Kobberdækning siden Christian den 4.

Kobberdækning siden Christian den 4.

Brian Toft

9

788799

991204

KOBBERDÆKNING siden Christian den

4.

Bogen om den gamle kobberdækning af Brian Toft

KOBBERDÆKNING SIDEN CHRISTIAN DEN 4.

AF BRIAN TOFT 1. UDGAVE © BRIAN TOFT, 2017 WWW.TOFTKOBBER.DK ISBN 978-87-999912-0-4 PROJEKTSTYRING: OLE LARSEN SATS, REPRO OG TRYK: WWW.ANTRACIT.DK - 4000 ROSKILDE

4

Forord KÆRE LÆSER Denne bog startede for flere år siden, da en arkitekt og god ven spurgte, hvorfor jeg dog ikke skrev en bog, så der kunne komme noget ensartethed i projekteringen af de gamle kobbertage. Jeg kæmpede længe med stoffet, men da jeg kom i kontakt med grafiker og rådgiver Ole Larsen fra Antracit, blev de rette spørgsmål stillet, og der kom struktur på. Nu ligger bogen færdig foran mig. En stor tak til Ole. Samtidigt vil jeg også takke Charlotte Max Andersen, der har givet bogen en sproglig redigering.

Bogen er tilegnet beslutningstagere, rådgiver­branchen og blikkenslagere, og jeg prøver at give et indblik i den klassiske del af kobberfaget.

Jeg har i denne bog prøvet at ramme bredt, så der er sikkert meget læserne godt ved, men der er også ny viden, som måske kan bidrage til ny inspiration.

I forhold til projektering af specifikke projekter er bogen her ikke fyldestgørende, men det, der står, er et minimum af, hvad der skal til for at sikre den gode kvalitet, som de fleste helst vil bygge med.

Bogen er ment som et opslagsværk for, hvad kobberdækkere som minimum skal kunne, samt en fortegnelse over de fagudtryk og målenheder, kobberdækkere, projekterende arkitekter og ingeniører skal have kendskab til.

Når bogen starter med lidt historie og kobberets egenskaber, er det for at understrege, at denne bog gælder for den gamle type kobberarbejde. Jeg har prøvet at beskrive forskellen mellem brugen af for eksempel zink og kobber, samt specielt metoderne for arbejdet med kobberet. Ligeledes har jeg i bogen gerne villet give et indblik i nogle af typiske arbejdsopgaver.

Fra det historiske rids forsætter bogen med ”hvordan man gør”. I slutningen har jeg medtaget nogle eksempler på, hvordan tingene kan gå galt, og hvorfor de er gået galt, Jeg vil understrege, at de firmaer, det er gået galt for, har haft de bedste intentioner fra at udføre godt håndværk, men har af forskellige grunde ikke kunnet udføre arbejdet, som det burde.

Jeg håber, kære læser, at du kan bruge min bog om det gamle kobberfag, og nyde nogle af de flotte ting/tage med videre, som vi udfører i vores gamle fag.

Brian Toft

5

Indhold 1. Det gamle håndværk fra 1600 tallet . . . . . . . . . . .

8

En lille historisk gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . .

8

2. En lille historie om kobbertaget . . . . . . . . . . . . . . 10 3. Fagets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 obberets egenskaber – kemiske og andre K egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kobberets muligheder Hvad er muligt og hvor ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

4. Fagtekniske termer oversat til dansk . . . . . . . . . 15 6

Muligheden for at bruge de rigtige termer . . . . . 15 At klippe plader ud til falsning . . . . . . . . . . . . . . . 15 Coil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kvadderdækket halvt forbandt. . . . . . . . . . . . . . . 16 Skrantning af 2 kobberplader . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Båndfalset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Et tilskæringsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Et mål og måltagning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Mål for tagrender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Mål for nedløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Der er mange typer false– Her er nogle af de mest gængse og deres benævnelser . . . . . . . . . . . . 18 Hvad er en fals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Lang eller Højfals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Tværfals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Buet fals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Vagefals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kedelfals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Amerikanerfals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Blindfals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Skotrendefals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Forskellige måder at nitte på . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 At nitte (ikke popnitte). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hvad bliver nittet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Umbrakit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

5. Fagudtryk af Inddækning, taggennembrydninger samt reparation af kobbertag . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Typer af forskellige tage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Typer af forskellige kviste mv. . . . . . . . . . . . . . . . 23

Inddækning af kviste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kviste med lige tag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Svineryg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Inddækning af div. vinduer og gennembrydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Udførelse af et tagvindue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Udførelse af et isoleret tagvindue . . . . . . . . . . . 26 Typer af flagstangsinddækninger . . . . . . . . . . . 26 Samlingsmetoder på tagrender og nedløb . . . . 27 At lave sine egne rendejern. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 At lave sine egne hængselsstifter. . . . . . . . . . . . . 28 Nittede tagrender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nittede tudstykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nittede endebunde (nyere tid) . . . . . . . . . . . . . . . 29 Falsede endebunde. (Originalt håndværk). . . . 29 Bajonetknæ og knærør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Brøndkraver, følfod og elefantfod . . . . . . . . . . . . 30

6. At udføre et kobbertag fra start til slut . . . . . . . . 31 Basal viden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Underlaget og dens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . 31 Udluftning og ventilation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Buksehafter og klammer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Opstregningen og beslutninger om falseretninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Måltagning af plader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bearbejdning af plader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At lave reder (tværfalse) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At slå reder sammen (højfalse). . . . . . . . . . . . . . .

At få materialet ind til underlaget . . . . . . . . . . . .

At kile kobberet på plads. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At få materialet ind til underlaget . . . . . . . . . . . .

34

34 37 37 37 39 39 40 40

Dækning af traditionel kvadderdækning . . . . . . . 43

7. Kobberdækkerens arbejdsområde . . . . . . . . . . . . 43

9. Eksempler og et par cases på kobberarbejder igennem årene . . . . . . . . . . . . . . . 70

Hvordan ser arbejdet ud, når det er udført af erfarne kobberdækkere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

En case om, hvordan en kobbersag gribes an . 88

Lidt forhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Begyndelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Så er vi i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Udførelse af ornamenter og pynt til tårne og spir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Kobberbanerne lægges ud på taget . . . . . . . . . . . . 90 Så kommer detaljerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Rådgiverens sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Gammeldags kvadderdækning . . . . . . . . . . . . . . . 46

Svineryggene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Så skal taglemmene monteres med kobber . . . . 95

Underlaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Hvad skal der skrives i udbudsmaterialet, når det udbydes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Vi begynder med taget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Selve rederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Falsning og montage af rederne . . . . . . . . . . . . . . 53 Tagrender og nedløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hængselsstifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Case fra Store Heddinge – Skt. Katharina . . . . . . 76

Casen er Marienlyst Slot – Kobbertaget . . . . . . . . 88

Dækning af tårne og spir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

8. Eksempel på udbudsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . 52

Når fagligheden kommer til kort i udførelsen . 65

Vigtigheden af at kitte høj- og tværfalse . . . . . . . . 69

Udførelse af tagrender og nedløb inkl. diverse former for pynt hertil . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

At starte et kvaderdækket kobbertag op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Rådgiverens sider. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Beskrivelse af en svanehals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Beskrivelse af bajonetknæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Taglemmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

Tagterrassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

En anden case er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge . . . . . . 102

Byggepladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Alle detaljerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Udluftningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Det udvendige spejl i kobber . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Vinduerne uden opluk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Lige før færdiggørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

7

1. Det gamle håndværk fra 1600 tallet EN LILLE HISTORISK GENNEMGANG Selve brugen af kobberet brugt, som metal, strækker sig ca. 10.000 år tilbage. Her blev det brugt i simple redskaber og smykker. Smykkerne havde oftest status som healende amuletter eller lykkeamuletter.

Man fandt hurtigt ud af, ved at tilføre lidt tin, at man fik det, vi i dag kalder bronze. Bronzen var meget nemmere at arbejde med, for eksempel til skulpturer..

8

Navnet kobber cyprina er en udledning fra latin af navnet Cypern, da kobberet kom fra Cypern, som var datidens store producent.

Christian den 4. var en af de første i Danmark, som så, hvor godt kobberet var til inddækning af tage, da nedbrydningen af kobber går meget langsomt.

Forarbejdning af plader og den industrialiserede fremstilling af kobber til skibe og bygninger begyndte på hans tid og blev snart udvidet til blandinger af messing og andre metaller.

Omkring Christian den 4.s tid begyndte man i Danmark at kunne forme kobber i plader, rør og stænger. Man så især muligheder for at lægge det på tagene. Dog var det også efter datidens normer temmelig dyrt og derfor, af naturlige årsager, ikke hver mands eje. Det var aristokratiet og staten, som fik bygget fine marmor/ granit facader og fik kobber på tage og facader. Pladerne dengang var ikke valset, som de er i dag. Pladerne var i processen meget bløde i metallet, når kobberdækkerne

fik dem. Det betød, at de var meget nemme at forme og arbejde med. Da kobberet var meget dyrt, skulle man have et minimum af spild. Derfor indførte man standarder for bredde og længde af pladerne. Disse mål er senere blevet rettet til i det metriske system, og man har så herudfra lavet nye standarder, som bruges den dag i dag.

Wikipedia skriver: Byen ”Kobbermølle” (tysk Kupfermühle) ligger ved Flensborg Fjord og den dansk-tyske grænse.

Før 1920 hørte Kobbermølle til Bov Sogn. I dag hører byen til den tyske kommune Harreslev (Harrislee).

Kobbermølle var den første fabrik i det slesvigske område. Byen og fabrikken blev grundlagt af Christian 4. i 1612 ved Kruså. Ved hjælp af vandkraft forarbejdedes kobber, senere messing, til plader og rør til f.eks. den danske flåde og til kobbertage, men også til brugsgenstande som spande, lysestager, pander osv.

Kobbermøllefabrikken oplevede sin blomstringstid i 1914 med over 200 arbejdere. Fabrikken gik konkurs i 1962.

Christian den 4. indså hurtigt, at kobbertagene havde en meget lang levetid, og at man i Tyskland var længere fremme med selve håndværket: At dække tage med kobber. Her var byggeriet med kobber primært forbeholdt katedraler og andre gejstlige bygninger, da det også dengang var et meget dyrt materiales, og kongen, kirken og adelen havde god økonomi.

Dengang var kobberet meget dyrt at fremstille, men kobberdækkeren var billig arbejdskraft. I dag er det hovedsagligt prisen på arbejdskraften, som gør det meget dyrt at bruge kobber. Dog er kobberet stadigvæk er et dyrere materiale end så mange andre materialer, men den højere pris opvejes dog kobbrets meget lange holdbarhed.

I Kobbermølle findes stadig de gamle fabriksbygninger og også arbejdernes boliger, det såkaldte Nyboder.

Bygningerne blev til dels restaureret i begyndelsen af 1990’erne. I landsbyen findes Kobbermølle museum, der råder over en stor samling kobber- og messingprodukter fra Kobbermølle. Mange indbyggere i Kobbermølle hører til det danske mindretal i Sydslesvig. Den danske skole, Kobbermølle Skole, findes i nabolandsbyen Sosti (Wassersleben).

9

2. En lille historie om kobbertaget Der har gennem alle tider været tradition for, at en kobberdækker sætter sine initialer under kobbertaget, på samme måde som stenhuggere hugger deres navne ind i en af grundstenene på deres byggerier.

10

Det har været meget spændende at demontere de 50150 år gamle tage, finde kobberdækkernes navne og se, hvordan de har valgt at udføre dette gamle håndværk.

Det er min bedste overbevisning, at vi skal være meget tro mod de metoder, som tidligere har været anvendt.

Når det er sagt, så har der også i det gamle håndværk været metoder, som ikke har holdt og dermed er ubrugelige i dag. Vi har igennem mange år systematisk gennemgået de gamle metoder og har konstateret hvilke, der har virket. Når et tag har holdt i 100 år og ikke været utæt, så har metoden virket. Det er erfaringer, som vi har samlet, og som er bevist gennem deres historiske holdbarhed. Der er tale om en stor og vigtig viden, der stykkes sammen, ligesom arkæologiske fund stykkes sammen til historiske sammenhænge.

På Christians den 4.s tid var stenhuggere noget af det ypperste, man kunne blive som håndværker.

Kobberdækkerne var også i meget høj kurs, da de skaffede de meget prangende og smukke tage, men mest af alt, de tætte tage.

Kobberdækkere, som byggede i Danmark på den tid, kom fra Tyskland. Da de tog danske lærlinge ind, opstod faget kobberdækning i Danmark. Denne tradition, at viderebringe viden, er gået i arv i en ganske lille kreds af kobberdækkere op gennem tiden. Der har hvert årti i Danmark sjældent været mere end ca. 15-20 kobberdækkere, som reelt har kunnet det gamle erhverv fuldt ud. Der er rigtig mange, som kan slå en fals og bukke noget kobber. Men det at være kobberdækker er så meget mere end det. Det kræver en viden, som ikke alene kan læres, mens man er lærling, men er en viden, der tilegnes gennem mange års erfaring og arbejde med kobberet.

Billede af Arkitekt Anton Rosens Metropol kuppel på Strøget i København.

11

3. Fagets udvikling KOBBERETS EGENSKABER KEMISKE OG ANDRE EGENSKABER Navn(e):

Kobber

Smeltepunkt:

1084,62 °C

Kemisk symbol: Massefylde (fast stof):

Varmeudvidelseskoeff.: 12

Oxidationstrin:

Hårdhed (Mohs’ skala): Hårdhed (Vickers): Hårdhed (Brinell):

Cu

8,96 g/cm3

(25 °C) 16,5 μm/m·K

2, 1 (svagt basisk oxid) 3,0

369 MPa

874 MPa

Ovenstående er nogle af de vigtigste egenskaber ved kobberet, man bør kende, når man skal arbejde med det. Kobber udmærker sig ved, at det bliver blødt ved opvarmning og derved kan formes på ny. Det betyder, at man kan varme det igen og igen og blive ved med at forme det. Lige netop den egenskab gør, at kobberet skal og bør behandles meget forskelligt fra aluminium og zink. Det er en egenskab, man skal benytte sig af.

KOBBERETS MULIGHEDER. HVAD ER MULIGT OG HVOR ?

I dag er kobberet så rent, og materialet så ensartet, at man kan udføre næsten alt. Det meste afhænger af den kunstner eller håndværker, som arbejder med metallet.

En gang imellem ser vi noget håndværk, hvor vi tænker, at formgiverne engang har været meget dygtige. Vi har såmænd også prøvet at kopiere håndværkesmetoderne.

Det er lykkedes os, men man kan ikke være i tvivl om, at fortidens kobberdækkere også var utroligt dygtige.

13

Her er det rene kobber udvundet fra kobbermalmen i en elektrolytisk proces. Herfra bliver det så viderebearbejdet.

14

Metropolkuplen. Sådan ser kobberet ud når det er helt nyt.

Kobberbanket ornament

4. Fagtekniske termer oversat til dansk MULIGHEDEN FOR AT BRUGE DE RIGTIGE TERMER Kobber har betegnelsen CU – den samme betegnelse, som det har i det periodiske system.

At klippe plader ud til falsning

En kobberplade måler 1000 (B) x 2000 (L) mm.

I kobberfaget fås den i blød og halvhård i tykkelse fra 0,65-1,5 mm. Normalen er 0,75 mm. Når en kobber­ dækker skal klippe materiale ud af sin plade, er det vigtigt at bruge hele pladen for at undgå spild. Derfor klipper man 3 stk. reder på 1 plade. Det vil sige at de klippes 666 (B) x 1000 (L) mm, vel at mærke at rede bredden så skal være omkring 580-600 mm bred.

Det samme gør sig gældende for f.eks. nedløb og tagrender. En 12” rende og et 100 mm (4”) nedløb klippes 333 mm. Det får man 6 stk. tagrender eller nedløb pr. plade ud af. Det samme gælder for 11” og 10” tagrender og 89 mm og 76 mm nedløb, der ligeledes også går op i målet på en helplade. Absolut intet går til spilde, da eventuelle rester går til buksehafter.

Coil En Coil Kobber er en lang bane kobber, som er rullet sammen og kan købes i mængder fra ca. 100 kg til 5 tons. Indenfor blikkenslagerfaget bruges coil og plader.

15

Kvadderdækket halvt forbandt Nogle gange også kaldet ”kvaddertækket” er et udtryk for, at man bruger kobberplader i største mål 666 x 1000 mm og falser dem sammen og lægger dem på taget. Det passer med, at der bliver 3 plader på en 2000 x 1000 mm plade. Læg mærke til, at der er tværfalse, som ligger i halvforbandt.

16

materialet selv. Nitter og lodder man det alligevel, skal alt det overskydende tin som minimum slibes af.

Båndfalset

Er det nye udtryk, hvor man kan køre baner op på en maskine, i de længder, man måtte ønske, og derved undgå tværfalse. Denne metode er ca. 60 år gammel i Danmark. Her fås kobberet i coils, dvs. en rulle kobber, som er fra 1000 mm bred og nedefter.

Handelsbetegnelserne er i DK 1m, 670 mm og 570 mm.

Man kan få andre tilskæringsmål, men de skal bestilles.

670x570 mm coil giver redebredder på hhv. 600 mm og 500 mm.

Skrantning af 2 kobberplader Hvis man af en eller anden grund mangler bredde eller længde på en plade eller skal sætte noget fast i taget, som f.eks. en hætte, kan en reparationsløsning være at skrante materiale på. Materialet sættes på ved at udføre en sølvloddet svalehaleskrantning, som er lige så stærk som pladen selv. Svalehaleskrantningen er den eneste type af skrantninger, som er trækfast før den bliver loddet. Dette er et krav for at udføre en samling af to plader. Det er meget forkert at tro, man kan nitte og lodde en samling, som vil holde lige så længe, som

Et tilskæringsmål Er det mål, hvor pladen bliver skåret i fuld bredde og længde, for til sidst at kunne blive til det profil man ønsker. Her gør de dygtige arkitekter det, at de finder et tilskæringsmål, som går op i pladens mål. Dvs. spildet bliver minimeret mest muligt.

Et mål og måltagning For redebredde måltager man fra midt højfals til midt højfals. Dette mål kaldes rede bredden.

Tilskærings­målet til nutidens kobberreder er 666 (B) x 1000 (L) mm. Redelængden er målet fra midt tværfals til midt tværfals.

total, har deres tagrender en anden vulstbredde end de tagrender, man selv typisk udfører.

De tagrender man selv udfører, har hel forvulst og hel bagvulst. Nogle udfører dog tagrenderne med halv bagvulst, så de er nemmere at samle.

Den færdige redebredde er 600 (B) (580) x 945 (L) mm, når den ligger på taget og er falset sammen.

Mål for tagrender For tagrender, man selv udfører, gælder følgende tilskæringsmål:

17

500 mm som er 16”, 400 mm som er 14”, 333 mm som er 12”, 285 mm som er 11” og 250 mm som er 10”.

Det skal dog nævnes at købetagrender har andre mål.

Det er set, at arkitekter, rådgivere og ingeniører angiver f.eks. tværmålet eller radiusmålet på tagrenden. Dette er ikke en korrekt metode for målangivelse. Den korrekte måde er at skrive tilskæringsmålet eller tommemålet.

Man angiver vulste som hele, halve eller kvarte. En købt VM zinktagrende eller Reihnzinktagrende har ”hel forvulst og kvart bagvulst”. For så at gøre forvirringen

Rullede tagrender før vulste.

Mål for nedløb Her bruger man samme tilskæringsmål som for tagrender.

333 mm tilskæring af plade bliver til Ø100 mm nedløb inkl. fals 285 mm tilskæring af plade bliver til Ø89 mm nedløb inkl. fals

18

250 mm tilskæring af plade bliver til Ø76 mm nedløb inkl. fals

På den kvadderdækning, der fandtes i gamle dage, var største mål 730 mm mellem falsene. 730 mm var fordi man i Tyskland kunne købe kobber, som var ca. 800 mm bredt, og så brugte man det på den måde. Det kom blandt andet fra byen Kobbermølle.

DER ER MANGE TYPER FALSE HER ER NOGLE AF DE MEST GÆNGSE FALSE OG DERES BENÆVNELSER Hvad er en fals En fals er en metode til at sammefolde 2 plader på en måde, så styrken og tætheden for de samlede plader fastholdes bedst muligt. Højfalse bliver færdiggjort med buksehafter, tværfalse bliver fastgjort med klammer.

Lang eller Højfals

Den fals som går fra tagrende til kip af taget (rejser sig fra tagfladen) er 25 mm høj, når den er færdigfalset.

Opkantningen for denne fals er i gamle mål 46 mm og 36mm, men typisk bruger man i dag 45 mm og 35 mm.

Dette giver en redebredde på 600 mm.

På meget store tage, for at undgå ”gardiner” og andre fejl, bruger man opkantningsmål på 50 mm og 40 mm.

Her bruger man så både et 40 mm og et 25 mm højt falsejern. Det giver en falsebredde på 580 mm. Herved bliver taget en smule smallere, men det har ingen praktisk betydning, udover at man undgår en masse falsefejl. Ryggen af falsen er den side, som er glat hele vejen op, det vil sige er vandtæt på den glatte side. På forsiden (maven) af falsen sidder selve foldningen af kobberet. Når man laver grater og rygninger, skal disse hæves minimum 10 mm over højfalsen, så den står minimum 35 mm over det færdige tag. Dette gør, at blikkenslageren nemmere kan udføre tætte samlinger, især hvis der vælges stående indløb.

Falsede kobbertage skal smøres med umbrakit i både høj- og tværfals.

hjørner af) som følgende: 10 mm ned og 18 mm ind på pladen, hvor man bukker 32 mm op, og 18 mm x 18 mm, hvor man bukker 24 mm op. Det gør man for ikke at få for meget materiale rundt i falsen, når man udfører langeller højfalsen. Det er vigtigt for tætheden, at disse mål overholdes. Taghældninger under 25 grader skal altid have dobbelt umbrakit. Se under Umbrakit.

19

Helt nyt kobbertag med høj- og tværfalse.

Tværfals En tværfals er den fals, som ligger ned og samler rederne i bånd, som man kan rulle sammen. Færdigfalset er tværfalsen mellem 12-14 mm bred. Denne fals er pr. definition ikke tæt, men fylder man umbrakit i den, så bliver den tæt.

Opkantningen til tværfalsen er 32 mm med ombuk på 7 mm. I den anden ende er ombukket 24 mm.

Før man bukker pladen, skal den svækkes (klippes

Ca. 2 år gammelt kobbertag.

Når tværfalsen er slået sammen, skal man i enden kunne se en harmonisk foldet fals, og kører man fingeren hen over falsen, skal der ikke være for mange buler i den. Jo mere jævn en fals er, des mere ens bliver vandløbet hen over falsen, og jo mindre slid kommer der på eet punkt.

Buet fals En buet fals bruges typisk ved hjørnesamlinger af gennembrydninger på taget, det kan f.eks. være vinduer, hætter eller hushjørner. Den buede fals er en stående fals, som går i en stor bue og derved ikke stresser materialet.

Vagefals En vagefals er den fals, som bruges over og under til gennembrydninger i kobbertaget, f.eks. vinduer og hætter. Den går på tværs af langfalsen. Denne fals står op, men hvor den går sammen med langfalsen, bliver den lagt ned, så der kan ske afvanding der. Der, hvor falsen er lagt ned, fyldes ”rummet” ud med umbrakit, så det ad åre ikke fyldes med skidt og snavs.

20

En buet fals set fra rygsiden.

Vagefals foran gennembrydningen af taget.

Kedelfals

En buet fals set fra mavesiden.

Denne type fals bruges til runde gennembrydninger som f.eks. udluftningshætter. Det er en indvendig fals, som kittes, så den er tæt. Der kittes ved, at man lægger et stykke pergamentpapir i første omslag, som er kittet på begge sider. Det kræver lidt øvelse at gøre og skære, men denne fals er den samme, som man brugte på vores gamle kedler, hvor bunden blev samlet med kroppen af kedlen. Her sad falsen dog oftest udvendigt.

Skotrendefals Skotrendefalsen sidder på tværs af skotrenden. Den er egentlig bare en tværfals. Den er svær at udføre, hvis man ikke er rigtig kobberdækker. Før man starter, er det vigtigt at måle skotrenden og falsene rigtigt op, så flere false ikke mødes på det samme sted.

På billedet ses i bunden af røret den runde indvendige fals, hvor røret er monteret på den flade plade. (Kedelfals).

21

Amerikanerfals En amerikanerfals er oftest en maskinlavet fals, som sidder indvendigt i materialet. Denne fals kan dog ud­ føres i hånden og med fordel bruges på f.eks. løskanter, når man går rundt om hjørner. Her gør den det rigtigt godt.

Køber man f.eks. buede tagrender hos Krehle i Tyskland, kan man se, at de samler tagrenderne med indvendige false.

Blindfals

En blindfals er typisk et stykke kobber, som sættes ind mellem 2 plader. Underpladen monteres først, og blindfalsen monteres bagefter, hvorefter overpladen stikkes ind i blindfalsen. Dette er normalt ikke en løsning, man bruger på kobberdækning.

Falset skotrendefals.

FORSKELLIGE MÅDER AT NITTE PÅ At nitte (ikke popnitte) For at kunne nitte skal man bruge antrækker og kopsætter, boremaskine og bor, samt en bænkhammer.

nittet tagrende kan sagtens være 30 meter lang, uden at den skilles ad i samlingerne, under forudsætning af, at den ikke har gheringer eller at andre retningsændringer indbygges. Forudsætningen er også, at tagrenden skal ligge frit i rendejernene. Dette kan ikke lade sig gøre med popnitter, da de ikke er stærke nok og ikke har stor nok trækstyrke. Bruger man popnitter, bør man, som beskrevet i lærebøger, ikke gå ud over de 12–15 m før end der skal bruges ekspansionsstykke.

Skal man montere tagrender på villaer, eller hvor nitterne kan ses, kan man vende kopsætningen udad, det syner pænere, men det kræver meget øvelse at gøre det.

Umbrakit

22

Helbankede kobbernitter.

Hvad bliver nittet Ved samling af to stykker kobberplade, som skal have trækstyrke som pladen selv, benytter man sig af kobbernitter. Typisk monteres nitterne med 20-25 mm mellemrum.

En kobbertagrende skal altid nittes, da lodninger traditionelt ikke kan holde samlingen på tagrenden alene. Er huset fredet, må der ikke bruges popnitter. En

Umbrakit er det eneste, man fylder imellem falsene.

Falseolie bruges kun på zink. Oprindeligt brugte man blyhvidt i umbrakit. Det gjorde, at der ikke gik alger i umbrakitten. I dag bruger man ikke blyhvidt mere, her bruges der en anden tilsvarende funkicid. Farven, der bruges i umbrakitten, hedder Gebrandt Umbra.

Det er vigtigt, at konsistensen af umbrakitten er fed, da den skal indeholde mest muligt kridt. Undervejs op igen­ nem tiden, er viden om omkitning af kobbertage gået tabt.

Alle kobbertage skal omkittes ca. hvert 20. - 25. år.

Det sker ved, at man kitter udvendigt på falsene, eller forsigtigt løsner falsene og stopper umbrakit ind. Dette kræver nogen øvelse at udføre korrekt.

Umbrakit til tværfalse er uden hærder, og umbrakit til højfalsen er med hærder (harpiks).

5. Fagudtryk af Inddækning, taggennembrydninger samt reparation af kobbertag Typer af forskellige tage Der findes i dag to typer samlingsmetoder, gammeldags falsning og den nye maskinlavede båndfalsning, som er ca. 60 år gammel. Herudover er der forskellige typer af tage, som f. eks. flade tage, runde tage, saddeltage m. v.

Fælles for dem alle er, at tagene altid skal falses, når det er kobber, der monteres på dem. Det kan konstateres, at de kobbertage, som ligger helt fast uden ekspansion, holder i ca. 100 år ved korrekt udførelse. De båndfalsede tage holder kun i knapt 50 år ved korrekt udførelse. Årsagen til den korte levetid for båndfaldsede tage, skyldes den konstante bevægelse i materialet og ofte for dårlige underlag.

Det er en general fejlfortolkning, at man kan nitte tagplader sammen og få dem tætte. Nitter på tage er kun til reparationer eller fastmontering af objekter oven på tagene. På billedet ved siden af vises en reparation, hvor der sættes en plade under kobbertaget indefra. Pladen smøres ind i umbrakit og nittes på. Så borer man indefra og stikker nitten igennem. Derefter sættes der et jern på indefra, og personen udefra antrækker og kopsætter nitten udefra. Denne form for reparation har meget lang levetid, det vil sige mere end 30 år. På denne type reparationer skal der bruges mange nitter, der helst skal sidde med et tæthed af ca. 5-10 mm fra hinanden i alle retninger.

Typer af forskellige kviste mv.

Der er rigtig mange forskellige typer af kviste men jeg undlader at liste dem op her.

En reparation af flækket kobberplade set indefra.

Alle kviste kan i princippet kobberdækkes. Det er op til arkitekt og kobberdækker at afsøge den mest anvendelige måde at dække kobberet på. Er det en fredet kvist, skal den udføres med en falset skotrende. På buede kviste har jeg set, at nogle blikkenslagere/kobberdækkere udfører skotrenden ved at tage en strimmel kobber, som de bukker kant på, så det ligner en haget skotrende.

Denne metode er ikke korrekt. På rundbuede kviste er det særligt svært at udføre tværfalsede skotrender fordi rundbuen stiller store krav til opmåling, og den tekniske meget svære udførelse..

23

INDDÆKNING AF KVISTE Definitioner Alle kviste har et tag, som kaldes kvisttaget. Siderne på kvistene hedder flunker og der er sædvanligvis 2 flunkesider på en kvist. Den øverste del af fronten af kvisten, hvor vinduet sidder, hedder kvistspejlet, og siderne hedder stolperne. Bunden hedder sålbænken eller platten. Platten kan have indvendige eller udvendige flunkesider.

24

Kviste med lige tag Når man skal inddække en kvist, starter man med at tegne kvisttaget op på træet. Her er det vigtigt at man tegner falsene op, så man har mindst muligt spild, og at det ser pænt ud.

Man starter med at udføre en skotrende, hvor vandet på vej ned ad taget møder ryggen af falsen. Herfra bygger man så ud af til fronten af kvisten. Nogle foretrækker dog at vende falsene om, således at ryggen af falsen ses nedefra/udefra. Dog skal skotrendefalsen altid ligge rigtigt. Det er uden betydning, om de andre false vender den ene eller den anden vej.

Svineryg

En svineryg er et trekantet stykke træ, som er tosidet eller ensidet. Den bruges til at afvande den del af kobbertaget, som er bag f. eks. skorstene eller store hætter. Se billedet nedenfor. Her er der brugt buet fals, højfals og tværfals.

En mere kompliceret svineryg

Inddækning af div. vinduer og gennembrydninger

Svineryg med skotrende

25

Ved inddækning skal man sikre, at samlingen er falset over tagfladen med en høj- eller tværfals. Ved hætter mv. kan der bruges sølvlodning på selve hætten. Normalt er hætten indbygget i selve taget, så sider, for- og bagstykke også er en del af taget. Forklaring kommer her: Det starter med, at man for oven i reden udfører en buet højfals med pilhøjde på ca. 30-100 mm i buen, ca, 200-300 mm over starten af hætten, eller hvor den bedst muligt passer i reden. Det samme udføres også i bunden af hætten, og her går man også 200-300 mm under hætten. Er det en rund/oval inddækning, udfører man en traditionel kedelfals. Er det en firkantet hætte, er hættevægen og pladen mod taget det samme stykke kobber. De 4 hjørner falses sammen i en buet fals, som ligeledes har samme bueslag som den buede fals, der ligger lige over. Buerne i falsene udføres, fordi vandet skal kunne afvande ude ved de langsgående højfalse på taget (se taglembilledet).

En taglem udført efter de gamle kobberdækkeres metode.

Udførelse af et tagvindue I mange år har man udført kobbertagvinduer på selve tagene. Disse udføres med Z-sprodser. Denne profil kræver en speciel bukkemaskine. Alternativt kan man udføre H-sprodserne. Tagvinduet udføres, så der er udluftning i bunden af vinduet og ikke andre steder.

Derved kan evt. damptryk komme ud i det fri.

Typer af flagstangsinddækninger Når man inddækker en flagstang, skal man være opmærksom på, at selve flagstangen rykker frem og tilbage i vinden. Det er derfor vigtigt, at flagstangens inddækning tager højde for bevægelserne. På tegltage anvendes der som regel bly, og på kobbertage selvfølgelig kobber. Det er her vigtigt, at indskæringerne i flagstangen er afpasset inddækningstypen, og at der på afskæringen er skåret en drypkant på flagstangsfoden.

26

Kobbertagvindue - oplukket. Tin skal slibes af før levering.

Udførelse af et isoleret tagvindue Her er der ikke tale om gamle, originale kobbervinduer, men om en nødvendighed, så de nye ligner de gamle vinduer mest muligt. Disse bruges, hvor man har kontor eller bolig i forbindelse med vinduerne. Her kan man også montere thermoglas i vinduerne. Siderne er typisk isoleret med 25-50 mm bats, eller flamingo.

Flagstangsinddækning i bly.

Samlingsmetoder på tagrender og nedløb

Kobbertagrender nittes og loddes

helst udføres, så den går lidt stramt ned i røret i den undersiddende rørlængde.

Der er aldrig over 2,5 cm imellem nitterne.

Det betyder at der på en 10” rende er 6 nitter.

11” er 7 nitter

12” er 8 nitter.

Alle nedløb falses sammen i længderetningen.

Kobbernedløb udføres i 2 eller 3 meter længder, hvor disse samles med en tværgående fals. Samling af nedløbslængderne foregår ikke ved at udføre en muffe øverst på længden, men ved at krympe bunden af længden, som vist nedenfor.

27 Falset nedløb.

At lave sine egne rendejern

Speekende af nedløbet krympes.

Når man krymper nedløbet, udføres det med en sikkemaskine og et rundhjulssæt. Dernæst slåes bølgerne ned med en træhammer. Krympningen skal

Når man skal udføre kobberrendejern, skal det være i dimensionen 25-30 mm x 5-8 mm. 5 mm godstykkelse er det mest almindelige. 8 mm godstykkelse bruges kun ved meget store tagrender fra 16” til 20” render.

Man lokker hullerne til skruer og fjedre med en lokkemaskine. For- og bagfjeder udføres med 1 mm halvhård kobberplade i målet 25-30 mm x 70 mm.

Forfjederen monteres udvendigt på rendejernet, og bagfjederen monteres indvendigt på rendejernet. Det er her vigtigt, at hullet rejfes konisk, så der er plads til nitten, når den er slået sammen. Nitten må ikke fylde mere end selve rendejernet. Endvidere skal man bruge et stykke værktøj, som ensartet kan runde rendejernet i facon.

At lave sine egne hængselsstifter At fremstille hængselsstifter kræver et specialværktøj som kun få blikkenslagere/kobberdækkere har i Danmark. Når vi udfører hængselsstifter, bruger vi en murangel af bronze, som nittes på selve hængselsstiften.

Hængselsstiften skal så mures ind i væggen i samarbejde med for eksempel en murer. Billedet nedenfor viser en komplet hængselsstift.

28

Håndlavet hængselsstift med bronzeangel.

Nittede tagrender Selve nitningen af tagrenden foregår ved, at man udfører et 20 mm overlæg i tagrenden, når den samles. Her skal man huske at tage højde for vandretningen i tagrenden, så samlingen ikke ligger i modfald. Man nitter med 3 mm nitter. Så nittes de sammen på værkstedet i 4 m længder, da det er svært at gøre på stedet med 1 m stykker.

nitterne startende ca. 20 mm under bag- og forvulst.

Typisk antrækker man og slår derefter lige på nitten, så den bliver flad inden for og uden for tagrenden. Udfører man tagrenden på en villa med 1 plan, hvor man tydeligt kan se tagrenden fra jorden, kan man kopsætte nitterne udvendigt. Det kræver et stort stykke rør i samme dia­ meter som tagrenden. Metoden er noget tidskrævende.

Nittede tudstykker

Et tudstykke på en kobbertagrende nittes på med nitter.

Hullet til tudstykket klippes 20 mm mindre end tudstyk– kets diameter. Tudstykket sættes op nedefra på tagrenden, hvor der er svejfet en kant på min. 12 mm, helst 15 mm kant ud, som passer stramt på tagrendes bue.

Der bores huller på kanten rundt om tudstykket for hver 2,5 cm, hvor der isættes en nitte. Nitter placeres ikke lige i vandløbet. Når nitterne er banket flade inde i tagrenden, loddes selve nitten indefra tæt til tagrenden. Dernæst bankes og strækkes tagrenden ned til tudstykket.

Husk at kridte nitten udvendig, så loddetin ikke løber igennem. Nedenfor vises korrekt monteret tudstykke på tagrende og nedløb.

Man udfører en borelære ved at klippe et stykke halvhårdt kobber ud i 50 mm bredde, runde det og få det til at passe tagrenden. Så borer man i kobberet med 3 mm bor 1 cm inde i hver side. Man laver et lille holdebuk ind, hvor bagvulsten sidder. Der skal være 2,5 cm imellem Overgang – Tudstykke nittet.

Nittede endebunde (nyere tid) Når man skal lodde kobber sammen, er grundreglen, at der også nittes. Loddetin alene ikke kan holde samlingen med den varme koefficient og dermed følgende hurtige udvidelser, som det naturlige materiale kobber, har. Der nittes på samme måde, som man nitter en tagrende, altså med maksimum 2,5 cm mellem nitterne.

Falsede endebunde. (Originalt håndværk)

Når man har med fredede ejendomme at gøre, skal endebunden altid falses på tagrenden. En traditionel lagt fals, som lægges langs tagrenden, udføres typisk i 8 mm tykkelse i færdigt mål.

29

Man har dog siden ca. 1850 også loddet og nittet endebunde på tagrender.

Købte endebunde overholder ikke de korrekte mål så man kan udføre håndværket korrekt, da overlægget kun er 6 mm bredt. Overlægget skal være min. 12 mm bredt.

På firkantede eller mangekantede tagrender bukkes selve tagrenden op, så den danner en endebund.

Endebunden kreutzles op, så bukkene ligger indvendigt og ikke er synlige udefra.

Bajonetknæ og knærør

Her er det vigtigt at have det rigtigt værktøj, ellers kan arbejdet blive rigtig svært at få pænt. På bajonetknæ er det udfordringen at kunne måle rigtigt, da man ikke, som på zink, kan udføre et skydestykke. Bajonetknæet skal udføres som ét stykke. Til højre på billedet vises et korrekt udført bajonetknæ.

Falset 45 grader bajonetknæ i kobber.

Brøndkraver, følfod og elefantfod Der er en lang tradition for, at selve brøndkraven udføres med buet top. Buen på toppen af brøndkraven slås med hammer og tilhørende værktøj. Typisk er pilhøjden på buen ca. 10-20 mm. Bundstykket af brøndkraven udføres med falset samling. Toppen af bundstykket udføres med en ca. 20 mm svejfet kant, som toppen omhages på.

30

Følfod og elefantfod er benævnelser for de rør, som går fra nedløbet og ud til brønden, hvor brøndkraven sidder.

Disse rør udføres i overstørrelse i forhold til nedløbet og virker som skydestykker, så man har renseadgang til brønden.

Nedenfor vises en forstørret brøndkrave med overstørrelse bajonetknæ som skydestykke.

Brøndnedførsel med buet brøndkrave.

Da kobbernedløb er falset sammensætter man ikke fostærkningsstykker på, som man gør på zinken.

6. At udføre et kobbertag fra start til slut Basal viden Et kvadderdækket kobbertag består af felter i kobber, hvor felterne standard måler 600 mm i bredden og 945 mm i længden, inklusive false. Kvadderdækningen kan foregå i det forbandt, man ønsker, men lægges typisk i halvforbandt.

Det kvadderdækkede kobbertag skal modsat et båndfalset kobbertag ligge helt fast. Her taler man ikke om ekspansion, da felterne i sig selv er det ekspanderende led.

Alle former for rustfrie hafter eller glidehafter er ikke anvendelige på kvadderdækkede kobbertage. Det samme gør sig gældende for søm og skruer i rustfrit stål.

På kvadderdækkede tage skal man bruge hafter udført i kobber af samme materiale og i minimum samme tykkelse som taget. Buksehafter monteres altid med løgumsøm.

Et løgumsøm er udført i kobber, som oftest måler 4,2 x 30 mm, og hvor hovedet på sømmet er ca. 18 mm, og selve sømmet er udført som ringsøm.

Højfalse skal altid udføres med umbrakit med harpiks som hærdemiddel, og umbrakit til tværfalse skal udføres uden hærder. Begge slags umbrakit skal indeholde funkicider, så der ikke kommer alger og andre vækster, som får falsen til at ekspandere og blive utæt.

Underlaget og dens opbygning Selve taget under kobberet bør altid være af nåletræ.

Fyrretræ af god kvalitet er klart at foretrække. Kvaliteten skal minimum være som kvinta, og brædderne skal være fuldkantede med ru sider.

Bræddernes tykkelse må være ikke mindre end 32 mm, da de skal ligge i 100 år. De må meget gerne være tykkere, f. eks. 38 mm. Bredden af planken skal være imellem 100 mm til 250 mm. Der skal helst sømmes med almindelige firkantede jernsøm.. Beslutter rådgivere sig for andet, som for eksempel anvendelse af skruer, bør kvalitet og bøjelighed tages i betragtning.

Længden af sømmene bestemmes af tykkelsen af brættet. Definitionen er, at 1/3 af sømmet skal være i brættet og 2/3 af længden skal være i spæret. Det er vigtigt, at sømmene dykkes 3-5 mm under brættet.

Der skal efterfølgende smøres med umbrakit over sømhovedet.

Brædderne skal monteres med kernen ud mod kobberet (så smiler årringene i træet), så når brædderne tørrer, skyder de ryg og ikke kanter. Kanten af træet kan altid ses igennem kobberet, selv når det er irret. Den ru side af brædtet skal altid vende op imod kobberet. Hvis den ene side af brættet er høvlet, er det undersiden og den skal vende væk fra kobberet.

31

Udluftning og ventilation For at et kobbertag, og for den sags skyld et hvert andet tyndpladetag, skal kunne holde sin tid ud, er det uendelig vigtigt, at den rette udluftning i tagrummet er til stede under kobbertaget. Når man demonterer et gammelt kobbertag, kan man ofte se, at træet er rådnet, og at der måske har været utætheder. I de fleste tilfælde er det kondens og ikke utætheder,, som har bevirket, at træet under kobbertaget er mørnet og rådnet. Kondens er den største årsag til, at kobbertage ikke holder i over 100 år.

32

Træunderlaget for kobbertaget og kobberdækkerens arbejdsbord.

Eksempel på et brædt, der er vendt rigtigt og et bræt, der er vendt forkert. Begge brædder er for tynde.

Det gamle tag. Bemærk alle utæthederne.

De gamle kirker, der har kobbertage, og som også har buede, murede hvælvinger eller lofter, fik det svært efter energikrisen i 1973, da man begyndte at isolere lofterne. Værre blev det, da man også begyndte at lægge en dampspærre under isoleringen. Disse tiltag gav god mening i forhold til energiforbruget, men ikke i forhold til taget. Det, man ikke tog hensyn til, var symbiosen mellem kobberet, som afgav kondens, træet, som modtog kondensen og murværket, som var med til at give en stabil fugtprocent i loftrummet. Denne symbiose blev ødelagt. Det, man skulle have gjort, da man ønskede at isolere kirkernes kobbertage, var at lave en beregnet udluftning af taget i et forhold på minimum 1:250.

Herved ville tagene fortsat kunne holde.

Resultatet, vi ser i dag er, at flere tage udskiftes længe før den forventede levetid. Når vi gennemgår tage, ser jeg engang imellem, hvordan træet lider under den manglende ventilation. Det ses ved, at kobbertaget "slipper" træunderlaget, fordi træet har mistet sin styrke til at holde søm m.v. Dette vil ikke ske ved en korrekt udført ventilation under kobbertaget.

På nedenstående billede ses det tydeligt, hvor der har været kondens, hvilket bevirker, at kobberet er irret, hvor der er mellemrum i træet.

Kobberdækkeres initialer på undersiden af pladen, som er tradition inden for kobberfaget.

33

Når udluftning i loftrummet ikke er tilstrækkelig.

Buksehafter og klammer For at kobbertaget skal sidde ordenligt fast, er det vigtigt, der monteres buksehafter i højfalsen (4 hafter pr. redelængde) og min. en klamme (tværfalshafte) i tværfalsen.

Buksehafter skal altid sømmes med Hannibalsøm, også kaldet Løgumsøm, som er 4,2 mm riflet med stort hoved (18 mm) og 30 mm lange.

34

Buksehafter udført på vort værksted.

Opstregningen og beslutninger om falseretninger Opstregningen af kobbertaget skal foregå ved ALLE høj- og tværfalse. Opstregningen er vigtig, dels for at man kan få et overblik over det kommende kobbertag så man kan se se hvordan falsene mødes.

Her gøres særligt opmærksom på planlægningen af taget, ved f. eks. retningsændringer, skotrender og gennembrydninger i taget. Det er f.eks. meget svært at false 2 tværfalse sammen.

Inden opstregningen skal man tage en beslutning om, hvilken opkantningshøjde man vil bruge til højfalsen.

Almindelige opkantningshøjder til falsning er 46/36, 45/35 og 50/40. Den sidstnævnte er den mest brugte opkantning blandt de gamle kobberdækkere. Ved 50/40 ombuk bliver redebredden så ikke 600 mm, men 585 mm.

Samtidigt sikrer man, at der ikke opstår ”gardiner” på falsene, og de er nemmere at false. For at undgå buler i taget efter falsejern, skal falsejernene rejfes i kanterne.

Derved kan der udlægges en tynd galvaniseret stålplade langs falsen. På den måde får man en pæn og bulefri fals

og tagflade. Man kan lige ane opstregningen på billedet nedenfor de grafisk optegnede streger.

Når man udfører gammeldags kobberdækning, er det i princippet lige meget, hvor man starter. Man er ikke bundet på samme måde, som man er med båndfalsningen. Det betyder, at hvis man har udført en minutiøs opstregning, er det bare at klø på, hvor der nu er plads til kobberdækkeren. Typisk udfører kobberdækkeren helst de svære passager først, så der skal arbejdes mindst muligt oven på det nye kobbertag.

35

Opstreget underlag til planlægning af kobbertag.

36

Alene opmåling til at dække disse flader med kobber er en udfordring i sig selv.

Selv om det er en halvkugle, er den ikke 100% symmetrisk, og man skal helst få den til at se lige ud.

Derfor er hver bane nødvendigvis ikke helt ens.

Måltagning af plader Det er vigtigt at få taget de rette mål. Nogle gange er det underlag vi arbejder på ikke helt lige. Det betyder, at hvis man bruger en lasermåler fra top til bund, og der er lunker eller andet, skal der tages højde for dette i opmålingen. Derfor er det fornuftigt at lave banerne en lille smule længere, end de er opmålt til.

Når det halvbløde kobber kommer på palle i 1 x 2 m, så skal det opdeles i 3/3, altså 666 mm.

Når det er sket, skal man i ryggen af tværfalsen klinke en trekant ud, hvor målene er 10 mm ned og 18 mm ind på reden i begge sider. På forsidestykket skal der klinkes en trekant af, som er afmålt ved 18 x 18 mm. På billedet til højre ses en klinket plade.

Reder bankes sammen på værkstedet.

At lave reder (tværfalse) På bagsiden af tværfalsen ombukkes 7 mm, og der rejses 25 mm vinkelret på pladen. På forsiden rejses der 24 mm i vinkel på pladen.

Når tværfalsene slås sammen, skal man huske at anbringe en klamme (tværfalshaften) pr. bane. Før klammen anbringes, bør man orientere sig om, hvor den skal sidde, så man ikke rammer et spær.

Dette gøres på alle plader, der skal bruges. Tværfalse skal pr. definition altid smøres med umbrakit. Ved hældning kittes tværfalsen i 8 mm umbrakit og før sidste ombuk (dobbeltkitning).

Reder klar til afsendelse

37

7 24

Bearbejdning af plader

25

Det er også vigtigt, at man periodevis kontrollerer, at alle plader er retvinklede. Hvis bare et par stykker ikke er retvinklede, er det svært at få banerne lige, når de er slået sammen.

For at få tværfalsen pæn kan man med fordel købe noget 4 mm aluplade, som bruges til at lægge på siden af falsen som beskyttelse, samtidigt med, at man slår tværfalsen helt flad.

For at slå pladerne sammen skal man helst bruge et sammenslånings bord med indlagte jernplader.

Der er vigtigt at sørge for, at værktøjet hele tiden er i orden, da buler ellers ses med det samme på kobberet.

Især hvis der på sæbehammeren er dybe krater mv.

38 Tværfalse bankes flad med en sæbehammer Klamme monteres i tværfals

Tværfalsen bankes sammen

Færdige reder rullet sammen

At slå reder sammen (højfalse) Man kan med fordel modificere en dæktang, så den passer til, at der kan udføres opkantning af højfalsen, en tang til højhagen og en tang til lavhagen.

Ligger falsene på et fladt tag, skal højfalsen dobbeltkittes med umbrakit tilsat hærder (harpiks). Falsen skal være jævn og pæn. Den skal slås sammen med den samme kraft på hammeren hele tiden, ellers bliver falsen meget ujævnt slået, og det kan skabe utætheder.

Ilægning af reder på tag, klar til falsning..

At få materialet ind til underlaget At bearbejde kobber kræver en konstant kontrol med undertaget af kobberet og selve kobberet. For at undgå buler er det vigtigt, at kobberet ligger tæt til underlaget.

Det er vigtigt, at konstruktionen under taget er i orden.

Højfalsene er ved at blive falset færdige.

Opbygning af underlag af friskt træ i toppen af kronen på et spir.

39

At kile kobberet på plads Her er det vigtigt, at der kiles, så kanterne bliver semiskarpe og lige, så materialet ligger rigtigt i forhold til hinanden, altså med en afstand af 3-5 mm i bunden af falsen. Når man lukker buksehaften om kobberet, er det vigtigt, at man presser kobberet ned, så man er sikker på, at kobberet ligger helt ned til taget.

Trædækket krone klar til nyt kobber.

40

Højfalsen kiles på plads og rettes op.

At få materialet ind til underlaget

Tømreren havde sat træet for tæt, så der blev fræset lufthuller ind, og dermed blev udluftningen sikret.

Tilpasningen er meget vigtig for materialet. Det er altafgørende for kobberets levevilkår, at det ligger så stressfrit som muligt og så tæt på underlaget som muligt. Om det er zink eller kobber er lige meget.

Kvaliteten ligger i den måde, man forarbejder materialet på i forhold til underlaget.

41

Udførelse af kronen – kobberet skal formes, så det ligger helt tæt til underlaget, før det falses – på den måde er det lettere at undgå buler.

En bulefri krone udført i zink.

42

Den falsede kobberkrone på et spir, sømmene oven på kuplen er fugleskiring.

➤

Sådan betegnes et kobbertårn i skrift, når man skal forklare de enkelte dele.

Det øverste 6-8 kantede samlingsstykke i toppen af tårnet kaldes Kongen. Den, der holder kongen, kaldes dronningerne (det er de spær, som går ude ved kobberet fra gulvet op til kongen). De spær, der støtter dronningerne, kaldes bønderne, og det hele står på landet.

7. Kobberdækkerens arbejdsområde Vil du gerne være kobberdækker,, skal du som minimum kunne udføre alle nedenstående punkter.

DÆKNING AF TRADITIONEL KVADDERDÆKNING En kobberdækker skal kunne ...

1. ... gennemgå hele underlaget af træ og se efter søm, som ikke stikker for langt op. Herunder skal han også kunne vurdere, om træunderlaget kan holde i de 100 år, som taget forventes at kunne holde. Endvidere skal han kunne tage stilling til, om minimumstykkelsen af plankerne er korrekt og rigtigt lagt. Oftest er det nødvendigt at kunne undervise tømrere i oplægning af planker/brædder til kobberdækning.

2. ... opsnøre til kobbertaget og tage stilling til, hvilken vej falsene skal vende.

3. ... klippe reder og slå dem sammen med tværfalse, tage stilling til, hvor tværfalshafterne skal sidde på hver enkelt rede, så de ikke kommer i konflikt med et spær, vide, hvordan de enkelte svæk skal svækkes, herunder sikre tæthed i falsenes svage punkter.

4. ... være i stand til at blande umbrakit, inkl. fungicider, så arbejdet holder i 100 år.

5. ... dække kobberet på taget, så kobberet ikke er stresset. Det betyder, at der ikke er unødvendige buler fra hammere og falsejern, og at der ikke er unødvendige samlinger af false.

6. ... vide, hvornår og hvorfor kobberet skal udglødes, før det skal bearbejdes.

7. ... vide, hvilken type kobber, der skal lægges, herunder kunne tage stilling til tykkelserne i kobberet og dets hårdhed/blødhed.

8. ... kend forskellene på de forskellige kobberminer og kunne se, hvor kobberet kommer fra, så man ikke får blandet kobbertyperne unødigt.

9. ... vide, hvornår de forskellige typer false skal bruges, herunder også kende formålet med dem og vide, hvordan falsene skal udføres korrekt.

10. ... være i stand til at opmåle og udføre vage false samt tværgående false ved gennembrydninger i taget.

11. ... vide, hvornår der er tilstrækkelig udluftning i et rum under kobbertaget, og hvornår der ikke er. Typisk er der tilstrækkelig, med luft under et almindeligt tag med kip, så længe bygherre og rådgivere holder sig væk fra at udføre undertag for et kobbertag. Ellere rettere - der udføres ikke undertag direkte under et kobbertag.

12. ... kende samlingsmetoder af plader i form af skrantning og nittede samlinger af plader, samt metoden til at udføre disse rigtigt. Ved nitning indgår der ikke popnitter.

43

UDFØRELSE AF TAGRENDER OG NEDLØB INKL. DIVERSE FORMER FOR PYNT HERTIL

44

9. ... kunne udføre luntestifter og murankre, herunder have kendskab til udførelse i bronze, og selve arbejdet hermed.

En kobberdækker skal ...

1. ... have kendskab til de forskellige tagrendetyper og deres udførelses metode.

DÆKNING AF TÅRNE OG SPIR

3. ... kende til samlingsmetoder af tagrender og deres tilbehør, herunder vide hvor mange nitter, der skal bruges i de forskellige størrelser tagrender.

2. ... kunne vælge falsemetoder samt have kendskab til evt. fredningsklassen af en bygning. Den oplyses som regel af arkitekt eller bygherre.

2. ... kende til de traditionelle og originale tilskærings­ mål. Herunder også kende målforskellen på hele, halve og kvarte vulste og hvilke størrelser rendejern, der skal bruges til de forskellige typer.

En kobberdækker skal ...

1. ... kunne udføre pynt i form af for eksempel dekorerede kviste mv. og vindfløje samt ornamenter og figurer.

4. ... have evnen til at kunne udføre de rigtige udfoldninger, så gehring, endebunde, tudstykker og ekspansioner udføres korrekt.

3. ... gennemgå og registrere eksisterende detaljer, herunder fejlsøge ”gamle fejl” samt give forslag til udbedring af disse fejl, så den fremtidige inddækning ikke gentager evt. tidligere fejl. Det kan f.eks være konstruktionsændringer i tømmeret eller en anden udlægning til kobberbanerne, så taget går bedre op og har færre knudepunkter der, hvor mange false for eksempel samles.

5. ... have kendskab til, hvad der nittes på en tagrende, og hvad der falses på en tagrende.

6. ... kunne fremstille rendejern og hængselsstifter i kobber, med tilhørende runde-, klippe- og nitteværktøjer.

7. ... kunne udføre falsede nedløb og tilbehør, herunder knærør, bajonetknæ, etagespring, brøndkraver, følfødder, elefantfødder og diverse pynt til nedløb og tagrender.

8. ... have viden om og kendskab til udførelse af dragehoveder, kroner, rendejerns- og hængselsstiftsudsmykninger. Det er vigtigt her at vide, hvilke håndværksmæssige værktøjer, der skal håndteres og bruges og have kendskab til evt. ciselør-, stuk/ strækkearbejder og formgivning samt valg af tykkelser på kobberet.

4. ... udføre brugen af udregningsmetoder (matematiske eller simple) for korrekt udmåling af falsebredde og størrelse.

5. ... udføre snøring af inddækninger på tårn, herunder strategiske samlingspunkter, så man kan arbejde i flere plan.

6. ... have kendskab til navne på de enkelte dele af et tårn, samt de principielle opbygningsmetoder og deres virkning, således at den rette type kobberdækning bliver anvendt.

7. ... have viden om, hvad umbrakit er, og hvilken type umbrakit, der skal anvendes, dens konsistens til de forskellige typer false, samt hvornår der bruges hærder i umbrakitten, og hvornår der ikke gør.

8. ... have viden om falseretninger og brugen af forskellige typer false og samlingsmetoder i de enkelte dele af tårnet. F.eks. om brugen af kedelfalse, kantfalse, amerikanerfalse, højfalse, tværfalse og skrantning.

9. ... have viden om valg af højder på forskellige højfalse, valg af samlingsmetoder på indløbs- og udløbsfalse, herunder om det er stående indløb, væltet indløb eller tårnlukkeindløb.

UDFØRELSE AF ORNAMENTER OG PYNT TIL TÅRNE OG SPIR En kobberdækker skal ...

1. ... ved renovering, kunne skille de enkelte dele fra hinanden, således at der kan udføres en komplet oversigt over komponenter der skal udbankes eller formes, så de bliver mage til hinanden. Såfremt der er tale om et nyt spir eller en vindfløj, er det kun fantasi, økonomi og håndværksmæssig kunnen, der sætter grænser.

2. ... være i stand til at bibeholde så ens tykkelse som muligt på kobberet efter at have formet det.

3. ... have kendskab til beskyttelse af vindfløjsstang.

Den er som regel af støbt jern eller af valset stålrør, alt efter hvilken alder den har.

4. ... have kendskab til og arbejde med andre ædelmetaller som for eksempel messing og bronze.

5. ... have kendskab til slaglodning, hårdlodning og sølvlodning og tig-svejsning herunder de forskellige egenskaber de forskellige lodningstyper har. Det er ikke lige meget, hvilket loddemateriale man bruger, hvis man skal bukke kobberet hen over en skrantning.

6. ... have viden om hvornår man skal bruge en model skåret i træ eller bearbejdet i stål.

7. ... have viden om at man kan forme kobberet på stedet ved gentagne udglødninger, eller om den skal bankes op på blokken eller formværktøjet.

8. ... have kendskab til stukning og strækning af materiale med håndbankeværktøj og stukkestrække værktøj. Typisk kan man med værktøjstukke/ strække mindre emner, men en større bue, som er rundformet, kan værktøjet ikke nå, og man er derfor nødt til at banke den op med forskellige typer af hammere.

9. ... have viden om overgange og samlingsmetoder i formstykker. Herunder også viden om udførelse af forsætningssamlinger og overfaldssamlinger.

10. ... have viden om udførelse og udformning af blyklodser til formgivning af kobberet.

11. ... have teknisk indsigt i eventuel afvanding af kugler, beskyttelse og tætning af ornamenter på vindfløjen.

45

RÅDGIVERENS SIDER Gammeldags kvadderdækning nn Et gammeldags kvadderdækket tag består af reder, som er slået sammen med tværfalse og tilhørende hafter og tværfalshafter (stormbånd/klammer).

Buksehafte

46 Klamme

nn En rede er det stykke kobber, som udgør et felt på kobbertaget, altså fra højfals til højfals og tværfals til tværfals. En rede måler 1.000 mm x 666 mm i tilskæringsmål. nn En tværfals er den fals, som går på tværs af længderetningen og ”ligger ned”. I denne tværfals sættes en klamme, som trækkes ind gennem sprækkerne i brædderne og som trækkes til og sømmes fast på undersiden af brædderne.

nn En højfals er den lange gennemgående fals, som går med længderetningen af rederne, og som ”står op”.

De hæver sig 25 mm fra selve kobbertaget.

De gamle kobbertage var tætte, så længe de blev vedligeholdt med smøring af umbrakit, og der var den fornødne udluftning. Når man i branchen siger, at et kobbertag generelt ikke er tæt, skyldes det især, at kobbertagene i Danmark, og især de flade kobbertage, ikke bliver efterkittet med rigtigt umbrakit mere. Jeg har den holdning, at et kobbertag skal være helt tæt, når det er færdigt. Alle false skal være smurt med umbrakit.

Det er en generel misforståelse, at der kun skal bruges umbrakit med hærder i. Umbrakit uden hærder er til tværfalse, og med hærder til højfalse. Dokumentationen for det fremkommer, når vi f. eks. demonterer de gamle kobbertage. Her er det tydeligt at se, at tværfalsene er fyldt med løst kridt, hvilket kun kunne ske, såfremt der ikke har været hærder i falsene. Hærdningsmaterialet har tidligere været og er i dag harpiks. Det er ikke et materiale, som forgår med tiden, i hvert tilfælde ikke set over en menneskealder eller en periode på 100 år.

Der er derfor ikke tvivl om, at der fortsat bør ske en vedligeholdelse af tagene med umbrakit, også selv om brugen af blyhvidt er blevet forbudt. I dag bruger man andre fungicider mod alger og lignende.

Når man på ældre tage kan se, at der er smurt umbrakit på ydersiden af højfalsene, er dette ikke en fejl. Det har man altid gjort. Det er med til at hindre, at falsene bliver utætte. Derfor har man også fra tid til anden ”omkittet” tagene, når de trængte til det.

Hos os bliver tværfalsen dobbeltkittet med umbrakit, især når taget er næsten vandret. Vi har i rigtig mange tilfælde konstateret, at dette er måden, hvorpå man gør kobbertaget tæt.

Det er en skrøne, at flade kobbertage ikke er tætte. Det kan blandt andet konstateres her på Marienlyst Slot, hvor der lige efter afleveringen kom et skybrud, som bekræftede os i, at taget var helt tæt.

Alle false var i processen blevet dobbeltkittet.

47

UNDERLAGET Når man lægger træunderlaget til kobbertaget, skal man sikre sig, at spærene er rimeligt lige, og man skal minimum bruge 32 mm tykke ru brædder. Brædderne skal være 100-150 mm brede. Hvis man vælger at gå op i bredde til for eksempel 150 mm, skal man være meget sikker på træets kvalitet. Brædderne skal monteres med 10-20 mm mellemrum.

48

Der bruges som oftest almindelig fyr i en god kvalitet.

Kvaliteten på træet må ikke være ringere end Kvinta (et kvalitetsbegreb for et stykke bræddetræ). Den ru side og kernesiden af træet skal vende opad.

Her ses det hvordan brættet lagt rigtigt skyder ryg, mens det andet bræt skyder kanterne op.

Det optimale er at bruge blanke søm til underlaget.

Bruger man syrefaste, rustfri skruer, skal der regnes på, om brudstyrken af skruen kan holde. Når man bruger andre former for skruer, skal disse dækkes med umbrakit.

Tidligere brugte man 7" håndbankede blanke søm, som blev dykket ca. 3-5 mm og smurt blymønje for at holde.

I dag dykkes sømhovedet 3-5 mm og hullet smøres med umbrakit.

Alle årer skal ligge, så de smiler. Det betyder, at det enkelte bræt ”skyder ryg” og ikke kanter. Det efterlader kobbertaget noget mere homogent i udtrykket og uden skarpe kanter på tværs af højfalsene.

En typisk fejl på en del kobbertage er, at man tidligere lige under kobbertaget har monteret for eksempel tangisolering, som var typisk i 1960'erne. Derfor holdt tagene kun i ca. 50 år. Underlaget var rådnet op flere steder og især omkring foden af taget.

Det er en almindelig antagelse, at store loftrum giver nok udluftning i sig selv. Desværre er det ikke sandt.

Selv ved store kobbertage med store loftrum skal der en masse udluftning til. Derfor er det vigtigt at tænke udluftning, udluftning, udluftning, når man projekterer og udfører et kobbertag. De tre parametre, som gør, at kobbertaget holder i 100+ år er; god stressfri lægning af kobberet, god tyk trækvalitet og masser af udluftning.

Tyk trækvalitet Udluftning Stressfri lægning

Det er vigtigt, at tømrerne forstår, at deres arbejde skal holde i 100 år. Så skudsøm med 60-80 mm længde skudt på kryds, og hvad man ellers har kunne finde på, er ikke noget, der får taget til at holde. Det er så ærgeligt, at mere end 60 % af de kobbertage, jeg har skiftet ”før tid”, har været skiftet på grund af dårligt tømrerarbejde og dårlig konstruktion af bærende bjælker, og fejlbrug af søm eller skruer.

Den mest almindelige fejl, der begås i projektering med oplægning af tyndpladetage, er at antage, at disse tage kan ligge på næsten hvad som helst. Alt efter tyndplade­ valg kan der bruges forskellige typer underlag. Dog kan underlagene for gammeldags kobberdækning bruges

til alle tyndpladedækninger. Fælles for alle metoder er, at der skal være rigeligt med luftudskiftning under tyndpladetaget, så taget kan komme af med den kondens, der dannes, især i forårs- og efterårsperioden.

AT STARTE ET KVADERDÆKKET KOBBERTAG OP

Det er vigtigt for planlægningen af kobbertaget, at arkitekt, kobberdækker og tømrer gennemgår under– laget og sørger for, at der ikke er stor højdeforskel på træet, heller ikke i stødene. Først og fremmest er det meget vigtigt at man streger hele taget op med højfalse og tværfalse. Ved gennemgangen fanger man unødvendigt svære samlinger, eller utilsigtede løb i falsene. Dette er regel nr. et for en kobberdækker.

Så skal man finde ud af, hvilken side falsene skal gå til.

Her er det især vigtigt, at forsiden af falsen ikke ligger direkte i vandløb, men at ryggen af falsen er den side, der modtager mindst vand.

Eksempel: I en skotrende ligger ryggen af falsen ud imod taget og forsiden ind mod skotrenden.

Ryggen af falsen

Forsiden (mauen) af falsen

49

I øvrigt har man i dagpå dette tag også store problemer med selve kobbertaget, fordi det ikke er lagt fast nok.

Det betyder at rederne flækker alle mulige steder. De flækker både midt på og i selve falsene. Rederne flækker på grund af det vacuum, der kommer på taget, og fordi de også er haftet med for få hafter.

50

Når man ikke opmåler taget korrekt, kan små lus af kobberstykker komme godt og grundigt i vejen, og de er ikke sjove at false. Se eksempel i næste spalte.

Her ses hvordan reden lige manglede 100 mm. og derfor satte man et ekstra stykke kobberlus ind. Samtidigt ramte højfalsen tværfalsen i skotrenden, hvad der kun gjorde faksen ekstra tyk. Dette punkt er som regel et meget belastet punkt. Samtidigt havde man ikke lagt tagets højfals ned, så vandet kunne rende rigtigt ned på ydersiden af skotrenden. Det punkt ville blive utæt før tid på grund af den store belastning.

Ved at strege hele taget op, sikrer man, at rederetningen ikke skrider. Det vil sige, at foden og toppe af rederne ikke tander. Hele taget eftergås for søm, der ikke er sømmet ordenligt i eller brædder som ikke ligger rigtigt.

En rigtig kobberdækker bruger den tid, der skal til, for at danne sig et overblik over HELE taget, så der fremkommer en helhed af hver enkelt rede. Det betyder, at ALLE reder streges op og, at man i grater og skotrender tilsigter, at tværfalsene ikke kolliderer med hinanden.

På et kobbertag monteres der altid 4 hafter/meter fals og min. en klamme pr. tværfals. Kobbertaget skal ligge fast.

På vindudsatte steder monteres der desuden 2 klammer pr. tværfals.

51

Her ses et tag, som er klar til opstregning og inden kobberdækning.

Rådgiverens sider

8. Eksempel på udbudsbeskrivelse HVAD SKAL DER SKRIVES I UDBUDSMATERIALET, NÅR DET UDBYDES

52

Kobber er ikke som zink, når det gælder tagdækning som tyndplademateriale. De to materialer skal behandles meget forskelligt og bør ikke udføres på samme måde.

Som tidligere nævnt, kan grundlaget for et kobbertag benyttes til andre tyndpladematerialer, men det samme gør sig ikke gældende den anden vej. Der er væsentlige forskelle på de to typer materiale, og det giver sig udtryk i måden, hvorpå det skal behandles og lægges på taget.

Det er en generel fejl at tro, at man kan projektere et kob­ bertag (også båndfalset) ud fra et zinktagsmanual. Her er forskellene i materialet og underlaget bare for store.

Den store forskel mellem materialet zink og kobber er, at kobberet kan varmes op (udglødes) flere gange for at blive blødt og derved kunne bearbejdes igen. Samtidigt er kobber meget stærkere og mere smidigt end zink. Når man bukker en zinkplade og retter den ud, er der store muligheder for, at den flækker. Kobberet kan udglødes på stedet, og falsene kan åbnes uden at kobberet flækker.

Under alle omstændigheder kan kobberet, som tidligere beskrevet, udglødes, når man bukker forkert, og det kan derved rettes uden problemer. Styrken i kobberet samt evnen til at udglødes gør, at der bruges helt andre samlingsmetoder på kobber end på zink. Zink kan loddes, men man tinlodder aldrig på et kobbertag. Et kobbertag

falser man. Tinlodning på kobbertag foregår kun i tagrenden. Al synligt tin på et kobbertag gør kobbertaget sort og ikke irgrønt, en farve, som er kendetegnet for gamle kobbertage.

Vi begynder med taget

Materialebeskrivelsen: Kobbertaget udføres i materiale: 0,75 mm blødt kobber.

Hvis man skønner, at man vil have tykkere kobber, beskriver man blot dette, men derved bliver det også exponentielt hårdere at arbejde i og også meget dyrere.

Kobberet skal have en renhed på 99,98%.

Selve udvindingen af kobberet skal udføres elektrolytisk og ved større indkøbte partier skal der fra værket ligge dokumentation på ”batch nr.” og kvalitet. Hvert batch har dets egen farve, og er man ikke opmærksom på det, kan man risikere farveforskelle i kobberet. Det kan man i dag blandt andet se på Christiansborg, hvor taget mod Det Kongelige bibliotek har adskilige farveforskelle.

Det er alt afgørende, at et kvadderdækket kobbertag ligger så fast som muligt. Ekspansionen ligger i selve spejlet på den enkelte plade. Til at fastgøre taget skal man bruge buksehafter og klammer (tværfalshafter).

Til fastgørelse af buksehafter skal der bruges Hanni­ balsøm/Løgumsøm. Disse har dimensionen 4,2 mm i tykkelse og er 30 mm lange med et hoved på minimum

15-20 mm, og der er modhager på selve sømmet hele vejen op (som i karmsøm eller ringsøm). Der skal bruges 2 søm i hver hafte. Der skal sidde minimum 4 hafter for hver rede i hver højfals, altså ca. pr. 200 mm.

Der skal bruges buksehafter i kobber med målene 40 x 80 mm, i samme tykkelse som pladerne, der lægges på taget.

Hafter i rustfri stål er og bliver et no-go af flere forskellige årsager. Tit er hafterne kun udført i A2 stål og ikke Aisi316 (A4) stål. Er de udført i A4 stål, er de også noget skrøbelige og flækker nemmere ved stress end kobberhafter.

Selve rederne

Rederne klippes i målene 666 x 1000 mm. Rederne svikkes med 18 x 18 mm i tværfalslavhagerne og 18 mm ind og 10 mm ned i højhagerne. Derefter ombukkes lavhagen 24 mm op. Højhagen bukkes 25 og 7 mm.

Før samling af pladerne ilægges en kobberklamme til senere fastgørelse under brædderne. Kobberklammen føres ned i den første revne i brædderne til ned under taget.

Tværfalse ligger altid vandret i forhold til vandets faldretning og skal altid have umbrakit. Umbrakit uden hærder (harpiks) bruges til tværfalsene. Umbrakit smøres imellem de lodretgående ombuk, før disse slås sammen og lægges ned til tværfalse. Det accepteres ikke, at pladerne har slagbuler efter endt tværfalsning.

Rederne udrullet skal ligge helt lige i forhold til en ret skinne. (Ellers ”vandrer” rederne, og det giver ikke et særlig pænt resultat.)

Forudsætning for et korrekt lagt kobbertag: Rederne skal ligge helt fast på kobbertaget. Træet kobberet ligger på, skal være af en kvalitet, så det minimum kan ligge i 100 år. Jo mere fast et kobbertag ligger, jo længere holder det, og jo tykkere underlaget er, jo længere holder taget.

Ekspansionen af kobber på taget kan man se på rederne, når der kommer ensartede udbulinger på selve kobberpladerne. Udbulningerne lægger sig ned igen, når kobberet køles ned, og der ikke er varme/sol på det. Jo mere ensartede udbulingerne er, jo mere korrekt er taget lagt.

Falsning og montage af rederne Når tagfladen ligger med træet klar til montage, begynder opstregningen af rederne. Her er det vigtigt, at man har taget stilling til, hvilke typer false man streger op efter. Opstregningen skal være komplet på taget for at undgå og dobbeltfalse to tværfalse. Når opstregningen er godkendt af tilsynet, kan arbejdet med montage af kobberet begynde.

Rederne udrulles samtidigt med, at klammerne føres ned under taget for senere fastmontering. Der lægges umbrakit ind mellem rederne, før de falses.

Overskydende længder af hafterne klippes af, så disse ikke er synlige ved den færdige fals. Falsen skal stå ensartet hen i højden, også hen over tværfalsene.

Bunden af højfalsen skal eftergås med kile for at give højfalsen en lige bundkant. Højfalsen skal ikke vælte, men stå lodret op fra taget.

53

Rederne kan opbukkes med 36/46 mm for lav- og højfals, eller med 40/50 mm, som jeg personligt anbefaler. Ved 40/50 mm er man rimeligt sikker på, at man som kobberdækker ikke kommer til at udføre ”gardiner”. Rederne opbukkes på stedet.

Højfalsen skal være 25 mm høj og have en spalte i bunden på 2-3 mm, dog maks. 5 mm.

54

Såfremt man udfører en buet lukker i bunden af taget, skal denne, modsat ved brug af zink, dobbeltfalses.

Alternativt skal man udføre falsen med lodrette lukkere med indbygget falselukkere for enden. For enden af taget udføres et traditionelt dobbelt fodblik eller anden form for omhagningskant. Udføres dobbelt fodblik, skal dette have en højde under taget på minimum 200 mm og være krydssømmet for hver 100 mm.

Sømmene skal være smurt med umbrakit for tæthed i hullerne. Løgumsøm er de bedste søm til fastgørelse.

Ved flade tage kan man bukke foden af taget ned i en 40 graders hældning, så man sikrer, at drypkanten og vandet drypper af for enden af taget og ikke laver kapillarvirkning i blæsevejr.

Alle rygningsfalse, gratfalse og skotendefalse skal udføres minimum 10 mm højere end almindelige stående false, som er 25 mm høje. Alle falseindløb udføres som væltet højfals, der trækkes op ved falsen.

Ryggen af falsen skal altid være mod vandets faldretning, så vandet ikke kommer ind under falsen. Taget lægges som regel i halvforbandt, dog kan man lægge taget i andre forbandt, såfremt tværfalsene ikke er tættere end 100 mm fra hinanden på hver side.

I udbudsmaterialet under 'generelt' bør det noteres, at tilpasningen af selve kobberet på taget og dets false skal ligge på en sådan måde, at det til enhver tid følger underlaget og ikke hæver sig eller presser på underlaget. Kobberet skal således i færdig tilstand ligge spændingsfrit på hele taget. Det gælder også for buede tage, herunder buede tagflader og f.eks. tårnflader. Desuden skal arbejdet udføres bulefrit.

Hvor der er buler og folder i et kobbertag er kobberet stresset og holder ikke den fulde levetid, som typisk er +100 år.

Et bulefrit tag betyder, at det er lagt af en dygtig kobberdækker, som forstår at arbejde med materialet, så det ligger bulefrit og stressfrit. Eksempler på arbejdet med kobber og hvad det betyder, kan man se bagest i bogen. Jeg har også illustreret, hvor galt det kan gå, og hvordan arbejderne bør se ud.

Det originale kobberfag adskiller sig fra andre kobber- og zinkarbejdere, ved at det udføres i hånden uden brug af maskiner. Dette stiller stærkt skærpede krav til den enkelte bkikkenslager/ kobberdækkers håndværk – se eksempel på side 67 når det er helt galt..

Her er klammen lagt på tværfalsens lavfals.

Denne skal placeres, så den ikke kolliderer med en bjælke.

➤

Her smøres umbrakit i selve tværfalsen.

➤➤

55

56

Her sættes pladerne sammen og gøres klar til falsning. Det er tværfalsen, der udføres her på værkstedet

57

Her bankes tværfalsen flad og der sikres den rigtige højde på 4 mm

58

Her ses en komplet rulle næsten klar til montering på taget

59

Kobberrullerne er klar til at blive monteret på taget. Det er i denne process, at man tager klammen og stikker den ned gennem sprækkerne i træet, for så at fastgøre den under taget. Herved fastgøres tværfalsen til selve taget.

60

Her falses en 40/50 mm højfals, med slagblik monteret, så der ikke kommer slagmærker og buler i kobbertaget.

Helt bulefrit kan man ikke lave det, men man kan undgå de fleste buler

Tagrender og nedløb Udbudsbeskrivelse: Kobberet til dækning af selve taget er altid udført i blødt kobber. Kobber til f. eks. tagrender, nedløb, fodblik, sålbænke, hætter, faldrørsinddækninger og sternkanter er udført i halvhårdt kobber.

Både rendejern, nitter og forfjedre udføres i rent kobber.

Dimensioner på rendejern:

25 x 4 mm kobber tykkelse til 10” og 11” tagrender.

25 x 5 mm kobber tykkelse til 12” og 14” tagrender 30 x 6-8 mm kobber tykkelse til 16” og derover.

Man bør man ikke gå meget over 500 mm i afstand af rendejern, da kobber ikke er lige så stærkt som galvaniseret stålrendejern.

Stålrendejern monteres med 3-4 skruer i 6 x 35 mm undersænkede kobberskruer/messing/rustfrie A4 skruer.

Pladetilskæringsmål for tagrender:

12” er 333 mm med hel forvulst og halv/hel bagvulst.

11” er 285 mm med hel forvulst og halv/hel bagvulst.

10” er 250 mm med hel forvulst og halv/hel bagvulst.

Tagrendesamlinger udføres med 20 mm overlæg, som nittes med 3 mm nitter.

Pladetilskæringsmål for nedløb er :

Et eksempel på, hvordan et håndlavet tagrende og nedløb med bajonetknæ ser ud. Vi har ligeledes selv udført rendejern og hængselsstifter.

Ø100 er 333 mm med 8 mm fals Ø89 er 285 med 7 mm fals Ø76 er 250 med 7 mm fals

61

Der opmåles på stedet, hvor mange meter tagrende, der har vandløb mod henholdsvis højre og venstre, således at der altid er ”medløb” på samlingen i tagrenden.

Efter pladeudskæring svikkes tagrenden i forvulsten og bagvulsten med 20(25)x20 mm ind på tagrenden for at disse kan samles lettere..

Herefter rundes og vulstes tagrenderne med f. eks.

10-15 mm vulstjern, 10 mm jernet er det originale..

Til samlingerne udføres der:

62

Minimum 8 nitter til en 12” rendenitte af 3 mm tykkelse x 6 mm længde Minimum 7 nitter til en 11” rendenitte af 3 mm tykkelse x 6 mm længde Minimum 6 nitter til en 10” rendenitte af 3 mm tykkelse x 6 mm længde

Nitterne skal sidde fordelt over hele tagrendesamlingen og 10 mm inde på den øverstliggende rende, når man samler tagrenden. Samlingerne i tagrenden skal ligge helt tæt før nitning, så tagrenden samles spændingsfrit.

Tagrenden kridtes i hele samlingen på ydersiden og på nitterne før lodning, så loddetin ikke flyder ud på ydersiden af tagrenden.

Tagrenden loddes med 50 % loddetin inde i tagrenden i hele overlægget.

Endebunde udføres, så de kan falses i med en 8 mm fals.

Denne fals loddes indvendigt i tagrenden. Alternativt

kan man nitte en hjemmelavet endebund på tagrenden og lodde indvendigt. Købte endebunde er på ingen måder udført korrekt og kan ikke nittes korrekt.

Ved firkantede tagrender kreutzles tagrendeenden op, således at den danner en endebund. Kreutzlingen bør ligge indvendigt, således at man ser det glatte stykke udefra.

Nedløbene samles og falses som lige rør. Udtrykket på nedløbet vil være glat, også hen over en samling, i modsætning til zink som samles konisk og loddes.

Nedløbene samles i 2 m stykker, hvor man svejfer 12 mm ud på understykket og 5 mm ud på overstykket.

Herefter udføres en tværfalssamling på rørene.

Tværfalssamlingen skal være ensartet. Bundstykket af nedløbet skal krympes, så det kan gå ind i overstykket under, og stadig sidde i spænd.

Hængselsstifter Traditionelt har man udført anglen i muren i bronze.

Anglen skal i bunden have et bredere stykke, således at den ved indmuring ikke umiddelbart kan trækkes ud.

Hængselsstiften skal udføres, så den lige nøjagtigt spænder en lille smule på nedløbet.

63 Ovenfor ses en falset samling på et nedløb. Bemærk ensartetheden.

Her ses anglen og hængslet nittet sammen.

I bunden af det 2 meter lange rør er udført en krympning af de nederste 50 mm. Dette stykke skydes ind i nedløbet nedenfor.

Se billedet ovenfor.

Læg mærke til, at bunden på anglen er større for at kunne sidde fast i muren.

BESKRIVELSE AF BAJONETKNÆ Top, mellemstykke og bund udskæres efter skabelon, eller udfoldes på papir. Bajonetnkæet udføres i samme dimension som nedløbet. Samlinger falses med 6, 7 eller 8 mm false alt efter størrelse, svarende til nedløb.

Mellemstykket udføres som et helt stykke.

64

Man kan udføre hængselstiften med 2 luntestifter, når det skal være det gamle håndværks regler. I nyere tid er der kommet en 6 mm øjeskrue til med gevind i den ene side, så hængslet er lettere at åbne/lukke.

BESKRIVELSE AF EN SVANEHALS

En svanehals er et bajonetknæ med bløde runde bøjninger i stedet for skarpe bøjninger.

Ved udførelse af svanehalse er det blot at beskrive, at svalehalsen skal udføres i samme dimension som nedløbet, med 3 ringe i runding, udført med 5 eller 6 mm false i ringe. Svanehalsen skal være lige, og hver ring skal være rundet over en bøjning, så yderrundingen buer udad og inderrundingen bøjer indad. Det samlede resultat vil se ud som en forsat bøjning, brudt af falsene.

Den typiske udførelsesfejl er, når ringene ikke bues inden falsene samles. Forskellen på den mindre gode og den gode blikkenslagers/kobberdækkers arbejde er at den gode håndværker buer ringene, så udtrykket på svanehalsen er rundt..

Når fagligheden kommer til kort i udførelsen Her er et nogle nylige eksempler på mangler i fagligheden hvor udførelsen mangler kvalitetet. Det udførte arbejde mangler grundlæggende faglig viden.

65

Eksempel på hvorfor kobberet vrides rundt og ikke strækkes, som det bør strækkes..

Her har man ikke formået at tilpasse banerne, så de ikke ligger spændingsfrie på underlaget. Resultatet er en masse spændingsbuler, som stresser kobberet

66

Kvisten sidder på en fredet bygning. Flunkesider på kobberkviste er altid falsede. Kun på zink bruger man blindfalse, som er brugt her.

På kvisttaget ses, hvordan falsene hopper og danser. Generelt fremstår kvisttaget meget bulet.

67

Her ses, hvordan de enkelte baner ikke er tilpasset. Det ser ud, som om man har haft lige baner, man har presset ned og rundt om emnet.

68

I skotrenden ses der buler og folder på tværs af løbet. Det er meget tydeligt, at skotrenden og det omliggende kobber ikke er tilpasset de forhold, som er på stedet. Ydermere ses det, hvordan falsene også her hopper og danser. Kobberet i og omkring skotrenden vil have ca. 10-15 års levetid, før skotrenden bliver utæt.

Vigtigheden af at kitte høj- og tværfalse På kobbertårne og flade tage er der forholdsvis stor mulighed, for at der kommer undertryk inde i tagrummet. Et undertryk betyder, at vandet suges ind gennem falsene, og derved er og forbliver samlingerne på taget utætte.

der gik, jo mere råd i under­konstruktionen. Det kræver derfor stor erfaring og viden om kobbertage at kunne bedømme, om et kobbertag er tæt eller utæt, med mindre der lige frem vælter vand igennem.

Definition Ethvert kobbertag, hvor der kan fremkomme undertryk inde i tagrummet, er udsat for utætheder, såfremt der ikke er kittet ordenligt i alle false.

69

På billedet vises et gammelt stykke kobber på et tårn.

Selv om dækningen af klokken her er næsten lodret, kan man se, hvordan vandet er trængt ind i falsene. Det sker gerne efter ca. 30-40 år, hvis man ikke vedligeholder taget med ny umbrakit ca. hvert 25. år. Umbrakit skal kun smøres udvendigt på falsene.

Det undertryk, der opstår inde i bygninger, får vandet til at trænge/suge ind gennem falsene, hvis man ikke smører både tværfalse og højfalse med umbrakit.

Især på tårne skal man være meget opmærksom på at smøre falsene godt ind i umbrakit. Der udføres sjældent trykudligningsspalter/udluftninger på gamle kobbertårne.

På billedet nedenfor vises et typisk eksempel på, hvor­ dan en utæthed ikke gav vandskader nede i underkon­ struk­tionen, men at det kun var træet lige under kobberet, der langsomt var rådnet væk. Jo længere tid

Her ses det, hvordan vandet er suget igennem tværfalsene, fordi de ikke er kittet eller har været vedligeholdt med kit. Vandet kommer ind på grund af undertryk i tårnkonstruktionen.

NOTE: Særligt på tårne er det vigtigt at kitte alle false, da undertrykket i tårnet kan trække vand ind gennem falsene.

9. Eksempler og et par cases på kobberarbejder igennem årene HVORDAN SER ARBEJDET UD, NÅR DET ER UDFØRT AF ERFARNE KOBBERDÆKKERE?

70

I mange år har vi i Toft Kobber interesseret os for ældningsprocessen i de kobbertage, som kan blive over 100 år. Vi kan kun konstatere, at for alles vedkommende har der været tale om exceptionelt godt håndværk, og det har for mange år siden ansporet os til at videreføre de traditioner, arbejdet baserer sig på. På de næste sider er et lille udpluk af nogle af de kobberarbejder, som vi har udført.

Følgende skal ikke være en reklamesøjle for os, men blot vise, hvordan kobberhåndværk bør udføres og se ud, hvis det skal holde i rigtig mange år. Det er tydeligt på mange af billederne, at kobberarbejdet er udført bulefrit, og falsene står rigtigt og unikt i alle deres former samt at de er spændingsfri.

Der er også nogle eksempler på nogle af vores zink- og skifferarbejder, som for os fremstår som særlige, unikke opgaver i firmaets historie, og at de på samme måde, som for kobberets vedkommende, fremstår smukke i deres helhed.

Længere inde i kapitlet er der eksempler på nogle af vores kunsthåndværksarbejder, som er udført igennem årene. De opgaver har vi ofte påtaget os, fordi arbejdet udfordrede os i en en sådan grad, at det var svært, sjovt og spændende og ikke mindst udfordrede vores dygtighed og håndværksmæssige formåen.

Bajonetknæ tildannes

71

Forskellige typer ovenlys på terrassen og i terrassen. Ovenlysene i selve gulvet var det omstændieligt at få tætte. Læg mærke til, at det afrundede kobber på ovenlysene er udført i hånden og ikke presset op. Alligevel fremstår topkanterne helt ensartede.

72

Et tårn udført i kobber på Islands Brygge.

73

Udførelse af to stk. skrin, som er fremstillet i kobber.

74

Mændenes hjem – et arbejde, som delvis er sponsoreret af Toft Kobber.

Kunstneren, som tegnede ”flyvingen”, sagde, at det var vigtigt, at vort arbejde skulle simulere en flyvinge.

Flyvingen er udført i båndfalset kobber. Der er mange "knæk" og skæve sider. Opgaven var sammen med snedkerens arbejde udfordrende, fordi vi skulle sikre, at træunderlaget og kobberet arbejdede sammen.

75

I Allerød ringede en bygherre og spurgte, om vi kunne lave et smukt kobbertag på hendes hus.

Her ses vigtigheden i at strege hele taget op, så der er harmoni og smukke linjer over det hele.

Det er værd at bemærke, at svendene, som lavede dette tag, var meget erfarne kobberdækkere og tog opgaven meget seriøst.

76

At vi fik lov til at udføre så specielt et tag gjorde, at alle håndværkere i forskellige fag på pladsen var meget opsatte på at præstere det ypperste håndværk.

Det var en sand fornøjelse.

77

Skt. Katharina Kirke set ovenfra. Taget er opbygget som en oktogon.

78

Ny kobberbeklædning på Vor Frelser kirke på Christianshavn. For at få e indtryk af tagets størrelse, så er længden af skotrenden imellem tegltaget og kobbertaget ca. 22 meter lang.

Der blev brugt 7.000 mandetimer og 16 tons kobber. Kobberhåndværket krævede det ypperste af mine mænd - hver dag. Kunden var meget tilfreds med resultatet.

79

Marselisborg Slot får ny skotrende på venstre tårn. Her kan det ses, at der sagtens kan repareres på et kobbertag, når bare resten af taget/ tårnet er i god og ordentlig stand.

80

Den nye skotrende på Marselisborg. Læg mærke til på det foregående billede, at skotrenden ikke ses nedefra.

81

Københavns Universitet krævede det ypperste håndværk på Botanisk Instituts hovedbygning. Dengang kunne man ikke købe kobberind­dækninger til Velux vinduer, så vi udførte vores egne og monterede dem. Vi kunne konstatere, at med tid til håndværket og enighed om kvaliteten lige fra bygherre til den svend, som skulle udføre arbejdet, fik vi et fantastisk samarbejde, som var medvirkende til et håndværksmæssigt korrekt og smukt resultat. Hele kobberdækningen blev udført som håndarbejde. Vi fik dog ikke lov til at false rygninger og sternkanterne sammen på grund af merprisen, som ikke var ubetydelig.

82

Nyhavn 71

Nogle interiørarbejder er det da også blevet til igennem tiden.

Her en kobberdørplade, som er blevet patineret.

Nogle eksempler på andre typer håndværk, vi selvfølgelig også udfører:

83

Et køkken, som har fået indfarvet en kobberplade

Hele køkkenet, som det tager sig ud.

En okseøjekvist i zink udført på under 100 timer. Opgaven var ikke uden udfordringer undervejs. Senere blev der monteret skifer rundt om okseøjekvisten.

84

Toft Kobber har udført rigtig mange typer tårne og spir igennem tiderne. Det særlige ved dette spir var, at da jeg selv skulle i gang med spiret, kom en af mine blikkenslagersvende og spurgte, om han måtte udføre denne top på spiret på tårnet. Vi aftalte, at der ikke måtte være så meget som én bule i zinken. Undervejs fik vi en god sparring, og for den pågældende svend var det en meget lærerig og tilfredsstillende process. Spiret står i dag flot og bulefrit i Fredensborg.

85

Et tårnspir i zink på Østerbro – En opgave, som var noget speciel, da man ønskede, at dækningen af spiret skulle ændres fra at være et bly/zinkdækket tårn, til at være et rent zink tårn, som er falset. Det, vi havde som udfaldskrav, var: Ingen buler. Det lykkedes.

I Gentofte skulle en funkisvilla have ny indgang. På denne indgang bankede vi to blindfalse op, som bukkede den ”forkerte” vej.

86

Toft Kobbers første skifertårn udført i 1990/1991. I den tid, der er gået fra dengang og til nu, er der een skifersten, som er faldet ned på grund af en nytårsraket, og taget er selvfølgelig tæt. Vi vurderede dengang, vi udførte taget, at den eksisterende skifer ikke fejlede noget.

Alle skifersten blev kvalitetstjekket og monteret igen.

DanHostel, Langebro

87

Nogle skilte, som Toft Kobber også har udført

Sankt Andreasordenen, Hvidovrevej 215

En case om, hvordan en kobbersag gribes an CASEN ER MARIENLYST SLOT – KOBBERTAGET

88

LIDT FORHISTORIE Det var blevet besluttet, at der skulle kobbertag på Marienlyst Slot, og vi blev godkendt til at give tilbud på arbejdet. Dette tilbud vandt vi. Byggesagen skulle starte.

Arkitekt Bente Lange og ingeniør Bo Christiansen Orbicon var rådgivere på sagen. Det handlede om, at der på mange måder var gået ægte hussvamp i bygningen.

Kort fortalt, så blev hele slottet pakket ind og forsigtigt og kontrolleret varmet op, så temperaturen overalt

nåede over 50 grader, som er dødeligt for den ægte hussvamp. Her konstaterede Bo Christiansen, at man skal være opmærksom på, hvad der er sat op i plastik ravplugs, når man laver denne øvelse, for ravplugsne smeltede, og ting faldt ned.

BEGYNDELSEN

Tømrerne havde udført et rigtig flot underlag til os.

Vi var i udbuddet blevet bekendt med, at der var en meget stor stenentreprise, som bl. a. bestod i, at balustraden på taget skulle flettes ind i kobbertaget, og at tømrerentreprisen havde en tagterrasse, som også skulle flettes ind i taget. Alt det var med til at øge sværhedsgraden betragteligt, men det blev opgaven jo bare så meget mere spændende af.

Her har vi fået monteret tagrenderne og er i fuld gang med at strege taget op, så vi ved, hvordan samlingerne (falsene) i taget kommer til at ligge, når det er færdigt. Formålet med dette er at få luset de traditionelle fejl ud, som at to tværfalse mødes ved en højfals eller lignende. Hullet i taget angiver hvor balustraden (gelænderet) skal stå. Presenningen var fordi det regnede/kondenserede igennem overdækningen.

Selve opstrengningen af taget tog 3 mand 3 dage. Den blev gennemgået med rådgiverne, som også kunne komme med gode konstruktive input, så taget i sin helhed kom til at hænge sammen. Alle nedgange til tagrummet, tagterrassen og balustraden skulle have gennembrydninger, hvor der ikke var false, og falsene skulle meget gerne gå i en lige streg igennem hele taget.

89

SÅ ER VI I GANG

KOBBERBANERNE LÆGGES UD PÅ TAGET

Det ene sjak tog mål af kobberbaner og begyndte at slå reder sammen. Det andet sjak begyndte at fabrikere tagrender og fodblik.

90 Her er der fabrikeret en dobbelt ghering.

Her er dobbeltgheringen færdigmonteret.

Her bliver kobberbanerne slået sammen.

Her er banerne rullet ud og haftet til taget

Her står banerne rullet sammen og klar til at blive lagt på plads og rullet ud.

I denne sag valgte vi at lægge de nemme baner ud først, for så at komme med detaljerne bagefter.

91

SÅ KOMMER DETALJERNE Da selve hovedtaget var lagt, og detaljerne skulle til at monteres, skulle de enkelte false, skrantninger og løsninger gennemgås sammen med Bente Lange og Bo Christiansen. Undervejs kom der også fint besøg fra Kultur(arvs)styrelsen ved Birte Skov.

SVINERYGGENE

92 Hafterne er lagt med ca. 250 mm mellemrum

Her dækkes der en balustradefod ind.

Hafterne er til for at fastlåse kobberet

Her er taget falset sammen. Læg mærke til, at det er bulefrit !

93 Balustraderne delvis inddækket.

Den ene halvdel bæres på plads.

I gang med at kile en svineryg op.

Her ses den færdige svineryg med det færdigfalsede tag. Der mangler kun at blive monteret løskant.

Det var gennemgangen af en normal todelt svineryg.

Herefter gennemgik vi lige en svineryg, der blev lagt på.

Den var lidt ud over det sædvanlige.

94 En hjørnesvineryg, som er lige ved at være færdig.

En halvdel af en svineryg.

Begge halvdele sat op mod hinanden.

Den færdige svineryg et år gammel.

Hele hemmeligheden ved at udføre svinerygge er at give sig selv tid nok til at udføre arbejdet ordentligt. Nogle gange bliver man desværre overrasket over, hvor meget tid man skal bruge.

Alle svinerygge er nøje tilpasset de steder, hvor de skal monteres, således at der er fuldt underlag på dem overalt, hvor kobberet ligger.

Det i sig selv er rimelig svært.

Det kræver stor håndværksmæssig kunnen at kunne udføre dette arbejde smukt og hurtigt.

95

SÅ SKAL TAGLEMMENE MONTERES MED KOBBER

Her kommer der nogle special­ designede taglemme frem, som vi skal inddække. Disse lemme er udført af en snedker, der med stor omhu har gjort et fantastisk stykke arbejde. Bare for sportens skyld vises den taglem, som var placeret op ad en skorsten.

Her er man ved at blødgøre vagefalsen, så man kan samle kobberet mod inddækningen til skorsten og taglem.

96

Skortensstykket, som er klargjort på værkstedet, klar til at blive monteret. Det skal meget gerne passe på millimeter.

Det færdige arbejde set bagfra.

Læg mærke til, at kobberet bliver blødgjort alle steder, hvor der er mulighed for, at det kan stresses. Kunsten er at vide, hvor kobberet skal blødgøres, og hvor det ikke skal. Man kan se dette ved at se på de ”brandmærker”, kobberet har.

En dobbelt vagefals, som billedet viser, kalder man også for ”frøøjne”. Læg mærke til, at det bløde kobber hele tiden blødgøres mere, så man får en smuk og ensartet fals. Når kobberet er blødgjort, er det også meget nemmere at false.

Det færdige arbejde set fra siden.

TAGLEMMEN Vi kunne godt se, at tømrerne og ingeniøren talte meget sammen omkring trappehullet. Vi passede selvfølgelig vores arbejde men kunne godt se, at tømrerne havde fået en udfordring, som måske ville gå ud over os. Efterhånden, som de blev færdige, kunne man konstatere, at trappeopgangen ikke blev nem at inddække.

Tagoplukhængslet fra siden. Det var en udfordring at dække, så man undgik korrosion på stålet.

Tagopgangen forfra med det automatiske opluk.

Bagsiden af opgangen, hvor kobberdækningen er i fuld gang.

97

Den færdige inddækkede opgang, inden låget kom på.

98

Vi begyndte at inddække den indvendige del af opgangen.

Når man skal tilrettelægge sådanne arbejder i blødt kobber, er man nødt til at tænke på, at alle de buler, der kommer, før man er færdig, også ses, når man er færdig. Dette stiller helt specielle krav til den kobberdækker, som arbejder med kobberet.

Vi var i gang med at montere låget. Lige bagefter kom tømrerne og monterede automatikken. Hvis vi syntes, vi havde en udfordring, tror jeg alligevel ikke, den kunne måles med, hvad tømrerne stod overfor, sammen med automatikfirmaet.

Det færdige resultat. Tagterrassen begynder at tage form.

Montering af gennembrydningerne, hvorefter den så blev sølvloddet fast.

TAGTERRASSEN Når man skal gøre klar til en tagterrasse, skal man gøre sig bekendt med, at tagterrassen ikke må stå oven på kobberet, men at den skal bygges ind i taget nedenunder.

Samspillet med tømreren omkring de fødder, som skulle bære tagterrassen og som nøje skulle måles op, var forbilledligt. Selvfølgelig passede tømrerens opmåling, og alt blev, som det skulle.

De små gennemføringer. Det blev valgt at sølvlodde disse rørgennemføringer fast i kobberet.

99

100

Tømreren i gang med at udføre underlaget til tagterrassen.

Underlaget er bare i orden.

Tagterrassen i en anden vinkel.

Bemærk de stag, der holder balustraden, som er forankret på samme måde, som tagterrassen.

Da vi skulle til afleveringen, var der ikke umiddelbart noget af komme efter. Det var en af de nemme afleveringer. Det, vi kunne bemærke var, at kobbertaget var helt tæt, selv om det er et forholdsvis fladt tag, for der havde være en god regnvejrsperiode lige inden, hvor taget havde bestået sin prøve.

Tagterrassen er færdig og kun gelænderet mangler.

Et kobbertag skal pr. definition være tæt, alt andet er tegn på dårligt håndværk eller manglende vedligeholdelse, f. eks. med hensyn til kitning af falsene med umbrakit. Man starter så småt smøringen med umbrakit efter ca. 30 år, og derefter hvert 10.-25. år.

Det at omkitte et kobbertag, er noget, kun uddannede kobberdækkere ved, hvordan man gør rigtigt.

Bente Lange og Bo Christiansen skrev i øvrigt en rigtig god bog om slottet og sagen. Bogen hedder Marienlyst Slot

101

En anden case er SANKT KATHARINA KIRKE I STORE HEDDINGE

102

Denne case var i hele opbygningen og på alle måder meget speciel. Det er den eneste kirke i Danmark med et oktogonformet saddeltag med små 70 graders hældning og flad platte (skotrende) i bunden af taget.

Da vi demonterede det gamle kobber, var det tydeligt at se, hvor alle fejlene lå. Man havde bestemt ikke løst den flade platte med hensyn til, hvordan vandet ikke skulle løbe fra. Der lå blandt andet en langsgående tværfals.

Stort set alle false var utætte og havde forårsaget meget skade på træet under kobberet i de år, der var gået.

Endvidere havde næsten samtlige små tagflader løsnet sig dekader før, fordi de var sømmet med jernsøm, som ikke var smurt med blymønje, og desuden var der alt for få hafter.

Den anden grund til, at kobberet og træet nedenunder, var gået til grunde, var, at der manglede udluftning. I gamle dage, læs her før 1973 og energikrisen, lå der ikke isolering på det murede indertag på kirken. Engang efter krisen blev der sat en fugtspærre på, og der blev lagt et lag isolering. Da man gjorde det, ødelagde man symbiosen mellem kobberet, træet og murværket, som alt sammen havde gavn af den fugt, kondensen på underpladen af kobberet kunne danne. Herved blev træet overbelastet med fugt, og det gik derfor hurtigere til grunde, end det skulle.

Kuren mod dette var – et nyt underlag og et nyt kobbertag.

Arkitekt Henning Johansen Faxe ringede og bad om et tilbud. Vi afgav tilbud og blev valgt til at være de udførende kobberdækkere. Ved gennemgangen under

det gamle tag var det tydeligt, at en af de vigtige ting nu skulle være rigtig meget udluftning. Derfor dimensionerede man udluftningen, ikke 1:1000 eller 1:500 men 1:250.

Ved 1 årsgennemgangen kunne vi konstatere, at fugten i træet var helt, som den burde og skulle være.

Når man løser opgaver som denne i fællesskab, hvor man er med til at løfte opgaven og vidensdele, der hvor man er stærk og med en rigtigt god dialog, bliver resultatet virkeligt godt.

Det var meget tydeligt, at de andre håndværkere, som tømrere og murere, også var meget på overfor de løsninger, der allerede var givet i udbudsmaterialet, men også med hensyn til de løsninger, der skulle besluttes undervejs.

På billedet ses det gamle tag, som det så ud, da vi kom på sagen. Vi kunne konstatere, at der var forholdsvis mange fejl på selve dækningen af kobberet. De små ”pletter” på hver kobberplade er fastgørelser, som var forsøgt med en blydækning udover. De kunne heller ikke holde.

103

BYGGEPLADSEN

104

Et kik på noget af den meget store platform vi arbejdede ud fra.

Denne er nødvendig, hvis man skal producere meget lange baner, og de helst ikke skal have for mange buler under transporten. På billedet ses også en del klargjorte kobberruller

Vores lange arbejdsbord. Det var nødvendigt, da vi skulle kante banerne op på arbejdsbordet og ikke på selve taget. Det var simpelthen for hårdt at kante dem op til false på stedet.

Så arbejdes der på livet løs. Læg mærke til, at kobberdækkeren bruger høreværn. Når man står på bordet og falser rederne samme, kan man måle ca. 130 db. ca. 1 meter fra arbejdsstedet.

Alle mand er oppe i stilladset ved afleveringen, og så må svende og lærlinge også lige have et par billeder med.

SELVE DÆKNINGEN AF KOBBERTAGET

105

Den færdige platte og skotrende. Læg mærke til buen, som modtager vandet. Udformningen er lavet således for at få en langsgående tværfals til at ligge fra spidsen af buen og op til selve skotrenden.

Vi begyndte med at dække selve platten forneden af skotrenden. Den var grundlaget for starten af kobberdækningen i dette felt.

ALLE DETALJERNE Platterne

106 Overalt på siderne af tagene op mod tårn og anden bygning, var der små platter, som også skulle dækkes. Disse blev selvfølgelig dækket med de false, som blev lavet. Løskanten manglede at blive monteret.

Vi var næsten færdige med 1/8 af oktogonen.

Der manglede lidt falsearbejde på det øverste stykke, man kan lige ane det nederst til venstre i billedet.

Bemærk alle udluftningerne. Der sidder ca. 250 stk. på hele taget.

Et par andre platter, som også skulle bygges ind i væggen.

107

Et kik ud over det færdige tag. Læg mærke til, at der, hvor solen skinner på pladerne, udvider de sig inden for falsene, præcis som de skal.

Da der skulle afleveres, kunne vi se, hvor jævnt de hævede sig den smule, de skulle, mens de flader, som ikke fik sol, lå helt jævnt på taget.

Ligesom på alle vores andre kobbertage er dette tag også kittet i høj- og tværfals. sådan, som de skulle kittes. Det gør, at der ikke trænger vand ind igennem kobbertagets samlinger, som der jo er en del af på et sådan tag.

UDLUFTNINGERNE

De færdige udluftninger monteret på taget.

DET UDVENDIGE SPEJL I KOBBER 108

Udluftningerne, som vi brugte, havde vi selv konstrueret, fordi vi ønskede at få en diskret udluftning samtidig med, at den var effektiv. Inde under blev der kedelfalset et Ø80 mm rør, og selve udluftningen blev nittet med 3 mm nitter pr. ca. 40 mm. Nitterne blev loddet bagfra med 50% loddetin.

Selve udluftningerne under produktionen.

Det udvendige spejl, hvorunder der monteres en vandsamlekasse. Alle samlinger var selvfølgelig falsede. Det var ikke et af de nemme arbejder at få til at være lige og glatte.

En del af det udvendige spejl lidt tættere på. Som man kan se, var alt falset, selv kapslen.

VINDUERNE UDEN OPLUK

Et vindue udført på den rigtige måde. Man lægger ca. 45 mm ned og stukker det indadgående kobber. Så rejser man kanten op og lægger et stykke rundstål eller kobber i, så man er klar til vindue indefra.

Inde i spejlet monteres der masser af små hager til selve glasset.

LIGE FØR FÆRDIGGØRELSEN Kobberfaget har mange skrevne og uskrevne traditioner – en af dem er navneplader på svendene, lærlinge og arbejdsmænd.

Det sker ved at der afslutningsvis lægges en plade i taget, når kobberdækkerne er færdige med taget eller projektet. Pladen vil så kunne fortælle de kommende generationer af kobberdækkere – også om 100 år, hvem der har udført kobbertaget.

Et af de gamle vinduer, de gamle kobberdækkere ikke havde formået at udføre korrekt. Det fortalte mig, at kobberdækkerne dengang ikke helt havde den viden, de burde have haft.

109

110

Blandt kobberdækkere er det en tradition, som er videreført fra dengang, man begyndte at udføre kobbertage, at sætte navneskjold på arbejder, man var stolt af. En grund til, at vi blev klar over, at det ikke var stolte kobberdækkere, som i tidernes morgen havde udført kobberdækningen på taget, var, at der ikke var noget navneskjold.

111

Tak !

En Stor tak til alle jer svende, som er og har været igennem Toft Kobber igennem 30 år. Det er min erfaring, at mange af jer har givet en masse viden, men at de også har modtaget en masse viden omkring kobberdækkerfaget.

Kobberdækkerfaget

112

Jeg har altid søgt at uddanne mit personale bedst muligt.

Jeg oplever, at de fleste svende, der kommer til firmaet, har en ydmyghed overfor faget, som gør, at det er sjovt at gå på arbejde. Ydmygheden gør at læringen bliver frugtbar.

At have et firma som Toft Kobber kan kun lade sig gøre, når kunder, rådgivere og medarbejdere alle vil den vej, hvor det gode håndværk er i højsædet. Inden for vores fag er det særligt det gamle håndværk, som viser vejen for, hvad der virker, og hvad der kan gøres anderledes og bedre. I vores arbejde for at opnå denne viden kræves der rigtig meget, både af mine svende og mig, så vi til stadighed udvikler os.

En stor del af vores viden og erfaring understøttes ved at vi dykker ned i den historie, som den bygning, vi skal arbejde på, har så vi kan bestemme, hvilke metoder, der skal anvendes. Særligt ved fredede bygninger bruges de metoder, der var til rådighed, dengang bygningen blev opført. Når vi har samlet så meget viden som muligt, gennemgår svendene og jeg opgaven sammen. Det giver resultater, vi både er stolte af og tilfredse med.

Personligt for Brian For at kunne udvikle mig yderligere som kobberdækker, har jeg valgt også at arbejde som Syn- og Skønsmand.

Det giver mig et stort indblik i branchen og de mange udfordringer, den står med.

Igennem Tekniq har jeg valgt at gå ind i EVU (El og VVS Uddannelsen) og LLU (Lokalt Lærlinge- og Ungdomsudvalg) på Roskilde Tekniske Skole, hvor jeg desuden er censor. Dette arbejde giver mig mulighed for at være med til at sætte præg på udviklingen af håndværket og videregive min erfaring.

Arbejdet, der foregår med vores lærlinge på skolerne, giver mig en masse viden om, hvor dygtige vores lærlinge er i dag. Det giver mig stor glæde at følge de unge mennesker, som kommer ind på skolerne og ønsker at lære det gamle fag at kende.

Bogens formål

Bogen her er ment som et supplement til den viden, rådgivere og udførende har, når der skal projekteres og lægges kobbertage på den traditionelle måde.

Til sidst :

De, som kender det gamle kobberdækkerfag, ved, at modeller af de ting, vi udfører, og værktøjet, er meget vigtige for os. Vi har været så heldige at arve modeller af byggerier i Danmark og også værktøj, som vi kan datere til at være ældre end 150 år. Det giver et historisk

vingesus, når man kommer ud på en bygning og skal udføre kobberarbejdet for derefter at gå hjem, finde den model, der blev brugt på bygningen og konstatere, at den selvfølgelig bare passer. Der er gemt en uvurderlig viden i disse modeller, som selv den dag i dag holder og er yderst relevante.

En rigtig god dag i Toft Kobber er dén dag, hvor vi lærer en eller flere nye ting omkring vores håndværk.

Vi er aldrig bedre end vores sidste job. Derfor gør vi det bedste vi kan – hver dag.

Uddybende materiale omkring diverse udvalgte projekter kan læses på www.toftkobber.dk.

Venligst Brian Toft

Indehaver af Toft kobber siden 1986

113

114

Kobberdækning siden Christian den 4.

Brian Toft

9

788799

991204

KOBBERDÆKNING siden Christian den

4.

Bogen om den gamle kobberdækning af Brian Toft