Tørst 1-2013 dansk

Page 15

«

»Er det buddhisme at vågne op, eller er det at være et sandt menneske?« Professor Notto Thelle

middelvejen og ikke være for hård mod sig selv.” En almindelig meditationsøvelse varer 20-30 minutter. Munken kan bedst lide enkel meditation, ”bare at sige et mantra med en guds navn i stedet for at recitere 30 sider.” Han tror, at han er blevet lidt træt af alle koncepterne og ordene. Det synes Notto Thelle, som lærte at meditere under buddhistiske mestre i Japan, er interessant. ”Hvis meditation skal fungere i længden for almindelige mennesker, må man nok gøre noget mere enkelt,” mener han. Hans egen morgenmeditation handler om vejrtrækning og bevægelse: enkel mindfulnesstræning og tai chi. ”Og så stille nærvær. Bøn. Ikke mange ord. De gamle ville vel kalde det ’en stille stund’,” siger teologen smilende. HOLDER KURSER. De sidder i stuen i det gamle træhus, som både fungerer som kloster og tempel, indtil det nye tempelbyggeri på grunden bliver færdigt. ”Det er penge, det handler om,” siger lamaen smilende. Gæsterne får serveret te, nødder og chokolade af en kvinde, som går rundt i baggrunden. ”Skal du have noget?” spørger hun lamaen. Han tager imod en kop varmt vand. Ofte er her mange mennesker, for eksempel komitéer og grupper, som bruger kontorer og mødelokaler. Derudover bliver der arrangeret forskellige kurser her, men det meste foregår i buddhistsamfundets større lokaler i centrum af Oslo. ”Er det anderledes at undervise norske buddhister?” ”Ja, det gik op for mig, da jeg kom til Vesten. Man kan ikke gentage det, man har lært i undervisningen hjemme i Indien.” STUPAEN. I haven udenfor står Fredsstupaen, en 11 meter høj pagode i tibetansk stil. Stupaer er et af de ældste symboler på Buddhas nærvær. Denne er tilegnet mindet om, at Dalai Lama fik Nobels Fredspris i 1989. Tibetanernes åndelige overhoved har besøgt Karma Tashi Ling to gange. ”Stupaen er bygget ovenpå en lille bunke med våben for symbolsk at knuse dem,” fortæller lamaen. Toppen er guldklædt, og det siges, at den hurtigste måde at forbedre sin karma på, er ved at ofre guld til en stupa. På den anden side af vejen, ovre i skovkanten, lig-

ger det, som var Karma Tashi Lings allerførste tempel. Nu bruges hytten som meditationsrum, en såkaldt gompa. Her står et stort alter, rigt dekoreret med forskellige buddha-fremstillinger og guder. Guden for medfølelse har fire arme. Ifølge lamaen har andre varianter af guden tusind arme. ”Buddhismen har ingen guder. Så når du mediterer over denne gud for medfølelse, ved du, at det bare er hjernens forestillinger, akkurat som en drøm. Det er en tantrisk teknik for at få oplysningen til at spire i dig,” fortæller lamaen. SULTNE ÅNDER. Alligevel æres buddhaerne og guder med offergaver på alteret. Lamaen løfter to små bronzebækkener. ”Disse bedeklokker, thingsha, bruger vi til at kalde på ånder, som det også hænder, at vi ofrer til,” fortæller han. Flere buddhistiske retninger, også den tibetanske, har tradition for ofringer til såkaldte ”sultne ånder”. Nogle beskrives med ”munde som et nåleøje og maver så store som bjerge” og ligner menneskers desperate trang efter at opfylde deres fysiske behov. ”Se på denne!” siger munken grinende og løfter en lille buddhafigur fra alteret. ”Han drikker espresso og snakker i mobiltelefon!” Han klemmer grinende legetøjsfiguren, som giver et ordentligt pip fra sig. ”Sidste gang, jeg var her, var udsmykningen lidt mere maksimalistisk med blinkende lys. Nu er det mere nedtonet,” kommenterer Notto Thelle.

KARMA TASHI LING BUDDHISTSENTER • blev grundlagt i 1975 • har hovedsæde og tempel med fastboende lama på Bjørndal, som ligger i den sydøstlige del af Oslo • driver Paramita Meditasjonssenter og Karma Shedrup Ling Retrætecenter i Ski • har næsten 800 medlemmer, inklusive børn. De fleste medlemmer er norske

Hans egen kristne tro er blevet inspireret og udfordret af buddhismen hele livet. ”Buddhismens essens er at vågne op, være til stede i sit eget sind, og at den vågenhed skaber forandringer i sindet. Er det buddhisme at vågne op, eller er det at være et sandt menneske? Man kan ændre lidt på en sætning, som min bror har sagt om katolicismen: ’Hvorfor i alverden skal man være buddhist, når man kan være en god buddhist som kristen?’” Professoren siger, at ”for ham er Jesus den første og antagelig sidste store kærlighed.” ”Men det betyder ikke, at man ikke kan have mange andre venner og vejledere undervejs. Om de er kristne, ateister eller buddhister, er ikke så afgørende for mig. Det afgørende er, om de har været med til at give mening og dybde til mit eget liv.”

INDE I GOMPAEN: Lama Changchub viser teologiprofessor Notto Thelle hellige genstande og stablerne med kanoniske sutra-skrifter. Udenfor vajer bønneflag, som ifølge tibetansk tro bringer god vilje og medfølelse til hele nabolaget. tørst FORÅR 2013 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.