Erindringer af Vagn Munch Bind 1
Forord At skrive sine erindringer er en anselig udfordring for en ikke boglig anlagt amatørforfatter. Ikke desto mindre synes jeg, at den lange rejse har været det hele værd. Hvis jeg skulle hæve timeløn for skriveriet, ville bogen være blevet en bekostelig affære. Oplevelsen foran tastaturet føltes næsten som om, at jeg sad og overværede mit liv for anden gang - både fra sidelinjen og naturligvis på banen. Mange minder dukkede op pø om pø. - Et par små interessante barndomshistorier og endnu senere oplevelser var gået i glemmebogen, hvis ikke brødre, skolekammerater og hustruen havde hjulpet til med at grave i hukommelsen for at genopfriske flere minder. Tistrup lokalarkiv har hjulpet med billedmateriale. - En stor tak til jer alle. Jeg havde næsten mistet troen på mine professionelle fremtidsudsigter, da jeg stod bag disken og startede min købmandsuddannelse som 14 årig, hvor købmanden en dag sagde til mig: ”Du lærer det aldrig”, da det i starten kneb lidt med sammentællingerne. Jeg var lille og spinkel, stoppede på realskolen på grund af sygdom, blev mobbet af min sidekammerat og fik bank da jeg en enkelt gang sloges med en skolekammerat. Min mor sagde flere gange: ”du skulle have været en pige”, jeg manglede selvtillid og var målmand, fordi jeg var for langsom på fodboldbanen. Hvad ville det hele ende med?
1 Erindringer af Vagn Munch