Moesgaard i Horne 1867

-'7 Ved Tørv forstod man de aflange Hedetørv med Lyng paa, lrvoraf der brugtes en Mængde til Brændsel. Disse Tørv, senere kaldet Skudtørv, blev bedst paa Hcde med et passcnde Morlag, og cla der paa den Tid laa megcn saadan Hcde, var dct ilike saa vanskelig at finde gode ,,Tørvesped((. En anden Ting var, at da Hededyrlining kom i Gang, viste det sig, at den afgravede Hede var ringere til Dyrkning end den ikke afgravede.

I Bilæggerovne og paa det aabne lldsted, ,,Arnen", egnede Klyne, dem som nu almindelig kaldes Tørv, sig kun i Forbindelse med Hedetørv. To Tørv med Lyngen indad stillet imod hinanden som Hustag, et Par Klyne puttet ind og en Glød lagt under, saa blev der snart Baal. Tændstikker var sjældne. Noget lld blev om Aftenen dækket til med Aske og kunde da holde sig Natten over. Et Fyrfad at Messing eller Kobber kom ind med en ,,Nist" Ild, naar Piben skulde tændes. Til at brænde Potter med brugtes mange Tørv, dertil kunde absolut ikke bruges Klyne. Min Bedstemo'r og flere gamle paa min Egn ,,gjorde Potter", saa det har jeg saa temmelig rede paa, men om dette er der vistnok berettet af andre. Min Oldefa'r havde kun et Sted til en Ko, men han havde Hestekøretøj, og med de Potter, som hans Kone og andre i Sognet ,,gjorde", kørte han til andre Egne i Landet, hvor der var Afsætning for Potter.

Med Tørvespade blev desuden gravet en Mængde ,,Skuer" ogsaa fra Heden. Tørv var rektangelformede og helst lige tykke overalt. Skruer var nærmest runde og tynde tit Siderne. Det vit forstaas, at Tørvespaden havde en betydelig Plads blandt de faa Redskaber, som var til Raadighed. Om Skuers Anvendelse senere. En Skærekniv fra en Hakkelsekiste var, naar den ikke længere duede til at skære Hakkelse med, gjort ujævn i Skæresiden og brugtes som Sav; ingen