Page 1

FRA SYSTEMVELFÆRD TIL RELATIONEL VELFÆRD ÅRSBERETNING 2017


ASKOVFONDEN GIVER MENNESKER STYRKEN OG MODET TIL AT TAGE ANSVAR OG EJERSKAB FOR EGET LIV OG DET SAMFUND, DE ER EN DEL AF VISION

2 | ASKOVFONDEN


INDHOLDS FORTEGNELSE VELKOMSTTEKST AF HELLE ØBO – ALLE HAR BRUG FOR AT FØLE SIG VÆRDIFULDE

s. 4

RELATIONEL VELFÆRD – FRA SYSTEMVELFÆRD TIL RELATIONEL VELFÆRD

s. 10

SOCIALE INVESTERINGER – VI ER MIDT I ET PARADIGMESKIFTE

s. 16

DOKUMENTATION – MENINGSFULD VIDEN VERSUS DOKUMENTATIONSTYRANNI s. 20 ØKONOMI – HVOR KOM PENGENE FRA OG HVAD GIK DE TIL

s. 23

AFDELINGERNE – HVAD LAVER VI I ASKOVFONDENS AFDELINGER

s. 24

MØD ASKOVFONDEN – BLOGS OG SOCIALE MEDIER

s. 38

Fotos: Miklos Szabo

ASKOVFONDEN | 3


Den bedste velfærd udspringer af borgerens personlige styrker og relationer til omverdenen. Derfor handler relationel velfærd om at give borgere og velfærdsleverandører plads til at samarbejde om løsninger, der tager afsæt i borgerens unikke muligheder, udfordringer og relationer – Helle Øbo


ÅRET, DER GIK OG LIDT TIL…

af Helle Øbo adm. direktør, AskovFonden

Årets overskrift, ”FRA SYSTEMVELFÆRD TIL RELATIONEL VELFÆRD” er et gennemgående tema for AskovFondens arbejde i dag - og de seneste snart 75 år. Det betyder i praksis, at vi altid tager afsæt i det enkelte menneske, og de udfordringer, som er vigtigst at løse, og ikke på forhånd definerer, hvad der er problemet, og hvordan det skal løses. Jeg tror på, at fremtidens sociale velfærd er nødt til at ændre retning, så fokus kommer tilbage på menneskers ressourcer og muligheder frem for svagheder og problemer. Alle har brug for at føle sig værdifulde, at være noget for nogen og have noget meningsfuldt at lave. Derfor har vi altid relationen og respekten for det enkelte menneske som primært fokus. I december holdt vi en konference på Christiansborg med relationel velfærd som tema, hvor vi sammen med samarbejdspartnere og politikere diskuterede og blev klogere på, hvordan vi arbejder videre med at håndtere de systembarrierer, der er i vores nuværende velfærdsmodel. AskovFonden har siden 1943 udviklet

sociale velfærdsløsninger for mennesker på kanten af samfundet. Mødregrupper er i dag en normal del af dét at blive forældre. Men hvad få ved, så blev konceptet startet af AskovFonden tilbage i 1944. Målet var at skabe meningsfulde fællesskaber på tværs af mennesker, kulturer og baggrunde, og det lykkedes i samarbejde med lokalsamfundet på Nørrebro. Dette tiltag er et godt eksempel på, hvad AskovFonden stadig er den dag i dag. Vores berettigelse handler i høj grad om at bidrage til at udvikle sociale løsninger, som kan komme flest mulige til gavn. Vi skal ikke nødvendigvis eje eller drifte alle de løsninger, vi er med til at udvikle, men vi skal bidrage til at skabe meningsfulde indsatser, som reelt skaber resultater i praksis.

FEJL, DOKUMENTATION OG UDVIKLING Fokus på meningsfuld dokumentation vil fortsat være et af vores kerneområder i 2018. Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at vide, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, for hvem og hvad der kommer ud af det. Vi skal fokusere på, hvilken effekt vores sociale løsninger skaber,

om der reelt sker den forandring, vi ønsker og hvis ikke, hvorfor. At lave fejl er i min verden en del af at blive klogere. Jeg tror på, at vi skal turde fejle og blive klogere, så vi hele tiden udvikler de bedste løsninger. For at dette kan lade sig gøre, kræver det en åben og ærlig dialog medarbejderne imellem, men i den grad også med vores opdragsgivere, som både er staten, kommunerne, fondene m.v. Det er min oplevelse, at der er en større åbenhed for at tale om det, der ikke går godt, såvel som det, der går godt. Det er afgørende, at vi tør blive klogere undervejs! Det kræver, at vi monitorerer, hvad vi gør, og altid lytter til den feedback, vi får fra dem, der bruger vores indsatser. I AskovFonden har vi i 17 år arbejdet med dét, vi kalder meningsfuld dokumentation. Det indebærer, at vi - med afsæt i praksis indsamler data, der både kan bidrage til at målrette interventionen overfor det enkelte menneske og give os en større viden om de mennesker, der kommer i AskovFonden. Data bruges desuden til at sikre, at dem, der benytter vores tilbud, får maksimalt udbytte af at komme hos os.

ASKOVFONDEN | 5


DE MANGE MILLIARDER OG STEMMERNE, DER SKAL HØRES AskovFonden har en forpligtelse til at give de mange mennesker, vi møder hver dag, en stemme i debatten. Derfor har vi i 2017 været optaget af at formidle det, vi hører og oplever til omverdenen. Det kræver, at vi åbner os op, så vi ikke fastholder mennesker i udsathed, men i stedet bygger bro til den verden, der skal danne rammen om det enkelte menneskes liv i fremtiden. Derfor er vores fokus også at samarbejde med mennesker, som også er optaget af at skabe målrettede sociale løsninger. I den forbindelse har vi afholdt tre #Energishots, som er vores åbne morgenmøder, hvor alle er velkomne til at komme og høre om de emner, der optager os indenfor det sociale område. I år har vi haft fokus på at inddrage brugerne med deres konkrete oplevelser og egne stemmer. Vi har været på Folkemødet på Bornholm, Roskilde Festival, Ungdommens Folkemøde og senest til vores konference på Christiansborg, hvor vi har haft brugere fra vores afdelinger med, og de har på modigste vis formidlet, fortalt og debatteret, hvad de mener om vores velfærdssamfund. Når jeg overordnet kigger på social-

6 | ASKOVFONDEN

området, så slår det mig, at vi ikke har været gode til at lytte til dem, der er afhængige af at få den rigtige hjælp, og det er måske en af de væsentligste årsager til, at vi ikke får flere mennesker ud af udenforskab og bedre værdi for de 45 milliarder, vi bruger årligt på området i Danmark.

udvikle kompetencer, der gør det muligt for dem at leve det liv, de selv ønsker. Der tages udgangspunkt i den enkelte borger, idet det ses, at tilbuddet løbende arbejder på løsninger og muligheder, der er tilpasset den enkelte.”

Året, der er gået, har budt på mange vigtige begivenheder. Noget af det, jeg er allermest glad for, er, at vi fra flere sider er blevet vurderet til at lave kvalitativt godt arbejde, for selvom vi hver dag er optaget af at dokumentere, hvad det er, vi gør, hvorfor, hvordan og hvad der kommer ud af det, så er det vigtigt at få nogen udefra til at kigge på vores indsatser.

Dialog mod Vold har også fået en fin anerkendelse i 2017 og blev fremhævet som en af landets førende indsatser inden for vold mod børn og unge af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som er udkommet med en rapport, hvor de kortlægger de praksisser, der anvendes i indsatser til børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Derudover identificerer og beskriver de lovende praksis på området.

Askovhus fik for tredje år i træk topbedømmelse fra Socialtilsyn Hovedstaden med et samlet gennemsnit på 4,9 ud af 5. Det er kvaliteten af alle Askovhus’ rehabiliteringsindsatser, der indgår i vurderingen sammen med en bedømmelse af borgernes og medarbejdernes trivsel, ledelse, økonomi og en række andre udvalgte emner. Socialtilsynet skriver blandt andet, at ”… borgerne trives i tilbuddet … Det vurderes, at borgerne bliver støttet i at

I 2017 fik vi også etableret vores kursusafdeling og afholdt blandt andet kurser om dokumentation og kommunikation. I AskovFonden vil vi gerne dele ud af vores viden, uanset ekspertområde. Disse kurser fokuserede på, hvordan dokumentation af sociale indsatser kan bidrage til organisationens troværdighed og legitimitet i forhold til omverdenen samt hvordan organisationen kan skabe vækst gennem dokumentation.

HVAD SIGER ANDRE OM OS?


På AskovFondens kursus har jeg fået en fornemmelse af et stærkt værktøj, der giver mulighed for at kunne mere

ÅRET, DER KOMMER

AskovFondens ambition er at bidrage til at løfte bundgrænsen for dokumentation i Danmark. Det gør vi med udgangspunkt i mange års arbejde med meningsfuld dokumentation, - Martin B. Justesen, Københavns Universitet og vi vil derfor fortsat udbyde kurser og workshops fra vores videnscenter. Her kan andre aktører komme og blive klogere på, Jeg er meget optaget af, hvordan vi hvordan de dokumenterer deres kan innovere og udvikle bedre sociale indsatser. Generelt er vi optagede af løsninger, der kommer flest muligt at styrke vidensniveauet indenfor det bedst til gode. Her tror jeg, at sociale sociale område og udbyder derfor kurser investeringsmodeller kan være en indenfor vores kerneområder for at dele af mulighederne. Vi er lige nu i et viden og skabe bedre sociale indsatser. paradigmeskifte, hvor vi har behov for at skifte fokus fra reaktive til proaktive Med afsæt i vores konference om indsatser, hvor vi hjælper mennesker, relationel velfærd på Christiansborg, vil før det er gået helt galt. vi arbejde for en Volume 2, i 2018, hvor vi får endnu mere fokus på praksis og Pensionsselskaber og andre de gode erfaringer, som der kan bygges interessenter er optagede af, hvordan videre på. Det er mit håb, at vi får endnu vi forebygger frem for at helbrede, flere praktikere og politikere involveret og derfor har vi også valgt at have i den næste konference, så den effekt sociale investeringer med i vores og forandring, vi ønsker at skabe ude årsberetning som et tema. Vi håber, det i virkeligheden, for alvor kan blive kan bidrage til at udvikle nye løsninger, implementeret og skalérbar. der kan danne rammen om fremtidens velfærdsmodeller. Et andet fokusområde i 2018 er sociale investeringer, som jeg forventer, bliver afprøvet i praksis i det kommende år.

SOCIALE INVESTERINGER

Vi vil som serviceprovider, eller social aktør, bidrage til, at vi for alvor kommer i gang. Derfor er vi også taknemmelige for den interesse, som vi oplever fra interessenter på området. Jeg tror på, at fremtiden byder på en høj grad af samarbejde på tværs af civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet, og jeg hilser det velkomment, fordi jeg tror på, at vi hver især kan byde ind og løfte niveauet til gavn for alle. Jeg glæder mig også til vores fortsatte samarbejde og samskabelse med landets kommuner, fonde, politikere, aktører og andre interessenter og vil benytte muligheden til at sige stort TAK for samarbejdet i 2017. I gør os bedre hver dag. Jo mere vi samarbejder og supplerer hinanden, jo mere bidrager vi til, at mennesker på kanten af samfundet bliver en del af fællesskabet. I 2018 fylder AskovFonden 75 år, og det skal selvfølgelig fejres i stor stil, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 11. december. Kærlig hilsen Helle Øbo

ASKOVFONDEN | 7


Fællesskaber er - store som små - med til at bygge bro mellem mennesker og sikre sammenhængskraften i vores samfund. Netværk og meningsfulde fællesskaber styrker den enkelte og dertil hører de direkte og indirekte økonomiske besparelser for samfundet – Helle Øbo


RELATIONEL VELFÆRD Skal vi i fremtiden skabe en langt bedre social indsats for de mennesker i vores samfund, som har allermest brug for hjælp, er vi nødsaget til at tage et opgør med den nuværende praksis på socialområdet. Fra en reaktiv symptombehandling til en forebyggende og proaktiv indsats. Tiden er moden til opbygning af en ny form for relationel velfærd, som er afgørende for, at socialt arbejde får den kvalitet og den effekt, der skal være gældende for vores fremtidige velfærdssamfund. Her bliver mennesker mødt én til én, med tid, tillid og troen på, at de selv skal være med til at finde deres egne løsninger. Modsat systemvelfærd, hvor mennesker bliver kategoriseret og møder et system, som ofte betyder, at de skal forholde sig til mange forskellige forvaltninger og systemer, der på forhånd har defineret deres problemer og de løsninger, som skal iværksættes. Det bliver rigtig trist, når vi ved, at motivation er forudsætningen for forandring og den mest afgørende forandringsnøgle for, at mennesker tager ansvar og ejerskab for deres eget liv.

Når man taler med socialt udsatte, så er fortællingen desværre alt for ofte, at de i mødet med velfærdssystemet føler sig som sagsnumre frem for mennesker.

udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation og potentialer. Det kræver en markant kulturændring i den offentlige sektor, hvis vi fremadrettet skal hjælpe

I relationel velfærd er mødet med og troen på det enkelte menneske centralt og bygger på en anerkendelse af, at nøglen til social forandring ligger i det, der sker mellem mennesker, altså i relationen – Helle Øbo Mødet med systemet er kendetegnet ved et utal af forskellige sagsbehandlere, manglende indsigt i den konkrete situation og skæve forventninger til, hvad borgeren rent faktisk er i stand til beskæftigelsesmæssigt. Derudover eksisterer der en grundlæggende mistænkeliggørelse, der bunder i, at systemet frem for tiltro, tillid og relationen til borgeren er fokuseret på at få borgeren hurtigst muligt ud ad døren igen. Det er en fuldstændig uholdbar situation, som ikke hjælper udsatte videre i tilværelsen, fordi der ikke bliver taget

socialt udsatte videre i tilværelsen. Vores systemvelfærd er af og til så rigid og bureaukratisk, at den har den modsatte effekt, end den tilsigtede, nemlig at få mennesker i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. I de værste tilfælde fastholder den socialt sårbare i udsathed. Frem for at fastholde et system af snubletråde, der spænder ben for det enkelte menneske, skal vi i stedet fokusere på at skabe en fortrolig relation mellem den enkelte borger og den enkelte sagsbehandler.

ASKOVFONDEN | 11


Vi skal lade sagsbehandleren bruge sin faglighed og give en individuel service til borgeren, der tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov og sociale situation samt inkluderer borgerens egne perspektiver og idéer.

DERFOR HAR ASKOVFONDEN FOKUS PÅ FØLGENDE PRINCIPPER Fokus på relationen frem for systemvelfærdsbevaring: Derfor bliver vi nødt til at tage et opgør med den centraliserede infrastruktur, der i høj grad kendetegner vores velfærdssystem i dag. Det traditionelle behov for en koncentreret beslutningsinfrastruktur skal brydes op, da relationer og social kontakt repræsenterer den essentielle del af fremtidens velfærd. Dette betyder helt konkret, at beslutninger, der angår borgerens eget liv, i så høj grad som muligt skal tages i samarbejde med borgeren selv og med konsultation fra en repræsentant fra systemet. Finansiér og fremhæv alternative sociale modeller: Det nuværende system er kendetegnet ved en blind tro på dets egenskaber. Der hersker en kultur, hvor alternativer ikke i udgangspunktet bliver betragtet som udviklingsmuligheder, men som

12 | ASKOVFONDEN

forhindringer for, at systemet kan reproducere sig selv. Det skal vi lave om på. For at kunne ændre denne kultur, er det nødvendigt at investere i fremtidssikrede modeller for velfærd, hvor erfaringsdeling, systemets kollektive kapaciteter samt holistisk problemløsning muliggøres af fri deling af viden og erfaringer. Facilitér dialogen: Christiansborg, og, i forlængelse heraf, kommunerne og regionerne, bliver nødt til at skabe rammerne og vilkårene for en velfærdsstat bygget på relationel velfærd. I sidste ende er det ikke den enkelte sagsbehandler, der kan bære udviklingen og tage et opgør med nuværende praksisser på velfærdsområdet – det er politikerne. Første skridt på vejen bliver at lytte til de erfaringer, der allerede bliver skabt ude i landet, samt at indgå i en kreativ, udviklingsorienteret, åben og kollektiv diskussion af, hvilken slags velfærdsstat vi ønsker, at vores system skal baseres på. Vi skal fremme dialogen på tværs af sektorer og forvaltninger. Og vi skal gøre op med begrænsende silotænkning, der ikke kommer borgeren til gode. Derudover er det helt afgørende, at socialområdet begynder at tage

udgangspunkt i en proaktiv og forebyggende indsats, frem for indsatsen i dag, hvor vi i alt for mange tilfælde først griber ind, når det er gået galt. Det gælder både i forhold til mistrivsel hos børn, vold i familien og bandekriminalitet. Vi oplever gang på gang, at alt for mange sociale tiltag er hovsaløsninger og reaktive symptombehandlinger på sager, som der for længst burde være blevet taget hånd om. Det gælder ikke mindst de mange tvangsfjernelser og anbringelser af børn, som først bliver grebet, når de lander i medierne. Den bedste velfærd udspringer af borgerens personlige styrker og relationer til omverdenen. Derfor handler relationel velfærd om at give borgere og velfærdsleverandører plads til at samarbejde om løsninger, der tager afsæt i borgerens unikke muligheder, udfordringer og relationer. Det vil måske betyde en merudgift nu og her, men det vil på sigt ikke kun skabe besparelser for det offentlige. Endnu vigtigere vil det være en investering i det enkelte menneskes vej ud af udsatheden.


KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG Den 11. december 2017 afholdt AskovFonden sammen med Carl Holst (MF, Venstre) og Torsten Gejl (MF, Alternativet) en konference med titlen: Fra systemvelfærd til relationel velfærd. Konferencen blev afholdt i fællessalen på Christiansborg. Formålet med konferencen var at afdække, hvilke perspektiver og muligheder relationel velfærd har indenfor - og i forlængelse af - den danske velfærdsmodel. De 200 deltagere blev i den sammenhæng præsenteret for viden på området og perspektiver fra både brugere af AskovFondens tilbud og fagprofessionelle, repræsenteret ved Knud Aarup (tidligere direktør for Socialstyrelsen) og Jette Søndergaard (chef for forretningsudvikling, Herning Kommune).

14 | ASKOVFONDEN

Sigtet med konferencen var at udbrede kendskabet til relationel velfærd, at inspirere til at forfølge ny viden på området og at italesætte, hvordan vi konstruktivt kan udvikle relationelle velfærdsløsninger i en retning, der giver mening for alle parter - nu og i fremtiden. Torsten Gejl kom med den konkrete opgave til AskovFonden, at komme med et bud på, hvordan man kan udvikle relationel velfærd i en hel kommune. Og lagde i samme ombæring op til, at denne konference ikke kan stå alene, men at AskovFonden i samarbejde med flere af socialordførerne skal følge op, og vi i 2018 skal afholde en ny konference, med fokus på bedste praksis indenfor relationel velfærd.


SOCIALE INVESTERINGER I bund og grund handler sociale investeringer om at investere i mennesker. Ikke kun med gode handlinger men også som en reel økonomisk social investering med potentielt positivt afkast. Og hvad betyder social investering så? I denne tid bliver der talt meget om to forskellige modeller, som kan anvendes til at udvikle sociale investeringer, nemlig Payment by Results og Social Impact Bonds. Payment by Results betyder, at kommunen betaler for den indsats, som virker. Social Impact Bonds handler om, at eksempelvis pensionsselskaber kan investere i sociale løsninger med mulighed for afkast. Model 1: Eksempel på samarbejdsmodel

PAYMENT BY RESULT SERVICE PROVIDER

FOND 16 | ASKOVFONDEN

KOMMUNE

Model 2: Eksempel på samarbejdsmodel

SOCIAL IMPACT BONDS SERVICE PROVIDER FOND

INVESTOR

KOMMUNE Forudsætningen i begge økonomiske modeller er, at vi – for alle de indsatser, vi laver - formulerer skarpe resultatindikatorer, som tager afsæt i, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan vi gør det og hvad, der kommer ud af det (effekten). Umiddelbart kan man tænke, at sociale indsatser og forretningsmodeller ikke er forenelige størrelser. Men overalt udvikler sociale forretningsfolk nye modeller for, hvordan samfundsgavnlige

formål kan løses gennem nye, innovative sociale forretningskoncepter. Den sammentænkning på tværs af sektorer rummer store potentialer for nye måder at løse presserende samfundsudfordringer på. Som samfund må det være vores absolut vigtigste opgave at forhindre, at vi taber ét eneste barn på gulvet.

ET EKSEMPEL : Vi møder et ungt menneske i KBH+, som er den afdeling i AskovFonden, der arbejder med inklusion og empowerment af unge på kanten af uddannelse og arbejdsmarked. Den unge er hjemløs, har en afbrudt 9. klasse og et meget lille eller intet netværk. Vores erfaringer viser, at vi i løbet af relativ kort tid kan få vores unge motiveret til at komme i uddannelse eller arbejde, samtidig med at vi finder et sted at bo, og får arbejdet med etablering af et bæredygtigt netværk. Alt sammen målbare resultater, som vi kan dokumentere og monitorere både i proces og som resultat. Udfordringen for os og den unge er, at den unge i dag har kontakt til mere end tre forvaltninger i kommunen.


Dette betyder, at den unge skal gå til mange møder med mange forskellige mennesker, møde tre forvaltningers systemer og regler samt have tre forvaltninger til at betale for ”deres” del af indsatsen, hvilket i praksis er besværligt og tungt. Hvis vi her i stedet havde udviklet nogle klare resultatindikatorer i samarbejde med kommunen, så det stod helt klart for alle, hvad der var formålet med indsatsen, så kunne kommunen ”nøjes” med at betale for dét, der virker bedst (Payment by Result). Vi ville kunne bruge vores tid og ressourcer på at tilbyde en indsats, som vi har dokumentation for, skaber positive forandringer, nemlig en relationel indsats baseret på den unges egne ressourcer.

DOKUMENTATION SOM FORUDSÆTNING FOR SOCIALE INVESTERINGER I AskovFonden er vi optaget af dét, vi kalder meningsfuld dokumentation. Det betyder i praksis, at vi evaluerer og måler til gavn for det enkelte menneske for at kvalificere den praksis – og den relation – som er mellem medarbejderen og

borgeren, og borgeren involveres i den feedback, som skal videreudvikle- og kvalificere praksis. Når vi har andre menneskers liv i vores hænder, bør vi altid bestræbe os på at monitorere og dokumentere indsatsen, så vi får reel viden om, at det - vi tror, vi gør - rent faktisk skaber de forventede menneskelige forandringer. Først når vi har den viden på plads, kan vi tale om at lave sociale investeringer.

1 2

EN PROAKTIV TILGANG TIL SOCIALE INDSATSER Et socialt paradigmeskifte kræver, at vi tør tænke nyt. Det kan for eksempel være ved at implementere sociale investeringsmodeller. Sociale investeringer kræver et helhedssyn på det samlede samfund og et opgør med kassetænkning og kortsigtede økonomiske prioriteringer. Konkrete forudsætninger for at arbejde med disse nye økonomiske modeller er følgende:

FORMULERING AF RESULTATINDIKATORER Hvad virker for hvem, hvordan, hvorfor og med hvilken effekt. FOKUS PÅ RESULTATER/EFFET FREM FOR PÅ PROCESS En indsats/behandling skal ikke måles på hvor mange samtaler vi eksempelvis tilbyder en borger, men hvor vidt den skaber den tilsigtede forandring (effekt)

3 4

FOKUS PÅ FORBYGGELSE IMPLEMENTIERUNG AF NY ORGANISERING AF VORES VELFÆRD

ASKOVFONDEN | 17


Vi står overfor nutidens måske største paradigmeskifte inden for socialt arbejde. Fra et paradigme om, at vi ikke helt ved, hvad der kommer ud af vores sociale indsatser, til et paradigme med fokus på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan og med hvilken effekt – Helle Øbo Det måske allermest epokegørende i denne sammenhæng ville være, at vi - med nye måder at tænke sociale investeringer på - kunne gå fra at arbejde reaktivt - som vi ofte gør i dag, hvor vi venter med at intervenere, til det ofte er gået galt - til at tænke og handle forebyggende og proaktivt. Resultatet ville blive, at mennesker i midlertidige kriser kunne hjælpes effektivt videre i stedet for at blive fastholdt alt for længe i et liv i udenforskab. Det er netop det, AskovFonden ønsker. At sætte fokus på en proaktiv social indsats, hvor vi hjælper mennesker til at komme igen, før det er gået helt galt og samtidig forebygge tilbagefald via indsatser af høj faglig kvalitet, som kan monitoreres og dokumenteres.

18 | ASKOVFONDEN

DOKUMENTATION HOLDER OS SKARPE I sidste kvartal er to af AskovFondens indsatser, Askovhus og Dialog mod Vold, blevet vurderet af henholdsvis Socialstyrelsen og Socialtilsynet, og begge indsatser er ratet blandt de bedste i Danmark. Den vurdering opnår vi primært, fordi vi leverer reel hjælp til borgerne, vi ser og hjælper det hele menneske og hjælper til med, at de bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og det samfund, de er en del af. Men vi opnår også den rating grundet vores grundige dokumentation. Tænk hvis vi om kort tid kan investere i nye, innovative sociale løsninger? Lige så vel som vi i dag kan investere i grønne aktier, fordi vi tror på, at en grønnere og mere bæredygtig verden er en god investering, som kommer alle til gode.


DOKU MENTATION VI MÅLER TIL GAVN FOR DET ENKELTE MENNESKE I AskovFonden har vi dokumenteret vores indsatser i 16 år. Vi har udviklet en model, der – via en statistisk, praksisnær og let anvendelig metode – giver mulighed for at måle og dokumentere effekten af sociale indsatser. Modellen hedder Assessment and Intervention Model (AIM). AIM giver os ikke alene muligheden for at blive klogere på de mennesker, vi skaber forandringer for, men skaber også mulighed for at måle på effekten af de indsatser, vi iværksætter, for de mennesker, der står i udenforskab. Vi udvikler og kvalitetssikrer løbende vores dokumentationsmodel og har et formaliseret samarbejde med professor Dr. Poul Nissen, fra Aarhus Universitet. Læs mere om AIM på askovfonden.dk Det betyder, at vi hver dag bliver klogere på praksis, og at vi – med den viden vi løbende får – kan korrigere eventuelle fejlantagelser og indsatser.

20 | ASKOVFONDEN

Gennem brugen af AIM får vi samtidig en måling på den effekt/forandring, som vores indsatser skaber for de mennesker, som kommer i AskovFonden.

MENINGSFULD VIDEN VERSUS DOKUMENTATIONSTYRANNI Vi står overfor nutidens måske største paradigmeskifte inden for socialt arbejde. Fra et paradigme om, at vi ikke helt ved, hvad der kommer ud af vores sociale indsatser, til et paradigme med fokus på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, for hvem vi gør det og med hvilken effekt. Jeg er grundlæggende begejstret for denne udvikling, da jeg mener, vi skal vide, hvad vi får ud af de indsatser, vi tilbyder mennesker, der er afhængige af at få den rette hjælp på det rette tidspunkt. Dér, hvor jeg er skeptisk og bekymret, er, når vi – med intentionen om at ”måle” på indsatser – farer vild i dokumentation og bureaukratisk registrering af processer. Jeg oplever, at man – på et administrativt niveau – sætter sig for, at nu skal vi blive klogere på, hvad der sker i praksis, og så udvikles der forstyrrende

dokumentationskrav, der er fokuseret på registrering, og som ikke giver mening for dem, der arbejder i praksis. En socialrådgiver bruger 82% af sin tid på at dokumentere sine samtaler. Det levner meget lidt reel tid til dét, som er allervigtigst: Nemlig at lytte og forstå mennesket foran sig. Vi må og skal tage den her diskussion nu, så vi ikke risikerer at ”bypasse” alt det gode arbejde, der bliver lavet hver eneste dag på det sociale område. Derfor handler det om at udvikle eller bruge dokumentationsmodeller, som giver mening i praksis, som gør os klogere og giver os reel viden og indsigt, og som vi kan bruge til at kvalificere og forbedre vores sociale indsatser til gavn for alle de mennesker, som har brug for støtte. AskovFondens Videnscenter hjælper eksterne organisationer med at konkretisere deres dokumentationsbehov. Vi tilbyder rådgivning og salg af vores udrednings- og effektmålingsmodel AIM.


Det afgørende for mig er, at hjælpen virker for den enkelte, fordi jeg ved, hvor meget det betyder at få den rigtige hjælp, på det rigtige tidspunkt – Helle Øbo


HVOR KOMMER PENGENE FRA OG HVAD BLIVER DE BRUGT TIL ? I 2017 KOM PENGENE FRA:

3%

8%

I 2017 GIK PENGENE TIL:

8%

9%

13%

5%

4% 8%

36%

6%

29% 13%

4%

46%

8%

Socialministeriet Københavns Kommune Gentofte Kommune Furesø Kommune Andre kommuner Kriminalforsorgen Private fonde Andre indtægter

Voldsramte familier Børn og unge Spiseforstyrrelser Beskæftigelsestiltag Væresteder og lignende Administration Enkeltstående projekter

ASKOVFONDEN | 23


VORES AFDELINGER AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borgere i Danmark med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. I vores seks afdelinger tilbyder vi hjælp og støtte til over 2000 mennesker hvert år.


Askovhus har over 20 års erfaring med at hjælpe borgere med svære spiseforstyrrelser Vi tilbyder både ambulant behandling og botilbud I Danmark findes der 75.000 mennesker – børn, unge og voksne, der har en spiseforstyrrelse. af Line Sidenius direktør, Askovhus

PÅ VEJ MOD ET NYT LIV Askovhus har over 20 års erfaring med behandling og rehabilitering af borgere med spiseforstyrrelser. Her er en fortælling om Nanna, der har boet i Askovhus i 3 år. ”Jeg har tegnet en tidslinje. Jeg har nok altid været visuelt anlagt,” siger Nanna, mens hun begynder at fortælle om sit liv med en spiseforstyrrelse. Lige nu er Nanna et bedre sted, end hun har været længe. Hun har styr på sin krop, sin bolig og sin uddannelse. Og hun spiser næsten normalt og er i gang med at genopbygge og indlede venskaber. Men sådan har det ikke altid været. ”Man kan ikke pege på én bestemt begivenhed, der viste, det begyndte at gå ned af bakke. Det var en kombination af flere ting. Jeg er opdraget med at være meget pligtopfyldende og idealistisk. Jeg har altid taget meget ansvar - også det ansvar, der egentlig

26 | ASKOVFONDEN

ikke var mit at tage”. De første tegn på, at det ikke gik godt begyndte at dukke op omkring 2011. Det var en blanding af stress og depression i gymnasiet og forældrenes skilsmisse. Nanna gik ofte ud på toilettet og græd i timerne, fordi hun ikke kunne holde ud at være i sin egen krop og hoved, og fordi hun var ikke i stand til at sætte ord på de følelser, der vældede op i hende. ”Jeg var bare vred og ked af det og havde humørsvingninger. Det var ret voldsomt, og mine forældre mente, at jeg havde brug for hjælp. Så begyndte jeg hos en virkelig dårlig psykolog, som - da jeg fortalte hende, at jeg synes, jeg var lidt for tyk og ville tabe mig, at jeg ikke havde spist noget den dag, og at jeg i øvrigt havde ridset mig i armen med en nål - blot sagde: ” - når du nu går hjem, så køb noget, du rigtig godt kan lide at spise, og vær lidt god ved dig selv. Og det på din arm er ikke værre end at rive sig på en rose”. Jeg kan huske, at jeg tænkte “Hvordan kan det være, at det føles som om noget indeni mig er helt galt, når hun siger, der ikke er noget galt med mig? Mens mit hoved var fyldt med følelsesmæssigt kaos, gik jeg til teater

i København hver torsdag efter skole, lavede mine lektier, og deltog aktivt i skolen og hvad der ellers hører til en almindelig gymnasietid. Men jeg havde det forfærdeligt indeni”. Nanna mistede fokus på sin hverdag og alt begyndte at handle om, hvordan hun kunne undgå at spise. Nanna vejede sig meget, og hun havde en “permanent” madpakke liggende i sin skoletaske, som bestod af et æble og et stykke knækbrød. ”Jeg spiste det ikke men skiftede bare æblet ud, når det blev for gammelt. Så kunne jeg - uden at lyve helt - sige til mine forældre, at jeg havde mad med”. Det gik virkelig stærkt i løbet af sommerferien mellem 2. og 3.g. Nanna tabte sig meget, og hendes forældre følte sig magtesløse og oplevede det som uhyggeligt at være vidne til, at deres datter svandt fysisk og mentalt ind i sit eget univers. I august 2012 - samtidigt med Nannas opstart i 3. g. - startede hun i ambulant behandling på Holbæk klinik for spiseforstyrrelser.


i gang med livet, bl.a. ved at tage på et højskoleophold, som hun dog ikke kunne håndtere. Når ting gik skævt eller blev svære, tyede Nanna til at kontrollere sin vægt. ”Jeg stod i en situation, hvor jeg ikke kunne klare at flytte alene hjemmefra, men heller ikke fik det bedre af at blive boende ude på landet hos mine forældre, der var ved at blive skilt. Det drev mig til vanvid, fordi jeg faktisk havde et begyndende ønske om at blive rask, men stod i en stagneret hverdag”.

Nanna blev diagnosticeret med anoreksi, fik ordineret antidepressiv medicin og fik lagt en kostplan. ”Størstedelen af mig gjorde dog alt for at undgå at spise det, jeg skulle. Jeg blev vejet hver uge, og vægten gik nedad. I september i en historietime endte jeg med bare at stirre på tavlen, og jeg var slet ikke til stede. Jeg havde kun spist tyggegummi den dag, og det gik op for mig, at jeg simpelthen ikke kunne skolen mere”, fortæller Nanna. Nannas forældre hjalp så godt de kunne, men Nanna snød og vred sig, men blev dog virkelig forskrækket den dag, da hun fik taget et EKG med hjerteflimmer - på grund af undervægt. ”Jeg havde aldrig ønsket at dø. Jeg ville bare forsvinde og undgå at mærke dét, som gjorde ondt. Og der er en stor forskel på de to ting for mig”, forklarer Nanna. Kort tid efter indvilgede Nanna i at blive indlagt, hvor hun var det næste halve år. I tiden efter indlæggelsen forsøgte Nanna at komme

I august 2014 flyttede Nanna ind på Askovhus. Her fandt hun balancen mellem muligheden for at leve sit eget liv og stadig få støtte, især til at få spist. ”Dét at jeg ikke selv skulle diskutere med spiseforstyrrelsen, om jeg skulle spise hele min frokost eller ej, gjorde at jeg kunne fokusere på at arbejde med mig selv og øve mig i at komme tilbage til et normalt liv igen”. Nanna har haft meget nytte af samtaleterapi, men noget af det, der har hjulpet mest er kropsterapi og yoga i og uden for Askovhus, for her har hun arbejdet med sig selv via kroppen. ”Når man lider af anoreksi, lærer man at frakoble hovedet fra kroppen. Jeg havde i mange år en meget forstyrret virkelighedssans i forhold til hvordan min krop så ud, og jeg lukkede af for alle dens signaler. Det er en smertefuld proces at skabe den kobling igen. Noget af det, der gjorde enormt ondt at finde ud af var, hvor meget jeg med vilje havde mishandlet min krop”. Nanna forstod, at tiden var inde til at tage sig af sin krop.

”En dag under en kropsbehandling var det som om, en lås pludselig blev åbnet, og jeg havde ledt efter den nøgle i flere år. Det var en vild oplevelse. Det var som om jeg ikke bare forstod, men også kunne mærke det”. I dag er Nanna blevet bedre til at være god ved sig selv, og spiseforstyrrelsen er ikke længere hendes identitet. ”Det at være god ved sig selv var totalt forbudt før”, fortæller Nanna. ”Jeg er nået virkelig langt, og det har været en rigtig hård proces at vende alle de vaner og tankemønstre, som jeg har haft i alt for mange år”.

Nanna er netop nu flyttet ud af Askovhus og bor i et bofællesskab. Hun har færdiggjort en HF, er startet på en uddannelse som skiltetekniker og er ikke længere på kontanthjælp. ”Jeg er i en overgangsperiode, hvor jeg er ved at skabe mig en tilværelse, som er helt min egen - uden spiseforstyrrelsen. Jeg bruger stadig en del opmærksomhed på at holde den udenfor, men mange af dens tricks bider bare ikke på mig mere, da jeg nu kan se, at der ikke er hold i dens argumenter”

ASKOVFONDEN | 27


KBH+ er et sted for unge, som vil udvikles, nå deres drømme, starte på en frisk eller har brug for et arbejde. I 2017 har mere end 678 unge deltaget i vores aktiviteter Alle aktiviteter i KBH+ er gratis af Lene Stavngaard direktør, KBH+ Hvorfor har København brug for et plus? De seneste tre år har KBH+ vokset sig stor. Fra at være en idé om en samlet indsats for unge på kanten af samfundet, er vi blevet til et ungdomskulturhus med både teatervirksomhed, cykelbutik, lydstudie, Projektakademi, klubhus, træningscenter og frivillig café. Vi samarbejder med Københavns Kommune både på beskæftigelses- og socialområdet

samt har et godt samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om vores Projektakademi. Men hvad er det egentlig, vi gør, som det offentlige ikke selv kan løfte? Hvorfor skal vi investere i et plus til den offentlige sektor? Vi kan selvfølgelig tale om, at vi gør en ekstra indsats. At vi brænder for det, vi arbejder med og møder den enkelte unge, der kommer ind ad døren, i øjenhøjde og med udgangspunkt i deres virkelighed. Men vi kan også sige, at vi levende arbejder med - og viser

genvinsten ved at samle indsatser på tværs. Kulturen som socialt arbejde og socialt arbejde som kultur. Vi skaber en forandring med de unge, ikke for de unge. Ungdomsdeltagelse og engagement er pulsen i KBH+. Vi tror på forpligtende fællesskaber, relationel velfærd og relationen som forandringsnøgle i sig selv. I år var vi afsted på Roskilde Festival, var på scenen til Ungdommens Folkemøde og samlede lokalmiljøet i Nordvest til et brag af en nabofest. Vi stressede af og sleb øksen i vores kulturforløb. Frivillige unge arrangerede utallige events med perleplader, podcasts og alt det imellem med fællesskabet som rød tråd. Forandringsnøglerne finder vi i plusset. Vi metodeudvikler helt centrale forandringer for unge mennesker og for fællesskabet, som ikke kan udfoldes i systemet, som det ser ud nu. Men vi arbejder målrettet på, at det bliver fremtiden

28 | ASKOVFONDEN


Vi byder hver dag velkommen til 12 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn, 60 fritidshjemsbørn og 32 piger i Pigeklubben.

af Claus Christiansen leder, AskovFondens Børnehus I AskovFondens Børnehus tager vi dagligt imod børn og unge fra 0-18 år. I 2017 har vi haft et særligt fokus på 0-6 års-afdelingen og den tidlige og forebyggende indsats. Vi har valgt tre indsatsområder, som vi vil have optimeret og beskrevet i 2018. Vi vil arbejde med modtagelse af - og afsked med børn og familier, hvor vi blandt andet skal kigge på de fysiske rammer, og hvordan disse kan indrettes, så vi kan få en modtagelseszone, hvor forældrene trygt kan aflevere deres børn, uden at det griber ind i fordybelsen blandt andre børns leg og aktiviteter. Vores sigte er at blive bedre til at inddrage barnets perspektiv i konflikthåndteringssituationer, så børnene, udover at få løst deres aktuelle problem, får opbygget deres kompetencer i forhold til at kunne forstå en situation fra flere perspektiver. Vi vil samtidig se på, hvordan de voksnes deltagelse i børnenes leg kan have

30 | ASKOVFONDEN

en inkluderende effekt i forhold til at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskaberne. I Børnehuset har vi som mål, at børnene vokser op med en forståelse af at være aktive medspillere i deres eget liv og det omkringliggende samfund.

Vi har i 2017 samarbejdet en del med områdefornyelsen, Indre Nørrebro, hvor børnene fra vores fritidshjem har været med til at renovere fodboldbanen i Stengade og har deltaget i seje maleprojekter i lokalområdet. Dette fokus kulminerede med en stor ”Naboskabsdag”, hvor vi i samarbejde

Vi tror på, at en fokuseret tidlig indsats gør børnene til ressourcestærke mennesker, der bliver i stand til at tage vare på sig selv og bidrage positivt til samfundet. Vi bor i hjertet af Nørrebro, på Korsgade 60

med ASPA og områdefornyelsen fik gjort Askovgårdens Plads grønnere. Her var børn og familier fra børnehaven og fritidshjemmet meget aktive med at beplante og opsætte plantekasser og skabe et nyt grønt miljø. I Pigeklubben arbejder vi for, at pigerne forstår - og er en del af det omkringliggende samfund. I Pigeklubben har de en tryg base, hvor de kan få hjælp og støtte hos pædagogerne og hinanden, og sammen tager de på opdagelse i alle de muligheder, der er i det danske samfund. Det skaber ikke alene et meningsfuldt fællesskab men også inklusion i forhold til lokalområdet på Nørrebro. I år har vi haft Pigeklubben med på folkemødet på Bornholm, hvor de havde lavet en film om deres oplevelse af at bo og vokse op på Nørrebro – med særlig vægt på fritidsaktiviteter


AskovFondens Socialpsykiatri har eksisteret siden 1972 300 unikke brugere kommer hver måned i ASPA, der på forskellig vis gør brug af vores tilbud

af Kristina Bodenhoff leder, AskovFondens Socialpsykiatri

DERFOR ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI ASPA er sat i verden for at hjælpe mennesker med psykiske sårbarheder, og vi tror stålfast på, at det sker i det personlige møde menneske til menneske, altså i relationen. ASPA har over 40 års erfaring i arbejdet med mennesker med psykiske sårbarheder. Derfor ved vi, at alle kan komme sig delvist eller helt af en psykisk sygdom – det vi kalder recovery. Der findes ingen hurtige løsninger på vejen til recovery, og hvordan man kommer sig, varierer fra menneske til menneske.

DERFOR ER VI I ASPA VILLIGE TIL AT GÅ DISTANCEN MED DET ENKELTE MENNESKE: - Fordi mennesker i udenforskab skal opleve at blive inkluderet. - Fordi fælleskaber skaber grobund for livsværdi. - Fordi livsværdi styrker det enkelte menneskes mod til at indgå på flere niveauer i samfundet, hvad enten det er kulturelt eller i forbindelse med job.

32 | ASKOVFONDEN

Vi ved, at hvert enkelt menneske har ressourcer til at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv – også selvom de selv har opgivet håbet. Derfor har vi fokus på at genfinde ressourcerne hos den enkelte gennem meningsfulde og forpligtigende fællesskaber, beskæftigelse og kompetencegivende uddannelser samt udviklende samtalegrupper, sociale og fysiske aktiviteter.

Det bedste var egentlig, at der var nogen, der tog telefonen, og at jeg blev set og hørt - Mette, tidligere bruger i ASPA Forandringsnøglen er at gøre ord til handling, at omsætte metode til praksis. Når vi taler om ligeværdighed, gør vi det ved at tro på det menneske, vi møder på vores vej. Når vi taler om respekt, gør vi det ved at lytte og spørge ind til det, mennesket fortæller os. Når vi taler om relationer, er det ikke dem og os, men et vi. Når vi taler om øjenhøjde, går vi ikke

ASPAs indsatser dækker i dag en ældreindsats, et åbent værested, beskæftigelsestilbud og uddannelsesstøtte ASPA driver en café og en genbrugsbutik i hjertet af Nørrebro

foran, men ved siden af, samler op, giver støtte og giver slip. ASPA har i gennemsnit 300 individuelle brugere om måneden, der alt efter behov gør brug af vores tilbud. Med respekt for at det enkelte menneske er unikt, og derfor også har helt unikke behov, har vi en vifte af forskellige tilbud og aktiviteter, der giver os stor mulighed for at imødekomme den enkeltes individuelle behov. Oplevelsen hos ASPA skal være meningsfyldt og selvudviklende. Derfor er aktiviteterne præget af en bevægelighed og diversitet, der afspejler de mennesker, der bruger dem og dækker alt lige fra musikundervisning, kreative værksteder, IT, lektiehjælp, madlavningsklubber, kulturture, motionstilbud i og udenfor huset


Vores behandling omfatter både voldsudøveren, den udsatte og eventuelle børn

af Susanne Nour Magnusson direktør, Dialog mod Vold

VIDEN FORPLIGTER Viden er vejen frem. Derfor er det rigtig dejligt, at 2017 bød på så meget vigtig ny forskning om vold i nære relationer, herunder en evaluering af Dialog mod Volds behandlingsmodel til børn og et forskningsprojekt om børn, der oplever vold i familien.

Også i dag er der børn, der oplever vold i familien. Hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre, og dobbelt så mange oplever dagligt vold fra forældrene. Hvert 6. barn vokser op i et hjem med vold. Faktum er, at 5% af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold, og 1% har været udsat

34 | ASKOVFONDEN

for seksuelle overgreb. Der er altså ikke tale om et randfænomen; vold griber ind i børns liv og tegner deres fremtid. Og forskning viser, at såvel voldsudøvere som voldsudsatte desværre ofte har haft de samme belastende opvækstforhold. Vi ved, at overgreb i barndommen udgør en alvorlig risiko med langsigtede udviklingsmæssige konsekvenser. Tryghed i forældre-barn-relationen hjælper barnet til at håndtere følelser – specielt de negative – senere i livet. Omvendt kan tilknytningsproblemer i den tidlige barndom medvirke til depression, aggressivitet og adfærdsforstyrrelser. I Dialog mod Vold møder vi disse børn hver dag. Både dem, der stadig er børn og dem, der er blevet voksne, hvor skyggerne fra barndommen stadig fylder og giver sig udslag i voldelige og konfliktfulde partnerrelationer. De senere år er vi dertil blevet opmærksomme på, at børn, der er vidne til vold i familien, ofte udviser samme symptomer, som hvis de selv var blevet udsat for mishandling, og i 2017 fik vi blandt andet ny dansk forskning, der dokumenterede de merudgifter, der er forbundet med, at børn vokser op med vold i familien.

74% af de udøvere vi møder i DMV, er vokset op i hjem med vold Vidste du, at det er mindst lige så skadeligt for børn at overvære vold mellem deres forældre, som selv at blive slået? Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Århus og Odense

Hos Dialog mod Vold kan både voldsudøvere, børn og den udsatte partner få specialiseret psykologbehandling målrettet at stoppe volden og hjælpe familien videre til et liv fri for vold sammen eller hver for sig. Dialog mod Vold har, i samtlige af de 15 år vi har eksisteret, systematisk dokumenteret den socio-demografiske baggrund for alle mennesker, vi har hjulpet. Vi kan derved dokumentere, at ubehandlet vold ofte går i arv fra generation til generation. Derfor er forebyggelse, tidlig opsporing og tidlige indsatser i form af forebyggende specialiseret psykologbehandling vores mærkesag. Dialog mod Volds behandlingstilbud til børn blev i 2017 evalueret af VIVE - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – og vurderet som Danmarks mest lovende praksis i forhold til børn og unge, der har været udsat for overgreb.


Det var en helhedsorienteret evaluering, der blandt andet fokuserede på, hvordan vi samarbejder med kommunale fagpersoner omkring barnet samt på det teoretiske fundament og selvfølgelig effekten af behandlingen. Viden forpligter. Vi ved, at vold desværre alt for ofte gives videre til den næste generation. Vi ved, at der er betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser ved vold i nære relationer, ikke mindst i forhold til de børn, der vokser op med vold, fordi konsekvenserne her strækker sig udover såvel barndom som voksenliv. I Dialog mod Vold er vores ønske for det nye år derfor, at 2018 bliver året, hvor der kommer handling bag de mange gode hensigter om at styrke forebyggelse og tidlig indsats. Vi skal som samfund satse på de mest lovende indsatser. Den naturlige konsekvens af VIVE’s evaluering er, at flest mulige kan få gavn af de tilbud, vi ved, har en god effekt. Det har Dialog mod Volds behandlingstilbud til børn. Derfor vil vi arbejde videre for at kunne tilbyde behandling til alle børn, der vokser op med vold i familien


Mir skolerne består af to skoler; Mir Hjortholmsvej og Mir Naturskolen

af Lea Køhn skoledirektør, Mir skolerne Vi har i år valgt at give ordet til en forælder med et barn på Mir, der med denne personlige beretning fortæller om de vigtige erfaringer, som skal tages med i fremtidens udvikling af den gode specialskole. Brev fra en forælder på Mir skolerne: ”Lige siden vores dreng var lille, har noget været anderledes. Han var angst, med stort behov for tryghed, og knyttede sig kun til en omsorgsperson ad gangen. Personalet i vuggestuen reagerer ikke, men konkluderer, at det skyldes stærk moderbinding. I børnehaven knyttede han sig til en bestemt voksen og kunne kun afleveres til denne, og jeg efterlyste ad flere omgange Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Jeg blev afvist og fik at vide, at det var mig, der skulle give slip. Til sidst var afleveringerne så voldsomme, at han fik sin arm revet af led, da han forsøgte at flygte.

36 | ASKOVFONDEN

Han startede i 0. klasse, hvor han fik sit første angstanfald. Han var ved at besvime, svedte, hyperventilerede og var meget bange. Jeg blev med ham i klassen, og klasselærerne pressede på for, at jeg skulle gå. Han går amok, skriger at jeg ikke må forlade ham og vælter stole og borde. Da jeg kommer tilbage, er han i et depotrum med en lærer, der fastholder ham. Han græder, sveder, ryster og hulker ”mor, hvorfor gik du?” Han øver sig fortsat i at slippe væk fra lærerne, og vi ender med at få ham udredt privat. Han får diagnoserne ADHD, angst og adfærdsforstyrrelse. Diagnosen betyder, at kommunen tilbyder et specialtilbud, som starter et halvt år senere. Ved skolestart får vi igen at vide, at vi skal aflevere hver dag uanset konsekvensen, og derfor afleverer vi ham i bil: Mor kører, far fastholder ham på bagsædet. Han stikker af, hopper ud af vinduer og løber hjem på strømpesokker, græder, og er bange for skolen. Vi prøver at få skolen i tale, men vi får at vide, at vi skal stoppe med at pylre.

Vi er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år Målsætningen er, udover at skabe trivsel hos den enkelte elev, at eleverne gennemfører 9. klasse og tager folkeskolens afgangseksamen. Størstedelen af vores elever har en autismespektrumsforstyrrelse med f.eks. ADHD, OCD, ADD, angst, selvskadende adfærd, skolevægring eller PDA oven i. Vi er særligt specialiseret i skolevægring.

PPR peger på en anden specialskole for børn med voldsomme adfærdsforstyrrelser. Den ligger længere væk, så han indgår i en busordning med råb, skrig og slåskampe. Det resulterer for ham i en dagligdag med trusler og vold. I denne periode eksploderede hans angst, han havde jævnlige anfald og begyndte at få skolevægring. Kommunen og skolen mente, at han var velplaceret, så derfor ingen hjælp. Vi melder ham ind på en lille privatskole i 4. klasse. I starten får han venner og kan modtage læring, men nye fag og nye lærere i 5. klasse ødelægger roen og forudsigeligheden. Han får angst og skolevægring igen.


Vi får ham nu endelig udredt i børnepsykiatrien, og han får diagnoserne ADHD, angst og autisme. Han har haft skolevægring i 6 måneder på dette tidspunkt, og kommunen sætter et firma til at observere familien hjemme, da de fastholder, at det er vores skyld. Firmaet overvåger mine evner som mor i tre måneder, og der er flere angstanfald. Jeg får en måneds orlov, men firmaet skal afgøre, om det er skolevægring eller bindinger fra mig. I denne periode kommer vi kun til parkeringspladsen eller slet ikke ud ad døren. Jeg får min orlov forlænget, og vi efterlyser støtte i skolen - men da vi har valgt en privatskole, bevilger de ikke støtte. Vi opsiger hans plads på privatskolen, men så vil kommunen ikke forlænge min orlov, da han ikke længere er i et skoletilbud. Det medfører en masse mails med kommunen, og vi får en intern mail ved en fejl. Vores sagsbehandler skriver blandt andet, at det udelukkende er vores manglende overskud og dårlige forældreevner, der gør, at vi har en dreng med skolevægring. Vi står altså uden skoletilbud og uden orlov med lønkompensation, men jeg er nødt til at tage orlov, selv om det også kan koste os vores hus.

På baggrund af vores henvendelser til diverse afdelingsledere bliver vi opfordret til at kontakte direktøren for Mir, som fortæller, at der findes et sted, som kan hjælpe: Mir Naturskole, som tilbyder ham en plads inden for få dage. Han starter, og jeg får forlænget min orlov. Han har nu gået på Naturskolen en rum tid, men kan stadig ikke magte fulde skoledage. Vi tilpasser konstant kravene, så de matcher det, han kan håndtere, og han kommer langsomt i trivsel. Jeg arbejder fuld tid, og derfor presser vi ham til det yderste for længere skoledage. Kommunen mener, at det skal han kunne klare nu, hvor det er det rigtige skoletilbud, men så nemt er det bare ikke efter så mange års nederlag, overgreb og mistrivsel. Vi er fortrøstningsfulde og ved, at han er det rette sted. Vi oplever, at vi bliver set, hørt og forstået, selv om der stadig er dage, hvor det er svært.”

ASKOVFONDEN | 37


MØD ASKOVFONDEN FRA UDENFORSKAB TIL FÆLLESKAB, SOCIALE INVESTERINGER, MENINGSFULD DOKUMENTATION M. FL. LÆS ALLE HELLE ØBOs BLOGS PÅ ASKOVFONDEN.DK

BLOGS Hver måned blogger AskovFondens adm. direktør, Helle Øbo om sociale emner og problemstillinger, som skal debatteres eller som vi skal tale mere om. Her byder vi ind med opdateringer om videndeling, nye initiativer, vores bud på nye sociale løsninger eller eksisterende sociale indsatser og meget andet.I 2017 har det været positivt at opleve den debat, som der efterfølgende har været på baggrund af de temaer, som vi har taget op.

38 | ASKOVFONDEN

Vi vil gerne invitere alle interessenter til at blande sig, kommentere og supplere med input, så kommunikationen ikke bliver envejs, men baseret på en gensidig dialog. Temaer i år har blandt andet været: Fra udenforskab til fælleskab, beretninger fra vores samarbejde med Roskilde Festival, sociale investeringer, meningsfuld dokumentation med flere. Nogle af dem, der både skabte debat og kritik, var nedenstående, som også beskriver vores spændende samarbejde med Roskilde Festival.

UDDRAG AF BLOG INDLÆG: ROSKILDE FESTIVAL ER MEGET MERE END MUSIK OG DRUK Jeg synes, at vi har nogle af de mest modige og seje sårbare unge i AskovFonden! For de tør sætte sig selv på spil og uden filter fortælle om deres kriser, sociale udfordringer og udsathed foran et stort publikum. Det kræver et ubeskriveligt stort mod. Og netop i mødet med andre unge festivaldeltagere så sker der noget. Fordomme, tabuer og berøringsangst bliver nedbrudt. Det skaber ikke alene større kulturel lighed. Det skaber også værdi for AskovFondens brugere, når de på Roskilde Festival bliver mødt med forståelse og bliver imødekommet af andre unge deltagere på festivalen. De engagerede er ikke curlingbørn! Jeg er så forhåbningsfuld for fremtiden, fordi jeg oplever, at unge i dag gør det, jeg ville ønske, min generation havde gjort: Tager et stort ansvar, viser et utroligt engagement og er oprigtigt interesserede i at blive klogere på andre unge. Unge, som er sårbare, ikke har haft den nemmeste barndom eller på anden vis er udfordrede i livet. Og jeg accepterer ikke den præmis om curlingbørn og alt muligt andet støj, som kommer fra sure gamle voksne (som sjovt nok ikke sætter deres ben på Roskilde Festival).


Mennesker, der føler sig betydningsfulde, tager ansvar for dem selv, deres omgivelser og det samfund, vi alle sammen er en del af – Helle Øbo

Lad os i stedet blive inspirerede og taknemmelige over, at vi kan opbygge et minisamfund, hvor mennesker udvikler sig og er sammen om noget så meningsfuldt, som musik og fælleskaber.

UDDRAG AF BLOG INDLÆG: FÆLLESSKABET SOM AFGØRENDE FORANDRINGSNØGLE Alle mennesker har brug for at føle sig værdifulde – at opleve at være noget for nogen, at blive regnet med og have nogen man kan stole på. I AskovFonden tilstræber vi at være til rådighed, når der er behov for det, også udenfor ”almindelig åbningstid”. Samtidig er vi opmærksomme på at give slip i rette tid, så vi ikke skaber unødige afhængighedsforhold, som er uhensigtsmæssige og omkostningsfulde for både den enkelte og for samfundet. Fællesskaber er - storte som små - med til at bygge bro mellem mennesker og sikre sammenhængskraften i vores samfund. Netværk og meningsfulde fællesskaber styrker den enkelte, og dertil hører de direkte og indirekte

SOCIALE MEDIER økonomiske besparelser for samfundet. Det er derfor vores fornemmeste opgave at opbygge relationer og danne fællesskaber mellem vores brugere, så de styrker deres tro på sig selv, tager ejerskab over deres liv og ser sig selv i en større sammenhæng. Netværkets betydning for den enkelte må aldrig undermineres, og i dag tør jeg godt sige højt, at madklubber, fælles aktiviteter og debat arrangementer er gode sociale investeringer, som i virkeligheden kan forhindre tilbagefald og spare samfundet for unødigt dyre sociale løsninger. Med den viden og indsigt jeg har i dag, er det min overbevisning, at vi både skal sikre en faglig kompetent og professionel indsats med fast definerede mål OG – at vi i lige så høj grad skal facilitere netværk og fællesskaber, som fundament og afgørende understøttelse på vejen videre i livet.

Hvis du er interesseret i at følge med eller genlæse tidligere blog indlæg, kan du gøre det via askovfonden.dk

AskovFonden er også på de sociale medier. Vi har valgt at være på Facebook, Twitter og LinkedIn. Vi bruger Instagram og Snapchat i de afdelinger, hvor det giver mening for brugerne. På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores seks afdelinger. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør, Helle Øbo skriver blogindlæg, og du er også altid velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer. På Twitter finder du primært live-opdateringer fra vores arrangementer. Vi holder blandt andet #Energishots flere gange årligt, er med på Roskilde Festival og debatterer på Folkemødet. På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangement #Energishot. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

ASKOVFONDEN | 39


ASKOVFONDENS AFDELINGER MED HVER DERES HISTORIE AskovFondens socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær og faciliterer tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi samarbejder med den enkelte ud fra behov og ønsker og giver mulighed for personlige samtaler/gruppeforløb, men også anonymitet for mennesker der søger et ikke struktureret samvær. AskovFondens børnehus byder dagligt velkommen til 14 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn, 60 fritidshjemsbørn og 32 unge i vores Pigeklub. Vores miljø byder på anerkendelse og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. I denne proces inddrager vi gerne naturen, hvor særligt vores udflytterdel i naturskønne omgivelser danner rammen. Askovhus tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lettere til svære spiseforstyrrelser. Askovhus består af både dagtilbud, botilbud, et beskæftigelsesforløb samt terapi, supervision og kurser og workshops. Dialog Mod Vold er et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og samfundet som helhed. Derfor er det nødvendigt med forebyggende og sociale indsatser, der kan stoppe volden, der hvor den starter. Mir skolerne er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år. Vi modtager elever med diagnostiske vanskeligheder og/eller socio-emotionelle forstyrrelser. Vi styrker elevernes læring, samvær og udvikling, så de igen kan profitere af almindelige undervisningstilbud. KBH+ er et sted for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling.

AskovFonden |

Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk

AskovFondens årsberetning 2017  

AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borger...

AskovFondens årsberetning 2017  

AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer. Vores løsninger bygger relationer til udsatte borger...

Advertisement