Sognepræsterne

Page 1

PrĂŚster ved Thorstrup og Horne Kirker

Thorstrup Kirke

Horne Kirke

fra før Reformationen i 1532 til 2017


1. Christen Nielsen, 1532-1542. Han var katolsk reformator.

2. Niels Glambæk, 1542-1556. Måske født i Pjedsted, søn af Peder Nielsen, Pjedsted, og Madsdatter Raale, af adelig slægt. Han var en meget høj mand. Chresten Mortensen så hans skelet, da man reparerede kirkegulvet i 1680.

3. Lauge Ravn, 1556-1579. Født i Velling, død i Thorstrup 22. august 1579, søn af Peder Laugesen Rafn og Birgitte Henriksdatter. En datter blev gift med hans efterfølger. Hans stedmor anlagde retssag mod ham. Hun mente, at han skulle betale studiepengene tilbage, men hun tabte retssagen.

4. Christen Christensen Husby, 1579-1601. Måske født i Husby, søn af sognepræst i Husby-Sdr. Nissum, Christen Krabbe. Ordineret 12. august 1579, død i 1601. Gift med Laugesdatter Ravn. Præstegården brændte i 1590 med kvæg, bo og boskab. De andre kirker i stiftet samlede penge ind til genopførelse.

5. Christen Mikkelsen, 1601-1633. Søn af sognepræst i Kvong-Lyne, Mikkel Pedersen og Maren. Beskyldt af eftermælet for at drikke sin pension op i brændevin og bagefter gå omkring og tigge.

6. Mads Hansen Trane, 1633-1645. Født i Finderup på Fyn, 1632 sognepræst i Skt. Nicolai Kirke i Varde, 12. maj 1633 præst i Thorstrup-Horne. Død i Thorstrup 11. august 1645. Han havde to sønner og tre døtre. Sønnerne studerede ved Sorø Akademi. De tre døtre blev gift med bønder i Horne Sogn. Beskyldt for ved sognepræst i Vejen, Christen Hansens bryllup den 15. november 1629 sammen med konen at have forårsaget Iver Nielsens død ved at støde ham, der var drukken, omkuld, så han faldt ned i kælderen.

2


7. Lambert Poulsen Barfod, 1645-1672. Født i Øse, søn af sognepræst i Øse-Næsbjerg, Poul Jørgensen Barfod og Ingrid Lauridsdatter Riber, student i Roskilde i 1638. Ordineret i Thorstrup-Horne 1645, provst i Øster Herred 1670, død i Thorstrup 1672. Gift første gang med Inger Jensdatter, født 1624, død 1660. Deres fire børn døde også på grund af svenskekrigene. Gift anden gang 1661 med Anne Gertsdatter, født i Odense 1630, død i Thorstrup 13. juni 1664. Deres to børn døde også på grund af pesten. (ligsten på Thorstrup Kirkegård).

8. Gregers Iversen Krabbe, 1665-1675. Født i Skjern, søn af sognepræst i Skjern, Iver Gregersen, Hemmet, og Bodil. Student i Ribe 1660, hjælpepræst i Thorstrup-Horne 1665, ordineret til sognepræst i 1672, død 1675. Gift med forgængerens datter, Karen Lambertsdatter, død i Thorstrup den 27. marts 1713.

9. Christen Mortensen Friis, 1675-1693. Født i Ribe i 1650, søn af borgmester Morten Larsen, Hillerup, og Ingeborg Christensdatter Friis af V. Vedsted. Student i Ribe 1668, hører og kantor i Ribe 1668, sognepræst i Thorstrup-Horne 1675, provst i Øster Herred 1683, død i Thorstrup 1693. Gift med forgængerens enke, Karen Lambertsdatter 1675, en søn og tre døtre.

10.

Bagge Caspersens Carstensen, 1695-1699.

Født i Ribe 1671, søn af borgmester i Ribe Carsten Christopher Carstensen og Kirsten Baggesdatter. Student i Ribe 1688, sognepræst i Thorstrup-Horne 1695, død i Thorstrup 1699. Gift med Vibeke Nielsdatter Hoe 1695, datter sognepræst i Ho-Oksby, Niels Nielsen Holstebroe, og Margrethe Lauritsdatter. Var ved sit bryllup kun 15 år. Hun blev gift med de tre efterfølgende præster. Død 21. januar 1755.

3


11.

Thor Lauritsen Møller, 1699-1700.

Født i Varde i 1670, søn af borgmester Laurits Thordsen i Varde. Student i Varde 1688, sognepræst i Thorstrup-Horne 11. april 1699. Han døde i Thorstrup den 25. juni 1700 af lungebetændelse, som han pådrog sig, da han på en tur til Horne blev gennemvåd. Han var trolovet med Vibeke Nielsdatter Hoe.

12.

Morten Hansen Friis, 1700-1705.

Født i Vilslev 26. december 1677, søn af sognepræst i Vilslev-Hunderup, Hans Mortensen Friis og Else Baggesdatter. Student i Ribe i 1695, sognepræst i Thorstrup-Horne 1700, død af kopper i 1705. Var gift med Vibeke Nielsdatter Hoe.

13.

Clement Lauritsen Weile, 1705-1728.

Født i Hammer på Sydsjælland, søn af sognepræst i Hammer-Lundby, Laurits Gregersen Weile og Anne Clementsdatter. Student fra Herlufsholm 1693, sognepræst i Thorstrup-Horne 5. maj 1705, provst i Øster Herred. Død i Thorstrup 27. februar 1728. Gift med Vibeke Nielsdatter Hoe 1705. De fik fem børn.

14.

Clement Høst, 1728-1731.

Født i Lemvig i 1698. Student i Viborg i 1716, sognepræst i Thorstrup-Horne den 16. april 1728. Den 1. december 1730 sognepræst i Helsinge-Drøsselbjerg, 1758 provst i Løve Herrede, død i Hels i 1758. Gift den 20. juli 1729 med Karen Krag Frederiksdatter Holmsted, født i København 29. oktober 1711, død i Kalundborg 27. august 1763, datter af bogholder i Københavns Ostindiske Kompagni, Frederik Holmsted og Mette Thomasdatter Fischer.

15.

Laurits Lund, 1731-1741.

Havde tidligere været kapellan ved Cathrine Kirke i Ribe fra 1711, sognepræst i Thorstrup-Horne 1731, provst i Øster Herred 1740. Kaldet i 1741 til Vang i Valdres Provsti i Norge. Herfra kom han til Hersted Øster på Sjælland. Han var født i 1686 og var gift tre gange. Hans første hustru døde i Ribe, den anden, Elisabeth Jonasdatter døde i Norge, den tredje blev han gift med i 1745. Hun var datter af hr. Gasman i Ribe og enke efter hr. Bejerholm, provst i Aarhus.

4


16.

Ole Hansen Bagger, 1741-1754.

Født i Kvong 10. oktober 1696, søn af sognepræst i Kvong-Lyne, Hans Lauritsen Bagger og Margrethe Laugesdatter. Student 1714, cand.theol. 21. september 1723, hører i Varde 1726, ordineret sognepræst i Vinding 1732, rektor i Vejle 1733, sognepræst i Thorstrup-Horne 1741. Var kaldet til Vang i Norge, men byttede med Laurits Lund. Han døde i Thorstrup i 1754. Gift første gang med Magdalene Rasmusdatter Fog, født i Guldager 1709, datter af sognepræst i Guldager Rasmus Jørgensen Fog og Margrethe Andersdatter, død i Thorstrup 26. maj 1748, en søn og fire døtre. Gift anden gang i 1749 med Mette Marie Hansdatter Poulsen, født i Ribe 1714, død 1780.

17.

Ludvig Christiansen Pontoppidan, 1755-1777.

Født i Torkildstrup, Aarhus den 11. december 1728m, søn af sognepræst Christian Ludvigsen Pontoppidan og Anne Hansdatter Flint, Aarhus Domkirke. Student i 1746, cand.theol. 1750. Fra 1748 hører i Aarhus. 31. januar 1755 sognepræst i Thostrup-Horne. Den 1. oktober 1777 præst i Hygum i Sønderjylland. Død i Hygum den 26. november 1793. Gift i Rårup den 11. juli 1755 med Fransisca Louise Eriksdatter Pontoppidan, født i Sønderborg den 18. marts 1735, død i Thorstrup den 30. maj 1773, datter af hofpræst i København, Erik Ludvigsen Pontoppidan og Helene Sophie Pedersdatter Danielsen. Gift igen i 1773 med Ane Jacobine Ditlevsdatter Blangsted, datter af Ditlev Blangsted i Hviding, tre sønner og en datter

18.

Peder Clementsen Ussing, 1777-1784.

Født i Løsning den 2. oktober 1716, søn af sognepræst i Løsning-Korning, Clement Nielsen Ussing og Magdalene Marie Pedersdatter Pay. Student i Ribe 1738m, cand.theol. 27. maj 1745. Kapellan i Brørup-Lindknud 1752, præst samme sted fra 1754, provst i Malt Herred i 1769, sognepræst i Thorstrup-Horne 1777, død i Thorstrup den 31. marts 1784. Gift med Maren Henriksdatter Wederkinch den 16. september 1756, datter af sognepræst i Nykøbing-Systofte, Henrik Jørgensen Wederkinch og Marie Ananiasdatter Leermann, otte sønner og otte døtre, død den 11. oktober 1820.

5


19.

Christopher Sølling, 1784-1809.

Født i Kolding den 24. april 1729, søn af skomager Peter Sølling og Marie Christophersdatter. Student i Kolding 1749, cand.theol. 1755, samme år hører i Kolding. Fra 1764 præst på Kolding Hospital, 1767 sognepræst i GrindstedHejnsvig, 1774 provst i Serslev-Slaugs Herred, 1784 præst i Thorstrup-Horne, samme år provst i Øster Herred, død i Thorstrup i 1809. Gift den 25. november 1762 med Anne Cathrine Magdalene Juul, født 21. oktober 1740, død i Smidstrup den 15. december 1821, to sønner og fire døtre.

20.

Søren Spandet Hjort, 1808-1827.

Født i Ribe den 8. januar 1765, hvor hans far, Palle Hjort, var borger og købmand. Hans mor var Anne Spandet. Han blev undervist i sin hjembys latinskole og derfra dimitteret af magister og rektor Lorents Hansen. Efter at have erholdt examen artium og philohopium blev han huslærer hos Tøger Reenberg Teilmann på Endrupholm, hvis børn han underviste indtil 1793, dog var han et år i København fra 1786 for at studere. I 1793 blev han kaldt til personlig kapellan hos Michel Vogelius, sognepræst i Mundslund i Vrads Herred og dertil indviet i Aarhus Domkirke af biskop og professor Frederik Jansen i oktober 1793. Her var han til 1800, da han af kongen blev kaldt til sognepræst i Frøslev-Mollerup menigheder på Mors i Aalborg Stift. Derfra blev han på forslag af hr. kammerherre Rosenørn Teilmann på Nørholm af Hans Majestæt atter forflyttet, denne gang til ThorstrupHorne og derfra i 1827 til Jerne-Skads. Gift med Mathilde Helene Wyhoff fra Thyrested i Aarhus Stift. Død i Jerne den 29. marts 1835.

21.

Jacob Brygger Daugaard, 1827-1845.

Født i Randers den 17. september 1797, søn af købmand Hans Daugaard og Anne Cathrine Joensen. Student i Randers 1816, cand.theol. 24. april 1821, dimitteret 6. juni 1824, adjunkt i Sorø 1822, 7. juni 1827 sognepræst i Thorstrup-Horne, 1839 provst i Øster-Nørre og Skads Herred, 8. maj 1845 præst i Ribe Domkirke, provst i Ribe-Mandø, stiftsprovst i Ribe Stift, 1850 biskop i Ribe Stift. Død i Ribe 1867. Gift i Randers 21. november 1827 med Kathrine Kruse, født i Randers 27. april 1799, død i Frederiksberg 1882, datter af sognepræst i Randers Petrus Janus Kruse og Christine Margrethe Bolt.

6


22.

Christopher Leberecht Tobiesen, 1845-1858.

Født i Vindinge i 1807, søn af sognepræst i Vindinge, Frederik Holmsted Tobiesen. Student i 1827, cand.theol. i 1833, kapellan i Stenstrup i 1733, sognepræst i Hodde-Tistrup 1836-1845, sognepræst i Horne-Thorstrup 1845, rigsdagsmand i Ribe Amt 1848-1864. I 1858 kom han til Dannemare-Tillitse på Lolland. Gift med Bolette Elisabeth Lorentsen, datter af fuldmægtig Georg Lorentsen og Marie Frandsen.

23.

Frederik Magnus Sommer, 1858-1868.

Født i Grindsted i 1821, søn af sognepræst Jørgen Gottberg Sommer og Kirstine Jensen. Student i 1838, cand.theol. i 1844, hjælpepræst i Spjellerup Sogn på Sjælland fra 1850, sognepræst i Thorstrup-Horne 1858. Gift i 1855 med Ovine Dorothea Schmidt, født i 1821, datter af toldkontrollør Andreas Schmidt og Louise Magdalene Colding, København.

24.

Diderik Peter Svendsen, 1869-1880.

Født den 5. marts 1824 i Hellenæs-Branderslev Sogn ved Nakskov, søn af prokurator og kammerherre Jens Peter Svendsen (Schwerinsen) og Bodil Cathrine Abrahamine Dideriksen. Student ved Borgerdyd-skolen i 1843, cand.theol., 11. juli 1848, lærer ved Søetatens Drengeskole 1851, overlærer samme sted 1854, 26. marts 1860 sognepræst i Fåborg-Årre, 1869 sognepræst i Thorstrup-Horne, 1880 sognepræst i Store og Lille Fuglede ved Kalundborg. Død i 1864. Gift i Holmens Kirke i København den 20. juli 1851 med Caroline Andersen, født i København den 24. august 1827, død den 10. november 1894. Hun var datter af paladsforvalter og fourer hos kronprinsen i København, Jørgen Andersen og Kirstine Nicoline Funch.

25.

Christian Vedel, 1880-1895.

Født den 2. august 1844 i Hillerød, søn af sognepræst Nissenius Claus Vedel og Doris Margrethe Jensen. Student i Roskilde i 1863, cand.theol. i 1869, lærer ved Fredericia Latin- og realskole i 1872, ordineret medhjælper i Vejle i 1876, fra 1880 sognepræst i Thorstrup-Horne, derefter præst i Korup-Ubberup på Fyn. Død i 1905 i Korup.

7


Gift den 6. august 1870 i Vejle med Kristjane Dorthea Aaby, født den 25. december 1843 i Tæbing, død den 15. marts 1888 i Thorstrup. Hun var datter af Peter Høy Aaby til Hjels og Ovidea Margrethe Lytsen.

26.

Carl Julius Bang, 1895-1907.

Født den 7. juli 1860 på Gøddinggård ved Vandel, søn af skovrider Frederik Andreas Christian Bang og Caroline Marie Jørgensen. Student i 1880, cand.theol. i 1886, vicepræst i Uldbjerg-Lynnerup samme år, 1895 sognepræst i ThorstrupHorne, 1907 sognepræst i Skjællerup-Ellinge til 1929. Død i 1930. Gift i Vinderød den 8. februar 1887 med Gudrun Hall, født i København den 3. marts 1861, død den 30. april 1942. Hun var datter af fyrassistent ved Dueodde Fyr, Christian Emil Hall og Margrethe Hencel.

27.

Adser Jacobsen Nielsen Østergaard, 1907-1914.

Født i Filskov den 23. oktober 1873, søn af gårdmand og kroejer Christian Nielsen og Maren Christine Christensen. Student i Vejle i 1892, cand.theol. i 1898, vikar ved København Kommuneskole, 1899 korrektør ved Rigsdagen, 1900 sognepræst og skolelærer på Nyord, fra 1907 ordineret sognepræst i Thorstrup-Horne, hvor han virkede til den 29. april 1914, derefter præst i Muskegon i USA til sin død i 1917. Gift i Asminderød den 5. juli i 1898 med Sigrid Høgsbro, født i København den 27. august 1863, død i 1957. Hun var datter af statsrevisor ved Folketinget, cand.theol. Sofus Magdalus Høgsbro af Rødding og Amalie Gabrielle Jørgensen af Hesselager.

28.

Jørgen Nicolai Oxholm Bay, 1914-1915.

Født på Rolykkegård ved Nakskov den 11. februar 1880, søn af landbrugskandidat Harald Ludvig Bay og Clara Henriette Emilie Smidt. Student i Aalborg i 1989, cand.theol. den 20. januar 1904, i Tyskland i 1904-1905, vikar ved Aarhus Kommuneskole 1905, huslærer i Voldum Præstegård 1905, huslærer på Mejlgård 1906, kapellan i Gylling i 1908, ordineret til Følleslev-Serslev fra 1911 til 1914, sognepræst i Thorstrup-Horne til hans død i 1915. Gift i Odder den 28. september 1911 med Gudrun Louise Ploug Rasmussen, født i København 1882, død i Odense 1915. Hun var adopteret af sognepræst i SaksildNølev, Simon Ploug Rasmussen og Petra Hansine Dorothea Langkilde.

8


29.

Halfred Jensen Vimtrup-1915-1920.

Født i Nr. Herlev, søn af lærer Jens Poulsen Vimtrup og Nicoline Kirstine Nielsen. Student i Roskilde 1898, cand.theol. 14. juni 1904, lærer ved Kærhave Husmandsskole, 1906, lærer på Søllested Højskole, 1908 lærer på Hørsholm Realskole, 1909 kandidat i Trinitatis Kirke i København, 1910 præst i Tres Arroyos i Argentina, 1915 præst i Thorstrup-Horne, 1920 præst i Rorup-Glim, 1922 præst i Horbelev-Falkerslev. Død i Nykøbing den 27. december 1963. Gift den 24. februar 1911 med Christine Marie Petersen, født i Argentina 8. november 1892, datter af landmand Ferdinand Petersen og Anne Anderberg Cascallares, Argentina.

30.

Hans Marinus Rasmussen, 1920-1930.

Født i Særslev ved Odense, søn af gdr. Lars Hansen Rasmussen og Madsine Kirstine Steffensen. Student i Odense 1912, cand.theol. 15. januar 1918, kapellan i ØlgodStrellev samme år, ordineret til Vor Frelsers Kirke i Esbjerg 1918, sognepræst i Thorstrup-Horne 1920-1930, præst i Kauslunde 1930-1935, præst i ØnslevEskilstrup til 1941, provst i Falster Nørre Herred. Gift i Hårlev 30. februar 1918 med Birthe Marie Jensen, født i Sennel 22.maj 1893, datter af Harald Marinus H. Jensen og Kirstine Hansen, død i 1956.

31.

Niels Jessen Gregersen, 1930-1941.

Født i Spangsberg 4. august 1898, søn af gdr. Laurits Jessen Gregersen og Ane Kirstine Hansen på Spangsberg Holmegaard. Student i Esbjerg i 1916, cand.theol. 22. juni 1923, sognepræst i Ale-Linnerup samme år, ordineret i Aarhus Domkirke, sognepræst i Thorstrup-Horne 9. maj 1930 til 1941, derefter til Give. Død i 1968. Gift i Jerne Kirke den 2. april 1924 med Agnes Johanne Christensen, født i København i 1900, datter af snedker Christian Christensen og Sara Elisabeth Iversen, København. Hendes plejefar var gdr. og møller Niels Christian Sørensen, Gammelby Mølle.

32.

Zacharias Emarius Brimnæs, 1941-1947.

Fød i Kvivig på Færøerne 27. august 1900, søn af købmand Jens Sigmund Jensen og Else Marie Jensen, navneskifte fra Jensen. Student fra Københavns akademiske kursus 1927, cand.theol. 1932, ordineret sognepræst i Vålse i 1933 og i Maribo

9


samme år, sognepræst i Thorstrup-Horne 1941, fra 1. september 1947 præst i Ejde på Færøerne. Gift i Vartov Kirke i København den 17. april 1930 med Nanne Marie Hansen Heltberg, født i København den 19. september 1901, datter af brødforhandler Anders Kristen Heltberg og Elisabeth Mikkelsen.

33.

Jørgen Jensen, 1947-1970.

Født i København den 1. december 1913, søn af malermester Laurits Jørgen Jensen og Marie Rasmussen. Student ved København Østersøgade Gymnasium 1932, cand.theol. 1938, lærer ved Rønshoved Højskole 1935, hjælpepræst i Jetsmark 1939, ordineret i Aalborg Domkirke samme år, 1941 præst i Støvring Frimenighed, den 8. januar 1948 sognepræst i Thorstrup-Horne til 1970 og provst i 1962 i Øster og Vester Horne Herreder. Flyttede i 1970 til Vartov Kirke i København og i 1974 til Arrild Kirke. Her var han til sin død i oktober 1983. Han døde af de kvæstelser, han pådrog sig, da han blev påkørt i et fodgængerfelt i Hamborg. Han var efter et foredrag i den danske koloni i Bruxelles på vej hjem med tog og skulle overnatte i Hamborg. Han blev påkørt, da han var på vej fra banegården til sit hotel. Gift i Væggerløse den 1. marts 1939 med Gjertrud Elisabeth Jersin, født i Jordløse på Sjælland den 31. juli 1915, datter af sognepræst Ferdinand Jersin og Kirstine Begtrup.

34.

Ole Christian Ivertsen, 1971-1976.

Født i Horsens den 14. februar 1939. Han blev teolog fra Københavns Universitet i 1968, blev samme år kaldskapellan i Toreby på Lolland, indtil han i 1971 kom til Thorstrup-Horne Sogn. Han underviste sideløbende med sin præstegerning på Varde Gymnasium fra 1971-1976. I 1977 blev han præst ved Skt. Mikkels Kirke i Slagelse og i 1981 provst for Slagelse-Korsør Provsti. Han har tillige været feltpræst ved Slesvigske Fodregiment. Han gik på pension i 2007. Han var medlem af byrådet i Slagelse for Socialdemokratiet i 1982-1986 og var i 1997 kandidat til bispeembedet i Roskilde Stift. Han døde den 28. november 2014. Han var gift med Marianne Ivertsen, lærer, og havde tre døtre, Anne Marie, Birgitte og Karin.

10


35.

Niels Holm, 1978-1992.

Født i Herning 18. november 1936, søn af provst Poul Holst Holm. Han blev teolog fra Københavns Universitet og præst ved valgmenigheden i Kerteminde fra 19651970, fra 1970-1978 kaldskapellan ved Grundtvigs Kirke i København samtidig med, at han underviste på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg, 1978 præst i Thorstrup-Horne, hans første embede som sognepræst, 1987 provst i Varde Provsti i 1988-1992 og i 1992 biskop i Ribe Stift. Han var grundtvigsk funderet og virkede som biskop indtil 2003. I 2002 blev han kommandør af Dannebrog. Han flyttede fra bispegården i Ribe til Hinnerup ved Aarhus. Gift i 1959 med Bente Simonsen, sygeplejerske. Børn: en datter og to sønner.

36.

Finn Pedersen, 1992-

Født den 22. marts 1958 i Aarhus, søn af lagerforvalter Leif Padkjær Pedersen og Eva Holdgaard Pedersen, født Sausdal. Han blev cand.mag. i religion og oldtidskundskab fra Aarhus Universitet i 1987 og cand. theol. samme sted i 1991. Han blev ansat som sognepræst i Horne-Thorstrup den 1. april 1992. Gift den 8. august 1992 i Thorstrup Kirke med cand.mag. Birthe Lund Mortensen, født den 2. juli 1956 i Horsens, datter af direktør Svend Ove Mortensen og Ragna Eleonora Mortensen, født Christensen. Børn: Christian Lund Pedersen, født den 20. april 1990 i Aarhus, og Emilie Lund Pedersen, født den 5. juni 1992 i Thorstrup.

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.