16 For at skabe sig begreb om det kolossale arbejde, der har ligget bag tilblivelsen af Scheherezade-tæpperne, kan man nævne, at det tog næsten 270 arbejdsuger (10.000 arbejdstimer) at væve tæpperne, og selve designet krævede 76 ugers arbejde. Der var en væverske for hver 70 cm tæppe, således at det største tæppe havde 10 kvinder arbejdende samtidigt skulder ved skulder. Det tog Maria do Céu gemperle 6 uger at omforme Wiinblads tegninger til en væveopskrift.
Modsatte side: Interiør, værkstedet, Det Blå Hus. I Det Blå Hus står gipsfiguren til de færdige bronzeskulpturer The Gossips, som blev lavet på bestilling fra The Hilton Anatole i Dallas i USA.
på Søllerød Kirkegård ved siden af sin gode veninde, skuespillerinden Lulu Ziegler. Eventyret i Porto Bjørn Wiinblads vævede billedtæpper er noget af det mest imponerende i hans oeuvre. Billedtæpperne er produceret i Porto i Portugal hos væveriet Fortunato Silvério, Lda. Bjørn Wiinblad og væveriet blev introduceret til hinanden i 1969 gennem det amerikanske stormagasin Bloomingdales i New York, som havde en udstillingsrække med titlen De skabende, hvor Wiinblad skulle udstille sine værker. I den forbindelse blev han opfordret til at forsøge sig med billedtæpper, og stormagasinet satte ham i forbindelse med væveriets ejere, ægteparret Maria do Céu og Rolf Gemperle. Dette blev starten på et langt og udbytterigt samarbejde. De to første billedtæpper fra 1970, med titlerne Cara, venstre (1970) og Cara, højre (1970) (se side 4 og 145), som Wiinblad og Fortunato Silvério, Lda. producerede sammen, var således bestemt til Bloomingdales. Selv i disse billedtæpper er Wiinblads streg gennemtrængende, og både næser og øjne er karakteristiske for Wiinblad, ligesom selve motivet er det: en kvinde i farverig mønstret kjole omgivet af hvide fugle og dekorativ ornamentik. Samtidig med udstillingen i New York fik Wiinblad en meget stor opgave for den amerikanske forretningsmand og ejendomsudvikler Trammell Crow. Crow bestilte Wiinblad til at udsmykke The Apparel Mart i Dallas, hvortil Wiinblad fandt på at skabe fem enorme 40
vævede billedtæpper (det største målte ti meter i højden og syv meter i bredden). Da The Apparel Mart var et shopping center med fokus på modetøj, skabte Wiinblad motiver, som gengiver slutningen af Tusind og én nat, hvilket han betegnede som litteraturens første mannequinopvisning. Motiverne viser den kvindelige fortæller Scheherezade i færd med at påklæde sin lillesøster i farvestrålende og besmykkede silkedragter med overdådige hovedbeklædninger (se s.48-51). Tæpperne er vævet med ’rolinho’, som er en teknik, hvor vrangen på billedtæppet er lige så fin som forsiden. Forskellige detaljer i motivet, så som fugle, hårpragt og blomster, er fremhævet i tæpperne ved at lade det farverige garn arbejde i flere dimensioner, således at det står frem fra grundvævningen.16 Torsdag d. 18. oktober 1973 åbenbaredes Scheherezade-tæpperne i Dallas Apparel Mart, hvor de hang indtil shoppingcentret lukkede i 2004. Dallas var på mange måder Wiinblads by, og det var også hertil, at Wiinblad skabte sin store bronzeskulpturgruppe The Gossips. Bronzerne forestiller tre kvinder i svungen positur, som står og sladrer med hinanden. Gruppen, som stadig står der i dag, er placeret på The Hilton Anatole i Dallas foran hotellets bar Gossip Bar, der har taget navn efter Wiinblads skulpturværk. En ’camp’ sensibilitet ”For nogen er han for meget, for os er han netop noget, fordi det er alt dét, han gør.”