3 minute read

At starte et kvaderdækket kobbertag op

Next Article
Alle detaljerne

Alle detaljerne

En typisk fejl på en del kobbertage er, at man tidligere lige under kobbertaget har monteret for eksempel tangisolering, som var typisk i 1960'erne. Derfor holdt tagene kun i ca. 50 år. Underlaget var rådnet op flere steder og især omkring foden af taget.

Det er en almindelig antagelse, at store loftrum giver nok udluftning i sig selv. Desværre er det ikke sandt. Selv ved store kobbertage med store loftrum skal der en masse udluftning til. Derfor er det vigtigt at tænke udluftning, udluftning, udluftning, når man projekterer og udfører et kobbertag. De tre parametre, som gør, at kobbertaget holder i 100+ år er; god stressfri lægning af kobberet, god tyk trækvalitet og masser af udluftning.

Advertisement

Tyk trækvalitet Udluftning Stressfri lægning

Det er vigtigt, at tømrerne forstår, at deres arbejde skal holde i 100 år. Så skudsøm med 60-80 mm længde skudt på kryds, og hvad man ellers har kunne finde på, er ikke noget, der får taget til at holde. Det er så ærgeligt, at mere end 60 % af de kobbertage, jeg har skiftet ”før tid”, har været skiftet på grund af dårligt tømrerarbejde og dårlig konstruktion af bærende bjælker, og fejlbrug af søm eller skruer.

Den mest almindelige fejl, der begås i projektering med oplægning af tyndpladetage, er at antage, at disse tage kan ligge på næsten hvad som helst. Alt efter tyndpladevalg kan der bruges forskellige typer underlag. Dog kan underlagene for gammeldags kobberdækning bruges til alle tyndpladedækninger. Fælles for alle metoder er, at der skal være rigeligt med luftudskiftning under tyndpladetaget, så taget kan komme af med den kondens, der dannes, især i forårs- og efterårsperioden.

Det er vigtigt for planlægningen af kobbertaget, at arkitekt, kobberdækker og tømrer gennemgår under–laget og sørger for, at der ikke er stor højdeforskel på træet, heller ikke i stødene. Først og fremmest er det meget vigtigt at man streger hele taget op med højfalse og tværfalse. Ved gennemgangen fanger man unødvendigt svære samlinger, eller utilsigtede løb i falsene. Dette er regel nr. et for en kobberdækker.

Så skal man finde ud af, hvilken side falsene skal gå til. Her er det især vigtigt, at forsiden af falsen ikke ligger direkte i vandløb, men at ryggen af falsen er den side, der modtager mindst vand.

Eksempel: I en skotrende ligger ryggen af falsen ud imod taget og forsiden ind mod skotrenden.

Ryggen af falsen Forsiden (mauen) af falsen

Når man ikke opmåler taget korrekt, kan små lus af kobberstykker komme godt og grundigt i vejen, og de er ikke sjove at false. Se eksempel i næste spalte.

Her ses hvordan reden lige manglede 100 mm. og derfor satte man et ekstra stykke kobberlus ind. Samtidigt ramte højfalsen tværfalsen i skotrenden, hvad der kun gjorde faksen ekstra tyk. Dette punkt er som regel et meget belastet punkt. Samtidigt havde man ikke lagt tagets højfals ned, så vandet kunne rende rigtigt ned på ydersiden af skotrenden. Det punkt ville blive utæt før tid på grund af den store belastning. I øvrigt har man i dagpå dette tag også store problemer med selve kobbertaget, fordi det ikke er lagt fast nok. Det betyder at rederne flækker alle mulige steder. De flækker både midt på og i selve falsene. Rederne flækker på grund af det vacuum, der kommer på taget, og fordi de også er haftet med for få hafter.

Ved at strege hele taget op, sikrer man, at rederetningen ikke skrider. Det vil sige, at foden og toppe af rederne ikke tander. Hele taget eftergås for søm, der ikke er sømmet ordenligt i eller brædder som ikke ligger rigtigt.

En rigtig kobberdækker bruger den tid, der skal til, for at danne sig et overblik over HELE taget, så der fremkommer en helhed af hver enkelt rede. Det betyder, at ALLE reder streges op og, at man i grater og skotrender tilsigter, at tværfalsene ikke kolliderer med hinanden. På et kobbertag monteres der altid 4 hafter/meter fals og min. en klamme pr. tværfals. Kobbertaget skal ligge fast.

På vindudsatte steder monteres der desuden 2 klammer pr. tværfals.

Her ses et tag, som er klar til opstregning og inden kobberdækning.

This article is from: