AskovFondens årsberetning 2020

TILGÆNGELIGHED ER EN AFGØRENDE FAKTOR ÅRSBERETNING 2020

INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik på forunderlig vis Tilgængelighed er en afgørende faktor Vidensalon: Et nyt format Vidensformidling Feedback loop De vigtige partnerskaber Sociale Investeringer Hvad bruger vi pengene til og hvor kommer de fra?

Autonomi Social ansvarlighed med økonomisk bundlinje Mød afdelingerne Mir skolerne Dialog mod Vold ASPA Askovhus KBH+ Venneforeningen Helles blog Mød AskovFonden

2

S. 4 S. 8 S. 16 S. 18 S. 22 S. 24 S. 28 S. 34 S. 36 S. 40 S. 42 S. 44 S. 50 S. 54 S. 58 S. 62 S. 66 S. 68 s. 70

FÃ… ET OVERBLIK

Artwork: Cadeau Studio

ÅRET DER GIK PÅ FORUNDERLIG VIS 2020 vil blive et år, som vi aldrig glemmer. Det er første gang i moderne tid, at vi oplever en global krise, som har haft så stor indflydelse på de fleste menneskers hverdag.

I AskovFonden har vi også oplevet, hvor indgribende det har været at skulle ændre vores fysiske hverdag med mange aktiviteter til en ny og ukendt hverdag, hvor det meste skulle opfindes og afprøves for første gang. I marts talte vi om det forsømte forår, men nu, hvor efteråret rammer os med en ny bølge af Corona, er vi klar over, at dette ikke var en forbipasserende periode.

Jeg håber, vi kan bruge det øgede fokus på udsathed generelt til at få omverdenen til at engagere sig i, at vi har et fælles ansvar for at skabe et samfund, som er inkluderende, og hvor ingen føler sig overladt til omstændigheder, som ikke er et velfærdssamfund værdigt.

Det kinesiske tegn for KRISE (weiji) er sammensat af tegnene for henholdsvis FARE (wei) og CHANCE (ji) og kan bruges til at beskrive den nuværende situation. Hvis vi vel at mærke forstår at udnytte krisen på en konstruktiv og fornyende måde. Kriser indeholder altid en chance eller mulighed for, at vi kan blive klogere og komme ud på den anden side med fornyede muligheder for at gøre det bedre.

En ting, vi ved nu, er, at man ikke bliver mindre sårbar og udsat under en krise som denne. Samtidig har vi erfaret, hvordan kreativitet og en høj grad af innovation er opstået på baggrund af et akut behov for at finde nye løsninger til at skabe sikkerhedsnet under de mest sårbare i vores samfund.

Min oplevelse er, at der under denne krise er opstået mange nye samarbejder og måder at løse opgaver på, som forhåbentlig kan komme mennesker med forskellige sårbarheder til gode på den lange bane. F.eks. har vi erfaret, at vi godt kan hjælpe voldsramte familier, som bor langt væk og ikke kan møde op i vores fysiske lokaler, fordi de digitale muligheder for at have samtaler er blevet modnet af tvungen nødvendighed.

En krise er også en chance Generelt har jeg oplevet, at der er kommet større fokus på vold i familien, da det hurtigt blev klart, at voldsramte familier ikke trives under en nedlukningsperiode med øget tvunget samvær. Der blev også skabt akutte løsninger for de hjemløse, da det blev tydeligt, at de ikke havde muligheden for at gå HJEM.

4

Vi valgte tilbage i marts at vores overordnede tema under nedlukningen skulle være TILGÆNGELIGHED. Vi ville trods nedlukning og begrænsede fysiske møder være til rådighed og nærværende for de mere end 2000 mennesker, der kommer i vores indsatser. Hvordan vi gjorde det vil blive foldet ud i denne årsberetning. Måske du kan blive inspireret til et fremtidigt fokus på nye

muligheder for arbejdet med udsatte i Danmark. Jeg er af den opfattelse, at vi i AskovFonden lærte meget om os selv som organisation og allervigtigst om vores brugeres behov for at blive mødt på nye måder.

Et af de udsagn, som gjorde stort indtryk på mig, var fra en, der ringede til vores Hotline, som vi etablerede under nedlukningen, der sagde: ”Det er som at blive mødt af lys, midt i mørket”.

2020 blev året, hvor vi for alvor kom i gang med at arbejde med sociale investeringer i praksis, og det er en stor glæde, at vi sammen med Den Sociale Investeringsfond, Århus Kommune og Den Sociale Kapitalfond er i gang med at udvikle den første prototype på en social investering, der skal gøre det muligt for flere voldsramte familier at få hjælp til at bryde volden. Læs mere i afsnittet om sociale investeringer.

Særlige begivenheder i 2020 Selvom 2020 ændrede vores betingelser for hverdagen, er det min oplevelse, at vi alligevel har formået at skabe nogle nye sociale løsninger, som vi kan bruge videre frem. Da vi som alle andre ikke kunne komme på folkemøde i år, valgte vi at udvikle et koncept, vi kalder Vidensaloner. Det er et format, hvor alle, der er interesserede, kan deltage online og få viden om vores indsatser og metoder i AskovFonden.

Dette kan du læse mere om i afsnittet om Vidensaloner.

I denne årsberetning har vi valgt at lade alle AskovFondens afdelingsdirektører få ordet, da deres erfaringer bedst beskriver, hvordan vi arbejder i praksis.

VISO i vores specialskoler Mir I 2020 blev vores specialskoler, MIR VISO certificeret, og det betyder, at vi nu kan rådgive landets kommuner i sager, hvor der er brug for hjælp til at håndtere udfordringer med børn, unge og specialundervisningsområdet.

VISO er et tilbud til kommuner, regioner og fagpersoner i de sager, hvor der er brug for sparring, supplerende viden, specialrådgivning og udredning i forhold til at give borgeren den rette hjælp. Det er en glæde, at vi kan dele ud af vores specialiserede viden, så det kan komme flere til gavn.

Eller som en bruger i Askovhus sagde: ”Jeg var meget glad for, at der var denne mulighed.

Mine tanker og følelser i forhold til min spiseforstyrrelse er jo fuldstændigt identiske, uanset om det er ved fysisk fremmøde, eller om det er over telefonen. Det, at kunne tale sammen når det blev svært, kunne holde mit fokus på forløbet ved lige.”

MIR arbejder med en målgruppe, som i den grad har brug for nære relationer og en høj grad af tilgængelighed.

Målgruppen har tit skærmet sig fra verden og tør ikke interagere med den eller med os. Derfor vil denne årsberetning også indeholde et indlæg skrevet af direktør for MIR, Lea Køhn om, hvordan vi arbejder med at være tilgængelige for vores udsatte børn/unge trods den umiddelbare modstand, fordi de har haft så mange nederlag i deres tidligere skolegang.

5

ET TILBAGEBLIK PÅ 2020

Vi er altid optagede af at blive klogere, og derfor lavede vi efter nedlukningen en undersøgelse af, hvordan perioden var blevet oplevet af vores brugere, medarbejderne og lederne i AskovFonden.

Sociale investeringer i praksis

Ny direktør i Dialog mod Vold I Dialog mod Vold (DMV) fik vi en ny direktør i år, og det er med stor glæde, at jeg allerede kan sige, at Jesper Rønn Simonsen har taget sagen til sig og er godt i gang med at videreudvikle DMV. 2020 var også året, hvor vi kom godt i gang med et projekt, der hedder ”Sammen uden vold”. Det er et samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital, Mary Fonden og Østifterne. Projektet uddanner jordemødre i at opspore vold under graviditeten med henblik på en tidlig forebyggende indsats.

I årsberetningen vil Jesper udfolde, hvordan vi sikrer vores behandlingsarbejde under de nye vilkår, som pandemien kræver. Hvad har vi lært af de nye arbejdsrutiner, og hvordan kan vi anvende den viden til at forbedre vores tilbud og sikre, at flere voldsramte familier kan få glæde af vores behandlingstilbud.

Askovhus fik en ny rolle i SULT akademiet i 2020 Det er med stolthed og glæde, at jeg kan informere om, at direktør for vores indsats målrettet spiseforstyrrelser, Line Sidenius er blevet formand for et nyetableret akademi kaldet SULT-akademiet. SULT-akademiets formål er at udbyde uddannelsesforløb om spiseforstyrrelser for fagpersoner for at øge faglige kompetencer og videreudvikling på området.

I Askovhus arbejder vi med tilgængelighed døgnets 24 timer, for en spiseforstyrrelse stopper ikke, bare fordi klokken slår 16. Dette kan du læse mere om i denne beretning, hvor Line fortæller, hvorfor og hvordan det er vigtigt at kunne få hjælp i alle døgnets timer, når man kæmper mod en spiseforstyrrelse.

Unge får nyt tilbud fredag aften i vores socialpsykiatriske indsats ASPA Når man er ung og psykisk sårbar, så kan weekender være noget, der bare skal overstås. Derfor besluttede vi på baggrund af en stor efterspørgsel at åbne op for et tilbud om at holde fredagsaftenåbent.

6

Dette vil Kristina Bodenhoff, som er vores leder af AskovFondens socialpsykiatri, berette mere om i denne årsberetning.

Unge fik hjælp på nye måder under nedlukningen med nye metoder i vores unge indsats KBH+ Stine Hamburger, som er direktør for KBH+, sætter i denne årsberetning fokus på tilgængelighed og metoder fra praksis i en tid, hvor den fysiske åbning ikke var mulig grundet Corona.

I KBH+ har vi altid vidst, at relationer betyder meget i arbejdet med unge i udsatte positioner. Og arbejdet med Udviklende Relationer er som at have fået et supersyn, der gør, at vi kan gøre vores arbejde bedre, at vi får et fælles sprog omkring vores arbejde, og hvor vi kan styrke vores indsatser til gavn for de unges udvikling. Og på samme tid er der løbende dokumentation, der sikrer, at den unges perspektiv er med, og at dette tages direkte med i arbejdet med den unge.

I 2020 indgik KBH+ et samarbejde med Oxford Research med det formål at implementere en ny metode i Danmark, vi kalder Udviklende Relationer. ”Udviklende Relationer er tætte forbindelser, hvor igennem unge kan finde ud af, hvem de er og opbygge evnerne til at mestre deres eget liv og lære, hvordan man interagerer og bidrager til den verden, de er en del af” Denne metode vil Stine introducere i et afsnit i denne beretning.

Viden til gavn Hver gang vi udvikler noget nyt i AskovFonden, er vi optagede af at indsamle viden fra praksis, så vi kan blive klogere hver dag. Vi har fokus på feedback loop, som også omtales i denne beretning, og derudover vil udviklingsdirektør, Annika Svensson beskrive, hvordan vi i praksis arbejder med videnopsamling og dokumentation.

Rigtig god fornøjelse Bedste hilsner, Helle Øbo Adm. Direktør, AskovFonden

Foto: Stine Heilmann

7

TILGÆNGELIGHED ER EN AFGØRENDE FAKTOR, NÅR VI SKAL VÆRE NOGET FOR ANDRE MENNESKER

8

En af forudsætningerne for, at vi kan lykkes med det arbejde, er, at vi er TILGÆNGELIGE, når der er behov for en samtale, et råd, eller bare et menneske, der lytter.

De fleste mennesker kender nok det at have hovedet fyldt med tanker eller have oplevet noget, som man bare må dele med en, man kender og har tillid til. Det, at kunne få kontakt med en der vil lytte og rumme det, man er fyldt af, kan være afgørende for senere erkendelser og forandringer, og derfor kalder jeg det, det magiske øjeblik. Det er dette øjeblik, som kan være afgørende for at føle sig mødt og anerkendt og derfor af afgørende betydning, når vi skal hjælpe mennesker med at finde deres egen vej.

I en travl hverdag med mange dagsordener og mødeplanlægning kan det til tider være udfordrende at skabe disse momenter af betydningsfulde øjeblikke, og derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på betydningen af tilgængelighed.

9

TILGÆNGELIGHED

I AskovFonden arbejder vi hver dag for at hjælpe mennesker med at finde ind til deres eget potentiale og ressourcer. Vi tror på, at alle mennesker har muligheden for at få et bedre liv, hvis de får indsigt i de muligheder, de har på trods af de mange forskellige odds, de har imod sig.

Danmark lukkede ned At være tilgængelig kom for alvor på vores dagsorden, da vi som alle andre blev påvirket af nedlukningen af Danmark d.11.marts. En af de beslutninger, jeg tog den aften, var, at vi trods den fysiske nedlukning skulle være tilgængelige for de mennesker, som har brug for at kunne være i kontakt med os. Det gælder alt fra de voldsramte familier, unge på kanten, vores børn fra vores specialskoler som blev fysisk lukket, psykisk sårbare som kommer i vores aktivitets- og væresteder og vores beboere, der hver dag kæmper med deres spiseforstyrrelser. Det betød i praksis, at vi måtte gøre mange ting på nye måder, og som de fleste andres var vores læringskurve i en opadgående stejl kurve i hele perioden. For når vi nu ikke kunne mødes fysisk, hvad var så de rigtige løsninger?

Det viste sig at være en bred vifte af mange løsninger, som vi måtte justere undervejs, da vores feedback fra AskovFondens brugere fortalte os, at vi ikke altid havde de rigtige løsninger fra starten.

En af de indsatser, vi tilbød under nedlukningen, var, at mennesker, der er psykisk sårbare, kunne få leveret et måltid mad. Hensigten var, at de, som plejede at komme hver dag, kunne få mad leveret, så de som minimum fik et ordentligt måltid om dagen. I løbet af den første uge var efterspørgslen ikke særlig stor, og i stedet for at vurdere, at det nok ikke var et behov for det, så spurgte vi brugerne, hvad der var årsagen til, at de ikke ønskede at få maden bragt ud. I en af samtalerne viste det sig, at en ikke havde spist i tre dage, fordi han ikke kunne lide tanken om at være til besvær og få maden bragt ud. Til gengæld ville han gerne komme og hente maden og endnu bedre spise den udenfor sammen med andre, hvis det kunne blive muligt. Derfor ændrede vi konceptet fra uge 2, så man kunne komme i hold og få serveret et måltid mad udenfor med dertil hørende tæpper og varme drikke. Det betød, at vi hver dag havde kontakt med mange mennesker, som ellers ville sidde isoleret hjemme uden kontakt med omverdenen. Det at kunne komme og møde et menneske, selvom det var med afstand, havde stor betydning for at opretholde kontakten.

En anden afgørende faktor for at være tilgængelige under nedlukningen var, at vi oprettede en hotline, som alle kunne ringe til 24/7.

10

Det var en beslutning, der krævede, at alle lederne i AskovFonden tog nogle vagter, så vi sikrede os, at det kunne lade sig gøre i praksis. Derudover inviterede vi alle medarbejderne til at tage vagter, og det var med imponerende engagement, alle vagterne blev taget uden problemer.

Citat fra hotline Jeg tog selv nattevagter i påsken og i weekenderne og fik bekræftet, hvorfor det er så vigtigt at være tilgængelig på alle tider af døgnet.

En af de samtaler, der gjorde stort indtryk på mig, var med en kvinde, der ikke havde talt med nogen mennesker i en uge. Hun følte sig ensom og kæmpede med tanker om selvskade. I løbet af samtalen nåede vi at tale om savnet af en familie, der var stået af for mange år siden, en ekskæreste, der stadig fyldte og hverdagen med angst og Corona. Vigtige emner, som ikke var defineret på forhånd, men som voksede ud af fortrolighed og tid.

Ved afslutningen på samtalen sagde hun, at nu troede hun på, at hun kunne sove for første gang i lang tid uden angst for at vågne op til ingenting, for nu vidste hun, at der var mulighed for at kunne ringe til hotlinen, hvis tankerne blev for uoverskuelige.

Samtalen varede ca. 40 minutter, og det, hun efterfølgende sagde, var det vigtigste, var, at jeg lyttede uden at komme med gode råd eller svar på hendes udfordringer. Hvis jeg nogen sinde er i tvivl om, hvorfor jeg har det arbejde, jeg har, så fik jeg det bekræftet med denne samtale, fordi den viste, hvor betydningsfuldt det kan være at have en samtale med et andet menneske i det rigtige øjeblik.

Vi er ikke vores udfordringer Når der er blevet lavet undersøgelser af, hvad det er, der gør, at nogen bryder den negative sociale arv, så er den afgørende faktor, at man har mødt et menneske, der havde tid og lyst til at lytte og ønskede at forstå, hvem man er.

Et menneske der tror på en og over tid engagerer sig menneske til menneske.

Foto: Katja Faurschou

TILGÆNGELIGHED

“JEG TOG SELV NATTEVAGTER I PÅSKEN OG I WEEKENDERNE OG FIK BEKRÆFTET, HVORFOR DET ER SÅ VIGTIGT AT VÆRE TILGÆNGELIG PÅ ALLE TIDER AF DØGNET.” — Helle Øbo I Adm. Direktør, AskovFonden

11

Med vores hotline oplevede vi at få kontakt med nogen, der ikke i forvejen kendte til AskovFonden, men som var blevet oplyst om, at vores Hotline eksisterede, og det interessante var, at det, der betød mest for dem, der ringede, var, at der ikke var defineret et problem som ramme på forhånd. Man kunne ringe med det, der var vigtigt i det øjeblik, man lavede et opkald.

Indenfor socialt arbejde har vi en tendens til at indramme mennesker ud fra deres problemer. Der er tilbud til dem med spiseforstyrrelser, vold, psykisk sårbarhed etc.

Men hvad nu hvis det at kunne henvende sig ikke var defineret ud fra et problem men ud fra et behov her og nu.

Jeg tror, at det, at vi tager udgangspunkt i problemet, kan være med til at stigmatisere mennesker og i værste fald fastholde dem i deres udfordringer, og derfor var det en vigtig læring at opleve, hvor betydningsfuldt det var at kunne ringe uden at have identificeret problemet på forhånd. I mange af de samtaler, jeg havde om natten, handlede det om behovet for at tale med et andet menneske. Om at føle ensomhed og angst for konsekvenserne af Corona. Og jeg kan med sikkerhed sige, at sårbare mennesker ikke bliver mindre sårbare i en global sundhedskrise.

Jeg mener, at det kunne være et godt socialt initiativ at have en 24/7 Hotline, hvor mennesker kan ringe uden, at det på forhånd er defineret, hvad der er kerneproblemet.

Ovenikøbet er min hypotese, at det kunne forebygge nogen problemer, som i ensomhed kan vokse sig uoverskuelige og kræve en mere indgribende foranstaltning.

Alternative måder at nå vores målgrupper Udover vores Hotline etablerede vi Live-Yoga, fjernundervisning, online fællesspisning og flere andre kreative tiltag for at nå ud til vores målgrupper.

Vi lærte, at det var vigtigt også at have fysiske artefakter, som man kunne hente og bruge til vores forskellige online aktiviteter. Derfor uddelte vi for eksempel hacky sacks, og så kunne man efterfølgende deltage på et online kursus.

Der var mulighed for at hente mad, som man skulle lave sammen hver for sig til vores online fællesmiddage.

Vi etablerede mulighed for gåture, da behovet for at møde et andet menneske fysisk var afgørende for ikke at føle sig ensom og afkoblet fra omverden.

12

Det var muligt at tilmelde sig en række aktiviteter, primært online men også fysiske med afstand. Her kan du se nogle af de aktiviteter, vi havde.

Alle hverdage tilbød vi afhentning, bespisning og udbringning af mad i vores social psykiatriske tilbud ASPA. Vi tilbød computerhjælp, så de, der ikke var IT-kyndige, kunne få sparring og hjælp til at blive koblet til omverdenen digitalt.

Der var mulighed for at få Nada ørekugler sat i, ved enten at møde op personligt eller lære metoden virtuelt.

Alle tilbud blev evalueret undervejs, så vi, med den feedback vi fik fra brugerne, kunne korrigere vores indsatser.

Vores mål om at være tilgængelige var det, der viste vejen for alle vores indsatser. I evalueringen fra brugerne blev det tydeligt, at hvis vi skulle nå alle tilfredsstillende, så var fleksibilitet og forskelligheden i tilbuddene afgørende.

Vi ved, at ensomhed eller det at føle sig alene i verden, kan have store konsekvenser, så hvorfor ikke bygge videre på den logik i udviklingen af fremtidens velfærd.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at en samtale på det rette tidspunkt kan forebygge sociale indsatser på sigt.

Helle Øbo Adm. Direktør, AskovFonden

TILGÆNGELIGHED 13

Foto: Stine Heilmann

14

3

SKARPE TIL OTTO OTTO CHRISTENSEN I Bruger i ASPA

1. Hvorfor kom du til ASPA? Kort fortalt, så sendte kommunen mig til ASPA, fordi jeg var ensom, på krykker og havde smerter. Det er ti år siden nu. Jeg har været klejnsmed i mange år, så blev jeg førtidspensionist, og nu er jeg folkepensionist.

Efter en hofteoperation sad jeg hjemme i min lejlighed og kunne næsten ikke røre mig. Jeg har aldrig kunnet lave mad, så jeg var også ret sulten. På den måde kom jeg til det gule hus, og jeg har været her lige siden.

3. Hvad har ASPA’s tilgængelighed under Corona betydet for dig?

Først og fremmest så har det betydet, at jeg fået noget mad. Ellers var jeg nok død af sult. Jeg brugte den hotline, som AskovFonden havde, både til at bestille mad og til at tale med et andet menneske.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle have gjort uden den.

Det var derigennem, at jeg både fik dagens eneste måltid og ikke følte mig helt alene.

2. Hvordan har ASPA hjulpet dig?

I dag kommer jeg primært i ASPA for ikke at blive syg af ensomhed. Og så også for at få noget mad, for stemningen og for de gode samtaler. Hvis jeg ikke kommer, så ringer de efter mig og tjekker op på, om jeg er okay.

Jeg har altid været meget syg, og jeg husker ikke så godt, hvad lægen siger til mig. Det hjælper de mig med. Så tager de med mig til lægen og hjælper mig med at huske. I ASPA er vi en familie. Vi passer på hinanden.

ASPA er et sted med hjerterum. Her får jeg lov til at være lige, som jeg er. Men jeg får ikke lov til at være ensom, sulten eller at forsvinde. Der er et fællesskab, og der er altid nogen at snakke med både om det nære og om ingenting. Vi kan virkelig snakke om alt, og det nyder jeg.

Man kan altid få en kop te eller kaffe, men desværre ikke whisky (griner). Jeg kan godt lide at snakke men også at lytte. Jeg er også tit klar med en kvik bemærkning.

Foto: Stine Heilmann

15

VIDENSALON Da Folkemødet 2020 blev aflyst, måtte vi finde andre måder at møde mennesker og dele viden på.

Usikkerheden, om hvorvidt man måtte mødes live, var så stor, at den digitale version var det sikre valg. Vi valgte at lancere et nyt format i AskovFonden, som vi kalder Vidensaloner. Her får dem, der kigger med mulighed for at blive klogere på, hvordan vi arbejder både i teori og i praksis.

Vi afholdt i forsommeren seks Vidensaloner.

Nogle henvendte sig til fagfolk, nogle til brugere og pårørende og andre til samarbejdspartnere. Det var fantastisk, at så mange valgte at kigge med både på Zoom og på live streamingerne på Facebook.

Der var desværre ikke plads til alle på webinarerne, men de ligger på vores hjemmeside, så du kan se eller gense dem, når det passer dig.

Der kommer løbende nye Vidensaloner, da dette format er et, vi kommer til at fortsætte med at bruge.

Se vores arrangementer

16

ET NYT FORMAT

Illustration Cadeau Studio

17

VIDENSFORMIDLING MED FOKUS PÅ AUTENTICITET OG ARTEFAKTER I KBH+ I KBH+ AskovFonden tror vi på, at møder mellem mennesker kan skabe forandring, og via vores praksis hver eneste dag ser vi det ske. I en tid, hvor vi ikke kunne mødes med dem, vi ønskede at formidle til, skulle vi gennem en Vidensalon skabe en relationel forbindelse til deltagerne gennem en skærm.

Udviklende relationer De fem elementer

Medindflydelse

Omsorg Udfordringer

Muligheder Støtte

18

For os var det vigtigt, at vi ikke blev blot ’endnu et webinar’, som man dels hurtigt glemte, at man havde tilmeldt sig – og hvor man sad og blundede bag skærmen, fordi det var svært at holde koncentrationen.

En lille ekstra indsats gør en stor forskel Det var vigtigt for os, at alle tilmeldte følte sig sete og velkomne, og at de havde mulighed for at forberede sig, hvis de havde lyst til det. Derfor sendte vi et fysisk brev til alle tilmeldte deltagere – et ’relations-kit’ der indeholdt forskellige elementer sendt i en skrig-gul A4 konvolut.

Adressen var håndskrevet, og på brevet stod modtagerens navn skrevet i hånden. Vi viste hermed, at der står mennesker bag arrangementet, og vi lagde en særlig indsats i at sende brevet til hver enkelt deltager.

I kittet var der

Udover at sende de fysiske breve ud sørgede vi også for at sende en mail til alle tilmeldte om, at der nu var breve på vej. Da brevene burde være modtaget, sendte vi en mail om, at man skulle give lyd, hvis man ikke havde modtaget et. Vi sendte elektroniske relations-kits (dog uden Legomand) til dem, der ikke havde modtaget brev.

Autenticitet og interaktion For at skabe nærvær og invitere de tilmeldte ind i vores ’verden’ valgte vi at streame Vidensalonen fra hjertet i KBH+, vores café. Vi lavede en opstilling med sofaer, og formidlingens form var afslappet som en samtale mellem mennesker. Vi havde håndtegnede plakater med hovedbudskaber og fakta, som paneldeltagerne kunne tale ud fra.

Deltagerne stillede spørgsmål i kommentarsporet på Facebook, og nogle af spørgsmålene blev stillet til panelet.

Derudover lavede direktør for KBH+, Stine Hamburger den øvelse, som også var sendt ud med brevet – og opfordrede her også til en lille pause, hvor man skulle reflektere individuelt. Dette for at sætte deltagerens egen erfaring i spil.

• En Legomand som skulle samles, og vi opfordrede modtageren af brevet til at give den til en, man havde kær, eller som kunne have brug for opmærksomhed (muligheder, støtte).

Med lokation og form havde vi skabt autenticitet og interaktion. Vi gjorde det på KBH+ måden, en tilgang hvor mødet mellem mennesker er i fokus, og hvor vi forventer noget af hinanden og bidrager med det, vi hver især kan.

• En videnskabelig artikel som baggrundsviden omkring metoden, Udviklende Relationer, som gav mulighed for, at man kunne være godt klædt på inden Vidensalonen (støtte, muligheder).

Online og old school skabte respons

• En øvelse - som kunne sætte noget af metoden i spil hos den enkelte deltager og sørge for integration og refleksion (udfordring).

• Et brev, som dels beskrev indholdet i Vidensalonen, og som samtidig opfordrede til, at man kunne tage kontakt, hvis man havde spørgsmål eller noget, man ønskede, blev taget op på Vidensalonen (støtte, medindflydelse).

Vidensalonen opnåede mange flere tilmeldte, end vi havde håbet på, og vi fik god respons på indhold og koncept.

Dem, der måtte melde afbud i sidste øjeblik, skrev mails med begrundelser for afbuddet og håb om en god afvikling. Vi kunne altså mærke, at den måde, vi havde rakt ud og vist deltagerne ekstra opmærksomhed, blev gengældt – selv i et afbud.

Nina Rasmussen

Vidensmedarbejder i KBH+

19

VIDEENSFORMIDLING

I KBH+ har vi udviklet en metode, som vi kalder ”Udviklende Relationer”. Med denne metode har vi fokus på, hvordan man skærper sit syn gennem 5 elementer og dermed øger muligheden for positiv udvikling hos mennesker. Denne viden satte vi i spil både under udviklingen af konceptet omkring den online vidensalon, i planlægningen, invitationerne og tilmeldingen.

Derudover var der også en håndskrevet post it, hvor der stod ”god fornøjelse”.

3

SKARPE TIL SØREN Søren Kaare Andersen I Direktør i Bikubenfonden

1. Hvorfor giver det mening at samarbejde med AskovFonden?

I Bikubenfonden ønsker vi at udvikle og nyskabe på socialområdet med fokus på udsatte unges livsmestring, og det er netop, hvad vi kan sammen med AskovFonden.

Både KBH+ og Askovhus, som vi har et samarbejde med, er eksempler på, hvad det betyder at styrke de unges livsmestring - og hvordan det kan gøres i praksis.

KBH+ arbejder med at styrke unges livsmestring ved at aktivere og inddrage de unge gennem kulturelle projekter, træningstilbud og muligheder for frivilligt engagement.

Mens Askovhus, der er en central partner i vores indsats Natur til et godt Liv Laboratoriet, arbejder med at styrke unges livsmestring med naturen som omdrejningspunkt.

2. Hvad er det særlige, vi kan sammen?

Samtidig kan vi bruge den viden, vi får, til at skabe debat og dialog med de politiske aktører om, hvorvidt det er de rigtige målsætninger, vi har for de unge, og hvad det kræver af faglighed at indfri dem.

3. Hvilket aftryk skal vi sætte på den sociale velfærds fremtid?

Når vi taler om social velfærd, handler det ofte om at skabe veje til varig beskæftigelse og uddannelse. Men det er ikke nok. Vil vi opnå social velfærd, må vi arbejde med ’det hele liv’ – et liv med adgang til fællesskaber og varige relationer, et liv med plads til at handle, få erfaring og blive klogere.

Vi mener, at vi som samfund i højere grad skal anerkende og understøtte de unges progression på vej mod øget livsmestring. Her ser vi et stort potentiale for øget samarbejde på tværs, og AskovFondens resultater og viden spiller en afgørende faktor i debatten.

Vi kan sammen blive klogere på, hvad der rent faktisk sker i relationerne mellem os, og hvordan vi udvikler den relation rent metodisk. Det er en vigtig læring, hvis vi skal finde ud af, hvordan vi styrker unges livsmestring. Derfor er det også vigtigt, at vi spreder den læring til andre aktører på det sociale felt.

Foto: Ulrik Jantzen

20

“I BIKUBENFONDEN ØNSKER VI AT UDVIKLE OG NYSKABE PÅ SOCIALOMRÅDET MED FOKUS PÅ UDSATTE UNGES LIVSMESTRING, OG DET ER NETOP, HVAD VI KAN SAMMEN MED ASKOVFONDEN.” — Søren Kaare Andersen I Direktør i Bikubenfonden

21

FEEDBACK LOOP Feedback loop som en afgørende faktor i vores arbejde.

En forudsætning for at lave godt socialt arbejde er, at vi hver dag er optaget af, hvordan vores indsatser påvirker de mennesker, vi skal hjælpe. Det gør vi i praksis ved hjælp af feedback loop, hvor vi spørger de mennesker, der kommer i AskovFonden, hvordan de oplever den hjælp, de får.

Det er desværre ikke altid, at den gode intention har samme effekt hos målgruppen, som forudset, og derfor er det afgørende, at vi bliver klogere og tør ændre vores praksis på baggrund af den feedback, vi får. Det betyder også, at vi sikrer, at vi ikke i den gode sags tjeneste fortsætter med at tilbyde indsatser, som ikke har reel effekt hos modtageren.

Diskussionen om dokumentation har varet i snart mange år, og jeg kan stadig ikke forstå, at der kan blive stillet spørgsmål ved, hvorvidt vi skal dokumentere, om det, vi laver, har en effekt for dem, vi laver det for. Vi laver ikke dokumentation for andres skyld, men fordi vi tror på, at det at holde andres menneskers liv i hænderne kræver stor ydmyghed og nysgerrighed på, om det, vi gør, har den ønskede effekt. Vi er derfor også altid åbne for tilsyn og samarbejde med forskningsinstitutioner, fordi vi på den måde kan få andres perspektiver og vurderinger af vores arbejde, som er med til at gøre os klogere.

Foto: Katja Faurschou

22

Tal og viden fra afdelingerne I år har vi udgivet rapporten ”Klienterne, volden og effekten af behandlingen” fra Dialog mod vold, og den viser, at 82 procent af dem, der har været i et behandlingsforløb i Dialog Mod Vold, ikke har udøvet vold efter endt behandling. Den viser også, at 71 procent af voldsudøverne har oplevet vold i deres barndom.

I vores spiseforstyrrelsesindsats, Askovhus har vi i 2020 arbejdet med behandling til BED patienter. BED står for (Binge Eating Disorder), som på dansk kaldes tvangsoverspisning. Her midtvejs i et af vores BED projekter kan vi konkludere, at 85% efter endt behandling ikke længere lever op til diagnosekriterierne. BED er en spiseforstyrrelse, der blandt andet er karakteriseret ved, at man mister kontrollen og spiser store mængder mad på kort tid. Behandlingen hjælper disse mennesker til ikke længere at have overspisninger. Det kan vi se på tallene, som viser, at en person, der starter i BED behandling, i gennemsnit havde 17,5 overspisninger om måneden, og ved afslutning i gennemsnit har 0,8 overspisninger om måneden. Viden om disse effektive behandlingsmetoder ønsker vi at udbrede til gavn for de over 50.000 danskere, der lider af BED. I vores indsats med unge på kanten i KBH+ er vi ved at udvikle metoden, Developmental Relationships Framework til en dansk kontekst. Vi kalder den Udviklende Relationer.

Via metoden har vi skærpet vores syn på vores relationsarbejde med de unge, og hvordan vi arbejder intentionelt med relationer. Med vores ’supersyn’ kan vi operationalisere, udvikle og måle på vores indsatser. Med særligt fokus på at måle vores indsats har vi i samarbejde

Dokumentation er ikke noget nyt for os I AskovFonden har vi siden 2001 arbejdet med feedback, og vi har løbende indsamlet baggrundsviden om de mennesker, der benytter sig af vores indsatser.

Rammen for dataindsamlingen er vores dokumentationsmodel, Assessment and Intervention Model (AIM). Gennem AIM indsamler vi baggrundsviden om brugerne i AskovFonden og resultatet af indsatserne digitalt.

Du har mulighed for at gå ind på https://askovfonden.dk/ aim/ her kan du se, om vi måske kan hjælpe din organisation eller virksomhed med organisatorisk og forretningsmæssig udvikling, så I kan dokumentere og kommunikere, hvad I gør, hvorfor jeres indsats virker, hvordan I gør det, og hvilken effekt jeres indsats har hos målgruppen.

Vi opsamler viden i et opstartsskema, som brugeren udfylder ved forløbets start. Vi følger op på brugerens udbytte i et opfølgningsskema efter endt forløb, og foretager yderligere en opfølgning via mail eller telefon efter 6 -12 måneder der, hvor det er muligt.

Andre målgrupperelevante skemaer og psykologiske spørgeskemaer og tests benyttes i opstartsfasen og undervejs. Vi benytter os blandt andet af Feedback Informed Treatment (FIT) for i dialog med brugerne at undersøge, om det, vi gør, er hjælpsomt.

Alle oplysninger fra spørgeskemaer og tests, der registreres, rummer grundlag for analyser, der kan give os ny viden om de brugere, der kommer her hos os.

Vi er fokuseret på løbende at opdatere vores dokumentationsproces for at sikre, at det er meningsfuldt og vedkommende for alle parter; medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere.

23

FEEDBACK LOOP

“Det bekræfter os i, hvor vigtigt det er at forebygge, at volden gentager sig i næste generation ved udover at stoppe volden at få børnene til at forstå, at den vold, de har oplevet, ikke er deres skyld og ansvar. “

med Bikuben Fonden indgået samarbejde med Oxford Research. Vi ser et stort potentiale i at introducere ’Udviklende Relationer’ flere steder, og det er derfor en fornøjelse at kunne invitere andre aktører ind i vores udviklingsrum, samt dele ud af vores viden til glæde for andre, der arbejder med målgruppen.

DE VIGTIGE PARTNERSKABER

Foto: Stine Heilmann

24

Vores fem afdelinger har et godt og naturligt samarbejde med kommuner og regioner gennem partnerskabsaftaler og overenskomster.

Derudover samarbejder vi med interessenter og organisationer, der arbejder med samme målgrupper, fordi vi tror på, at viden skal deles, så vi samlet kan blive bedre til at gøre en væsentlig forskel for de mennesker, som står i udenforskab.

Et eksempel på et berigende samarbejde er vores partnerskab om sociale investeringer. AskovFonden etablerede for tre år siden et partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, Kammeradvokaten, EY og Nordic Development Corporation med henblik på at samle alle kræfter på at nå en fælles vej for sociale investeringer.

Det har blandt andet betydet, at vi på de sidste par års folkemøder har haft nogle kvalificerede debatter om sociale investeringer og fremtidens velfærd med mulighed for at få debatteret vigtige aspekter fra forskellige perspektiver.

Det har også ført til, at vi i år har etableret et samarbejde om en social investeringscase, med henblik på at stoppe vold i familien. Det er et samarbejde med Aarhus Kommune, Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond. Det betyder, at vi i 2021 for første gang i Danmark på det her område kan åbne op for, at man kan investere i at stoppe vold i familien, og at kommunerne kun skal betale for det, der virker.

2020 blev også året, hvor tre af de største danske aktører på spiseforstyrrelsesområdet gik sammen om at hjælpe mennesker med BED, også kaldet tvangsoverspisning.

Partnerskabet mellem Askovhus, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) og BEDklinikken har til formål at oprette et Videncenter for BED. Sammen kæmper vi for at indsamle viden, at forebygge sygdommen og understøtte at den rette behandling bliver givet til de mindst 40.000 danskere, som lider af den hyppigst forekomne spiseforstyrrelse, BED.

Vi er bedre sammen Vi er ganske enkelt nødt til at tænke i nye og utraditionelle veje, metoder og partnerskaber mellem kommuner, fonde, virksomheder og NGO´er, hvis vi skal styrke den sociale indsats i Danmark og opnå målet om, at flere udsatte borgere bliver en ressource frem for en reserve i samfundet. Det betyder, at vi skal turde dele viden og ideer uden at frygte konkurrence, for i sidste instans handler det altid om at udvikle de bedste løsninger til gavn for flest mulige.

Vi tror på, at samarbejde og partnerskaber er vejen frem, og derfor er vi altid åbne for nye muligheder for samarbejde. Hvis du mener, at vi kunne have noget tilfælles, så kontakt vores Udviklingsdirektør Annika Svensson.

Kontakt Annika Svensson

25

PARTNEERSKABER

ASKOVFONDEN SAMARBEJDER MED ALLE, DER ØNSKER AT MEDVIRKE TIL AT SKABE BEDRE VILKÅR FOR UDSATTE MENNESKER I DANMARK.

SAMARBEJDSPARTNERE • 100 Days of Opera • Absalon Professionshøjskolen • AddLemon • Adelgaard Fonden • ADHD foreningen • Aktivitets og Samværstilbuddene i København • Akuttilbuddet i Griffenfeldsgade • Alternativ til Vold (NO/SE/ISL) • Altinget • Ambulant Psykiatri i København • AP Møller Fonden • Artem • BDO • BED Klinikken • Bikubenfonden • Bispebjerg Hospital • BKO • BOFNA • Bolsjefabrikken • Break Forward • Brosten Studio • Buddha Bikes • Byens Hus Gentofte • Børns Vilkår • C:NTACT • Cadeau Studio • Café Exit • Capture This • Catch22 • Clash Cph • Danjournal • Danmarks Fonden • Danner

26

• Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser • De Anbragtes Vilkår • De lokale i Ledøje og Ledøje Kirke • Den Nationale Platform for Gadeidræt • Den Sociale Investeringsfond • Den Sociale Kapitalfond • Det kriminalpræventive råd • DEVOTION • Dfunk • DGI • DGI Storkøbenhavn • DIS • Disturbing Business • DPU • Draw to Learn • DUF • Dysleksi foreningen • Egehjorten • Enabling Leadership • Exitcirklen • EY • Falck • Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital • FIH Partners • Folkemødet • Forvaltningerne • Fundamentet / Mandecentret • Future Navigator • Fødevarebanken • GAME

• Gloria • Golden Days • Grib København • Gulerodskrigeren • HAMA • headspace • Hejmdal • Helle Bro • Hjem til alle alliance • Hjemmevejlederne i København • Huset for Psykisk Sundhed • Huset I Magstræde • Idrætsfællesskabet • Implement Consulting • International Federation of Settlements • Jakob Riis Settlement • Jens Bregengård • Jobbanken • Jobcenter København • Johannehuset • Justine Van Lawick • Kammeradvokaten • Kommunerne • Kraka • Kriminalforsorgen • Københavns Universitet • Københavns VUC • L.O.W. • Landsforeningen Autisme • Lev Uden Vold • Living Value • LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade

• LOKK • Læs for Livet - Egmont fonden • LæseForeningen • Læseforeningen • Madliv København • Maj Invest • Mary Fonden • Meeting of Styles • Merkur Bank • Miklos Szabo • Ministerierne • Mit 1. fritidsjob • Mødrehjælpen • NEDS • Nexu • Noa Redington • Nordic Development Corporation • Nordic SIB Network • Nordvest Fonden • Nørrebro Lokaludvalg • Nørrebro Teater • Odense Universitetshospital • OPUS (Frederiksberg, Hvidovre, Nørrebro, Østerbro) • Ord Over Landet • Oxford Research • Papero i Nansensgade • Plan og Handling • Politikerne • Politikredse • PRAL • Press Too – Forlaget • Printdivision • Privat praktiserende læger

• Privat praktiserende psykiatere, psykologer og diætister • Psykiatrifonden • Rapolitics • Rasmus Alenkær • RAVN Consult • Red Barnet • Red Barnet Ungdom • Region Syddanmark Psykiatri • Regionerne • RG60 • Round House • RUM • Røde Kors • Salathovederne • Samrådet • SAVN • Scene N • Science Pop-Up Lab • Scott Miller • Search Institute • Sein • Sektion for Tværsektoriel Forskning i Region Hovedstaden • Selskabet Kjæden • Sex & Samfund • Sind • Snabslanten • Social Talks • Social+ • Socialstyrelsen • Special Hockey Denmark • Stage Art v. Pernille Garde • Stine Heilman

• SULT Akademiet • Sundhedsstyrelsen • Syddansk Universitet • Teater Ubestemt • Teater Vingeskudt • The Door • The Why Foundation • Tone Tone • Transmogriffen • Trykkertøsen • TUBA • Tuborg Fondet • Tuborgfondet • Ukøn Poesi • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Ungdomsbureauet • University of Settlements • Unna Hvid • Velux Fonden • Venteværelset • Villa Kultur • Villa SULT • VISO • VIVE • Væksthuset • Xpressu

27

SOCIALE INVESTERINGER 2020 blev året, hvor vi efter flere års tilløb nu for alvor er i gang med at udvikle den første prototype på en social investeringscase på socialområdet i Danmark.

I AskovFonden har vi været optaget af sociale investeringer siden 2017, fordi vi ser en mulighed for at få tilført flere penge til socialområdet og flytte fokus fra det reaktive: at hjælpe, når det er gået galt til det proaktive, hvor vi hjælper ved første tegn på, at der er behov for en indsats.

En anden grund, til at vi ser potentiale i sociale investeringer, er, at det kræver, at vi har fokus på effekten frem for aktiviteter, som det ofte er tilfældet i dag.

En af grundforudsætningerne for, at vi kan få nogen til at investere i sociale løsninger, er, at vi kan påvise, at der rent faktisk er en effekt, som det er rentabelt at investere i.

Hvad er en Social Investering?

Sociale investeringsprogrammer er rammen om en ny måde at arbejde med velfærdsudfordringer på.

I et socialt investeringsprogram etableres et partnerskab mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en investor om et konkret fælles mål for social forandring.

28

Myndigheden I dette projekt Aarhus Kommune - betaler kun for den opnåede effekt. Det vil sige, at de kun skal betale for behandling til de klienter, der stopper med at udøve vold.

Leverandøren Her Dialog Mod Vold - får en mere stabil og langsigtet finansiering og får mulighed for at hjælpe flere familier til et liv uden vold.

Investorer Her Aarhus Kommunes Investeringsfond, Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond - tager den reelle økonomiske risiko og lægger pengene up front.

De får kun et mindre afkast, hvis volden er stoppet og kommunen derved får en besparelse på de følgeomkostninger, som ellers ville have været.

Det afgørende er, at dem, der tjener penge på en social investering, i sidste ende vil være kommunen, da den på sigt skal bruge færre udgifter på foranstaltninger som følge af, at de ikke skal bruge penge på indsatser, der ikke har den forventede effekt.

SOCIALE INVESTERINGER

Sociale Investeringer giver os en helt ny mulighed for at være innovative, igangsætte og afprøve flere forebyggende og effektbaserede indsatser. Formålet er altid at hjælpe flest mulige, bedst muligt.

Viden o g

1

Forandringskraft Er det muligt at skabe en positiv forskel for en klar defineret målgruppe?

2

Viden og data Er det muligt at måle og dokumentere positive forandringer i målgruppen?

3

Økonomisk motor Er realisering af udviklingsmålet forbundet med klare budgetmæssige konsekvenser?

4

Betalingsvilje Er en offentlig myndighed villig til at betale for de positive forandringer der skabes?

Øko

a

otor isk m nom

dat

Nedenstående model viser, hvad det er for forudsætninger, der skal til for at etablere en social investering.

Betalingsvilje

Fo ra n d

r i n g s k raf

t

29

”DET KAN GODT VÆRE, AT DET I EN IDEEL VERDEN VAR EN DEL AF VORES KERNEVELFÆRD AT BETALE FOR, AT ALLE KAN FÅ HJÆLP TIL AT BRYDE VOLDEN. MEN I ERKENDELSE AF, AT VI IKKE HAR RÅD TIL AT LØSE ALLE SOCIALE PROBLEMER, MENER JEG IKKE, VI HAR RÅD TIL AT AFVISE POTENTIELLE NYE MÅDER AT FINANSIERE FREMTIDENS VELFÆRD PÅ.”

— Helle Øbo I Adm. Direktør, AskovFonden

30

SOCIALE INVESTERINGER

Foto: Katja Faurschou

31

At stoppe volden, der hvor den starter I samarbejde med Aarhus Kommune udvikler vi en social investeringsmodel, hvor målgruppen er familier, der lever med vold i nære relationer. På trods af, at der i mange år har været fokus på problemet, er der stadig i gennemsnit 1,5 års venteliste på at komme i behandling i Dialog mod Vold.

Formålet med at udvikle denne sociale investeringscase er at udvide behandlingskapaciteten, så det bliver muligt at få den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Dialog Mod Volds behandling tager altid udgangspunkt i den, der udøver volden. Det er afgørende, at vi stopper volden der, hvor den starter, nemlig hos udøveren, så vi sikrer, at der ikke kommer nye ofre for volden. Samtidig skal vi have fokus på de voldsudsatte og tilbyde hjælp til både partner og børn.

Det er Den Sociale Investeringsfond, der har initieret at udvikle en prototype i samarbejde med Aarhus Kommune, Den Sociale Kapitalfond og AskovFonden.

Forventningen er, at der ultimo årets udgang er udarbejdet en skabelon, der gør, at vi kan lancere den første sociale investeringscase i januar 2021.

Vi skal turde sige ja til Sociale Investeringer I AskovFonden møder vi ofte argumenter som, at dette burde være finansieret af vores velfærdssamfund, men virkeligheden er, at det handler om at prioritere, og vores erfaring er, at de fleste kommuner godt kan se fornuften i at tilbyde behandling til udøveren, men hvis det er et spørgsmål om at hjælpe de voldsramte partnere og børn eller udøveren i den akutte situation, så er det oftest ofrene, der bliver prioriteret højest, selvom det ikke bryder voldsspiralen. ”Det kan godt være, at det i en ideel verden var en del af vores kernevelfærd at betale for, at alle kan få hjælp til at bryde volden. Men i erkendelse af, at vi ikke har råd til at løse alle sociale problemer, mener jeg ikke, vi har råd til at afvise potentielle nye måder at finansiere fremtidens velfærd på.” – Helle Øbo

32

Ved at få afprøvet et socialt investeringsmarked på det her område får vi ikke kun hjulpet flere familier men bliver også klogere på, hvad der virker, og hvordan vi i fremtiden kan flytte fokus fra det reaktive, hvor vi handler, når det for alvor er gået helt galt, til det proaktive hvor vi får stoppet volden så hurtigt som muligt. Hvilket betyder, at færre skal vokse op i voldens skygge.

Med udviklingen af denne sociale investeringscase får vi mulighed for at erfare, hvilken forskel det kan gøre i praksis. Og det er vores håb, at det kan skabe mulighed for, at vi i fremtiden kan arbejde med sociale investeringsmodeller på områder, som i høj grad også har brug for et løft og et mere forebyggende perspektiv.

I AskovFonden arbejder vi for eksempel med børn, der kæmper med skoleværing på vores specialskoler. Vores erfaring er, at hvis vi skal hjælpe denne gruppe børn bedre, så skulle vi have været til stede i familien på et tidligere tidspunkt. Når et barn først er stoppet med at gå i skole, så kræver det oftest en lang intens indsats for at komme tilbage, med store konsekvenser for hele familien.

Derfor har vi udviklet en forebyggende helhedsorienteret indsats, som vi i det kommende år håber at kunne afprøve med henblik på at kunne udvikle en social investeringscase, som gør det muligt at påvise en større effekt og mere økonomisk bæredygtig læsning.

Vi forventer at komme i gang med afprøvningen af den sociale investering i Aarhus i april 2021 og glæder os til at dele vores erfaringer med omverdenen, når vi er blevet klogere på, hvordan det virker i praksis.

3

SKARPE TIL PETER Peter Pedersen I CFO Aarhus Kommune

1. Hvorfor giver det mening at samarbejde med AskovFonden?

Hvilket aftryk skal vi sætte på den sociale velfærds fremtid?

Det er tydeligt for mig, at Askov Fonden med Dialog mod Vold tilbyder et velafprøvet koncept, som skaber resultater hele vejen rundt – i forhold til de meget komplekse og omsiggribende udfordringer med partnervold og konsekvenserne heraf.

Det samarbejde, vi har, er med til at kaste lys på den meget vigtige pointe, at en helhedsorienteret tilgang til sociale udfordringer er afgørende. Og det er samtidig med til at udvikle metoder til, hvordan vi kan handle helhedsorienteret og på tværs af kasser.

Hvad er det særlige vi kan sammen?

Det stærke er, at vi sikrer en tæt sammenhæng mellem Askovfondens velafprøvede og helhedsorienterede koncept og så vores egen indsats i kommunen.

Det lyder banalt, men det er ekstremt svært i praksis, selvom der er gode viljer på alle sider. Økonomi er jo altid en faktor, men vores samarbejde viser, at en styrket og veltilrettelagt indsats kan betale sig – også økonomisk.

Men vi skal finde modeller, der gør det muligt, selvom budgetansvaret er fordelt på forskellige kasser, og så skal vi lære af dem.

Ved at insistere på at tænke helheder – både på tværs i vores store kommune og i forhold til Stat og Region bliver det meget tydeligt, at det både i forhold til de voldsramte familier, men også fra en økonomisk vinkel er fordelagtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats.

Foto: Per Ryolf

33

HVAD BRUGER VI PENGENE TIL OG HVOR KOMMER DE FRA?

Foto: Stine Heilmann

34

Hvad vil det sige at være non for profit?

AskovFonden er en non profit organisation, som udvikler og driver indsatser for mennesker, der er udsatte og sårbare.

Der betyder i praksis, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver, og ikke må tage udbytte af et eventuelt overskud.

Alle midler skal så vidt muligt bruges, evt. overskud skal geninvesteres i Fonden, og kun 7 procent går til administration.

I 2020 KOM PENGENE FRA:

BRUGT TIL

KOM FRA

16 %

Voldsramte familier

22 %

Ministerier og styrelser

27 %

Børn og unge

58 %

Kommuner

19 %

Spiseforstyrrelser

5%

Direktoratet for kriminalforsorgen

10 %

Beskæftigelsestiltag

6%

Private Fonde

10 %

Væresteder og lignende

9%

Øvrige indtægter

7%

Administration

11 %

Enkeltstående projektet

ØKONOMI

I 2020 GIK PENGENE TIL:

35

VI HAR ET ANSVAR FOR AT SIGE DET HØJT, HVIS NOGET ER GALT Udover at være en non for profit fond, der hver dag arbejder for at tilbyde kvalificerede indsatser til mennesker, der kan være sårbare eller udsatte, så har vi også en forpligtelse til at give målgrupperne en stemme ude i verden.

Det er nemlig ikke nemt at være positioneret som udsat og samtidig have overskud til at råbe højt, hvis vilkårene for hjælp eller selve hjælpen ikke er god nok. Det betyder, at vi hver dag skal være nysgerrige og lytte til de stemmer, som repræsenterer et levet liv på kanten.

I AskovFonden har vi nogle grundlæggende betragtninger på, hvordan vi forholder os til det, vi gør, hvordan vi gør det, og hvorfor vi gør det. Det er en måde at betragte verden, og det kalder vi vores grundlæggende antagelser.

Vi har som organisation et erklæret mål om, at vi skal have en stemme ude i verden, der informerer, debatterer og diskuterer med vores omgivelser om de udfordringer, vi erfarer. Vi vil altid gerne lytte, både til dem vi er enige med, og dem vi er uenige med, men som der står i vores grundlæggende antagelser, så lytter vi gerne, men helst til det der kan dokumenteres.

I praksis gør vi det ved at skrive blogs, indlæg og kronikker, ved at afholde Vidensaloner, debattere og engagere os i relevante netværk.

Hvis du mener, at vi kan blive klogere af at lytte til dig, er du altid velkommen til at kontakte os.

36

Foto: Stine Heilmann

AUTONOMI

Grundlæggende antagelser • Vi tror på samfundet og det private initiativ.

Vi ved, at når vi støtter den svageste, styrker vi den stærkeste.

• Alle tæller, og vi har ikke råd at tabe nogen.

• Vi tror på vores intuition, men vi måler altid på vores resultater.

• Vi lytter gerne, men mest til det der kan dokumenteres.

• Vi skaber nye sociale løsninger, så der er brug for færre.

• Vi arbejder pragmatisk for at nå de højeste idealer.

• Vi er 200 medarbejdere, der altid fokuserer på den enkelte.

• Vi er 5 forskellige afdelinger med et fælles mål.

37

Som civilsamfundsorganisation og som NGO har vi en forpligtelse til at formidle det, vi erfarer fra hverdagen.

Det gælder både, når vi kan se, at vores venteliste i Dialog Mod Vold stiger, så mennesker, der lever med vold i familien, ikke kan få den rette hjælp på det rettet tidspunkt, eller når mennesker med spiseforstyrrelser først bliver grebet efter alt for mange års indlæggelser ud og ind af psykiatriske afdelinger.

Det betyder også, at vi skal turde være uenige med dem, der i sidste ende finansierer, og aldrig må være afhængige af om vi siger det rigtige, eller det som nogen gerne vil høre.

Vi tilstræber altid at have den store vision for øje, som er, at vi er sat i verden for at udvikle og drive sociale indsatser for de allermest udsatte i vores samfund. Det betyder, at vi skal turde sige det højt, når vi oplever, at vilkårene bliver forringet for mennesker, der har brug for hjælp eller erfarer, at der kommer flere unge hjemløse i vores tilbud trods et større fokus på emnet de seneste år.

For os er det handling, der tæller, og vi vil altid kæmpe for et samfund, der også inkluderer og hjælper de mennesker, der falder igennem vores velfærdssamfund.

VI HAR GIVET ORDET TIL DE MENNESKER, DER BRUGER VORES INDSATSER.

38

3

SKARPE TIL MARIANNE Marianne Jelved I MF og bestyrelsesmedlem i AskovFonden

1. Hvorfor sidder du i bestyrelsen for AskovFonden?

Jeg har arbejdet som socialordfører on and off i 30 år.

Det, jeg kan se, er, at mange af de sociale problematikker, vi sloges med i 80’erne, slås vi stadig med i dag. Så for et par år siden faldt mine øjne på AskovFonden. Her var en organisation, som arbejder relationelt, og hvor der sker noget. Deres arbejde skaber en fremadrettet og positiv forandring for udsatte.

Jeg havde faktisk besluttet mig for at trappe lidt ned, men da Helle Øbo spurgte, om jeg ville træde ind i bestyrelsen, sagde jeg ja med det samme. Det nytter noget, det arbejde AskovFonden laver. Det gør en forskel, og det skyldes både deres ledelse, deres viden og deres indstilling.

2. Hvad er det særlige ved AskovFonden?

Noget af det, som, jeg synes, kendetegner AskovFonden, er deres autonomi. Med det mener jeg, at AskovFonden er sin egen. De har det drive, der skal til for at lykkedes med at gøre en reel forskel for udsatte og samtidig få det finansieret. De er ikke afhængige af regeringer. Deres selvstændighed gør, at de ikke giver op, men fortsætter med at udvikle nye løsninger og finde nye måder at gøre det på. Derudover dokumenterer de deres arbejde, så vi kan blive klogere på, hvad der virker, og byder ind med, hvordan vi kan gøre det bedre.

De er også stædige. AskovFonden gør det, som, de synes, er det rigtige og bliver ved med at gå af den vej, fordi de insisterer på at hjælpe de udsatte, der har brug for det.

Man kan simpelthen regne med AskovFonden.

3. Hvad vil du byde ind med i bestyrelsen?

Jeg vil gerne tæt på problemstillingerne. Særligt har jeg fokus på børn og unge, som har svært ved at finde deres plads i samfundet.

I 22 år var jeg folkeskolelærer. Jeg havde mange børn, som andre havde opgivet, men jeg havde stor succes med dem. Det, jeg gjorde anderledes, var, at jeg skabte en relation til det enkelte barn og var nysgerrig på dem og deres virkelighed. Et barn skal kunne se sig selv i lærerens øjne. Så ved de, at de betyder noget for læreren, og så bliver de trygge og klar til at lære.

Sammen med AskovFondens ledelse vil jeg blandt andet arbejde på at skabe rammerne, så børn og unge, som dem jeg havde, kan få en chance, som de ellers aldrig vil få.

Foto: Steen Brostrøm

39

SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE Er overskriften på vores 2020-2022 strategi, fordi vi tror på, at det kan betale sig at investere i mennesker med gode sociale indsatser, der samtidig understøtter samfundets økonomiske bundlinje.

Vi har valgt at arbejde med tre mål, som, vi mener, er afgørende for, at vi kan udvikle og skalere fremtidens sociale velfærdsløsninger.

1. Skalering og videreudvikling af AskovFondens indsatser 2. Sociale Investeringer

Dette forudsætter, at vi har indsigt og forståelse for de økonomiske incitamenter og effekter af sociale indsatser.

Vores afgørende forandringsnøgle er relationen, da vi ved, at positiv forandring begynder med det at blive troet på og mødt med forventninger, der tager afsæt i der, hvor den enkelte befinder sig.

AskovFonden anvender den viden, vi akkumulerer fra praksis, til at udvikle bedre og nye forebyggende indsatser.

Vi vil udvikle økonomiske analyser af vores indsatser, så vi får transparens og indsigt i de kortsigtede og langsigtede økonomiske effekter.

Vi vil arbejde for, at vores viden bliver delt viden, som kan bidrage til at løfte socialområdet generelt. Vi vil indgå i relevante partnerskaber med henblik på et fælles ansvar for at løfte den sociale bundgrænse i Danmark.

3. Vidensdeling og partnerskaber Vi har her særligt fokus på, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvad der kommer ud af det, samt hvordan vi inkorporerer FN’s verdensmål.

Social ansvarlighed med økonomisk bundlinje handler om, at det kan betale sig at investere i, at mennesker får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. At have større fokus på forebyggelse og rettidige indsatser, som bringer mennesker tilbage i samfundets fællesskab. I et samarbejde med AskovFonden går mennesker fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet.

40

HVORFOR AskovFonden giver mennesker i udsathed styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv og det samfund, de er en del af.

Foto: Stine Heilmann

HVORDAN

HVAD

Vi arbejder med relationen som det primære udgangspunkt. Vi måler på alt, hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør det og med hvilken effekt. Alle vores sociale initiativer skal være bæredygtige for den enkelte og for samfundets økonomiske bundlinje.

Vi udvikler og leverer proaktive sociale løsninger i samarbejde med det offentlige, det private og civilsamfundet.

41

ASKOVFON AFD 42

NDENS DELINGER Foto: Stine Heilmann

43

TILGÆNGELIGHED PÅ NYE MÅDER

Foto: Stine Heilmann

44

Vi lykkes, fordi vi arbejder benhårdt på at skabe en betydningsfuld relation. Vi fastholder stædigt, at vi oprigtigt ønsker at være i barnets liv. Uanset hvor mange gange vi møder en lukket dør, bliver vi ved med at komme og vise, at selv på de dårligste dage, tror vi på dem. Tilgængelighed er derfor altafgørende i vores arbejde. Det er den altoverskyggende præmis for succes, da barnet skal mærke, vi er der og opleve, at vi griber de muligheder, der opstår, når de er parate til at blotte sig eller bevæge sig i en ny retning.

Når vi lykkes, ser vi børn, der udfolder sig, danner nye venskaber og som tør indgå og bidrage til et meningsfuldt fællesskab på MIR. Vi ser dem turde være tilgængelige for andre og blive vigtige for andre. De genoptager skolegang hos os og vender tilbage på en livsbane, der rummer håb og drømme for fremtiden, og på mange måder minder deres liv nu igen om et ganske almindeligt børneliv.

45

MIR SKOLERNE

Alle har ret til et værdigt liv, hvor de oplever at være betydningsfulde for andre. Det handler om at føle sig set, forstået og anerkendt. Vores arbejde på MIR handler udelukkende om at hjælpe børn tilbage til en meningsfuld tilværelse. De børn, vi møder, har gennem flere år skærmet sig mod verden. Langt de fleste er stoppet med at gå i skole flere år tilbage. De har ingen sociale relationer og ingen tilknytning til meningsfulde fællesskaber. De har udviklet en angst for livet og har en grundlæggende følelse af, at livet er farligt, at de er forkerte, og at der ikke findes en plads i samfundet til dem. At opleve så mange svigt og nederlag i så tidlig en alder er katastrofalt, og det kræver en massiv indsats at komme bag om det værn, de har opbygget. Disse børn og unge lever bag et skjold, der kan virke uigennemtrængeligt. I vores arbejde er relationen, nærværet og tilknytningen altafgørende. Vi bruger måneder på at få hul på skjoldet og trække disse børn/unge tilbage til en begyndende tro på, at deres livsbane kan blive anderledes. De mindste usikkerheder eller situationer, der minder om det tidligere liv, reaktiverer angsten og behovet for social isolation, og så er det forfra igen.

Vi tjekkede ind hver dag med forældrene 2020 blev et meget anderledes år, end vi havde forestillet os. Det gælder for hele vores samfund. På MIR har vi måttet gentænke vores indsats. Da Danmark lukkede ned i marts, havde vi ikke forestillet os den impact, det ville få på vores behandlingsindsats. For hvad gør man, når de børn, der er tilknyttet MIR, pludselig bliver bekræftet i, at livet er farligt? At det faktisk er dem, der har gjort det rigtige hele tiden ved at skærme sig, tage afstand og isolere sig. Hvad gør man, når retorikken, der bliver brugt, taler direkte til angsten i kroppen, som derefter overtager og dominerer hele selvfortællingen? Ængsteligheden for at måneders behandlingsarbejde ville forsvinde gjorde, at vi skulle redefinere vores måde at gøre tingene på. Vi havde ikke længere adgang til at være tilgængelige fysisk, og det, vi ved, der virker, kunne vi ikke længere gøre.

Forældrene er vores tætteste samarbejds- og sparringspartnere i hverdagen. Derfor var det oplagt for at os at bruge dem på nye måder for at bevare nærværet og tilgængeligheden.

Vi besluttede os for at ringe alle forældre op dagligt under nedlukningen. Vi fremstillede det ikke som et frivilligt tilbud, man kunne bruge, men ringede bare og tjekkede ind.

Vi ved, hvor svært det kan være at bede om hjælp, og vi ved, at mange af de familier, vi arbejder med, er sårbare ovenpå det lange forløb med mistrivsel. Derfor vidste vi også, at familierne ville blive meget påvirkede ved at opleve deres børn vende tilbage til isolation og vægring fra omverdenen. Vi formidlede til forældrene, at det for os handlede om at være tilgængelige for dem. Særligt nu hvor de i høj grad skulle være dem, der igen skulle opretholde en hverdag, fastholde den positive udvikling og være brobygger for deres barn.

Det fungerede over al forventning, og vi har fået så meget ud af det. Vi har altid arbejdet tæt med hele familien, men den viden, vi har fået ved at være tilgængelige på nye måder under Coronanedlukningen, er uvurderlig.

Det tillidsbånd, der blev skabt mellem de ansatte og forældrene, åbnede op for samtaler, hvor forældrene på nye måder fortalte deres historier. Vi blev inviteret meget tættere ind i familierne, og vi fik en meget større forståelse for hele familiens sårbarhed.

46

Omvendt fik vi lov til at klæde forældrene på til at stå på nye måder i samværet med deres barn. Alle de normale barrierer forsvandt, og hele samarbejdet og samtalerne blev hudløst ærlige. Samtaler blev kontinuerlige på en helt ny måde, og vi oplevede at følge en udvikling i familien på tætteste hold. Vores tilgængelighed og nærvær gjorde, at vi fik lov at sparre og rådgive forældrene uden den formelle ramme, og vigtigst af alt oplevede vi, at forældrene fastholdt deres børn i troen på, at der stadig er lys for enden af tunnelen.

MIR SKOLERNE I Ko

rt fortalt

• MIR er et højt specialiseret dagbehandlingstilbud med intern skole.

• Vi har 2 enheder, Naturskolen og Hjortholmsvej, hvor vi dagligt hjælper ca. 50 børn.

• Vi er VISO certificerede med speciale i normaltbegavede børn med ASF, AD(H) D, socio-emotionelle vanskelige og med massive kombinationsproblematikker, bl.a. skolevægring, OCD og selvskadende adfærd.

• Vi skræddersyr indsatsen til det enkelte barn med afsæt i deres håb og drømme.

Ligeledes tilbyder vi en målrettet behandlingsindsats til hele familien.

• Vi er udeskole-certificeret via DGI, og arbejder med at flytte læring ud af det traditionelle klasserum, da det er virksomt for børn med dårlige skoleerfaringer.

Lea Køhm

Direktør på MIR

MIR SKOLERNE

Foto: Stine Heilmann

47

3

SKARPE TIL MIKKEL Mikkel Nørrelund I Medarbejder på MIR

1. Hvad er en god dag i MIR? Jeg vil sige, at de bedste dage er dem, hvor personalet kommer storsmilende forbi kontoret, fordi de simpelthen bare er nødt til at fortælle om en succesoplevelse, de netop har haft. Et barn der overkom en svær forhindring, eller en afgangsprøve der blev præcis, som den skulle.

De dage er der heldigvis mange af.

Personalet løber til tider ret stærkt her på skolerne, og fokus er rettet mod at skabe de bedste rammer for vores børn og unge – både dem der har fart på, og dem der har behov for ro omkring sig. Vi skal både rumme den fagligt funderede undervisning, de gode samtaler og den vigtige omsorg.

2. Hvorfor er det vigtigt at have et sted som MIR? Det er desværre sådan, at alt for mange børn og unge ikke trives i den danske folkeskole, og statistikkerne over udfordringer som skolevægring taler deres tydelige sprog.

Her på MIR tilbyder vi en helt særlig skoleramme, som er med til at sikre, at alle føler sig hørt, forstået og anerkendt.

Vores faste strukturer, rammer og et meget erfarent personale udgør tilsammen en base, hvor vores elever får lov til at udvikle sig i lige præcis det tempo, som de selv kan følge med i. Det er helt essentielt at have sådanne steder, for alle børn har ret til en sund og tryg skolegang.

48

3. Hvad lykkedes vi særligt godt med på MIR? På MIR rummer vi stort set alle børn. Vi oplever i høj grad, at vi lykkedes med at være eksperter, der sikrer en tryg og positiv skolegang, hvor vores børn igen får lysten til at komme i skole, danne relationer og til at tilegne sig ny viden.

Jeg tror, det skyldes, at vi er fleksible, nytænkende, arbejdsomme, anerkendende - og ikke mindst at vi tror på opgaven. Vi ved, at det kan lykkedes, selvom de historier, vi ofte hører om vores elever, er, at intet er lykkedes. Og når de som unge mennesker forlader MIR med et afgangsbevis i hånden og en håndfuld gode bekendtskaber i bagagen, så bliver jeg simpelthen så stolt.

“Det er desværre sådan, danske folkeskole, og st taler deres tydelige spro

Foto: Stine Heilmann

MIR SKOLERNE

, at alt for mange børn og unge ikke trives i den tatistikkerne over udfordringer som skolevægring og.“ 49

NÆRVÆRENDE BEHANDLING PÅ AFSTAND 2020 har været et usædvanligt år for de fleste af os.

Covid-19 førte til store ændringer i samfundet.

Nedlukninger, hjemsendelser, usikkerhed om job og helbred. For familier, der lever med vold i hjemmet, har det haft helt særlig betydning.

For hvis hjemmet er stedet, hvor volden er, hvad sker der så, når voldsramte par skal tilbringe det meste af deres tid netop i hjemmet? Hvis stress og dårlig økonomi kan medvirke til at øge volden i familierne, hvad betyder det så, når helbred og økonomi trues af en pandemi? Og når det at bevidne vold er traumatiserende for børn, hvad sker der så, når skoler og daginstitutioner lukker og sender alle børnene hjem - også til de voldsramte familier?

Derfor stod Dialog mod Vold med en kæmpe opgave, da samfundet i marts måned lukkede ned. Hvordan kunne vi være tilgængelige for de voldsramte familier, når fysiske møder ikke længere kunne finde sted? Vi måtte finde løsninger, så vi fortsat kunne hjælpe. Og løsningerne blev digitale.

Nye krav og ny læring Det stillede store krav til psykologerne og teknikken, men det lykkedes. Noget kunne lade sig gøre, noget kunne ikke længere. Hundredvis af samtaler blev på kort tid konverteret fra fysiske til digitale og telefoniske.

Gruppeforløb måtte omlægges til individuelle forløb.

Som tiden gik, blev det muligt gradvis at genintroducere de fysiske møder og kombinere de forskellige mødeformer.

Fælles for indsatserne var, at vi gennem hele forløbet ville være tilgængelige for vores klienter.

50

Foto: Stine Heilmann

Forsøgene med nye mødeformer blev også en anledning til at gentænke, hvordan vi bedst kan hjælpe vores klienter.

Vi er fortsat i gang med at evaluere indsatserne, og vi vil gerne fremover eksperimentere med nye forløb, hvor vi kan se, at det kan give mening.

For noget kan også gå tabt i det digitale og telefoniske møde. Kropssprog, ritualerne ved ankomst og afsked, dele af samtalen. For nogle måtte samtalerne endda gennemføres med partneren i nærheden. Det er som om, samtalerne derfor hurtigere springer til praktiske anvisninger og bliver mindre udforskende. Det kan koste noget i terapeutisk forstand, men det er også nyttigt til de møder, der rent faktisk handler om praktiske anvisninger, og når kontinuiteten i forløbene skal sikres.

DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold er et kompetence- og behandlingscenter, der er specialiseret i vold i nære relationer.

En af vores klienter beskrev det sådan:

”Det er nok altid bedst at have fysiske samtaler, men i vores tilfælde og med corona-situationen har det været det bedste tilbud at have videosamtaler, fordi det blev et stabilt forløb for os”.

Deres tilfælde var her en lille baby i hjemmet, hvor videosamtalerne gjorde det nemmere at ses.

Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til udøvere af vold i nære relationer, deres partner og børn. I projektet, Voldsom Kærlighed tilbyder vi rådgivning og behandling til unge, der er udsat for kærestevold eller lever i usunde forhold.

I projektet, Sammen uden Vold udvikler og afprøver vi i samarbejde med MaryFonden indsatser til gravide udsat for vold.

Dialog mod Vold har afdelinger i København, Aarhus og Odense. Behandlingen foregår også i fængsler og afdelinger af Kriminalforsorgen. I 2020 har 376 voksne, 20 børn og 74 unge mellem 18 og 24 år været i behandling.

DIALOG MOD VOLD I Kort fo

rtalt

51

Og det er endnu en læring af nedlukningen: Måske kan vi med de digitale møder give et bedre forløb samt reducere frafald og udeblivelser. Det gælder især, hvis klienterne i perioder har svært ved at få hverdag og pasning til at hænge sammen med et intensivt forløb i Dialog mod Vold.

De ofte mere rådgivende samtaler og ønsket om kontinuitet i forløbene opsummeres af en af vores psykologer: ”Jeg oplevede, at det fungerede godt per telefon, og jeg fik en god respons fra flere af de klienter, der netop havde taget hul på noget sårbart ved at starte et forløb op i Dialog mod Vold, og som nu stod i en ekstraordinær situation på hjemmefronten pga. nedlukningen. Det er min klare oplevelse, at vores faste samtaler har haft en positiv effekt i forhold til at stoppe vold og aggression i hjemmet”.

Dermed har vi i Dialog mod Vold med succes formået at udføre vores mission og fastholde tilgængeligheden for klienterne gennem en svær tid for alle.

I fremtiden vil læringen fra nedlukningen og de forskellige mødeformer kunne supplere hinanden. Både så Dialog mod Vold kan være tilgængelig på nye måder, og når det giver bedre mening i behandlingen.

Ny bevilling og ny direktør Midt i det svære arbejde med omstillingen af forløbene var det en stor glæde, at Dialog mod Vold modtog en ekstra bevilling på 4.8 mio. kr. Bevillingen blev givet af Folketinget, så vi kunne øge kapaciteten i vores behandlingstilbud og hjælpe flere voldsudsatte familier gennem krisen. Derfor kan vi nu fokusere på driften og videreudviklingen af arbejdet, så vi kan være mere tilgængelige for flere klienter i den kommende tid.

Dialog mod Vold sender hermed endnu en stor tak for støtten til Folketingets partier.

2020 blev også året, hvor Susanne Nour Magnusson fratrådte som direktør for Dialog mod Vold. Susanne har i mange år arbejdet hårdt for at få Dialog mod Vold og behandling af udøvere af vold på dagsordenen. En kæmpe tak skal herfra lyde til Susanne for hendes store indsats.

Ny direktør for Dialog mod Vold er mig, Jesper Rønn-Simonsen. Jeg tiltrådte 1. september og kommer fra en stilling som udviklingschef i Kirkens Korshær.

Dermed står Dialog mod Vold klar og tilgængelig til det fortsatte arbejde med at stoppe volden i hjemmene – med eller uden yderligere nedlukninger.

Jesper Rønn-Simonsenm Direktør, Dialog mod Vold

Foto: Stine Heilmann

52

DIALOG MOD VOLD

3

SKARPE TIL ANJA Anja Scheel Kaltoftd I Psykolog i Dialog mod Vold

1. Hvad er en god dag for dig i Dialog mod Vold?

Personligt har jeg en rigtig god dag, når jeg bliver optaget af at analysere, skabe mening og sammenhænge i de komplekse og samtidig meget enkle problemstillinger, vi konfronteres med hver dag. Det betyder noget for mig, når jeg kan se, at jeg er god til det, jeg gør, og at det gør en forskel for andre.

På en god dag forlader alle mine klienter Dialog mod Vold med en følelse af håb for fremtiden og en tro på, at de kan gøre noget andet, end de plejer i forhold til deres voldelige reaktioner.

Det er vigtigt for mig at skabe relationel tryghed i terapi-rummet, så klienterne lader mig lære dem at kende med de sårbarheder og udfordringer, de har. Så kan jeg mærke, at jeg nyder mit arbejde.

Familien er det bedste sted, når den fungerer og kan facilitere tryghed, og det værste sted, når den er dysfunktionel og faciliterer utryghed og frygt.

3. Hvad lykkedes vi særligt godt med i Dialog mod Vold?

Jeg oplever at vi lykkes særligt godt med at skabe rammer og rum, hvor man nysgerrigt og ikke-dømmende kan blive klogere på årsagerne til den voldelige adfærd.

Når vi får forståelse for mennesket bag og formidler en almenmenneskelig forklaring på adfærden, åbnes der op for håb om at kunne gøre noget andet. Vi er særligt gode til sammen med udøver at se bag adfærden og prøve at forstå. Også hos dem der ofte opgives af andre. Dem med personlighedsforstyrrelser, selvmedicinerende misbrug, socioøkonomiske udfordringer, traumer, voldsdomme mm.

2. Hvorfor er det vigtigt at have et sted som Dialog mod Vold?

Fordi udøvere og deres nære har brug for hjælp til at stoppe vold og utryghed. Vold i familien eller parforholdet er så gennemgribende ødelæggende for alle involverede, både den der udøver volden, den udsatte og eventuelle børn.

53

ASPA ÅBNER NÅR ANDET LUKKER NED – UNG I ASPA FREDAG AskovFondens Socialpsykiatri er sat i verden for at tilbyde sociale indsatser til mennesker med psykiske sårbarheder for at øge den enkeltes livskvalitet og muligheden for at komme sig helt eller delvist.

Vi tilbyder en række forskellige aktiviteter, socialt samvær og muligheder for både uddannelsesstøtte og beskæftigelse.

Omkring 300 forskellige mennesker gør hver måned brug af ASPAs tilbud alt efter behov. Heriblandt har vi kontakt til omkring 50 unge mennesker. Det er unge, som får individuel støtte og som indgår i gruppetilbud og socialt samvær. Flere af dem oplever at være isolerede, ensomme og udfordret på netværk.

Vi ved både fra forskning og egne erfaringer i ASPA, hvor altafgørende det er at være en del af et fællesskab. Som mennesker har vi brug for at opleve, at vi hører til. At vi kan være en del af en større sammenhæng, hvor vi bliver mødt som dem, vi er, og hvor vi kan bidrage med det, vi formår.

Mange unge mennesker oplever i dag at stå uden for samfundets fællesskaber og kan have svært ved at navigere i en fase af livet, hvor veje skilles. Når du samtidig kæmper med din psyke, er risikoen for isolation og ensomhed endnu højere.

Noget af det, vi hører fra de unge, er, at de mangler fleksible tilgængelige ungemiljøer, hvor unge i bred forstand har lyst til at komme. De unge fortæller, at de har brug for samvær, som alle andre unge. At de har brug for, at de kan være dem, de er. At de har brug for at være en del af en gruppe, uden at det er alkoholen, der skal være styrende.

54

Foto: Stine Heilmann

ASPA

ASPA I Kort fortalt • ASPA er et dag-og aftentilbud, der tilbyder sociale indsatser/løsninger til mennesker med psykiske sårbarheder - 365 dage om året.

• ASPA arbejder med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

• ASPA tilbyder gruppeforløb, individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær.

• ASPA har 24 medarbejdere ansat på forskellige vilkår (flexjob, løntilskud til førtidspensionister og ordinært ansatte).

• ASPA har tilbudt sociale ydelser til psykisk sårbare siden 1975.

• ASPA besøges af over 150 unikke mennesker hver uge og ca. 70 dagligt.

55

Ungecafé om fredagen

De unge stemmer

Vi oplever en særlig efterspørgsel i forhold til at kunne indgå i et ungemiljø i weekenden. Det er nogle dage, der kan være ekstra sårbare. I ASPA har vi derfor valgt at åbne vores døre fredag aften med et tilbud om et alkoholfrit fællesskab, hvor vi vil hinanden, er opmærksomme på hinanden og respekterer behovet for bare at være.

Vi når ud til unge via vores eksisterende tilbud i ASPA samt vores brede palette af samarbejdspartnere, som vi arbejder på at udvide ved at kontakte flere uddannelsesinstitutioner.

Gennem en frivillighedsportal får vi nye unge frivillige, som også er med til at sprede budskabet. Vi fortæller om vores events på de sociale medier, hvor de unge engageres i at lave opslag, så vi når bredt ud og bliver synlige for de mange unge, der kan bruge vores tilbud.

Derudover vil vi gerne etablere en følgeordning for de unge, der har svært ved at komme til os på egen hånd.

Vi ved fra samarbejdspartnere og forældre, der kontakter os, at der er mange unge, der har brug for støtte til at komme ud, og målet er, at en følgeordning kan være et skridt på vejen.

Vores mål er at opbygge et ungemiljø, hvor unge med og uden levede erfaringer i psykiatrien mødes i et mangfoldigt og inkluderende fællesskab, hvor nye relationer opstår.

Vi åbnede for første gang i starten af oktober og er nu i gang med at bygge et fællesskab op omkring frivillighed og fælles interesser.

Vi har rammerne til at skabe et socialt og kulturelt miljø for unge, og vi har viden fra vores tidligere og nuværende indsatser om, hvad det betyder at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor unge mødes, og hvor der er mulighed for at prøve kræfter af som frivillig.

Vi er i gang med at sammensætte en frivilliggruppe, hvor vi har frivillige med og uden egne erfaringer med psykisk sårbarhed. Dette skal medvirke til at skabe en mangfoldig frivilliggruppe og fællesskab, hvor unge mødes med andre unge, der kan opleve verden anderledes, og hvor vi sammen kan inspirere og udfordre hinanden.

Hver fredag er der et lille event på programmet, et ”fælles tredje”, som planlægges og afvikles af frivillige og andre unge, der har lyst til at medvirke. Eventet er et samlingspunkt, der er med til at forstærke et fællesskab og et medejerskab og som samtidig skal tiltrække nye unge – både med og uden psykiske sårbarheder.

Vi har indtil videre erfaret, at de unge, der har været en del af vores fredagsfællesskab, er glade for, at vi nu fast har åbent hver fredag. De fortæller, at det er rart med et alternativ til bare at være derhjemme en fredag. Og at det er et godt alternativ til de eksisterende muligheder i byen: ”Det er rart at kunne være et sted, hvor det ikke handler om alkohol og fest […], hvor der er mulighed for at trække sig, og hvor man kan være den, man er og vise sin sårbarhed” (citat, ung mand). Flere fremhæver også, at det fungerer godt med de forskellige små events, som er med til at samle de unge.

Grundet COVID-19 er vi udfordret på, hvor mange vi pt. kan være samlet, men håbet er, at vi i det nye år, kan skabe større events arrangeret af og for unge. Dermed kan vi blive en fast del af et ungemiljø på Nørrebro, hvor mange forskellige unge forhåbentligt får lyst til at tilbringe en fredag aften.

Kristina Bodenhoff Daglig leder i ASPA

56

Foto: Stine Heilmann

ASPA

”DET ER RART AT KUNNE VÆRE ET STED, HVOR DET IKKE HANDLER OM ALKOHOL OG FEST […], HVOR DER ER MULIGHED FOR AT TRÆKKE SIG, OG HVOR MAN KAN VÆRE DEN, MAN ER OG VISE SIN SÅRBARHED” — Ung I der kommer i ASPA

57

EN SPISEFORSTYRRELSE STOPPER IKKE BARE NÅR KLOKKEN SLÅR 16

ASKOVHUS I Kort fortalt • Askovhus rummer alt fra botilbud til ambulant behandling.

• Askovhus har samlet set 50 medarbejdere.

• Askovhus har arbejdet specialiseret med spiseforstyrrelse siden 1994.

• Hver uge kommer ca. 100 mennesker i Askovhus på tværs af alle indsatser.

• Askovhus arbejder med anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning og atypiske spiseforstyrrelser spredt ud på både børn, unge og voksne samt pårørende.

Foto: Stine Heilmann

58

De mennesker, der bor i Askovhus, har haft en svær spiseforstyrrelse som følgesvend i en lang årrække; dag ud og dag ind og på alle tider af døgnet. At have en spiseforstyrrelse handler naturligvis om forholdet til mad, krop og vægt. Men under overfladen handler sygdommen om vanskeligheder ved at håndtere svære følelser og tanker, som er forårsaget af traumer eller andre sårbarheder.

Spiseforstyrrelsen er for den enkelte blevet en mekanisme til at håndtere svære tanker og følelser med, og den griber ind i alle dele af personens hverdag. Når vedkommende så pludselig står overfor at skulle dæmpe sin uro og angst uden at benytte sig af spiseforstyrrelsen, så er det så udfordrende og overvældende, at det ikke kan lade sig gøre uden støtte. Derfor er det helt afgørende, at Askovhus’ team er tilgængeligt 24 timer i døgnet, og derfor, har vi en nødtelefon, som varetages af specialiseret, fast personale udenfor ”normal” åbningstid.

En sparringspartner som man kan træffe beslutninger sammen med Behovet for at få støtte opstår tit spontant og pga. uforudsete ting, som rammer os alle sammen. Det kan være problemer med familie og venner og situationer, hvor man bliver ked af det, angst, vred osv. Her er det vigtigt for beboerne, at de kan ringe til fagprofessionelle, der kender dem indgående og som ved, hvordan de kan hjælpe hver enkelt over telefonen.

ASKOVHUS

59

ASKOVHUS

Askovhus’ tilgængelighed 24 timer i døgnet er en helt central grundsøjle i det rehabiliterende arbejde med at hjælpe mennesker med en spiseforstyrrelse.

Askovhus’ nødtelefon står altid parat til at hjælpe den enkelte til at lære at passe godt på sig selv, når de svære tanker og følelser tager over.

Der er dog også nogen, som næsten ikke bruger nødtelefonen i situationer, hvor de faktisk har brug for støtte. Men igennem deres forløb får de fleste dog mod på at ringe, fordi de oplever nødtelefonen som et sikkerhedsnet, og fordi de bliver klar til at række ud og udfordre sig selv i svære situationer. Og så er der nogen, som faktisk er blevet så udfordret i livet, at de bliver nødt til at ringe og få hjælp, for at de ikke tager deres eget liv. I de situationer gør vi dem klart, at de ikke har noget valg: Der skal de ringe. For Askovhus’ beboere betyder nødtelefonen således, at de har en sparringspartner, som de kan træffe beslutninger sammen med, uanset hvad det drejer sig om, og hvornår på døgnet behovet opstår.

Ret til at modtage støtte De fleste, som bor i Askovhus, vil altid have dårlig samvittighed over at ringe og opleve, at de forstyrrer.

Det er derfor en central del af vores relationsarbejde at italesætte, at de har ret til at ringe samt at formidle, at en nødsituation i Askovhus’ optik handler om al adfærd, der negativt kan påvirke deres egenomsorg. Det er en gruppe mennesker, som helt grundlæggende ikke føler, at de har ret til at få noget. Derfor skal vi som fagprofessionelle vedvarende italesætte deres værd og den ret, som mange af os ville tage helt for givet.

Formålet med nødtelefonen er konkret støtte til ting, som medarbejdere i Askovhus kan hjælpe med. Er man frygtelig ensom, jamen så taler vi sammen om, hvad man konkret kan gøre for at ændre det.

Når man ringer til nødtelefonen, så betragtes det som et ønske om hjælp til at ændre på en situation, og så handler samtalen om at finde den rette vej.

Opkaldet til nødtelefonen er således ikke løsningen på ensomheden, qua selve det rum, som samtalen udfylder, men i stedet et sparringsrum til at ændre på situationen, efter opkaldet er afsluttet.

60

Hvis tilgængeligheden blev minimeret Hvis vi et øjeblik forestiller os, at nødtelefonen ikke var en del af Askovhus’ tilbud, ville det uden tvivl forlænge beboernes rehabilitering betydeligt. Det ville også øge beboernes selvskade.

Det siger lidt sig selv, at hvis man har det dårligt fredag aften og mærker en kraftig impuls til selvskade, så er der bare uendeligt lang tid til mandag morgen, hvor man igen kan få hjælp. Men den manglende tilgængelighed ville også kunne koste liv, hvis man kigger på, hvor ofte der træffes beslutning over nødtelefonen om at indlægge nogen, som er suicidale. Det er voldsomt, men sandt.

At føre læringen ud i livet Erfaringen med at række ud efter støtte via nødtelefonen kan opleves som helende og give en oplevelse af at kunne tage ansvar for eget liv. Erfaring med at ringe efter professionel hjælp via nødtelefonen kan senere i livet overføres til det offentlige system, hvis der skulle blive brug for akut psykiatrisk hjælp. Der er for beboerne noget værdighed i bevidstheden om, at de som voksne, kompetente mennesker kan tage vare på sit eget liv.

Askovhus’ tilgængelighed 24 timer i døgnet er således en helt central grundsøjle i det rehabiliterende arbejde med at hjælpe mennesker med en spiseforstyrrelse til at lære at passe godt på sig selv i situationer, hvor svære tanker og følelser tager over og dermed ikke kun i det fysiske samtalerum mellem kl. 8-16.

Line Sidenius

Direktør, Askovhus

Eva Damgaard I Aut. psykolog, Askovhus

1. Hvad er en god dag i Askovhus?

En god dag starter tit med, at en i kollegagruppen har morgenbrød med, og at der er tid til en kop kaffe og en snak om livet og sparring fra kollegerne, når der er brug for det – både privat og fagligt.

En god dag indeholder også terapisamtaler med vores deltagere og gruppeundervisning – her følger og støtter vi deltagernes forløb ud af en spiseforstyrrelse, og det er berigende at opleve den fællesskabsfølelse og rummelighed, det giver at være en del af sådan et forløb.

2. Hvorfor er det vigtigt at have et sted som Askovhus?

ASKOVHUS

3

SKARPE TIL EVA 3. Hvad lykkedes vi særligt godt med i Askovhus?

Jeg synes, vi er særligt gode til at tænke nyt, nørde det faglige og at give plads til at afprøve nye behandlingsmetoder, som for eksempel vores naturterapeutiske forløb. På den måde er vi blandt nogle af frontløberne på udviklingen af den bedst mulige behandling til mennesker med spiseforstyrrelse.

Jeg synes også, vi lykkes rigtigt godt med at lytte til vores deltagere og bruge deres feedback og evalueringer ind i vores praksis. Det tror jeg, er en væsentlig årsag til, at vi er et sted, hvor deltagerne føler sig trygge og genkendte i deres udfordringer – noget, som de måske ikke tidligere har oplevet andre steder.

Det er vigtigt for at kunne hjælpe en til tider ret overset målgruppe som folk, der kæmper med BED (tvangsoverspisning). Her er vi med til at bryde stigmatisering og fordomme, som kan være forbundet med at have BED – hvad det vil sige at have denne spiseforstyrrelse, og hvilken behandling der virker.

Helt generelt så gør vi det bedste, vi kan for at hjælpe mennesker ud af en spiseforstyrrelse og støtte deres pårørende og for at bringe dem nærmere et liv, de selv ønsker at leve, og som de finder meningsfuldt og værdigt.

61

TILGÆNGELIGHED I KBH+ OGSÅ NÅR DER ER FYSISK LUKKET Den etiske fordring af Løgstrup står skrevet foran vores cafedør ind til KBH+ og husker os alle på, at det er i mødet med et andet menneske, vi kan forandre et andet menneskes liv, og til tider er det netop i det møde, at et menneske rykkes i en ny og bedre retning.

I KBH+ arbejder vi året rundt for at unge kan trives og udvikle sig bedst muligt. Det gør vi gennem en lang række indsatser inden for workshops, kunst, kultur, debatter, bevægelse og meget andet. De unge er alle mellem 14-30 år, og vores hus er en aktiv del af vores indsats og omtales i det daglige som vores ekstra kollega.

KBH+ har siden januar 2020 arbejdet med at implementere en ny metode i vores arbejde med de unge, metoden hedder Udviklende Relationer og kommer fra Search Institute i USA. Denne metode spiller så fint sammen med vores erfaringer med unge fra vores etablering i 2013, og samtidig trækker vi på AskovFondens relationelle tilgang til arbejdet med mennesker, der går helt tilbage til 1943, og som i dag danner grobund for, at vi kan bygge videre, justere og forbedre det relationelle arbejde og derigennem styrke de unges udvikling og livsmestring og dermed deres muligheder for et godt liv.

Metoden Udviklende Relationer ser relationerne som rødder på et træ, der giver stabilitet hos de unge, når de møder modgang. Unge, der ikke omgives af udviklende relationer, vokser op som træer i jord uden næring. Derfor har KBH+ AskovFonden fokus på at udvikle relationer, som forbinder unge mennesker til de ressourcer, der er omkring dem.

62

De udviklende relationer er baseret på, hvem de unge er, og hvad de har brug for på det givne tidspunkt – og kan åbne for nye muligheder, udfordre og give medbestemmelse – vise omsorg og støtte den unge.

Det sker alt sammen under vores tag, som på en måde er det træ, de unge bor i, og vokser sig stærkere i.

Metoden Udviklende Relationer spillede også i foråret 2020 for os ansatte i KBH+ en stor rolle i forhold til vores dialog, kontakt og kommunikation til unge omkring KBH+. Vi gik til den fysiske nedlukning med et ønske om ikke at lukke ned men udbyde vores indsatser i nye formater, og derfor fik vi vores hus sat i spil som en ”kanal”, hvor igennem vi sendte ”beskeder” til unge, hvor vi virtuelt udbød yoga, krea-cafeer og fællesspisninger. Det skabte en autenticitet, at huset var medafsender af vores mange indsatser under denne periode, og det, vi gjorde meget ud af, var, at få det gjort meget menneskeligt og håndholdt, så de unge kunne mærke, at vi var der for dem, også selv om vi ikke fysisk kunne mødes.

Det var gennem de fem områder i Udviklende Relationer, at vi aktivt designede de aktiviteter, vi tilbød de unge. Vi skulle også finde nye måder at arbejde på, men da vi er en stab, der trives godt i forandring, tog vi situationen til os som en udviklingsopgave og var ok med, at der også ville komme fejlskud undervejs, men at vi mærkede, hvad der virkede bedst for de unge. Vi står derfor nu f.eks. med en dybere viden om vigtigheden af at have tænkt de fysiske rammer mere ind, samtidig med at formidlingen både skal ske i det fysiske rum, online og i selve relationen med de unge i alt, vi laver.

Illustrationen: Randi Hagemann

På en måde spiller vi nu med flere strenge, end vi gjorde i januar 2020, nej, vi har fået helt nye strenge at spille på, og dermed er vi kommet klogere ud af dette underlige år 2020.

KBH+ I Kort fortalt

• KBH+ er et hus for unge under 30, og hver uge er der 200 unge igennem husets mange rum. KBH+ danner rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv, men at vi mødes om noget sammen.

Det er gennem de konkrete projekter og handlinger, at de unge oplever, at vi virkelig er der, at vi er tilgængelige for dem, og at vi vil dem.

Stine Hamburger Direktør, KBH+

• I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor musik, kreativitet, visuel kunst, teater, undervisning og bevægelse er platformen for fortællinger, udvikling og aktiv ungdomsdeltagelse.

• KBH+ samarbejder med kommuner, fonde og organisationer om de mange indsatser.

63

KBH+

• KBH+ er et hus for unge, som vil udvikles, nå deres drømme, starte på en frisk eller har brug for et arbejde.

Vi har i bund og grund fået et skærpet syn på de mange kanaler, vi kan være noget for de unge på og dermed ikke blot fokusere på det fysiske møde mennesker imellem, fordi mødet også kan foregå ved, at der er tænkt i at være støttende ved, at vi eksempelvis sender fysiske julekort til de unge, vi har været noget for i 2020, og ved, at vi er nysgerrige på, om vores værtskab virkelig opleves som velkomment af alle de målgrupper, vi arbejder med, eller om vi bør male andre skilte, som de unge selv laver, så vi altid giver alle unge konkret, reel og virkelig medbestemmelse i KBH+.

3

SKARPE TIL GERTRUD Gertrud Greve Munch Jørgensen I Bruger i KBH+

1. Hvorfor kom du til KBH+?

KBH+ virkede som et sted, der kunne give mig modet til at springe ud i det uvisse. Jeg gik med en skabertrang, men turde ikke gøre noget ved det. Jeg var jo overbevist om, at jeg ville fejle.

2. Hvordan har KBH+ hjulpet dig?

KBH+ har hjulpet mig med at erkende, at det er okay at fejle. Gennem KBH+ har jeg skullet prøve kræfterne af med en masse ting, hvor jeg følte mig som en hovedløs kylling.

Hver gang, jeg fejlede, blev jeg mødt med støtte og omsorg. Mine fejl føltes ikke længere som fejl, men som læring i min udvikling.

3. Hvad lykkes vi godt med i KBH+?

KBH+ lykkes især godt med at udfordre den enkeltes muligheder og potentialer. I er i særdeleshed gode til at skabe et rum, hvor inspiration kan blomstre.

64

KBH+

Foto: Sarinja Svendsen

65

ASKOVFONDENS VENNEFORENING Du kan nu blive medlem af AskovFondens venneforening og hjælpe nogle af de mest udsatte i vores samfund.

Læs mere her

Foto: Stine Heilmann

66

STØT OS

Du tænker måske, at 200 kroner ikke gør den store forskel, men det gør det. Med din hjælp kan vi undgå, at børn tager volden med sig ind i voksenlivet, vi kan støtte og guide de mange, der kæmper med spiseforstyrrelser eller forebygge ensomhed og isolation for de mest udsatte i samfundet.

Det koster 200 kroner om året, hvilket er lidt mindre end prisen på to biografbilletter.

Du overfører via mobilepay på 156868.

Husk at angive cpr eller cvr nummer.

Ellers kan vi ikke verificere, at du er dig.

Vidste du, at hver 5. dansker kommer i kontakt med psykiatrien, at 75.000 lider af svære spiseforstyrrelser, og at hvert 6. barn vokser op i en familie, hvor der er vold? Dette er nogle af de udfordringer, AskovFonden arbejder for at løse.

Hver gang vi får en donation til AskovFonden går 93 procent direkte til indsatserne, kun 7 procent går til administration.

De 200 kroner er som donation til et velgørende formål fradragsberettiget.

Ud over at hjælpe vores brugere er dit medlemskab også med til at give AskovFonden en vigtig politisk stemme, så vi sammen kan skabe verdens bedste velfærdssamfund. Så for 200 om året er du med til at gøre en kæmpe forskel!

67

UDVALGTE BLOGPOSTS

AF HELLE ØBO

Sådan kommer vi bureaukratiet til livs

Nu kan du snart investere i at stoppe vold i familien

Jeg synes, det er interessant, at vi har opbygget et system, som de fleste nok ikke ville have lyst til at søge hjælp hos, og jeg mener, at det er en falliterklæring at tro, at mennesker, der er udsatte, har brug for at blive mødt helt anderledes end os selv.

For første gang i Danmark etableres en social investeringscase med fokus på at stoppe vold i familien.

For på trods af at der i mange år har været fokus på problemet, er der stadig i gennemsnit 1,5 års venteliste på at komme i behandling i Dialog mod Vold.

Hvis vi for alvor skal hjælpe mennesker ud af udsathed, så kræver det et systemskifte, hvor tid, tempo og respekt for det enkelte menneske kommer før systemer og lovgivning.

Grundforudsætningen for at tage ansvar og ejerskab for sit eget liv er, at man selv er med til at definere sit primære problem og, lige så vigtigt, selv er med til at finde vejen til løsningen.

Formålet med at udvikle en social investeringscase er at udvide behandlingskapaciteten, så det bliver muligt at få hjælp, så snart volden er identificeret.

I stræben efter at effektivisere og få kontrol over økonomien har vi overset den vigtigste forudsætning for forandring, nemlig relationen. Systemets stræben efter at monitorere tid, og aktiviteter spænder ganske enkelt ben for den komponent af nærvær, som er afgørende for reelt at hjælpe mennesker videre til et liv med selvforsørgelse.

I det ideelle velfærdssamfund har vi fokus på at handle, lige så snart noget indikerer, at der er et barn i mistrivsel.

Vi har masser af viden, der påviser, at tidlig indsats er afgørende, hvis vi for alvor skal ændre en destruktiv udvikling. Udfordringen er, at forældrene ofte ikke har den nødvendige tillid til, at systemet kan og vil hjælpe dem, uden at det falder tilbage på dem selv med evt. anbringelse eller andre indgribende foranstaltninger, som de ikke er med til at beslutte. Det at søge hjælp hos nogen, som også kan sanktionere en, er et indbygget dilemma i vores nuværende velfærdsmodel.

Hvis vi reelt ønsker at forebygge udsathed i Danmark, så skal hele vores systemvelfærdsmodel gentænkes og ændres radikalt.

Læs hele artiklen

68

Jeg møder ofte argumenter som at dette burde være finansieret af vores velfærdssamfund, men virkeligheden er, at det handler om at prioritere, og vores erfaring er, at de fleste kommuner godt kan se fornuften i at tilbyde behandling til udøveren, men hvis det er et spørgsmål om at hjælpe de voldsramte partnere og børn eller udøveren i den akutte situation, så er det oftest ofrene, der bliver prioriteret højest, selvom det ikke bryder voldsspiralen.

Det kan godt være, at det i en ideel verden var en del af vores kernevelfærd at betale for, at alle kan få hjælp til at bryde volden. Men i erkendelse af, at vi ikke har råd til at løse alle sociale problemer, mener jeg ikke, vi har råd til at afvise nye måder at finansiere fremtidens velfærd.

Læs hele artiklen

Du kan læse de udvalgte blogs i fuld længde på AskovFondens hjemmeside samt øvrige blogs, som Helle Øbo har skrevet.

En god samtale er også kernevelfærd HELLES BLOG

Hvis nu vi forestiller os, at man rent faktisk kunne ringe til en telefonlinje, der ikke på forhånd havde et overordnet tema som selvmord, ensomhed eller lignende. At denne linje blot var åben for alle slags opkald, så tror jeg faktisk på, at vi kunne gribe en del af de problemer, der vokser sig store og uoverskuelige. På den måde kunne vi måske forebygge, at nogle mennesker ender i evindelige systemer, der blot forstærker deres oplevelse af at føle sig forkerte og hjælpeløse.

Jeg forstår godt, at vi har brug for styringslogikker for at opretholde et velfærdssystem. Men jeg mener, at vi, gennem de mere end 25 år jeg har arbejdet på socialområdet, er kommet alt for langt væk fra det medmenneskelige og det at møde et menneske med et åbent sind og et varmt hjerte.

Læs hele artiklen

Foto: Stine Heilmann

69

MØD ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

70

Helle Øbo har igennem de seneste 26 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund.

Helle er særligt opmærksom på, at alle sociale løsninger kan og skal effektmåles således, at vi sikrer, at det, vi gør, både giver mening for den enkelte og for samfundet.

MØD ASKOVFONDEN

Hver måned udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af Adm. Direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores fem afdelinger. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når Adm. Direktør, Helle Øbo skriver blogindlæg, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i.

Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig indenfor 24 timer.

Hvis du har spørgsmål til indholdet, vores arbejde eller en kommentar til os, er du velkommen til at skrive til os på info@askovfonden.dk Du kan følge os på AskovFondens hjemmeside askovfonden.dk, hvor du også kan se eller gense vores Vidensaloner. Her deler vi af viden fra både teori og praksis.

Er du blevet nysgerrig på AskovFonden og vores arbejde, så kan du også følge AskovFonden på de sociale medier.

I den skov af sociale medier, der er at vælge imellem, har vi i AskovFonden valgt at være til stede på Facebook, Twitter og LinkedIn. Vi bruger også Instagram og Snapchat, men kun i de afdelinger, hvor det giver mening for brugerne.

På Twitter finder du primært live-opdateringer fra vores arrangementer. Vi holder blandt andet konferencer, kurser og #Energishots. Vi er med på Roskilde Festival og debatterer på Folkemødet.

På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og kurser fra vores Vidensafdeling. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

71

ASKOVFONDENS AFDELINGER AskovFonden er en NGO, der bygger relationer til udsatte borgere med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet.

MIR skolerne

ASPA AskovFondens Socialpsykiatri henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær og faciliterer tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi samarbejder med den enkelte ud fra behov og ønsker og giver mulighed for personlige samtaler/gruppeforløb, men også anonymitet for mennesker, der søger et ikke-struktureret samvær. ASPA ligger på Nørrebro i København.

72

MIR er et dagbehandlingstilbud, hvor indsatsen både hos os og i hjemmet foregår sideløbende med et højt specialiseret skoletilbud. Vi modtager børn med komplekse diagnostiske vanskeligheder, socio-emotionelle forstyrrelser og med en historik præget af skoleskift, isolation og nederlag. På MIR møder vi børnene, hvor de er, og skaber sammen rammerne for en meningsfuld fremtid.

KBH+ KBH+ er et hus for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling. KBH+ ligger på Østerbro i København.

Dialog mod Vold Dialog mod Vold er et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vi fokuserer på at stoppe volden, hvor den starter og dermed nedbringe antallet af voldsudsatte børn og voksne. Dialog mod Vold har afdelinger i København, Odense og Aarhus.

Askovhus Askovhus tilbyder behandling og social rehabilitering til mennesker med alle typer af spiseforstyrrelser. Askovhus henvender sig både til mennesker med spiseforstyrrelse, deres pårørende og fagprofessionelle ud fra en målsætning om at flere opnår at få et værdigt, godt og selvstændigt liv.

Askovhus ligger på Nørrebro i København.

73

AskovFonden | Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N | + 45 35397242 | www.askovfonden.dk