Arkitektforeningen Rapport 13

Page 37

Kan vi tegne et nyt land? Danmarks fysik ændrer sig radikalt i disse år, og måden, vi udvikler og oplever vores byer og landskaber på, vil forandre sig på grund af klimaændringer, affolkning af landdistrikterne og de nye infrastrukturelle korridorer. Disse forandringer kalder på nytænkning, handlekraft og politisk vovemod. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg udskrev derfor i foråret 2013 en åben, tofaset idekonkurrence om arkitekturens rolle i samfundet, hvor deltagerne via filmmediet skulle komme med løsninger på nogle af de udfordringer, Danmark står overfor. Konkurrenceresultatet blev offentliggjort den 2. december, hvor fem vinderfilm blev vist på Filmskolen i København. Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig er en konkurrence, der skal generere ideer til, hvordan almene boliger kan tage sig ud i fremtiden, så de opfylder de skærpede krav om bæredygtighed. Konkurrencen er sat i værk af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som ønsker at være med til at sætte overliggeren højt for alment byggeri. Med konkurrencen ønskes bud på boliger, som skal føje sig til rækken af gode eksempler på almene bebyggelser, hvor man finder nogle af dansk arkitekturs bedste boligbyggerier tegnet af landets dygtigste arkitekter. Konkurrencen var åben for alle, og deltagerne skulle komme med forslag til realisering af to boligbebyggelser i henholdsvis Seest ved Kolding og Lisbjerg ved Aarhus. Det endelige resultat af konkurrencen forventes offentliggjort i juni 2014. Prisopgave – bæredygtig shopping En attraktiv og levende by hænger uløseligt sammen med et rigt forretningsliv og gode shoppingmuligheder. Men hvordan skaber man bedst rammerne for bæredygtig vækst, en stærk detailhandel og en attraktiv bykerne?

Det vil Arkitektforeningen og De Samvirkende Købmænd svare på med en prisopgave, der skal munde ud i innovative ideer til, hvordan man styrker detailhandelens vækst og forbedrer livet i de danske byer til glæde for os alle sammen. Hold bestående af mindst én arkitekt MAA og én detailhandler skal sammen levere et nytænkende og alternativt bud på bæredygtig shopping i bykernerne. De bedste ideer bliver offentliggjort og forelagt regeringen og kommunerne i april 2014. Renovering af Ellebo, alment boligbyggeri i Ballerup I 2012 lancerede Nordisk Innovation i Oslo initiativet Nordic Built Challenge, som skulle udfordre den nordiske byggebranche til at renovere fem navngivne bygninger i de nordiske lande på bedste bæredygtige vis. I 2013 blev der udskrevet en åben international konkurrence, hvor Danmark via boligselskabet KAB stillede det almene boligbyggeri Ellebo i Ballerup til rådighed. Der var en markant deltagerinteresse for det danske Ellebo-projekt, som i sidste fase af konkurrencen endte med at vinde prisen for det bedste bæredygtige renoveringsprojekt i Norden. Britiske Adam Khan Architects står i spidsen for vinderprojektet i samarbejde med blandt andet Kristine Jensens Tegnestue. Hovedpræmien var på 1 million norske kroner. Røde Kors Frivillighus Røde Kors skal have et nyt frivillighus til deres mere end 25.000 frivillige. Bygningen bliver et laboratorium til udvikling af socialt frivilligt arbejde, og huset skal ledes og drives af frivillige for frivillige. Huset skal understrege den stigende betydning af socialt frivilligt arbejde i Danmark og opfinde nye måder at løse samfundets udfordringer på. Konkurrenceformen har været en interviewproces, hvor udvælgelsen af arkitekt har været baseret på dialog, da det var vigtigt for Røde Kors, at den vindende 37


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.