Page 1

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 1 2 0 1 6

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Jesper Back

FREMSYNET FORANDRING Inge Vestergaard

DEBAT Andreas Steenberg, Bertel Haarder, Hans Christian Schmidt, Christian Poll

RENOVERING HER OG NU Dorthe Bendtsen, Karin Kappel, Birgitte Kleis

INDUSTRIVÆRDI Aviaja Frost

RENOVERINGSPROJEKTER Ladegårdsparken og Tibberupparken


an k le

ge

d

a elt

Al

En hel dag med fokus på netværk - dit, mit, vores og fremtidens! Byens Netværk zoomer den 2. marts ind på selve netværket. Hvad det er, hvordan det virker, og hvordan vi kan bruge det allerbedst? Rammen er sat i et af byens mest pulserende byrum – Copenhagen Street Food på PapirØen. Programmet byder på spændende oplæg, involverende netværksaktiviteter og engagerede faglige debatter. Du kan bl.a. møde Mads Steffensen fra ’Mads og Monopolet’, der sammen med et panel af aktører fra byggebranchen tager pulsen på aktuelle dilemmaer i branchen, Torben Klitgaard, direktør for Realdanias nye innovations- og væksthub, og Christian Stadil, forfatter og netværksekspert, om den netværkskompetente virksomhed. Du kan dagen igennem folde netværkspotentialet ud med involverende, aktiverende speed meetings og deltage i små håndholdte debatsaloner, hvor du kan vælge blandt otte faglige emner: Konflikthåndtering & mediation, globale netværk, udviklingen på PapirØen, når bygherren sætter rammen, netværkets effekt etc. Vi lover at du, når dagen er omme, vil have hovedet fuldt af nye indsigter, værdifulde kontakter og viden om de nyeste trends inden for netværk.

Relationer – dyrk dem, styrk dem! Viden og visioner – bliv klogere på nye netværkstrends Involvering – aktiver dig selv og mærk branchens puls på PapirØen

Faglige dilemmaer – diskuter med Mads Steffensen og panelet

Fremtid – hør om branchens fremtid og de globale udfordringer

Knowhow – gør dig selv og din virksomhed netværkskompetent Byens Netværk er et tværfagligt netværk for alle, der ønsker at være med til at præge udviklingen af byggebranchen og vores byer. Hvad enten du er arkitekt, ingeniør, entreprenør, advokat, bygherre, kunstner eller håndværker kan du deltage i netværkets dialogskabende aktiviteter, der lige nu favner over 300 medlemsvirksomheder. Læs meget mere om BYENS NETVÆRKSDAG på byens-netvaerk.dk, hvor du samtidig kan tilmelde dig. Alle kan deltage i netværksdagen – også selv om du ikke er medlem af Byens Netværk. Læs mere om program, pris og tilmelding på byens-netvaerk.dk.


Når det almindelige bliver ualmindeligt godt

Da jeg gik i gang med at se på artiklen om Ladegårdsparken (s. 24), gik det op for mig, hvor meget rigtig god renovering kan; jeg fik lyst til at flytte ind i det nyrenoverede eks-ghettokransporsbyggeri fra 1973. Da jeg så skulle se på artiklen om Tibberupparken (s. 28), studsede jeg straks over den kvalitet, der nu er muret op omkring det gamle, trætte betonhus. Måske skulle man flytte til Espergærde? På den anden side kunne man måske også flytte på landet og kaste sig over ombygningen af en gammel stald? (s. 2 og s. 16). Årets første nummer af BYG bringer eksempler på, hvordan man kan få noget ualmindeligt godt ud af den store masse af ganske almindelige, gamle bygninger, som står overalt i Danmark. Mange af dem kan genbruges og blive til noget værdifuldt frem for endnu en nedrivning. Og der er nok at tage fat på, for forfaldent byggeri findes over alt, og i fremtiden skal der renoveres mere, end der skal bygges nyt (s. 20). Marie Sofie Larsen Redaktør Redaktion Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, redaktør, msl@arkfo.dk Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer Morten Herforth, salgschef Lone Andersen, produktionsstyring Annoncelevering: la@arkfo.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J Oplag: 15.400 Rådgiverpanel Graves Simonsen, arkitekt MAA, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, ingeniør, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, arkitekt MAA, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, arkitekt MAA, Danske Ark Lasse Lind, arkitekt MAA, GXN Mette Mens Rasmussen, arkitekt MAA, Dansk Byggeri Mikael Koch, arkitekt MAA, Træinformation Svend Svendsen, ingeniør, DTU Bygningsenergi Carsten Rode, ingeniør, DTU Indeklima og Bygningsfysik Lau Raffnsøe, ingeniør, DGNB Christine Larsen, cand.com., InnoBYG Martin Vraa Nielsen, ingeniør, Henning Larsen Architects Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER (Gen)brug kulturarven – men pas på værdierne Jesper Back

2

DEBAT 4 Det gode håndværk er vigtig næring til arkitekturen Bertel Haarder DEBAT Vækst, oplysning og grøn skat skal drive klimavenlige boliger frem Andreas Steenberg

5

DEBAT Verden har brug for bæredygtigt byggeri Christian Poll

6

DEBAT Med enkle regler kan byggeriet styrkes Hans Christian Schmidt

7

RENOVERING HER OG NU Renovering der rykker Dorthe Bendtsen

8

RENOVERING HER OG NU Samler solceller og røde tage Karin Kappel og Birgitte Kleis

10

BYGGERI Industriværdi Aviaja Frost

16

BYGGERI Fremsynet forandring Inge Vestergaard

20

BYGGERI 24 Forunderligt forvandlet Marie Sofie Larsen og Anne Carlsen Dam BYGGERI 28 Tibberupparken Marie Sofie Larsen


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

2

Søgård Hovedgård ligger på sydspidsen af Langeland. Inden for de eksisterende bygningers rammer indbygges de nye funktioner – i træbokse – til en feriekoloni for børn.

Sov i den gamle kostald efter et festmåltid i laden. Få din næste gode idé i kirketårnet. Bæredygtig genbrug af kulturarven kræver viden, forståelse og indsigt – ellers ender vi med at ødelægge det, som vi ville bringe videre til de næste generationer.

(GEN)BRUG KULTURARVEN − MEN PAS PÅ VÆRDIERNE DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER

V

i har allerede set, at historiske bygninger med særlig værdi – særlig betydning, særlige arkitektoniske eller byggetekniske kvaliteter – kan overleve igennem generationer og stadig danne rammerne om vores hverdag. De bundne ressourcer er gennem brug, vedligeholdelse og tilpasninger blevet givet videre fra generation til generation. Bygningerne blev skabt i en ånd og en form, man med rette kan benævne bæredygtig, langt inden ordet blev opfundet. De ressourcer, de historiske huse blev født med, er i mange tilfælde stadig til stede i stort omfang. Husenes lange liv har forstærket graden af bæredygtighed. I dag er de historiske huse mere end bare bygninger. De er også kulturbærere og historiefortællere. De har værdi på mange niveauer. Alene i den henseende er det interessant at studere og arbejde med dem. Lær dem at kende og prøv at forstå det lange perspektiv, som gode bygningsværker og løsninger kan give. Forstå, hvordan materialer og konstruktioner har præsteret, patineret og taget godt imod det levede liv. Lær af både de gode og de dårlige eksempler. På den måde kan vi få inspiration til både fremtidens bæredygtige byggeri og måden, vi fortsat vedligeholder og opdaterer vores kulturarv på.

Brugt i tusind år Nogle gode eksempler på bygninger, der er gået i arv fra generation til generation, er de danske landsbykirker og den mere anonyme bygningskultur i landområderne. Landsbykirkerne har tjent den samme funktion uafbrudt siden den tidligste middelalder. Det er næsten tusind års uafbrudt benyttelse! De har løbende været vedligeholdt og tilpasset tidens behov – både i udtryk, omfang og teknik. Nogle gange endda med dramatiske tilføjelser og tilpasninger til følge. Alligevel fremstår de i dag som sammenhængende bygningsværker med en ganske stor mængde original substans intakt. Oven i det umiddelbart målbare kommer deres rolle i historien og betydning som samlingspunkt i de lokale samfund. En ganske enestående bedrift og fortsat en unik kilde til læring. Opfindsomt, nøjsomt, utæmmet Bygningerne på landet er helt anderledes uhøjtidelige. Det er herregårde, gårde med driftsbygninger, husmandssteder, lader, længehuse, stalde, mejerier, møller, medarbejderboliger. Oprindeligt er de i reglen opført af lokale materialer. Ler, sand, tømmer, strå, kalk. Med et lille tilslag af materialer fra den lokale industri eller importeret fra fjernere handelspartnere. Byggetek-


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

3

lang og indeholder mange fra nyere tid: termoruderne fra 70erne, solcellepanelerne fra det seneste årti og ikke mindst en stigende anvendelse af byggemarkedsstumper, der langsomt æder sig ind på de unikke kvaliteter i bygningerne. På trods af modgang, hvor værdierne er kommet under pres, vil der oftest være en stor mængde af æstetiske og historiske værdier, som med kvalificeret bistand kan afdækkes, raffineres og bringes med videre. Et kærkomment alternativ til ‘brug og smid væk’.

nikken er opsummeret bygningskultur med regionale variationer. Udviklet og forfinet gennem mange år – og tilsat tidens modeluner. Denne bygningskultur har modsat kirkerne levet et mere omskifteligt liv. I de profane bygninger har funktionerne skiftet og varieret i intensitet – og måden at vedligeholde og tilpasse bygningerne på har fulgt med. Tilgangen til bygningerne har været anderledes jordnær, nøjsom og opfindsom end ved kirker og offentlige bygninger. De har ofte været påvirket af store indgreb eller lange perioder med misligholdelse. Heldigvis har mådeholdet holdt hånden under mange af bygningerne. Resultatet er en helt anderledes utæmmet bygningsmasse end de mere ‘forkælede’ monumenter. De historiske huse på landet, som overlevede turen, står tilbage med tydelige og til tider grove spor af det levede liv. Bæredygtig bygningsomsorg Værdien af bygningerne for eftertiden er afhængig af de kvaliteter, de er ‘skabt’ med, men også, og måske i særlig grad, af det liv, de har ført op til i dag. Den originale substans og kvaliteterne kan være påvirket undervejs af uhensigtsmæssige ændringer, forkert eller manglende basal vedligeholdelse. For på trods af deres historiske baggrund er bygningerne ikke

bedre end den omsorg, de får i deres levetid. På den konto er der desværre sket mange tab af væsentlige værdier i vores kulturarv. Det sker, når bygningerne på et tidspunkt kommer for langt i forfaldet, eller når en senere tid ikke har værdsat eller forstået kvaliteterne. Paradoksalt nok er mange af de uhensigtsmæssige ændringer i tidens løb netop sket i bæredygtighedens navn. I et forsøg på at opgradere bygningerne til tidens standarder, optimere driften eller i mislykkede forsøg på at snuppe en smutvej til ‘vedligeholdelsesfri’ løsninger. Listen med eksempler er

Lær af historien En grundig analyse af bygningens historie og værdier skaber forståelse og grundlag for fremtidige løsninger. Om en nænsom istandsættelse er nok, eller om der skal et større kvalificeret indgreb til, afgør analyserne i balance med de nye ønsker til bygningen. Brugen er altafgørende, for med den følger livet og vedligeholdelsen. Denne tilgang – tilsat de rigtige løsninger – kan betale sig og fungerer. Og det er bæredygtigt. Men det forudsætter, at man ikke altid gør det, der synes enkelt. At man ikke skifter hele spæret ud, fordi det er lettest og hurtigst, men at man i stedet løser problemet med udlusning og supplerer med det, der mangler. Det kræver, at man tør tage solidt fat og løsne op i en bygning med et kvalitativt indgreb eller en arkitektonisk tilføjelse, som har potentialet til at danne en ny ‘årring’. Her optager det os at finde løsninger af høj kvalitet på eksempelvis energioptimeringer, driftsoptimeringer og funktionelle optimeringer, som ikke går ud over bygningernes historiske og arkitektoniske kvaliteter og kan fastholde en attraktiv totaløkonomi i et langt perspektiv. På den måde kan historiske bygninger give unikke fortællinger og en ny klangbund i bygninger og byer – bæredygtigheden får en ekstra dimension.

I de kommende numre af BYG bidrager danske aktører i byggebranchen med essays under temaet “Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender”. Dette nummers forfatter er Jesper Back, som er restaureringsarkitekt og partner i E+N Arkitektur. Her arbejder han med genanvendelse og udvikling af kulturarven. Jesper har været en del af tegnestuen siden 2004 og har bl.a. stået for konverteringen af Ridehuset ved Frederiksberg Slot, transformationen af Søgård Hovedgård samt shoppingarkaden Entre Deux i Maastricht og en række andre shoppingcentre i historiske bymidter og bygninger rundt omkring i Europa.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

4

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen BBP Arkitekter

DEBAT: HÅNDVÆRK

DET GODE HÅNDVÆRK ER VIGTIG NÆRING TIL ARKITEKTUREN Af Bertel Haarder, kulturminister (V)

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

Ti håndværkere for hver arkitekt! Det er virkeligheden i den internationalt anerkendte indiske tegnestue Studio Mumbai, der for tiden udstiller på Dansk Arkitektur Center. Studio Mumbai bruger håndværk, håndværkstraditioner og traditionelle byggeteknikker til at føre arkitekturen ind i det moderne Indien. Jeg var glad for at holde åbningstalen, da jeg mener, der er noget her, som vi kan lære meget af i Danmark. Det gode håndværk kan nemlig føre arkitekturen nye steder hen – og det gælder for den sags skyld også resten af kunsten. Koncept og idé er ikke alt, man skal også kunne håndværket. Det gode håndværk udvikler arkitekturen, men det kræver også en god forståelse af håndværk, når en ide eller et koncept skal føres ud i virkeligheden. Det er min opfattelse, at der er en reel fare for, at den frugtbare kæde mellem kunsten og håndværket er ved at blive brudt, og det skal der gøres noget ved. Vi har heldigvis også gode eksempler på folk, som med afsæt i en håndværkstradition bringer kunsten videre. Tænk bare på Eske Rex, der står for udsmykningen til Den Internationale Straffedomstol i Haag, eller Kasper Salto, som er den ene halvdel af det makkerpar, som har tegnet møblerne til Finn Juhl-salen i FN-bygningen. De har begge deres kunstneriske rødder i håndværket. Arkitektskolerne har ændret deres regler, så man ikke længere bare kan blive optaget på baggrund af et højt gennemsnit. Alle ansøgere skal til en optagelsesprøve, og der er reserveret pladser til studerende, som har en bygningskonstruktøruddannelse. Det er en god udvikling, men vi mangler at se, om det vil få flere håndværksuddannede til at søge ind på arkitektuddannelserne. Vi skal værne om det gode håndværk og ikke unødigt akademisere. I Schweiz begynder over halvdelen med en erhvervsuddannelse, og så går de ofte videre og tager en mellemlang eller videregående uddannelse – og Schweiz er dog trods alt et af Europas rigeste lande. Et svendebrev og erhvervsfaglige kompetencer skal i højere grad give adgang til videre uddannelse, og gymnasiets monopol på begrebet almen dannelse skal nedbrydes. Almen dannelse er ikke kun at kunne fine ord eller at have ordet i sin magt. Almen dannelse er også at kunne noget til bunds – at kunne øve sig, koncentrere sig og lære af dem, der kan noget særligt. Det kræver selvfølgelig også, at erhvervsuddannelserne uddanner håndværkere til det allerhøjeste niveau og giver de elever, som har lyst, mulighed for at prøve kræfter med kunsten og udvikle de kreative evner.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

5

DEBAT: RENOVERING

VÆKST, OPLYSNING OG GRØN SKAT SKAL DRIVE KLIMAVENLIGE BOLIGER FREM Af Andreas Steenberg, Klima- og energiordfører (RV) Det ’grønne’ håndværkerfradrag er spild af penge. Det er er populisme. Ingen kan dokumentere en effekt på klimaet. Pengene går mest til, at et af EU’s dyreste byggeerhverv ikke skal forandre sig og til byggeri, som var foretaget uanset statsstøtten. Det er en forkert vej, og jeg er yderst skuffet over Alternativet og Socialistisk Folkeparti, som lagde de afgørende stemmer til den her ordning, som kun er grøn i indpakning og ikke indhold. Når noget kaldes grønt uden at være det, så bliver politik til symbolpolitik. Hvad skal man gøre i stedet? SR-regeringens politik byggede på at stille krav til nye komponenter – for eksempel til vinduer, isolering, pumper og meget andet. På den måde bliver der udviklet ny teknologi, og boligerne bliver grønnere når vinduer og lignende udskiftes. Effekten høstes først når boligen renoveres eller der bygges nyt. Vækst i samfundet er den afgørende ’driver’ for det. Når folk ikke er bange for at miste jobbet, så kommer der flere nye boliger, renoveringer, salg og istandsættelser. Der kan gøres mere ved at oplyse folk mere om det enorme potentiale. Rigtig mange kan spare meget, men kender ikke til det. Ej heller til energiselskabernes energispareindsats hvor man

TIBBERUPPARKEN, ESPERGÆRDE NOVA5 ARKITEKTER A/S FOTO: ANDERS SUNE BERG

kan få tilskud til nye vinduer (og ikke som håndværkerfradraget til håndværkernes løn). Jeg håber, at regeringen i en ny aftale vil sætte endnu mere fokus på de private boliger. En ny form for energiskat, forsyningssikkerhedsafgift eller boligskat, som varierer efter boligens energibehov, burde vi også se på. Desværre er Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti imod det, men i Radikale Venstre synes vi, at vi skulle se på sagen med nye øjne. For med en ny form for skat kunne man lette skatten på arbejde og drive et incitament til at gøre noget ved boligernes energiforbrug.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

6

POLYESTER AKUSTIKBATTS

• • • • •

100% genanvendeligt materiale Brandklasse B-s1, d0 Valgfri tykkelse, densitet og dimensioner Fås i farverne sort, grå eller hvid Ingen behov for kantforsegling eller åndedrætsværn ved bearbejdning

DEBAT: RENOVERING

VERDEN HAR BRUG FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI Af Christian Poll, Klima- og energiordfører (ALT)

Østergade 40 - 5500 Middelfart - Tlf.: 64418033 mra@mras.dk - WWW.MRAS.DK

Under klimaforhandlingerne på COP21 var verdens bygninger og byggevirksomheder under spotlyset, idet op imod 40 pct. af verden energiforbrug og omkring 1/3 af verden CO2 udledninger stammer fra vores bygninger. Disse store tal vil stige sødt, hvis vi fortsætter ud af samme spor som nu. Under COP21 var der derfor en decideret ’Bygningens dag’, hvor det blev gjort klart, at byggesektoren står overfor at skulle reducere 84 gigaton CO2 inden 2050 for i tilstrækkelig grad at bidrage til reduktionsmålet. Vores tilgang til, hvordan vi bygger og vedligeholder vores huse, virksomheder og institutioner, indeholder altså et enormt potentiale for at bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det er svært at finde modargumenter for at satse på og investere i energirenovering. At sænke energiforbruget ligger lavest i energihierarkiet, hvilket betyder, at den billigste energi selvfølgelig er den, vi ikke bruger alligevel. Det kan derfor godt betale sig i energibesparelser over relativt kort sigt at investere i energirenoveringer og miljøvenligt byggeri, som sikrer lavt energi- og vandforbrug men også miljøvenlige materialer og bedre indeklima. At bygge klima- og miljøvenligt kan således ’betale sig’ på alle de tre bundlinjer, som vi i Alternativet altid har for øje, når vi tænker politik. Men hvorfor er vi så ikke kommet ordentlig i gang endnu? I lande som Sverige, Tyskland og Østrig er klimavenligt byggeri langt mere udbredt og udviklet end i Danmark, som stadig kan siges at være for forsøgsstadiet af klimarenovering af boligmassen. Allerede tilbage i 2008 udgav Teknologirådet en rapport, som hedder ”Klimavenligt byggerig - Vi kan, hvis vi vil”. Den fremlagde både muligheder og barrierer for, at Danmark kommer ind i kampen med energirenovering og klimavenligt nybyggeri. De primære barrierer, som Teknologirådet fandt frem til, var manglende krav og incitamenter til klimavenligt byggeri. Derfor vil vi i Alternativet gøre det til den letteste og bedste løsning at tænke bæredygtighed, når der bygges og renoveres. Det har vi konkret arbejdet for i vores medvirken i den nye, grønne boligjobordning, som gør grønne håndværkerydelser fradragsberettiget, som f.eks. isolering, installation af vedvarende energi og varmepumper, afmontering af brændeovne, energirådgivning og fjernelse af miljøskadelige bygningsdele. Fremadrettet vil vi arbejde for, i tæt samarbejde med byggebranchen og forskere på området, at vi får opstillet ambitiøse men realistiske reduktionsmål for hele bygningssektoren, at vi sikrer, at staten og kommunerne skaber god afsætning ved at gå forrest med klimavenligt byggeri, og at vi gennemgår og opdaterer vores afgiftssystem i byggesektoren, således at vi skaber klare, økonomiske incitamenter til at bygge og renovere bæredygtigt. På den måde kan vi komme i gang med den uundgåelige klima- og miljøomstilling af vores bygningsmasse og komme et afgørende skridt nærmere vores mål om at reducere vores udledninger med 85-90 pct. i 2050 og skabe et bæredygtigt, miljøvenligt og CO2-neutral samfund.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

7

DEBAT: RENOVERING

MED ENKLE REGLER KAN BYGGERIET STYRKES Af transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V)

Igennem generationer har vi i Danmark opstillet regler og bygget oven på de regler, vi har i forvejen. Det gælder ikke mindst inden for en vigtig branche som byggeriet. Der findes regler om regler – og regler om regler om regler. Regler kan naturligvis være en rigtig god ting, men alt for ofte er de en unødvendig hæmsko. Rigide og indviklede regler kan således spænde ben for den erhvervsudvikling, som Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor skal vi hele tiden se på, om vi ikke kan gøre det bedre for dermed at skabe de bedst mulige forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i hele landet. Enklere regler i byggeriet er en dagsorden, som jeg er meget optaget af. Og jeg ser frem til at bringe det på bane, når jeg i den kommende tid holder en række fyraftensmøder med byggeriet rundt omkring i landet. Regelforenkling i byggeriet vil have flere fordele. Det vil uden tvivl skabe en stærkere og mere dynamisk branche, der i højere grad kan tilpasse sig markedets ønsker. Ved at vi forenkler reglerne og skaber bedre vilkår for virksomhederne, bliver det lettere for branchen at følge med udviklingen. Det skaber arbejdspladser, når vi hele tiden er i front, når det handler om at tilbyde de produkter, som der nationalt og internationalt er efterspørgsel efter. Det gælder også energirenovering i byggeriet. Vi ved, at der er mange privatpersoner, virk-

A LTA N I N G L A S N I N G E R

|

FA C A D E S Y S T E M E R

|

somheder og organisationer, der har fået øjnene op for, at der er kontante penge at spare ved at tænke i energirenovering af deres bygninger. Vi ved også, at de fleste godt kan lide, når der er pæne tal på bundlinjen. Derfor er det naturligt, at såvel borgere som virksomheder og organisationer opsøger de nyeste og bedste løsninger på området. Ved at skabe enkle og gennemskuelige regler på hele byggeområdet kan vi understøtte, at det danske erhvervsliv kan levere varen og imødekomme efterspørgslen. Potentialet er der. Vi skal blot blive bedre til at skabe et mere dynamisk samspil mellem branchen og markedet. Det kan bringe Danmark i front – også når det kommer til energirenovering.

G L A S - F O L D E VÆ G G E

|

V I N T E R H AV E R

FÅ NATUREN HELT IND I STUEN Arkitektur er international – det samme er vi. Solarlux er førende på markedet for glasfoldedører, med arkitekttonisk innovative åbningskoncepter af højeste karat. Med vores glasløsninger kan man realisere store og brede rumåbninger og transparente løsninger – energieffektivt, med teknik og materialer i bedste kvalitet samt i et design, der er blevet belønnet med en række priser. Solarlux leverer skræddersyede løsninger, der overskrider standarderne indenfor moderne byggeri, „Made in Germany“ til projekter i enhver størrelse – og i mere end 50 lande verden over.

SOLARLUX Scandinavia AB | telefon +46 40 45 61 90 | scandia@solarlux.com | www.solarlux.com

|

UDESTUER


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

8

Renovering er ikke, hvad det har været. Og det skal vi være glade for ifølge Karen Mosbech og Henrik Mielke. De er medlemmer af nomineringsudvalget bag Renover-prisen og mener, at renoveringsfeltet udvikler sig i den rigtige retning. Af Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA, journalist DJ

RENOVERING DER RYKKER Størstedelen af byggeriet i dag foregår omkring eksisterende bygninger og anlæg, og i mange projekter handler det ikke kun om forskønnelse og tekniske forbedringer, men også om sociale tiltag. Karen Mosbech: “Tidligere har renovering i højere grad været byfornyelsesprojekter, hvor man fx slog lejligheder sammen eller indpassede badeværelser i boliger, der ikke havde haft det før. I dag er det mere avanceret med fokus på energi og bæredygtighed. Det er ikke bare renovering, men energirenovering. Renovering omfatter for mig at se ikke det, vi betegner som restaureringsprojekter på fredede bygninger, men det ligger i tiden, at vi gerne vil ‘tilbage til rødderne’ og bevare det gamle – også det, der ikke er fredet. Tidligere renoverede man det, der allerede var der, men i dag er der større fokus på at tilføre noget nyt til det gamle. Måske får bygningen også en ny funktion, og så er der tale om både renovering og transformation. Vi kommer til at se meget mere transformation fremover, både for enkelte bygninger og for byområder.” Byg eller bevar? Vælger man renovering frem for at rive ned og bygge nyt, sparer man ressourcer til afskaffelse af brugte byggematerialer og til produktion og transport af nye. Skal klimamålene om at reducere energiforbruget tilgodeses, er det dog nødvendigt at gennemføre forskellige energitiltag i den eksisterende bygningsmasse. En del af energibesparelsen kan opnås ved, at beboere og brugere ændrer adfærd. Flere boligselskaber har i forbindelse med større renoveringsprojekter arbejdet med at skabe opmærksomhed om energiforbrug og besparelser, fx med skærme, der viser en boligs energiforbrug, så beboeren hele tiden er opmærksom på, om man bruger for meget. Henrik Mielke: “I de senere år er der sket store landvindinger inden for den vedvarende energi, hvor der i dag kan opnås højere effekt. Jordvarme etableres i jorden og ikke ud på åbent land. Der er også langt bedre anlæg, der passer til boliger, hvor de ikke skal være så store – som ventilationsanlæg og varmegenvinding. I nybyggeri er der i dag et stort fokus på bæredygtighed og Cradle to Cradle-principper – det er ikke oppe på samme niveau inden for renoveringsområdet endnu, så nybyggeriet kan forhåbentlig inspirere.

Karen Mosbech er administrerende direktør i Freja Ejendomme og har tidligere været direktør i Københavns Ejendomme og chef i Slots- og Ejendomsstyrelsen, og hun er uddannet arkitekt. Henrik Mielke er adm. direktør i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen og er uddannet murer, ingeniør og har en MBA fra CBS. Renover-prisen blev uddelt første gang i 2013 af Realdania og GI (Grundejernes Investeringsfond) for at bringe gode renoveringseksempler frem i lyset og opmuntre til endnu flere renoveringsprojekter. Frem til den 10. marts 2016 er det muligt for alle at indstille et bud på Danmarks bedste renovering til Renover-prisen 2016. Nomineringsud-

I boligforeningen Højbo i Frederikshavn er der etableret et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), der regulerer varme, ventilation og luftfugtighed og sørger for, at alle enheder taler sammen. I lejlighederne vises med smiley’er på en skærm ved hoveddøren en oversigt over energiforbruget her og nu. I boligforeningen anslår de, at adfærdsændringen pga. den synlige skærm i sig selv har betydet en energibesparelse på 10-15%.” Den vanskelige efterisolering Der er en stigende interesse for efterisolering, men at efterisolere kræver et godt kendskab til de bygninger, der er i spil, for ikke alle kan tåle den samme behandling, hverken æstetisk eller byggeteknisk: Henrik Mielke: “Der er et stort fokus på udvendig isolering, som inden for de næste 2-3 år vil blive brugt endnu mere. Det er som oftest den byggeteknisk bedste løsning, men kan være udelukket af arkitektoniske eller bevaringsmæssige årsager; en stor del af den eksisterende boligmasse er fra 1890-1960 og kan have arkitektoniske værdier, der gør udvendig isolering vanskelig. Men der kommer hele tiden nye isoleringsmaterialer på markedet, i tyndere dimensioner, men med samme isoleringsevne og mulighed for energibesparelse. Der er gennemført en række forsøgsprojekter på murede boligbebyggelser, hvor man i gavlene har taget skalmuren af, efterisoleret og dernæst opført skalmuren igen med op til omkring 80% genbrugte sten. På den måde energiforbedres boligerne, uden at arkitekturen og overfladernes karakter antastes.” Håndværk og materialer Flere tendenser i tiden peger mod en tilbagevenden til gamle dyder inden for håndværk og byggematerialer. Det tror hverken Henrik Mielke eller Karen Mosbech på som løsningen inden for det brede felt af renoveringsprojekter, selv om de godt kan forestille sig, at nogle traditionelle teknikker og materialer sagtens kan bruges i moderne sammenhæng. Karen Mosbech: “Jeg tror, at der bliver større fokus på at bruge andre og nye materialer og på at give dem længere levetider, end vi ser for mange moderne produkter i dag. Det gælder også i forhold til, hvordan materialerne ældes, og måden at producere og afskaffe dem på. Der er også et stort potentiale i genbrugsmaterialer, som mursten, der afrenses og bruges på ny.”

valget, der blandt alle de indstillede projekter nominerer seks projekter til at dyste om prisen, består af en formand og tre medlemmer, som repræsenterer bygherreerfaring, arkitekt- og ingeniørfaglig viden samt de udførende. Nomineringsudvalget er udpeget direkte af styregruppen, som består af formanden, Gøsta Knudsen (tidl. stadsarkitekt i Aarhus), Henrik Mielke (direktør, CEO, Enemærke & Petersen), Torben Esbensen (direktør, Esbensen Rådgivende Ingeniører) og Karen Mosbech (adm. direktør, Freja Ejendomme). Læs mere om Renover-prisen på www.renover.dk


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Henrik Mielke: “Området er blevet meget mere komplekst i dag end tidligere – det kan være svært for lægmænd at følge med, og ildsjæle kan ikke bære det alene, selv om de mange steder gør et ihærdigt forsøg. Så nye materialer og teknikker er vigtige, men det er også afgørende, at det gode håndværk og stoltheden over det kommer tilbage. Vi skal have faglærte håndværkere, der kan deres kram, og rådgiverne skal på banen og give os nye arkitektoniske løsninger – det ser jo frygteligt ud med alle de solceller på tagene i dag. Jeg tror, at der vil komme en større tendens til at koble det energimæssige sammen med det arkitektoniske. Der arbejdes allerede på bygningsintegrerede solceller, som ikke ødelægger husets og tagets udseende. Forbedrede forudsætninger For at forbedre forudsætningerne for bæredygtig renovering skal der politisk handling og fordele til, for at få folk med: Henrik Mielke: “Det skal styres og reguleres politisk, hvis renoveringsfeltet skal have mere fokus. Et godt eksempel er BoligJobordningen, der giver private boligejere mulighed for at fradrage lønudgifter i en renovering. Den er også med til at sikre beskæftigelse. Hvis vi skal have ambitiøse mål, skal der incitamenter til som skattefordele; man skal kunne konvertere skat i ejendommen, der frigives ved energitiltag. Det vil også være en fordel, hvis renoveringspenge kan følge huset og ikke ejeren. En barriere for renoveringsprojekter er politisk kassetænkning; det er tilfældet ved privat ejendomsudlejning, hvor det er lejeren og ikke ejeren, der får gevinst ved et lavere energiforbrug, mens det er ejeren, der skal betale for energirenoveringen.” Karen Mosbech: “Det vil også lette renoveringsarbejdet, hvis myndighederne var mere fleksible i forhold til bevaringsværdige

9

bygninger, som der findes 300-400.000 af i Danmark – og de er fra en tid, hvor energiforbruget ikke blev skænket mange tanker. Min drøm er, at myndighederne bliver mere samarbejdsvillige ift. de bygninger, der skal bevares, og mindre rigide ift. dem, der ikke skal bevares. Der mangler ofte ordentlige argumenter for, hvorfor en bygning er bevaringsværdig – mange gange er det fx kun facaden, der er værd at bevare, så energitiltag måske godt vil kunne gennemføres andre steder i bygningen. Det skal præciseres, hvilke værdier der er tale om.” Hæv barren, bygherrer! Det er ikke kun op til politikere og myndigheder at skabe forandringer og muligheder for at forbedre renoveringerne. Også bygherrerne må påtage sig en del af ansvaret. Henrik Mielke: “Det er bygherrerne, som sætter barren for byggeriet. Ambitiøse bygherrer, der tænker i kvalitet, arkitektur og samfundsansvar, er afgørende for, at byggeriet bliver vellykket i forhold til brugerne, nænsomt for miljøet og økonomisk ansvarligt både i opførelse og drift. Det kræver fremsynede beslutninger i bygherreorganisationen, så projekterne tænkes langsigtede blandt andet i forhold til livscyklus.” Renovering rykker op på dagsordenen i dag. Flere parter, fx Green Building Council Denmark, arbejder på at udvikle certificeringsordninger og vejledninger for renovering, og der er fokus på bæredygtighed og levetider i mange projekter. Men mange bygherrer og investorer vælger den hurtige og billige løsning. Bortset fra dem, der ved, at de bliver boende længe – eller dem, der investerer i ejendomme for at beholde dem, renovere dem og leje dem ud frem for at sælge dem videre. De ved, at renovering betaler sig i det lange løb.

Er du vores nye salgsingeniør?

...holdbare, lette og formbare altaner

+45 56 16 80 08 - info@bbfiberbeton.dk - www.bbfiberbeton.dk Untitled-2 1

15/01/16 13.17


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

10

1930erne-1950ernes murede og røde tegltage er overalt i vores byer og udgør en unik arkitektur, som kan være vanskelig at bevare, når tage skal energirenoveres med solpaneler.

Det er oplagt at inddrage solceller, når taget skal udskiftes i forbindelse med en energirenovering, men det er også en ganske særlig udfordring at få solcellers high-tech-udtryk og røde tegltages materialekarakter til at spille arkitektonisk sammen. Tre arkitektfirmaer giver i samarbejde med tre solcelleproducenter bud på opgavens løsning. Af Karin Kappel og Birgitte Kleis, arkitekter MAA

SAMLER SOLCELLER OG RØDE TEGLTAGE

B

yernes murede boligbebyggelser fra 1930erne og 1940erne har efterhånden nået en alder, hvor energirenovering og modernisering er påkrævet. Bebyggelserne er over en bred kam kendetegnet af murværk i høj kvalitet, fine bygningsdetaljer og frem for alt af deres røde tegltage. De udgør en væsentlig del af byernes ‘arvesølv’, og det kræver bevidst arkitektonisk stillingtagen – og en sikker hånd – at energi- og fremtidssikre bygningerne uden at kompromittere de arkitektoniske kvaliteter. Udfordringer Det er oplagt at integrere solcelleanlæg i store tagflader, fordi de dels kan erstatte anden tagbeklædning og dels kan medvirke til at reducere energiforbrug og CO2-udslip i og fra ældre boligbebyggelser. Flere af landets byer stiller allerede krav om, at en vis procentdel af elforbruget skal genereres ved hjælp af solceller. I Københavns Kommune er målet således, at der inden 2025 – altså om mindre end ti år – skal være installeret solcelleanlæg svarende til 1% af elforbruget. Man kan altså hævde, at det bare er om at komme i gang, men der knytter sig en række udfordringer til opgavens løsning, og hidtidige eksempler på bygningsintegrerede solcelleanlæg er ikke alle faldet lige heldigt ud. Alene sammenstødet mellem tegltagenes farvemæssige mangfoldighed og solcellernes almindeligvis blå eller sorte blanke overflader og aluprofiler er en udfordring, der skal løses. Andre udfordringer handler om at skabe tætte og veldesignede overgange mellem tegl og panel, og om at reducere blænding og refleksioner fra solcellepanelerne, hvilket har betydning, hvis solceller i stor stil skal beklæde de

varierende skrå tagflader i den tætte by. Endelig er det vigtigt at finde frem til fleksible skalérbare løsninger, som dels kan integreres i hele tagflader, dels egner sig til at blive anvendt på forskellige tagtyper og i forskellige bykvarterer, uafhængigt af tagets alder, eksisterende tagbeklædning og den bymæssige kontekst, bygningen indgår i. Det handler med andre ord om at finde æstetisk velfunderede og bæredygtige løsninger, i forhold til udformning og effekt, og som samtidig er prismæssigt konkurrencedygtige, så det giver mening at udbrede løsningen til renoverings- og demonstrationsprojekter i såvel København som i andre danske byer. Disse udfordringer er nu blevet forsøgt besvaret i en konkurrence, der blev udskrevet i 2015 af KUBEN Management og Solar City Denmark og støttet af Københavns Kommunes Byfornyelsespulje, Realdania og ForskVe. Tre teams var indbudt til at komme med forslag: Svendborg Architects og Solar Elements; Kant Arkitekter i samarbejde med Komproment og endelig Henning Larsen Architects, som sammen med Gaia Solar blev udpeget som vindere. Arkitektoniske og tekniske nyskabelser Vinderforslaget skal realiseres i løbet af 2016, og det betyder, at det bliver muligt inden for den nærmeste fremtid at afprøve og evaluere de nyskabelser, som konkurrencen har frembragt. Til dem hører først og fremmest solcellepaneler, som syner røde takket være en terrakottafarvet glasplade, der placeres oven på selve solcellemodulerne. Glaspladen er desuden matteret, så eventuelle blændingsgener bliver reduceret. Panelerne søger altså at ‘mime’ det omgivende tegltag, og det


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

greb forstærkes af, at panelernes proportioner forsøger at forholde sig til teglstenene, sådan at solcellernes indbyrdes afstand i hvert panel svarer til teglstenenes. Panelerne tænkes desuden lagt på klink som et tegltag. Tagrenoveringerne skal realiseres på Landsdommergården, for at evaluere projektet overordnet og blandt andet undersøge, hvordan mødet mellem tegl og glaspaneler fungerer, og hvorvidt den indfarvede, matterede glasplade reducerer solcellernes ydelse, eller om de lever op til den lovede effekt. Også forslaget fra Svendborg Architects og Solar Elements fortolker de røde tegl, men går skridtet videre og skitserer paneler, der indeholder solceller i op til fem forskellige nuancer, tilpasset det eksisterende tags farve og grad af patinering. Tirsdag den 8. december 2015 blev resultatet af konkurrencen “Byens Tage” offentliggjort ved et arrangement i Danske Arkitektur Center. Dagen var tilrettelagt af Solar City Denmark og bød dels på præsentationer af de tre konkurrenceforslag, dels på fagdommernes vurderinger og endelige udpegning af vinderforslaget, som Henning Larsen Architects og Gaia Solar står bag. Her fortalte tidligere stadsarkitekt i København, Jan Christiansen om det vanskelige i at føje nyt til gammelt: Hvad sker der, når man går ind og bearbejder dansk boligbyggeris mest florissante periode? "Når vi angriber bebyggelserne på Bispebjerg, så går vi jo også i krig med den københavnske egenart – Københavns arvesølv – som handler om skala, om den lave by med de slanke grønne tårne og om byens tegltage. Det er ikke, fordi jeg synes, det er forkert at gøre det – men jeg synes, det er vigtigt at diskuteret det.” UDDRAG AF FAGDOMMERNES VURDERING Dommerpanelet bestod af repræsentanter fra Landsdommergården, A4 Arkitekter og Ingeniører, samt repræsentanter fra Center for Nye Anlægsprojekter og Område- og Byfornyelse Københavns Kommune, og tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen. Konkurrencen har givet tre meget forskellige bud; én løsning, fokuserer på det indpasningsvenlige, en anden, har det kontekstuelle som et principielt hovedgreb, og en tredje, er åben for andre og mere funktionelle ændringer af tagene. Fælles for dem alle er, at de beskriver løsningen af især forholdet mellem nyt og gammelt, af at værne og forny på samme tid og på samme sted. Det gør de med forskellig æstetisk vægtning mellem de løsninger, der respekterer de store eksisterende arkitektoniske kvaliteter og de mere fragmentariske og pragmatiske løsninger, der mere frit forholder sig til tidens nye krav. Dommerbetænkningens vurdering af forslag fra Henning Larsen og Gaia Solar Forslaget er i sit hovedgreb nænsomt og bevarende, og forholder sig respektfuldt til både stedet og boligbebyggelsen. Der arbejdes med solceller, som indkapsles i glaspaneler, der er farvebehandlede i en teglstensrød tone. Panelerne er taglagte og mimer på den måde tagsten. Effekten virker troværdig og det hele fremstår både æstetisk, harmonisk og helstøbt. Og det på trods af at kun en del af tagfladen er solceller. Især virker den taglagte løsning og overgangen til teglstenene rigtig og overbevisende. Glaspaneler udformet og placeret som teglsten kunne give anledning til en arkitektfaglig diskussion. Stofligt og farvemæssigt vil panelerne også forekomme lidt ensartede og uden en teglstenslød, men udskiftning af eksisterende teglsten vil måske tilsvarende medføre en ensartet materialemæssig lød. Forslaget har gode muligheder for at kunne skaleres, særligt på bebyggelser fra 1930erne til 1950erne, som den konkrete karré repræsenterer. Panelerne kan kombineres med andre løs-

11

ninger, som fx grønt tag, solvarme osv. og dermed tilpasses de særlige ønsker, der måtte være. “Henning Larsens og Solars forslag er interessant på den måde, at det mimer det eksisterende tag. Reelt er der jo tale om en slags ‘fake’, et fremmedelement, der kun ligner, og som skal kunne spille sammen med tegl. De arbejder med hele fladen, hvilket er vigtigt ud fra en æstetisk betragtning – det nytter ikke at lægge elementer op hist og pist, som vi har gjort hidtil.” Dommerbetænkningens vurdering af forslag fra Svendborg Architects og Solar Elements Forslaget er optaget af at skabe en ny type solceller, der indeholder en mangfoldighed af røde farvetoner, der relaterer til teglstenstage, og som tilstræber den stoflige og farvemæssige mangfoldighed, vi kender fra denne type tage. Forslaget skitserer en omfattende typologisering af solcellepaneler, der kan indpasses i forskellige kontekster. Variationerne består i farvevarianter, der kan sammensættes i forhold til den konkrete opgave. Løsningen består af store ikke-taglagte paneler, der støder op til eksisterende, taglagte sten. I den sammenhæng vil det være vanskeligt at illudere en homogen tagflade. Ud fra en æstetisk betragtning vil panelerne være mest velegnede i de tilfælde, hvor de dækker hele tagfladen. Her vil kontrasterne komme til deres ret og forholde sig til stoflighed og patinering på kvarterets eller bydelens øvrige bygninger. Forslaget har lidt mere begrænsede muligheder i forhold til skalerbarhed. Det positive er her, at standardelementerne er store og erstatter fire skifter tegl, hvilket sandsynligvis gør dem billigere at producere. Til gengæld skal et større område skiftes ud ved fejl i et enkelt panel. Forslaget vil passe fint til ældre, mindre bygninger i Indre By, men knap så godt til bebyggelser fra 1930erne og frem, som eksempelvis den konkrete karré. “Forslaget fra Svendborg Architects og Solar Elements arbejder med en typologi af kontraster og angriber forholdet mellem teksturen og det stoflige – tegltagenes farvemæssige mangfoldighed, som er Københavns egenart. Det er et forslag, som går langt ud over den konkrete bebyggelse, men det gør jo ikke noget, at et forslag rummer videre perspektiver.” Dommerbetænkningens vurdering af forslag fra Kant og Kromproment Forslaget arbejder ud fra en filosofi, der modstiller helhed og fragment og plæderer for en eller flere løsninger, der ikke kun omhandler indpasning af solcelleanlæg, men også en radikal omdannelse af tagetagen. Begrundelsen er, at en ensidig fokusering på solceller med den relativt lange levetid, de har, udelukker det potentiale, der ligger i en bedre udnyttelse af tagetagen. I forslaget er der tale om tilføjelser af både en bygningsmæssig merværdi, højere bebyggelsesprocent og en social kvalitet. Panelerne er forskudt, dvs. lagt på klink, skaber kontur og taktilitet. Der arbejdes med sorte solceller, som er en fin løsning til skifertage og en allerede kendt løsning på markedet, men den byder ikke på nyt i forhold til integration i de mange tegltage i København. Dette forslag indeholder også bud på en tagbolig og er i sit koncept rigtig fint tænkt i forhold til skalerbarhed. Denne tilføjelse kan udbredes på flere bygninger i København. Solcelleanlægget er tænkt ind i en helhed og bidrager til at fremtidssikre hele bygningen, men denne del indgår ikke i bedømmelsen og ligger uden for konkurrencens formål. “Forslaget fra Kant og Komproment arbejder meget sympatisk med tanker om at passe på med ikke at lave en installation, som vil forhindre noget andet senere – og den tankegang kan jeg godt følge. Forslaget laver en forholdsvis traditionel og pragmatisk bearbejdning, men er også en berigende måde at sætte solceller på husene på.”


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

12

Visualisering af tagkonstruktion til Landsdommergården, Henning Larsen Architects

Dommerpanelets konklusion “Det ene forslag er meget indpasningsvenligt og mimer næsten tagstenene. Det andet forslag arbejder kontekstuelt med problematikken om, hvad et tegltag er, hvis man giver det en ny indpakning, og det tredje forslag går radikalt til værks og spørger, om man kan bevare de arkitektoniske kvaliteter i området, samtidig med at man laver fragmentariske og pragmatiske løsninger. Alle tre forslag rummer en form for perspektiv. Vi skal eksperimentere her, og det gør alle tre forslag på en meget sympatisk måde. Det, som er nyt i denne konkurrence, er særligt erkendelsen af, at man må arbejde med hele flader – det er det eneste æstetisk forsvarlige.” Karen Margrethe Krogh - centerchef for nye anlægsprojekter, Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - om konkurrenceprojekternes potentialer for udbredelse i København "I Københavns Kommunes Klimaplan er der sat et mål for, at vi inden 2025 skal have installeret solceller svarende til 1% af elforbruget. Det kan vi gøre ved at etablere solceller på kommunens egne bygninger, ligesom vi kan stille krav om etablering af solceller på nybyggerier. Men byfornyelsens særlige opgave er at forny og forbedre den eksisterende boligmasse, og derfor er vi interesseret i at udvikle nye solcelleløsninger, som kan integreres i eksisterende bygninger. Vi har efterhånden mange års erfaring med renovering af især bygningsmassen i brokvartererne, hvor størstedelen af ejendommene er bygget omkring århundredeskiftet. Disse bygninger har oftest sorte skifer- eller tagpaptage, og her har vi kunnet etablere velintegrerede solcelleanlæg med de kendte sorte solceller. Nu står vi over for et nyt kapitel, nemlig renoveringen af den del af bygningsmassen, som er bygget fra 1930erne og frem, der rummer stor arkitektonisk værdi og udgør gode, velplanlagte

bebyggelser og kvarterer, fx på Bispebjerg, i Nordvest og i Sydhavnen. Og typisk for den generations bebyggelser er de røde tegltage. Vi vil rigtig gerne fremme udbredelsen af bæredygtige løsninger og dermed solceller, men vil samtidig også gerne bevare de enkelte kvarterers egenart. Og derfor er vi gået med ind i denne konkurrence, for at finde frem til gode solcelleløsninger, der kan integreres, både byggeteknisk og arkitektonisk, i byens mange røde tegltage. Integration af solceller i de røde tegltage er en af de største udfordringer, vi står overfor, ikke kun i byfornyelsen, men også i det almene boligbyggeri, som ejer en stor del af boligmassen fra 1930erne og frem. I en byfornyelseskontekst er skalerbarhed i løsningerne vigtigt, da det handler om at finde gode æstetiske og bæredygtige løsninger, som både i forhold til udformning, pris og effekt giver mening at udbrede i flere renoveringsprojekter. Vores opgave er også at skabe demonstrationsprojekter, som kan inspirere til udbredelse – både på københavnerniveau og bredere nationalt og måske internationalt. Denne konkurrence har givet os chancen for at undersøge, om der kan findes en skalerbarløsning på denne udfordring, ligesom den hjælper os med at videreudvikle, afprøve og evaluere vinderforslaget på Landsdommergården. Forslaget fra Henning Larsen Architects og Gaia Solar har en indbygget fleksibilitet i designet af panelerne. De kan kombineres med andre løsninger som fx grønt tag og solvarme, hvilket gør løsningen skalerbar og tilpasningsdygtig til mange ønsker og behov. Vi har lyst til at afprøve forslaget fra Svendborg Architects og Solar Elements – måske endda på en facade? Ideen om farvespillet i panelet kunne passe fint ind i fx middelalderbyen. Det er positivt, at solcelleanlægget i forslaget fra Kant og Komproment er optimeret og tænkt ind i en helhed, så det bidrager til at fremtidssikre hele bygningen."


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Henning Larsen Architects og Gaia Solar Tekst fra konkurrencematerialet: "Panelerne placeres langs rygningen øverst på den sydvendte gårdfacade og fylder hele tagfladen ud i længden, og de monteres desuden på klink, hvilket mimer taglægningens takt og kontur. Hvert panel rummer 4 x 10 solceller, hvilket svarer til 2 x 10 teglsten, og afstanden mellem de enkelte solceller tilpasser sig tegltaget, sådan at tagets synlige lodrette struktur også findes i klimatagets paneler. Panelet er opbygget af tre lag; en orange bagplade, højtydende

13

polykrystallinske celler samt en kromatisk glasplade i en terrakottafarvet nuance med en satin-mat overflade. Den orange bagplade vil lyse den mørke flade op, mens det farvede glas gør, at spejlingerne fra panelerne ikke bliver blå eller hvide. Glassets satin-matte overflade reducerer blænding. Aluprofiler og øvrige detaljer indfarves, så de svarer til tegltagets nuance." Team: Henning Larsen Architects: Signe Kongebro, Mathias Sønderskov Nielsen. Gaia Solar: Anders Sørensen.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Kant Arkitekter og Komproment Tekst fra konkurrencematerialet: "Forslagsstillerne mener, at det kan spænde ben for en fremtidig udnyttelse af taget og for en forløsning af bebyggelsens samlede potentiale i en bæredygtig fremtidssikring alene at fokusere på at etablere et solcelleanlæg i tagfladen. Forslaget skitserer således en metode og et design af solceller, der godt kan integreres i eksisterende tegltage, men det peger frem for alt på, at der ligger et uudnyttet potentiale i at inddrage og ud-

nytte hele tagetagen, når taget alligevel skal udskiftes. Derfor foreslås det i stedet at etablere et højisoleret energitag bestående af præfabrikerede rumstore elementer, som danner tagboliger af forskellig størrelse. Bebyggelsens udtryk mod gaden bevares, men mod gården opbygges et nyt, højere tagprofil med en tagbeklædning af skifer, hvori solcellepanelerne integreres. Skiferbeklædningens dimensioner og mørke farve korresponderer med valget af sorte højtydende solcellepaneler. Panelerne placeres på såvel

14

den sydvendte som den østvendte tagflade for at få en bedre fordeling mellem produktion og forbrug. Ved at montere ca. 1/3 af solcelleanlægget på østsiden af taget vil el-produktionen fra solcelleanlægget begynde allerede tidligt på dagen, og senere på dagen vil de resterende ca. 2/3 af solcelleanlægget opnå fuld produktion." Team: Kant Arkitekter: Johanna Rossbach Komproment: Niels Heidtmann


byg bæredygtigt byggeri 5 2015

15

Visualisering af nyt tag til Landsdommergården, Svendborg Architects

Svendborg Architects og Solar Elements Tekst fra konkurrencematerialet: "Hensynet til byens arkitektoniske kvaliteter fordrer særlige overvejelser om detaljering, placering, farve og glans, når solceller skal integreres i røde tegltage. Forslaget bygger på en analyse af tekstur og stoflighed i tegltages farvemæssige mangfoldighed og anviser derfor farvekoordinerede solcellepaneler med antireflekterende glas i forskellige røde nuancer for at minimere blænding og himmelrefleksion. Det er tanken, at hvert solcellepanel kan rumme op til fem forskellige farver, tilpasset det eksisterende tags farve og patinering. Solcellepanelerne er udformet som store plane flader, der går til kant ved gavl og

rygning. Panelerne placeres samlet på én tagflade, og hvor de møder skrå flader, skæres de til og forsynes med dummies, som ligner solceller. Overgangen mellem tag og solcellepaneler er adskilt af inddækninger for at aflede regnvand. I forslaget forskydes solcellepanelerne således hen over de vandrette inddækninger for at skabe et renere møde mellem tegl og glas. Panelerne har standardstørrelse, med 60 polykrystallinske celler i hver, og det samlede anlæg rummer 129 paneler i to rækker. Selve solcellerne har tre forskellige farver, og hver farve er samlet to og to over hinanden, så skalaen fra teglstenen genkendes uden at mime noget, den ikke er.

Standardpanelerne giver høj ydelse pr. kvadratmeter og medfører desuden færrest mulige kabelføringer, hvilket har betydning for vedligeholdelse og drift. Da teglsten har en typisk levetid på 80 år, hvilket er længere end solceller, er det tanken at foretage en ny farvescanning af det patinerede tag, når solcellerne til sin tid skal udskiftes, for at ramme en passende ny farvekombination af solceller." Team: Svendborg Architects: Johnny Svendborg Andersen, Pelle Larsen, Jacob Billesbølle, Andrea Bangstad, Mike Højrup. Solar Elements: Per Thomassen


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

16

Almindelige, tomme produktionsbygninger kan omdannes til energirigtige og økonomiske familieboliger af høj arkitektonisk kvalitet − så lad tomme industrielle bygninger være fremtiden!

INDUSTRIVÆRDI Af Aviaja Frost, arkitekt, Bo Frost architects

D

anmarks erhvervsstruktur er under forandring. Ændringer i landbrugets og industriens struktur efterlader industrielle bygninger uden det grundlag og indhold, der skabte dem. Over hele Danmark ligger millioner af kvadratmeter i industrielle bygninger, der har bidraget til at skabe værdi og sammenhængskraft i samfundet, men som nu har mistet deres oprindelige funktion. Omkring 60 mio. m2 landbrugsbygninger står tomme, og på landsplan står 10% af alle fabriks- og lagerbygninger tomme. Det er dermed både bygninger på landet, der i mange tilfælde ligger naturskønt, og i byer, hvor der ofte er et stigende behov for boliger og andre funktioner, der står tomme. Der er behov for at omdanne disse industrielle bygninger til nye formål.

Fra gammel stald til biennale-projekt Vi har omdannet en almindelig stald til en bolig med arkitektonisk værdi. Stalden er oprindeligt bygget til husdyr i 1970 og blev i 2014 transformeret til bolig. Bygningen har ydermure af gasbeton og en bærende trækonstruktion, og begge dele er bevaret. Sammen med de originale trælofter giver de gamle stalddele atmosfære til den 170 m2 store familiebolig i Mårslet, 10 km syd for Aarhus. Projektet er blevet udvalgt af kuratorteamet Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss blandt andre projekter, til at repræsentere Danmark ved arkitekturbiennalen i Venedig. Kuratorerne har bl.a. lagt vægt på det ressourcebevidste og enkle i omdannelsen, og denne bliver udstillet under temaet “Beyond Luxury”, som henviser til, at det er en almindelig, uædel bygning, der er blevet lavet om til en bolig med mange kvaliteter: “Danmark

er et af de mest velstående lande. Derfor er det let at bygge lækre, dyre ting. Men vi har med denne dagsorden forsøgt at pege på arkitektur, der behandler bygninger ressourcebevidst – bygninger, der er enkle, men samtidig raffinerede,” siger Boris Brorman Jensen til www.renover.dk. Genbrugsbygning Bæredygtigheden i projektet består hovedsageligt i at genbruge en almindelig industriel bygning, én ud af mange i landet, og skabe værdi både for bruger, samfund og miljø. Derudover er der taget hensyn til miljø og bæredygtighed på mange områder i omdannelsen ved at genanvende regnvand til vask og toilet, ved at solceller dækker det årlige elforbrug og ved at anvende genbrugsmaterialer i indretningen, i gulve, køkkenelementer og håndvaske. Projektet er bæredygtigt, fordi det


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

både skaber samfundsmæssig, miljømæssig og økonomisk værdi. Projektet tager fat i den samfundsmæssige udfordring, at op mod 70.000 industrielle bygninger står ubrugte og forfalder, og viser, hvordan de kan genbruges. Miljømæssigt har det været målet at genbruge så meget som muligt af den eksisterende konstruktion, så der blev sparet på nye byggematerialer. Bygningen er nu højisoleret med ny gulvopbygning, gasbeton i lav densitet på de eksisterende ydervægge og papiruld på loftet. Solceller og genbrug af regnvand skåner også miljøet.

og vi gør, hvad vi kan for at give projektet indhold og form med udgangspunkt i det eksisterende. Bæredygtighed handler ikke kun om, at det er klimavenligt at genbruge bygninger, men også om at skabe værdi i lokalområdet for brugerne og for ejeren økonomisk. Ved at genbruge den eksisterende bygningsmasse og derigennem skabe værdi og bæredygtige løsninger, kan vi vise vejen frem mod et samfund, der tager ansvar for både miljø og kulturarv. Vi skal omdanne den almindelige industriarv og skabe merværdi for både ejer, miljø og samfund.

Merværdi Økonomisk er omdannelsesprojektet opført for knap 10.000 kr. pr. m2 inklusive moms, hvilket er væsentligt under et gennemsnitligt nybygget typehus. Derfor mener vi, at det kan være en god forretning at omdanne denne type bygninger,

Aviaja Frost er arkitekt og medejer af Bo Frost architects, som er specialiserede i udvikling og formgivning af omdannelse af eksisterende industrielle bygninger. Bo Frost architects rådgiver og udfordrer deres kunder med fokus på at frigøre usete miljømæssige, sociale og økonomiske potentialer i industrielle bygninger.

17

Derfor skal vi omdanne industrielle bygninger: 1. Placering. De industrielle bygninger ligger steder, hvor man aldrig får lov at bygge igen på samme måde – i naturen, ved stationen, på havnen eller i byen. 2. Plads. Industrielle bygninger har store åbne rum, der giver meget plads. 3. Rum. Rummene er enkle og har ofte højt til loftet. og der er derfor mulighed for at skabe et godt dagslys og indeklima. 4. Miljø. Det sparer miljøet meget CO2 fra produktionen af nye materialer at genbruge den eksisterende konstruktion og struktur. 5. Økonomi. Det er ofte billigere pr. m2 at omdanne en eksisterende industriel bygning end at bygge nyt.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Fotos: Helene Høyer Mikkelsen

18


byg bĂŚredygtigt byggeri 1 2016

Plan 1:100

Snit 1::100

19


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

20

Før renovering: Ryesgade 60-64, København Ø

Der er et kolossalt behov for, at arkitekter beskæftiger sig med forbedring og dermed forandring af den eksisterende bygningsmasse, og der tegner sig et billede af et arbejdsfelt, hvor fokus kommer til at ligge på de 99% af vores bygningsmasse, der allerede eksisterer, og hvor der kun er behov for, at der bygges 1% nyt! Af Inge Vestergaard, lektor, arkitekt

FREMSYNET FORANDRING!

A

lene dette faktum, at der i fremtiden formodentlig kun skal bygges 1% nyt, gør, at vi på Arkitektskolerne bør beskæftige os indgående med den eksisterende bygningsmasse og fremme en interesse, viden og forståelse for udvikling af det faglige felt. En visionær transformation forudsætter designmæssige kompetencer på en række parametre, som omfatter arkitektur med menneskelige kvaliteter, byggeteknisk forståelse og opretning af tidligere tiders fejl, et tidssvarende energidesign, hensyn til udvidede sociale muligheder samt et løftet arkitektonisk udtryk med stærke referencer til det idémæssige indhold, som disse byggerier er født med. Gennem de seneste år har Europa sat fokus på vores energiforbrug generelt. Gennem EU-direktiver er kravene til det eksisterende byggeris energiforbrug skærpet til samme niveau som nybyggeriets. Det betyder, at en ansvarlig udvikling af den eksisterende bygningsmasse vil omfatte en hensigtserklæring om en transformation, hvor energiforbruget nærmer sig nul som det ideelle mål. En stor del af den eksisterende bygningsmasse er opført i perioden mellem 1960, hvor det industrialiserede byggeri tager

over, og 1973, hvor energikrisen sætter ind med mærkbare følger for bygningsreglerne. Arkitekturen udvikler sig i industrialiseringsperioden efter moderne europæiske og idealistiske forbilleder. I denne periode ændres de teknologiske produktionsvilkår: Byggeriets ambition er industriel montage modsat tidligere tiders håndværksbaserede produktion. Arkitektonisk lider både de ikoniske bebyggelser og de mindre vellykkede af datidens bebyggelser af forskelligartede mangler: overgangen til konstruktioner i beton, den deraf følgende mindre varmeisoleringsværdi skaber over tid et dårligt indeklima, men også ofte en dårlig patinering. Byggeteknisk og isoleringsmæssigt fremstår husene dårligere end det håndværksfremstillede, murede byggeri. Resultatet er, at bygningerne i flere omgange siden 60erne er blevet repareret og efterisoleret. Sideløbende med de visuelle og komfortmæssige mangler opstår en tiltagende omtale af det arkitektoniske udtryk som ensartet repeterende og menneskeligt afvisende. I de senere år har arkitekter, brugere og bygningsejere i samarbejde formuleret krav til et arkitektonisk design, der omfatter en social bevidsthed i designet. Denne udfordring er formuleret i byggeprogrammerne for forandringen: Når brugerønsker og -krav bliver im-


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

21

Efter renovering: Ryesgade 60-64, København Ø

plementeret i de fremtidige bebyggelser, bliver bebyggelserne mere tiltalende at bo i, der kan tilføres nye sociale muligheder, og beboerne tager i højere grad ansvar for fællesskabet. Det arkitektoniske design kan bruges som løftestang for menneskelig interaktion. Ryesgade 60-64, København Ø Det første og altafgørende skridt mod en vellykket renovering er at sikre klimaskærmens tæthed og tekniske kvalitet og dermed facadens: Dette kræver afgørende designvalg for bygningens kvalificering af det arkitektoniske udtryk. Som et eksempel på nogle af ovenstående betragtninger vises her en facadeopgradering, hvor der både arkitektonisk og bygningsteknisk er arbejdet følsomt og effektivt med udtrykket, med stærke referencer til bygningens originale modernistiske ideer. Bygningstypen er en del af en karré og indeholder en robust funktionalitet som byhus med både butikker, tankstation, børnehave og boliger. Bygningen ligger tilbagetrukket fra den øvrige gadelinje. Som udgangspunkt havde byggeriet et nedslidt og dårligt patineret udtryk. Det var utidssvarende isoleret med seriøse kuldebroer og et deraf følgende stort energiforbrug. Under transformationen har bygningen været i brug, ombygningen er foretaget i flere etaper. Facaderne er efterisolerede, den eksisterende kuldebrobelastede altankonstruktion er fjernet og erstattet af nye lette altaner, disse har tilført boligerne en øget rumlig kvalitet. Facadelinjen er med altanfremrykningen trukket ud i gadelinjen og skaber nu en tiltrængt sammenhæng med den gade, bygningen er en del af. Både gårdfacade og penthouse er væsentligt efter-

isolerede. Der har været fokus på det fremtidige energiforbrug, der ifølge arkitektfirmaet samlet er reduceret med 60%. Særligt fokus har der også været på mere og bedre dagslys i boliger og i børnehaven. I børnehaven er der både skabt mere dagslys ved vinduesbånd og karnapper, og der er gennem tryk på glas skabt en afskærmning for indblik. Huset har fået en ny, men modernistisk facade, hvor de vandrette bånd og enkelheden er fremtrædende. Arkitektonisk taler bygningen et sprog om de modernistiske værdier omsat til en nutidig standard. Konkluderende kan man sige, at med tænksom og stærk arkitektur, med den rette viden om de historiske forudsætninger på byggetidspunktet samt med gode, nutidige tekniske løsninger kan man æstetisk bringe en noget altmodisch bygning ind i fremtiden: Man bør betragte transformation som nybygning og på den måde løfte bygningsmassen værdimæssigt til et nyt liv i en mere ansvarlig fremtid. Bygherre: Nordea Ejendomsinvestering Ejer: Tryg Arkitekt: C.F. Møller Ingeniør: COWI Entreprenør: JLG Entreprise Inge Vestergaard er lektor og arkitekt ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun forsker i bæredygtig transformation af funktionalismens og montageperiodens byggeri.


byg bĂŚredygtigt byggeri 1 2016

Karnap, plan og snit

22


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Større enkelhed og mindre energiforbrug og vedligehold var målet for renoveringen af facaderne på ejendommen fra 1964, og renoveringen gav huset nye lavenergi-vinduer og -døre i aluminium, bedre isolering af penthouse og tag og en behandling af facaderne med selvrensende, pudset efterisolering. Ved altangangene mod gården er ydervæggene udført, så den nye facade er bygget ind over alle vindues- og dørkarme. Det mindsker varmetabet. På første etage, hvor en børnehave har adresse, er der indsat et vandret vinduesbånd med fire glaskarnapper. Glasset har silketryk, så børnene sidder afskærmet, mens de nysgerrigt kan betragte gadelivet. Foto: C.F. Møller

Karnap, snit

23


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

24

Fotos: Rubow arkitekter

Ladegårdsparken i Holbæk er forvandlet fra udtrådt kransporsbyggeri til ny vital arkitektur med beboerinddragelse, blandede boligtyper, energibesparelser og arkitektoniske overvejelser, som rækker fra det store landskab og helt ned til betonankrene. Af Marie Sofie Larsen og Anne Carlsen Dam, arkitekter MAA

FORUNDERLIGT FORVANDLET

B

oligområdet består af hele 910 boliger i 83 opgange fordelt på 22 blokke. Blokkene, der i længde varierer fra 40 til 75 meter, ligger over for hinanden i to bugtede kæder, der afgrænser en langstrakt park med 35 små haver med klynger af løn og fyr, en krydderihave, en frugthave, bløde bakker med gummibelægning under spredte grupper af kirsebærtræer, en rulleskøjtebane og langhårede vilde græsarter, som står i blød kontrast til de præcise bygninger. Parkeringspladserne er placeret på den nordlige side af bebyggelsen, og det holder parken fri for biltrafik. I parterre-etagen ligger der dels boliger, dels fællesfaciliteter som beboercafé, fællesvaskerier, klublokaler og gæsteværelser. Udfordrende udgangspunkt Ladegårdsparken er tegnet af Henning Larsens Tegnestue og opført i perioden 1973 til 1978 som et betonbyggeri i fire etager med montagebyggesystemet LN-Nybo – et standardiseret og industrialiseret system, som entreprenør- og ingeniørfirmaet Larsen & Nielsen opfandt og eksporterede til mere end 25 lande frem til slutningen af 70erne. I 1991-92 blev der bygget en ny tagetage, og i 1997 blev facaderne renoveret, gavlene efterisoleret og udsmykket af en række kunstnere. I 2011 vandt projektgruppen – med Rubow arkitekter som totalrådgiver – konkurrencen om en gennemgribende renovering af Ladegårdsparken med et arkitektonisk bud på, hvordan man samler boligsociale tiltag og fysiske forbedringer, balancerer beboersammensætninger og skaber fællesskab. Projektet skulle sikre attraktive boliger til forskellige livsfaser, skabe gode rammer for fysisk udfoldelse for store børn og unge, og samtidig skulle de renoverede lejligheder leve op til nye krav til æstetik og funktion. I alt skulle alle tiltagene åbne boligområdet mere op mod omverdenen og forbedre Ladegårdsparkens ry.

Sammen om papmodeller Bæredygtighed handler også om social bæredygtighed, og som et vigtigt parameter i renoveringsstrategien er de fysiske tiltag konkretiseret med stor beboerinddragelse og samarbejde med bygherren omkring materialevalg og udformning af rammerne for renoveringen. Beboerinddragelsen foregik i arbejdsgrupper omkring Ladegårdsparkens nye lejlighedstyper: den store familiebolig, den ældreegnede parbolig og små billige boliger. Papmodeller med møbler og udskiftelige indretningselementer samt et katalog over farver, materialer, greb og fliser til de nye køkkener var kommunikationsredskaber til de workshops, som beboerne deltog i, og som et led i projekteringen blev der udført prøvefelter for udvalgte lejlighedstyper til anskueliggørelse for beboerne. Prøvefelterne blev udviklet i samarbejde med byggeudvalg og arbejdsgrupper, evalueret af beboerne og dannede reference for det endelige entrepriseudbud. I dag er afdelingens boliger på 38-99 m2 og koster mellem 2.971,21 og 7.815,00 kr. i månedlig leje. Stålkrystaller på beton Det nye Ladegårdsparken har fået nye, ekspressive altaner, dersom tilføjelse til den oprindelige arkitektur løfter bebyggelsens arkitektur ind i nutiden. Altanerne har en fiberbetonbund med et værn af hvide stålplader med udstansede mønstre som en let kontrast til de tunge betonfacader. De perforerede altanfronter sikrer både privatlivet på altanen og en rimelig grad af visuel kontakt fra altanen til omgivelserne. Farver på bundene af altanerne respekterer, at undersiderne af altanerne er et vigtigt arkitektonisk element for mennesker, der færdes i bebyggelsen. Farvesætningen tager udgangspunkt i bebyggelsens kunstudsmykkede gavle, så der opstår en samlet identitet. De nederste altaner ved indgangspartierne – et af de vigtig-


byg bĂŚredygtigt byggeri 1 2016

25


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

26

Fotos: Rubow arkitekter

Som kontrast til de hvide tagflader, der får de enkelte bygningskroppe til at fremstå som et samlet volumen, har dele af taget fået solceller med kapacitet til at dække hele bebyggelsens fællesforbrug af el. Solcelleanlægget er konstrueret som en integreret del af tagfladen med inddækninger i aluminium, og det eksisterende tag har en egenvægt på 16 kg/m³. De nye solceller har en egenvægt på 16 kg/m³ inklusive monteringsbeslag, og dermed bliver tagkonstruktionen ikke belastet yderligere pga. solcelleanlægget. Solcellerne har en overflade med lav refleksion og en diffus tilbagestråling.

ste sociale steder i en bebyggelse – er belyst, og når det er mørkt, skruer sensorer op for lyset, når nogen går forbi. På den måde bidrager altanerne til tryghed i gaden, når det er mørkt. Altanerne er udført som præfabrikerede elementer, fastgjort til facaderne med skjulte ophæng, som kan bære de store udkragninger. Bundpladen er monteret som et hængsel, og pladen er fikseret i vandret med integrerede skråstænger, som holder i betonankrene.

De nye altaner står som funktionelle og halvgennemsigtige stålkrystaller, der gennem forskellig orientering, udformning og farvesætning tilfører bebyggelsen en ny dynamik. Holistisk renoveringsstrategi Renoveringsstrategien inkluderer sanering for PCB, asbest, bly og klorparafiner. Tagene er efterisolerede, og byggeriet har fået nye miljøvenlige overflader af kompositmateriale med lang levetid.

Bygherre: Holbæk Boligselskab med Domea som forretningsfører Tidspunkt: 2011-2016 Bebygget areal: 61.000 m2, 910 boliger Areal landskab: 20.000 m2 Totalrådgiver og arkitekt: Rubow arkitekter Landskab: Opland Landskabsarkitekter Ingeniør: Orbicon Beboerkoordination og genhusning: Kuben Management Byggeledelse: Rubow arkitekter Hovedentreprenør: MT Højgaard og Aarsleff Originalt byggeri: Henning Larsens Tegnestue Helhedsplan: Witraz arkitekter


byg bĂŚredygtigt byggeri 1 2016

Situationsplan

27


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

28

Udbedring af byggeskader med en totalrenovering af klimaskærmen, altanrenovering, sammenlægning af små lejligheder og etablering af nye tagboliger løfter den engang så trætte Tipperuppark fra 1968 ind i fremtiden som attraktiv boligbebyggelse. Af Marie Sofie Larsen

TEGLARKITEKTUR TIL TIBBERUPPARKEN

P

rojektet i Espergærde rummer både en byggeteknisk renovering og en fremtidssikring af bebyggelsens boligmæssige kvaliteter. Den byggetekniske renovering, og opdatering, inkluderer en ny tagbeklædning, inddækning og efterisolering af beton- og altanfacaderne samt udskiftning af vinduer og døre i ydervæggene. Teglarkitektur For at opnå et enkelt arkitektonisk udtryk med lang holdbarhed valgte tegnestuen byggematerialer af høj kvalitet; i den byggetekniske totalrenovering og opgradering af boligblokkenes klimaskærm er hovedmaterialet nu skalmurede, vandstrøgne, grå tegl i tre nuancer, så blokkene varierer i farve. Altanfacaderne er beklædt med keramisk facadetegl, og de tre grå nuancer harmonerer med murværket. Tagene er falsede metaltage, der kan tåle det kystnære klima, og vinduerne og yderdørene er i træ og aluminium med lavenergi-isoleringsglas. Energirenovering Projektet inkluderede også en energirenovering, med de forbedringer, som knytter sig til bygningens passive egenskaber; klimaskærmen har fået ekstra isolering og energirigtige yderdøre og vinduer, og inde i huset er der sket en effektivisering af energianvendelsen med varmegenvinding på ventilationsluften, spildevand og varmtvandscirkulering. Nye kvaliteter For at fremtidssikre bebyggelsens boligmæssige kvaliteter er der blevet etableret glasinddækkede altaner til de lejligheder, der ikke allerede havde altaner. De eksisterende altaner er blevet udvidet med bærende konstruktioner i stål og har også fået glasinddækning. Glasinddækningen kan foldes til side, sådan at altanen både kan være åben og lukket. Der er blevet etableret vinduer i gavllejlighederne, og trapperummene har fået nye indgangspartier og større vinduer. Alle etværelses-lejligheder blev lagt sammen med nabolejlighederne, og der er blevet etableret private haver til lejlighederne i stueetagerne. I seks af opgangene er lejlighederne bygget om til tilgængelighedsboliger, og der er bygget nye boliger i tagetagen på to udvalgte blokke. Bebyggelsens friarealer får også et løft, og de fire uderum anlægges med hver sin landskabelige karakter. Bygherre: Boligselskabet Nordkysten Status: Under udførelse, forventes færdigt primo 2017 Antal enheder: 240 lejligheder, heraf er 48 tilgængelighedslejligheder Forretningsfører: Boligkontoret Danmark Totalrådgiver og arkitekt: Nova5 arkitekter Ingeniør: Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniør, Bascon Landskab: Rambøll Landskab Byggeledelse: Nova5 arkitekter Hovedentreprenør: Ncc Originalt byggeri 1967: Hans Frederiksens Tegnestue Helhedsplan: Nova5 arkitekter


byg bĂŚredygtigt byggeri 1 2016

29

Gavl i Tibberupparken efter renovering. Foto: Anders Sune Berg


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

LEJLIGHED STANDDARD

2A 89,2 M2

Sammenlagt lejlighed, ny lejlighedsplan BADEVÆRELSE 3 m²

9

2 1 4 3

VÆRELSE

67

11 m²

5 8

skabsvæg

KØKKEN / STUE

ENTRÉ

32 m²

6 m²

VÆRELSE 20 m²

ALTAN 10 m²

TIBBERUPARKEN

0

1

2

3

4

5m

Altanprojekt, plan, snit og opstalt

30


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

31

Altanfacade på en af blokkene i Tibberupparken. Fotos: Anders Sune Berg

Indgangafacade på en af blokkene i Tibberupparken.


byg bæredygtigt byggeri 1 2016

Tibberupparken før renoveringen

mulig vaskesøjle

opv.

olig

overskabe

BADEVÆRELSE 6 m²

KØKKEN 19 m²

inst. skakt

køkkenø inst. skakt højskab

gard.

ENTRE 6 m²

VÆRELSE 16 m²

STUE 20 m²

mulighed placering så vil en

ALTAN 10 m²

et ekstra placeres

0

Plan, ny tagbolig

1

2

3

4

5m

Skalmuret gavl

32


Ny interview- og debatbog fra Arkitektens Forlag af Synne Rifbjerg Interviews med Jens Thomas Arnfred, Louis Becker, Lars Juel Thiis, Lene Tranberg, Michael Christensen, Stig L. Andersson, Dan Stubbergaard, Kristine Jensen, Dorte Mandrup og Bjarke Ingels Pris: 299 kr. Kan købes på www.arkfo.dk/shop eller i den nærmeste boghandel


FOCUS-LIGHTING AS TEL +45 4914 8080 FOCUS@FOCUS-LIGHTING.DK FOCUS-LIGHTING.DK CONCEPT & DESIGN: KEEPITMOVING.DK

SKY DESIGN: AART DESIGNERS

BYG 01 2016  
BYG 01 2016  

BYG giver indblik i nye tiltag inden for byggeriet. Vi viser detaljeret tegningsmateriale, og ser på både processer, produkter og samlede re...

Advertisement