BYG 03 2016

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 3 2 0 1 6

SOMMERTEMA: FESTIVALER BYGGEPLADS Roskilde Festivals orange hjerte Nedtælling til ny transformationsscene GXN En festival, der giver mere, end den smider væk

LENDAGER GROUP Affald er festivalernes største potentiale JES VAGNBY Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender DEBAT Festivaler, byggeri og bæredygtighed

Nyheder og tilbud – www.arkfo.dk/shop Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget). Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere.

Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere tilbud i webshoppen.

ART OF MANY – the Right to Space Art of Many er historien om, hvordan et velfærdssamfund arbejder sammen med en bred vifte af arkitekter.

En præsentation af mere end 130 nye danske arkitekturprojekter med fotografier, tegninger, interviews og essays. Værkerne er nøje udvalgt af arkitekt Boris Brorman Jensen og filosof Kristoffer Lindhardt Weiss, der er udpeget af Dansk Arkitektur Center til at skrive bogen og kuratere det officielle danske bidrag til den 15. Internationale Arkitekturbiennale 2016 i Venedig.

Engelsksproget.

Arkitektens Forlag Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss Pris: 320 kr.

Abonnentrabat 20%: 256

Vejarkitektur og ingeniørkunst – en bog om design af moderne motorveje Designet af motorveje er en udfordrende og sammensat affære, og udformningen skal afspejle en omtanke for den kontekst, anlægget indgår i – samtidig med at det skal have et klart arkitektonisk udtryk og fremstå med tydelig omhu for detaljerne. Tanken med denne bog har været at samle og beskrive de vigtigste byggesten i udformningen af den moderne motorvej. Det er elementer, der er oparbejdet solid viden omkring gennem årene, og som udgør fundamentet for arbejdet med vejarkitektur og ingeniørkunst. Rigt illustreret.

Aalborg Universitetsforlag Ulla Egebjerg Pris: 256 kr.

Abonnentrabat 20%: 236 kr.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

3

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI, JEG KENDER Hvad byer kan lære af festivalernes midlertidige byggeri Jes Vagnby

4

PROBLEM ELLER POTENTIALE? Om lidt åbner festivalsæsonen med al den skaberglæde og det opfinderpotentiale, som har gjort de danske festivaler til den store og kreative industri, de tilsammen udgør i dag i Danmark.

Festivalerne er ikke ‘kun’ musik, øl og gigantiske bunker af affald.

De er også kæmpestudier i midlertidige bydannelser, logistik, konstruktion og design; et potentielt laboratorium for udvikling af nye løsninger, som kan bruges både inden for og uden for hegnet. Arbejdet er på sit højdepunkt nu, for om få dage skal de første nye opfindelser testes; for eksempel en modulær scene, som også kan være en indgangsportal (s. 20), og til dem, som ikke gider at sove i telt, er der udviklet shelters, der senere skal blive midlertidige hjem for flygtninge (s. 14). Og når vi dingler trætte og lalleglade hjem søndag aften, begynder den overvældende oprydning, som redaktionen ikke kunne lade være med at undre sig over; man må da kunne få noget ud af alt det skrald? Vi besluttede os for at gøre noget ved sagen sammen med Harald Nyborg, Silvan, Smukfest og GXN, og vi slutter dette nummer af BYG af med et bidrag til en bedre festivalverden (s. 22).

God sommer!

Marie Sofie Larsen Redaktør Redaktion Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, redaktør, msl@arkfo.dk Tanne Schlosser Søndertoft, cand.mag., redaktionssekretær Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer: DG Media as, Havneholmen 33, DK-1561 København V Heidi Faarborg, Tel.: +45 30 94 67 05, Heidi.f@dgmedia.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J. Oplag: 15.400 Rådgiverpanel Graves Simonsen, arkitekt MAA, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, ingeniør, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, arkitekt MAA, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, arkitekt MAA, Danske Ark Lasse Lind, arkitekt MAA, GXN Jette Snoer, cand. jur., Dansk Byggeri Mikael Koch, arkitekt MAA, Træinformation Carsten Rode, ingeniør, DTU Indeklima og Bygningsfysik Lau Raffnsøe, ingeniør, DGNB Christine Larsen, cand.com., InnoBYG Martin Vraa Nielsen, ingeniør, Henning Larsen Architects Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 Sanne Wall-Gremstrup, direktør

DEBAT 8 Miljøskadelige tømmermænd Frida Frost DEBAT 9 Festivaler som eksperimentarium for bygherren Hanne Ullum DEBAT 10 Når alt er muligt, kan intet lade sig gøre Jesper Pagh DEBAT 11 Samarbejde mellem byggebranchen og festivaler kan føre til nye, bæredygtige produkter Gert Johansen VOXPOP 12 Roskilde Festival, NorthSide, Tinderbox og Smukfest svarer på tre hurtige spørgsmål om bæredygtighed INTERVIEW 14 Drømmer om at lave den perfekte festival-byggeklods Tanne Schlosser Søndertoft BYGGERI Byggede boligformer gør Roskilde Festival grønnere Tanne Schlosser Søndertoft

16

BYGGERI 20 Roskilde Festivals orange hjerte Marie Sofie Larsen BYGGERI 22 Nedtælling til ny transformationsscene Marie Sofie Larsen PROJEKT 24 En festival, der giver mere, end den smider væk GXN PROJEKT 30 Affald er festivalernes største potentiale Lendager Group

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

4

Mit arbejde med Roskilde Festival har vist mig nye perspektiver for de virkelige byer, som ofte bliver scener for individuel optræden og ageren. Som modvægt til individualismens byer kan festivaler flytte fokus til fællesskab og social bæredygtighed. Af arkitekt Jes Vagnby

HVAD BYER KAN LÆRE AF FESTIVALERNES MIDLERTIDIGE BYGGERI Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender

E

n by er ikke blot et sted, hvor man bor, køber ind, går ud og lader sine børn lege. Den er et sted, der har indflydelse på, hvordan vi udvikler en fornemmelse for retfærdighed, hvordan vi udvikler vores etik, og hvordan vi lærer at tale med og lære noget af mennesker, der ikke er ligesom os selv.

Så hvordan bygger vi byer, der er åbne og modtagelige for forandringer, og samtidig styrker diversitet og særegenhed, så de bliver omdrejningspunkter for udviklingen af nye typer af fællesskaber med mere plads til endnu flere forskelligheder?

Det gør vi med midlertidig arkitektur som katalysator for bæredygtig byudvikling, fordi netop det midlertidige formår at engagere og fremme dialogen mellem by og borgere. Midlertidigt byggeri kan være mere end eksperimenter og underholdning.

Det kan være en måde at arbejde med social bæredygtighed på, fordi bæredygtig byudvikling handler om det liv, som byerne skal være rammen om. Midlertidigt byggeri iscenesætter det ‘neutrale’ byrum og giver det nye funktioner og udfoldelsesmuligheder for en begrænset tidsperiode. Dermed bliver midlertidig arkitektur i sidste ende et strategisk redskab i en demokratisk proces, hvor brugernes anvendelse af rummet bliver det, som styrer og baner vej for nye byområder og omdannelse af eksisterende. Det bliver i høj grad borgerne selv, der bidrager til at skabe deres egen by.

Tre topologier På tegnestuen inddeler vi midlertidig arkitektur i tre forskellige topologier – frirummet, det eksperimenterende og det narrative – der hver har forskellige intentioner: Frirummet, kalder vi det, når der skabes en midlertidig heterotopi – et parallelsamfund, et midlertidigt sted i byen, som en markedsplads, et barns hule på loftet eller ja, en festivalby. Heterotopier er, ifølge den franske filosof Michel Foucault, steder, der findes, men som findes i en distance til ‘den virkelige virkelighed’.

De kan også kaldes mod-steder til virkeligheden, fordi man ikke er underlagt et bestemt kodeks. Man kan være tilstede under andre vilkår end dem, vi kender. Heterotopier giver rum og plads for fantasier, tanker og drømme. Et frirum til at reflektere, danne nye fælleskaber og være kritisk. Midlertidigheden kan bruges aktivt til at skabe frirum i og fra vores hverdagskultur.

Det eksperimenterende – og midlertidiges – flygtige karakter gør det muligt at eksperimentere og tage chancer. Det uventede og urealistiske kan skabes og vise nye innovative veje og muligheder i den blivende byudvikling. Byer bliver bygget til at stå i hundredvis af år, og med den eksperimenterende tilgang kan man rykke grænserne for, hvad de bedste løsninger er i byudviklingen.

Det narrative opstår, når der designes og bygges et midlertidigt miljø eller en midlertidig by; så styrkes eksisterende kvaliteter, og nye potentialer skabes. Det midlertidige kan frembringe narrativer om stedet og tillægge det ny værdi og muligheder. Sådan kan steder, der har mistet deres funktion og identitet, få tilført ny identitet via aktiviteter, der har nye funktioner og skaber nye sociale rammer.

Her belyser jeg de tre topologier gennem tre projekter, tegnestuen har arbejdet med; den midlertidige festivalby Roskilde Festival, Frederiksbjerg, som er en bydel i Aarhus, og byen Højer i Tønder Kommune: Frirummet baner vejen for bæredygtig byudvikling på Roskilde Roskilde Festival er den største nordeuropæiske kultur- og musikfestival og har eksisteret siden 1971. Festivalen er en midlertidig by og et frirum. Festivalen er ideer, som bliver til konkret virkelighed – et alternativ til og en undtagelse fra hverdagen.

Roskilde Festival er todelt og kan både aktivt involvere og passivt fascinere: De første fire dage på campingområdet udfordrer festivalgængerne til selv at skabe aktiviteterne. De næste fire dage på festivalens indre plads kan deltagerne læne sig mere tilbage og lade sig betage af de kunstneriske rammer og de mange koncerter. Man går fra deltagelse til betagelse.

I 2008 blev campingområdet med ca. 80.000 indbyggere udlagt i cirkelstrukturer, der introducerede en ny ‘orden’. Cirkelstrukturerne definerede flere små-samfund med 4-7.000 midlertidige beboere i en overordnet organisk plan med en agora i centrum som et naturligt mødested. En gridstruktur opdelte gigantbyen i områder med mindre samfund og i endnu mindre enheder med ca. 135 indbyggere. Hvert samfund fik en todelt agora. Den ene halvdel var udstyret med fællesfaciliteter, og på den anden halvdel foregik der fælles aktiviteter.

Festivalpladsen består af koncertrum og mellemrum.

Koncert­rummene forbindes af mellemrummene, der fungerer som små oaser, hvor festivaldeltagerne kan slappe af, fordøje de mange oplevelser og ikke mindst møde og dyrke samværet med andre. Mellemrummene skifter i skala og funktion, og nogle har installationer, som er æstetiske i sig selv, men først bliver fuldendte med festivaldeltagernes engagement og involvering, ligesom gode byer fuldendes af aktive byboere.

Det eksperimenterende skabte dialog i Aarhus Som led i et byudviklingsprojekt på Frederiksbjerg i Aarhus, hvor vi arbejdede med stedsidentitet og fremtidige visioner for bydelen, eksperimenterede vi blandt andet med vores egen tilstedeværelse i form af et midlertidigt kontor. Og vi eksperimenterede med midlertidig arkitektur som dialogredskab. Begge initiativer

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

5

Agoraen er hjertet i hvert af de mindre samfund, som den store campingplads udgøres af. Agoraen forbinder de mindre enheder omkring sig og skaber mødesteder til fællesaktiviteter som madlavning og meget mere. Satellitfoto

med henblik på at styrke samtalen, dialogen og diskussionen med områdets beboere og aktører. Etableringen af et kontor på Frederiksbjerg, der både var markant, synligt og let tilgængeligt, havde stor betydning på flere områder. Dels fik vi dagligt mange spontane besøg fra områdets beboere, erhvervsliv og handlende.

Og dels havde vi meget let ved at tage kontakt til områdets brugere. Med midlertidigheden som dialogredskab havde vi fokus på at skabe fysiske forandrings-markører, der var med til at involvere endnu flere i projektet. En forandrings-markør fungerer som et enzym, der påvirker til nye måder at se sin bydel og en ny måde at tale med andre om bydelen. Eksempelvis etablerede vi en ‘pop-up-park’, der i en periode på 14 dage indtog to parkeringspladser i Jægergårdsgade. Med pop-up-parken lykkedes det at ramme et udtryk, der balancerede mellem det hjemlige og det offentlige på en måde, så forbipasserende følte sig inviteret til at tage parken i brug. Det gav både en bevidst og ubevidst nysgerrighed og et engagement, der styrkede dialogen blandt beboerne i området.

I løbet af projektperioden blev der også lavet en begivenhed med fokus på måltidets betydning som samlende aktivitet i hverdagen. Måltidet som ‘mødested’ blev synliggjort ved, at beboere flyttede deres spisestuer ud på fortovet med planter, puder, græstæpper, borde og stole.

Det narrative inviterede Højers borgere til byudvikling Højer er en marskby, der ligger helt mod sydvest bag digerne i Tønder Kommune. Engang var Højer udgangspunkt for en travl handelshavn og travle virksomheder, men i dag oplever man Højer som en mere stille udkantsby. Men enhver by eller bydel kan aktiveres og få en helt ny fortælling og selvfølelse. I Højer var opgaven at aktivere et lokalt engagement og igangsætte et udviklingsforløb, der havde fokus på ideer til initiativer, der fastholder og tiltrækker beboere samt øger turismen og erhvervsindsatsen. Vi tog udgangspunkt i de ressourcer, styrker og særlige kendetegn, som Højer allerede besidder, og i et samskabende forløb blev der fundet fem indsatsområder sammen med byens

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

6

Byen Roskilde Festival. Foto: Thomas Kjær

beboere, erhvervsliv og kommunen. Indsatsområderne dannede udgangspunkt for at arbejde med projekter i tre udviklingstrin inden for hvert indsatsområde. Det første trin handlede om at tydeliggøre, at man med små initiativer og indsatser kan opnå stor indvirkning, der styrker fælleskab og bysamfund. Næste skridt gik ud på at arbejde dybere med ideerne og udvikle prototyper, der kunne testes. For til sidst at sætte det hele ind i en større sammenhæng, der kræver større økonomiske investeringer. Altså omsætte erfaringerne fra de mindre og midlertidige projekter til mere permanente projekter og tiltag i tæt dialog med kommunen.

Midlertidighed sætter mennesket i centrum Når den enkelte borger og aktør bliver medskaber af byens sociale, fysiske og æstetiske udvikling, mindskes distancen mellem byen og borgerne. Denne tilgang til byudvikling har den sociale bæredygtighed som omdrejningspunkt. Tilgangen til byens rum og bydannelse har gennem tiden haft stor betydning for forståelsen af livet i byen. En af de største udfordringer i dag er at få vores byer til at betyde noget mere for de mennesker, der lever og bor i byen – man har glemt at arbejde med den mentale og sociale by. Den ordnede og styrede by giver politisk og arkitektonisk mening, men den giver sjældent mening for de mennesker, der lever og bor i byen. Bydannelse i dag kræver en ny normativ vision om livet i byen – hvor den sociale bæredygtighed kommer i centrum. Social bæredygtighed lægger vægt på den menneskelige faktor som afgørende forudsætning for realisering af et bæredygtigt samfund. Socialt bæredygtige byområder udvikler sig positivt med de mennesker, der bor i dem. Og tager højde for, at der er en sammenhæng mellem de fysiske omgivelser og det sociale og mentale miljø.

En bys skønhed afhænger ikke mindst af, hvordan dens borgere interagerer med den. Midlertidigt byggeri kan engagere et

lokalmiljø i forandringsprocesser, og midlertidigheden kan fungere som redskab til at fremme dialogen mellem by og borgere.

I kraft af sin temporære status kan midlertidig arkitektur frigøre sig fra kendte normer, og det er i dette vakuum, at potentialet for at udvikle fremtidens by eksisterer. Når vi tillader os selv at tænke udviklingen som en proces, bliver vi også i stand til at udnytte dens potentiale til gavn for samfundet. Målet må være, at muliggøre udviklingen af byer, hvor dem, der bor i byen, danner en holdning og vil være med i udviklingen – for hvis en by betyder noget for beboerne, tror jeg på, at det bliver et socialt bæredygtigt samfund. Når et samfund er præget af social tillid, kommer mennesket igen i centrum, hvilket øger den sociale kapital, som på sigt også er en økonomisk nettogevinst for samfundet.

Jes Vagnby er arkitekt. Han stiftede tegnestuen Jes Vagnby Arkitektur & Identitet i 1994 og har siden specialiseret sig i midlertidig arkitektur og borgerinvolvering med DemokraCity™.

I ti år var Jes Vagnby ‘stadsarkitekt’ for Roskilde Festival.

Mødet mellem mennesker har altid spillet en stor rolle i arbejdet med festivalens fysiske planlægning, hvor pladsdannelser har været det centrale element.

8

Foto: Steen Brogaard

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Debat

MILJØSKADELIGE TØMMERMÆND Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen Ida

F

estivaler er indbegrebet af frihed og fælleskab, men øl, sang og fest har dagen derpå mange konsekvenser – og ikke alle kan klares med håndkøbsmedicin. Enhver festival genererer nemlig affald i store mængder og ofte en lugt af tis i krogene.

Umiddelbart ikke det mest tillokkende, men jeg ser nu festivalerne som en klassisk ingeniørudfordring. Her bliver på kort tid bygget veje, sanitet og boliger til tusinder af mennesker, der bliver på daglig basis bragt dem vand og mad – logistik og basisbehov skal med andre ord dækkes af hurtige løsninger. Disse udfordringer har vi i IDA spurgt unge ingeniører om løsninger på, og det kastede mange gode ideer af sig, men problemet er at få dem fra prototype til faktisk produkt.

Her har festivalerne selv et ansvar. Test er spændende og godt – og festivalerne giver interessante muligheder for at teste både produkter og nye kærester i et levende miljø. Men vi kan ikke blive ved med kun at teste.

Jeg mener derfor, at tiden er kommet til at finde for eksempel affaldsløsninger, der kan gentages år efter år. Det kunne være forbud mod billige hvide pavilloner i teltlejrene og krav om nogle løsninger, som kan genanvendes. Jeg tror heller ikke, at festivalerne mister gæster, hvis de indfører løsninger i genanvendt plast og afviser nye campingstole, der ender i affaldsdynger, når festen slutter. Når man på fodboldstadions i Tyskland og i Tivoli kan få gæster til at betale pant for genanvendelige krus, så kan festivaler og gadefester i Danmark nok også.

Foto: Bygherreforeningen

Debat

FESTIVALER SOM EKSPERIMENTARIUM FOR BYGHERREN Hanne Ullum, udviklingschef i Bygherreforeningen

N

år landets festivaler slår dørene op – eller hegnene ned – til musikoplevelser og intenst samvær for glade mennesker i sommerperioden, ligger der mange timers planlægning og ofte års udvikling bag succeserne. På få dage skal festivalerne skabe logistik, beboelse, forsyning af mad, el, vand og net – og ikke mindst oplevelser – helst på en opfindsom og kreativ måde, så festivalgæsterne får en oplevelse ud over det sædvanlige og vender tilbage til næste år.

Det kræver meget store ressourcer at bygge og bortskaffe alt dette. En række af festivalerne arbejder da også intensivt med et bæredygtighedsfokus og innoverer på genanvendelse af materialer og affald.

Også mere konventionelle bygherrer er på jagt efter de bæredygtige løsninger, som nedbringer forbruget af materialer og reducerer påvirkningen på miljøet, men de har ikke på samme måde let adgang til at eksperimentere med materialer og løsninger. De skal opfylde en lang række betingelser og samtidig bære investeringsrisikoen for fejlslagne eksperimenter, uanset om deres byggerier er midlertidige eller skal holde i hundrede år.

Her kunne en sammentænkning af festivalernes frihedsgrader og midlertidighed være en stor inspirator og lægge rammer til eksperimenter til gavn for fremtidens byggeprojekter. Ikke mindst for landets kommunale bygherrer, der står med en særlig udfordring i at tilvejebringe gode og bæredygtige boliger til udsatte mennesker.

10

Foto: Nana Reimers

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Debat

NÅR ALT ER MULIGT KAN INTET LADE SIG GØRE Jesper Pagh, direktør i Arkitektforeningen

M

idlertidighed hyldes ofte som et uvurderligt redskab til prototyping i byudviklingen, og festivaler som den ultimative sandbox, hvor vi kan afprøve ikke bare fysiske installationer, men også sociale relationer og interaktioner, inden vi realiserer dem i fuld skala. Men hvad kan vi egentlig lære om byen ved at tage på festival – ud over at det er fedt at komme ud af den en gang imellem? Er festivaler ikke netop kendetegnet ved at være en undtagelsestilstand, hvor midlertidigheden gør alt muligt, men også i sin natur så flygtigt, at intet af det kan lade sig gøre uden for hegnet?

Den amerikanske sociolog Robert Park beskrev byen som menneskets mest omfattende og mest succesfulde forsøg på at skabe en verden efter vore egne ønsker. Men hvis byen er den verden, mennesket selv har skabt, er det også den verden, vi fremover er dømt til at leve i, og således har vi ved at skabe byen – uden helt selv at vide det – omskabt os selv, konkluderer Park. Hvis Park har ret, siger geografen David Harvey, kan vi ikke adskille spørgsmålet om, hvilken by vi ønsker, fra spørgsmålet om, hvilke mennesker vi ønsker at være, hvilke sociale relationer vi opsøger, hvilke relationer til naturen vi værdsætter, hvilket hverdagsliv vi ønsker; vores syn på teknologi og æstetik.

For mange er festivaler imidlertid netop en tiltrængt anomali, hvor disse spørgsmål ikke behøver at trænge sig på, og spørgsmålet er, om det vi kan lære af festivaler kan bruges så mange andre steder end på festivaler.

11

Foto: Nicolai Perjesi

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Debat

SAMARBEJDE MELLEM BYGGEBRANCHEN OG FESTIVALER KAN FØRE TIL NYE, BÆREDYGTIGE PRODUKTER Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen

E

fterladte telte, plastikkrus og tøj. Alle, der har været på festival, ved, at pladsen nærmere ligner en krigszone end et festområde, når festivalgæsterne er taget hjem. Selv om flere festivaler allerede gør meget for at mindske det ressourcekrævende griseri, kan det sagtens blive bedre endnu.

Festivalerne er et oplagt sted for eksempelvis byggeriets materialeproducenter at sætte ind, når der skal testes nye, bæredygtige materialer.

Man kunne starte med at gøre op med den tradition, at gæsterne tager deres egne billige telte med, som de efterlader på pladsen, når festivalen er slut. Materialeleverandører kan for eksempel udvikle et telt lavet af papir-, hamp- eller halm-fibre og en sovepose af papir med fyld af papiruld. Man kunne også med fordel udvikle teltstænger af pap og dermed gøre hele konstruktionen grøn og genanvendelig.

For at motivere gæsterne til at afprøve den type løsninger kunne festivalerne tilbyde en billigere billet. De gæster, der ønsker at medbringe deres eget telt, skal derimod betale et ekstra gebyr til dækning af efterladte telte, der kan blive skaffet miljørigtigt af vejen.

Hvis det lykkes en materialeproducent at udvikle den slags grønne og solide engangsmaterialer, har det store potentialer inden for byggeriet. En god teltdug i papir er oplagt at bruge som vinterafdækning i stedet for det plastikmateriale, man bruger på byggepladserne. Også de vintermåtter, byggebranchen bruger og typisk smider væk bagefter, kan måske laves i papir og papiruld i stedet for i plastik.

Vidste du at byg er online?

Læs hele bladet digitalt og del det med dit netværk issuu.com/arkitektensforlag/stacks

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

12

VOXPOP: Festivaler skal ligesom resten af samfundet skabe bæredygtige løsninger i deres byggeri og logistik. Vi har spurgt, hvordan de hver især håndterer de udfordringer, der kommer, når man skal sætte en midlertidig by op og pille den ned igen en uge efter

Roskilde Festival Mikkel Sander, sustainability manager

NorthSide Anne Jensen, festival management

Hvordan sørger jeres festival for at have en bæredygtig strategi for materialeforbrug, bruge bæredygtige teknikker og up-cycle/ genanvende midlertidige byggerier og konstruktioner?

Vi har en målsætning om at købe miljømærkede produkter i vores bæredygtighedsstrategi. Det kommer for eksempel til udtryk i, at alt vores træ er FSC-mærket, og al vores maling er svanemærket. Vores byggehold arbejder også med at udnytte materialerne bedst muligt. Så byggeri af for eksempel boder tilpasses, så det matcher hele pladers mål. Det giver også mindre arbejde.

Mest muligt gemmes i containere til næste år. Men ellers er de fleste af vores byggerier i form af telte og pavilloner lejet ind. Det sikrer, at de ikke kun bruges den ene gang om året. Og de ting, vi selv ejer, lejer vi ud til andre. Ud fra et miljøsynspunkt er det bedst at leje mest muligt ind.

Hvordan sørger jeres festival for at have en bæredygtig strategi for materialeforbrug, bruge bæredygtige teknikker og up-cycle/ genanvende midlertidige byggerier og konstruktioner?

Bæredygtighed er en del af værdigrundlaget for NorthSide og har været det, siden festivalen startede. Vi arbejder med en politik for bæredygtighed, som omfatter otte primære indsatsområder; affaldssortering og genbrug af ressourcer, indkøb og emballage, energi, transport og økologi og madspild. Det betyder blandt andet, at der er fokus på genanvendelse af materialer, indkøb af bæredygtige materialer samt på upcycling af materialer ved brug i nye sammenhænge. Hvert år udarbejdes en bæredygtighedsrapport, der dokumenterer resultaterne under hvert indsatsområde.

Hvordan samarbejder I med industrien, byggebranchen eller andre fagområder omkring bæredygtige løsninger?

Hovedsageligt bliver festivalen brugt som en testplatform. Vi har i flere år samarbejdet med Rockwool omkring midlertidige boformer, hvor de bruger Roskilde som eksperimentarium til at teste boformer til flygtningelejre. Vi har samarbejder med Dansk Arkitektur Center og studerende omkring Roskilde Festival som en midlertidig by. I 2015 var Grundfoss ude og teste et vandrensningssystem til badevand, sikkert fordi det er svært at finde mere snavset badevand end fra Roskilde Festivals gæster.

Hvad er de største udfordringer i forhold til at skabe mere bæredygtighed på de danske festivaler?

Overalt i Europa og i Danmark er det største miljøproblem, at festivaldeltagerne efterlader deres campingsudstyr. For eksempel indeholder alle de billige luftmadrasser PVC, og det er noget rigtig skidt at brænde af og skal derfor deponeres. Men der er også hundredvis af ton naturressorucer i form af metal, plastic og tekstiler, som går til spilde hvert eneste år, og som er umulige at indsamle og genanvende. Men de bør heller ikke downcycles til materialeudnyttelse, men tages med hjem og bruges igen til næste festival.

Hvordan samarbejder I med industrien, byggebranchen eller andre fagområder omkring bæredygtige løsninger?

Vi har gennem tre år samarbejdet med FSC Danmark, som blandt andet har assisteret med en strategi for brug af bæredygtigt træ samt i år har hjulpet med at sætte fokus på indkøb af bæredygtig emballage til alle madboder og barer. Vi samarbejder desuden løbende med leverandører om at blive mere bæredygtige, for eksempel ved udskiftning af materiel og energiforbrug til mere bæredygtige løsninger.

Hvad er de største udfordringer i forhold til at skabe mere bæredygtighed på de danske festivaler?

For NorthSide er udfordringen, at festivalen finder sted over tre dage på en græsmark på et midlertidigt område. Vi har ingen blivende bygninger, men vi har til gengæld heller ingen camping og har mulighed for at styre så meget af forbruget, at vi for eksempel i år er blevet 90-100% økologiske på maden. Scenernes energiforbrug og transport af artister er noget af det, som er sværest, og som betyder mest i ressourceregnskabet.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

13

Tinderbox Anne Jensen, festival management

Smukfest Poul Martin Bonde, talsmand

Hvordan sørger jeres festival for at have en bæredygtig strategi for materialeforbrug, bruge bæredygtige teknikker og up-cycle/ genanvende midlertidige byggerier og konstruktioner?

Som en helt ny festival med kun ét år på bagen har vi sat gang i en proces med at finde vores værdimæssige ståsted, der både omfatter miljøhensyn og sociale hensyn, og derudover arbejder vi naturligt med et niveau af ansvar, som blandt andet indeholder affaldssortering, genanvendelse af materialer og kommunikation til alle stakeholders.

Hvordan sørger jeres festival for at have en bæredygtig strategi for materialeforbrug, bruge bæredygtige teknikker og up-cycle/ genanvende midlertidige byggerier og konstruktioner?

Vi bygger så meget som overhovedet muligt i moduler, der kan genanvendes. Vi laver gulvrammer, hvorpå man kan lægge trægulv og bagvægge, der passer i alle telte på pladsen. Således at en bagvæg et år passer i for eksempel vores Fanny Hill-bar, men næste år kan sættes op et helt andet sted. Alle gulve bruges igen år efter år. Vi har forrige år bygget 2000 m2 haller for der at kunne opbevare vores byggematerialer forsvarligt, så de ikke rådner op, men kan genbruges.

Vi køber i øvrigt al vores træ igennem en forhandler, der garanterer, at der er tale om bæredygtigt træ. Andre initiativer er etablering af genbrugsstationer og sorteringsøer på campingpladserne, brug af biologisk nedbrydeligt service i alle madboder og samarbejde med Fødevarebanken om at undgå madspild.

Hvordan samarbejder I med industrien, byggebranchen eller andre fagområder omkring bæredygtige løsninger?

Vi samarbejder med Odense Kommune og en række andre lokale aktører om, hvordan vi kan fastholde og udvikle Tinderbox som en ansvarlig og miljøbevidst festival fremover. Lige nu er fokus på at skabe gode oplevelser for gæsterne, almindelige miljøhensyn i forhold til blandt andet affaldssortering, pantindsamling og lokal og økologisk mad, sammen med en fed oplevelse af byen, selv når der er pres på.

Hvad er de største udfordringer i forhold til at skabe mere bæredygtighed på de danske festivaler?

Det hele kan synes uoverskueligt, når man vil arbejde med miljø og sociale hensyn, og vi har den holdning, at det er bare om at komme i gang. Det første år har vi startet en masse initiativer, og nu vil vi i gang med en proces, hvor vi griber arbejdet lidt mere strategisk an.

SKANDERBORG16

Samarbejder I med industrien, byggebranchen eller andre fagområder omkring bæredygtige løsninger? Hvordan?

Vi har ikke umiddelbart noget samarbejde med byggebranchen på dette område – men vil gerne have det. Vi har heldigvis en masse håndværkere i gang på Smukfest, der hver især har deres daglige gang på Danmarks byggepladser og kommer med jævnlige inputs omkring nye materialer og mere bæredygtige måder at gøre tingene på.

Hvad er de største udfordringeri forhold til at skabe mere bæredygtighed på de danske festivaler?

Nok primært at der ikke er nogen lette løsninger – eller revolutionære ideer, præcis som i hverdagen. Der er generelt stor velvilje på festivalerne, når det kommer til bæredygtighed. Vi bruger alle sammen rigtig mange materialer på opbygningen af vores arrangementer – og leder konstant efter gode og bæredygtige løsninger, der giver mening.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

14

Thomas Lillevang, arkitekt MAA og underviser på Arkitektskolen Aarhus, tog sin afgang i 2012 med et projekt på Roskilde Festival, der skubbede til grænserne for, hvad midlertidig arkitektur på en festival kunne være. Hans periode hos Berliner-tegnestuen Raumlabor gjorde ham for alvor interesseret i midlertidigt byggeri, og i dag er han ansvarshavende arkitekt på NorthSide Festival i Aarhus. Af Tanne Schlosser Søndertoft

DRØMMER OM AT BYGGE DEN PERFEKTE FESTIVAL-BYGGEKLODS Hvad var tankerne bag dit afgangsprojekt i 2012?

På festivaler falder man rent byggeteknisk hurtigt i den fælde, at man bygger lige så tungt og omkostningsfuldt, som man ville gøre i almindeligt byggeri. Giver det mening at lave en siddekonstruktion ud af 2500 paller, der skal fragtes af 50 lastbiler og bygges op og beklædes efterfølgende, fordi man ikke vil have, at det skal være synligt, at det er paller? Jeg prøvede at lave et afgangsprojekt, der handlede meget om lethed i stedet. Så jeg satte nogle dogmer op for mig selv – at det skulle kunne være i en kassevogn, at det skulle have et vist rumfang, at det skulle være så nemt at sætte op, at man kunne pille det ned hver dag og sætte det op i en ny konfiguration et nyt sted og bruge det til at skabe fikspunkter eller danne rammer for forskellige situationer på pladsen.

Hvad tiltaler dig ved arbejdet med den midlertidige arkitektur?

Helt lavpraktisk er det tempoet i projekterne, der tiltaler mig.

Hvor mange store byggerier har en tidsramme, der strækker sig over flere år, og hvor forholdene for bygherrerne eller opgavernes relevans kan nå at ændre sig rigtig mange gange, inden man overhovedet er færdig med at bygge det, så synes jeg, det er interessant at være med fra den spæde idéudvikling til at stå med et færdigt resultat og have haft fingrene i alle leddene. Man behøver heller ikke at stille sig op og påstå, at man har fundet den eneste rigtige vej – man kan gå lidt mere ydmygt til værks.

Jeg vil gerne eksperimentere og bruge byen eller festivalpladsen som et laboratorium for at prøve nogle ting af, og så er jeg ikke højere oppe på hesten, end at jeg godt kan indse, at der var nogle ting, der kunne gøres bedre til næste gang. Og så har man en mulighed for at gøre det.

Ser du nogle ulemper ved at beskæftige sig med midlertidig arkitektur?

Det er en stor opgave at overbevise en kunde om værdien af det. Du kan godt møde den holdning, at det er noget, man skal gøre frivilligt, at budgettet er urealistisk lavt, eller de siger, at de bare får nogle førsteårs-arkitektstuderende til at lave det. Der er ikke en bred accept af, at det er et reelt arbejdsfelt, men det bliver bedre år for år.

Kan du fortælle om et projekt, hvor du havde nogle særligt spændende udfordringer eller muligheder for at forbedre det, du lavede?

I 2014 lancerede NorthSide i samarbejde med Tuborg en ny økologisk pilsner, som hedder Tuborg RÅ, og i den forbindelse skulle vi bygge en profilbar. Det var selvfølgelig vigtigt, at det var en sammensmeltning af vores æstetik på festivalen og det rå, økologiske brand. Her benyttede vi os af en typisk festivalbyggeklods, som er stillads. Jeg havde lavet en stor tagterrasse oven på baren med udsigt over den nye scene, og så var der også et rum inde under baren. Facaden var beklædt med høv-

lede forskallingsbrædder, som var sat op på en baggrund af sort scenenet. Det var afmålt, så det stadig var brugbare længder, der var tilbage, når vi var færdige, og kunne bruges året efter.

En af udfordringerne var sikkerhed, fordi der var en grænse på 150 mennesker på tagterrassen, en anden, at baren blev for meget et punkt, hvor vi gerne ville have haft den til at have en udstrækning ud over området i det hele taget. Året efter brugte vi det samme æstetiske udtryk, men et helt nyt layout. I stedet for stillads byggede vi et takket siddelandskab i scenepodie, der fyldte det meste af pladsen.

Har du nogle særlige visioner for eller ideer om, hvad dine projekter skal kunne?

De skal selvfølgelig danne ramme for mødet mellem mennesker.

I mit sted handler det derudover om faciliteter på en festival, og det er særligt siddemiljøer og at give nogle holdepunkter på en plads, så man har nogle steder at mødes, tage billeder op ad og få nogle interessante uventede oplevelser. Så vi arbejder selvfølgelig med de helt små miljøer, hvor man møder hinanden, men så også i nogle større greb, højtragende, måske belysningsmæssige elementer, hvor det handler om at skabe enten pejlemærker eller fyrtårne på pladsen.

Står du nogle gange med ideer, hvor det ikke er muligt at få lavet det, du gerne vil?

Ja, det handler jo i meget høj grad om at få mest muligt ud af ingenting. Og det skal man virkelig overveje, hvordan man forholder sig til. Tit sker der det, at man bygger noget op af de billigst mulige materialer, som hurtigt kan give noget volumen – det er derfor pallerne er så populære. Men du har ikke bragt noget nyt og innovativt til verden ved at lave en stor pallekonstruktion, og du har måske heller ikke lært så meget om, hvad nogle materialer kan i forskellige sammenhænge. Men man gør det tit, fordi budgetterne netop er meget begrænsede. Man tænker måske, at det kunne se rigtig godt ud i eg det her, men så bliver det fyr alligevel, når virkeligheden rammer.

Hvad er dine egne overvejelser omkring det her, når du laver festivalarkitektur?

Jeg har en drøm om at lave den perfekte festival-byggeklods – at lave festivalens egen ‘palle’. Et eller andet element, som i alle mulige forskellige konfigurationer kan sættes op og bruges til at bygge forskellige rum med. Det er også det, mit afgangsprojekt på en eller anden måde handlede om. Men det er drømmen. Det lykkes ikke hver gang, men vi forsøger at finde ud af, hvordan vi finder nogle materialer, vi kan bruge på en ny måde. Og at skabe et eller andet nyt – hvordan man kan lave en flade af noget, der måske kommer fra en hel anden kontekst? Man leder med lys og lygte netop efter elementer fra andre typer byggerier og især i det midlertidige.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

15

Thomas Lillevangs afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus 2012 var et forsøg på at skabe en let, elegant og mere mobil festivalarkitektur. Designet gjorde det muligt på én dag at pille den ned og sætte det op et nyt sted, i en ny konstellation. Letheden gjorde også, at festivalgæsterne automatisk afholdt sig fra at kravle på den. Motivationen var at skabe den perfekte festival-byggeklods, og det er det stadig. Foto: Thomas Lillevang

Har NorthSide nogle samarbejder med producenter eller leverandører fra byggebranchen?

Ja, i år har vi to interessante samarbejder. Det ene er med et savværk, der hedder Superwood. De har udviklet en ny imprægneringsmetode, hvor de uden de tungmetaller, man kender fra trykimprægnering, kan imprægnere træet under meget, meget højt tryk. Det er noget med, at de her partikler går hele vejen igennem træet og forlænger træets levetid med seks gange i forhold til, hvad man er vant til. Vi bruger kun NFSC som minimum og gerne FSC, men så fik vi en dialog med det her savværk, som deler en masse af de værdier, vi også har på festivalen. De henvendte sig og sagde, at de havde rigtig meget træ, som de blev nødt til at sortere fra – på grund af en knast det forkerte sted, at træet slog sig en lille smule, eller fugtprocenten var forkert. De var interesserede i at give os alt deres overskudstræ. Det andet samarbejde er med Martin Lys, et stort lysfirma, som har en interesse i at bruge NorthSide som en udviklingslegeplads for deres medarbejdere. Så vi har fremlagt en række projekter, som vi skal bygge i år, hvor vi tænker, at det kunne være interessant at få nogle meget professionelle lysfolk til at komme med deres inputs til det. Selvfølgelig sørger vi selv for, at festivalpladsen bliver belyst på en interessant måde, men den meget fokuserede indsats, som de kan tilbyde, gør, at vi kommer endnu længere med det.

Hvad kan festivalerne tilbyde byggebranchen?

Festivalerne er et godt sted at stressteste noget. Det, der er interessant for dem, er jo, at de lynhurtigt kan få svar på spørgsmålene: Synes folk det her er fedt? Kan mit produkt holde til meget, meget tung brug? Og de får nogle meget umiddelbare reaktioner

fra nogle meget åbne mennesker. Der er mange i byggeriet, der ville have godt af at have en mere ydmyg tilgang til det at bygge, og som kunne lære noget af den iterative proces, som det er at lave et projekt et år og forbedre det året efter og hele tiden tage alvorligt, hvad det er for nogle iagttagelser, man ser mellem projektet og brugeren. Nogle gange viser det sig jo, at der er nogle helt andre former for brug af det, man har bygget, end det man selv har forventet, og det er jo interessant. Dét og så at turde bruge brugeren mere i udviklingen af projekter, det er noget af det, jeg savner rigtig meget i byggebranchen i det hele taget.

Hvordan tænker du midlertidig arkitektur andre steder end på festivalpladsen?

Ligesom på festivalerne er midlertidigt byggeri et meget brugbart redskab til at undersøge det, som kan gå hen og blive en løsning på længere sigt. Man kan hurtigt komme med et bud på, hvad der kunne være i et byrum. Jeg har selv været med til at gøre opmærksom på rummet i byen. Stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, er også meget stor fortaler for det med at prøve tingene af 1:1 og se, hvordan folk reagerer på ændringer i byrummet – og hvordan vi kan lære af det. For eksempel hvordan man bygger mere til befolkningen, i stedet for at der bare bliver trukket kæmpestore projekter ned over byen. Det er jo en meget mere demokratisk byudvikling, hvor man tager borgerne seriøst ved at foreslå noget, ikke bare på papiret, men fysisk og iagttager, hvordan det bliver brugt, og så tager affære efterfølgende og laver en permanent løsning med de samme kvaliteter.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

16

Havepavillonen er gæsternes byggesten på en festival, hvor byggematerialer ikke er tilladt. De fleste ender som affald. Foto: Jonas Jessen Hansen

BYGGEDE BOLIGFORMER GØR ROSKILDE FESTIVALEN GRØNNERE

H

avepavilloner holder ikke evigt. På Roskilde Festival skyder de hvert år op i tusindvis som ly for regn og skygge for solen. Men de bliver hurtigt til affald og går let i stykker. Havepavillonen er festivalgæstens byggesten på en festival, hvor det ikke er tilladt at medbringe byggematerialer på campingområdet.

Med sine godt 130.000 deltagere er Roskilde Festival en begivenhed, hvor det logistiske pres næsten ikke kan overvurderes, og som fører massive udfordringer med affaldshåndtering, miljøhensyn og bæredygtighed med sig. Ikke mindst boforholdene i camping-området bidrager til gæsternes store affaldsproduktion. Inden for de seneste fire år er der imidlertid kommet forskellige nye byggetiltag på festivalen: Tager man en tur i Dream City, kan man opleve en lille by i byen, hvor kirker, salooner og udkigsposter er bygget op af genbrugsmaterialer, og kigger man længere mod øst, kan man spotte en stor gruppe shelters, som Rockwool tester på festivalen, før de skal sendes ud i flygtningelejre i verdens brændpunkter.

17 kg affald pr. gæst Roskilde Festival er i det tidsrum, den afvikles, Danmarks fjerdestørste by, målt på indbyggertal, men det faktisk opmålte forbrug af el og vand på festivalen viser, at festivalgæsterne lever mere energivenligt og bæredygtigt end resten af landet – til dels fordi de sover i telte. Det lave energi- og vandforbrug til trods er festivalen en stor ressourceforbruger. Det kræver enorme mængder af materialer at bygge byen op og pille den ned igen, og publikum genererer store mængder af affald. Tal fra konsulentvirk-

somheden Econets rapport om affaldsindsamlingen på Roskilde Festival 2015 viser, at nær ved 2.000 tons affald blev bortskaffet fra festivalen i 2015. På Roskilde Festivals egen hjemmeside oplyses det, at hver gæst i 2014 i gennemsnit producerede 17 kg affald i løbet af festivalen. Sådan har det ikke altid været. Da festivalen åbnede i 1971, var mængderne af affald og efterladt campingudstyr håndterbare. “At der genereres så meget mere affald i dag end på festivalens første år hænger sammen med, at vi i dag lever i et materielt rigere samfund, og at prisen på nye ting er meget lav i forhold til indkomsten,” siger Mikkel Sander, Roskilde Festivals sustainability manager: “Campingudstyr koster næsten ingenting i dag, fordi prisen ikke indeholder omkostningerne ved de negative miljøkonsekvenser, det har at bortskaffe det og producere nyt. Hvis du tog vores omkostninger til at rydde op og samfundsomkostningerne ved CO2-udledning, trækket på ikke-fornybare ressourcer, giftstoffer i naturen osv. og lagde det til den nuværende pris på campingudstyr, ville det nok blive så dyrt, at deltagerne tog det med hjem.”

Som festivalen har vokset sig større, forbrugerkulturen har ændret sig, og billige produktionsmetoder er blevet udviklet, må festivalen se sig selv løbet over ende. Samtidig med denne udvikling er ideer om bæredygtig produktion og teknik, miljøhensyn og ‘upcycling’ blevet samfundsanliggender og påtrængende aspekter af enhver form for organisations eller virksomheds identitet.

Dette gør Roskilde Festival til en interessant problemstilling på et både kulturelt og materielt plan. Ud over billige produkter på markedet er det nemlig også en samfundsmæssig og kulturel

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

17

Rockwool Shelter anno 2016. Shelteret, der er bygget udelukkende i stenuld, bygges for første gang på dette års Roskilde Festival og er derefter klar til at blive testet i faktiske flygtningelejre, hvor de forhåbentlig kan gøre boforholdene bedre for nogle af verdens mest udsatte. Foto: Rockwool

Roskilde Festivals affaldsproblemer er tæt knyttet til måden, man bor på – faktisk skaber boligformen meget af skraldet. BYG sætter fokus på to nye boligformer, der er med til at reducere mængden af affald.

Af Tanne Schlosser Søndertoft

udfordring at ændre folks vaner: “Når vi spørger vores deltagere, så siger de, at når alle de andre nu efterlader deres ting, så gider de heller ikke at tage dem med hjem. Det handler om affaldskultur. Sammenlignet med Sverige og Tyskland har Danmark været sent ude med affaldssortering. Vi ser næsten ingen affaldssortering i det offentlige rum, og systemet er forskelligt fra kommune til kommune. Den affaldskultur tager vores deltagere jo med på festival, selvom vi også har områder som Dream City og Clean Out Loud, hvor affaldskulturen er en helt anden.” siger Mikkel Sander.

Rockwool Shelters: fra luksus-overnatning på Roskilde til flygtningelejr i Kenya Roskilde Festival har siden 2013 samarbejdet med Rockwoolkoncernen, begyndende som en del af projektet “Fra Rio til Roskilde t/r”, der indledtes i forlængelse af FN’s Rio +20-konference i 2012. Projektet er et samarbejde mellem DI, CBS, AAU og Roskilde Festival og anvender Roskilde Festival som et laboratorium for udvikling af innovative og bæredygtige teknikker og løsninger, der kan bruges ude i verden.

“Roskilde Festival er meget interesserede i at etablere partnerskaber med folk, der kan hjælpe dem med deres store udfordringer – som for eksempel er madspild, affald og problemer med brandfare, udfordringer, der ligner dem, der findes i en flygtningelejr. Vores bud på en midlertidig, brandsikker boligform kan således testes på festivalen og evt. senere bruges i faktiske flygtningelejre,” siger innovation manager for Rockwool, Dorte Gram. For Rockwool er festivalen også en platform for

dem til at skabe opmærksomhed omkring nødvendigheden af at lave bedre boligforhold i flygtningelejre. De har allieret sig med Folkekirkens Nødhjælp for at indsamle den nødvendige viden til at udvikle et bud på en boligtype. Som et første initiativ har Rockwool haft opstillet shelters på Roskilde Festival siden 2013, hvor de begyndte med tre og op til i år, hvor de har i alt 100 som alternativ til det klassiske telt.

Rockwool Shelters er et modulært system, der let kan skilles ad og samles igen. Det tager 12 minutter at stille et shelter op, og det vejer 50 kg. De er bygget op af ubrændbar Rockwool-stenuld og galvaniseret stål, der beskytter mod varme, kulde, fugt og støj.

“De første år viste der sig nogle problemer med opbygningen, som kunne udbedres. Forbedringerne er blevet gennemført med hjælp fra festivalgæsterne, som testede de første shelters og påpegede nødvendigheden af at male indersiden, lave udluftning og gøre det muligt at låse ind til sine ejendele. Men generelt har responsen været meget positiv,” siger Dorte Gram. Festivalkonteksten giver Rockwool mulighed for at gennemføre tests og evaluering af boligerne gennem en årrække, før de er klar til at blive sendt ud i verden.

“De første shelters kunne ikke holde til at komme ud i virkeligheden, men dem fra 2014 er blevet sendt til en af verdens største flygtningelejre i Kenya, hvor de nu – fordi de tog skade i transporten – bliver brugt som kontorer for de ansatte dernede, der ellers arbejder i konstant sol og 40 graders varme."

Stenulden, som boligerne er lavet af, er et brandsikkert materiale: “Det er lavet af sten smeltet ved 1500 grader Celsius, og derudover isolerer det både mod kulde og varme, det dæmper

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

18

Når indbyggerne i Dream City forlader deres område, er der renere end noget andet sted på Roskilde. Deres dogme er, at hvad du bringer med ind, skal du tage med ud. Foto: Sh Luftfoto / Stig Hougesen

for lyden og giver privatliv, og så er det formstabilt – det betyder, at man kan bygge udelukkende med det materiale. At man altså ikke behøver lave konstruktioner i træ og andre bærende konstruktioner.” Hun fortæller også, at den danske koncern i år for første gang lancerer shelters på festivalen, der udelukkende er bygget af stenuld. De 25 nye shelters står i et område særligt tilegnet udlændinge, der kan have svært ved at gennemskue, hvordan man får sig en lejr på festivalen, og som kan reservere et shelter. Til august skal de nye shelters sendes ud i nogle flytningelejre og testes yderligere et halvt år, hvorefter man regner med – hvis der ikke viser sig nogle problemer – at sælge dem til store organistioner som FN og andre nødhjælpsorganisationer.

Dream City: renere end noget andet sted på Roskilde Ud over at samarbejde med byggebranchen og erhvervslivet har Roskilde Festival også flere forskellige initiativer, hvor det er gæsterne selv, der er med til at skubbe festivalen i en mere bæredygtig retning. Dream City ligger i festivalens øst-område, nærmere bestemt i det afgrænsede område, der hedder H. Området kan huse mellem 7.500 og 10.000 gæster, og når de forlader stedet efter festivalen, er der pinligt rent. De er et eksempel på, hvordan det, at man her har fået lov at benytte sig af byggematerialer, er med til at skabe en mere bæredygtig festival med mindre affald. Det paradoksale er nemlig, at de byggmaterialer – som man ikke må bruge på resten af festivalen – i Dream City ikke bliver til affald.

I slutningen af april begyndte dreamerne, som bysbørnene kaldes, at bygge deres festivalboliger. Hele foråret har de planlagt, tegnet konstruktioner og modtaget undervisning: “Vi holder nogle kurser og underviser dreamerne i byggesikkerhed og simple byggeprincipper – for eksempel hvor meget en

ting kan bære. Vi indsamler informationer og beder dem om at lave tegninger, så vi kan tjekke deres konstruktioner af på papir,” siger Casper Damkier, arkitekt MAA, adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole og områdeleder for Dream City i 2014 og -15.

“I virkeligheden forsøger vi at holde styr på 5.000 byggefolk, som bare bygger derudaf, og sørge for, at de et eller sted får det ned i nogle kasser, så festivalen kan acceptere det til, når de næste 50.000 kommer og hopper på det,” tilføjer han.

Ser stort på alt andet end skrald og sikkerhed Når man vil bygge høje, solide ting på Roskilde Festival, er der en masse sikkerhedshensyn, der skal overholdes. Ud over at Roskilde Brandvæsen og kommune skal godkende det, tjekker festivalens eget sikkerhedsteam også, at man hverken kan falde ned fra noget eller få noget i hovedet: “Så længe de opfylder de krav, vi har, ser vi lidt stort på, hvad de laver,” forklarer Casper Damkier. Det første dogme, som Dream City derfor arbejder med, er, at det, folk bygger, skal have et brugerinddragende aspekt – man skal give noget til fællesskabet. Man kan altså ikke bare bygge sig en borg og sætte sig derinde i fred. Tidligere er der på Dream City blevet bygget en kirke, en saloon, et posthus og et zoologisk have-tårn – som i virkeligheden var en kæmpe højtaler – hvor man kunne komme op i tre meters højde og skue ud over området.

Når Dream City, samtidig med at være det eneste campingområde, hvor man bruger byggematerialer, og hvor der bygges boliger af mere varig karakter, også er et af de reneste områder efter festivalen, er det, fordi deres andet dogme er, at hvad du bringer med ind, skal du tage med ud igen. Derudover er det også Casper Damkiers erfaring, at langt det meste bygges af genbrugsmaterialer. Både fordi materialer er dyre, men også

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

19

Det paradoksale ved Dream City er, at det, at de som de eneste må medbringe byggematerialer på festivalen, er med til at nedbringe mængden af skrald.

Materialerne ender nemlig ikke som affald. Foto: Sh Luftfoto / Stig Hougesen

fordi der ligger en bæredygtighedstankegang bag det, som kommer ud af fællesskabet selv.

“Som projektleder i Dream City vejleder man og hjælper med at skabe løsninger. Derudover er fællesskabet selvkørende. Vi har for eksempel lavet en materialebank, hvor folk selv kan lægge deres overskydende materiale, så andre kan få glæde af det. Hele festivalen producerer også rigtig meget affaldstræ, som kan komme herhen, så det kan blive udnyttet en ekstra gang.”

Ud over dreamerne bor der også almindelige festivalgæster i H, da området altid skal fyldes op, og spørgsmålet er, om disse gæster smittes af dreamernes oprydningssans?

“Nej, det gør de ikke,” indrømmer Damkier, “og det skinner igennem, når man ser et billede over Dream City - det er tydeligt at se, hvor mentaliteten ikke har været der.” Men ifølge Damkier har Dream City heller ikke nogen direkte vision om at udbrede deres oprydnings-dogme til de andre festivalgæster: “Kun indirekte. Første år blev der grinet lidt ad os. Folk ønskede os det bedste, men de kunne ikke rigtig se konceptet – eksempelvis hvordan vi ville få området sikkerhedsgodkendt. Så vi lavede nogle principper for, hvordan vi skulle gøre det, og året efter fik vi at vide, at vores publikum var bedre til at overholde sikkerhed og farer end handelsboderne. Nogle af vores simple dos and don’ts har handelsboderne så overtaget, og det synes jeg er meget skægt.”

Tættere samerbejde med byggebranchen Kommer man ind på Roskilde Festivals samarbejder med byggebranchen og erhvervslivet, ser Casper Damkier gerne flere samarbejder med de to parter, men han ser også nogle væsentlige udfordringer i samarbejdets karakter. Damkier betragter selv festivalen som en legeplads og en mulighed for, at bygge-

virksomheder og producenter kan teste materialer og teknikker: “Problemet er, at de ikke altid kender brugerne af legepladsen,” indvender Damkier.

“Jeg har den holdning, at hvis de eksterne parter var villige til at give deres materialer og deres teknologi fri til, at publikum, der er dygtige til at arbejde i festivalkontekst, kunne eksperimentere med det, ville de kunne opnå nogle resultater, der var langt mere interessante for dem – både i salgsøjemed, men også i forhold til videre forskning,” fortsætter han. For Casper Damkier er det vigtigt, at Roskilde Festivals samarbejdspartnere tænker over, at deres projekter også skal være for publikums skyld. Han nævner tidligere projekter som et pariserhjul og en swimmingpool som succesfulde initiativer: “De var anderledes. Og det tror jeg, vi skal tilbage til. Eller også skal vi teste nogle ting med et helt andet fokus, hvor vi bruger gæsten, men hvor vi ikke har behov for at sætte et stort skilt på det. For eksempel kunne Roskilde Festival lave en open source til deres festivalteknologier, som man kan bruge i den tredje verden for at få et bedre liv. Vi kunne i princippet bygge felthospitaler og køkkener og meget mere. Vi har mange muligheder for at lave meget mere, end vi gør, men vi skal også bare vide, at vi skal investere ressourcer i det. Og producenten skal vide, hvad det er, han er ude efter. Når der er 100.000 mennesker samlet det samme sted en uge, så er der rigtig meget data for virksomheder, som de ville give deres højre arm for at købe – også fordi det har en kæmpe skala i forhold til at teste ting af. Det er meget intenst. Det kunne være skønt, hvis vi brugte ressourcerne mere konstruktivt på den ene måde eller sjovt på den anden måde. Men jeg mener, at festivalen er en fantastisk legeplads til det, hvis man ellers forstår dens kontekst. Det er udfordringen.”

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

20

Den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival er bygget af frivillige. Mange af dem er ufaglærte, men alligevel klarer de år efter år at rejse den 1.946 m2 store orange pvc-dug, som gør festivalen til Roskilde Festival. Byggepladsleder Jakob Østergaard Rasmussen fortæller. Af Marie Sofie Larsen

ROSKILDE FESTIVALS ORANGE HJERTE Jakob Østergaard Rasmussen – også kendt som Yakze – ejer og driver Løgten tømrer- og snedkerforretning. Men én gang hvert år er han site production manager – byggepladsleder – på Roskilde Festivals legendariske Orange Scene. Og når han om lidt går i gang med at bygge festivalens hovedscene op sammen med sit 120 mand store hold, er det 13. gang, Jakob sikrer de optimale rammer for årets hovednavne og publikum på festivalen.

Hvert år er processen en eksamen i samarbejde, koordinering, sikkerhed, logistik og byggeteknik.

Hvordan holder du styr på dine 120 mand?

Alle hold har en holdleder, og hver holdleder refererer til en af mine fire byggeledere, som så refererer til mig. De fire byggeledere og jeg holder møde hver søndag hele året. Her planlægger vi; retter tidsplaner, logistik, bestillinger og sætter hold. Holdene er opdelt i faser, alt efter hvad de bygger på scenen. En slags underentrepriser.

Er alle scenebyggerne uddannede håndværkere?

Slet ikke. Det er studerende og alt muligt andet. Det er ikke et krav, at man er håndværker, når vi hyrer. Det første og største krav er, at man har lyst til at arbejde og kan bidrage positivt til vores hold. Vi lægger meget energi i at oplyse grundigt om opgaverne på forhånd, så alle ved, hvad de siger ja til. Og det går godt, for vi har rigtig mange gengangere.

Det lyder som hårdt arbejde. Hvorfor kommer folk af sig selv og bliver hængende?

De gør det, fordi det er vildt sjovt. Vi har et stærkt sammenhold, et godt kammeratskab og dygtige holdledere. Det er ikke armbåndet og ølbilletterne, der trækker. Det er skabertrangen og kammeratskabet.

Hvordan lærer de frivillige hvad de skal gøre?

Næsten alle vores opgaver er leverandørbestemte, så det er leverandørerne af hver underentreprise, som instruerer holdene.

Jeg overlader for eksempel gulvet til gulvleverandøren, som så sikrer, at holdet kan løfte rigtigt, og klikker de rigtige ting sammen.

Hvad er din vigtigste opgave?

Det er at tidsplanlægge og koordinere opgaver og sikre, at alle har det godt; hvis det er stegende varmt, skal der være solcreme og kolde drikkevarer, og hvis det er piv-koldt, skal der være varmt tøj til alle. Har man ondt i ryggen, skal man have en anden opgave eller en pause.

Fortæl om de svære konstruktioner?

Teltet er én historie for sig. Så er der de 16 meter høje pa-tårne, som står ved scenen og bærer storskærmene, lyd-grejet og lidt lys. Det er godt 120 tons jernkonstruktioner. Delay-tårnene står i publikumsområdet og sender lyden ud, så også de bagerste af de måske 100.000 mennesker på den 170 meter lange plads får god lyd. Disse tårne er også 16 meter høje og proppet til det yderste med teknisk grej. Men vi forsøger at gøre dem så slanke og gennemsigtige som overhovedet muligt – så man kan se scenen frit.

Hvordan er processen inddelt?

Vi starter med at bygge teltet, så kommer scenen og de svære konstruktioner, og så kommer lyd- og lysleverandøren, som sammen med skærmleverandørerne er de sidste i processen.

Samtidig med dem stiller vi publikumshegnet op.

Og på detaljeplan; hvad er scenen skruet sammen af?

Ud over den gigantiske orange pvc-dug består Orange Scene af sjækler, jordspyd, wirespil, stilladser, en masse jern, koblinger, hegn af sortmalede krydsfinerplader, stålwirer og spærkonstruktioner.

Hvor lang tid tager det at bygge scenen op og tage den ned?

Det tager godt to uger at bygge op. Nedtagning af selve scenen tager kun to et halvt døgn. Derefter står kun teltet tilbage, og det bliver pillet ned over en weekend. Alt i alt er vi væk igen på fire dage.

Hvad er det mest fascinerende ved at bygge Orange Scene?

Det er samspillet mellem alle de frivillige og de professionelle leverandører. Det tror jeg ikke, at man ser fungere så godt og gnidningsløst særligt mange andre steder. Orange Scene er altid resultatet at bunkevis af gode tidsplaner og præcise tegninger.

Hvordan er det at stå der i masserne og se din scene blive taget i brug på åbningsaftenen?

Det er faktisk altid lidt vemodigt, for pludselig er det ikke vores byggeplads længere, men musikernes, sikkerhedsfolkenes og sceneteknikernes arbejdsplads og publikums festival. Vi træder kun til igen undervejs i festivalen, hvis der er noget, som skal repareres. Men når det hele så er slut, bliver det vores sted igen.

Den scene betyder meget for os, og vi er stolte over Roskilde Festivals orange hjerte.

Du arbejder også med byggeri til hverdag. Hvad kan byggeverdenen udenfor lære af jer inde på festivalbyggepladsen?

Jeg tror, at mange små og mellemstore virksomheder ville kunne lære rigtig meget af den organisering, vi er tvunget til at have på festivalen.

Det var teltarkitekten Bill Harkin, der designede ‘The Orange One’, som scenen også hedder. Scenen er orange, fordi den farve pvc var billigst i 1975, da scenen opstod. Dengang baksede Bill Harkin med scener til 10CC, The Who og Led Zeppelin og drømte om at bygge en let scene, som kunne transporteres på to lastbiler, og som kunne bære sig selv. Harkin slog sig sammen med Brian Refell, som tidligere havde været ansat hos det tyske ingeniørfirma Strohmeyer, der stod bag den tyske pavillon til Expo i Montreal i 1967 og Olympiapark fra OL i München i 1972. Refells ideer er tydelige på Orange Scene, der ligesom Olympiapark er en selvbærende og naturinspireret konstruktion.

Scenen blev bygget til The Rolling Stones, men blev kun brugt få gange. Roskilde Festivals Leif Skov købte teltet i 1977, og i 2014 spillede The Rolling Stones igen koncert på Orange Scene. Efter 2000 blev der bygget en ny scene; samme design, men 33% større. Det nye telt kan bære mere og tungere lyd- og lysudstyr og har samtidig en større bagscene, som gør det lettere for bands at sætte op og tage ned, mens scenen er i brug. Teltet har tre hovedmaster, som bærer den orange dug, som på det nye telt er 1.946 m2 og vejer 3,5 tons.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

21

Orange Scene, 2001, plan, ikke målfast, Dipl. Ing. Essrich + Dürr + Dünart

Orange Scene, 2001, front, ikke målfast, Dipl. Ing. Essrich + Dürr + Dünart

Orange Scene, 2001, side, ikke målfast, Dipl. Ing. Essrich + Dürr + Dünart

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

22

Transformation er kodeordet for Roskilde Festivals nye scene, Countdown, der både er en scene og en port mellem festivalområdet og campingpladsen. Modultænkning og genbrugsambitioner tager transformationsbegrebet helt ind i design og konstruktion. Af Marie Sofie Larsen

NEDTÆLLING TIL NY TRANSFORMATIONSSCENE Casper Damkier har brugt det meste af sit arkitektliv på at bygge midlertidige konstruktioner til festivaler, og d. 26. juni tages hans nyeste scene, Countdown-scenen, i brug på Roskilde Festival. Her fortæller han om scenedesign, genbrug, modultænkning, og om hvad verden udenfor kan lære af festivalbyggeri.

Hvordan fungerer den her scene?

Først spiller godt 21 elektroniske kunstnere og en række VJ’s på scenen. Det sker i løbet af de tre dage, som er opvarmning til selve festivalen.

Dekorationen skaber en mere lukket og anderledes fortælling end festivalens andre scener, og da scenen er mest aktiv i de lyse timer, har vi arbejdet meget med formen. Vi har forsøgt at skabe en bevægelse, der kommer ud fra det lange pladehegn, som scenen er placeret i midten af.

Natten før selve festivalen starter, piller vi indmaden ud og lader overdelen blive. Vi transformerer scenen til en indgangs­ portal, en port, og sådan forsætter den midlertidige bygning sit liv resten af festivalen.

Hvordan kom I frem til det her design?

Jeg har designet scenen sammen med byggeleder og arkitekt Anders Drøidal. Vi har hele tiden ønsket, at den kunne have en dobbeltfunktion og dermed sikre, at der ikke var noget, der blev inaktivt i festivalperioden. Tiden er så kort, og alt det, vi kan få presset ind af funktion, er flere oplevelser til publikum for færre penge. For mit eget vedkommende er det et spørgsmål om selve designet, at man har en overordnet idé, og så forsøger man at komme tættere og tættere på i realiseringen. Det er rigtig, rigtig

Roskilde Festivals nye Countdown Scene, axonometri

vigtigt, at man ikke står fuldstændig stejlt på det, man skitserede første gang, da der er mange personer involveret i processen, mange praktiske hensyn og en ekstremt stram deadline.

Hvad er det bedste ved designet?

Jeg elsker det der med, at der ligesom er en dobbeltfunktion. At scenen er en port. Og jeg kan godt lide den dynamik og lethed, der er kommet ud af processen.

Hvordan genbruger man scenen, hvis den en dag ikke skal bruges i sin oprindelige form?

I forhold til genbrug laver vi et design, vi mere eller mindre kan genbruge i tre år – det er budgetstyret. Det betyder rent praktisk, at designet skal kunne skilles ad og opbevares uden at tage skade. Vi tegner moduler og laver flere grundelementer, der kan sættes sammen på nye måder, hvis vi opdager, at noget ikke fungerer.

Hvad består konstruktionen af?

Grundkonstruktionen er et lejet stillads og scenetag. Stilladset er nødvendigt, fordi grejet til lyd og lys er tungt, og vi skal kunne levere beregninger, der beviser, at intet falder sammen, selv om naturen viser sig fra sin værste side. Vi kan jo ikke lave et fundament og må derfor bruge ballast i stedet for til at sikre konstruktionen. Dekorationselementerne bliver bygget som metalrammer med en trianguleret bagside for at stabilisere. Dén løsning er også god, når vi skal montere det LED-lys, som kommer til at oplyse den ovale dug på frontsiden i nattetimerne. Konstruktionen er i virkeligheden meget simpel.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Hvordan er konstruktionen transformerbar?

Et stillads og scenetag er i sig selv fleksible byggeklodser. Lamellerne kan samles og skilles ad, som man vil. Konstruktionen er standard, fordi det er mest holdbart. Når den laves om til indgangsportal, tages scenepodiet, skærmen og højtalerne ud, og så er der hul igennem.

Fortæl lidt om det modulære i den her nye scene?

Det modulære består i lamellerne, som er ens grundelementer, der varierer i længder, og så er der et modul, der knækker. Nogle af elementerne har en anordning, der gør, at der ikke løber regnvand ind i. Og så kan der puttes LED ind bagved, så elementerne bliver oplyst præcist. Vi tænker at bruge standard trapezplader som front, men fordi vi ikke ved, hvordan det vil påvirke vindbelastningen, kan det være, at vi bliver nødt til at finde på et materiale, der filtrerer vinden lidt mere.

Hvor lang tid tager det at bygge scenen?

Først skal vi sikre, at alt det infrastrukturelle er i orden; placere jernplader til lastbilerne, sikre der er strøm og VVS. Alt det skal være på plads. Så er der stilladsarbejde i godt tre dage. Inddeling og sikkerhed sideløbende. Lyd og lys tager små to dage, og det samme gælder for skærmen. Og så kommer bagscenen. I alt en lille uges tid. Scenen spiller søndag, mandag og tirsdag. Tirsdag nat omformes scenen – så har vi 1½ dag til at pille det hele ned.

Hvor meget konstruktion genbruger festivalen?

Vi tænker meget i langsigtede investeringer. Vi genbruger, så vi ikke skal ud og købe de samme ting igen. Det er vigtigt at investere i noget, som i sig selv er designet, men ikke så låst et design, at vi ikke kan transformere det eller bruge det anderledes. Det at kunne genbruge mere med modulært design – som i sig selv bare er nogle kasser i forskellige størrelser, som man kan sætte sammen og lave en helt ny konstruktion ud af – er meget værdifuldt. Vi vil helst genbruge i mindst tre år og så give materialerne videre til andre dele af festivalen, som så kan have glæde af materialerne i yderligere 2-3 år.

23

Hvad er det sværeste ved at arbejde med midlertidige konstruktioner i festivalregi?

Den største udfordring er, hvis samarbejdet ikke fungerer eller ikke er smidigt nok. Vi er jo en frivillig organisation, så der er en masse nye mennesker hele tiden, og en gang imellem er der også folk, som ikke har den optimale festival-tankegang. Man kan ikke sidde med et ansvar på en festival og ikke svare på mails i 14 dage, for så står alt stille. Det synes jeg er det sværeste eller det mest irriterende at komme rundt om – fordi ellers synes jeg ikke, der er noget, der er svært.

Du har brugt hele dit arbejdsliv på festivaler?

Ja! Jeg har stort set ikke lavet andet, siden jeg blev færdig på arkitektskolen, end at arbejde med festivaler og midlertidige konstruktioner. Jeg ville synes, det var svært at bygge et rigtigt hus, fordi jeg ikke kender processerne eller smutvejene i processerne.

Hvad kan byggeriet uden for festivalhegnet lære af jer?

Vi går ikke så meget ned i designet, som man eksempelvis gør på en normal tegnestue. Og i forhold til at håndtere byggeriet og deadlines så har mange tegnestuer, som har forsøgt sig med midlertidigt byggeri, mødt rigtig mange udfordringer, fordi tiden er så kort, og de også måske er mere kritiske, end jeg nogen sinde kommer til at blive.

Det skønne ved at lave midlertidige projekter er at hele processen er meget intens. Vi har meget kort tid. Man lader ikke ting ligge en uge. For mig handler det om at holde min indbakke tom.

Hele tiden have så få ting, jeg skal vende tilbage på som muligt.

For hvis du drukner, kommer du bare aldrig op til overfladen. Til gengæld får du bygget et resultat ret hurtigt, som du kan analysere på, og så kan du så tage de erfaringer med videre til næste år og justere hen ad vejen. Med festivalbyggeri har man langt hen ad vejen de samme udfordringer som uden for hegnet. Her går alting bare meget hurtigere. Og det kan man lære af.

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

24

Her giver 3XN Arkitekters innovationsenhed GXN en række bud på cirkulære løsninger til de store mængder af affald, som bliver genereret på de danske festivaler. Af Kasper Guldager Jensen, Lasse Fenhann Lind og Aleksander Guldager Kongshaug

EN FESTIVAL DER GIVER MERE END DEN SMIDER VÆK Dansk sommer er lig med musikfestivaler, og over hele landet nyder danskerne musikken og festen. Men når festen er slut, står samtlige festivaler tilbage med anselige affaldsmængder.

Eksempelvis gør Roskilde Festivalen hvert år Roskilde by til den fjerdestørste i landet med over 130.000 gæster. Tilsammen efterlader festivalens gæster sig knap 2.000 tons affald årligt, som bliver samlet sammen af frivillige under og efter, at festivalen er afsluttet. Ud af denne mængde bliver 1.766 tons fraktioneret som brændbart affald, hvorved materialerne anvendes til energiproduktion og således er tabt for fremtidig brug.

I et cirkulært perspektiv er dette ikke en optimal praksis, og det er værd at undersøge, hvordan ressourcerne i denne mængde ville kunne anvendes bedre og tilføres flere brugsperioder. Ambitionen må være at opnå en længere levetid for affaldsmaterialerne og gøre op med det enorme ressourcespild.

I denne artikel gennemgås tal og referencer fra Roskilde Festivalen, men både udfordringer og potentialer vil være sammenlignelige på alle landets festivaler, såsom Smukfest eller Tinderbox.

anvendes eksempelvis polyester til forskellige tekstiler, blandt andet i byggeri, hvor det kan anvendes til akustisk regulering.

Polyethylen kan ligeledes oparbejdes både ved en mekanisk proces og ved en termisk proces. I den mekaniske proces granuleres plastaffaldet, hvorefter det for eksempel kan bruges som råstoffer til nye plastprodukter.

På trods af indledende initiativer er der dog på nuværende ikke etableret et organiseret genbrugssystem for disse materialer på festivalerne. Dette skyldes blandt andet, at det er svært for eksisterende virksomheder at etablere en positiv business case på indsamling, sortering og genanvendelse af affaldet, på trods af de store mængder.

Brugbart skrald Hvis man ser på bare ét campingfelt på Roskilde Festival, er den samlede affaldsmængde i vægt 1,8 ton. Heraf udgøres ca. 42% af materialer fra efterladte telte i form af stænger, pavillonduge, presenninger mv.

Materialerne i et standard campingtelt kan overordnet opdeles i materialefraktionerne polyethylen, polyester og hård plast samt glasfiber og metal. Hver især værdifulde og ikke fornybare ressourcer, der kan genanvendes til nye produkter, men som i dag i høj grad afbrændes.

Der er dog store miljømæssige og på sigt også økonomiske potentialer ved genbrug af især plastfraktionerne. I dag gen-

Små cirkler frem for store Ofte bliver der inden for cirkulær økonomi talt for, at store systemiske løsninger og industrielle symbioser er vejen frem. I forbindelse med festivaler kan en nedefra og op-tilgang måske være svaret til at starte en egentlig cirkulær behandling af de efterladte materialer.

Her er der tale om to i dag store latente ressourcer som kan aktiveres. En masse affald og en masse frivillige. Ved at opstille de rette rammer og kriterier for håndtering og oparbejdning af festivalaffald, kunne lokalt indsamlede og producerede materialer blive et produkt, som kunne overgives til lokalsamfundets værksteder og borgere. Gennem nye aktører og lokale initiativer kan de danske musikfestivaler kickstarte en række lokale cirkler.

Der er allerede i dag flere initiativer, hvor gæster på musikfestivalerne kan donere deres efterladte telte til genbrug samt forskellige indsamlinger og sorteringsinitiativer efter festivalernes afslutning. Man kunne bygge videre på disse initiativer og etablere mini-genbrugsstationer, hvor telte blev fraktioneret i

Eksempel på pladeprodukt af 100% genbrugt plastic − smileplastics fra England

Eksempel på pladeprodukt af upcycled tekstilaffald fra dampvaskerier af Really CPH og Montana

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

makulering

indsprøjtning

ekstrudering

kompression

Opstalt af gør det selv-plastic-recycling fabrik fra preciousplastic, illustrationer fra www.preciousplastic.com

Indsamling af blandt andet plastaffald på Roskilde Festivalen. Foto: René Bang

Open source-maskine til ekstrudering af genbrugsplast

25

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

26

Maker space

Illustration af festival-center for indsamling og upcycling af efterladte telte. Collage: GXN

henholdsvis metal og plastic, for derefter at kunne bearbejdes til nye råmaterialer.

Gør det selv plast Udfordringen ved genanvendelse af plastic har indtil videre været, at der er få firmaer, som rent faktisk har maskiner, der kan bearbejde returplastic. Det betyder eksempelvis, at plasticaffald fra Danmark skal eksporteres til Tyskland for neddeling og videre bearbejdning og genanvendelse.

Men det er i dag relativt enkelt at etablere mini-plastic-recycling-fabrikker ved hjælp af open source-teknologi og simple redskaber. For eksempel tilbyder preciousplastic.com gratis teg-

ninger og samlingsinstruktioner til gør-det-selv-genanvendelse af plast, hvor fire små maskiner neddeler og sammenpresser plastic til et råmateriale, der derefter kan formes til nye produkter via injektion eller ekstrudering. Karakteren af de materialer, man ville kunne udvinde fra aflagte telte, ville variere alt efter blandingsforhold samt tryk under produktion, hvilket definerer plastmaterialets tæthed. Genbrugsplasticen ville således kunne blive til eksempelvis pladematerialer, der kunne bearbejdes manuelt ligesom lignende kompositplader, eller en flydende matrix, der kan anvendes til eksempelvis 3D-print.

Man kunne forestille sig, at der i forbindelse med indsamlingsstationerne blev etableret maker spaces, hvor plastic blev

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Affaldssortering og indsamling

27

Nye råmaterialer

forarbejdet og genanvendt til nye produkter direkte som en del af festivalens aktiviteter. Det ville igen kunne hjælpe med til at øge bevidstheden om materialernes værdi og muligheden for en bedre anvendelse af festivalernes ressourcer.

I dag er det som regel en udfordring at motivere gæster til at samarbejde og hjælpe til med at holde festivalpladsen ryddelig under festivalen. Som gæst kan det være en svært at forholde sig til en lang fortælling om bæredygtighed og recycling, når man ikke kan opleve et resultat, man kan forholde sig til. Ved at komme ned i skala og give gæsterne en hands-on-oplevelse af værdien af recirkulering og upcycling ville man med etablering af disse genbrugsstationer og maker spaces aktivere folks nysgerrighed og kreativitet.

Fysiske og digitale fællesskaber Man kunne yderligere accelerere denne skaberkultur og materiale-upcycling ved at binde denne nye strøm af råmaterialer sammen med lokale FabLabs og mikro-produktionsvirksomheder.

Der foregår i øjeblikket en global tendens, hvor borgernære initiativer giver helt normale mennesker adgang til produktionsmaskiner og teknologi, der indtil for nylig var forbeholdt professionelle.

Det første eksempel på dette herhjemme var Fablab Danmark, som er placeret i Næstved. I tråd med det globale FabLabcharter giver Fablab Danmark folk mulighed for at realisere gode ideer via digitale produktionsmaskiner, heriblandt 3D-printere, laserskærere og CNC-maskiner. Dette gør det nemt for mikro-

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

28

Underlag af genbrugte luftmadrasser Bænk skåret i genbrugsplast

Recycle Square

Illustration af legeplads produceret af materialer fra efterladte telte. Collage: GXN

Billede fra opendesk.cc, der tilbyder open source-produkter til lokal produktion på CNC-maskiner. Skærmbillede fra www.opendesk.cc

Billede fra fablabdanmark.dk, der faciliterer et maker-fælleskab omkring produktionsmaskiner. Skærmbillede fra www.fablabnordvest.dk

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

Materialelager

Open Source FabLab

29

CNC-maskine

Illustration af lokalt maker space med brug af nye upcylede råmaterialer. Collage: GXN

aktører at arbejde praktisk med innovation igennem prototyping, produktudvikling og idégenerering. Til gengæld for gratis adgang til FabLabs-maskiner forventes det, at man viser, hvad de bruges til. Der opstår således et community, der deler ideer og med tiden kan udvikle nye produkter og virksomheder.

I takt med at digitale produktionsmaskiner såsom CNC-fræsere bliver tilgængelige, er der ligeledes opstået portaler, hvor designere deler deres produkter på nettet og hacker videre på andres designs. Et eksempel på dette er Opendesk.cc, der tilbyder en række færdige møber, der kan produceres lokalt overalt i verden. Alle de tilgængelige designs, eksempelvis stole, borde og reoler, er designet til at kunne produceres på en CNC-fræser, og websitet finder selv den producent, der er geografisk tættest placeret på din server. På den måde tilbydes en lokal produktion i en global kontekst, uden om etablerede virksomheder og logistiske hensyn.

Tilsammen tegner dette en tendens, hvor ny kommunikations- og produktionsteknologi kombineres med en deleøkonomisk tankegang til at skabe nye tilgange til byggeri og design.

Hvis man kobler denne tendens sammen med nye upcyclede råmaterialefraktioner fra eksempelvis efterladte telte, vil der opstå nye aktører og virksomhedskoncepter. Lokal udnyttelse af ressourcer med autonome aktører er et reelt og spændende alternativ til en storskala-håndtering af affald på samfundsniveau.

Afskaf affald Som et alternativ til en forarbejdning og upcycling af de efterladte telte kunne man fra festivalernes side arbejde med helt at afskaffe affald som koncept. I forbindelse med et madarrangement på Roskilde Festival 2013 skabte vi i GXN en emballageløsning, hvor den negative miljøpåvirkning ikke blot er minimeret, men helt elimineret, og hvor emballagen faktisk giver noget positivt tilbage til naturen. Resultatet er en origami-inspireret æske af bionedbrydeligt genbrugspapir, som har små frø fra vilde blomster indlejret i selve materialet. Æsken efterlader intet affald og indeholder ingen skadelige klæbestoffer. Det betyder, at den kan efterlades på jorden, hvorfra den vil gå i opløsning, og plantefrøene vil spire og blive til vilde blomster. På denne måde

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

30

Eksempel på bænk baseret på CNC-teknologi og bygget i plader af genbrugsplast. Bænken er opbygget af 240 profiler, der inddeles imellem 120 radiusblokke, som tilsammen danner cirklen. Profilerne ville kunne skæres ud fra plader af genbrugsplast på CNC-maskine på et lokalt FabLab. Design og illustration: GXN

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

31

Æske af bionedbrydeligt papir til madservering på Roskilde Festival. Materialet er indlejret med frøblandinger fra lokale biotoper. Fotos og design: GXN

blev udfordringen med efterladt affald fra service omdannet til næring via design.

På samme måde kunne man helt at undgå, at teltene blev til affald. Således kunne festivalernes telte designes til at indgå i et biologisk kredsløb, hvor den energi og de ressourcer, der var anvendt til produktionen, efter endt brug vendte tilbage til jorden. Allerede i dag findes der eksempler på bionedbrydelige telte af cellulosefibre og bioplastic, der kan modstå vejrlig i en uge, men efterfølgende kan komposteres og inden for en måned kan returneres som ny humus til jorden. Et eksempel på dette er Comp-a-tent.com, der har udviklet en prototype på et fuldt funktionelt og bionedbrydeligt engangstelt til brug på festivaler.

Man kan forestille sig, at festivalerne i stil med Get a Tentløsningen på Roskilde Festivalen selv opstiller områder med biologiske telte, som gæsterne køber adgang til som en del af deres billet. Efter endt festival indsamles teltene og leveres til forgasning og kompostering sammen med øvrigt biologisk affald. Herved ville der kunne produceres energi samt ny næring til gødning på lokale marker.

Endelig kunne man simpelthen efterlade de brugte telte på pladsen og på den måde spare ressourcer til oprydning og indsamling. Man kunne således blande lokale frøblandinger i bioplasticen, så der i stedet for bunker af affald ville blive efterladt bunker af levende og hjemmehørende biotoper.

Forestil dig at vende tilbage til sidste sommers campingområde og finde en levende eng eller skovjordbær ved siden af dit telt.

Projektet er sponsoreret af Harald Nyborg, Silvan og Smukfest Kilder: www.opendesk.cc www.comp-a-tent.com www.preciousplastic.com www.smile-plastics.com www.fablabdanmark.dk Rapporter fra DTU-kurset “Waste management at Roskilde Festival, F15”

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

32

Upcyclede materialer: Produkter, som var anset som affald, har her fået nyt liv og er blevet til funktionsdygtige materialer.

Recycle, reuse & reduce lyder rådene til den danske festivalindustri fra bæredygtighedsforkæmperne hos Lendager Group. Virksomheden mener, at festivalerne kan vende affaldsbunkerne til attraktive potentialer.

Af Anders Lendager, Ditte Lysgaard Vind og Malene Køster Lasthein

AFFALD ER FESTIVALERNES STØRSTE POTENTIALE I Danmark er sommeren lig med festivaler, og vi har endda helt op mod 160 af dem. Festivalerne betyder god musik, samvær, hygge og måske en kold øl. Og affald. Affald i store mængder, blandt andet som følge af, at mange mennesker er samlet ét sted. Affaldet kan være dyrt for festivalerne at skille sig af med, men ud over omkostningen betyder det også et stort spild af værdifulde ressourcer, vi kunne have recirkuleret og givet nyt liv.

Men det behøver ikke at være sådan. Ved hjælp af innovation, sund fornuft og samarbejde på tværs af aktører og brancher kan man i stedet bruge festivalerne til at skabe løsninger. Smarte løsninger, der både reducerer affaldsmængden på festivalerne, ændrer forbrugernes adfærd og øger mængden af upcyclede, genanvendte materialer til brug i for eksempel byggeriet. På den vis handler affaldshåndtering på festivaler ikke blot om at undgå et negativt aftryk, men i lige så høj grad om at bruge den unikke mulighed, festivaler udgør, til at udvikle nye løsninger og arbejde med gæsternes adfærd.

Recycle, reuse & reduce Lendager Group, som har specialiseret sig i at arbejde med affald og upcycling, ser de mange affaldsfraktioner som et stort potentiale for festivalerne, fremfor en uønsket udfordring. De mange festivaler har alle fællestræk og genererer typisk de samme affaldsressourcer. Det giver muligheder for en samlet, innovativ omstilling fra den enkeltes affald til den fælles ressource. Denne omstilling kræver en klar, visionær og implementérbar strategi.

Visionen skal tage udgangspunkt i affald som en værdifuld ressource, og strategien skal blandt andet indeholde en kortlægning

af alle de tilstedeværende ressourcer – både menneskelige og materielle ressourcer, på og omkring festivalen, og deres strømninger. Alt dette er essentielt for at kunne identificere, hvordan de kan sorteres, cirkuleres, genbruges og derved komplementere hinanden i et kredsløb.

Dette gøres i en kobling mellem den tilgængelige, teoretiske viden og en kortlægning af de eksisterende, praktiske eksempler på løsninger. Dette er helt afgørende, så man ender med ikke blot at have viden om, hvilke affaldsfraktioner der er til rådighed, men også om, hvilke potentialer de pågældende affaldsfraktioner rummer og kan blive til. Næste skridt er så at udarbejde en egentlig strategi for, hvordan ressourcerne sættes i spil og milepæle opstilles. Ressource City i Næstved, hvor man strategisk og kontinuerligt arbejder med affald som ressource, er et godt eksempel på, hvordan en sådan strategi kan udvikles og implementeres.

På festivaler kan strategien med fordel bygges i to niveauer: ét der henvender sig til festivalen og deres samarbejde med leverandører og potentielle ressourcekunder (b2b), og ét til publikum (b2c). Strategien skal adressere tre elementer: 1: Reduce: reducering af den overordnede mængde af affald 2: Reuse: genbrug af affald i andre funktioner 3: Recycle: genanvendelse, hvor materialer kan upcycles og blive til nye interessante produkter.

Det er vigtigt, at strategien fokuserer på begge strategiske niveauer – henholdsvis leverandører/aftagere og publikum – da

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

33

Ressource City i Næstved skal udvikle sig som en innovations-, videns- og inspirations-klynge med udgangspunkt i bæredygtighed og affald som en ressource. Her vil industri, erhverv, forskning og uddannelsesinstitutioner samt oplevelser, rekreative rum og butikker sameksistere. Her skabes en industri, der er så grøn, at rekreative områder og oplevelser ligger side om side med forarbejdning af ressourcer og udvikling af produkter. Med fokus på bedre ressourceudnyttelse, blandt andet baseret på upcycling, skal Ressource City udvikle sig som en klynge af aktører, som arbejder med et fokus på en bæredygtig fremtid og udvikling af cirkulære ressource-kredsløb. Ressource Citys sekretariat er netop etableret og skal til at udvikle klyngen.

Reiling, som arbejder med genbrug af glas, er allerede etableret i klyngen.

begge indeholder store potentialer. Da festivalbranchen har et fordelagtigt udgangspunkt, grundet den unikke platform og den brede publikumsstørrelse, kan man med fordel se på, hvordan man kan samarbejde med gæster, madboder og leverandører om at ændre forbrugsmønstret og reducere affaldsmængden på den enkelte festival. Samtidig kan man på tværs af festivalbranchen se på, om der er steder, hvor man kan blive bedre til at dele med hinanden og genbruge materialer. Endelig er der et potentiale i at bruge affaldsfraktionerne fra festivaler andetsteds – eksempelvis til at producere upcyclede byggematerialer.

Ligeledes er det i strategien vigtigt, at der skelnes mellem upcycling og downcycling, når der genanvendes. Mange festivaler er allerede rigtig godt i gang med at reducere mængden af affald og øge genanvendelsesgraden, men det er vigtigt, at vi ikke alene ser på genanvendelsesmængden, men også kvaliteten af de genanvendte materialer i form af den værdi, de udgør, og hvor stor mængde energi det har været nødvendigt at bruge for at omdanne dem. For at sikre upcycling er det essentielt, at den indledningsvise teoretiske og praktiske kortlægning har øje for, hvilke affaldsfraktioner der er til stede, men også en kortlægning og sammenligning af, hvilke ressourcetyper de kan blive til.

Recycle I Danmark er antallet af festivaler højt, og alle har de som minimum én ting til fælles: kæmpe mængder af affald. Man kunne forstille sig et samlet ressourceteam, der blev uddannet og ansat til at tage rundt på de forskellige festivaler for at fraktionssortere og kortlægge, hvilke typer materialer der kan udarbejdes

på baggrund af det tilstedeværende affald, som så efterfølgende kan sælges til andre brancher – herunder byggebranchen. Hermed kan en umiddelbar problemstilling med besværlig, dyr og ressource-ineffektiv affaldsbortskaffelse erstattes af en miljø- og ressourcevenlig cirkulation af ressourcer, der kan være med til at bringe ekstra penge i kassen.

Der er både økonomi og jobskabelse i at genanvende og skabe upcyclede materialer. Det bekræfter en international undersøgelse af Danmarks potentiale ved overgangen til cirkulær økonomi. Her blev det kortlagt, at der frem mod 2035 er potentiale for en jobtilvækst på mellem 7300 og 11.300 mennesker, og alene i byggesektoren kan der skabes en merværdi på knap 10 milliarder kr. Festivalerne kan gennem dette tiltag gå i front med at skabe grønne arbejdspladser og være frontløbere for en cirkulær økonomi.

Reuse Telte, barer, boder, skurvogne, rekreative områder, vandposter, lydudstyr mv. Det er alt sammen noget, vi kender fra de fleste festivaler. Festivalerne kunne altså med fordel se nærmere på muligheden for at dele med hinanden, i stedet for at de alle ejer selvstændigt – eller tilsvarende blot leje servicen efter behov, frem for at købe produktet.

Også når vi ser på festivalgængerne, kan man bruge festivalen til at sætte gang i genbruget. Man kan sågar forstille sig en situation, hvor gæsterne ikke bliver bedt om at medbringe så lidt som muligt til festivalen, men at de derimod bliver bedt om at fylde tasken med de ting, som de ikke længere bruger derhjemme. På

byg bæredygtigt byggeri 3 2016

34

Upcycle House er et hus, der er bygget med upcyclede materialer. Gennem projektet viste det sig, at vi reducerede CO2-udledningen, som opstår i forbindelse med konstruktionsfasen med 86% sammenlignet med et typehus.

festivalen oprettes der så en byttebørs, hvor gæster kan bytte på kryds og tværs – og i det tilfælde, at nogle ting ikke bliver byttet, står et ressourceteam klar til at hjælpe med at fraktionssortere og få det placeret bedst muligt I ressourcekredsløbet.

attraktive potentialer. Festivalerne kan blive foregangseksempler for fremtidige og udenlandske festivaler og inspirere til en gentænkning af affald. Det kræver kun, at festivaler ser affald som deres største potentielle ressource.

Reduce Festivaler repræsenterer for mange et unikt fællesskab. Vi foreslår, at det fællesskab bruges til at engagere deltagerne og på den måde sætte gang i adfærdsændringer. Det fællesskab, som festivaler skaber mellem og med deres publikum, bruges som platform til at formidle om affald og tiltag, der kan reducere affaldsmængden. Denne del handler om at oplyse og informere på en interessant og gribende måde i øjenhøjde med publikum.

Festivalerne kan for eksempel gøre brug af udstillingen “Wasteland”, en udstilling om fremtidens ressourcer, hvor publikum inviteres til at se de miljømæssige, økonomiske, sociale og æstetiske potentialer affald rummer, som i denne forbindelse bruges til at lave versionerede festivaludstillinger, der enten er en version af den kommende udstilling eller er udstillinger lavet specifikt til den pågældende festival med udgangspunkt i netop deres fraktioner – så man for eksempel har en Wasteland@Roskilde, Wasteland@Skanderborg med videre. Udstillingerne skal være med til at formidle potentialerne i affald og skal kunne inspirere og motivere dets publikum til at opdage de mange potentialer, som affald rummer.

Lendager Group giver disse råd og inviterer til et samarbejde med festivalerne. Gennem de foreslåede tiltag kan affald, som i dag anses for at være en udfordring for festivalerne, vendes til

“Wasteland” er en udstilling om fremtidens ressourcer, som vises på Dansk Arkitektur Center i foråret 2017. I “Wasteland” inviteres du ind i en fremtid og en verden, der har opbrugt størstedelen af de jomfruelige ressourcer, og som konsekvens er “Wasteland” et sted, hvor der bygges og nyskabes ved hjælp af klodens største uudnyttede ressource: affald. Udstillingen viser moderne byggede miljøer i Danmark og de store potentialer, der findes globalt.

FESTIVALTIDEN NÆRMER SIG...

Festivalsæt

578,-

Festivaltelt, 2 pers. H. 105 x B. 140 x D. 205, vægt: 1,7 kg. Foldestol med kopholder.

Sovepose, mål: 255 x 80 x 55 cm.

Liggeunderlag; mål: 183 x 51 x 3 cm.

Best.nr. 49187

298,-

Pop-Up telt

2 personer.

Super nemt at slå op og pakke sammen.

Ydertelt: 190T polyester m/tapede syninger.

PU coated.

Indertelt: Åndbar polyester.

Bund: Polyethylen (PE).

Mål: H. 110 x B. 145 x L. 245 cm.

Vægt: 2,9 kg.

Vandsøjletryk: 2000 mm.

Best.nr. 6659

168,-

Sovepose

Mål: H. 55 x B. 80 x L. 255 cm.

Holder varmen ned til +4° Best.nr. 1547

248,-

148,Sovepose barn

Mål: H. 55 x B. 40 x L. 160 cm.

Holder varmen ned til +4° Best.nr. 7200

Iglotelt

Sovepose voksen

Mål: H. 55 x B. 80 x L. 255 cm.

Holder varmen ned til +4° Best.nr. 7204

68,-

3 personer.

Polyester.

Mål: H. 130 x B. 210 x D. 210 cm.

Vægt: 3,8 kg.

Vandsøjletryk: 1000 mm.

Best.nr. 1556

SOV GODT...

Gæstemadras oppustelig

Kvalitetsmadras med blød velouragtig overflade.

Enkel Best.nr. 8090

Dobbel Best.nr. 9456

278,-

128,-

HARALD NYBORG PÅ LANGELANDSFESTIVAL...

SE MERE PÅ WWW.HARALD-NYBORG.DK

To Rock & To Serve

99,-

Ufiltrerede tracks, hvor speederen er i bund og benzinforbruget i top – ganske enkel gedigen, solid, og upoleret rock’n’roll, som vor mor lavede den. De musikalske referencer er bl.a.

Ramones, Black Crowes og Rolling Stones.

Bandet består af tre originale medlemmer fra sydstatsrocklegenderne The Georgia Satellites samt Harald Nyborg, Daells Bolighus’ og jem & fix’ ejer Erling Daell i front.

SE ADRESSER OG ÅBNINGSTIDER PÅ: WWW.HARALD-NYBORG.DK

TILBUDDENE GÆLDER TIL OG MED DEN 30. JULI 2016. DER TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL OG UDSOLGTE VARER.

Når ambitionen Somethinger toen bæredygtig fremtid BRE proud of…

ROCKPANEL products BRE certified

På basis af en livscyklusanalyse fra vugge til grav, har ROCKPANEL® facadeOn the basis of a Life Cycle Assessment (LCA) performed beklædning modtaget en EPD miljødeklaration (Environmental Product Declaration) ® from cradle to grave,blandt BREdeGlobal granted ROCKPANEL af BRE Global, som placerer produkterne bedste inden for kategorien A+ og A an Environmental Product ROCKPANEL til forskellige konstruktioner.

Dette vil også sige, Declaration at ROCKPANEL(EPD). facadebeklædning har en anerkendt levetid på min.

60 år. is thus acknowledged as amongst the best façade cladding

performing in their category with A+ and A ratings for various

ROCKPANEL pladerne er også ETA-certificeret og dermed CE-mærket, og opfylder as rainscreen cladding. således kravenestructures i det strenge used europæiske godkendelsesdirektiv.

For at læse mere om vores forskellige certificeringer, mærker og DoP-dokumenter, Designers can now get the benefit of improved BREEAM besøg da vores hjemmeside på www.rockpanel.dk.

ratings by using ROCKPANEL decorative façade cladding.

Contact us via www.rockpanel.co.uk/contact to get detailed literature or request a cpd to learn more about the benefits of using ROCKPANEL products in your buildings.

Læs mere om BRE