15 Citat af Bjørn Wiinblad i artiklen: ”Flere danske bag Shahens kæmpegilde”, i Ekstra Bladet, 20. august 1971
Nøddeknækkeren, Det Kgl. Teater, 1971. Kostumeforlæg, gouache på papir. Modsatte side: Interiør, pejsestuen, Det Blå Hus. Pejsestuen i Det Blå Hus er fyldt med kinesisk porcelæn og Delft fajance. Karakteristisk for Wiinblads indretning er den symmetriske ophængning.
kritik kommet frem endnu. Jeg tænkte ærlig talt ikke på det. Det har jeg selvfølgelig gjort siden, men jeg tager det bare som en kunstnerisk opgave. [Jeg] undersøger normalt ikke folks moral, som vil have noget lavet hos mig. Og hvad, har man kongedømme, skal det da også fejres (…).”15 Teatrets univers I tegnestuen i Det Blå Hus står en lille teaterscenemodel – selve scenekassen er dyb grøn, og det scenografiske indhold lyser med farver, former og perspektiviske virkemidler. Wiinblad nåede gennem sit lange liv at opbygge et stort repertoire af teaterforestillinger for Det Kgl. Teater, Det Ny Teater, Pantomime Teatret m.fl., hvortil han tegnede og designede både scenografi, rekvisitter og kostumer. Gennem Wiinblads teaterkarriere har han haft samarbejder med folk fra både ind- og udland såsom Edwin Tiemroth, Paul Baker, Flemming Flindt, Erling Schroeder, Stig Lommer og Niels Bjørn Larsen. Når Bjørn Wiinblad arbejdede med teatret kunne hans fascination af og glæde ved at skabe hele universer virkelig komme til udtryk. Wiinblads kostumeforlæg er i stor udstrækning bevaret, også selvom 38
de egentlig blot var forlæg, som kostumieren skulle bruge ved mønster- og syarbejdet. Men Wiinblad kunne som sædvanligt ikke lade en tegning være, og kostumeforlæggene har en særegen kunstnerisk kvalitet. Herhjemme er Wiinblad særligt kendt for sin scenografi og kostumer til balletten Nøddeknækkeren på Det Kgl. Teater, som med koreografi af Flemming Flindt spillede fra 1971 og mange år frem. Wiinblads eventyrlige streg er fremherskende i scenografi-forlæggene, som med fantastisk præcision fanger og videreformidler den stemning, som et bagtæppe i en forestilling skal skabe. Netop her kommer styrken i hans streg frem, for det er helskabte og troværdigt eventyrlige universer, som Wiinblad skabte til teatret. Wiinblads fabulerende streg svinger sig rundt på både for- og bagtæppernes overflade og i kostumerne og sætter scenen. I hans teaterarbejder er man så at sige indhyllet i hans streg. Også helt privat elskede Wiinblad at gå i teatret primært for at se ballet og opera. Det første han gjorde, når han kom til en ny by, var at undersøge operaprogrammet det pågældende sted. Han omgav sig med skuespillere, operasangere og balletdansere, og Wiinblad er i dag begravet