The Door Trykkertøsen Ungdommens Folkemøde UNID Unna Hvid Storytelling University of Settlements Velux Fonden VISO WeShelter

ASPA Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Cenaps Center Amager, Center Nørrebro, Center Nordvest, Center City center København - Center for Jobindsats CN-hjemmevejledning Distrikts Psykiatrisk Center (alle afdelinger i KBH) Huset for Psykisk Sundhed IPS JKA, Baldersgade, Center for Arbejdsfastholdelse Jobbanken Jobcenter København – Ungecentret

Behandling: Privat praktiserende psykiatere og psykologer Region Syd - klinik for Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen Distrikt Psykiatrien i Region Hovedstaden Privat praktiserende læger Region Hovedstaden - klinik for Spiseforstyrrelser Region Midt - klinik for Spiseforstyrrelser Region Nordjylland - klinik for Spiseforstyrrelser Region Sjælland - klinik for Spiseforstyrrelser Sundhedsministeriet

SAMARBEJDS PARTNERE I 2018

Kaoskonsulenterne Klub Fontana Kommuner i HT-området: Hvidovre, Brøndby, Gladsaxe, Frederiksberg Københavns VUC Lærkevej, Center for Jobindsats OPUS (Frederiksberg, Hvidovre, Nørrebro, Østerbro) Plan og Handling SHERPA Sind Ungdon Socialforvaltningen i København Springbræt U&U-vejledningen Ungehuset CPH Væksthuset


MIR Organisationer: DSS - Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser HeadSpace LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade NEDS - Nordic Eating Disorder Society TUBA Villa SULT – Institut for spiseforstyrrelser – Oslo - Norge Kultur & Undervisning: Baglandet - P1 - DR Københavns Universitet Læs for Livet - Egmont fonden Nørrebro Teater Stage Art v. Pernille Garde Teater Kompas

Fået støtte fra: Beskæftigelses- og integrationsforvaltingen KK Bikubenfonden CpH Operafestival Dansk Komponistforening DJBFA Fonden bag Roskilde Festivalen Jem & Fix Kultur og Fritids Forvaltningen KK Lauritzen Fonden Nørrebro bycenter

Eghjorten Fritidsklub vantårnet Furesø kommune Game ( gadeidræt) Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Høje Tåstrup Kommune Hørsholm Kommune Københavns kommune

Landsforeningen Autisme Lyngby Tårbæk Kommune Mvh Ulrik Schmidt Papero i Nansensgade (billedekunst) Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Special Hockey Denamark Taarnby Kommune

DIALOG MOD VOLD

KBH+ KBH+Projektakademiets: 48timers festival Beboerpartnerskabet Tingbjerg Bioteket Gro selv Idrætsprojektet Implement Consulting Journalistforbundet Medborgerne Muhabed Nørrebro Fighters Nørrebro United RCYN Villa Kultur 

ADHD foreningen Albertslund Kommune Bikuben fonden BKO De lokale i Ledøje og Ledøje Kirke DGI Dysleksi foreningen Egedal kommune Egehjorten

Nørrebros Lokaludvalg Socialforvaltningen KK –Center for udsatte og kriminalitetstruede unge (CUKU) Sonning Fonden Statens Kunstfond Tuborg Fondet Eksterne Kulturpartnere 48 timers festivalen Copenhagen Opera Festival Dansk Komponistforening OsramHuset Restaurant Baglokalet Roskilde Festivalen Talk Town Teater NextDoor Teater Opgang2 Teater Paradox Teatergrad Østerbro Teater Interne kulturpartnere: Buddha Bikes Claus Dahl L.O.W Rapolitics ToneTone Rec

NGO’er: Baba Bryd Tavsheden Bydelsmødre Børns Vilkår Danner Dansk Kvindesamfund Dansk Stalkingcenter Dare Gender Exitcirklen GirlTalk Headspace Kvindekrisecentre Kvinderådet LOKK Mandecentret MandSnak Mødrehjælpen Red Barnet Røde Kors Sabah TUBA Voldsobservatoriet Offentlige myndigheder og nationale institutioner: Børnerådet Institut for Menneskerettigheder Kommuner Kriminalforsorgen - Herstedvester fængsel - KiF Bornholm - KiF Esbjerg

- KiF Haderslev - KiF Hillerød - KiF Kolding - KiF København - KiF Nykøbing Falster - KiF Næstved - KiF Ålborg - Nyborg fængsel Kriminalpræventivt Råd Lev Uden Vold Ligestillingsministeriet Politikredse Rigsadvokaten Rigspolitiet Socialministeriet Udenlandske samarbejdspartnere: Alternativ til Vold (NO/SE/ISL) ECDV (European Conference on Domestic Violence) EIGE (European Institute on Gender Equality) Europarådet (Istanbulkonventionen) GREVIO (Group of Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence) NIKK (Nordic Information on Gender) Oranje Huis (Holland) UN Women WWP (Work With Perpetrators)

ASKOVFONDEN | 25


FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS I AskovFonden arbejder vi med tidlig indsats og forebyggelse i alle vores afdelinger. Vi er optagede af meningsfuld dokumentation. I 17 år har vi arbejdet med systematisk, praksisnær dokumentation af vores sociale indsatser. Den viden, vi får, bruger vi til at udvikle og revurdere både nye og fremtidige sociale løsninger. Ud over at måle på egne indsatser hjælper vi også andre organisationer med at udvikle, målrette, konkretisere og systematisere platforme for dokumentation og evaluering af deres sociale indsatser.

LÆS HER OM HVORDAN ASKOVFONDEN ARBEJDER MED FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS I AFDELINGERNE DIALOG MOD VOLD, BØRNEHUSET OG MIR SKOLERNE

26 | ASKOVFONDEN

FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS I DIALOG MOD VOLD Dialog mod Vold er sat i verden for at nedbringe antallet af børn og voksne, der er udsat for vold i nære relationer og hjælper såvel udsatte som udøvere til at leve et liv fri for vold. Det gør vi gennem at tilbyde specialiseret og helhedsorienteret psykologbehandling til voldsramte familier. Grundtanken er, at det kun er gennem at stoppe den voldelige adfærd, at vi kan ændre de grundvilkår, børn i familier med vold vokser op med. Voldsudsatte kan vælge at forlade udøveren, men de vil ofte have børn i samværsordninger. Der er risiko for, at en voldsudøver gentager volden i et nyt forhold, hvis han/hun ikke kommer i behandling. Endelig er der voldsudsatte par, der ønsker at blive sammen og arbejde på at etablere en tilværelse uden vold. I alle tre tilfælde er det afgørende, at udøveren tilbydes behandling. Dialog mod Volds direktør, Susanne Magnusson forklarer det sådan: ”Det første, vi fokuserer på, er altid at udøver stopper den voldelige adfærd. Vi arbejder løbende med risikovurdering og med sikkerhedsplaner for den udsatte og

børnene, og de tilbydes også individuelle behandlingsforløb”. Dialog mod Vold er det eneste specialiserede behandlingstilbud i Danmark til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Der er afdelinger i København, Aarhus og Odense. Både VIVE og Socialstyrelsen har vurderet Dialog mod Volds psykologbehandling som effektiv.


for børnene, og vi vil fortsat i 2019 med alle midler arbejde for, at ”tidlig indsats” bliver prioriteret så tidligt som muligt. På fritidsområdet har vi i en årrække arbejdet for, at kvarterets børn fortsat kunne have kendskab og gode relationer til hinanden, uanset hvilken skoleorganisering deres forældre vælger, og vi har haft det privilegie, at vi på vores fritidshjem har kunnet lave et fritidstilbud for børn fra en arabisk privatskole og den lokale folkeskole.

TIDLIG INDSATS/ FOREBYGGELSE I BØRNEHUSET I AskovFondens børnehus arbejder vi hver dag med tidlig indsats på 0-6 års området. I Københavns Kommune har man på Børne- og Ungeområdet sat ekstra midler af til at lave en gennemgribende indsats på de institutioner, der har den største andel af børn, der af forskellige årsager er udfordrede på deres udviklingsbetingelser. Alle børn har krav på/brug for en pædagogik tilpasset lige præcis deres behov, så i Askovfondens Børnehus har vi taget imod dette

initiativ med kyshånd og har i 2018 arbejdet med temaerne ”modtagelse og afsked”, ”konflikthåndtering” og ”de voksnes deltagelse i legen”. Dette har ikke nødvendigvis været de mest centrale forandringsnøgler, men mere indgangsvinkler til at forfølge vores mål om at alle børn uanset sproglige, kulturelle og sociale barrierer gives muligheden for at vokse op og blive selvstændige individer, der føler sig som en del af fællesskabet, tager vare på sig selv og bidrager positivt til samfundet. De ekstra resurser, vi har haft i 2018, har uden tvivl gjort en betydelig forskel

Den indsigt, det har givet os, har vi i 2018 brugt til at være i dialog med Undervisningsministeriet, Børne og Unge-udvalget og Børne og Ungeforvaltningen om, hvordan vi bedst muligt kan skabe rammerne for, at børn og familier, uanset kulturel, religiøs og social baggrund kan mødes om det, de har til fælles og have en dialog om det, der er til forskel. Vi oplever velvilje fra alle parter til at arbejde med denne indgangsvinkel til integration, og ser frem til at arbejde videre med dette i 2019, så bare en lille indsigt herfra: Der er mere til fælles end til forskel.


TIDLIG INDSATS OG FOREBYGGELSE PÅ MIR SKOLERNE Antallet af familier med børn, der skolevægrer og mistrives, er støt voksende. Det er særligt børn med autisme, angst og ADHD, der er ude af stand til at komme skole. Det er en meget indgribende problematik, der påvirker hele familien. Forældre, der har svært ved at passe deres arbejde og ofte bliver sygemeldte og stressramte. Søskende, der mistrives både i og udenfor skolen. Børn, der skolevægrer, er i høj risiko for at ende i et liv i udenforskab. De nyeste tal, opgjort fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viser, at andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret i psykiatrien, er fordoblet på få år. Antallet af 15-årige, der er diagnosticeret i hospitalspsykiatrien, er steget fra 4 % til 9% fra 2017-2018. Derudover kommer de udredninger og diagnosticeringer, der stilles hos privatpraktiserende psykiatere.

VORES BØRN De børn, vi møder, har minimum 6 måneders skolevægring bag sig. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om 1-2 år uden reel tilknytning til et skolesystem. De årsager, vi ser, er typisk, at de muligheder, de mindre specialiserede tilbud har, ikke er nok til at undgå skolevægringen. Børnene skal i disse tilbud i en eller anden grad kunne indgå i de definerede rammer, som er gældende

28 | ASKOVFONDEN


3 SKARPE FRA OLIVER Pædagog i AskovFondens Børnehus

1.

HVAD ER EN GOD DAG I BØRNEHUSET?

For mig er en god dag i Børnehuset, når vi voksne har forberedt nogle gode rammer for børnene og gjort det tydeligt for børnene, hvad de har af muligheder, det hele glider, og vi har tid og overskud til at gå i dybden med samtaler og ikke mindst komme til bunds i børnenes konflikter, så alle parter føler sig set, hørt og forstået.

i skolesystemet. Selv med støtte skal de tilpasse sig. Det får børnene til at føle sig utilstrækkelige og dårlige. Dertil kommer de massive sociale vanskeligheder, som giver følelsen af isolation, ensomhed og til tider mobning. Skolevægringen er et modsvar på tab af kontrol, mangel på mestringsstrategier og social eksklusion. På Mir Skolerne møder vi eleverne, når de har det allersværest. Vi møder det enkelte barn og investerer det, der skal til

2.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET STED SOM BØRNEHUSET?

Så kvarterets børn kan have et fælles tilholdssted, hvor de i trygge og forudsigelige rammer med voksne, de kender, kan få fælles oplevelser og danne gode relationer med hinanden og de voksne.

for, at barnet føler tillid til verden. Vi styrker det enkelte barns selvværd og selvtillid og hjælper med at finde den rette livsbane. Vores indsats har til hensigt at sikre det enkelte barn retten til et værdigt liv med skolegang og uddannelse. Vi møder ikke børnene som led i en tidlig forebyggende indsats, men vores arbejde om børnene er baseret på at forebygge tilbagefald, når de forlader Mir skolerne.

3.

HVAD ER DET SÆRLIGE VED BØRNEHUSET?

Vi har en personalegruppe, som er meget omsorgsfuld og rummelig, vi er støttende og ikke dømmende. Vi er et mindre sted, hvor der altid er en voksen i nærheden. Børnene er trygge ved at komme til de voksne med deres problemer, og vi er klar til at give lige det ekstra for at hjælpe familierne.

Ved overgangen til almene tilbud eller ungdomsuddannelse arbejder vi med efterværn, praktikker og glidende overgange. Vi sikrer os, at barnet kan bruge sine tilegnede mestringsstrategier, og at brobygningen er solid. Det betyder, at de nye netværk omkring barnet har det nødvendige kendskab og indsigt og dermed kan være på forkant. Vores børn og familier kan altid søge råd og vejledning, så længe det er nødvendigt.

ASKOVFONDEN | 29


EN DAG PÅ NATURSKOLEN

Naturskolen Mir er et fast holdepunkt i hverdagen for 32 børn med forskellige former for psykologiske udviklingsforstyrrelser, eksempelvis autisme og ADHD. På skolen, der ligger på toppen af en bakke omgivet af landsbyidyl, marker og skove, får eleverne mulighed for at deltage i et konstruktivt fagligt og socialt skolefællesskab. Et fællesskab som for mange af børnenes vedkommende er første gang, de har kunnet passe ind og blive taget imod, som dem de er – med alle de potentialer og udfordringer der hører til et liv med autisme. Hverdagen på skolen er bygget op om trygge rammer, forudsigelighed og faste


strukturer. For de børn, der kommer her, er det essentielt, at de bliver mødt med kontinuitet og tid, og at de ved, hvad de kan forvente i hverdagen og sidst men ikke mindst, at de bliver mødt af genkendelige voksne, som tror mere på dem, end de tror på sig selv.

SUCCESOPLEVELSER En fællesnævner for mange af skolens elever er, at de har flere afbrudte forløb på andre skoler bag sig, og at det at gå i skole bliver associeret med nederlag og afvisninger, både fagligt og socialt. Derfor er det centralt i lærernes og pædagogernes arbejde, at der bliver dannet et udgangspunkt for, at børnene kan have succesoplevelser og lære, hvordan det er at blive valgt til for det, man har at byde på. I praksis indebærer det at arbejde meget aktivt med det at være sammen med andre børn og voksne, og hvordan man omgås andre børn i en skolesammenhæng. Dette foregår gennem forskellige former for aktiviteter, der træner en kombination af sociale og faglige færdigheder. Et eksempel er en af lærernes to heste,

der fungerer som omdrejningspunkt for socialt samvær og faglige opgaver, og som danner udgangspunktet for hesteassisteret undervisning, hvor sociale færdigheder trænes med udgangspunkt i hestenes mimik og kropssprog. Her får børnene mulighed for at arbejde med sociale signaler i samarbejde med hestene. Det kan for eksempel være, at der en dag bliver fokuseret på kropssprog, og hvordan man signalerer utålmodighed. Her arbejdes der med hesten som udgangspunkt for at kunne tale om sociale færdigheder, og hvordan man som menneske kan lære noget af den måde, hestene signalerer på.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

hos børnene. Centralt i denne tilgang ligger der også, at forældrene involveres aktivt i beslutninger om børnenes faglige og sociale udvikling, hvilket blandt andet udmønter sig i den måde, der arbejdes med bittesmå delmål for børnene. Når Mir som behandlingsskole har fokus på både social og faglig læring, med respekt for de forudsætninger børnene kommer med, resulterer det i børn, der får lov til at være, som de er, uden at der bliver lagt overdrevent fokus på utilstrækkeligheder. Ud over Naturskolen har Mir også en afdeling på Hjortholmsvej i Lyngby.

Et andet centralt element i skolens tilgang til børnene er, at der bliver arbejdet intenst med samarbejde og koordinering mellem skole og forældre. Mange forældre har oplevet, at tidligere skoler ikke har kunnet håndtere netop deres børn, og at der ikke blev lyttet til de erfaringer, som forældrene har videreformidlet. Lærerne og pædagogerne på Naturskolen gør meget ud af at holde forældrene opdateret om både positive og negative udviklinger

ASKOVFONDEN | 31


3 SKARPE FRA CECILIE Lærer på Mir skolerne

1.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, VORES BØRN MØDER I SAMFUNDET?

Vores børn på MIR møder i samfundet en manglende forståelse for - og viden om deres udfordringer og behov. Vi oplever en stigende tendens i tiden til, at de børn, vi modtager på MIR, bliver mere og mere skadede og negativt præget af deres diagnoser.

32 | ASKOVFONDEN

2.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET STED SOM MIR SKOLERNE?

MIR har stor viden og erfaring med at tage sig af nogle af de mest udfordrede børn i samfundet. Børn, der ofte har lidt mange nederlag igennem deres skolegang, inden de starter på Mir Skolerne.

3.

HVAD ER DET HELT SÆRLIGE VED MIR SKOLERNE?

På MIR findes der en helt særlig rummelighed og anerkendelse af det enkelte barn.


HVOR KOMMER PENGENE FRA OG HVAD BLIVER DE BRUGT TIL ? I 2018 KOM PENGENE FRA: 8%

I 2018 GIK PENGENE TIL: 5%

8% 7%

3% 3%

15%

9%

5% 37% 29% 17%

6%

42%

6%

Socialministeriet Københavns Kommune Gentofte Kommune Furesø Kommune Andre kommuner Kriminalforsorgen Private fonde Andre indtægter

Voldsramte familier Børn og unge Spiseforstyrrelser Beskæftigelsestiltag Væresteder og lignende Administration Enkeltstående projekter

ASKOVFONDEN | 33


VORES LØSNINGER BYG TIL UDSATTE BORGERE AT DE F OG MODET T FOR DERES EGET LIV


R GGER RELATIONER E I DANMARK MED DET MÅL, FÅR STYRKEN TIL AT TAGE ANSVAR


RELATIONS VELFÆRD FORANDRINGSNØGLERNE I RELATIONEL VELFÆRD

I KRYDSFELTET MELLEM FORVALTNINGER OG SYSTEMER

Relationel velfærd er blevet den nye term for dét, der kan være med til at genetablere vores velfærdssamfund og vores velfærdsmodel. Vi taler om, at velfærd i dag bør måles på det gode liv, og vi skal investere begavet i bæredygtige sociale løsninger, som holder på den lange bane, uafhængigt af valgår og politiske tendenser. Uanset om vi er raske, syge, resursestærke, sårbare, unge, gamle, rige eller fattige, så har vi brug for at føle os værdifulde. Vi ved også, at menneskers gode liv afhænger af, om vi har mulighed for at være en del af et fællesskab, mulighed for at engagere os, mulighed for at være noget for nogen og blive behandlet med respekt.

I AskovFonden ser vi mange forskellige mennesker, som på den ene eller den anden måde er kommet i klemme i systemet. Mennesker, som krydser kommunale forvaltninger og systemer og som bruger deres tid og resurser helt uhensigtsmæssigt, nemlig på at gå til møder og holde styr på kontakter og aftaler med en håndfuld aktører i kommunalt regi. Aktører, som har hjertet på rette sted, og som virkelig gerne vil hjælpe, men som har systemet imod sig. Dette kan sammenhængsreformen være med til at hjælpe med at afværge, og med begavet og evidensbaseret viden kan vi lave en social lovgivning, der kan hjælpe borgerne bedst muligt og samtidig spare kommunen for både tid og penge.

Det er vores fornemmeste opgave at opbygge relationer og danne fællesskaber mellem vores brugere og det omgivende samfund, så de styrker deres tro på sig selv, tager ejerskab over deres liv og ser sig selv i en større sammenhæng.

En af de afgørende ting for, at vi kan hjælpe flere bedre, er, at vi får en viden om, hvilke forandringsnøgler der skaber effekter hos de forskellige målgrupper. En forandringsnøgle er den komponent, der skaber reelle forandringer for målgruppen.

36 | ASKOVFONDEN

Når man som menneske er kommet ud i en krise med multiproblemer som konsekvens, kræver det også en multifokuseret løsning at komme tilbage på sporet igen -Helle Øboi


3 SKARPE FRA RACHIDA Pædagog i AskovFondens Børnehus

1.

HVAD ER DET HELT SÆRLIGE VED RELATIONSVELFÆRD?

At arbejde med relationsvelfærd stiller krav til os som fagpersoner. Her tænker jeg særligt på vores evne til at give plads, at samarbejde, at dele viden, at udvise fleksibilitet og anerkendelse og aktivt lytte til hinanden. Det er værdier, der bringer os tættere på de mennesker, vi skal hjælpe og kan være med til at give den hjemløse, den unge eller barnet mod på at være sig selv og blive en del af et fælleskab. Vi kan først gøre noget for andre, når vi er opmærksomme og oprigtigt interesserede, og det gør hele forskellen for relationen og det menneske, som du skal samarbejde med.

2.

HVORDAN ARBEJDER DU MED RELATIONSVELFÆRD I ASKOVFONDEN?

Jeg har i mit arbejde som pædagog lært vigtigheden af at være mig selv og turde bruge mine erfaringer, min sårbarhed og ikke mindst ærlighed i mødet med andre mennesker. Som pædagog i Børnehuset er jeg der, hvor barnet har mest brug for det, og hvor opgaven nogle gange kan føles sværest. Relationsvelfærden består sin test, når udfordringer bliver afløst af løsninger og muligheder, og børnene går glade hjem fra fritidshjemmet.

3.

HVAD VIL DU GERNE HUSKES FOR I DIT ARBEJDSLIV?

Som pædagog og menneske ønsker jeg at blive husket for at være nærværende, gavmild og oprigtig. En, der gør noget ekstra for andre mennesker. En, der støtter op om de udsatte og sårbare sjæle, når de har mest brug for nærvær og omsorg.

ASKOVFONDEN | 37


Eksempelvis ved vi, at relationen mellem dem, der skal hjælpes og dem, der hjælper, er afgørende for en positiv forandring. At blive mødt med reel interesse og tid til samtalen er en simpel komponent, som kan have afgørende betydning for den, der skal hjælpes. En anden forandringsnøgle er tro og mål. Vi skal møde mennesker med en forventning om, at de kan noget. Hvis vi blot synes, det er synd for dem, så har vi implicit også defineret, at de nok ikke kan være medvirkende til at løse deres problemer. Vi skal have klare mål med det, vi laver, og der skal defineres og tales om det i relationen. At have høje forventninger til et menneske betyder også, at vi tror på dem, og ofte er det afgørende, at vi i mødet, tror mere på det enkelte menneske, end det tror på sig selv.

ANSVAR OG EJERSKAB Et af de paradokser, vi har i vores systemvelfærd i dag, er, at vi på forhånd har defineret et menneskes problem og samtidig har defineret, hvad der er løsningen. Så selvom alle er enige om, at vi har brug for at mennesker tager anssvar og ejerskab for deres eget liv,

38 | ASKOVFONDEN

så er det kontraindicerende, når vi samtidig har defineret både deres problem og løsningen på forhånd. Eksempelvis møder vi unge, der er røget helt ud af uddannelse og arbejdsmarked. Og selvom vi mener, at endemålet er, at de kommer tilbage i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, så er vi nødt til at starte med at tage udgangspunkt i der, hvor de er, og der hvor de synes, det vigtigste problem er. Hvis en ung er hjemløs og har angst, så kan det ikke nytte, at vi sender den unge ud i arbejdsprøvning som det første. I stedet skal vi tilstræbe at stabilisere de destruktive faktorer, som gør, at den unge bliver ved med at ramme sin egen afmagt, og skabe det fundament, som gør den unge i stand til at klare sig på den lange bane. Dette gøres blandt andet ved at finde en bolig og ved at arbejde med den angst, som for nogen kan være invaliderende og gør, at ethvert forsøg på at arbejde eller uddanne sig bliver endnu en erfaring med et nederlag, oveni de mange andre.

TID ER EN VIGTIG FAKTOR Det er min erfaring, at det altid kan betale sig at have god tid og sikre, at den unge er med hele vejen frem for at forcere en proces for at opfylde nogle eksterne mål. Hvis vi skal lykkes med at få mennesker til at tage ansvar og ejerskab, skal vi altid have dem med på vejen til målet, for kun på den måde kan vi sikre, at gentagne nederlag bliver vendt til positive erfaringer, der kan bygge den enkelte op igen. Når man som menneske er kommet ud i en krise med multiproblemer som konsekvens, kræver det også en multifokuseret løsning at komme tilbage på sporet igen.


Vi skal møde mennesker med en forventning om, at de kan noget. Hvis vi blot synes, det er synd for dem, så har vi implicit også defineret, at de nok ikke kan være medvirkende til at løse deres problemer -Helle Øboi

ASKOVFONDEN | 39


MENNESKELIG OG ØKONOMISK INVESTERING I AskovFonden tilstræber vi at udvikle prototyper på sociale løsninger, som ikke kun kommer vores brugere til gode, men som også kan skaleres og kopieres, så andre kommuner, organisationer og interessenter, kan få glæde af det. Det gør vi først og fremmest for at hjælpe flere mennesker, bedre. For at dette skal lykkedes, er vi opmærksomme på, at vi skal tale om den økonomiske bundlinje og de økonomiske konsekvenser af sociale løsninger. Hvad er regnestykket, hvis vi f.eks. hjælper en voldsramt familie til et liv uden vold? Hvad er besparelserne, hvis vi hjælper disse familier proaktivt, i stedet for at vente til det er gået helt galt og som konsekvens f.eks. skal anbringe et barn? Det er afgørende, at vi kan og tør tale om økonomi, når vi taler om sociale indsatser. En forudsætning for at lave økonomiske beregninger er, at vi arbejder målrettet med at dokumentere, hvad vi gør, hvad der kommer ud af det og med hvilken effekt. Når vi ved hvad effekten er, så kan vi lave de

40 | ASKOVFONDEN

beregninger, der viser, at det kan betale sig at investere i mennesker.

DIALOG MOD VOLD OG ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI HAR ARBEJDET MED AT BEREGNE DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF DERES INDSATSER, OG DET KAN DU LÆSE MERE OM HER. DIALOG MOD VOLD Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til voldsramte familier. Vi hjælper med at bryde voldsmønstret og finde nye måder at håndtere konflikter på. Det er altid udøveren, der er indgangen, men i Dialog mod Vold tilbyder vi også behandling til den udsatte og eventuelle børn. Dialog mod Volds behandling reducerer antallet af voldsudsatte børn og nedbringer hermed den negative sociale arv. 74 procent af de udøvere, der kommer i behandling i Dialog mod Vold, er vokset op i et hjem med vold. Gennem at stoppe volden kan vi nedbringe denne negative sociale arv, og hermed opnås en langvarig samfundsøkonomisk gevinst på et langt

højere niveau end det ovenfornævnte. De langvarige besparelser indgår ikke i de nedenstående beregninger. Dialog mod Vold har i samarbejde med Københavns Kommune gennemført beregninger, der viser, at der er signifikante besparelser forbundet med at sætte ind med vores psykologbehandling, både når der er mild, moderat og grov vold i familien. Der er tale om enkeltberegninger i Socialstyrelsens økonomiske investeringsmodel, som er et beregningsværktøj, der sætter fokus de på økonomiske konsekvenser over tid, der kan være ved at investere i sociale indsatser. De anvendte satser er trukket fra SØM, Danmarks Statistik og i enkelte tilfælde – hvor der ikke var nationale tal – Københavns Kommunes egne satser. Beregningerne bygger på tre analytisk generaliserbare casefamilier. I alle tre familier er der økonomiske besparelser ved at sætte ind med Dialog mod Volds behandling. De samlede besparelser pr. familie ligger på mellem 140.000 kr. og 1,8 mio. kr. på 3 år.


3 SKARPE FRA KIA

Psykolog i Dialog mod Vold

1.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR BØRNENE, DER KOMMER I DMV?

Børnene, der kommer her, har oplevet voldsomheder, børn ikke burde opleve, og de bliver ofte ’små voksne’, der på den ene eller anden måde forsøger at begrænse konflikterne derhjemme. For nogle børn betyder det eksempelvis at være meget artige, så der så vidt muligt ikke gives anledning til konflikt, mens det for andre er den stik modsatte strategi, der synes at virke; hvis de laver ballade, så skælder mor og far ud og glemmer at skændes eller slås. Det er ubehageligt for børnene at leve med uvisheden, utrygheden og det tunge ansvar at holde sammen på familien, og det efterlader ikke meget tid til at være barn.

2.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET STED SOM DMV?

Her er vi ikke bange for at tale om volden. Det er vigtigt at bryde tabuet, idet mange udøvere og udsatte bærer smerten og skammen alene, hvilket desværre ofte betyder, at de ikke får den fornødne hjælp. Børnene, vi møder, lever ofte alene med hemmeligheden om konflikterne derhjemme, og det kan være en stor lettelse at opdage, at de hverken er alene eller unormale. Derudover er det vigtigt, at hele familien kan få hjælp sammen, idet vi véd, at hele familien påvirkes af volden.

3.

HVAD ER DET SÆRLIGE VED MED?

Vi møder udøvere med en forståelse og respekt, de kan have svært ved at finde ude i samfundet. Vi ved, at langt de fleste ønsker hjælp til at håndtere vreden på en anden måde, og vi møder dem i skylden og skammen, der ofte følger med voldsudøvelsen. Vi er tydelige om, at vold aldrig er acceptabelt, men vi har samtidig blik for det store billede og arbejder derfor også med uhensigtsmæssige pardynamikker, der måtte være med til at fastholde konflikterne. Overordnet set møder vi alle vores klienter i deres drøm om en velfungerende familie/relation, hvor de er de bedste partnere eller forældre, de kan være.

ASKOVFONDEN | 41


Udgiften til behandling hos Dialog mod Vold er trukket fra, og der er taget udgangspunkt i Dialog mod Volds succesrate på 62 procent. Succesraten måles med metoden AIM i form af systematiske opfølgende undersøgelser med både udøver og udsat partner et år efter afsluttet behandling. De mulige samfundsmæssige gevinster kan over tid blive langt større. Når volden stoppes, kan voldsudøver og voldsudsat varigt fastholdes på arbejdsmarkedet, og behovet for særlige foranstaltninger samt krisecenterophold, anbringelser og straffesager i retsvæsenet reduceres. Dialog mod Volds behandling reducerer antallet af voldsudsatte børn, og nedbringer hermed den negative sociale arv. 74 procent af de udøvere, der kommer i behandling i Dialog mod Vold, er vokset op i et hjem med vold. Gennem at stoppe volden kan vi nedbringe denne negative sociale arv, og hermed opnås en langvarig samfundsøkonomiske gevinst på et langt højere niveau end det ovenfornævnte. De langvarige besparelser indgår ikke i de ovennævnte beregninger. ”Det er vores håb, at resultaterne af beregningerne vil bidrage til, at der kommunalt såvel som nationalt vil blive prioriteret forebyggelse af vold gennem behandling til voldudøvere langt højere end tilfældet er i dag”, udtaler direktør i Dialog mod Vold, Susanne Magnusson.

42 | ASKOVFONDEN

ASPA AskovFondens Socialpsykiatri, (ASPA) er sat i verden for at hjælpe mennesker, som har været udsat for kriser i deres liv. Brugerne, der kommer her, har været i vedvarende kontakt med psykiatrien i deres liv. De har for de flestes tilfælde ikke noget netværk og er ikke i hverken ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I ASPA hjælper vi mennesker med at navigere i forhold til systemet og i eget hjem. Vi prøver altid at hjælpe det enkelte menneske til at få en større viden om sig selv, så det bliver nemmere at agere og tage det næste skridt i livet. Grundtanken i ASPA er at støtte mennesker med psykiske sårbarheder i rehabilitering og recovery. Altså rehabilitering forstået på den måde, at de får genetableret noget i deres liv, som også gør, at de mestrer og bliver herrer i eget liv, og dermed også får det bedre med sig selv.

DE VIGTIGE RELATIONER Hvis ASPA ikke var her, ville en stor gruppe af vores brugere sidde

derhjemme og være isolerede. Nogle ville være i højrisiko for at blive smidt ud af deres lejlighed, andre ville falde ud af uddannelse og komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det, der gør ASPA til noget særligt, er vores tilgang, som er gennemgående i vores tilbud og mange forskellige aktiviteter. Vi har en professionel og alsidig medarbejdergruppe, som ligegyldigt hvad, og selvom det kan være kompliceret, gør, at man i ASPA finder et sted, man kan være. Man bliver ikke sat ind i en kasse eller en metodik, men man bliver mødt. Vi skaber en relation, som giver mening for den enkelte.


ØKONOMISK GOD MENING Flere end 350 mennesker kommer i ASPA hver måned. Mennesker, som ofte har en historik med gentagne indlæggelser og har erfaring med ensomhed. Målgruppen er på den måde i risiko for genindlæggelser, hvis de ikke har et meningsfuldt fællesskab at være en del af. Brugernes egne udtalelser peger på, at såfremt de ikke kom i ASPA, så ville de have brug for at blive indlagt ca. 2 gange pr. måned, når livet til tider bliver for svært. En indlæggelse koster 3.500 kr. i døgnet, og prisen for en bruger i ASPA er 3.000 kr. pr. måned. Det vil sige, at man i gennemsnit kan tale om, at samfundet

sparer 2 x indlæggelser af 3.500 kr. pr. måned og dermed har en besparelse på 4.000 kr. pr. måned. pr. borger. Derudover er der de sideeffekter, som vi ved, at ensomhed og isolation koster samfundet generelt.

FUNDAMENT OG NETVÆRK En af de vigtigste nøgleindikatorer, vi arbejder med, er, at vi forsøger at skabe et netværk med og for vores brugere. Der er mange af dem, der kommer hos os, der ikke har lyst til at gøre brug af systemet, og ved at de kommer ud og er sammen med os og snakker om det at kunne opretholde en hverdag i eget hjem, bliver det heller ikke vigtigt for dem at bruge de her ydelser. Det gælder

både i forhold til socialforvaltningen og sundhedsforvaltningen. Vi kan også hjælpe med at skabe en tryg vej for de af vores brugere, der har brug for støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi kan igennem vores forskellige aktiviteter forsøge at skabe den tillid, der skal til for at have lyst til at turde at stå op og komme ind til os næste dag igen. Det er ofte ikke bare et spørgsmål om at få et job, men om at opbygge fundamentet for at kunne tage vare på sig selv, få den selvtillid og tro på at man kan fungere blandt andre mennesker, det er noget af det, vi i den grad arbejder med.

ASKOVFONDEN | 43


VISO

ASKOVHUS ER VISO-LEVERANDØR PÅ SPISEFORSTYRRELSESOMRÅDET. I 2018 blev AskovFondens afdeling Askovhus VISO-leverandør. Her fortæller direktør i Askovhus, Line Sidenius om, hvad det vil sige at være VISO-leverandør og hvilken betydning, det har for Askovhus. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet, og det fungerer som et landsdækkende netværk under Socialstyrelsen, hvor kommuner kan henvende sig for at få hjælp til svære og komplicerede problemstillinger om f.eks. spiseforstyrrelser. Hvis en kommune henvender sig med en svær problematik, som de ikke selv er lykkedes med at løse, og VISO peger på Askovhus som specialist til opgaven, så indgår Askovhus et tæt samarbejde med kommunens personale, borgeren med spiseforstyrrelse samt eventuelle pårørende om at ændre situationen, således at alle parter kommer positivt videre med et konstruktivt og tilfredsstillende forløb.

44 | ASKOVFONDEN

HVORFOR TROR DU, AT DET LIGE BLEV ASKOVHUS, DER BLEV UDVALGT SOM VISO-LEVERANDØR? Line: Askovhus har eksisteret siden 1983, hvor vi blev oprettet som et botilbud for mennesker med forskellige psykiske udfordringer, herunder spiseforstyrrelse. I 1994 indgik vi et formaliseret samarbejde med Rigshospitalets Anoreksiklinik om rehabilitering af langtidsindlagte patienter, hvor vi fik opbygget en masse viden og erfaring ved at arbejde med rehabilitering med nogle af dem, der er allermest syge af en spiseforstyrrelse. I dag arbejder vi udelukkende med borgere med spiseforstyrrelse og tilbyder også andre indsatser end botilbud, herunder f.eks. et specialiseret beskæftigelsestilbud og et behandlingsforløb til unge og deres forældre. Så igennem de sidste 24 år har vi dels specialiseret os indenfor spiseforstyrrelse og dels udvidet med flere forskellige typer af indsatser. Sideløbende har vi også lavet meget sparring, supervision og undervisning om spiseforstyrrelse, så vi har været godt klædt på til at løse en opgave som det at være VISO-leverandør på voksenområdet.

HVAD BETYDER DET FOR ASKOVHUS, AT I ER BLEVET VISO-LEVERANDØR? Line: Først og fremmest er vi selvfølgelig stolte over at blive udvalgt til at være en af to organisationer, som Socialstyrelsen sender ud for at rådgive kommuner over hele landet om spiseforstyrrelsesproblematikker, og det er en stor cadeau til vores dygtige medarbejdere, som yder deres bedste i en hverdag, der er præget af høj kompleksitet. Men det vigtigste for os er, at vi nu får muligheden for at bistå danske kommuner i at hjælpe flere, der lider af spiseforstyrrelse rundt omkring i landet - og især i nogle af de rigtigt svære tilfælde, hvor tingene er gået i hårdknude.


3 SKARPE FRA SUSSI

Afdelingsleder og forløbskoordinator i Askovhus

1.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, VORES BRUGERE MØDER I SAMFUNDET?

Når man har en ”usynlig sygdom”, som en spiseforstyrrelse typisk er, så kan det være svært at blive mødt med forståelse ude i samfundet, på arbejdspladsen, på studiet eller hos sagsbehandleren. Vores brugere har tit rigtigt svært ved at sige nej, og når de ikke bliver mødt med forståelse for deres spiseforstyrrelse, så ender de tit med at blive presset til at tage for store udfordringer på sig, som resulterer i fiaskooplevelser.

2.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE ET STED SOM ASKOVHUS?

I Askovhus har vi arbejdet specialiseret med spiseforstyrrelse gennem 24 år. Det betyder, vi har opsamlet en stor viden og erfaring om spiseforstyrrelser, og at vi har et virkelig godt kendskab til målgruppen og ved, hvor hård og belastende sygdommen kan være for dem. Det kan vores brugere mærke, og det gør, at de føler sig forståede og trygge, når de er hos os. Det betyder også, at de tror på os, når vi siger til dem, at der er håb for, at de kan få en god tilværelse. Samtidig er vi rigtig gode til at støtte op om den regionale behandling, som vores brugere indgår i, således at vi er med til at sikre, at den enkelte kommer sig af sin sygdom hurtigst muligt.

3.

HVAD ER DET SÆRLIGE VED ASKOVHUS?

At vores indsats udvikler sig i takt med, at vi opdager vores brugeres behov. Og samtidig udvider vi også med målrettede indsatser til målgruppens samlede behov, som f.eks. når vi knopskyder med et beskæftigelsestilbud, et børneog unge-tilbud osv. Derudover har vi en medarbejdergruppe, som engagerer sig meget i den enkelte deltager. Som samlet hus er vi også optagede af at dele ud af vores viden og erfaringer, og det er noget, som vi f.eks. har mulighed for som VISO-leverandør, når vi er ude på landsplan for at hjælpe de enkelte kommuner.

ASKOVFONDEN | 45


HELLE ØBO ASKOVFONDENS ADM. DIRETØR

Igennem de seneste 23 år har Helle Øbo arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger på flere forskellige niveauer med fokus på, hvordan vi kan videreudvikle den sociale velfærdsmodel, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund. Et samfund hvor flest mulige er engagerede og optagede af at bidrage til det meningsfulde fælleskab.

46 | ASKOVFONDEN

Helle Øbo er særligt opmærksom på, at alle sociale indsatser kan, bør og skal effektmåles, således at vi sikrer, at sociale investeringer giver mening både for den enkelte og for samfundet. Med AskovFonden har Helle Øbo det primære mål, at vi skal udvikle sociale prototyper, som kan skaleres og anvendes i en økonomisk og socialt bæredygtig samfundsmodel.

Udover arbejdet i AskovFonden er Helle Øbo forfatter til bogen, Dialog Mod Vold, 2004, bestyrelsesmedlem i Contact, bestyrelsesmedlem i Forebyg Vold, medlem af VL99, medlem af Mary Fondens ekspertpanel og afsluttede i 2017 sin MBA fra Middelsex University.


MØD ASKOVFONDEN Hver måned udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og sociale løsninger på eksisterende sociale indsatser. Du kan læse om nye initiativer i AskovFonden, få invitationer til netværksmøder, få opdateringer om vidensdeling eller læse historier om vores daglige arbejde med at sikre mennesker i Danmark et værdigt liv. Hvis du har spørgsmål til indholdet, vores arbejde eller en kommentar til os, er du altid velkommen til at skrive til os på info@askovfonden.dk

DU KAN FØLGE ASKOVFONDEN PÅ DE SOCIALE MEDIER AskovFonden er også på de sociale medier. Vi har valgt at være på Facebook, Twitter og LinkedIn. Vi bruger Instagram og Snatchat i de afdelinger, hvor det giver mening for brugerne.

På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores seks afdelinger. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i. Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer. På Twitter finder du primært live-opdateringer fra vores arrangementer. Vi holder blandt andet konferencer, kurser og #Energishots. Vi er med på Roskilde Festival og debatterer på Folkemødet. På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og kurser fra vores Vidensafdeling. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

ASKOVFONDEN | 47


ASKOVFONDENS AFDELINGER MED HVER DERES HISTORIE AskovFondens socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær og faciliterer tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi samarbejder med den enkelte ud fra behov og ønsker og giver mulighed for personlige samtaler/ gruppeforløb, men også anonymitet for mennesker der søger et ikke struktureret samvær. AskovFondens børnehus byder dagligt velkommen til 14 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og 60 fritidshjemsbørn. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. I denne proces inddrager vi gerne naturen, hvor særligt vores udflytterdel i naturskønne omgivelser danner rammen. Askovhus tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lettere til svære spiseforstyrrelser. Askovhus består af både dagtilbud, botilbud og et beskæftigelsesforløb samt terapi, supervision, kurser og workshops. Dialog Mod Vold er et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Derfor er det nødvendigt med forebyggende og sociale indsatser, der kan stoppe volden, der hvor den starter. Mir skolerne er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år. Vi modtager elever med diagnostiske vanskeligheder og/eller socio-emotionelle forstyrrelser. Vi styrker elevernes læring, samvær og udvikling, så de igen kan profitere af almindelige undervisningstilbud. KBH+ er et sted for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling.

AskovFonden |

Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk

Profile for AskovFonden

AskovFondens årsberetning 2018  

New
Advertisement