byg bæredygtigt byggeri 2 2016
demontering som byggeteknisk paradigme. Traditionel projektering har stort fokus på opførelsen, men ved også at inddrage evnen til at lade hele eller bestanddele demontere, ændres tilgangen til bæredygtighed for komponenter og materialer. Vil man arbejde med fremtidig genbrug af byggematerialer som designparameter, skal det muliggøres, at de kan demonteres uden at påvirke egen eller tilstødende materialers kvalitet negativt. Det samme gør sig gældende for byggeriets fleksibilitet. Størstedelen af byggeriet vil få brug for at kunne optage ændringer over tid. Det kan være iht. ændret anvendelse fra kontor til bolig eller ønsket om øget energieffektivitet. En reversibel tilgang til samlingsdetaljen kan muliggøre denne fleksibilitet. Arkitektur er mere end blot det byggede som et produkt – det er resultatet af en kompleks proces drevet af både teknologiske og kulturelle hensyn. Her er samlingsdetaljen nøglen til, hvordan man opnår længere levetid for både komponenten, bygningen og i sidste ende det enkelte materiale. Det er også med til at sikre, at byggeriet konceptuelt hænger sammen. I arbejdet med samlingsdetaljen defineres muligheden for udskiftning af delelementer og for at opretholde funktionen og forlænge dens levetid. For det enkelte materiale vil samlingsdetaljen definere, hvorvidt det vil kunne få nyt liv gennem anden eller tilsvarende anvendelse. Pelle Munch-Petersen er arkitekt MAA og erhvervs-Ph.D.-studerende, mens Martin Vraa Nielsen er ingeniør og har en Ph.D. inden for energiog indeklimaoptimering iht. facader. Begge arbejder hos Henning Larsen Architects.
17
Illustrationen ovenfor En hypotetisk unitized facadedetalje. Illustrationen fokuserer på to senarier. 1. Vejen til solafskærmningen. Erfaringsmæssigt kan være driftsproblemer med solafskærmning og det sikres at man nemt komme til den med et klampebeslag uden at foretage indgreb på andre materialer. Materialer med kort levetid (RØD) får man nem adgang til via klampesamling (A) 2. Vejen til vindspærre. Den udvendige aluminiumplade med lang levetid (GRØN) er limet (C) og popnittet (B) til understøtningsprofiler og de skal demonteres før vindspærren kan udskiftes. Dette er problematisk da det vil føre til skader på aluminiumspladen og understøtningen. Vindspærrens levetid (som i dette tilfælde er RØD) er dermed blevet detaljens samlede levetid også selv om materialerne i sig selv ikke var udslidte og at vindplade var fastholdt til karmprofilet med klemliste (A) Illustrationen til venstre Lagdelingen i en typisk facadeopbygning hvor hvert materiale spiller en specifik rolle i bygningsdelens performance (Illustration HLA).