Sommer 2021

Page 1

HUN FANDT LYS: Helle Skaarup lærte at blive i mørket EFTERTANKE: Et særligt venskab blev et lyshav TØRST EFTER HELHED: Mød Biskop Thomas til oktober

tørst SOMMER 2021 ET MAGASIN UDGIVET AF

Charlotte Rørth:

Mørket har mange farver

Tema:

Stol på, at det lysner ISSN 2597-3207


Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg info@areopagos.dk Redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk Grafisk produktion: Glyf Grafik Forsidebillede: Lars Horn / Baghuset Trykt af: Specialtrykkeriet Arco A/S på Amber Graphic FSC Mixed Credit

LEDER

Lysner det altid? TEMAET FOR DETTE nummer af Tørst er ’Stol på, at det lysner’. Det er en smuk sætning, som er fuld af håb og tillid til fremtiden. Selvom det er mørkt lige nu, så venter der noget godt. Den tanke kan gøre en mørk dag lidt lysere. Men spørgsmålet er måske, om sætningen er helt realistisk? Lysner det virkelig altid?

I nogle situationer gør det jo. Når vi slæber os igennem januar, hvor det nærmest er mørkt i døgndrift, så ved vi, at lyset er på vej. Og i mange andre situationer i livet er det også sandt, at vi godt kan stole på, at det lysner. For det gør det meget ofte. Mange følelser og smerter går væk eller bliver nemmere at håndtere med tiden. Men samtidig er der mange situationer, hvor der ingen garanti er for, at det kommer til at lysne. Smerte, sorg eller sygdom kan vare i årevis, nogle gange hele livet. Så med fare for at underminere vores eget tema, så tror jeg egentlig ikke på, at det altid lysner. Men jeg tror på, at vi meget ofte kan finde små lysglimt, selv når livet er rigtig svært. Vi må øve os i at opsøge – og være modtagelige for – de gode oplevelser i livet: Berigende samtaler, en gåtur i skoven, stilhed med Gud, solsikker i blomsterkrukken, kærlighed, en stjernehimmel, smuk musik, en retræte, et smil fra en fremmed. Der er rigtig mange ting, som for en stund kan kaste lidt lys ind i et såret sind. Vi må opsøge lysglimtene. Og vi må huske på, at vi kan være lysglimt i andre menneskers liv. Merete Riis Jensen, redaktør af Tørst

Vil du lære os bedre at kende?

Foto: Unsplash.com

Areopagos er en kristen dialogorganisation, som arbejder i Danmark, Norge og Kina. Vores arbejdsområder er religionsdialog, trospraksis og diakoni.

Vi glæder os over endnu en gang at kunne sende et nyt nummer af Tørst på gaden, som forhåbentlig giver stof til inspiration og eftertanke. Men Areopagos laver meget mere end “bare” at udgive Tørst. Vi har en lang række andre spændende aktiviteter at byde på, både online og offline, og måske har vi noget, som lige passer til dig? Du kan læse meget mere om os på areopagos.dk, eller hvis du søger efter Areopagos Danmark på Facebook.

YK

2 tørst SOMMER 2021

SA

61

TR

8

Læs mere på areopagos.dk

1 G N R . 54

-


LØFT BLIKKET: “Da jeg løftede blikket og kiggede op, var der bare den mest fantastiske stjernehimmel,” fortæller Helle Skaarup.

16

Foto: Pexels.com

» Vi går hver til sit, og vi går aldrig alene « KAMILLA MARIA JAKOBSEN, SIDE 12

SOMMER 2021 FÅ GRATIS abonnement på

tørst. areopagos. dk

4 RIGERE LIV: Input til din hverdag .................................................................................................................................................... 10 NÅR LYSET MANGLER: Er det mig, det er galt med? ............................................................................................................ 20 SOLVEJ VANDT: Læs vinderdigtet fra Tørsts digtkonkurrence ........................................................................................ 24 TØRST EFTER HELHED: Kom med på en inspirerende konference ............................................................................... 26 CHARLOTTE RØRTH: Mørket er ikke bare fravær af lys

......................................................................................................

tørst SOMMER 2021 3


Mørket er ikke kun

«

4 tørst SOMMER 2021

DER ER MANGE FORSKELLIGE NUANCER I MØRKET, OG NÅR MAN GÅR RUNDT DERINDE, KAN MAN BLIVE OVERRASKET OVER ALLE FARVERNE


mørke Charlotte Rørth føler ikke noget behov for at prøve at skynde sig ud af mørket, for hun oplever, at mørket har en værdi i sig selv TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO LARS HORN / BAGHUSET

Hun har oplevet det flere gange, Charlotte Rørth. At livet fra den ene dag til den anden pludselig har ændret sig fuldstændig. Første gang var i 2008, da hun blev ramt af en lysstråle, besvimede, vågnede igen – og instinktivt vidste, at det var Guds lys, der havde ramt hende. Anden gang var, da hun i 2009 mødte Jesus i levende live i et kapel i Spanien. Og tredje gang var, da hun i 2014 mistede sin 22-årige søn, Frederik, som begik selvmord. FORANDRET LIV. Oplevelserne har præget Charlotte Rørth lige siden. De to første oplevelser har givet hende en følelse af at være set og elsket, og hendes søns død har givet hende en sorg, som aldrig forsvinder. Man kunne måske sige, at hun for alvor kender til at være i både mørket og lyset, men sådan bryder hun sig ikke om at beskrive det. ”Jeg synes ofte, at vi bruger ordene lys og mørke på en forkert måde. Jeg tænker lys og mørke som noget, jeg har indeni mig – begge dele – hele tiden. Det er klart, at der er tidspunkter, hvor det ene dominerer mere end det andet, men som udgangspunkt har jeg både lyset og mørket i mig konstant,” siger Charlotte Rørth. ”Derfor har jeg det også lidt svært med sætningen om at ’stole på, at det lysner’. For det tror jeg ikke, at man kan. Der er ingen garanti for, at ting bliver bedre, og livet har lært mig, at lys og mørke er meget mere vævet ind i hinanden end adskilt.” ET BLØDT LYS. Den 59-årige journalist og forfatter blev pludselig et kendt ansigt, da hun i

2015 udgav bogen ”Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende”. I bogen fortæller hun, hvordan hun på en rejse til det sydlige Spanien mødte Jesus inde i et smukt sakristi. Hun havde været der tre måneder tidligere på en arbejdsrejse, og dengang oplevede hun, at hun pludselig ikke kunne bevæge sig, og at hun følte sig fyldt op af et blødt lys. Nu var hun taget tilbage til sakristiet, og denne gang mødte hun Jesus, som pludselig stod fysisk foran hende. ”Han så på mig, jeg fik øjenkontakt med ham, og han talte til mig. Jeg fik at vide, at det er godt, at jeg er til,” fortæller Charlotte Rørth. Oplevelsen var livsforandrende for hende. I løbet af få måneder var hun gået fra ikke at have nogle tanker om tro til nu at have mødt Jesus og mærket et tydeligt kærligheds-lys fra Gud. ”Jeg havde aldrig – som i overhovedet aldrig – tænkt en tanke i den retning, men pludselig vidste jeg, at Gud elskede mig,” fortæller Charlotte Rørth. TAKNEMLIG FOR LIVET. Hun rejste hjem igen og brugte den næste tid på at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine oplevelser, og hun endte med at skrive en bog. ”Der gik fem år, fra jeg havde oplevelserne, til bogen udkom. Og samtidig med, at min bog udkom, døde Frederik. På den måde skete det hele samtidig for mig, og pludselig blev mit liv helt forandret. Det blev meget offentligt med mange foredrag, interviews og mennesker, og selvom det var positivt at opleve, er det klart, at det var voldsomt at håndtere al den opmærksomhed samtidig med, at jeg lige havde mistet tørst SOMMER 2021 5


«

CHARLOTTE RØRTH (59) • uddannet på Danmarks Journalisthøjskole • har arbejdet som journalist på bl.a. Jyllands-Posten og Nordjyske Medier • har udgivet i alt fire bøger, hvoraf den første bog ”Jeg mødte Jesus” kom på bestsellerlisten og er blevet oversat til seks forskellige sprog • bor i Aalborg sammen med sin mand, Uffe Westerberg, og er mor til tre sønner

JEG TÆNKER LYS OG MØRKE SOM NOGET, JEG HAR INDENI MIG – BEGGE DELE – HELE TIDEN

min søn,” fortæller Charlotte Rørth. For smerten var ubeskrivelig, da hun og resten af familien fik at vide, at Frederik var død. Men faktisk var taknemlighed den første følelse, der vældede op i hende, da hun fik beskeden. ”Og det var jo en mærkelig følelse at få lige der. Men det er jo ikke noget, man kan styre, og jeg blev fyldt af en taknemlighed over, at vi havde haft ham i 22 år. Det var min første følelse, og derefter kom alle de andre følelser og den ekstreme smerte.” Der er nu gået syv år, siden Frederik valgte livet fra, og selvom årene går, fylder smerten stadig hos hans mor. ”Jeg synes ikke, at smerten og sorgen bliver mindre. Jeg bliver bedre til at leve med den, men det ville være en løgn at sige, at der kun er lys hele tiden. Men der er også lys hele tiden.” ”Men min grundtone er blevet mørkere, efter at Frederik døde, og jeg kan godt blive virkelig træt af og udmattet over at være i sorg, for det er jeg stadig. Men jeg ser ikke mørket som noget forfærdeligt, som jeg skal skynde mig ud af. Jeg tror, at der er rigtig meget brug for det mørke, for ellers var det der ikke.” KÆRLIGHED I MØRKET. Hendes oplevelse af mørket er tæt knyttet sammen med mystikeren Johannes af Korsets tanker. Han levede i 1500-tallet og var i sin samtid en højt skattet åndelig vejleder. ”Johannes af Korset skriver om, at mørket er noget i sig selv. Mørket er ikke bare fravær af lys, og der er også en kærlighed i selve mørket,” fortæller Charlotte Rørth. ”Den tanke har jeg virkelig prøvet at bruge i mit eget liv. Mørket er ikke nødvendigvis

6 tørst SOMMER 2021

dårligt. Jeg har det, som jeg har det, og det er okay, så jeg skal ikke blive vred på mig selv over, at jeg er ked af det. Jeg har jo både smerten over at have mistet og taknemligheden over at have haft Frederik i mit liv, og begge følelser skal have lov at være der.” Hun fortæller, at Johannes af Korset også beskriver, hvordan der indeni ens mørke i hjertet er et lille lys, der brænder, selvom man ikke selv kan se det. ”Når jeg læser hans tekster, får jeg sådan en oplevelse af, at mørket har rigtig mange farver. Der er mange forskellige nuancer, og når man går rundt derinde, kan man blive overrasket over alle farverne. Det er et landskab, som jeg kan gå rundt og undersøge.” ”Når man er i mørket, så kan man nogle gange ikke se andet end mørket. Men i det øjeblik, man øver sig i at fortælle sig selv, at mørket ikke kun er mørke, og lyset ikke kun er lys, så bliver der pludselig noget at se begge steder,” siger hun. JAGT EFTER LYSET. Det er også derfor, hun har det svært med, at mørket ofte bliver set som noget, der skal overstås, og som vi skal skynde os ud af for at få det godt igen. På den måde kommer vi nemt til at jagte lyset i stedet for at acceptere, at mørket også er en del af livet. ”Jeg tror, at jagten på lyset og på at have det godt kan distrahere os fra det liv, som vi skal leve her og nu, som er den her blanding af lys og mørke.” ”Jeg oplever, at vi ofte har en mekanisk tilgang til det. Hvis man er ked af det, så er man i mørke, og hvis man er glad, så er man i lyset. Hvis man har mistet en, man elsker, er man i mørket, og hvis man er blevet gift med en, man elsker, er man i lyset. Men det


HØJT HUMØR: Der er også plads til humor og kærlige drillerier, når Bent Melchior og Özlem Cekic underviser skolebørn i at være sammen med mennesker, som de er uenige med.

tørst SOMMER 2021 7


TAKNEMLIG: Charlotte Rørth oplever en taknemlighed, som er stærkere end lys og mørke.

er jo ikke sandt. Vi ved godt, at alt i et ægteskab ikke er lykken, og vi ved godt, at vi kan lære at leve uden den, vi har mistet, uanset hvor smertefuldt det er, uden at gå og være i mørket hele tiden.” ”Man kan sige, at det mørke rum bliver større, når man mister eller oplever en anden stor sorg. Men det kan også være, at det lyse rum bliver større med tiden. For eksempel har jeg fået det dejligste barnebarn, og det har gjort det lyse rum større hos mig,” fortæller Charlotte Rørth. ”Så i det øjeblik, man ser lidt mere differentieret på lys og mørke, kan der komme en anden følelse

8 tørst SOMMER 2021

ind, som er meget stærkere end lys og mørke, nemlig taknemlighed.” SMERTE ER EN KONSTANT. Charlotte Rørth fortæller gerne om både lys, mørke og taknemlighed, og hun oplever, at der generelt er god plads til at tale højt om de svære ting i livet. ”Vi må godt tale højt om vores nederlag, om druk og om en forfærdelig barndom, men ofte taler vi først om det, når vi har arbejdet med det og er kommet lidt ud på den anden side. Og det er der jo ikke som sådan noget galt i, men meget ofte er


«

VI KAN IKKE FJERNE DET SVÆRE FOR HINANDEN, MEN VI KAN FØLGES LIDT AD PÅ VEJEN

jeg har det skidt. Jeg kan sige med sikkerhed, at min søn vil være død resten af mit liv, og det er ikke særlig lyst, men det er til gengæld lyst, at vi overhovedet fik lov at have ham i 22 år.” ”Så jeg kan ikke sige ’Stol på, at det lysner.’ Men jeg kan godt sige, at i det øjeblik, man accepterer, at man har det, som man har det, så kan man have det, som man har det.”

smerte jo en konstant, som vi skal lære at leve med. Det er ikke noget, der går over,” siger Charlotte Rørth. Og det er derfor, at det ikke giver mening for hende at sige til folk, at det nok skal blive bedre. ”Det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, men vi ved det jo ikke. Jeg kan sige, at solen står op i morgen, men det er jo ikke det samme, som at det nødvendigvis lysner mentalt indeni mig eller i andre mennesker.” ”Men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg vil få stunder, hvor jeg har det godt, og stunder, hvor

HELENDE TILSTEDEVÆRELSE. Hun oplever, at det er vigtigt, at vi er der for hinanden, når vi står i situationer, hvor vi føler, at mørket fylder meget. ”Vi kan ikke fjerne det svære for hinanden, men vi kan følges lidt ad på vejen. Og i de situationer oplever jeg, at det vigtigste ikke er at sige: ’Det skal nok blive godt igen’, men derimod: ’Jeg kan godt forstå, at du har det forfærdeligt. Skal vi ikke sidde lidt sammen?’ Det handler om tilstedeværelse mere end om noget andet,” siger hun. ”Jeg tror, at vi er sat her på jorden for at være der for andre mennesker. Og følelsen af, at et andet menneske virkelig ser en og ønsker at være der for en, er fantastisk,” siger Charlotte Rørth. Hun har selv oplevet, hvor helende det kan være at opleve både menneskelig og guddommelig kærlighed og omsorg. ”Tilliden til, at jeg er elsket af Gud, gør mig tryg midt i smerten. Mine oplevelser har gjort, at jeg ikke er i tvivl om, at Gud findes. Og det er helt vildt at tænke på, at han også ved, at jeg findes. Den tanke falder jeg ind i hele tiden. Han ved, at jeg er her.” ”Det minder mig om en lignelse i Bibelen, hvor en kvinde midt i et menneskemylder rører ved Jesu kappe, og med det samme ved han, at hun er der. Ligegyldigt hvor lidt hun gør opmærksom på sig selv, så er han klar over, at hun er der. Det er jo fantastisk.” tørst SOMMER 2021 9


rigere liv

TROSPRAKSIS.TV MAN SKAL IKKE KASTE PERLER ... KÆMPER DU MED uro eller stress? Savner du at mærke fred i din hverdag? Så kan du prøve at klikke ind på Areopagos’ online-tv-kanal trospraksis.tv, som indeholder meditationer, bønner og undervisning, blandt andet stressmestring, chokolademeditation og Christfulness. Et abonnement koster 75 kroner i måneden og giver adgang døgnet rundt til mere end 100 videoer i HD-kvalitet. Den første måned er gratis, så du kan se, om det er noget for dig, og der er ingen binding på abonnementet. Velkommen til trospraksis.tv!

… I STEDET SKAL man hellere læse dem! Sådan tænker vi i hvert fald hos Areopagos, hvor vi i løbet af de senere år har udgivet en række hæfter i en serie, som vi kalder ’Perler på en snor’. Hæfterne handler om emner, som alle hænger sammen med vores arbejde med religionsdialog og kristen trospraksis. Og nu er der netop udkommet to spritnye hæfter i serien! Du kan læse om Skovkirke og om, hvordan man kan invitere andre ind i et åbent fællesskab. De nye Perler kan købes for 25 kroner stk. på butik.areopagos.dk.

»Hellere være optimist og tage fejl end være pessimist og få ret« UKENDT

Foto: Areopagos

FØLER DU DIG ENSOM? ENSOMHED kan gøre rigtig ondt, og det kan være rigtig svært at fortælle andre mennesker, at man er ensom. Og mange går nok og tror, at de er den eneste, der kæmper med problemet, men sådan forholder det sig langt fra. Faktisk vurderer Sundhedsstyrelsen, at over 380.000 voksne danskere føler sig svært ensomme. Der findes jo desværre ikke nogen lynhurtig måde at løse problemet på, men på hjemmesiden modensomhed.dk arrangerer de bl.a. fællesspisninger over hele landet, og derudover er der en række gode råd til, hvordan man kan komme ud af sin ensomhed, og hvordan man kan hjælpe andre mennesker, som føler sig ensomme. De er også i gang med at arrangere en Ensomhedskonference til september.

10 tørst SOMMER 2021


2.000 KM KLOSTERRUTE I DANMARK Foto: Unsplash.com

»Der er en sprække i alting. Det er sådan, lyset kommer ind« LEONARD COHEN

Foto: Unsplash.com

VIDSTE DU, AT vi har en over 2.000 kilometer lang Klosterrute i Danmark? Klosterruten er en turist- og pilgrimsvandrerute gennem hele Danmark med temaerne ’kirke, kunst, historie og natur’. Ruten er på 2.300 km. og forbinder ca. 50 af de steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Klosterruten går som regel ad stier og små veje og kan også benyttes på cykel. Ruten er ikke selvstændigt afmærket, men følger ofte andre afmærkede ruter, og hvor det er muligt, indgår historiske vejstrækninger og pilgrimsmål på ruten. Du kan læse mere på klosterruten.dk.

TØM SPAREGRISEN Foto: Unsplash.com

NEJ, BARE ROLIG, det beder vi dig ikke om at gøre! Men vi vil gerne opfordre dig til at give et økonomisk bidrag til Tørst, så vi kan fortsætte med at lave et spændende magasin, som fokuserer på de lidt større spørgsmål i livet. For selvom du ikke betaler noget for dit abonnement, så er det naturligvis ikke gratis for os at fremstille og udsende Tørst. Så vi håber, at du vil støtte magasinet med et beløb – stort såvel som småt – så endnu flere mennesker kan få mulighed for at læse Tørst. Du kan støtte os via MobilePay på 943349. Mange tak for dit bidrag!

TRÆK STIKKET OFTE KAN DET være rigtig godt at tage en pause fra hverdagen for at få ro, måske møde Gud - og trække vejret frit. Areopagos arrangerer jævnligt retræter, som du kan finde på areopagos.dk, men du kan også se en samlet oversigt over alle retræter i Danmark på retræte. dk. Der er rig lejlighed til at trække stikket i både kortere og længere perioder.

tørst SOMMER 2021 11


eftertanke

Et venskab, der bringer lys Jeg kender mennesker, der oplever massivt mørke, nogle uden hjem, mange med mis­­brug, dybe traumer, fysisk og psykisk lidelse. En af dem er min ven Lukas. Lukas er hjemløs og slås med misbrug og psykisk lidelse. Lukas er blevet en nær ven. Vores venskab er blevet et lyshav i Lukas’ liv – og i mit. Forleden sad vi i min bil og snakkede om alt mellem himmel og jord, bagefter var jeg rørt og glad. Jeg skrev disse ord: Så forskellige. Så ens. Ar på sjælen. Menneskeværd. Piller i tasken. Øl på lager. Bedøvelse. Og endeløs længsel efter nærvær. Jeg ser dig. Dine øjne er åbne i dag, og du ser mig. Vi udveksler det, vi har. Smerte. Glæde. Håb og mistillid. Til os selv, til verden, til Gud. ‘Hvorfor’ er et spørgsmål, vi aldrig får svar på. Ingen fortjener det, gentager vi. Vi udveksler mirakler. Om håb, der bryder selv det mørkeste liv, om lys, der skinner i mørket. Vi deler det, vi har. I dette øjeblik. Og jeg har sjældent følt mig så rig. Vi lukker øjnene og bliver stille. Jeg beder en bøn. Holder to hænder i mine. Mærker. Så forskellige. Så forslåede. Så værdifulde. Jeg beder højt, takker Gud for vores møde. For liv, der krydser hinandens vej. Jeg takker for, at der, hvor der ingen vej er, der er Gud.

12 tørst SOMMER 2021


Vi siger farvel og udveksler nærvær, der er lys i dine øjne, jeg kan se håb i dit blik. Husk din pant. Husk, du er elsket. Jeg husker mig selv i dit blik. To mennesker, så forskellige, så ens. Så værdifulde. Vi går hver til sit, og vi går aldrig alene. JESUS GRÆD Jeg sidder på gulvet sammen med Lukas, han er ved at pakke sine ting for at bo på gaden. Igen. ‘Jeg kan ikke bo i en lejlighed,’ siger han. Det kan han ikke. Ikke lige nu. Og jeg ved, at det for Lukas er endnu en erfaring af, at en drøm går i stykker – han har prøvet det før. Vi sørger sammen, og jeg hjælper ham med at pakke sin taske. Lukas peger på sin hjemmelavede tatovering, hvor der står: “Jesus græd.” Hans ord skærer gennem mørket: “Det er the real fucking shit.” Og det er absolut positivt ment. Lukas’ livshistorie er en fortælling med meget smerte og sorg, men også om at lyset kan finde vej selv i det mørkeste mørke. Lukas har lært mig at bede “Jesus, hjælp mig”. MØRKET OMSLUTTER - JESUS ER LYSET Mødet med mennesker, der kæmper med misbrug, hjemløshed, fysiske og psykiske sygdomme kan virke som at møde et massivt mørke. Nogle gange har jeg svært ved at se lys. Hvordan står man ved siden af mennesker, der er i mørke, uden selv at fare vild eller brænde ud? Tænk, hvis mit lille lys kunne tænde et bål af håb i et andet menneskes liv, tænker jeg og ser, at flammen er så svag ... og nu er den gået ud igen ...

Jeg må erkende, at jeg ikke kan lyse mørket op. Jeg kan bringe lidt lys, men det er Jesus, der ér Lyset. Jeg kan følge et stykke på vejen, men det er Jesus, der ér Vejen. Jeg kan give mad, men det er Jesus, der ér Livets brød. Det er en befrielse, at jeg må overgive dem til Gud, som jeg ikke selv kan bære. Jeg vil være Lukas’ ven og vente sammen med ham. Det er det, jeg kan gøre. VI VENTER Vi venter på at se lyset bryde frem. Vi venter på morgengry. Vi venter på, at alt mørkt skal jages på flugt. Vi ser tegn af lys i hinandens øjne, der minder os om lysets livsforvandlende kraft. Vi venter og håber, fordi Jesus græd og overvandt dødens og mørkets magt. Vi spejder lys og klynger os til håbet om, at vi skal få lov at leve evigt og blive fuldstændig frie.

Teksten er skrevet af Kamilla Maria Jakob­­sen, som er kirke-iværksætter i Fyns Valgmenighed, diakon-elev og blogger på herrensmark.dk

Vi venter, og vi giver ikke op, fordi Jesus er nær, fordi han græder med os i mørket og kalder sig selv verdens Lys. I HIMLEN HAR ALLE ET HJEM Når jeg siger farvel til Lukas, frygter jeg nogle gange, at det er vores sidste farvel, fordi hans liv er så hårdt. Vi taler af og til om evigheden, om at han en dag skal blive fuldstændig fri fra alt det, der tynger ham. “Jeg bliver ikke gammel,” siger han. “Vi har evigheden,” siger jeg med håb i stemmen. Lukas ser på mig og siger: “Jeg venter på dig.” Vi skal være naboer i himlen, har vi aftalt. For i himlen har alle et hjem. tørst SOMMER 2021 13


Foto: Glenn Carrie


Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket. kinesisk ordsprog

ET MAGASIN UDGIVET AF


Da jeg turde gå ind i mørket, kom lyset For fire år siden oplevede Helle Skaarup en stor sorg, da hun mistede sin mand, Peter Bastian. Det blev en proces for hende at lære at se lyset i mørket TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO MICHAEL DROST-HANSEN OG JENS ASTRUP/RITZAU SCANPIX

Det var bælgmørkt udenfor Helle Skaarups stuevinduer. Ubeskriveligt mørkt. Alligevel havde hun aldrig overvejet at hænge gardiner op, for hun boede ude på landet i Vestjylland, og vinduerne vendte ud mod markerne. Så hvad skulle hun med gardiner? Hun havde aldrig følt sig utryg i mørket. Før nu. Da hendes mand, musikeren og forfatteren Peter Bastian, døde, listede frygten for mørket sig pludselig ind på hende. ”En aften efter Peters død blev jeg pludselig skræmt fra vid og sans over mørket bag vinduerne. Det var første gang i 12 år, at jeg overhovedet lagde mærke til det mørke, men nu kunne jeg pludselig slet ikke holde det ud,” fortæller Helle Skaarup. ”Så jeg bad min søster og svoger om at sætte persienner op. Men før de nåede at blive sat op, sagde jeg til mig selv, at nu måtte jeg gå ud i det mørke, og så måtte de jo tage mig, dem, som jeg frygtede.” ”Jeg kan huske, at jeg tog jakken på, og mit hjerte bankede helt vildt. Så gik jeg ud i nattemørket, og der var jo ingen, som gjorde mig noget. Og det, der skete, var, at jeg løftede blikket og kiggede op, og så var der bare den mest fantastiske stjernehimmel.” ET KÆMPE DYB. Helle Skaarup er 57 år og forstander på Løgumkloster Refugium. Hun er uddannet indenfor erhvervsøkonomi, men livet har ad forskellige veje ført hende til refugiet i det sønderjyske, hvor hun har boet og arbejdet siden 2015. I 2009 var hun direktør på den gamle herregård Nørre Vosborg, og der mødte hun musikeren og forfatteren Peter Bastian, som skulle holde foredrag på stedet. De spiste sammen inden foredraget, og den middag var starten på deres fælles rejse, der ledte til, at

16 tørst SOMMER 2021

de et år senere blev kærester, og at de i 2014 blev gift. De nåede desværre kun at være gift i et halvt år, inden Peter Bastian fik at vide, at han var uhelbredeligt syg. ”Han havde fået taget nogle blodprøver, og de viste, at han havde akut leukæmi. Og ved en samtale på sygehuset fortalte lægen os, at Peter kun havde 14 dage tilbage at leve i,” fortæller Helle Skaarup. ”Da vi fik diagnosen, følte jeg, at jorden åbnede sig under mig. Det var en følelse af, at nu er der intet andet end et kæmpe dyb under mig.” BLIV I MØRKET. Beskeden om de 14 dage kom lykkeligvis ikke til at holde stik. Det nygifte par fik lov at være sammen i de næste to og et halvt år, samtidig med at Peter Bastian kæmpede mod sygdommen. Men en martsdag i 2017 måtte Helle Skaarup sige farvel til sin elskede. ”Sorgen var ubeskrivelig. Og efter hans død dukkede der en angst op i mit liv, som jeg ikke havde kendt til før. Pludselig var jeg bange for både det fysiske mørke udenfor mit stuevindue og for det følelsesmæssige mørke indeni mig,” fortæller Helle Skaarup. Men da hun stod der i haven en mørk aften og kiggede op på stjernehimlen, gik det op for hende, at hun var nødt til at turde favne mørket. ”Jeg tror, jeg forstod, at jeg var nødt til at blive i smerten i stedet for at flygte fra den. For når vi ikke vil være sammen med smerten og lukker af for den, så er prisen, at vi heller ikke kan mærke glæden. Så forsvinder farverne, og det bliver en underlig, grå verden.” GRÆD HVER DAG. Da hun holdt op med at kæmpe imod mørket, oplevede hun, at de svære følelser kom til at fylde mindre. ”Jeg oplevede, at angsten og afmagten opløste sig, ligesom en knude, der bare løser sig. Det var meget forunderligt at opleve,”


«

NÅR HÅBLØSHEDEN RIGTIGT FÅR FAT I OS, SÅ ER DET OFTE, FORDI VI IKKE ER TIL STEDE I NUET

tørst SOMMER 2021 17


fortæller Helle Skaarup. Det betød ikke, at smerten forsvandt, men det betød, at hun gav sig selv lov til at være i den og erkende, at det gjorde ondt. ”For den slags sorg går jo ikke over. Og man kan ikke flygte nogen steder hen. Så jeg måtte græde alle de tårer, der skulle grædes, og de første to år græd jeg hver dag. Det kunne være i 5-10 minutter og nogle gange flere gange om dagen. Og når jeg så havde grædt, så rystede jeg mig lidt – ligesom en lille hund, der har været ude at bade – og så kunne jeg ligesom være i livet igen i et antal timer.” ”Jeg tror simpelthen ikke, der er andet for end at blive i mørket, selv hvis man ikke føler, at det lysner. Men jeg tror også, at man kan have brug for, at der er et andet menneske, som kan være der sammen med en, måske en præst, en god ven eller en terapeut. For jeg tror på, at vi kan få adgang til helende kræfter i mødet med andre mennesker. Og samtidig kan vi blive helet i mødet med Guds kærlige, guddommelige øjne, som kigger på os.”

ALTID ALLEREDE ELSKET: Lige efter Peter Bastians død udkom hans sidste bog, hvor han fortalte om at være elsket – både af sin hustru og af Gud.

18 tørst SOMMER 2021

NUET KAN IKKE HUSKES. Efter Peter Bastians død havde Helle Skaarup en oplevelse af, at tiden brød sammen. ”Der var kun dagen i dag. Og det var en vild oplevelse, for jeg har levet en stor del af min tilværelse i fremtiden, fordi jeg altid har haft 120 planer og idéer. Men pludselig kunne jeg kun være i det nu, der var,” fortæller Helle Skaarup. Og nuets vigtighed er noget, som hun har taget med sig videre fra de første svære år efter Peter Bastians død. ”Vi har et valg som mennesker. Vi kan vælge nuet, hvis vi vil. I forhold til at forstå det har Peter været en kæmpe gave og en fantastisk legekammerat, for han havde sprog for det meste og kunne dele det med os andre.” ”Peter sagde tit til mig, at nuet ikke kan huskes. Jeg forstod ikke helt, hvad han mente, indtil en efterårsdag i 2016. Vi havde været i sommerhus i Sverige, hvor vi havde plukket tyttebær, og vi havde renset og syltet


«

JEG FORSTOD, AT JEG VAR NØDT TIL AT BLIVE I SMERTEN I STEDET FOR AT FLYGTE FRA DEN

dem, så de nu var blevet til tyttebærsyltetøj. Jeg smurte det der svenske, trekantede knækbrød, og så puttede jeg syltetøjet ovenpå og tog en bid. Og i det øjeblik, jeg fik den bid ind i munden, forstod jeg, hvad Peter mente, når han sagde, at nuet ikke kan huskes. For det, som jeg kunne huske om smagen af syltetøj, var nærmest kun en afglans. Sansebombardementet var langt større,” fortæller Helle Skaarup. ”Storheden i sanseindtrykkene kan simpelthen ikke huskes. Vi kender det også, hvis vi ser en smuk solnedgang og tager et billede. Når vi så kommer hjem og ser på billedet, så mangler storheden.” ”Og der kan man jo sige, at hvis nuet er det største, så er det vel ikke så smart at hænge ud i fortiden eller fremtiden. Når håbløsheden rigtigt får fat i os, så er det ofte, fordi vi ikke er til stede i nuet.” TAKNEMLIG FOR LIVET. Midt i smerten over at miste sin livspartner fyldte – og fylder – taknemligheden meget hos Helle Skaarup. ”Jeg er uendeligt taknemlig for at have mødt Peter, talt med ham, diskuteret med ham og været gift med ham. Han var mit livs store kærlighed, og han har beriget mit liv ufatteligt meget.” ”Og når man har oplevet, at døden har banket på, så kommer der også en taknemlighed over livet, bare det at være her. Så den der småutilfredshed har ikke så gode kår hos mig.” Helle Skaarup er også taknemlig over, at hun arbejdede på Løgumkloster Refugium, da hun havde det allersværest. ”På refugiet oplever jeg en meget stor nænsomhed, og jeg har været favnet fuldstændig vildt under Peters sygdom og efter hans død. Mange af dem, som kommer her, har selv oplevet at miste, og de har kunnet møde mig i min smerte. De har også oplevet, at der er nogle ting i livet, som ikke går over. Der er kun én ting at gøre – og det er at være i det.” GUDS VILJE SKE. Efter Peter Bastians død spekulerede Helle Skaarup over, hvilke forestillinger hun havde om, hvor han var nu.

”Jeg havde ikke forholdt mig så meget til døden under Peters sygdom, for jeg vidste, at han ikke var bange for at dø, for han var overbevist om, at der var et lys, der ville møde ham,” fortæller Helle Skaarup. ”Men i den sidste del af hans liv havde jeg det sådan, at jeg ikke kunne bære tanken om, at han skulle dø, men jeg kunne heller ikke bære tanken om, at han skulle leve, når han havde det så dårligt. Og der var jeg dybt taknemlig over at have Gud i mit liv, hvor jeg kunne sige ’Guds vilje ske’. Det var ikke op til mig at afgøre, hvad der var rigtigt og forkert. Ansvaret var ikke mit.” På et tidspunkt læste Helle Skaarup bogen ”Kærlighedens Pris”, hvor forfatteren Bent Falk skriver, at afhængigt af, hvad vi forestiller os om døden, så vil vi have det forskelligt, når vi møder den. ”Hvis jeg forestiller mig, at Peter bare er væk, og der er sort mørke, så bliver jeg så ked af det, at jeg slet ikke kan være i det,” siger Helle Skaarup. ”Men hvis jeg tager en anden tanke ind – at ja, han er død, men han er her jo på sin vis stadig, for alle erindringerne om ham lever jo indeni mig. Og jeg tror på, at hans kraft nu er en del af universets energi, som gør, at sommerfugle kan flyve, og blomsterne springer ud. Så kan man sige, at vi jo kan vælge, hvad vi vil tro på, men hvorfor skulle jeg vælge at tro på mørket?” EN SOMMERFUGLEHILSEN. Kort tid efter Peter Bastians død gik Helle Skaarup en tur i skoven og græd, fordi hun følte, at alt var håbløst. ”Men på et tidspunkt brød solen frem mellem træerne, og så vrimlede det pludselig med sommerfugle. Der følte jeg, at universet sendte mig en hilsen. Om det var Peter, der stod bag, ved jeg ikke, men det var en påmindelse om øjeblikkets storhed i alle de sommerfugle, der vrimlede rundt omkring mig. Det gav mig en følelse af lys og glæde midt i sorgen,” fortæller Helle Skaarup. ”Forleden var jeg ude at gå en tur, og så kom der pludselig en sommerfugl og satte sig på min jakke. Der kom så lige en lille hilsen igen.”

HELLE SKAARUP (57) • Har siden 2015 været forstander på Løgumkloster Refugium, som man kan besøge i en kortere eller længere periode, hvis man har brug for plads til fordybelse, personlig vækst eller fællesskab • Blev i 2014 gift med musiker og forfatter Peter Bastian, som døde i 2017 • Er mor til to voksne børn • Har siden april 2021 siddet i Landsudvalget i Areopagos


20 tørst SOMMER 2021


Det er okay TEKST JONAS ANDERSEN

:

FOTO UNSPLASH.COM

Det var en mørk dag. Endnu en. Eller i virkeligheden var det faktisk ikke en mørk dag, for det var maj, solen skinnede, og fuglene øvede sig på de smukkeste mesterværker lige udenfor mit vindue. Men indeni mig var der mørkt.

Da jeg ikke kunne holde til at sidde på hug længere, satte jeg mig ned på bagdelen og trak knæene op til mig. Jeg begravede hovedet i hænderne, og tårerne piblede ud mellem mine fingre. Der gik måske en halv time, hvor tårerne bare løb. På et tidspunkt dukkede en tanke op indeni mig.

Det var en følelse, som jeg kendte rigtig godt. Den havde siddet i mig i månedsvis. Hvad smerten skyldes, vil jeg ikke komme ind på, for ofte er ord slet ikke dækkende. Noget kan gøre så ondt, at ingen ord yder følelsen retfærdighed. Og det var dén følelse, der fyldte mig den dag.

’Det er okay at have det sådan her. Det er okay at være ked af det.’ Først kæmpede jeg imod. Nej, det er ikke okay. Livet skal ikke være sådan her.

Jeg tvang mig selv ud af sengen og cyklede en tur ned til skoven. Jeg smed cyklen i vejkanten. Der var ingen mennesker, og jeg gik langsomt ned ad skovstien. Skoven var et af de få steder, som altid gav mig glæde. Jeg nød at se på træerne, lytte til fuglene og være væk fra andre mennesker, krav og forventninger.

Men sætningen kom tilbage.

Men i dag virkede skoven modsat på mig. Det var, som om dens skønhed forstærkede min frustration.

’Det er okay.’

’Det er okay.’ Og på en eller anden forunderlig måde listede de tre små ord sig ind i mit sind.

‘Du er okay.’ Da det gik op for mig, at mit normalt sikre sted ikke virkede, var det, som om noget indeni mig knækkede. Jeg satte mig ned på hug, og tårerne trillede ned ad kinderne.

tørst SOMMER 2021 21


anbefalet

Gode anbefalinger til mørke dage Hvad kan man læse, se eller lytte til, hvis man gerne vil finde lidt lys på vejen? Det giver en række læsere deres personlige bud på her

D

ET KÆRLIGE TILBAGEBLIK. Taknemlighed er vigtigt, men ofte glemmer jeg det. ’Det kærlige tilbageblik’ af Lene Suh Nicolaisen (Areopagos’ Forlag, 2017) er et fint, lille hæfte, som fortæller, hvordan man kan gøre taknemlighed til en del af sin aftenrutine. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at fokusere på de gode ting i livet, for når man gør det, kommer de til at fylde mere.

L

IVETS TYNDE VÆGGE. Det her er sådan en fin bog. Den er først lige udkommet på dansk, men jeg læste den på svensk, og jeg blev så begejstret for den. Bogen hedder ”Livets tynde vægge” og er skrevet af Nina Burton (Kristeligt Dagblads Forlag, 2021), og den fortæller en finurlig og dejlig historie om egern, fugle, ræve og planter, som befinder sig udenfor forfatterens gamle sommerhus. Forfatteren er lyriker, og hun formår virkelig at forene litteratur og naturvidenskab og på den måde hjælpe læseren til at se verden fra nye synspunkter. Bogen giver en begejstring over det mysterium, som livet virkelig er. Den kan klart anbefales.

MARIA ERIKSEN METTE FALK JENSEN

L

YDEN AF STILHED. Han kan altså nogle ting, ham Tomas Sjödin. Den svenske præst og forfatter har en evne til at skrive letforståeligt og underholdende, men samtidig dybt, om store emner. Hans nye bog ’Lyden af stilhed’ (Kristeligt Dagblads Forlag, 2021) er ingen undtagelse. I bogen er han fortaler for at opsøge stilheden, fordi han mener, at vi går glip af rigtig meget ved konstant at have larm i vores liv. Selv den ’gode slags larm’ som samtaler og hyggeligt samvær kan blive for meget, og vi har brug for at finde ro. Han skriver i bogen, at i stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Det er smukt formuleret og giver stof til eftertanke – ligesom resten af bogen. CHRISTIAN VESTERGAARD

»Stilhedens store spørgsmål er ikke, hvad man vil slippe for at høre, men hvad man længes efter at høre« TOMAS SJÖDIN

Lyse nætter En af mine yndlingssange er ”Lyse nætter” med Alberte Winding. Den sang har simpelthen alt. En smuk, smuk melodi, en dejlig tekst – og en glæde over, at vinteren slutter, og lyset kommer tilbage. Jeg hører den ofte på repeat i løbet af forårs- og sommermånederne – og nogle gange også om vinteren – bare for at minde mig selv om, at lyset vender tilbage, ligegyldigt hvor mørkt det er.

MAJA ANDERSEN

22 tørst SOMMER 2021


V

ANDRING MED PODCAST. Jeg elsker at gå ture, og i løbet af det seneste års tid er jeg kommet til at sætte pris på at høre en særlig podcast-serie, mens jeg går. Den er fra Levende Vand (www.levendevand.dk), hvor der ligger flere forskellige små pilgrimsvandringer. Den nyeste af dem handler om at gå en tur med sit eget gudsbillede, og jeg synes, at den er så fin. Det er bare enkle ord til overvejelse i starten og slutningen af gåturen, men ellers er der stilhed det meste af tiden, så man kan gå i sine egne tanker og fundere over temaet og nyde naturen. Det giver mig lys og glæde. SARAH ANDERSEN

»Kun den, som vandrer, finder nye veje«

D

EN DANSKE SANGSKAT. Det er egentlig ikke en speciel sang, jeg vil fremhæve, men måske mere en genre, nemlig den danske sangskat. Meget ofte søger jeg på YouTube efter sange i stil med ’Du kom med alt det, der var dig’, ’Den danske sang’ og ’Kære linedanser’. DR’s Radiopigekor har indspillet dem alle sammen, og de ligger frit tilgængelige på YouTube, hvor jeg er en flittig bruger af repeat-knappen. De sange gør noget ved mig. De fylder mig med sol indeni.

Livet i en parkafdeling Ofte har jeg brug for at smække benene op, glemme bekymringer og hverdagstrivialiteter og nyde en intelligent komedieserie. Og sådan en fandt jeg for nogle år siden i ’Parks and Recreation’. Den serie er simpelthen så sjov. Det handler kort fortalt om livet i en parkafdeling i en kommune. Umiddelbart lyder det jo virkelig kedeligt, men den er lidt i samme stil som tv-serien ’The Office’, bare på nogle måder endnu bedre. Desværre kan den kun streames på en amerikansk streamingtjeneste, så det kræver, at man tør investere i serien på dvd, men den kan så heldigvis også fås til billige penge i Danmark. JESPER JENSEN

GITTE HØST tørst SOMMER 2021 23


digtkonkurrence

Vinderdigtet kom fra Solskinsøen Det var Solvej Allen fra Nexø, som skrev vinderdigtet om ”tid til forandring”

Foto: Wolfgnag Hasselmann

I sidste nummer af Tørst udskrev vi en digtkonkurrence, hvor vi opfordrede alle læsere til at skrive et digt om temaet ”Tid til forandring”. Den opfordring tog mange læsere imod, og vi modtog mange fine digte, hvor folk på forskellig vis delte deres tanker om temaet. Men efter en gennemlæsning af alle digte stod det klart, at vinderdigtet er skrevet af Solvej Allen fra Nexø. Hendes digt ramte dommerpanelet, fordi det på en særlig måde sagde noget fint og tankevækkende om forandring. Digtet kan læses på modsatte side. Tak til alle, som deltog i digtkonkurrencen – og stort TILLYKKE til Solvej!

24 tørst SOMMER 2021


Tid til forandring At brydes som is der begynder at tø At længes og trænges og krænges og dø Fra det der var før, fra det der er kendt At vandre mod heling og bort fra betændt At rejses fra støv, at bryde ny jord At spejde og skimte og se det jeg tror At rette mit blik mod et højere sted At kende min rod, men få spirerne med Jeg er som en puppe, indbundet i spind Tenderer til vemod, lidt tung i mit sind Men jeg vil forvandles, min længsel mig tvinger Mod lys, mod den dag hvor jeg får mine vinger Jeg føler mig mer’ som en torn end en rose Og dog har du lovet mig metamorfose: Skønt jeg her fastholdes af støv og af muld Skal jeg en dag blive som smuk sommerfugl Dit løfte er givet, dit løfte er landet Skønt jeg distraheres af alt muligt andet Du holder mig fast, du forvandler mig, Gud Indtil jeg en dag folder vingerne ud

tørst SOMMER 2021 25


TØRST efter HELHED – om klima og social retfærdighed Kom med på en inspirerende retræte-konference på Galleri Emmaus i Haslev den 8.-10. oktober 2021 Foto: Stig-Øyind Blystad

Klimakrisen viser os sit tydelige ansigt. Hvad gør vi? Hvad gør jeg? Det er svært at vide, hvad vi som samfund og som enkeltindivider skal gøre, og det er let at blive paralyseret og fortsætte i samme retning som altid. Men en stemme lyder fra ørkenen. Den kommer fra den koptiske Biskop Thomas, som har grundlagt retrætestedet Anafora i Egyptens ørkenlandskab. Han er meget optaget af, hvordan kirken kan være med til at fremme fred og forsoning og en holistisk livsstil, også i forhold til klimaet. BESØG FRA EGYPTEN: Biskop Thomas deltager på konferencen.

Hans pointe er, at vi sammen må søge efter løsninger, hvor vi kan se situationen i sin helhed, for vi kan ikke finde løsninger for klimaet uden at erkende, hvor tæt sammenvævet klimaet er med social retfærdighed. Vi må tænke og handle sammen for at kunne vandre på den vej, der hjælper os alle fremad. Det er hele grundtanken bag konferencen TØRST efter HELHED på Galleri Emmaus i Haslev den 8.-10. oktober.

Læs mere på tørstefterhelhed.dk

26 tørst SOMMER 2021

Alle er meget velkomne!


Hvad sker der på konferencen? TØRST efter HELHED-konferencen byder på en inspirerende blanding mellem foredrag, samtaler, workshops og retræte. Vi får besøg af Biskop Thomas og af en række andre mennesker, som brænder for klima, social retfærdighed og tro, bl.a. biskop Peter Fischer-Møller og professor Niels Henrik Gregersen. Journalist Anders Laugesen fungerer som ordstyrer i løbet af weekenden. Sammen vil vi prøve på at finde en fælles vej mod et bedre sted. Vil du være med?

tørst SOMMER 2021 27


RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg

Lytt er du? De fleste af os har nok oplevet, hvor frustrerende det kan være at fortælle noget til et andet menneske, som ikke rigtigt hører efter. Og omvendt har de fleste af os nok også oplevet, hvor fantastisk det er virkelig at blive lyttet til.

Hos Den Lyttende Kirke arbejder vi med lytning, og vi har erfaret, at god lytning kan modvirke stress og give større livskvalitet. Og vi oplever også, at lytning kan styrke parforhold, familier, venskaber og relationen med Gud.

Har du lyst til at blive bedre til at lytte?

SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN PÅ VORES TO LYTTEKURSER I KØBENHAVN DEN 11. SEPTEMBER OG DEN 12.-13. NOVEMBER

EN

-PRAKSIS

Du kan læse mere på DenLyttendeKirke.dk