Refugium i Nordre Kapel - DEL II - Designforslag

REFUGIUM I NORDRE KAPEL - Et evidensbaseret grønt landskab til mennesker i sorg

DEL II - DESIGNFORSLAG

REFUGIUM I NORDRE KAPEL - Et evidensbaseret grønt landskab til mennesker i sorg.

30 ECTS point Kandidatspeciale i Landskabsarkitektur Institur for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet November 2020 Annette Klüver Andersen (hnx966) og Lykke Marott Bitsch (nzm475) Vejleder: Marian Ørgaard, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Ekstern vejleder: Anders Busse Nielsen, Naturstyrelsen, Søhøjlandet

Resumé Dette speciale i landskabsarkitektur er et evidensbaseret designforslag til sørgende og efterladte. Specialet undersøger hvordan mos, bregner og træer kan omdanne Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård til et restituerende landskab. Vi foreslår at taget løftes af bygningen således at kapellets mure danner ramme om et sorgrum under åben himmel. I specialets Del I præsenteres fund fra feltarbejde, som resulterer i 4 mosmatrix på baggrund af Ellenbergs indikatorværdier med henblik på anvendelse i designforslaget.

EBHDL (Evidence Based Health Design in Landscapearchitecture) danner baggrund for designforslaget i Del II. Sorgens mentale udfordringer, naturens helbredende indvirkning samt en bred vifte af teoretiske idéer og modeller fra det miljøpsykologiske felt er inddraget. Således har Kaplan og Kaplans idéer, SET modellen, The View from a Window, Prospect and Refuge og anskuelser om naturens helbredende indvirkning, inspireret til udformningen af det restituerende miljø; Refugium i Nordre Kapel.

Til forslagets baggrundsviden hører også et sæt med 24 generelle retningslinier for restituerende miljøer til mennesker i sorg på kirkegården.

Retningslinierne er fremkommet på baggrund af dansk forskning om sørgendes adfærd og behov ved gravstedet samt en engelsk undersøgelse af efterladtes behov på kirkegården.

Visionen er at skabe et trygt naturbaseret landskab inden for kapellets mure. Hvert rum tildeles en særlig karakter og atmosfære samt funktioner, der tager højde for de sørgendes behov. Kapellet tilplantes primært med mos, bregner og træer og pladsen omkring kapellet inddrages og beplantes.

Refugium i Nordre Kapel har fokus på sanselige og æstetiske kvaliteter indenfor landskabsarkitektur.

Abstract This thesis in landscape architecture is an evidence-based design proposal for mourners and bereaved. The thesis investigates how moss, ferns and trees can transform Nordre Kapel at Bispebjerg Cemetery into a restorative landscape.

We suggest that the roof shall be removed and the remaining walls will thereby frame a space for mourners under the open sky. First part of the thesis presents findings from fieldwork, which results in 4 moss matrices on the basis of Ellenberg's indicator values for ​​ use in the design proposal.

EBHDL (Evidence Based Health Design in Landscape Architecture) forms the background for the design in Part II. Mental challenges of grief, the healing impact of nature and a wide range of theoretical ideas and models from the field of environmental psychology are included. Thus, Kaplan and Kaplan's ideas, the SET model, The View from a Window, Prospect and Refuge, and views on the healing effects of nature, have inspired the shaping of a restorative environment; Refugium in Nordre Kapel.

The proposal's background knowledge also includes a set of 24 general guidelines for restorative environments concerning people in grief in the cemetery. These guidelines have emerged on the basis of Danish research on mourners' behavior and needs at the burial site as well as a comprehensive English study of the needs of mourners and bereaved for the cemetery.

The vision is to create a safe nature based landscape within the walls of the chapel. Each room is assigned a special character and atmosphere as well as features that take into account the needs of the bereaved. The chapel is planted primarily with moss, ferns and trees and the space around the chapel is included as a restorative landscape. Refugium in Nordre Kapel focuses on sensoric and aesthetic qualities within landscape architecture.

Forord Dette speciale er afslutningen på vores uddannelse i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet og er udarbejdet som et dobbelt 30 ECTS-point speciale i perioden d. 30. nov 2019 og forsvaret d. 19. nov. 2020. Mange kyndige mennesker har generøst delt deres viden og bidraget i processen og i tilblivelsen af designforslaget - et blødt moslandskab til sørgende og efterladte i Nordre Kapel.

En stor tak til vores vejleder Marian Ørgaard som gennem hele studietiden har næret vores planteglæde og fik os på sporet af et lille vidunder i den grønne verden; mos, som har holdt humøret højt gennem hele processen. Tak til vores eksterne vejleder Anders Busse Nielsen, fordi landskabsarkitektur i hans selskab er gribende og skarpt. En tak til Stine Helveg, kirkegårdsvejleder i Københavns Kommune for effektivt at skaffe os adgang til kapellet, samt for lovningen om at ville finansiere mos til Nordre Kapel af egen lomme. Tak til Anne Kjærsgaard, Postdoc., Radboud University, NL, for at afdække sørgende og efterladtes behov på kirkegården, samt henvise til relevant litteratur. Tak til Martin Jensen, Statens Planteavlsforsøg, for at finde tid i kalenderen lige inden lukketid, samt engagement, opmuntrende ord og kyndige anvisninger til dyrkning af mos. Tak til Niels Jakobsen for at udvide vores forståelse og tålmodigt hjælpe med artsbestemmelse af vores mosfund. Tak til Irina Goldberg for uundværlig moslitteratur og BryologKredsen for at lade stereoluppen lyse på mørke efterårsaftener og vise os mossernes mikroskopiske karakterer. Tak til Henrik Lund på Nakskov Kirkegård for inspirerende planteanvendelse og rundvisning. Tak til Linda Enegaard Hertz for at finde en skygget og kold plads i laden til vores fund.

Læsevejledning : Dette speciale i Landskabsarkitektur er forslagsstillende og tager udgangspunkt i en plantegruppe som sjældent er at finde på forslagenes plantelister; Mos. Specialet er opdelt i tre dele, en to-delt hovedopgave samt en stemnings håndbog.

HOVEDOPGAVE Del I

Første del består af en separat vegetationsbog, som præsenterer egne analyser og feltstudier indenfor plantegrupperne mos og bregner. Bogen kan læses separat og sammen med forslaget. Denne del afsluttes med fire forslag til mos-matrix.

Disse mos-matrix anvendes i forslaget.

Del II

Introduktion - her beskriver vi vores motivation for at arbejde med

landskabsarkitektur

til

kirkegården.

Derudover

præsenteres

problemformuleringen og den overordnede metode.

Baggrund - indeholder generelle teorier og viden indenfor miljøpsykologi samt specifik forskning i sorg og de sørgendes behov på kirkegården. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.

Projektområde - Aspekter i relation til kirkegårdsbesøgets facetter og brugergrupper belyses i en generel kirkegårdskontekst. Herefter analyseres Bispebjerg Kirkegård og Nordre Kapel med fokus på stedsspecifikke karakteregenskaber. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion.

Koncept og Formgivning - bygger på viden opnået gennem foregående kapitler.

Her præsenteres programmet for designforslaget.

Designforslag - forslaget præsenteres ved plan, snit, visualisering og plantelister.

Afrunding - afslutter opgaven med en konklusion og diskussion samt reflektion.

Appendiks - omfatter bl.a. fotos af originale arkitekttegninger og planforslaget 1:100 som særskilt pdf.

DEL I

DEL II DEL III

STEMNINGSHÅNDBOG Del III

Tredie del er en stemningshåndbog. Papirformatet er mindre og indfanger den særlige stemning mos frembringer. Håndbogen fremhæver mossets kvaliteter og kan tjene som inspiration til at anvende mos i landskabsarkitektur. Med denne håndbog ønsker vi at tydeliggøre et landskabsarkitektonisk virkemiddel - at formidle en tilsigtet stemning med planter. Stemningshåndbogen formidler vores fund med blikket rettet mod forslagets sanselige kvaliteter. Håndbogen kan læses alene eller sammen med forslaget.

Indhold 1. INTRODUKTION

1 4 M O T I VA T I O N

21 PROBLEMFORMULERING

23 METODE

2. BAGGRUND

28 SORG

32

D E S Ø R G E N D E S B E H O V

42

S U N D H E D S F R E M M E N D E N AT U R

49

METODE OG DESIGNVÆRKTØJER

58

REFERENCE LANDSKABER

65

2. DELKONKLUSION

3. PROJEKTOMRÅDE

69 KIRKEGÅRDSBRUG

7 0 I N T E R E S S E N TA N A L Y S E

73 KONTEKST

75 PROJEKTOMRÅDE

77

KULTURHISTORISK ANALYSE

86

EKSISTERENDE FORHOLD

91

NORDRE KAPEL

92

M A T R I A L I T E T O G F O R FA L D

94

LYS- OG SKYGGEFORHOLD

96

VÆKSTBETINGELSER I NORDRE KAPEL

101

3. DELKONKLUSION

4. KONCEPT OG DESIGN

104

IDÉ OG KONCEPTUDVIKLING

108 RUM

11 1

TRÆPLANTNINGERNES UDVIKLING

11 4

RETNINGSLINIER OG PROGRAMMERING

5. DESIGNFORSLAG

125

REFUGIUM I NORDRE KAPEL

1 2 6 S I T U AT I O N S P L A N

132 OASE

140 MINDESTED

146 LYSBRØND

152 GROTTEN

154 TÅRNET

156

SNIT A-D

158

SAMLET PLANTELISTE

1 6 3 E TA B L E R I N G

6. AFRUNDING

166 KONKLUSION

168 DISKUSSION

171 PERSPEKTIVERING

172

BIBLIOGRAFI DEL II

174

I L L U S T R AT I O N S L I S T E D E L I I

APPENDIKS

179

Appendiks I : Statusnotat om de Københavnske Kapeller

183

Appendiks II : Skyggediagrammer, Nordre Kapel, Bispebjerg Kirkegård, København

185

Appendiks III : A. Clemmensens oprindelige arkitekttegninger, plan, snit, opstalt, detaljer

Appendiks IIII : Plantegning 1:100

INTRODUKTION

DEL II

12

1.

INTRODUKTION Indledningsvis beskrives vores motivation for at arbejde med kirkegårdsproblematikker. Opgavens omfang konkretiseres ved problemformulering samt overordnet metodetilgang (EBHDL).

INTRODUKTION

DEL II

14

M O T I VAT I O N

Mosser og bregner repræsenterer det tidligste planteliv på landjorden. Det er fascinerende at tænke sig at disse ældste plantegrupper har tilpasset sig i en sådan grad, at de stadig findes naturligt i vores omgivelser. I dette speciale ønsker vi, at afsøge muligheden for anvendelse af mosser og bregner i kulturlandskabet ved at lade dem indgå i en utraditionel sammenhæng; Som bærende beplantningselementer i et miljø til sørgende på kirkegården. Mosser er lave stedsegrønne planter (Aude & Frederiksen 2015), som på trods af ringe størrelse har deres eget udtryk, man er sjældent i tvivl når man ser mos i skovbunden eller i græsplænen. Mossernes bløde ydre og opsigtsvækkende grønne farver påkalder sig opmærksomhed. De repræsenterer mange grønne farvetoner fra lysende gulgrøn til mørk flaskegrøn. I skoven finder man ofte bregner og mos side om side. Nogle bregner er ligesom mosserne, grønne om vinteren, derfor vil de kunne opleves hele året.

Under et praktikophold hos Vejle Kirker og Kirkegaarde stifter vi i 2017 for første gang bekendskab med problematikker der vedrører anvendelse og bevaringsstatus af kirkegårdenes tomme og ubrugte kapeller. På Nordre Kirkegård i Vejle står en tom kapelbygning, som ikke længere bruges til højtidelighed. Kapellet er aflåst, uopvarmet og ikke tilgængeligt for offentligheden. I løbet af vores praktikophold er kapellets skæbne ofte omdrejningspunkt i samtaler med gartnere og ledelse på stedet. Vi fornemmede dengang, at bygningen rummer uudnyttede potentialer og forestiller os at miljøet omkring et kapel kan tilføre nye aspekter til et kirkegårdsbesøg.

15 DEL II INTRODUKTION

Kirkegårdens fredelige og rolige omgivelser er stedet, hvor mange besøger et gravsted og mindes og sørger over tabet. Her er ro og grønne omgivelser.

Denne særlige stemning står i kontrast til det miljø byrummet kan tilbyde. I disse år hvor byerne vokser, er der opmærksomhed på at udnytte alle grønne arealer til rekreative formål, således er kirkegården også kommet i spil i denne debat

(Fejerskov 2016).

Eksempelvis nedlægges og omlægges kirkegårde

til ‘parkkirkegårde’ fordi det grønne areal netop rummer et stort rekreativt potentiale

(Nordh & Evensen 2018).

Vi er blevet opmærksomme på, at kirkegården

som stilfærdigt offentligt sorgrum er under pres, fordi de grønne opholdssteder og tomme bygninger er eftertragtede åndehuller i rekreativ og bymæssig sammenhæng.

INTRODUKTION

DEL II

16

Ill. II. 1. Vision for Østre Kapel, Vestre Kirkegård (Mikkelsen Arkitekter, (Løwe 2020)). Illustration af et åbent landskab med høj grad af social aktivitet omkring bygningen.

17 DEL II INTRODUKTION

Vores speciale tager afsæt i Københavns Kommunes overordnede politik for udviklingen af kirkegårdene frem mod 2065 (Aagaard 2015).

…kirkegårdens primære funktion er at være et værdigt mindested og rum for sorg for de pårørende... ...Kirkegården har den helt unikke kvalitet, at det er et rum, som konfronterer den besøgende med de store spørgsmål i livet...

(Aagaard 2015).

Brudstykkerne beskriver særlige kirkegårdskvaliteter og minder om, at kirkegårdenes offentlige sorgrum adskiller sig fra byens rum, ved at tilbyde rammer for sorg og fordybelse i livets store spørgsmål.

Også de smukke tomme kapeller er blevet eftertragtede for brugergrupper og kulturinstitutioner, der primært har interesse i kirkegårdene til rekreative og sociale formål. Under udarbejdelsen af dette speciale bringer dagspressen nyheden om, at Mikkelsen Arkitekter har fået til opgave, at komme med et bud på en ombygning af Østre Kapel (som idag huser en teatergruppe) på Vestre Kirkegård. Her foreslås det at kapellet omdannes til kulturhus og teatercafé (Løwe 2020). Dette speciale i landskabsarkitektur peger tilbage på overvejelser omkring

kapellet i Vejle, fordi der på Danmarks kirkegårde findes kapelbygninger af lignende art, som er tomme, taget ud af funktion eller bruges til opbevaring. Vi ser et potentiale i at anvende disse bygninger til restituerende formål med det grønne i hovedrollen. Restituerende formål skal i denne sammenhæng forstås som miljøets støtte til at komme tilbage til en tidligere tilstand efter udmattelse.

INTRODUKTION

DEL II

18

19

DEL II

INTRODUKTION

INTRODUKTION

DEL II

20

21 DEL II INTRODUKTION

PROBLEMFORMULERING

I dette speciale undersøger vi muligheden for at skabe et grønt landskab inde i Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård i København. Vi foreslår at tag, vinduer og døre fjernes, så kapellets mure kan danne ramme om et sorgrum under åben himmel. Bygningen giver skygge, læ og fugt til vegetationen som består af mos, bregner og træer.

Inde bag murene, og omkring Nordre kapel, ønsker vi at skabe et grønt miljø, som kan støtte og trøste det sørgende menneske; her kan man koncentrere sig uforstyrret om sorgen og det restituerende miljø kan afhjælpe mental træthed.

Formålet med specialet er at udforme et forslag til, hvordan mos, bregner og træer kan omdanne Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård til et restituerende landskab for mennesker i sorg?

Det ønsker vi at belyse ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvad kendetegner et restituerende miljø til mennesker i sorg?

Hvordan skabes adgang til kapellets landskab og hvordan sikres en overordnet sammenhæng med det eksisterende kirkegårdsrum og de tilstødende afdelinger?

Hvordan kan mos og bregner, som bærende elementer, forme et restituerende landskab til sørgende?

Hvilke mos- og bregnearter vil trives i en bygning uden tag og vinduer?

Hvad er tidsperspektivet fra tom bygning til et fungerende sorglandskab?

INTRODUKTION

DEL II

22

2 1

PROGRAMMERING formål designkriterier

MÅLGRUPPENS BEHOV karakteregenskab, behandlingsmåde og forventede proces

RESULTATER OG

3

ERFARINGER fra bedste forskning og praksis

LANDSKABSARKITEKTENS KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER

DESIGN

4

i æstetiske og praktiske løsninger

EVALUERING

EBHDL - Evidencebased Health Design Landscapearchitecture: oversat; Evidensbaseret sundhedsdesign i landskabsarkitektur. Diagrammet er udviklet af forskere bag Terapihaven Nacadia samt Helseskoven Octovia til at illustrere designprocessen (Sidenius, Nyed, Lygum & Stigsdotter, 2017).

23 DEL II INTRODUKTION

METODE

Specialet

bygger

på

et

bredt

spektrum

af

viden,

indenfor

det

landskabsarkitektoniske felt; Vegetationsdynamik, rumlighed, miljøpsykologi og æstetik er de overordnede begreber vi arbejder med for at skabe et godt sted for sørgende på kirkegården. Vi har fundet det nødvendigt at bruge flere metoder til indsamling af viden og systematisering indenfor hvert område. Anvendte metoder samt arbejdsværktøjer introduceres i de kapitler de tages i brug.

Evidensbaseret sundhedsdesign i landskabsarkitektur - EBHDL Nyed, Lygum & Stigsdotter 2017)

(Sidenius,

er specialets overordnede metode, som tilføjer og

systematiserer forskning fra det sundhedsfaglige felt til samlingen af metoder og arbejdsværktøjer i landskabsarkitektens virke. Programmeringen guider formgivningen og sikrer, at forslaget bygger på evidensbaserede løsninger.

Evaluering giver mulighed for at inddrage resultater mens designprocessen er i gang, samt at justere forslaget efter ibrugtagning Stigsdotter 2017)).

(POE, (Sidenius, Nyed, Lygum &

INTRODUKTION

DEL II

24

SÅDAN ARBEJDER VI

BESØG HOS BRYOLOGKREDSEN - MOSBESTEMMELSE

F E LT U N D E R S Ø G E L S E R - B A C K A R Y D, B O R N H O L M , S I L K E B O R G

UNDERSØGELSE AF PLANTEKARAKTERER

I D É U D V I K L I N G

DEL II INTRODUKTION

25

E B H D L , 3 D E LT M E TO D E

HVOR MANGE TRÆER KAN MAN PLANTE I KAPELLET ?

RUMLIGHED I ARBEJDSMODEL RUMLIGHED I DESIGNPROCESSEN - AUTOCAD

INTRODUKTION

DEL II

26

2.

BAGGRUND Målgruppens problematikker og behov belyses ud fra nyeste viden om sorg og sørgendes brug af kirkegården. Udvalgte teoretiske modeller indenfor miljøpsykologi og sundhedsfremmende natur inddrages med henblik på at inspirere designet. Kapitlet indeholder baggrundsviden, som danner grundlag for retningslinier til et evidensbaseret designforslag til kirkegårde med fokus på de sørgendes behov.

BAGGRUND

DEL II

28

SORG

Brinkmann

(2018)

definerer nogle essentielle fænomener der ofte figurerer i

forbindelse med sorg. Efterladt er den/de der har været udsat for tab, relationen til den døde er objektiv (Brinkmann 2018). Sørgende er den/de hvis fysiske-, psykiske tilstand og/eller adfærd er påvirket af tabet. At sørge er den forventede adfærd efter dødsfald

(Brinkmann 2018).

I dette speciale skelner vi mellem den efterladte

og den sørgende og anvender begrebet efterladt, når der er tale om alle de der har en tilknytning til den døde, mens den sørgende er tættere knyttet til den døde og derfor også ofte kan være mere berørt af tabet og sorgen.

Sorg er den naturlige reaktion vi oplever når vi mister nogen eller noget der har været betydningsfuldt (Guldin 2019).

Nær tilknytning spiller en rolle i definitionen.

At opleve sorg kan være forbundet med intens lidelse, fordi tab medfører ændrede eksistentielle vilkår og øger risikoen for at udvikle en lang række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige lidelser.

Det er en udbredt opfattelse at fænomenet sorg kan beskrives ud fra to forskellige anskuelser. Den medicinske tilgang tager udgangspunkt i at sorg er en lidelse, hvilket afspejles i at diagnosen vedvarende sorglidelse (prolonged grief disorder (PGD) siden 2018 findes på WHOs liste over mentale diagnoser (ICD-11 version 2020).

Psykologer påpeger imidlertid vigtigheden af, at sorg må anskues i et

bredere perspektiv, således at det almindelige ved at opleve sorg i livet og selve grundfølelsen

(O’Connor 2018),

ikke overses i lyset af at kunne diagnosticere og

behandle den almenmenneskelige sorg, der følger efter at miste en nærtstående.

29 DEL II BAGGRUND

For langt de fleste efterladte forsvinder symptomerne efter ½ -1 år, savnet er der stadig men hverdagen er normaliseret. En mindre gruppe på 8% (Nielsen et al. (2016) citeret i Tab & Sorg, 2020)

oplever at sorgen er invaliderende og kan have langvarige

konsekvenser for det mentale og fysiske helbred. Det er denne gruppe af sørgende, som anerkendes ved at være omfattet af vedvarende sorglidelse under WHOs stressrelaterede lidelser.

Da de basale reaktioner beskrives som værende temmelig ens, på trods af forskellige omstændigheder omkring og erfaring med at miste. Hver død efterlader ca. fire nærtstående i sorg. På den baggrund ser vi et potentiale i at indrette ét fælles restituerende miljø på kirkegården, som kan tilgodese målgruppens behov.

Et restituerende miljø til sørgende bør udformes så alle grupper af sørgende imødekommes; både de der oplever invaliderende sorg, de der for nyligt har mistet, samt de der besøger kirkegården for at mindes når følelsen af sorg er aftaget. Designet skal derfor tage hensyn til at sorg i nogen grad udarter sig forskelligt og at forløbet kan variere i intensitet og længde, hvor det første ½-1 år synes at have en særlig betydning (Guldin 2019). Derfor må det restituerende miljø afspejle fleksibilitet, således at den sørgende kan finde sig til rette i omgivelser som modsvarer den enkeltes behov. Det kan tilgodeses ved at designet indeholder varierende sanseoplevelser og ved at tilbyde forskellige muligheder for ophold.

Kapellets omgivelser kunne ligeledes indgå en naturbaseret terapi (NBT) med eks. assisterede meditationsøvelser.

Ill. II. 2.

BAGGRUND

DEL II

30

Guldins (2019) kategorier af reaktioner på sorg. Vi pointerer at følelsesmæssige reaktioner → samt adfærd relateret til sorg er det man må forvente at møde på kirkegården.

ADFÆRD GRÅDLABILITET URO, HYPERAKTIVITET A G G R E S S I O N , I R R I TA B I L I T E T INDADVENDTHED MISBRUGSADFÆRD, DRUK, GRÆNSELØSHED A K T I V U N D G Å E L S E A F M I N D E R O M TA B E T R I T UA L I S E R I N G, F X DA G L I G E B E S Ø G PÅ KIRKEGÅRDEN ELLER UNDGÅELSE AF ÆNDRINGER I AFDØDES TING

FØLELSESMÆSSIGE CHOK TRISTHED, FORTVIVLELSE A N G S T, Æ N G S T E L I G H E D A G G R E S S I O N , V R E D E , I R R I TA B I L I T E T SKYLD, SKAM, AFMAGT N E D S AT LY S T O G I N T E R E S S E HÅBLØSHED, MODLØSHED ENSOMHED, FORLADTHED SAVN OG L ÆNGSEL N E D S AT S E LV F Ø L E L S E S E LV B E B R E J D E L S E MENINGSLØSHED

TA N K E M Æ S S I G E UVIRKELIGHEDSFORNEMMELSE H U KO M M E L S E S - O G KO N C E N T R AT I O N S B E S VÆ R N E D S AT KO G N I T I V F O R A R B E J D N I N G SANSE OG PERCEPTIONSFORSTYRRELSER GRUBLERI TA N K E R O M I K K E AT K L A R E D E T G O D T N O K O P TA G E T A F TA N K E R O M D Ø D O G A F D Ø D E O P TA G E T A F N Y E F R E M T I D I G E TA B BEKYMRINGER OM FREMTIDEN S E LV M O R D S TA N K E R

EKSISTENTIELLE OVERVEJELSER SOM S Æ T T E S I G A N G A F T A B E T, O M : LIVETS GRUNDVILKÅR MENING SKYLD, SKAM ALENEHED DØDEN TRO FRIHED VALG

BAGGRUND

SOCIALE UTRYGHED BEHOV FOR ANERKENDELSE, ØGET BEHOV FOR S T Ø T T E , K O N T A K T O G S A M T A L E , S E N S I T I V I T E T, I R R I T A B I L I T E T, F O R L A D T H E D , F O R N E M M E L S E N A F AT I N G E N F O R S TÅ R , I S O L AT I O N S T E N D E N S , T R Æ K K E R S I G F R A R E L AT I O N E R O G A K T I V I T E T E R , B E S VÆ R L I G G J O R T KO M M U N I K AT I O N M E D A N D R E

31 DEL II

FYSISKE ÆNDRINGER I VEJRTRÆKNING SØVNFORSTYRRELSER Æ N D R E T A P P E T I T, T R Ø S T E S P I S N I N G A N S PÆ N D T H E D N E D S AT E G E R G I , T R Æ T H E D N E D S AT I M M U N F O R S VA R , Ø G E T T E N D E N S T I L SYGDOM OG INFEKTION ONDT I BRYSTET OG ÆNDRET HJERTERYTME, ONDT I MAVEN, HOVEDPINE, KVALME, SVIMMMELHED, DIFFUSE SMERTER

BAGGRUND

DEL II

32

DE SØRGENDES BEHOV

Da ønsket har været at udforme et evidensbaseret sundhedsdesign til sørgende og efterladte, og anvende EBHDL metoden, er forskning om målgruppens brug, adfærd og behov centralt for vores arbejde. Mængden af forskning der beskæftiger sig med målgruppen er imidlertid begrænset og emnet underbelyst.

Den evidensbaserede del af EBDHL metoden, har medført et omfattende arbejde, idet der i spændet mellem forskningen om brugernes behov og adfærd på kirkegårde og konkret landskabsarkitektur må foregå et fortolkende arbejde, hvor forskning omsættes til retningslinjer, for efterfølgende at konverteres til konkrete designeksempler, som er en resulterende del af forslagets programmering. I det følgende præsenteres den forskning som direkte relaterer sig til målgruppens behov og karakteregenskab ifølge EBHDL Lygum & Stigsdotter 2017)

(Sidenius, Nyed,

og repræsenterer en essentiel del i et evidensbaseret

designforslag til sørgende og efterladte på Bispebjerg Kirkegård.

”Kirkegården er et sted hvor man får styr på følelserne, ikke tankerne……”

(Francis, Kellaher & Neophytou 2005)

33 DEL II BAGGRUND

I Danmark er omfattende undersøgelser af kirkegårdens brugere og kirkegårdsbesøgets betydning for sørgende og efterladte endnu ikke foretaget (A Kjærsgaard [Arhus Universitet] 2019, personlig kommunikation, 11. oktober).

En større britisk

undersøgelse løfter dog sløret for kirkegårdsbesøgets betydning. 'The Secret Cemetery' (Francis, Kellaher & Neophytou 2005) er et omfattende engelsk antropologisk tværkulturelt studie af kirkegårdsbrugere og kirkegårdsoplevelsen set fra de efterladtes synspunkt. Undersøgelserne er foretaget på baggrund af observeret adfærd og interviews af 1500 brugere på 6 kirkegårde i omegnen af London, fordelt på forskellige trossamfund. Studiet fandt at kirkegården, generelt opfattes som 'en anden verden' og stedet, hvor det er muligt at få afløb for følelser som har været gemt af vejen.

Kjærsgaards

(2016 & 2018)

forskning indenfor kirkegårde har rod i dansk

kontekst, og beskæftiger sig bl.a. med efterladtes fortsatte bånd til den afdøde, som opretholdes gennem ritualer ved gravstedet samt gravstenen som materiel genstand og dens rolle i bearbejdelsen af tab 2018a, Kjærsgaard 2018b).

(Kjærsgaard & Venbrux 2016, Kjærsgaard

Netop disse to aspekter af den danske forskning, har

betydning for vores design, som derved kan sikre at sørgende og efterladtes behov tilgodeses og indarbejdes i et alment sundhedsdesign.

BAGGRUND

DEL II

34

OVERFLADE 350 MM X 350 MM

SANDSTENENS TØRRE OVERFLADE

REGNVÅD OVERFLADE

H 400 MM

SOKKEL H 150 MM

SOKKEL L 500 MM X B 500 MM

Idé - Monument til flygtige hilsener

35 DEL II BAGGRUND

Med henblik på at imødekomme de sørgendes behov for at bevare et bånd til den døde, er der i kapellet placeret 5 sandstensmonumenter. Ved hjælp af en forstørret pensel kan man skrive en personlig hilsen med vand på stenens overflade.

Hilsenen er flygtig og forsvinder når overfladen tørrer eller bliver våd af regn. Idéen er inspireret af en japansk tradition.

Ill.II.3

Materiale Oberkirchener sandsten® Farve gul-grå Forarbejdning groft stokhugget MALET MED VAND

BAGGRUND

DEL II

36

På baggrund af forskning fra England og Danmark, er resultater og udvalgte pointer omsat til konkret landskabsarkitektur. Aspekter vi har fundet essentielle er nedenfor beskrevet og oversat til de retningslinier som indgår i programmeringen af designforslaget. Retningslinierne henvender sig til kirkegårdsforvaltning, planlæggere og landskabsarkitekter. Tallet efter pilen henfører til retningsliniens nummer i programmeringen og på plantegningen.

Plads/balance til individet/private følelser i det offentlige rum → 1 Ifølge Francis, Kellaher & Neophytou

(2005)

er kirkegården et sted, hvor

personlige minder er samlet i et offentligt rum. Vi betragter denne retningslinje som den mest essentielle, fordi kirkegården er et offentligt rum og muligvis det eneste offentlige sted, hvor det er forventet og accepteret at den enkeltes følelser kommer til udtryk.

Velovervejede vedtægter → 2 Francis, Kellaher & Neophytou

(2005)

argumenterer, at hvor vedtægter er for

begrænsende og tunge, da føles dét at sørge på kirkegården utilfredsstillende og sørgende tvinges til at håndtere det andetsteds - muligvis i hjemlige omgivelser.

Som udgangspunkt formuleres ingen vedtægter som begrænser de sørgende og efterladte i at mindes i kapellet.

Et sted at placere personlige hilsner, artefakter, minder og blomster → 3 Ifølge Kjærsgaard (2018a) er gravsten og andre mindegenstande særlig vigtige og medvirker til at afstanden i tid og rum mellem de levende og de døde opløses.

Mange efterladte finder trøst i det fortsatte bånd til deres døde

(Klass 2014),

ved

at placere ting på graven (Kjærsgaard 2018a). Med dette kendskab til de sørgendes behov og vigtige fortsatte relationer til de døde, vil det være problematisk at forestille sig et landskab til sørgende uden plads til ting, mindegenstande og hilsener. Muligheden for at opretholde en relation gennem placering af mindegenstande må således medtænkes og faciliteres i anlæg på kirkegårde.

37 DEL II BAGGRUND

Mulighed for at gennemføre et ritual → 4 Personlige mærkedage eller højtideligheder som jul, påske, fødselsdage, jubilæer er ofte genstand for alsidige rituelle handlinger. Ifølge Kjærsgaard & Venbrux

(2016)

er ritualer i forbindelse med gravstedsbesøg en måde, hvorpå

de efterladte opretholder et bånd til den døde. Særligt det første år efter tabet guides sorgen af både kulturelle, religiøse samt individuelle ritualer (Francis, Kellaher & Neophytou 2005).

Begge undersøgelser peger på vigtigheden af ritualer i

forbindelse med bearbejdelse af tab, dels ifht. opretholdelse af vigtigt bånd til den døde, men også fordi rituelle handlinger lindrer, trøster og opmuntrer. At give plads til og mulighed for at gennemføre et ritual bør prioriteres i designet.

Ro → 5 Francis, Kellaher & Neophytou

(2005)

beskriver at kirkegårdens fredelige

omgivelser for mange sørgende, faciliterer en atmosfære, privat tid og den plads, der er nødvendig for at samle sig om sorg. Kjærsgaard & Venbrux ( s. 13) citerer hvorledes en informant ved gravstedet fører samtaler med sin døde ægtefælle; "Jeg sidder også og taler højt med ham". Verbal udveksling og nødvendig ro til at samle sig om sorgen fordrer uforstyrrede omgivelser, så vidt muligt renset for støjmæssige, visuelle og trafikale distraktioner.

Jorden skal være dækket → 6 Ifølge Francis, Kellaher & Neophytou

(2005)

føler sørgende der for nyligt har

mistet, ubehag ved synet af bar jord, som kaster følelsen af sorg mod den besøgende som et ekko. Etableringen af gravstedet sker almindeligvis inden for det første år. Det er forbundet med smerte at håndtere disse følelser direkte på det bare gravsted og bar jord giver indtryk af rod og uafklarede forhold.

BAGGRUND

DEL II

38

39 DEL II BAGGRUND

Fokus på ankomst/indgang → 1 4 Ved kirkegårdsbesøget rettes opmærksomheden mod den døde allerede ved ankomst/indgangen til kirkegården, og er en vandring gennem offentligt (sorg) rum til privat sorgrum. Kjærsgaard & Venbrux

(2016 s. 13)

citerer en informant;

“Jeg parkerer bilen og går derefter gennem porten og går op til ham. Når jeg kommer ind, tænker jeg allerede på ham”.

Træ, sten og gammelt → 1 5 Ifølge Kjærsgaard

(2018b s. 116)

beskriver en informant om gravstenen på

ægtefællens grav ; "Der er ikke så koldt der (et uslebent parti på stenen) (...) hvis det har været varmt og solen har skinnet direkte på den polerede sorte del dér, så er det virkelig vidunderligt at lægge kinden mod stenen". Informanten beskriver videre at hun har lagt mærke til, at vejret påvirker hvor stenen er hhv. varm og kold, samt at hun holder af at berøre stenen. Det vidner om hvorledes naturmaterialers egenskaber, taktilitet og sanselighed kan få særlig betydning under kirkegårdsbesøget.

Retningslinierne repræsenterer, ifølge vores oplysninger, det første sæt anvisninger til et evidensbaseret sundhedsdesign med fokus på det sørgende menneskes kirkegårdsbrug. Med henblik på at styrke evidensen og sikre sig resultater og erfaringer fra bedste forskning og praksis (EBHDL) bør der foretages yderligere undersøgelser, der kan klarlægge de sørgendes præferencer, adfærd og behov på kirkegården. Undersøgelsen vil bringe større viden i henhold til sundhedsdesign i landskabsarkitektur. Det restituerende miljø bør evalueres efter ibrugtagning som POE - post occupancy evaluation (Sidenius, Nyed, Lygum et al. 2017) foreskriver og det konkrete design tilrettes, men informationerne

kan muligvis også give anledning til en justering af retningslinierne.

INTRODUKTION

DEL II

40

Fra ‘Om Svampe og Sorg’ Forfatteren beretter om sin oplevelse af sorg efter at have mistet sin mand. I beretningen fremgår det at forfatteren mærker at sanserne ikke opfanger de samme indtryk som før. Det kan inspirere til at integrere sansemættede miljøer på kirkegården til gavn for de sørgende.

EN NY VERDEN ÅBNEDE SIG FOR MIG, MEN JEG VAR IKKE I STAND TIL AT LADE MIG RIVE MED. IKKE ENDNU. SANDHEDEN VAR, AT JEG INGENTING FØLTE. HVIS DET VAR ANATOMISK MULIGT, VILLE JEG BESKRIVE DET, SOM AT MIT HJERTE VAR GÅET AF LED. EIOLFS PLUDSELIGE DØD VAR EN FYSISK, MENTAL OM EMOTIONEL BELASTNING. HVER EN CELLE I MIG VAR I ALARMBEREDSKAB OG KØRTE PÅ ADRENALIN. KAN FØLELSER BLIVE LAMMET AF SORG? MÅSKE UDLØSER SORGEN EN SLAGS BEDØVELSE AF HELE KROPPEN, EN FORM FOR ANÆSTESI FRA NATURENS SIDE, SÅ MAN KAN OVERLEVE? MÅSKE VAR DET GRUNDEN TIL, AT JEG VAR TOTALT FØLELSESLØS? DET VAR NÆSTEN SOM OM JEG HAVDE MISTET HELE MIT FØLELSESREGISTER. JEG FANDT IKKE DE ORD, JEG HAVDE BRUG FOR TIL AT BESKRIVE, HVORDAN JEG HAVDE DET, ORD, SOM JEG KUNNE HOLDE FAST I. I SORGORKANENS ØJE ER DER INGEN ORD.

41 DEL II INTRODUKTION

EN VÆG VAR FALDET UD. NU VAR JEG ALENE OG HUDLØS, UDSAT FOR VEJR OG VIND. SORGEN SUGEDE LIVSKRAFTEN UD AF MIG. SELVOM JEG VAR OMGIVET AF OMSORGSFULDE FAMILIEMEDLEMMER OG VENNER, VAR ENSOMHEDEN TOTAL. JEG HAVDE DET, SOM JEG VAR VISNET INDEFRA. TILBAGE VAR KUN EN SVAGERE, DUMMERE OG ASKEGRÅ UDGAVE AF MIG. JEG SPEKULEREDE PÅ OM JEG HAVDE BRUG FOR STÆRKERE BRILLER OG HØRTE HELLER IKKE HVAD DER BLEV SAGT. LUGTESANSEN FORSVANDT MERE ELLER MINDRE, OG MADEN SMAGTE AF PAP. DET VAR NÆSTEN SOM OM MIT SANSEAPPARAT BLEV SAT UD AF KRAFT. JEG, DER TIDLIGERE BARE VAR FALDET I SØVN, SÅ SNART JEG LUKKEDE ØJNENE, BEGYNDTE AT LIGGE LYSVÅGEN I NATTENS MØRKE. SÅ KÆMPEDE TANKER OG BILLEDER I MIT HOVED. KONCENTRATIONEN VAR DÆMPET, NEDE PÅ VÅGEBLUS, OG JEG SAVNEDE MIT GAMLE JEG. DE BLADE OG AVISER, VI ABONNEREDE PÅ, HOBEDE SIG OP, ULÆSTE. FLERE GANGE STOD JEG FORAN HOVEDDØREN UDEN AT VIDE, HVILKEN NØGLE DER VAR DEN RIGTIGE.

(Long 2018 s.56)

BAGGRUND

DEL II

42

S U N D H E D S F R E M M E N D E N AT U R

Sundhed omfatter fysisk såvel som mental sundhed. WHO

(2018)

definerer

sundhed således: Sundhed er en tilstand med fuldstændig fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed.

Flere undersøgelser har vist, at ophold i naturlige miljøer kan have gavnlig virkning på forskellige aspekter af menneskers sundhed. Hartig et al.

(2003)

er de første, der udfører et eksperiment, som finder evidens for naturens helbredende virkning, dvs. øget restituering i naturmiljøer sammenlignet med en urban kontekst. Hartig et al.

(2003)

argumenterer, at regelmæssig adgang til

restituerende naturlige miljøer kan afbryde (mentale og/eller fysiske) processer, der påvirker sundhed og trivsel negativt.

Den helbredende have Stigsdotter & Grahn

(2002)

peger på at haven som udgangspunkt, i sin

rendyrkede form er helende og tilbyder restituering. Der hvor haven netop er et indrammet område, der indgyder tryghed, er skabt overvejende af vegetation, med mange oplevelsesværdier og hvor alle sanser vækkes er haverummet restituerende. I relation til vores sundhedsfremmende design til sørgende og efterladte er det værd at fremhæve den helbredende haveskole (Stigsdotter & Grahn 2002)

hvor blot ophold i naturomgivelser har en sundhedsfremmende virkning.

Effekten opnås gennem sanselige oplevelser, de enkelte elementer samt rumlige aspekter i naturmiljøet og der tilbydes hverken assisteret terapi eller andre havebrugsaktiviteter. Tilgangen fra den helbredende haveskole ligger til grund for vores design og vi har bl.a. søgt inspiration i ART

(Kaplan 1995)

samt den anskuelse der tager udgangspunkt i, at naturmiljøers sundhedseffekter opnås fordi haven, og naturen generelt, stiller færre krav, som mennesker kan imødekomme, uanset evner, mentale tilstand eller fysiske formåen (Searles 1960; Ottosson 2001; Stigsdotter & Grahn 2002).

Sørgende og efterladtes mentale tilstand kan

være påvirket af deres tab i større eller mindre grad. Forslaget tilstræber således at skabe et miljø hvor der ikke kræves noget af de besøgende; der skabes adgang

43 DEL II BAGGRUND

for alle (gangbesværede og kørestolsbrugere) og oplevelser samt aktiviteter igangsættes på brugernes eget initiativ.

Skoven som særligt restituerende Stoltz, Lundell, Skärbäck et al.

(2016)

har fundet ligheder mellem den

sundhedsfremmende effekt i grønne områder og skovmiljøer. Undersøgelserne peger på, at høje gamle skovbevoksninger med en vis afstand mellem træerne har øget sundhedsfremmende virkning.

I relation til vores forslag til Nordre Kapel, er det således afgørende indenfor en kort årrække at træerne opnår højde, der tilsammen eller enkeltvis skaber betydelige rumligheder. Dette opnås ved at plante tæt, for at træerne hurtigt kan forme volumer, samt ved hovedsagelig at bruge hurtigtvoksende arter/ pionerarter med god tilvækst. Træerne vil på sigt, i takt med de bliver ældre, ændre vækstform og stammernes bark bliver fuget, flaget, og ændrer farve såvel som tekstur. Det er denne æstetik, aldring, forfald og taktilitet, der ønskes indarbejdet i forslaget, og områdets eksisterende store aldrende fyrretræer giver mulighed for, fra begyndelsen, at integrere netop dette udtryk.

Undersøgelser (Annerstedt et al. 2010) indikerer at løvfældende skov i sammenligning med stedsegrønne skove er mere oplevelsesrig, mere stressreducerende og særlig gavnlige i forbindelse med restituering. Parametre som årstidsvariation, et større lysindfald, som giver en rigere skovbundsflora og generelt mere diversitet, samt at sanserne i højere grad aktiveres bidrager til øget oplevelse i løvskove. I kapellet vælges forskellige løvtræsarter, som tilfører fascination og kan opleves som oplivende kontrast til kirkegårdens øvrige træer, som traditionelt udgøres af mange stedsegrønne arter.

BAGGRUND

DEL II

44

TEORI

The view through a Window Roger Ulrich er pioneer indenfor evidensbaseret miljøspykologi, og hans resultater har haft betydning for forskning indenfor indretning af hospitalsområder og patienters adgang til naturmiljøer. I 1970'erne undersøger han det fysiske miljøs indvirkning på en gruppe hospitalspatienter. Patienter på et hospital udsættes for stort følelsesmæssigt pres og som følge deraf mental udmattelse. Ulrich er den første der publicerer en kvantitativ undersøgelse af patienter der har haft adgang til natur på hospitalet, mens de var været indlagt.

Undersøgelsens resultater sammenligner helbredelsestiden for patienter der ligger ved et vindue, og har udsigt til træer, med patienter der har udsigt til en murstensvæg. Ulrich (1984) finder at de patienter der har haft udsigt til natur har kortere indlæggelse, færre komplikationer der kræver operation efterfølgende, har brug for mindre medicin og beskrives mere positivt i lægejournalen. Ulrichs resultater taler for, at når blot synssansen aktiveres med natur, vil helbredet påvirkes i en positiv retning. Den kvantitative metode og de ovebevisende resultater, sammen med en simpel tilgang til naturbegrebet (reduceret til udsigt) kan inspirere til et design som tager vinduer, døre og åbninger i brug, og skaber udsigt til natur.

Prospect and Refuge Prospect and refuge teorien udspringer af et evolutionært synspunkt; Menneskers æstetiske landskabs preference er et levn fra overlevelsesinstinkter, som stammer fra dengang vores forfædre var jægere og samlere (Appelton 1975).

Ved hjælp at kunstmalerier af landskaber, indikerer geografen Jay Appelton at de landskaber som kan tilbyde den nødvendige beskyttelse giver størst velvære.

Teorien er bredt anerkendt og også bekræftet gennem forskning. Oversættelse af teoriens titel kan give en rumlig beskrivelse af netop dét landskab.

45 DEL II BAGGRUND

Prospect: udsigt. Der er mulighed for at overskue et vidtstrakt landskabet.

Refuge: tilflugtssted. Der findes et sikkert sted, hvor landskabet yder beskyttelse, ideelt på en bakke under et træ.

Det er værd at bemærke, at forskning peger på, at mentalt trætte, eks. stressramte foretrækker en højere andel af tilflugtssteder end udsigt (Heerwagen & Gregory 2008 citeret i Marcus & Sachs 2014).

Da det kan være en stressende situation at have mistet

en nærtstående og opleve sorg, har teorien inspireret til at placere opholdssteder med ryggen mod kapellets facader. Opholdsstedernes placering i kapellets periferi giver mulighed for at tilbyde den størst mulige udsigt (prospect).

Kigget til den åbne himmel er også indarbejdet som en oplagt udsigtsmulighed.

Bænkene er orienteret og indrettet efter den bevægelse der kommer fra kapellets indgange. Flerstammede træer afskærmer og beskytter det private sorgrum der kan opstå på et opholdssted.

ART Forskerparret Rachel og Stephen Kaplan har beskæftiget sig med naturmiljøer indenfor miljøpsykologi siden 1984. De har gennemført undersøgelser med henblik på at dokumentere naturens positive indvirkning på menneskers sundhed. Undersøgelsernes elementer repræsenterer en bred vifte af natur og grønne kulturelementer, fra altankasse-dyrkning til den vilde naturs gode indflydelse på menneskets mentale helbred. Stephen Kaplan er tillige ophavsmand til teorien ART - Attention Restoration Theory (Kaplan 1995) der kan tjene som forklaringsmodel for naturens helbredende effekt. Modellen samler sig om fire essentielle fænomener der er udgangspunkt for modellen og Kaplan og Kaplans arbejde med at bevise alle dele af teorien.

BAGGRUND

DEL II

46

Målrettet opmærksomhed (directed attention)

(Kaplan S 1995)

aktiveres når vi

færdes i en by eller opholder os i unaturlige miljøer. Eksempelvis påvirkes hjernen med 11 mio. små informationer i sekundet når vi cykler i et trafikeret bymiljø. Kun en lille del af disse informationer skal bruges for at gennemføre turen på cykel, og processen med at skille sig af med de overflødige informationer er meget krævende og trættende for hjernen.

Hard fascination

(Kaplan R 1989)

opstår når opmærksomheden er optaget af

aktiviteter som kræver høj grad af koncentration.

Spontan opmærksomhed (directed attention)

(Kaplan S 1995)

aktiveres når vi

opholder os i naturmiljøer. Indtryk fra naturen trætter ikke hjernen fordi den spontane opmærksomhed lader indtrykkene passere uden sortering. Når den spontane opmærksomhed er i brug igangsættes ifølge Kaplan, Kaplan & Ryan (1998)

en særlig mental ressource; soft fascination.

Soft fascination (Kaplan, Kaplan & Ryan 1998) er en ubegrænset ressource som ikke kræver hjernens energi og tilmed virker soft fascination afslappende på den målrettede opmærksomhed.

Vi ser, at begrebet soft fascination har en universel tilgang, som også kan bruges i andre sammenhænge når der er brug for at beskrive den almindelige erfaring, at naturen har en god afslappende virkning på mennesker. Begrebet rummer dog også uklarhed, idet der ikke medregnes at specifikke naturmiljøer også kan frembringe voldsomme lyde som eks. havets lyde i storm og poplers raslen i vind, der af nogle mennesker vil opfattes som ubehagelige og måske kan aktivere den målrettede opmærksomhed i lighed med at opholde sig i nærheden af byens trafikstøj. I forbindelse med et konkret forslag, vil en landskabsanalyse påpege hvilke naturelementer der muligvis ikke har en restituerende indvirkning, til trods for at de ér natur.

47 DEL II BAGGRUND

Efterfølgende har Kaplan, Kaplan & Rye

(1998)

studeret menneskers

naturpræferencer. Ved at vise informanter fotos af naturmiljøer med varierende rumlige karakterer og forskelligt naturindhold, har de beskrevet 4 egenskaber, som væsentlige når man skal udforme et restituerende naturmiljø.

Følelsen af at være væk. Stedet føles som en anden verden og dagligdagens bekymringer synes langt væk.

Stedet må have et vist omfang, så følelsen af at være væk kan opleves detaljeret og troværdig.

Fascination af både store og små ting, man kan eks. fascineres af udsigt, bemærkelsesværdige planter eller en smukt anlagt sti. Fascinationen kan også komme indefra, når en god bog sætter tanker i gang.

Forenelighed mellem brugerens ønsker og stedets muligheder.

Disse egenskaber er byggestenene i en omfattende anvisning med 45 anvisninger (pattern-matrix), der kan sammensættes på et utal af måder og dertil belyser vigtige problematikker når restituerende naturmiljøer skal udformes og plejes til gavn for mennesker (Kaplan, Kaplan & Ryan 1998).

BAGGRUND

DEL II

48

ÅBEN - BISPEBJERG KIRKEGÅRD

H A LVÅ B E N - P L A D S E N O M K R I N G N O R D R E K A P E L

LUKKET - NORDRE KAPEL

A K T I V D E LTA G E L S E

←

F Ø L E L S E S M Æ S S I G D E LTA G E L S E

M E N TA L S T Y R K E →

LEDENDE ENGAGEMENT

INDADVENDT ENGAGEMENT

←

B E H O V F O R N AT U R →

49 DEL II BAGGRUND

M E T O D E O G D E S I G N VÆ R K T Ø J E R

Krav og tryghed I terapihave regi har forskere udviklet modeller der beskriver relationen mellem individets behov for tryghed, natur og de rumlige forhold der knytter sig til restituering i naturen. Til trods for at forslaget ikke omfatter haveterapi er modellerne relevante som inspiration og som værktøjer til at målrette forslaget til sørgende og efterladte på kirkegården. I afsnittet om sorg er det beskrevet hvordan sorgens reaktioner kan være forbundet med intens lidelse og ifølge WHO er forbundet til stress

(ICD-11 version 2020).

I tidsrummet efter tabet af en

nærtstående kan opleves stressende og det kan være svært at restituere og slappe af fordi uro, bekymringer og chok fylder hverdagen. Derfor bør tryghed vægtes højt såfremt forslaget er målrettet restituering.

← Øverst : Krav og tryghed. Illustrationen er inspireret af modellen der beskriver den overordnede rumlighed og kontekst i terapihaven Nacadia® (Stigdotter & Randrup 2008).

Nederst : Ill.II.4. SET. Illustrationen viser hvordan målgruppens mentale ressourcer og det fysiske miljø bør være i overensstemmelse (Stigsdotter & Randrup, 2008); Når de mentale ressourcer er svagest er behovet for naturmiljøer størst.

BAGGRUND

DEL II

50

3 MINDRE RUM KOMBINERES TIL ÉT STØRRE RUM

UDSIGT NY ÅBNING FOR

UNIVERSEL ADGANG

O G LY S

I N D G A N G T I L U B E M Æ R K E T PA S S A G E

N U VÆ R E N D E R U M D E L I N G

51 DEL II BAGGRUND

De sørgende har gavn af den tryghed der følger af at være beskyttet fra uvedkommende, der benytter kirkegården rekreativt. Samtidig bør der være mulighed for at opsøge steder i kapellet, hvor de er eksponeret og udfordret i forhold til tryghedsniveauet. Fleksibiliteten er integreret ved flytbare stole, som kan placeres i overensstemmelse med de sørgendes mentale ressourcer.

Kapellets facader er et vigtigt rumligt element som kan øge trygheden for de efterladte og sørgende. Med henblik på at optimere restituering har det været nødvendigt at omdanne nogle af kapellets rum.

← Øverst : De mindre rum i kapellet transformeres for at skabe plads til et mindested med udsigt til og sammenhæng med naturmiljøet udenfor bygningen. I Grotten er der åbnet op ind til Oasen. Åbningen giver universel adgang og lader en større mængde lys passere.

I hjørnet af Lysbrønd er der skabt en lille indgang som giver mulighed for at man kan gå ud og ind af kapellet i al ubemærkethed.

BAGGRUND

DEL II

52

MUREDE BÆNKE SÆDE : TRÆ-LAMELLER

D 600 MM

H 400 MM

H 430 MM

MOBILE STOLE SÆDE : TRÆ-LAMELLER STEL : LAKERET

B 450 X D 450 MM

B 900 MM

53 DEL II BAGGRUND

SET - Supportive Environment Theory (oversat : teorien om støttende miljø)

I udformningen af det restituerende miljø har vi fundet inspiration i modellens teoretiske anskuelse som tager udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem brugergruppens mentale styrke og behovet for natur. Kort fortalt er behovet for natur størst når den mentale styrke er svagest. Kapellet bør udformes med et stort indhold af natur for at tage højde for de sørgende hvis mentale styrke er lavest. I forhold til sorg har vi fortolket SET

(Stigdotter & Randrup 2008)

modellen

således at udviklingen fra lav mental - høj mental styrke ikke forstås som en lige linie, samt at alle former for engagement og deltagelse kan foregå på lige fod.

Modellen har givet anledning til designovervejelser i forhold til at at udforme rumligheder, der tilskynder brugere at komme helt tæt på nogle af naturens elementer; stubbe, stammer, mos, lyden af vand. Bænkene i forslaget er skabt således, at én person kan udfylde pladsen hvis vedkommende har behov for at være alene. Bænkene er dog så lange at det er muligt at sidde to personer tæt sammen. Stolene er mobile og kan placeres efter ønske og behov.

← Bænkenes længde kan udfyldes af blot én person, men to personer kan også sidde tæt sammen. Mobile stole giver hver enkelt sørgende mulighed for at finde det ideelle sted at opholde sig i og omkring kapellet.

BAGGRUND

DEL II

54

Mønster af anvisninger På baggrund af forskning i relationen mellem mennesker og naturpræferencer, samt udvikling af teorien ART (1998)

(Kaplan 1995)

udkommer Kaplan, Kaplan & Rye

med 45 anvisninger (pattern-matrix) til udformning af naturmiljøer

med mennesket i fokus. Disse retningslinier kan sammensættes og fortolkes afhængigt af formålet med designet. Anvisningerne henvender sig til en bred vifte af planlæggere af grønne områder med et restituerende sigte, derfor kan nogle af anvisningerne virke banale set i landskabsarkitektonisk sammenhæng.

Det er vigtigt at understrege, at netop fortolkningen rummer gode muligheder for at give designet dybde og tilpasse det til stedets kvaliteter. Vi har fundet disse værktøjer anvendelige og integreret to grupperede anvisninger, som har en særligt restituerende virkning:

Compatibility with Human Biases oversat : i overensstemmelse med almenmenneskelige præferencer

Restful and Enjoyable oversat : afslappende og behageligt

Det er disse anvisninger vi integrerer generelle retningslinier for restituerende naturmiljøer til sørgende på kirkegården på side 114-117.

55 DEL II BAGGRUND

De 8 opelvelsesværdier - 8PSD De 8 oplevelsesværdier

(Stigsdotter 2010)

er et resultat af en undersøgelse som

karakteriserer hvilke rumlige forhold samt omfanget af naturindhold der foretrækkes i grønne områder. Resultatet er en righoldig beskrivelse af 8 foretrukne udendørs rum og disses egenskaber. I overskriftsform foretrækkes de 8 oplevelsesværdier i rækkefølgen: fredfyldt, rumligt, vildt, artsrigt,

fristed, kulturhistorisk, fælled, underholdning & service. På baggrund af disse 8 beskrivelser finder Stigsdotter (2010) at den bedste og mest restituerende kombination for stressede individer er karakteriseret ved et højt niveau af

Artsrig er et rum med stor variation af (biologisk) i form af mange dyr og planter (flora og fauna).

Nøgleord : naturlig plante- og dyrepopulation, flere dyr, både pattedyr, fugle og insekter, flere planter.

Fristed et et lukket rum med oplevelse af sikkerhed og ly, hvor man føler sig tryg, leger eller ser andre mennesker være aktive.

Nøgleord : robust, mange buske og træer, tryghed, børns og voksnes område, borde og bænke, legeudstyr, steder hvor der holdes kæledyr, mindre rum.

Vildt giver oplevelse af et vildt, fritvoksende, uberørt rum med en dynamisk og iboende vitalitet.

Nøgleord : få andre besøgende, intet tegn eller lyde af urbanitet, naturens præmisser.

Såfremt man samtidig sørger for at minimere eller i bedste fald udelukker

Underholdning og Service som er et sted, der tilbyder oplevelser med forlystelser, hvor alt er tilgængeligt og organiseret.

Nøgleord : masser af mennesker, service, toiletter, kiosker, udendørs restauranter, godt lys, underholdning, koncerter, udstillinger, mange faciliteter og møbler.

(Københavns Universitet 2018).

BAGGRUND

DEL II

56

En vigtig pointe er at de 8 oplevelsesværdier besidder en stedsspecifik kvalitet i det omfang 8PSD bruges til at analysere et grønt område for at finde frem til bevaringsværdige kvaliteter. Således kan det mest artsrige sted meget vel ikke opfattes artsrigt i anden eller generel biologisk sammenhæng.

Træer kan være medvirkende til at opdele større rum og give en følelse af tryghed. Flerstammede træer skaber lavere rum under kronen.

DEL II

BAGGRUND

Ill. II 5. Skulpturel rodvælter overvokset med mos.

57

BAGGRUND

DEL II

58

REFERENCE LANDSKABER

The Lost Garden of Heligan The Ravine, en 14 m bred 40 m lang kløft (Google maps) som udgør en beskeden del af The Lost Garden of Helligan.

Beliggenhed: Cornwall, Sydengland.

Grundlæggere: familien Tremayne, 1777. Genopdaget af Tim Smit og John Willis i 1990. Restaureret 1992-1997 (Smit 1997).

I sit første møde med ‘The Lost Garden of Heligan’ (Smit 1997) beskriver Smit hvordan han oplever at denne tilgroede have har sin egen bemærkelsesværdige skønhed og en hidtil ukendt stilhed med et fravær af lyde udefra. Sammen med en ven opdager han et haveanlæg, som har været skjult under forfald og tilgroning. Disse forhold har skabt voksesteder for skyggeelskende planter og træer der beskrives som ukendelige former med stammer og kroner der strækker sig efter lyset. Et enormt mosdækket trug og en messing vandhane er blevet levested for spirende træer der nu har vokset sig så store at den væg de læner sig op af må give efter og messing vandhaven er vævet ind i træernes levende arkitektur. Der vokser bregner overalt, de dækker både jorden og væggene og har tillige fundet plads i træerne. For enden af en smal mosdækket sti, opdager de en væltet skulptur som spærrer for en kilde, skulpturen og vandet har skabt en ny struktur af mos, som giver indtryk af noget aldrende.

59 DEL II BAGGRUND

The Eco-Cathedral Et landskab af mindre bygningskonstruktioner blandt vildtvoksende plantearter.

De byggede dele er konstrueret af mursten, cementfliser, kantsten og kloareringsrør fra op mod 1500 tons affaldsmaterialer, som stammer fra lokale anlægsarbejder (Woudstra 2008).

Beliggenhed: Mildam, Friesland, Holland.

Grundlægger: Louis LeRoy, underviser i kunst og selvudnævnt ‘økotekt’ (økologi og arkitekt). The Eco-Cathedral strækker sig over 3 ha og er skabt i en løbende proces som varede 15 år, fra 1983 - 1999.

LeRoy´s ideer udspringer af en grundlæggende bekymring for det urbane landskab og interesse i at styrke menneskets fortsatte bånd og relation til naturen samt byboeres manglende indflydelse på fremtidens urbane landskaber. Han betragter mennesker som et produkt af både kultur og natur, og fremhæver vigtigheden af dette indbyrdes forhold i tid og rum. Kulturen og naturens udvikling er vedvarende processer, hvilket fremhæves ved at The Eco-Cathedral ikke er planlagt med et defineret resultat. Ønsket for vegetationen er at naturlige processer bliver respekteret med og der stræbes efter at opnå en klimaksvegetation. Ifølge Woudstra

(2008)

betragtes The Eco-Cathedral i dag,

som model for et varigt koncept, for grønne områder i urbane miljøer.

BAGGRUND

DEL II

60

Alnarp Landbrugslaboratorium Skovparcel med Cercidihyllum japonicum 300 m2 i landskabslaboratorium.

Beliggenhed: Tor Nizelius Park i Alnarp, Sverige.

Grundlæggere: Sveriges Landbrugs Universitet, SLU. Anlæggelsen påbegyndt i 1984, strækker sig over 4,5 ha som i dag udgøres af skovparceller med træer, buske og urter fra hele verden.

Skovparcellen med Hjertetræ Cercidiphyllum japonicum på er etableret som monokultur. Den anslåetde planteafstand er 1,5-2 m, uden synlige tyndinger, og højden vurderes at være 10-12 m. Plantningen har udviklet sig til højskov (Nielsen, Nielsen & Gustavsson 2005)

af flerstammede træer. Vi besøgte skoven i

novenmer 2019 og oplevede en lys og åben skov, med slanke stammer og et højt løftet kronetag. Netop denne form for skovplantning med Hjertetræer rummer potentiale i relation til at anvende træer i Nordre Kapels begrænsede areal, hvor det er oplagt at plante mange træer tæt for at få et skovudtryk med et lettere kronetag.

61 DEL II BAGGRUND

Ønsket er at træerne indenfor en overskuelig årrække danner en rumlighed, som kan udgøre kapellets nye loft. De mange træer giver besøgende rig mulighed for at komme i nærkontakt med træer, dertil at erfare og fascineres over hjertetræets særegne karakterer, dværgskud med en række af hjerteformede blade op langs stammen. Fra 1. sal kan udsigt til trækroner og deres forvandling og farvespil ved løvspring og løvfald opleves.

BAGGRUND

DEL II

62

Forundringen som Smit (1997) oplever i The Lost Garden of Heligan indkapsler den forundring og stemning vi ønsker at skabe i Nordre Kapel. Designets æstetiske udgangspunkt er derfor, at få efterladte til at fundere over planternes og det (over) groedes skønhed. I den henseende besidder mos netop disse kvaliteter. Vandelementer samt monumenter placeret på steder, der vækker troværdighed ifht. at kunne have udgjort dele af en tidligere bygningsstruktur.

LeRoy’s ideer om en fri landskabsarkitektur, samt hvorledes mennesker er et produkt af → kultur og natur, og idéen om et landskab kan forbinde kulturel og økologisk rigdom har inspireret os til at lade natur og kultur forenes i en bygning. Ønsket med kapellet er at forbinde bygningskonstruktion og naturens økologiske processer, ved at igangsætte en proces der på sigt fører til en overgroet bygningskrop, med indhold af natur og synlige naturlige processer.

63

DEL II

BAGGRUND

Ill. II.6.

BAGGRUND

DEL II

64

Alnarp Landskabslaboratorium, bænk placeret i skovmiljø.

65 DEL II BAGGRUND

2. D E L KO N K LU S I O N

Sorg opleves som en intens lidelse, der kan påvirke det fysiske såvel som det mentale helbred. At føle sorg er en tilstand, som for de fleste varer ½-1 år. På trods af forskellige personlige erfaringer og følelser er sorgen karakteriseret af ensartede reaktioner, som kan være invaliderende i den tid sorgen står på og hos en mindre del af de sørgende bliver sorgen vedvarende og forsvinder ikke. En engelsk undersøgelse af sørgendes behov på kirkegården påpeger at kirkegårdens vedtægter har indflydelse på hvorledes sorgen kan forløses og udleves på kirkegården. Dansk forskning indikerer at personlige mindegenstande har væsentlig betydning for de efterladte og sørgende. Forslagets succes som restitueringsrum afhænger af om de sørgendes behov er forankret i designet.

Flere undersøgelser viser, at det gavner menneskers mentale helbred at opholde sig i naturen, og at menneskers præferencer er påvirket af naturens indhold samt den udformning naturmiljøer har. Høje gamle træer som ikke står for tæt, har en positiv betydning for restitueringen, ligesom løvtræer er pejlemærker for årstiden og derved frembringer varierede sansemæssige og rumlige oplevelser.

Vild og artsrig natur med mange tilflugtssteder bør integreres og sociale aktiviteter udelades eller minimeres i et restituerende naturmiljø, da netop denne kombination har vist sig at have positiv indvirkning på mennesker der oplever stress.

Det er værd at bemærke, at hver død efterlader fire nærtstående i sorg. De efterladte har ofte en særlig tilknytning til kirkegården ligesom kirkegården er indbegrebet af et offentligt rum til sorg; Her forventer man at møde efterladte i sorg. Denne gruppe kan få gavn af kirkegårdens omgivelser, hvis disse udformes som restituerende landskaber med fokus på naturens helbredende virkning.

3.

PROJEKTOMRÅDE Indledningsvis belyses generelle aspekter: kirkegårdsbesøget, det offentlige sorgrum og kirkegårdens mange interessenter.

Analysedelen giver en helhedsforståelse af Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård og behandler eksisterende stedsspecifikke forhold herunder kirkegårdens strukturer, funktioner, kapellets omgivelser og beplantning.

Vækstbetingelser i og omkring bygningen kortlægges. Resultatet sammenfattes sluttelig i en delkonklusion.

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

68

Nakskov Kirkegård, Oktober 2019.

69 DEL II PROJEKTOMRÅDE

KIRKEGÅRDSBRUG Et fælles sted at sørge Man kan sørge mange steder, men kirkegården er et intensivt sorgrum, som dels er yderst privat og personligt og samtidig opleves og udtrykkes kollektivt og offentligt (Manddrell & Sidaway 2012) .

Byens Kirkegårde Den urbane kirkegården er et attraktivt grønt område. Ifølge Nordh & Evensen (2017)

adskiller de urbane kirkegårde sig fra almindelige rekreative arealer i

byer på flere måder. Det tyder på at kirkegårdens miljø er mere restituerende, styrkende og stimulerende end gængse grønne områder i byer. Kirkegården rummer kulturelle og historiske elementer, der kan vække nysgerrighed og være katalysator for refleksion, hvilket kan højne den restituerende virkning & Evensen 2017).

(Nordh

I hovedstaden er kirkegårdens status som offentligt sorgrum

under pres, da antallet af rekreative brugere er stigende (Politikken 2016). En af de væsentligste interessekonflikter på byers kirkegårde udspilles i stigende grad mellem gravstedsejere/besøgende og rekreative brugere.

Kirkegården som mindested Arfmann (2010) argumenterer for at sorgen bør have et sted, en destination, hvor efterladte kan sørge. I 2019 stiller han spørgsmålet: Hvad med de efterladte hvis afdøde ikke hviler på kirkegården, eksempelvis efterladte til askespredte?

(Arffmann 2019 citeret i Andersen 2019).

Fortsætter udviklingen, hvor et stadig stigende

antal ønsker (9.5% af de kremerede i 2018 (Andersen 2019)) deres aske spredt, bør flere kirkegårde således tilbyde de sørgende og efterladte 'et sted', når de skal mindes deres afdøde? Disse forhold og problematikker er en del af kirkegårdes virkelighed i dag, og den kontekst der medtænkes i arbejdet med udformning af et kirkegårdsanlæg i dette speciale.

I N T E R E S S E N TA N A LY S E

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

70

DE SØRGENDE

OFFENLIGHEDEN

R E K R E AT I V E B R U G E R E

DEN DØDES ØNSKER FOR GRAVSTEDET

KIRKEGÅRDEN FUNGERER S O M E T AT T R A K T I V T GRØNT OMRÅDE I BYEN

GRØNT BYRUM, FLERE KIRKEGÅRDE I DE STORE BYER BRUGES SOM PA R K , E K S . A S S I S T E N S K I R K E G Å R D I KØBENHAVN

M U L I G H E D F O R AT S Ø R G E I DET OFFENTLIGE RUM

UNIVERSEL ADGANG

EFTERLEVENDES ØNSKER OG B E H O V, U D F O R M N I N G O G PA S N I N G A F G R AV S T E D E T

FORENINGER OG LOKALE GRUPPER MED INTERESSE I KIRKEGÅRDENS OMRÅDE

TILGÆNGELIGHED OG ADGANGSFORHOLD, O P M Æ R K S O M H E D PÅ BLØDE TRAFIKANTER

BORGERNES ØNSKER

MOTIONISTER OG BYENS BORGERE BRUGER KIRKEGÅRDENS STIER SOM CYKEL- OG LØBERUTER GENNEM BYEN MULIGHED FOR FRED, RO OG FORDYBELSE I BYENS RUM HUNDELUFTERE

M U L I G H E D F O R AT O P H O L D E S I G PÅ K I R K E G Å R D E N BRUG FOR REMEDIER TIL PA S N I N G A F G R AV S T E D E T GRAVSTEDSEJERNES P R E F E R E N C E R I F H T. Ø K O N O M I

K U LT U R O P L E V E L S E R , ANL ÆG OG GRAVSTEN N AT U R N Æ R E O P L E V E L S E R , EKS. DYRELIV

71 DEL II PROJEKTOMRÅDE

KIRKEGÅRDEN

LANDSKABET

P R I V AT E A K T Ø R E R

B E G R AV E L S E S VÆ S E N E T (EKS. BISPEBJERG KIRKEGÅRD) SOM BESTYRES AF KØBENHAVNS KOMMUNE

JURIDISKE BINDINGER, EKS. BYGGE OG BESKYTTLESESLINJER, K I R K E U D S I G T, D I G E R OG STENGÆRDER

BEDEMÆND FÆRDES DAGLIGT PÅ K I R K E G Å R D E O G BENYTTER VEJE OA.

MENIGHEDSRÅD ( PÅ K I R K E G Å R D E S O M IKKE BESTYRES AF KOMMUNER)

LANDSKABSFREDNINGER

BLOMSTERHANDLERE LEVERER BUKETTER TIL BEGRAVELSER OG BISÆTTELSER

ARTDIVERSITET VA R E TA G E R D R I F T E N , E K S .

BEGRAVELSER, BISÆTTELSER SAMT GARTNERARBEJDE K U LT U R F O R M I D L E N D E INSTITUTION

KIRKEGÅRDENES TRADITIONELLE BEBLANTNINGSELEMENTER B E VA R I N G S VÆ R D I G E STRUKTURER

FREDNING AF GRAVMINDER KIRKEGÅRDSLANDSKABET ER EN DEL AF D E N G R Ø N N E K U LT U R A R V

Oplistede interesser i kirkegårdslandskabet afspejler den forskelligrettede brug af området og belyser mulige interessekonflikter.

BISPEBJERG KIRKEGÅRD

KØBENHAVNS 5 KOMMUNALE KIRKEGÅRDE

NORDRE KAPEL

BISPEBJERG KIRKEGÅRD

Lokalisering af projektområde - Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård.

N

73 DEL II PROJEKTOMRÅDE

KO N T E KST

Københavns kommunale kirkegårde De kommunale kirkegårde i København drives af Begravelsesvæsenet og er underlagt Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen. Kirkegårdene er begravelsespladser for alle borgere, hvor det tilstæbes at tilbyde gravstedesformer der modsvarer borgenes behov og ønsker (Vedtægt Københavns Begravelsesværen 1987 (1989)).

Fem kirkegårde i Hovedstaden er kommunale; Assistens Kirkegård,

Bispebjerg Kirkegård, Brønshøj Kirkegård, Sundby og Vestre Kirkegård. De admininistres af Center for Kirkegårde og driften varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavs Kommune.

Bispebjerg er Københavns højtliggende bydel mod nordvest mellem Emdrup og Utterslev. Bispebjerg Kirkegård er kommunens yngste kirkegård og er anlagt i 1903 på toppen af Bispebjerg bakke, og dækker at areal på 43 ha. som skråner svagt mod nord. Kirkegårdsanlægget er stærkt forbundet med Grundtvigskirken, hvis akse løber tværs gennem kirkegården som en bred allé

(www.denstoredanske

2020).

Bispebjerg Kirkegård har i mange år været hovedstadens mest benyttede begravelsesplads med et kapel, et krematorium og mange forskellige kisteog urnegravsteder, herunder flere afdelinger forbeholdt nationale og religiøse mindretal. Den store begravelsesaktivitet betyder at kirkegården har mange besøgende (Københavns kirkegårde 2012, folderen).

INTRODUKTION

DEL II

74

NORDRE KAPEL

Ill.II.7. Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård

N

75 DEL II PROJEKTOMRÅDE

PROJEKTOMRÅDE

Kirkegården er et oplagt område for sundhedsdesign til sørgende, da kirkegården netop er et sted hvor mange mennesker i sorg har deres gang. Derfor er det passende at rette fokus mod kirkegården som mindested og tilbyde alle sørgende mulighed for restituering på stedet, hvor besøgende konfronteres med tab og sorg.

Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård er udvalgt som projektområde.

Kapelbygningen og dets nære omgivelser giver mulighed for skabe et særligt miljø for restituering i sorgen, idet der inden for kapellets mure ikke er forstyrrelser og det omgivende landskab ikke kræver den sørgendes opmærksomhed. Besøgende kan derved rette nærværet mod det restituerende landskab og atmosfære inde i bygningen.

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

76

Ill.II.8. Hovedindgangsporten til Bispebjerg Kirkegård 1914, Frederiksborgvej 125.

77 DEL II PROJEKTOMRÅDE

K U LT U R H I S T O R I S K A N A LY S E

Bispebjerg Kirkegård blev indviet 27. november 1903. Voldsom vækst i København omkring århundredeskiftet fik kommunen til at erhverve 56 tønder land til en ny begravelsesplads på Utterslev Mark uden for København.

Kirkegården er stadig hovedstadens nyeste. I 1908 blev landets første krematorium opført på Bispebjerg Kirkegård. Kremering var den nyeste begravelsesskik i starten af det 20. århundrede og kirkegården er vokset parallelt med denne nye idé, som har sat sit præg på kirkegårdens udformning (Starbas.dk).

Bispebjerg Kirkegård rummer bl.a. et stort antal urnegravsteder og flere typer af urneanlæg:

Et kolumbarium

Danmarks første urnehave fra 1913 (nuværende afd. Ue)

Landets første og største askefællesgrav anlagt i 1926

(Københavns kirkegårde, 2012)

Størstedelen af kirkegårdens eksisterende bygninger er skabt af Andreas Clemmensen, som var en af Danmarks førende arkitekter omkring år 1900.

Hovedindgangsporten, de nuværende administrationsbygninger samt Søndre og Nordre Kapel er værker tegnet af Clemmensen.

BYGNINGERNES ANVENDELSE 1903-2020

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

78

1903 Indvielse HOVEDINDGANG OG A D M I N I S T R AT I O N

Ved indvielsen 27. November 1903 stod Østre Kapel opført i træ i norsk stil færdigt sammen med hovedindgang og funktionærboliger bygget i røde sten (Tønnes, 1994).

ØSTRE KAPEL

Kortkilde: Atlasblade, Generalstabens Topografiske Afdeling, udgivet 1907.

1912 Krematorium Det runde kapel med kuppel og krematorium tegnet af Holger Jacobsen stod færdigt i 1908. Nordre Kapel blev bygget i 1910, Søndre Kapel i 1912, begge med Andreas Clemmensen som arkitekt (Københavns kirkegårde 2012).

DET RUNDE KAPEL

KOLUMBARIUM

NORDRE KAPEL

Kortkilde: Gammelt kirkegårdskort, arkivmateriale Bispebjerg Kirkegård.

SØNDRE KAPEL

1950 Udvidelser Kapel og krematorium udvides af to omgange, i 1914 og igen i 1934. Søndre kapel udvides med en tilbygning.

Grundtvigskirken som ligger uden for kirkegården står færdig i 1940. Kirken kan opleves inde fra kirkegården som et monumentalt bygningsværk for enden af poppelalléen. I 40'erne kommer også nye driftsbygninger til.

GRUNDTVIGSKIRKEN

DRIFTSBYGNINGER

Kortkilde: Lave Målebordsblade, SFDE, udgivet 1950.

N

79 DEL II PROJEKTOMRÅDE

8 5 6

1

7

2 4

DRIFTSBYGNINGER NORDRE KAPEL SØNDRE KAPEL K R E M AT O R I U M DANSEKAPELLET KOLUMBARIUM H O V E D I N D G A N G O G A D M I N I S T R AT I O N GRUNDTVIGSKIRKEN

3

1 2 3 4 5 6 7 8

GRAVSTEDER FÆLLESGRAVEN Kortkilde: Københavns Kommunes eksisterende kirkegårdskort, 2019.

2020 Dansekapellet og moderne krematorium Kirkegårdens eksisterende bygninger. På Østre Kapels plads står nu et moderne krematorium opført i 2003 med Friis & Moltke som arkitekt. Bygningen rummer bl.a. et rum for pårørende, der måtte ønske at overvære kremeringen (Københavns Kirkegårde, 2012),

men er opført uden kapelsal

(Appendiks I).

Det gamle

kapel og krematorium ud mod Bispebjerg Torv er i 2009 omdannet til danse- og bevægelseshus; Dansekapellet. Nordre Kapel har ikke været i brug som kapel siden 1960’erne og anvendes i dag til opladning af maskiner og opbevaring for kirkegårdens driftsrelaterede arbejder. Søndre Kapel fungerer som kirkegårdens eneste aktive kapel og er kommunens mest anvendte kapel med omtrent 700 højtideligheder om året (Appendiks I).

PLADSEN OMKRING NORDRE KAPEL

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

80

Ill.II.9. En håndtegnet skitse fra 1900 (Bispebjergs Begravelsesplads I,II,IV,Va, 2020) Det er værd at bemærke, at pladserne er ovale, samt at Glæsel forestillede sig Nordre Kapels udformning centreret bagest på pladsen med en tilbagetrukket ankomstplads foran kapellets sydvendte facade.

81 DEL II PROJEKTOMRÅDE

SO RT- F Y R ( P inus nigr a) AL L É

HY B R IDL ÆR KE ( L ar ix X eur olepis) P L ANTNIN G

NO R DR E KAP EL , 19 1 0

Ill.II.10. På skråfotoet (Bispebjerg Kirkegård set mod Utterslev, 2020) som anslås at stamme fra 1940’erne, ses kanterne omkring Nordre Kapel markeret og muligvis formklippede. Formen og træernes dengang lave højde ser ud til at have dannet en markant rumlighed.

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

82

Kapelbygningen anvendes i dag udelukkende til opbevaring. Nordre Kapel 2019.

83 DEL II PROJEKTOMRÅDE

Kulturhistorisk sammenfatning Denne kulturhistoriske baggrundsanalyse skaber forståelse for områdets særpræg og identitet. Den viser at flere af kirkegårdens bygninger har ændret funktion siden anlæggelsen. Det runde krematorium bruges idag til dans og bevægelse, det moderne krematorium er placeret hvor det gamle Østre Kapel lå og Nordre Kapel bruges til opbevaring. Analysen har også et styrende og handlingsorienteret resultat

(Stahlschmidt& Nellemann, 2009),

idet fundet af Glæsels

tidlige plantegninger med ovale pladser har inspireret til formgivningen af forslagets ydre rammer og kapellets nye plads.

Vi sætter spørgsmålstegn ved om opbevaring er den rigtige brug af en bygning, som er skabt til højtidelighed omkring begravelse. Den kulturhistoriske analyse underbygger vores idé om at ændre Nordre Kapels funktion. Vi mener at bygningen igen bør komme de sørgende til gode og omhandle temaer forbundet med sorg.

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

84

Nordre Kapel, September 2020. → Ill.II.11. Projektområde. Nordre Kapel og omgivelser.

N

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

86

EKSISTERENDE FORHOLD Forbindelser Nordre Kapel og pladsen omkring kapellet kobler sig til to af kirkegårdens hovedakser og centrale færdselsåre med kørende trafik. Den primære færdsel foran og omkring Nordre Kapel udgøres af køretøjer der varetager kirkegårdens daglige funktioner, driftsmaskiner der kører til og fra drifsbygningerne, samt bedemandskørsel fra Rådvadsvej til Krematoriet.

En lineære gennemgående sti strækker sig fra Kolumbariet i nordøst, gennem flere urneafdelinger og kisteafsnit, løber bag Nordre Kapel for til sidst at slå knæk før det muslimske begravelsesafsnit i den sydvestlige ende af kirkegården.

Stien er underordnet, men en central forbindelse gennem adskillige afdelinger for besøgende til fods på langs af kirkegården. Stiens lineære forløb og længde gør strækningen til er en vigtig østvest-gående visuel forbindelse og giver mulighed for et langstrakt kig på tværs kirkegården.

Beplantningsstukturer Kirkegårdens træer udgøres dels af solitære træer, trærækker flere steder langs kirkegårdens kant samt adskillige markante alléer, som spiller en væsentlig rolle i anlægget. Mellem Nordre Kapel og Søndre Kapel danner en aldrende allé af Østrigsk Fyr (Pinus nigra) en markant tværakse der skaber en stærk anlægsmæssig - og visuel forbindelse mellem kapellerne. Alléen forbinder de to kapeller, danner højloftet passage under fyrtræskronerne der opleves som et monumentalt og højtideligt rum.

øverst → Færdsel og visuelle forbindelser nær Nordre Kapel. nederst → Kirkegårdens træer. En moden fyrtræsallé skaber en stærk forbindelse mellem Nordre og Søndre Kapel og danner en markant rummelighed.

87 DEL II

AD

SV

EJ

7

BISPEBJERG TORV

DV

PROJEKTOMRÅDE

RÅ

DRIFTSBYGNINGER

GVEJ

VNÆ

LL S A

NORDRE KAPEL

FRED

ERIK

STØ

K R E M AT O R I U M

SBOR

É

KOLUMBARIUM

SØNDRE KAPEL

S KO L

EHO

LDER

VEJ

BEGRAVELSESOMRÅDE BEDEMANDSKØRSEL DRIFTSKØRSEL STI- OG VISUEL FORBINDELSE KIRKEGÅRDENSVEJE OG STIER OFFENTLIG VEJ IND- OG UDGANGE

NORDRE KAPEL

SØNDRE KAPEL

N

BEGRAVELSESOMRÅDE TRÆER FYRRETRÆS ALLÉ

EKSISTERENDE BEPLANTNING

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

88

AFD. 7 K AT O L S K

AFD. 23 MUSLIMSK

AFD. 5 NY SVENSK

AFD. 6

AFD. 6 BØRNEAFDELING

AFD. 5 GL. RUSSISK

NORDRE KAPEL

K AT O L S K A F D.

0

5

10

25M

S K A R N T Y D E G R A N - Tsuga canadens is Ø S T R I S K F Y R - Pinus nigr a A L M . T H U J A - Thuja occidentalis D U N - B I R K - Bet ula pubescens A S K B Æ R M I S P E L - Amelanchier spica ta KLIPPEDE STEDSEGRØNNE

A L M . T A K S - Ta x u s b a cca ta A L M . L I G U S T E R - Lig u st ru m vu lg a re S T O R B L A D E T B U K S B O M - B u x u s s e mp e r vire n s ’Ro t u n d ifo lia ’

BEDE

S T R U D S E V I N G E B R E G N E - M a tte u cc ia st ru t h io pte ris

K R Y B E N D E D V Æ R G M I S P E L - C o to n e a ste r d a mme ri

GRÆS

N

89 DEL II PROJEKTOMRÅDE

ØSTRISK FYR

Alm. Thuja (H 10-20m) Alm. Taks (H 8-14m) Tsuga (H 14-18m) Østrisk Fyr (H 24-26m)

ØSTRISK FYR

A L M .TA K S

KRYBENDE D VÆ R G M I S P E L

I sin nuværende form er den eksisterende beplantning en tæt og massiv bevoksningen der består af

A L M .TA K S

Buksbom, Liguster og enkelte Taks optræder i bunden af bevoksningen i øjenhøjde som uregelmæssige hækelementer.

Enkelte bede er anlagt i bygningens indhak langs østlige og nordlige mure og tilplantet med monokulturer af Dvægmispel og Bregne.

Den eksisterende bevoksning af Taks og Buksbom har ændret udtryk fra hæk til løstvoksende stedsegrønt krat. Østrisk Fyr og Thuja er overstandere til fritvoksende Taks og Buksbom, som blokerer for udsyn og færdsel fra de tilstødende afdelinger. Krattets volumen og løse kant bevirker, at området på kapellets nordside har en svag rumlig karakter; En asfalteret og tom plads indrammet af en bevoksning med utydelig struktur. Pladsens beplantningsattraktion består af fire (H 24-26 m) skulpturelle Østrisk Fyr, der breder vandrette grene ud fra krattets kant. Bevoksningen nær bygningen består udelukkende af stedsegrønne arter med lille årstidsvariation. Områdets aldrende Østrisk Fyr, overstandere og alléen, besidder stor oplevelsesværdi;

NORDRE KAPEL

91 DEL II

17 17

16 4

14 8 15

3 5

7

11

6

12 9 13

2

10 1

Et kapel er betegnelsen for enten en mindre kirketilbygning eller en fritstående bygning, der er indrettet til højtidelige handlinger i forbindelse med eksempelvis begravelser (Fleischer, 2007).

Nordre Kapel som er opført i 1910 er bygget i røde sten med brede asymmetriske trappegavle og lodrette mønstermuringer. Arkitekturen er tung, romansk inspireret med små rundbuede vinduer og dybe vinduesnicher

(Fleischer, 2007).

Muråbningen omkring vinduet er enkel dog skulpturelt dekoreret. Bygningen fremstår robust med kampestenssokkel og solide mure.

Hovedindgangen findes på bygningens sydvendte gavl, indenfor fører en stentrappe op til tribunen på endevæggen og koret langs kapelsalens sidevæg i 1.sals højde. Kapelsalen har fladt træloft og en spidsbuet endevæg og minder om en mindre landsbykirke i sin nøjsomme fremtoning. Væggene er hvidpudsede og beklædt med 1,5 m høje malede træpaneler. Praktiske rum til kapellets drift samt indgang er placeret vest for kapelsalen. ← Samtlige bygningstegninger er fremkommet på baggrund af A. Clemmensens originale tegninger (Appendiks III). Datidens enheder, alen og tommer, er omregnet til mm.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

PROJEKTOMRÅDE

HOVEDINDGANG ENTRÉ KAPEL KISTE TRAPPEHUS GALLERI FORDELINGSGANG CHOR (KOR) V E N T E VÆ R E L S E A N KO M S T - V E N T E VÆ R E L S E PYNTERUM LIGRUM M O D TA G E L S E BAGINDGANG KULRUM PRÆST OPVARMNING

M AT R I A L I T E T O G F O R FA L D

INTRODUKTIONPROJEKTOMRÅDE

92

10M

5

2 1 0 0 VESTVENDT INDGANG

Y D R E M U R VÆ R K I M U N K E S T E N MURSTEN MÅL: L250-310 X B110-150 X H70-100MM

1

2

5

10M

SY DV E N DT FAC A D E M E D H OV E D I N D G A N G

U N D E R TA G - T E G LTA G

93 DEL II PROJEKTOMRÅDE

10M

5

2 1 0

KAPELSALENS ØSTSIDE

Kapellets ydre facader.

Ydre murværk i munkesten, i kombineret Munkeforbandt II og Engelsk forbandt med kampestenssokkel. Hovedindgang og Kapelsalen udgøres af bygningens højeste murer på 13m. Kapellets lave mure er rum forberedelsesaktivitet i forbindelse med højtideligheder.

NORDVENDT BAGSIDE

0

1

2

5

10

Kapelbygningens ydre og indre tilstand. Det ydre murværk har områder med porøse mursten og fuger. Tagets understrygning er revnet nogle steder og mørtel faldet ned, hvilket gør taget utæt.

Indre pudsede vægge står visse steder med nedfaldent puds hvor det blottede murværk har løse og manglende fuge.

I N D R E P U D S E D E VÆ G G E

G U LV I H A S L E-K L I N K E KLINKE MÅL 215 X 104 X 15MM

LY S - O G S K Y G G E F O R H O L D

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

94

Kapellets østlige facade. Middagssol fra syd. Vinter. Skyggespil fra fyrretræsallé.

Illustrationen herunder viser lys- og skyggeforhold på udvalgte tidspunkter.

(En længere serie findes i Appendiks II).

EFTERÅRSJÆVNDØGN

S O M M E R S O LV H V E R V

KL.12

KL.15

KL.12

1. SALS PLAN

95

RM

E

FT

E A

R

M

FT

ID

E

N

D

A

SO

G L

S

SO

FO

R

L Å

E R

FT /S

E O

R

Å

M

ID

ID

DA

DA

GS

GS SO

SO L

R

M

E

L

SO

SO M

M

M

R

M

ER

ER

/E

FT

ER

PROJEKTOMRÅDE

M

DEL II

FO

ÅR

STUEPLAN

M E

FT

E

ID R

D

M

A

G

ID

S

D

SO

A

G

L

FT

FT

O SS

M E

E

ID

E

R

L

D M

E

A

R

E

SO

G

ID

FT

Å

M

D

E

A

R

M

O

SS

M

R

G

M

L

R

E

V

IN

O SS

ID

D

L

A

T

E

R

SO

G

SS

M

O

M

L

E

R

SO

FO

M

M

E

R

RM

ID M

FORMIDDAGSSOL EFTERÅR

ID

DA

GS

SO

L

SO

M

M

ER

DA ID

GS SO L DA GS FOR ÅR SO L SO TIL M EF M ER TER

ÅR

MIDDAGSSOL SOMMER

MIDDAGSSOL SOMMER/FORÅR EFTERMIDDAGSSOL VINTER

N 0

VINTERSOLHVERV

N

KL.10

KL.12

KL.15

10 m

VÆ K S T B E T I N G E L S E R I N O R D R E K A P E L

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

96

S

T

VIND

A FR

SY

D

Ø

Forventet situation i kapellet. Middagssol fra S og vind fra SØ. De nordvendte indre mure og gulvflader vil permanent være skygget, og således være kølige og fugtige året rundt. Kapellets sydvendte indre mure samt gulv vil i forårs- og sommerperioden være soleksponerede, opvarmede og tørre.

Bygningsfladers fugtighedsgradient. Muren er fugtigst nær jordoverfladen og tørrest på øvre områder.

→

Det miljø der opstår, når taget løftes af Nordre Kapel, forventes i nogen grad at kunne sidestilles med den situation - de økologisk forhold - der er at finde i atriumgårde og gårdhaver

(Reynolds 2002),

hvor lodrette omsluttende

bygningsflader har indvirkning på økologiske (abiotiske) faktorer og mindsker ekstreme udsving i luftfugtighed, lys-, temperatur- og vindforhold. Bygningens gulv, vandrette såvel som lodrette flader, vil fungere som voksesteder. Ifølge Douglas og James (2014) har bygningfladens orientering stor indflydelse på dens frodighed. Nordvendte vægge har en tendens til at være vådere og køligere end sydvendte mure. På murede bygningsflader med mørtel vil den bedst udviklede vægvegetation være at finde, i særdeleshed på ældre murværk med porøse fuger.

I åbninger og revner i murværket kan jord og organisk materiale samle sig, som modsvarer naturens klippesprækker, hvor nogle planter ynder at etablere sig (Douglas og James 2014).

97 DEL II PROJEKTOMRÅDE

TOP MIDTE - TOP

SOKKEL - MIDTE

JORDOVERFLADE - SOKKEL

En bygningsflade kan inddeles i fire områder

(Wheater 1999),

hvor en række

faktorer påvirker områderne forskelligt, hvorved forskelligartede voksesteder opstår. Fladens fugtighed kan kobles til hvilke planter der formår at etablere sig

TOP

ved og på muren.

Vandret flade som er meget eksponeret for vind og vejr.

MIDTE TOP

Typisk vil der her findes vind- og dyrespredte arter heriblandt vedplanter.

Lodret flade, tør og meget udsat for sol og vind.

Her vil specialiserede planter herunder mosser, laver og vaskulære planter være

JORDOVERFLADE SOKKEL

SOKKEL MIDTE

at finde.

Lodret flade, let fugtig med opstigende fugt og vandstænk fra jordoverfladen.

Typisk vil ukrudtsarter indfinde sig i dette område.

Murens fugtigste sted og jord med højt reaktionstal, hvis mørtlen er kalkholdig.

Hvis der er fugtigt vil mosser og laver indfinde sig sammen med frøspredte arter.

PROJEKTOMRÅDE

DEL II

98

Turbulens og bygninger Turbulens er pludselige vindstød med skiftende styrke og retning. Bygninger og træer er ´lægivere´ som kan begrænse vind betydeligt, men samtidig skaber de ofte turbulens, som er mere udtalt bagved en lægiveren end foran. En bygning er massiv, hvorimod et træ om vinteren (uden blade) kan lade mere end halvdelen af vinden passere. Et objekts bremsevirkning på vinden øges med genstandens højde og længde, og lævirkningen er størst tæt på objektet og ved jorden (Wind Obstacles n.d.).

Den fremherskende vindretninger i Danmark er fra vest. Øverst er de formodede vindforhold i og omkring Nordre Kapel illustreret. Placering af træer som lægivere dels mod vest, omkring kapellet samt inde i bygningen bør medtænkes, da vinden herved dæmpes, og risikoen for turbulens mindskes.

99 DEL II PROJEKTOMRÅDE

VI

ND

FRA V ST E

Fremtidige vækstbetingelser i den rå ubearbejdede kapelbygning, når taget løftes af bygningen (før der plantes).

F U G T I G H A LV S K YG G E TØ R H A LV S K YG G E / V I N D E K S P O N E R I N G FUGTIG SKYGGE TØR SKYGGE TØR LET SKYGGE

Vækstbetingelser i Nordre Kapel Med afsæt i viden om Nordre Kapels arkitektur, kortlægning af sol- og skyggeforhold samt generel baggrundsviden indenfor Landskabsarkitektur anslås kapellets fremtidige vækstbetingelser, som vil danne grundlag for brugen af fundne mos- og bregnearter, samt træer i forslaget.

På baggrund af viden om hvilke arter der almindeligvis spontant etablerer sig på bygningsflader, kan vi ved enkle designløsninger samt målrettet pleje af anlægget i etableringsperioden, mindske at uønskede vedplanter og urter etablere sig dels på øvre vandrette bygningsflader samt ved foden af muren.

R

K

SV

ER

A

G H

ST

ED

Y

Nordre Kapel er ikke i brug og står tomt Bag bygningens mure opstår et beskyttet miljø til gavn for planter såvel som mennesker Kapellet er opdelt i rum - mulighed for variation Udsving i økologiske forhold begrænses af bygningsfacader Porøst og forfaldent murværk til etablering af visse mos- og bregnearter Mulighed for at opholde sig i solen og med 'rykdækning' indenfor og udenfor kapelbygningen Mulighed for at udvikle området med udgangspunkt i eksisterende træer og strukturer Mange voksesteder - gulv, vægge og andre overflader Mulighed for at bevæge sig

Asfaltbefæstet plads omkring kapellet Tæt, lukket, skygget bevoksningen omkring kapellet Stedsegrønne arter giver begrænset årstidsvariation Manglende forbindelse og sammenhæng til omkringliggende gravstedskvarterer

Vind og turbulens i og omkring bygningen ved fjernelse af tag og vinduer, samt beplantning omkring kapellet Vind- og dyrespredte arter kan etablere sig på øvre vandrette flader Biltrafik tæt på kapellet Lydgener fra driftmaskiner Fugle der ødelægger mostæppe Kapellet som attraktion - for mange besøgende kan fortrænge den primære brugergruppe - de sørgende

O

TE

N

TI

AL

ER

ER

P

SL

ER

Fredeligt område Gedigent bygningsværk Udsigt (fra 1. etage) Flere ind- og udgange Store aldrende fyrretræer træer bryder vinden/lydsvage Fyrretræsnåle behageligt og velduftende underlag

TR

U

Ill.X.4. SWOT-analyse af projektområdet Nordre Kapel og omgivelser. Her oplistes Styrker (Strengths), Svagheder (Weaknesses), Potentialer (Opportunities) samt Trusler (Threats).

101 DEL II PROJEKTOMRÅDE

3. D E L KO N K LU S I O N

DRIFTSBYGNINGER

SBO FRED

ERIK

K R E M AT O R I U M

RGV

EJ

NORDRE KAPEL

SØNDRE KAPEL

Opsummering af vigtigste fund nær Nordre Kapel, der relaterer sig til kirkegårdsanlægget.

0

25

50

100 M

Swot-analysen opsummerer vores fund i og omkring Nordre Kapel og viser at bygningen rummer et stort potentiale, i forhold til egnethed som restituerende miljø og voksested for mosser og bregner. Indenfor kapellets mure har registreringen af bygningens tilstand, undersøgelser af lys og skygge samt vurdering af vækstbetingelserne vist, at der er gode muligheder for voksesteder for mos- og bregnearter samt for at skabe egnede opholdssteder for mennesker i en bygning.

De vigtigste fund der relaterer sig til kapellets omgivelser er de eksisterende aldrende fyrretræer og forbindelsen mellem Nordre og Østre Kapel, samt færdsel tæt på kapellet. Særligt den megen trafik har betydning for muligheden for at skabe et restituerende miljø i kapellet og bør medtænkes i forslaget. Disse stedsspecifikke analyser vil danne baggrund for vores forslag til Nordre Kapel og bearbejdningen af pladsen omkring kapellet.

N

4.

KONCEPT OG DESIGN Konceptuelle tanker bag forslaget og designstrategier illustreres.

Programmering, som indeholder 24 nye retningelinier med udgangspunkt i den forskning der findes om sørgende og efterladtes kirkegårdsbrug og behov for at udleve sorg på kirkegården, præsenteres.

KONCEPT OG DESIGN

DEL II

104

I D É O G KO N C E PT U DV I K L I N G

I en tid hvor flere brugergrupper viser interesse for kirkegårdens grønne områder, kan kapelbygningen være dét sted, hvor efterladte kan sørge offentligt i rolige omgivelser. Hvis vi inviterer planterne ind i bygningen, kan kapellets omsluttende mure danne ramme om et restituerende naturmiljø, som tilpasses de sørgendes behov. Ved hjælp af viden om naturens helende egenskaber samt forskning indenfor miljøpsykologi kan et besøg i kapellet give mennesker, der er udfordret af mental træthed, en mulighed for at komme styrket hjem fra et kirkegårdsbesøg, hvor kapellet spiller en afgørende rolle.

105

DEL II

KONCEPT OG DESIGN

KONCEPT OG DESIGN

DEL II

106

HOVEDGREB

Nordre Kapel under åben himmel. Inden for murene kan der skabes et trygt landskab for mennesker i sorg og nye voksesteder for mos og bregner opstår inde i bygningen.

107 DEL II KONCEPT OG DESIGN

ADGANG

Nye stier forbinder Refugium i Nordre Kapel til de eksisterende stier og veje. Stisystemet respekterer kirkegårdens oprindelige strukturer og sikrer universel adgang.

MOSDÆKKEDE FLADER

Gulvet i Refugium i Nordre Kapel består af et mostæppe med skovbundsurter. I et blødt og grønt landskab er der skabt ophold langs facaderne.

K R O N E TA G

Forpladsen tilplantes med Lærk og i den forhenværende kapelsal skaber en skov af Hjertetræer oase-atmosfære.

KONCEPT OG DESIGN

DEL II

108

RUM

G U LV, VÆ G , DEN ÅBNE HIMMEL (LOIDL & BERNARD 2014)

K R O N E TA G , L Ø V E T S K A R A K T E R FÅ R I N DV I R K N I N G PÅ R U M M E T S AT M O S FÆ R E

DE BYGGEDE AFGRÆNSENDE FAC A D E R I N O R D R E K A P E L (LOIDL & BERNARD 2014)

I landskabsarkitektur er gulv, væg og loft kendetegnet ved at bestå af afgrænsende og rumligt definerende planteværker, eks, græsflader, hække og træer samt den åbne himmels tilstedeværelse. Disse elementer er også velkendte i kirkegårdssammenhæng. I Refugium i Nordre Kapel indrammes designforslaget af bygningens facader, som giver interessante rumligheder, når træers kronetag og fladedækkende planter skaber et miljø inde i en bygning under åben himmel.

Træernes løv vil opleves intenst og fladens karakter understreges i kontrasten til det byggede.

DEL II

KONCEPT OG DESIGN

Hejrtetræet (Cercidiphyllum japonicum) har et lyst kronetag. Det lette løv og bladets form er et opsigtavækkende løvtag.

109

KONCEPT OG DESIGN

DEL II

110

ÅR 0

ÅR 10

ÅR 20

111 DEL II

Rumlige forhold omkring Refugium i Nordre Kapel styrkes ved plantning af en lærkeskov syd for kapellet og indplantede trægrupper af Sort-Birk (Betula

nigra) og Skovfyr (Pinus sylvestris) i forbindelse med eksisterende aldrende Østrisk Fyr (Pinus nigra).

Lærkeskoven vokser hurtigt op og skaber skovstemning omkring kapellets forside. Trægrupperne bag kapellet omdefinerer pladsen så rummet fortættes og der opstår en lysning omgivet af eksisterende træer og nye trægrupper. Flytbare stole giver sørgende og efterladte mulighed for selv finde den rette plads til et ophold i lysningen og lærkeskoven. År 0 Lærkeskoven tilplantes med Larix × eurolepis i heisterkvalitet str. 150-175 cm.

Lysningen tilplantes med Betula nigra og Pinus sylvestris i heisterkvalitet, str. 175-200 cm. Kapellets Oase tilplantes med Cercidiphyllum japonicum, heisterkvalitet str. 150-175 cm. Plantetallet er højt for at opnå en vis volumen samt rumligheden med høje slanke træer. År 20 Den hurtigvoksende lærkeskov har skabt et lukket skovmiljø omkring Refugium i Nordre kapel og en tynding af halvdelen af systemets træer foretages. Tiltaget skaber et åbent indgangsparti. Birketræer udvælges og tyndes, hvis den visuelle forbindelse til de tilstødende afdelinger vurderes svag. Hjertetræerne i Oasen har en størrelse, så tynding og fældning i den ene halvdel kan skabe lysåbne opholdssteder, og Oasens frodige atmosfære bevares og mossernes beskyttes mod fordampning.

Fældninger og tyndinger foretages under hensyn til at de tilbageværende stubbe er voksesteder for mos og bregner. Af hensyn til det naturnære udtryk flænses snitflader efter fældning.

KONCEPT OG DESIGN

TRÆPLANTNINGERNES UDVIKLING

KONCEPT OG DESIGN

DEL II

112

113

DEL II

KONCEPT OG DESIGN

RETNINGSLINIER OG PROGRAMMERING

114

KILDE

RETNINGSLINIE

I nedenstående skema beskrives og begrundes 24 retningslinier (numrene korresponderer med plantegningen) til anvendelse i landskabsarkitektur for mennesker i sorg.

Retningslinierne er essentielle pejlemærker i den evidensbaserede designmetode, idet de udtrykker forskningsresulltater omsat til landskabsarkitektur. Vi vurderer at retningslinie 1-12 indeholder overvejelser man skal gøre sig, mens vi kategoriserer retningslinierne 13-24 som overvejelser man bør gøre sig.

1

2

3

4

5

6

SORG I DET

VELOVERVEJEDE

E T S T E D AT

MULIGHED FOR

RO

INGEN

OFFENTLIGE RUM

V E D TÆ G T E R

PLACERE PERSON-

AT G E N N E M F Ø R E

LIGE HILSENER

ET RITUAL

BAR JOR

FRANCIS, KELLAHER

FRANCIS, KELLAHER

KJÆRSGAARD

FRANCIS, KELLAHER

FRANCIS, KELLAHER

FRANCIS, KELLAHER

& NEOPHYTOU

& NEOPHYTOU

�2018�a

& NEOPHYTOU

& NEOPHYTOU

& NEOPHYTOU

�2 0 0 5�

�2005�

�2 0 0 5�

�2 0 0 5�

� 2 0 0 5�

KJÆRSGAARD

KJÆ RS GA A RD

�2 0 1 6�

& VENB RUX � 2 0 1 6�

BEGRUNDELSE

SØRGENDE DER FOR N Y L I G T H A R M I S T E T, KIRKEGÅRDEN ER EN UDSTILLING AF PERSONLIGE MINDER I E T KO L L E K T I V T R U M , T I L G AV N F O R D E N E N K E LT E S A M T

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

FÆ L L E S S K A B E T.

SØRGENDE HAR FORSKELLIGE BEHOV O G V E D TÆ G T E R N E SPILLER EN ROLLE N Å R M Å L E R E R AT SKABE ET VELFUNGERENDE SORGRUM

FØLER UBEHAG VED MANGE FINDER

ET RITUAL

S T I L FÆ R D I G O G

S Y N E T A F B A R J O R D,

TRØST

KAN VENDE

FREDELIG

SOM KASTER

OG LINDRING,

OPMÆRKSOMHEDEN

‘A L E N E T I D ’ E R

FØLELSEN AF SORG

V E D AT P L A C E R E

FRA DEN DØDE TIL

NØDVENDIGT

MOD DEN

M I N D E G E N S TA N D E ,

AT R E T T E T R Ø S T O G

F O R AT K U N N E

BESØGENDE SOM

SOM

OPMUNTRING MOD

KO N C E N T R E R E S I G

E T E K KO, D E T E R

UDTRYKKER

DE SØRGENDE

OM SORGEN.

FORBUNDET MED

F O R T S AT

S M E R T E AT

FORBINDELSE

HÅNDTERE DISSE

TIL DE DØDE

FØLELSER

PÅ M O N U M E N T E R KAN EFTERLADTE

F LY T B A R E S T O L E , HYLDER TIL

DET ER TILLADT

S K R I V E F LY G T I G E

OPHOLD ER

M I N D E G E N S TA N D E I

AT P L A C E R E

HYLDER TIL

HILSENER MED

PLACERET SÅLEDES

MOS DÆKKER

M I N D E S T E D,

ALLE FORMER

M I N D E G E N S TA N D E

VA N D T I L D E N D Ø D E ,

AT F L E S T M U L I G E

FLADEN OG ER GRØN DEN STØRSTE DEL

MONUMENTER TIL

FOR MINDER

OG BLOMSTER I

BLOMSTER OG

K A N VÆ R E I K A P E L -

F LY G T I G E

I M I N D E S T E D,

M I N D E R U M M E T,

ANDET KAN

LET SAMTIDIG UDEN

A F Å R E T. S Æ R L I G

HILSENER,

PÅ N Æ R L E V E N D E LY S

MONUMENTER TIL

PLACERES

AT G E R E N E H I -

O P S I G TAVÆ K K E N D E

KO R T E B Æ N K E

( B R A N D FA R E )

F LY G T I G E H I L S E N E R

I MINDESTED

NANDEN

OM VINTEREN

8 UNDGÅ

FA S C I N AT I O N

FORSTYRRELSER

+ V I L D N AT U R

9

10

11

12

FLERE TILFLUGTS-

UDFORM

INDARBEJD

+ARTSRIGDOM

STEDER END

SMÅ

UDSIGT

+TILFLUGTSSTEDER

UDSIGTS-

RUM

TIL DET GRØNNE

÷SOCIAL AKTIVITET

MULIGHEDER

ULRICH

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

GRAHN &

STIGSDOT TER,

KAPLAN, KAPLAN &

R YA N

R YA N

STIGSDOT TER

CORAZON, SIDENIUS,

R YA N

� 1 9 9 8�

� 1 9 9 8�

�1998�

�2010�

REFSHAUGE, GRAHN

�1 9 9 8�

KAPLAN, KAPLAN &

� 2 0 1 7�

KILDE

7 SKAB

RETNINGSLINIE

115

R YA N

VISUELLE OG

ET HØJT NIVEAU AF

AUDITIVE

SOCIAL

I SÆRLIG GRAD

FORSTYRRELSER

AKTIVITET ER IKKE

B E TA G E , FA S C I N E R E

KAN DISTRAHERE

STRESS-

SAMT TRYLLEBINDE,

OG NEMT ØDEL ÆG-

REDUCERENDE,

OG DERVED AFLASTE

G E F Ø L E L S E N A F AT

DET ER DERIMOD

SINDET OG FREMME

BEFINDE SIG I EN

E T L AV T N I V E A U A F

RESTITURERING

ANDEN VERDEN

SOCIAL AKTIVITET

AFSKÆRMEDE OMRÅDER HVORFRA DER ER GODT UDSYN V I L VÆ R E D E M E S T T RYG G E S T E D E R AT OPHOLDE SIG

SMÅ INDHOLDSRIGE RUM KAN IGANGSÆTTE F Ø L E L S E N A F AT VÆ R E I E N A N D E N VERDEN

BLOT UDSIGT TIL DET GRØNNE KAN H AV E P O S I T I V I N D V I R K N I N G PÅ RESTITUERING

D E T E R FA S C I N E R E N -

KAPELLET ER

D E AT M Ø D E T R Æ E R

AFSKÆRMET FRA

G U LVA R E A L

19 A F S T E D E R K A N

I TÅ R N E T,

I N D E I E N BYG N I N G

R E K R E AT I V E

BEGRÆNSER

KARAKTERISERES

HVERT RUM

LØVGANGEN SAMT

UNDER ÅBEN

BRUGERE. DRIFTSVEJ

MULIGHEDEN FOR

SOM

I KAPELLET HAR ET

MØDESTED ER MAN

HIMMEL.

HEN OVER PLADSEN

AT S A M L E S T I L

TILFLUGTSSTEDER.

S Æ R L I G T N AV N

IKKE BLANDT DET

HJERTETRÆET

SLJØFES OG

SOCIAL AKTIVITET I

14 S O M

SOM AFSPEJLER

GRØNNE, MEN DOG

DUFTER AF KANEL

TILPLANTES.

KAPELLET

UDSIGTSSTEDER

RUMMETS KARAKTER

MED UDSIGT TIL

M I N D E S T E D,

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

GRØNNE OMGIVELSER KAN

BEGRUNDELSE

� 1 9 9 8�

116

RETNINGSLINIE

Retningslinierne13-24 bør integreres i et restituerende miljø på kirkegården.

13

14

15

16

17

UFORM INDGANGEN

SKAB

ANVEND TRÆ, STEN

SKAB EN FØLELSE

INTEGRÉR

OVERVEJ

TIL DET OFFENTLIGE

FORTROLIGHED

O G M AT E R I A L E R

A F AT VÆ R E

LY S N I N G E R O G

S T I M AT E R I A L E T S

SORGRUM

I DESIGNET

MED EN VIS ALDER

OMSLUT TET

ÅBNE STEDER

FUNKTION OG

KILDE

MED OMHU

18 ÆSTETIK

KJÆRSGAARD &

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

VENBRUX

R YA N

R YA N

R YA N

R YA N

KAPLAN, KAPLAN & R YA N

� 2 0 1 6�

� 1998�

� 1998�

�1 9 9 8�

�1 9 9 8�

� 1 9 9 8�

KJÆRSGAARD � 2018�a

BEGRUNDELSE

FORTROLIGHED

S T I M AT E R I A L E T H A R

HJÆLPER MENNE-

N AT U R M AT E R I A L E R

S K E R T I AT F Ø L E

ER ROLIGE

MOD DEN DØDE

S I G M E R E T RYG G E

O G T I L PA S S E T

VÆ R E O M S L U T T E T

VIRKER

S TA R T E R V E D

O G V E LT I L PA S . E K S .

N AT U R E N S

K A N FÅ S T E D E T T I L

B E R O L I G E N D E AT

INDGANGEN TIL

ER MENNESKELIGE

OMGIVELSER. DET

AT V I R K E

OPHOLDE SIG I OG

OPMÆRKSOMHEDEN

E N F Ø L E L S E A F AT

LY S N I N G E R I S KO V E N

SORGRUMMET ELLER

SPOR OFTE

GØR OPLEVELSEN

BEROLIGENDE

AT B E T R A G T E PÅ

KIRKEGÅRDEN

B E T RYG G E ND E

AFSLAPPENDE OG

O G S Æ R L I G T.

A F S TA N D

FORDI DE ER TEGN

HARMONISK

FLERE FUNKTIONER, EKS. DÆMPER BLØDT M AT E R I A L E LY D E N M E N S B E VÆ G E L S E OVER EN GRUSFLADE KAN GIVE SIGNAL O M AT M A N I K K E ER ALENE

PÅ T I L S T E D E VÆ R E L S E

SLOTSGRUS

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

GIVER UNIVERSEL RØDEG FLANKERER

BÆNKE OG STOLE

ADGANG TIL

INDGANGEN TIL

ER GENKENDELIGE,

K A P E L L E T - LY D E N

LY S B R Ø N D O G V E D

BEVIDST ANLAGTE

AF TRIN

INDGANGEN TIL

STIER, MINDER

LY S H U L L E R I VÆ G -

A D VA R E R ,

M Ø D E S T E D K L AT R E R

PLACERET

G E N I ' TÅ R N E T ',

LÆRKENÅLE ER

KAPROFOLIE I

PÅ H Y L D E R N E I

M U R VÆ R K

LÆRKETRÆERNE OG

MINDESTED AF

STEN

KAPELLETS

ÅBEN HIMMEL

B L Ø D E AT B E T R Æ D E ,

I ‘ PA S S A G E N ’,

KLINKERBEL ÆGNING

EN STØRRE

ANDRE EFTERLADTE

KLINKER

FA C A D E R O M S L U T -

LY S N I N G E R I N D E

I KAPELLET GIVER

GRANITSTEN

ER MENNESKELIGE

TRÆLAMELLER

TER OG SKABER

OG UDE, ALLÉ TIL

UHINDRET ADGANG

MARKERER DØREN

SPOR I LANDSKABET

STUBBE

T RYG H E D

K A P E L L E T.

FOR ALLE

20

21 9

20 1 2

23

24

PLANT TRÆER

VA N D E L E M E N T E R

+VIO L DP DNEAT L UR

F L E R ET TI LI L A F LDU G T S -

ANL ÆG

INTERGÉR

SÅ STEDET FØLES

OG DERES KANT

+ A RSTTSØRRI GR DE O M

ESLTLEEDR EARNELNÆDG

ARTSRIGE

TILFLUGTSSTEDER

BEPLANTNINGER

BØR DESIGNES

RÅ + T I L FOLM UG T SDSETRE D E R

VU I LDDS N I GAT T SU- R

O M H YG G E L I G T

÷SOCIAL AKTIVITET

MULIGHEDER

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

KAPLAN, KAPLAN &

GRAHN &

GRAHN &

R YA N

R YA N

R YA N

STIGSDOT TER

STIGSDOT TER

� 1 9 9 6�

� 1 9 9 8�

�1998�

� 1998�

�2 0 1 0�

�2 0 1 0�

GRAHN &

SÆRLIGT

APPLETON

KILDE

19

RETNINGSLINIE

117

STIGSDOT TER � 2 0 1 0� T R Æ E R K A N FÅ SÆRLIGE, RUMLIGE K VA L I T E T E R S O M L Ø V TA G M E N O G S Å S Y M B O LVÆ R D I E R SOM FORANKRING, HØJ ALDER OG LIVETS GANG OG ÅRSTIDERNES

E T S T O R T A N TA L

BEARBEJDNING AF

TILFLUGTS-

KANTEN OMKRING E T VA N D E L E M E N T

NÅR STORE

HAR STOR

AREALER OPDELES

BETYDNING FOR

ER DE MERE

OPLEVELSEN OG

INTERESSANTE

V I L D N AT U R E R STRESSREDUCERENDE

ARTSRIGE BEPLANTNINGER ER STRESSREDUCERENDE

DEN STEMNING DER

S T E D E R B E V I R K E R AT DET GRØNNE OMRÅDE ER STRESSREDUCERENDE

BEGRUNDELSE

S T E D E R T I L AT F Ø L E S

FORDI DER TILBYDES EGNEDE

ØNSKES

OPHOLDSSTEDER

SPEJLBASSIN I

PÅ R O D VÆ LT E R E O G

KAPELSALEN ER

STUBBE KAN

S T I L L E S TÅ E N D E ,

V I L D N AT U R

I BRØNDENE

LY S E T G E N N E M

INDFINDE SIG. I ÅR

M O S A R T E R : 19

ALLE BÆNKE ER

D R Y P P E R VA N D O G

T R Æ E R N E S L Ø V TA G

20, N Å R D E S I D S T E

T R Æ A R T E R : 11

P L A C E R E T I F H T.

S K A B E R B E VÆ G E L S E

DEFINERER SAMMEN

TRÆER ER TYNDET

H V O R A F 10 E R

PROSPECT AND

O G LY D,

MED STIEN RUM-

K A N N AT U R E N S

NYE I OMRÅDET

R E F U G E, T RYGT M E D RYG G E N O P A F E N

BASSINET I

M E T, O V E R G A N G E N

D Y N A M I K O V E R TA G E

BREGNEARTER. 9

MINDESTED

MELLEM DET ÅBNE

K A P E L L E T, N Å R B L O T

U R T E A R T E R : 15

A F BYG N I NG E NS

SYMBOLISERER

OG LUKKEDE ER

D E T S I K R E S AT D E R

K L AT R E P L A N T E -

FA C A D E R . N O G L E

H AV E T O G D E R

F LY D E N D E , S O M M E R -

E R F O R S VA R L I G

ARTER: 3

OPHOLDSSTEDER

ER UDSIGT TIL

E N S L Ø V TA G S K A B E R

A D G A N G I F H T.

(HERUNDER FLERE

ER YDERLIGERE

62 T R Æ E R PÅ

DET OMGIVENDE

S T Ø R R E KO N T R A S T

EVENTUELLE

FORSKELLIGE

BESKYTTET AF

A R E A L E T I Å R 20

LANDSKAB

MELLEM RUMMENE

R I S I KO T R Æ E R .

VA R I A N T E R )

TRÆKRONER

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

S Æ R L I G E K VA L I T E T E R

118

BEGRUNDELSE

D O K U M E N TAT I O N

FUND

Landskabsanalyser i Kap. 3 peger på potentialer og problematikker som er beskrevet i nedenstående programmering.

TOM GEDIGEN B YG N I N G

B YG N I N G FA C A D E R

RAMME OM

RAMME OM

BESKYTTET MILJØ

BESKYTTET MILJØ

A N A LY S E

A N A LY S E

A N A LY S E

K U LT U R H I S T O R I S K ,

VÆ K S T B E T I N G E L S E R

NORDRE KAPEL

M AT E R I A L I T E T O G F O R FA L D

BYG N I N G E N E R

UDSVING I

B Y G N I N G S FA C A D E R

Ø KO L O G I S K E

SAMT FLERE IND- OG

FA K T O R E R

UDGANGE, SKABER

TA G E T U D A F

BEGRÆNSES AF

E T I N D R A M M E T,

FUNKTION, MEN

B Y G N I N G S FA C A D E R

T RYGT O G U FO R-

ET BESKYTTET

M I L J Ø T I L G AV N

STYRRET

K R Æ V E R S TA D I G VEDLIGEHOLD

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

B YG N I N G FA C A D E R

M I L J Ø T I L G AV N

FOR SØRGENDE

FOR PLANTER

OG EFTERLADTE

FJ E R N E TA G ,

DER SKABES OPHOLD

VINDUER OG DØRE

PLANTE INDE I

OG ADGANG FOR

FRA NORDRE KAPEL

NORDRE KAPEL

ALLE

119

OPDELING AF RUM

PORØST OG F O R FA L D E N T

B YG N I N G S O M

UDSIGT FRA

VOKSESTED

1. P L A N E TA G E

M U R VÆ R K

A N A LY S E

A N A LY S E

A N A LY S E

A N A LY S E

NORDRE KAPEL

M AT E R I A L I T E T O G

VÆ K S T B E T I N G E L S E R

NORDRE KAPEL

F O R FA L D

M AT E R I A L I T E T O G F O R FA L D

BYG N I N G E N S I ND R E EKSISTERENDE

T I L S TA N D F O R FA L -

OPDELING AF RUM

DER OG KRÆVER

M U R VÆ R K ,

1. S A L S

GIVER MULIGHED

VEDLIGEHOLD

MURTOPPE OG

UDSIGTSMULIGHED

VINDUESÅBNINGER

ORIENTERE SIG MOD

MURE MED LØSE

KAN FUNGERE SOM

KAPELSALEN

MURSTEN OG

VOKSESTEDER

FOR FORSKELLIGE OPLEVELSER

G U LV, I N D R E

PORØSE FUGER

PLANTNING AF VÆ G G E S O M VOKSESTED OG RUMOPDELING

E TA B L E R I N G A F

ÆNDRES

PLANTER I MURENS

ÆNDRET FUNKTION

HULLER OG REVNER

V E G E TAT I O N T I L BYG N I N G E N S VO KSESTEDER TRÆER, MOS OG BREGNER

I N D TÆ N K E UDSIGTMULIGHEDER OG AFSKÆRMNING IFHT ÅBNINGER OG TRÆTOPPE

DESIGN I REFUGIUM I NORDRE KAPEL

BEGRUNDELSE

D O K U M E N TAT I O N

FUND

120

SOL OG

INDKIG FRA

VIND OG

R YG D Æ K N I N G

G R AV S T E D S -

TURBULENS I OG

K VA R T E R E R

OMKRING KAPEL

A N A LY S E

A N A LY S E

A N A LY S E

NORDRE KAPEL,

EKSISTERENDE

TURBULENS OG

SOL OG

BEPLANTNING

BYG N I N G E R

M U L I G H E D F O R AT

EKSISTERENDE

TURBULENS KAN

AT O P H O L D E

BEVOKSNING

O P S TÅ I O G

SIG I SOL

SKÆRMER FOR

OMKRING

BÅDE I OG UDEN

INDKIG TIL

BYG N I N G E R - T R Æ E R

FOR KAPELLET

MILJØET OMKRING

K A N VÆ R E L Æ G I V E R E

KAPELLET

OG BRYDE VINDEN

PLACERE OPHOLD

RYDNING AF DELE AF

PLANTNING AF

I SOL

EKSISTERENDE

TRÆER SOM

INDE OG UDE

BEVOKSNING

L ÆGIVERE

S K YG G E FO R H O L D

B E VA R E L S E O G

121

TRAFIK OMKRING

MØRK BEVOKSNING

EKSISTERENDE

VIND OG

KAPELLET

OG BLIVENDE

STRUKTURER

DYRESPREDTE

TRRÆER

ARTER

A N A LY S E

A N A LY S E

A N A LY S E

EKSISTERENDE

EKSISTERENDE

EKSISTERENDE

FORHOLD

BEPLANTNING

FORHOLD

A S FA LT B E FÆ S T E L S E

(J E N S E N 2020)

B Æ R , KO G L E R O G

OMKRING KAPEL STEDSEGRØNNE B I LT R A F I K TÆ T PÅ

ARTER GIVER

KAPELLET

BEGRÆNSET Å R S T I D S VA R I AT I O N

LY D G E N E R F R A

FORSLAG

FRØ FRA GRÆSSER

I N D PA S S E S I

OG

EKSISTERENDE

VEDPLANTER KAN

KIRKEGÅRDS-

SPREDES MED

STRUKTURER

VINDEN ELLER DYR O G E TA B L E R E S I G I

DRIFTSMASKINER

KAPELLET

OMDIRIGERING AF

PLANTNING AF

KØRENDE TRAFIK

ARTER SOM IKKE

SAMT OMDANNELSE

ANVENDE

T I LT R Æ K K E R F U G L E

AF PLADS VED

L Ø V FÆ L D E N D E

OG KASTER MANGE

KAPELLET

TRÆ-ARTER

STIER OG ADGANG

FRØ

5.

DESIGNFORSLAG Diagrammer, planer, snit og visualiseringer præsenteres sammen med beskrivelser og tanker om udformningen. Sluttelig anvises metode til etablering.

INTRODUKTION

DEL II

124

125 DEL II DESIGNFORSLAG

REFUGIUM I NORDRE KAPEL

Indenfor Nordre Kapels mure hersker en frodig skovstemning. Mosser breder sig som bløde tæpper mellem træerne. Bregner og urter står spredt.

Klinkebelagte stier fører gennem kapellet og man kommer tæt på mosbegroede stammer og stubbe.

Langs facaderne er det muligt at sidde ugenert og lytte til lyden af vand der drypper ned i brønden.

Spejlbassinet fanger de skyer der glider forbi oven over bygningen. Mos og bregner har fundet fæste i murens sprækker og grønne mønstre opstår mellem det intakte murværk. Om foråret breder duften af Skovmærke sig, og i Oasens nordlige ende sender Kvædetræets blomster og frugter eksotiske dufte ud i kapellet. Oplevelserne fascinerer og sanserne stimuleres i Refugium i Nordre Kapel (Appendiks IIII).

Da kapellet tages i brug som sorgrum for kirkegårdens besøgende, må den bevarede del af bygningen stabiliseres. Til det formål er det nødvendigt, at der foretages statiske beregninger på baggrund af en ingeniørmæssig gennemgang af bygningen. Beregningerne skal belyse i hvilket omfang bygningskroppen skal stabiliseres forsvarligt i forhold til de gældende sikkerhedskrav og nænsomt i forhold til at bevare oplevelsen af at være under åben himmel.

PLAN 1 : 100 MED RETNINGSLINIER

7 8

126

DESIGNFORSLAG

DEL II

18

18

18

18 7

24 EVIDENSBASEREDE RETNINGSLINIER S K A BT T I L M E N N E S K E R I S O R G PÅ K I R K E G Å R D E N, INTEGRERET I ET EVIDENSBASERET FORSLAG MED F O K U S PÅ S U N D H E D S D E S I G N. P R O G R A M M E T U D G Ø R E S T I L L I G E A F L Ø S N I N G E R PÅ P R O B L E M AT I K K E R , S O M E R F R E M KO M M E T PÅ B A G G R U N D A F S T E D S S P E C I F I K K E L A N D S K A B S A N A LY S E R O G R E G S T R E R I N G E R PRÆSENTERET I KAPITEL 3.

15

7 1, 10, 5

AFD. 7

1.

SORG I DET OFFENTLIGE RUM

2.

V E L O V E R V E J E D E V E D TÆ G T E R

3.

E T S T E D AT P L A C E R E P E R S O N L I G E H I L S E N E R

4.

M U L I G H E D F O R AT G E N N E M F Ø R E E T R I T U A L

5.

RO

6.

INGEN BAR JORD

7.

S K A B FA S C I N AT I O N

8.

UNDGÅ FORSTYRRELSER

9.

V I L D N AT U R , A R T S R I G D O M , T I L F L U G T S S T E D E R M E N I N G E N S O C I A L E A K T I V I T E T

PRO JEKT OPR ÅDE

10.

FLERE TILFLUGTSSTEDER END UDSIGTSMULIGHEDER

11.

UDFORM SMÅ RUM

12.

INDARBEJD UDSIGT TIL DET GRØNNE

13.

UDFORM INDGANGEN TIL DET OFFENTLIGE SORGRUM MED OMHU

14.

SKAB FORTROLIGHED I DESIGNET

15.

A N V E N D T R Æ , S T E N O G M AT E R I A L E R M E D E N V I S A L D E R

16.

S K A B E N F Ø L E L S E A F AT VÆ R E O M S L U T T E T

17.

I N T E G R É R LY S N I N G E R O G Å B N E S T E D E R

18.

O V E R V E J S T I M AT E R I A L E T S F U N K T I O N O G Æ S T E T I K

19.

PLANT TRÆER SÅ STEDET FØLES SÆRLIGT

20.

VANDELEMENTER OG DERES KANT BØR DESIGNES OMHYGGELIGT

21.

OPDEL STØRRE OMRÅDER

22.

T I L L A D E L L E R A N L Æ G V I L D N AT U R

23.

ANLÆG ARTSRIGE BEPLANTNINGER

24.

INTEGRÉR TILFLUGTSTEDER

⌂ [9, 11]

ANGÅR HELE RUMMET

1, 10, 5 1, 10

1, 10

1, 3, 4, 15 6

17 7, 13

LY S B R Ø N D

18

22

6

22 1, 10, 5 ⌂ [9, 11]

1, 10

18

7

DESIGNFORSLAG

LY S N I N G

1

15

127 DEL II

17

17 15 15

⌂ [9, 11] 7

1

1 ⌂ [11]

12

1, 2, 3, 4

20

1

15, 22

MINDESTED

18

1, 10

1, 2, 3, 4

20

6

1, 2, 3, 4

18 6

7

15, 22 15, 22 1, 3, 4, 15 1, 10, 5 15, 22

KO R R I D O R

6

6 6

1, 5

1, 3, 4, 15

7

1

6

1, 3, 4, 15

18

22

1, 10, 5

1, 3, 4, 15

GROTTE

8

7

OASE

7 6

18

1, 10, 5

14, 18

11

1, 10

17

1, 10

14

1, 2, 3, 4

1

20

1

20

6

7 6

1, 5

18

7

10

10

1, 10, 5

1, 10

1

6

L Æ R K ES KOV

12

7

MØDESTED

7 13, 15

1, 10

⌂ [9, 11]

18

7, 13 15 18

15

18 17

15 N

FØRSTESALS PLAN 1 : 100 MED RETNINGSLINIER

DESIGNFORSLAG

DEL II

128

1.

SORG I DET OFFENTLIGE RUM

2.

V E L O V E R V E J E D E V E D TÆ G T E R

5.

RO

7.

S K A B FA S C I N AT I O N

8.

UNDGÅ FORSTYRRELSER

...

...

...

10.

FLERE TILFLUGTSSTEDER END UDSIGTSMULIGHEDER

11.

UDFORM SMÅ RUM

12.

INDARBEJD UDSIGT TIL DET GRØNNE

...

14.

15.

SKAB FORTROLIGHED I DESIGNET A N V E N D T R Æ , S T E N O G M AT E R I A L E R M E D E N V I S A L D E R

16.

S K A B E N F Ø L E L S E A F AT VÆ R E O M S L U T T E T

17.

I N T E G R É R LY S N I N G E R O G Å B N E S T E D E R

...

19.

PLANT TRÆER SÅ STEDET FØLES SÆRLIGT

...

24.

INTEGRÉR TILFLUGTSTEDER

⌂ [11, 15]

ANGÅR HELE RUMMET

129 DEL II

1. Sals plan

DESIGNFORSLAG

10, 14, 24

OASE

7, 12, 19 7

TÅ R N E T

1, 2, 5, 8, 14, 16, 17 ⌂ [11, 15]

12, 19

7, 8, 15, 16, 17

12, 19 7, 12, 19

LØVGANG

15 PA S S A G E

12 ⌂ [11]

N

12

⌂ [11] 12

M O S M AT R I X O G VA N D

DESIGNFORSLAG

DEL II

130

Refugium i Nordre Kapel bygger på fire mosmatrix, som etableres på egnede underlag.

Arternes indbyrdes dynamik samt mulighed for at mos-sporer fra omgivelserne indfinder sig vil danne en mosaik af grønne farver og teksturer.

Mosmatrix A på 10 cm næringsrig spaghnum, pH neutral.

Mosmatrix B 10 cm næringsfattig svagt sur-sur spaghnum, lav pH. Mosmatrix C facader samt på en mindre del af gulvet.

Mosmatrix D vandpåvirkede facader, ved brønde samt en mindre del af fladen.

Vand er integreret i forslaget med to formål; At skabe sansemæssige oplevelser og for at vande forslagets mosog træarter. I stueplan fanger et spejlbassin lyset fra himlen og to nicher udnyttes til brønde med dryppende vand. På 1. sal opsamles regnvand i et reservoir, som vhja. en pumpe sørger for cirkulation i spejlbassinet samt dryp i brøndene.

Mindestedets lille bassin opsamler overskydende regnvand fra pladsen bag kapellet. Da vandspejlet er permanent må der muligvis i perioder med begrænset nedbør tilføres filtreret ledningsvand. Langs udvalgte facader opsættes ler-rør med indvendig glasering og simple huller der kan vande væggenes mosarter.

131 DEL II DESIGNFORSLAG

NÆRINGSRIG SURT UNDERLAG, LAV PH TØ R R E O M G I V E L S E R , E K S VÆ G VÅDE MILJØER

: : : :

A B C D

D A

D A

C

B

D

A

D

A

D

A

A

A

A

B A

A

C C

D

C I R K U L AT I O N

REGNVANDS RESERVOIR OVERSKYDENDE REGNVAND

L E R R Ø R T I L VÆ G VA N D I N G A F M O S S E R AFSTRØMNING,

N

G U LVA R E A L PÅ 1. S A L

OASE Planudsnit I

DESIGNFORSLAG

DEL II

132

CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM MED LONICERA × TELLMANNIANA LARIX × EUROLEPIS M E D L O N I C E R A × I TA L I C A ' H A R L E K I N '

STUB

SPEJLBASSIN

MONUMENT CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM MOBILE STOLE

ACER RUFINERVE 1:50

N

133

DEL II

DESIGNFORSLAG

DESIGNFORSLAG

DEL II

134

Morgenog formiddagslys strømmer ind af vinduesåbningerne. I midten af rummet genspejles himlen i bassinet og opholdssteder er placeret langs facaderne for at opnå størst tryghed. Kronetaget opdeler rummet og giver varierende oplevelser af lys og skygge. Fra førstesalens løvgang er man blandt Hjertetræernes kroner.

M O S M AT R I X A

[NÆRINGSRIG NEUTRAL SKOVBUND]

Alm. Cypresmos, Hypnum cupressiforme Alm. Kortkapsel, Brachythecium rutabulum Alm. Krybmos, Amblysegium serpens Alm. Tæppemos, Plagiothecium denticulatum Bølget Katrinemos, Atrichum undulatum Forskelligbladet Vortetand, Kindbergia praelonga Gærde-Krybstjerne, Plagiomnium cuspidatum Hulbladet Fedtmos, Pseudoscleropodium purum Mat Bækkost, Thamnobryum alopecurum Pryd-Bregnemos, Thuidium tamariscinum Stribet Næbmos, Eurhynchium striatum M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

M O S M AT R I X D

[STEDER MED VAND]

BREGNE ARTER

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Alm. Mangeløv, Dryopteris filix-mas Canadisk Venushår, Adiantum pedatum Fjerbregne, Anthyrium filix-femina Murrude, Asplenium ruta-muraia Radeløv, A. trichumanes Sort Radeløv, A. adiantum-nigrum Tredelt Egebregne, Gymnocarpium dryopteris URTER

Firblad, Paris quadrifolia Kantet Konval, Polygonatum multiflorum Liljekonval, Polygonatum odoratum

135

DESIGNFORSLAG

MØDESTED

4600 MM

OASE

LØVGANG ÅBENT

UDSIGT TIL KIRKEGÅRDEN VAND OPSAMLINGS BASSIN

D

UDSIGT TIL TRÆKRONER

MONUMENT

ALM. HJERTETRÆ

CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM

SPEJLBASSIN

STUBBE

K VÆ D E

CYDONIA OBLONGA

D

1:100

DEL II

Snit 1 : 100 OASE LØVGANG MØDESTED

300 MM

DESIGNFORSLAG

DEL II

136

Under spidsbuen i kapellets ene ende findes et særligt sansemættet opholdssted; Op af den sydvendte facade er man omgivet af duften fra kvædetræets blomster og frugter. To eksisterende nicher er omdannet til brønde med dryppende vand.

137 DEL II

Planudsnit II

DESIGNFORSLAG

BRØND

ROBINIA PSEUDOACACIA 'TORTUOSA'

COTULA MINIMA BRØND CYDONIA OBLONGA

CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM MED LONICERA × TELLMANNIANA

N

1:50

DESIGNFORSLAG

DEL II

138

139 DEL II DESIGNFORSLAG

← Den rolige vandoverflade i spejlbassinet.

Ill.II.12. Omkring brøndene forstærkes lyden af vanddråber der rammer overfladen og sender tonerne op, og ud. Fra siddepladserne er der godt udsyn og udsigt til landskabet i hele oasens udstrækning.

MINDESTED Planudsnit

DESIGNFORSLAG

DEL II

140

MONUMENT M O S M AT R I X A

[NÆRINGSRIG NEUTRAL SKOVBUND]

M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

M O S M AT R I X D

[STEDER MED VAND]

ROBINIA PSEUDOACACIA 'TORTUOSA'

CORYLUS AVELLANA 'HETEROPHYLLA'

CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM MED LONICERA ×TELLMANNIANA

BASSIN

H Y L D E R T I L M I N D E G E N S TA N D E

O V E R D Æ K K E T O R N A M E N TA LT G U LV

KO R R I D O R M E D C ATA L PA O VATA L Ø V TA G

1:50

N

141 DEL II DESIGNFORSLAG

Forskning peger på at mennesker der er i sorg over at have mistet, har brug for at bevare et bånd til den døde, bl.a. gennem de minder og hilsener der placeres ved et gravsted.

Til det formål er der i Refugium i Nordre Kapel indrettet et Mindested med murede fremspring, der kan anvendes til placering af personlige hilsener, mindegenstande og blomster.

DESIGNFORSLAG

DEL II

142

143 DEL II

Isometri

DESIGNFORSLAG

M O S M AT R I X A ( T I L S T E D E R M E D VA N D ) M O S M AT R I X D

BREGNE ARTER

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Murrude, Asplenium ruta-muraia Radeløv, A. trichumanes Sort Radeløv, A. adiantum-nigrum Hylderne i Mindested er voksesteder for mos og bregner.

Efterladte til askespredte er velkommen, idet bassinet som symbol på havet, også kan anvendes til flydende blomster.

DESIGNFORSLAG

DEL II

144

Bygningens sydlige del er lyseksponeret og karakteriseret af at være under åben himmel.

Vandelementer er integreret i Mindested og Oase. Vand tilfører en særlig stemning, ligesom mos kræver fugtighed for at kunne vokse. Gennem vinduet i Mindested kan man opleve Robiniestammens dybe furer og de kantede vredne grene.

145

DESIGNFORSLAG

OASE

MINDESTED

LY S B R Ø N D

500MM

300MM

BRØND

K VÆ D E

BRØND

CYDONIA OBLONGA

A

FLIGBLADET HASSEL

H Y L D E R T I L M I N D E G E N S TA N D E

BASSIN

UDSIGT

ROBINIA PSEUDOACACIA 'TORTUOSA'

VREDEN ROBINIE

A

C O R Y LU S AV E L L A N A ' H E T E R O P H Y L L A '

1:100

DEL II

Snit 1 : 100 LY S B R Ø N D MINDESTED OASE

ÅBENT

VAND OPSAMLINGS BASSIN

LY S B R Ø N D

DESIGNFORSLAG

DEL II

146

Omgivelserne i Lysbrønd er karakteriseret af den åbne himmel samt en særlig bundvegetation af urter med specielle blomsterformer og iøjnefaldende farver. Tre rodvæltede udgør vild natur og voksested for mos, bregner, urter. Rodvælterne symboliserer naturlige processer og formidler det ubegribelige om liv og død.

Idet veddet nedbrydes kan det opsuge en større mængder vand, derfor vil fugtighedskrævende mosser kunne vokse her sandsynligvis sammen med svampe.

147 DEL II DESIGNFORSLAG

Ill.II.13. Foto : Stedkender.

LY S B R Ø N D Planudsnit

DESIGNFORSLAG

DEL II

148

I rummets sydvestlige hjørne, er en eksisterende indgang omdannet til en sekundær ind- og udgang som kan benyttes i al ubemærkethed.

M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

M O S M AT R I X B

[ N Æ R I N G S FAT T I G S U R - L E T S U R ]

Alm. Cypresmos, Hypnum cupressiforme Alm. Etagemos, Hylocomium splendens Alm. Kløvtand, Dicranum scoparium Brunfiltet Stjernemos, Mnium hornum Bølget Tæppemos, Plagiothecium undulatum Hulbladet Fedtmos, Pseudoscleropodium purum Skov-Jomfrukapsel, Polytrichastrum formosum Ulvefod-Kransemos, Rhytidiadelphus loreus URTER OG LØG

Alm. Fingerbøl, Digitalis purpurea Firblad, Paris quadrifolia Hundetand, Erythronium pagoda Italiensk Tulipan, Tulipa clusiana ‘Honky Tonk’ Krinoline Påskelilje, Narcissus bulbocodium Krokus, Crocus cartwrightianus 'Albus' Krokus, C. kotschyanus ssp. kotschyanus Liljekonval, Convalaria majalis Lodden Tudselilje, Triscyrtis hirta Skovsyre, Oxalis acetosella Valmuesøster, Meconopsis cambrica Vokslilje, Lilium hansonii BREGNEARTER

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Alm. Kambregne, Blechum spicant Alm. Mangeløv, Dryopteris filix-mas Murrude, Asplenium ruta-muraia Radeløv, A. trichumanes Sort radeløv, A. adiantum-nigrum

QUERCUS RUBRA 'AUREA'

149 DEL II DESIGNFORSLAG

CORYLUS AVELLANA 'HETEROPHYLLA'

MONUMENT

KO R R I D O R M E D C ATA L PA O VATA L Ø V TA G

R O D VÆ LT E R

SEKUNDÆR IND- OG UDGANG

LARIX × EUROLEPIS

N

1:50

GROTTEN Planudsnit

DESIGNFORSLAG

DEL II

152

M O S M AT R I X A

[NÆRINGSRIG - NEUTRAL JORD]

M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

M O S M AT R I X D

[STEDER MED VAND]

MONUMENT

A L N U S I N C A N A ' L A C I N I ATA '

PA R T H E N O C I S S U S T R I C U S P I D ATA ' F E N WAY PA R K ' ACER RUFINERVE

GROTTENS PLANTELISTE - NÆSTE SIDE

LARIX × EUROLEPIS

1:50

N

153 DEL II DESIGNFORSLAG

Grottens ene halvdel er overdækket af Passagen på 1. sal. og den anden halvdel dækkes af to elletræer som fltrerer lyset. To vestvendte vinduer giver, sammen med åbningen ind til Oasen, rummet en venlig atmosfære.

B B

TÅ R N E T Isometri

DESIGNFORSLAG

DEL II

154

I Tårnet på første sal udgør hele rummet et tilflugtssted.

Solens eftermiddagsstråler kan trænge gennem små skulpturelle vinduer og gennemskære det nøgne rum.

Stemningen er rolig, her er ingen forstyrrelser og det giver mulighed for at sørgende kan koncentrere sig om sorgen. Der er højt til loftet og den åbne himmel kan få en symbolsk virkning. Tørketålende bregner og vedbendbladet torskemund giver facaderne planteliv og hjertetræet foran vinduet til Oasen udgør Tårnets ene væg og tilfører løvtagets dynamik og frodighed til rummet.

M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

BREGNEARTER

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Kalk Egebregne, Gymnicarpium robertianum Murrude, Asplenium, Asplenium ruta-muraia Rundfinnet Radeløv, A. trichomanes Sort radeløv, A. adiantum-nigrum URTER

Vedbendbladet Torskemund, Cymbalaria muralis GROTTENS PLANTELISTE M O S M AT R I X A

[NÆRINGSRIG - NEUTRAL JORD]

M O S M AT R I X C

[TØR MUR]

M O S M AT R I X D

[STEDER MED VAND]

URTER OG LØG

Firblad, Paris quadrifolia Liljekonval, Convalaria majalis Skovmærke, Galium odoratum BREGNEARTER

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Kalk Egebregne, Gymnicarpium robertianum Murrude, Asplenium ruta-muraia Rundfinnet Radeløv, Asplenium trichomanes Sort radeløv, Asplenium adiantum-nigrum

155

DEL II

DESIGNFORSLAG

T R Æ A R T E R N E S R U M L I G H E D O G AT M O S FÆ R E Snit A - D

DESIGNFORSLAG

DEL II

156

Forslagets to indgange fokuserer på bedre adgang fra pladsen omkring-, forløb gennem- og varierende atmosfære i Refugium i Nordre Kapel. Den sydvendte indgang gennem Lærkeskoven fører ind til kapellets Oase med spejlbassin og hjertetræets lyse kronetag, mens kapellets vestvendte indgang giver direkte adgang til Lysbrøndens vilde natur med mos, rodvæltere og blomstrende urter.

Mod nord er nuværende asfaltvej sløjfet for at minimere forstyrrelser fra driftens køretøjer hen over pladsen. Visuelle forstyrrelser er blokeret ved indplantning af flere trægrupper, som dog giver adgang fra en eksisterende gangsti. Med ønske om at tilskynde sørgende at bruge Refugium i Nordre Kapel er der skabt visuel forbindelse til afd. 7 og afd. LY ved siden af kapellet.

SNIT A. Aldrende individer af Østrisk Fyr (Pinus nigra) omkring pladsen er indarbejdet i designforslaget. Et mørkt bælte af Thuja og Taks er fjernet og har skabt plads til grupper af Skovfyr (Pinus sylvestris) og Sortbirk (Betula nigra) som med taktile stammer og let løv bidrager til en åben skovstemning; Lysning.

SNIT B. Hjertetræer danner et let lyst løvtag inde i kapellets Oase. Løvet er kobberfarvet i udspring og efterårsløvet er gul - rød og dufter af kanel. Den vestvendte indgang er flankeret af Gul Rødeg.

SNIT C. Ankomst fra syd foregår gennem Lærkeskoven, som er anlagt med slotsgrus. Det muliggør uhindret adgang under lærketræernes kroner og nedfaldne nåle og lærkekogler medvirker til bundlagets æstetik. En sti fører direkte til kapellets sydvendte indgang. Store blade af trompetkronens løvtag udgør en korridor der forbinder rummene i bygningens midte.

SNIT D. I Oasens sydlige ende opstår en særlig rumlighed omkring Kvædetræet. I hjørnet bag træet er der mulighed for at placere en stol hvorfra der er godt udsyn til hele Oasens skov af Hjertetræer. Duften fra Kvædetræets frugter medvirker til rummets karakter.

157 DEL II DESIGNFORSLAG

SNIT A

SORT-BIRK BETULA NIGRA

S KO V F Y R P I N U S S Y LV E S T R I S

K VÆ D E CYDONIA OBLONGA

FLIGBLADET HASSEL CO RY LU S AV E L A N A ' 'H E T E RO P H Y L L A'

SORT-BIRK BETULA NIGRA

SORT-FYR PINUS NIGRA

VREDEN ROBINIE ROBINIA PSEUDOACACIA' TORTUOSA'

SNIT B

HYBRID LÆRK LARIX X EUROLEPIS

ALM. HJERTETRÆ CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM

FLIGET GRÅEL A L N U S I N C A N A ' L A C I N I ATA '

GUL RØDEG QUERCUS RUBRA 'AUREA'

SNIT C

HYBRID LÆRK LARIX X EUROLEPIS

FLIGET GRÅEL TROMPETKRONE A L N U S I N C A N A ' L A C I N I ATA ' C ATA L PA O VATA

S KO V F Y R P I N U S S Y LV E S T R I S

SNIT D

D C A A

B B

SORT-BIRK BETULA NIGRA

K VÆ D E CYDONIA OBLONGA

ALM. HJERTETRÆ CERCIDIPHYLLUM JAPONICUM

HYBRID LÆRK LARIX X EUROLEPIS

D

1:400

C

SAMLET PLANTELISTE

DESIGNFORSLAG

DEL II

158

Plantevalget tager udgangspunkt i det nye voksested ; Refugium i Nordre Kapel, som efter transformationen er en bygning uden tag med skyggende mure, der giver læ og er fugtigst ved jorden. Da eksisterende gulvareal forandres bliver det muligt at skabe muldbede til træer, med to forskellige toplag der giver ideelle betingelser for forslagets mosmatrix (DEL I). Urter er udvalgt i henhold til substraternes surhedsgrad og lokale vækstbetingelser.

Mos Alm. Cypresmos, Hypnum cupressiforme Alm. Etagemos, Hylocomium splendens Alm. Kløvtand, Dicranum scoparium Alm. Kortkapsel, Brachythecium rutabulum Alm. Krybmos, Amblystegium serpens Alm. Tæppemos, Plagiothecium denticulatum Brunfiltet Stjernemos, Mnium hornum Bølget Katrinemos, Atrichum undulatum Bølget Tæppemos, Plagiothecium undulatum Forskelligbladet Vortetand, Kindbergia praelonga Gærde-Krypstjerne, Plagiomnium cuspidatum Hulbladet Fedtmos, Scleropodium purum Mat Bækkost, Thamnobryum alopecurum Mur-Snotand, Tortula muralis Pryd-Bregnemos, Thuidium tamariscinum Pude-Gråmos Grimmia pulvinata Robust Matblad, Anomodon viticulosus Skov-Jomfrukapsel, Polytrichastrum formosum Stor Børstemos, Raconitum lanuginosum Stribet Næbmos, Eurhynchium striatum Ulvefod-Kransemos, Rhytidiadelphus loreus

159 DEL II DESIGNFORSLAG

Bregner

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Alm. Kambregne, Blechum spicant Alm. Mangeløv, Dryopteris filix-mas Canadisk Venushår, Adiantum pedatum Kalk Egebregne, Gymnocarpium robertianum Murrude, Asplenium ruta-muraia Rundfinnet Radeløv, Asplenium trichomanes Tredelt Egebregne, Gymnocarpium dryopteris Sort Radeløv, Asplenium adiantum-nigrum

Træer Alm. Hjertetræ, Cercidiphyllum japonicum Fligbladet Hassel, Corylus avellana 'Heterophylla' Fliget Gråel, Alnus incana 'Laciniata' Gul Rødeg, Quercus rubra 'Aurea' Hybrid-Lærk, Larix × eurolepis Kinesisk Trompetkrone, Catalpa ovata Kvæde, Cydonia oblonga Rødnervet Løn, Acer rufinerve Skov-Fyr, Pinus sylvestris Sort-Birk, Betula nigra Vreden Robinie, Robinia pseudoacacia 'Tortuosa'

DESIGNFORSLAG

DEL II

160

Klatreplanterne bidrager til at begrønne de indre facader. Med ønsket om at skabe skovstemning er de udvalgt ud fra to karakterer; Selvhæftende til muren og slyngende om træers grene, herved opnås et naturnært udtryk uden vedvarende opbinding. Alle løgplanter sættes i Lysbrønd, hvor de giver fascination, farve og årstidsvariation til rummet. Udenfor Refugium i Nordre Kapel fortsættes skovstemningen med fyrreskovens skovbundsurter, som er valgt på baggrund af arternes vegetative formering ved udløbere samt forringet frøformering, herved minimeres frøspredning til evt. huller i mostæppet inde i bygningen.

Klatreplanter Gul Vildvin, Parthenocissus tricuspidata 'Fenway Park' Klematis, Clematis occidentalis Kaprifolie, Lonicera × tellmaniana Kaprifolie, Lonicera × italica 'Harlekin' Rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata 'Veitchii' Vedbend, Hedera helix 'Hesma' Vedbend, Hedera helix 'Hevil' Vedbend, Hedera hibernica 'Hestor' Vild Kaprifolie, Lonicera periclymenum 'Loly'

161 DEL II DESIGNFORSLAG

Urter og løg

Alm. Fingerbøl, Digitalis purpurea Firblad, Paris quadrifolia

Hundetand, Erythronium pagoda Italiensk Tulipan, Tulipa clusiana ‘Honky Tonk’ Kantet Konval, Polygonatum odoratum Krinoline Påskelilje, Narcissus bulbocodium subsp. bulbocodium var. citrinus Krokus, Crocus cartwrightianus 'Albus' Krokus, Crocus kotschyanus ssp. kotschyanus Liljekonval, Convalaria majalis Lodden Tudselilje, Triscyrtis hirta

Majblomst, Maianthemum bifolium Skovmærke, Galium odoratum

Skovsyre, Oxalis acetosella

Trædebregne, Cotula minma Vedbendbladet Torskemund, Cymbalaria muralis Vokslilje, Lilium hansonii Urter nord for bygningen

Alm. Engelsød, Polypodium vulgare Alm. Mangeløv, Dryopteris filix-mas Djævelsbid, Succisa pratensis Håret Frytle, Luzula pilosa Liden Vintergrøn, Pyrola minor Linnæa, Linnaea borealis Læge-ærenspris, Veronica officinalis Skovstjerne, Trientalis europaea Skovsyre, Oxalis acetosella Valmuesøster, Meconopsis cambrica

a b c d e f

vægvanding, fra glaserede lerrør sprinklervanding med lavt tryk langs facader 100 mm spaghnum, hhv. neutral og let sur-sur træer vandes fra siveslange u. spagnumlaget 800 mm muldjord løsnet råjord

DESIGNFORSLAG

DEL II

162

a

b c d e

f 1:100

163 DEL II DESIGNFORSLAG

E TA B L E R I N G Mos År 0 Metode : Vegetativt, blandes med vand i forholdet 1:300 og blendes. Blandingen hhv. hældes ud på fladen og påføres muren, sprøjtes evt. ind i sprækker og huller.

Særligt fugt og temperaturforhold er essentielle i vækstperioden, som forløber forår og efterår

(M Jensen [Aarhus Universitet] 2019, personlig kommunikation 14. november).

Derfor sikres et tilstrækkeligt fugtigt miljø i disse perioder gennem at indtænke vanding i forslaget, dels i etableringsfasen, men også i tørre perioder midt på sommeren. Vanding bør udelukkende ske med filteret vand/eller opsamlet regnvand, ikke ledningsvand (M Jensen [Aarhus Universitet] 2019, personlig kommunikation 14. november).

Plantede træers kronetag kan begrænse indstråling så fordampning

og udtørring mindskes i sommermånederne.

Bregner År 0 Metode : Høstede sporer blandes med spagnum herefter udfyldes huller og revner med sporeblandingen. Mykhorriza kan evt. tilsættes. Bregneprotallus (spiren) kræver ikke altid samme mykhorriza art, som den voksne bregneplante.

Bregner i fladen udplantes i passende pottestørrelser.

Klatreplanter og træer År 0 Træer plantes ifølge snit. Klatreplanter plantes sammen med de træer de skal vokse i. Facadernes klatreplanter plantes skråt, pegende ind mod muren.

Urter og løg År 3 Når mosset er veletableret udplantes plugplanter af urtearterne.

Løg lægges i respektive dybder.

6.

AFRUNDING Afslutningsvis præsenteres konklusion, diskussion, perspektivering samt reference- og illustrationsliste.

AFRUNDING

DEL II

166

KO N K LU S I O N

En kirkegård er et offentligt sorgrum, hvor private følelser udleves, derfor må miljøet indeholde særlige steder der giver plads til at sørge. Nordre Kapel kan danne ramme om et trygt miljø med fortættet natur. Naturens indhold og sansemæssige påvirkning kan have en sundhedsfremmende virkning på mennesker der føler sorg over at have mistet, hvis designet tager højde for at sørgende har behov for at bevare et bånd til den døde. Forskning indikerer, at det at kunne aflevere blomster og mindegenstande spiller en særlig rolle for den sørgende.

Restitueringsprocessen i kapellet understøttes grundlæggende af én landskabsarkitektonisk løsning: træer. Træernes kronetag i særdeleshed, stammernes tekstur, løvets karakter, fra skygge til flimrende lys og åben himmel. Vi har skabt et restituerende landskab med mos, bregner og træer som bærende elementer inde i Nordre Kapel på Bispebjerg Kirkegård. Et stisystem, som er indpasset i kirkegårdens geometri giver universel adgang til kapellet og skovmiljøet omkring bygningen.

167 DEL II AFRUNDING

Mos og bregner kan forme et restituerende landskab til sørgende hvis de rette betingelser for frodighed og god vækst er til stede. Da mos er en lille plante er det vigtigt at de mosarter der vælges har en vis størrelse med henblik på at skabe fascination. For at lykkes med etablere et moslandskab, er det essentielt at tage udgangspunkt i at mos hovedsageligt optager vand og næring gennem bladet, derved kan mos etablere sig på- og dække overflader. Dog er det ikke alle mosarter der kan dække alle overflader. Derfor har vi grupperet arter med sammenfaldende Ellenberg indikatorværdier for reaktionstal og nærinstolerence; Fire mosmatrix som er placeret i forhold til givne vækstforhold i kapellet og givet hver matrix et egnet substrat. Visse bregnearter kan gro i tørre mur sprækker og medvirke til at væggen bliver grøn og frodig.

Bygningen giver læ og skygge og idet der plantes træer mindskes fordampningen, som giver mulighed for at mosarter som vi har fundet i skovene vil kunne trives.

I etableringsfasen skal anlægget vandes og efter 3-5 år vurderer vi, at jorden vil være dækket af mos og tages i brug som restituerende landskab for mennesker i sorg.

AFRUNDING

DEL II

168

DISKUSSION

Set i lyset af sørgendes behov og udfordring samt landskabsanalyser foretaget på Bispebjerg Kirkegård, står det klart at Nordre Kapel, er et velegnet sted for sørgende og efterladte der har brug for tryghed og ro til at koncentrere sig om sorgen.

Hvis kirkegården skal have en sundhedsfremmende virkning for mennesker i sorg, kræver det at man indtænker og fokuserer på de sørgendes behov. Den primære interessekonflikt består i, at de rekreative brugere ser kirkegården som grønt byrum, mens de sørgende har brug for et sted at håndtere private følelser i det offentlige rum.

Kapelbygningen udgør et voksested for mos og bregner og træer beskytter mosserne mod udtørring. Den begræsende faktor for en vellykket etablering og trivsel af Hjertetræer (Cercidiphyllum japonicum) er vanding, da deres naturlige voksested er langs vandløb. Forslaget tager højde for vanding, ved at der placeres siveslanger under det udlagte sphagnum lag. Hjertetræer såvel som skovmosser fordrer et fugtigt miljø. Det kan diskuteres om bygningen er det rette voksested for et japansk skovtræ. Ifølge analyserne er kapellets indre omgivelser karakteriseret ved at være overvejende skyggede og bygningens facader nedsætter vindens påvirkning. Den lægivende virkning minimerer fordampning og kombineret med vanding kan vi skabe et ideelt miljø for forslagets træer og mosarter.

169 DEL II AFRUNDING

Vi vil fremhæve at mos kan medvirke til at igangsætte fascination og vække sanserne. Dog bør det understreges at anvendelse af mos og bregner ikke svaret på restituering fra sorg. Mosplantets sanselighed, taktilitet, duft og intense vintergrønne farve vækker umiddelbar interesse. Vi har oplevet hvordan mennesker omkring os har reageret positivt, når de er blevet præsenteret for vores mosfund. Vi forestiller os, at når sanserne er hæmmet af sorg, at mos kan få de sørgende til at opleve samme fascination, stimulere fantasien og få følelsen af at være i en anden verden og at være væk fra de mentale udfordringer som det at miste en nærtstående medfører.

Ifølge forskning om naturens helbredende virkning har karakteren vild natur en essentiel betydning, når der udformes et restituerende miljø. Vi har integreret vild natur i vores design ved at placere tre rodvæltere som med tiden vil udgøre små biotoper som fremhæver naturlige processer. Askespredning over havet og begravelse i skovmiljøer kan være et udtryk for at et stigende antal efterladte ønsker at mindes de døde i mere naturlige omgivelser end det der tilbydes på kirkegårde. Vi kan være i tvivl om hvorvidt der i den nuværende kirkegårdskontekst er plads til det vilde udtryk. Vi vurdere de kræver et opgør med kirkegårdens normative tanker om natur og orden.

AFRUNDING

DEL II

170

171 DEL II AFRUNDING

PERSPEKTIVERING

Landskabet i Nordre Kapel, er skabt med udgangspunkt i sørgendes og efterladtes behov, og oplevelsesværdier der virker stressreducerende er integreret vhja. anvisninger til sundhedsfremmende naturmiljøer. Der er i særlig grad indarbejdet tryghed og sanselige kvaliteter i designet. Vi vurderer at kapellets miljø ligeledes vil have en restituerende og positiv indvirkning på andre mentalt udfordrede; Mennesker med angst- eller stressrelaterede lidelser.

I etableringsfasen (estimeret 3-5 år) kan det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bruge kapellet som studieområde, for at undersøge mosarternes sameksistens og etableringshastighed. Da de fire foreslåede mosmatrix ikke er afprøvet ved et planteforsøg, vil det være oplagt at teste blandingernes dynamik, med henblik på at justere sammensætningen, substraternes kvaliteter samt vanding for at opnå frodighed, trivsel og dækkede flader.

Den kulturhistoriske analyse, viser hvorledes bygninger på kirkegården ændrer funktion og anvendelse over tid. Da Kirkegårdens primære funktion er at tage hånd om sørgende og efterladte, foreslår vi at man medtænker tomme bygninger, som kan skabe tryghed og udgøre et ideelt sorgrum.

BIBLIOGRAFI DEL II

AFRUNDING

DEL II

172

Aletta, F. et al. (2016) ‘Differences in soundscape appreciation of walking sounds from different footpath materials in urban parks’, Sustainable Cities and Society, 27, pp.

367–376.

Andersen, T. T. (2019) ‘Skal kirkegårde tilbyde mindesteder for mennesker, hvis aske er spredt på havet?’, Kristligt Dagblad, 8 March.

Tilgængelig på: https://k.dk/s/H6ZD (Besøgt 5 Oktober 2020).

Annerstedt, M. et al. (2013) ‘Inducing physiological stress recovery with sounds of nature in a virtual reality forest - Results from a pilot study’, Physiology and Behavior, 118, pp. 240–250.

Annerstedt, M. et al. (2010) Finding stress relief in a forest.

Tilgængelig på: https://about.jstor.org/terms (Besøgt: 20 Oktober 2020).

Appleton, J. (1996) The Experience of Landscape. ed. Revised. Chichester: Wiley Arffmann, L. (2010) ‘To cite this article: Leif Arffmann (2000) Whose cemetery?’, 5(2), pp. 125–126.

Brander, P. E. (2010) Træer og buske i by og land, økologi, fysiologi, morfologi, klima og dyrkning. 1. udgave, 1. oplag. Frederiksberg: Grønt Miljø.

Brinkmann, S. (2018) ‘Could grief be a mental disorder?’, Nordic Psychology, 70(2), pp. 146–159.

Dam, T. & Støvring, J. L. (2010) Beskrivelse af jord. København.

Tilgængelig på : https://ign.ku.dk/partnerlandskab/god-vaekstjord/beskrivelse-af-jord/(Besøgt: 4 November 2020).

Elers Koch, N. et al. (2008) Konceptmodel Terapihaven Nacadia. Copenhagen.

Fejerskov, J. M. (2016) ‘En tur på kirkegården: Sorgrum eller rekreativt område?’, Politiken, 24 March.

Fleischer, J. (2007) Arkitekturleksikon. [1. oplag]. Kbh: Nyt Nordisk Forlag.

Foreningen for Kirkegårdskultur (2017) Kirkegårdskultur 2016-17.

Francis, D., Kellaher, L. A. & Neophytou, G. (2005) The secret cemetery. English ed. Edited by D. Francis, L. A. Kellaher, and G. Neophytou. Oxford ; Berg.

Grahn, P. & Stigsdotter, U. K. (2010) ‘The relation between perceived sensory dimensions of urban green space and stress restoration’, Landscape and Urban Planning.

Grosse-Bächle, L. (2005) ‘Strategies between Intervening and Leaving Room’, in Kowarik, I. and Körner, S. (eds) Wild Urban Woodlands. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, pp. 231–246.

Guldin, M. (2019) Vedvarende sorglidelse – en ny diagnose for den komplicerede sorg, Psykiatri.

Tilgængelig på: https://bpno.dk/2019/01/07/vedvarende-sorglidelse-en-ny-diagnose-for-den-komplicerede-sorg/ (Besøgt: 20 October 2020).

Guldin, M.B. (2012) Bereavement in healthcare : implications, identification and intervention. Institut for Folkesundhed - Specialeuddannelsen i almen medicin, Aarhus Universitet.

Hartig, T. et al. (2003) ‘Tracking restoration in natural and urban field settings’, Journal of Environmental Psychology, 23(2), pp. 109–123.

Helweg, S. (2012) Bispebjerg Kirkegård. København.

Tilgængelig på: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=884 (Besøgt: 4 November 2020) Kaplan, R. (1998) With people in mind, design and management of everyday nature. Washington, D.C: Island Press.

Kaplan, R. (1989) The experience of nature : a psychological perspective. Edited by S. Kaplan. Cambridge: Cambridge Univ. Press.

Kaplan, S. (1995) ‘The Restorative Benefits of Nature: Toward an integrative framework’, Journal of Environmental Psychology, 16, pp. 169–182.

Kilhof, B. (2014) Statusnotat om de Københavnske kapeller.

Tilgængelig på https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/12--februar-2014---Svar-til-Tommy-Petersen--B--om-kapeller-i-Koebenhavns-Kommune.pdf?token=_Plbf6ks (Besøgt: 4 November 2020).

Kjaersgaard, A. (2018a) ‘Talking with a cold grey stone- The life and death of gravestones in contemporary Denmark’, in Newby, S & Toulson, R. (ed.) The Materiality of Mourning Cross-disciplinary Perspectives. 1st Edition. London: Routledge, pp.103-120.

Kjaersgaard, A. (2018b) ‘Danish churchyards as consolationscapes’, in Jedan, C., Maddrell, A. & Venbrux, E. (ed.) Consolationscapes in the Face of Loss Grief and Consolation in Space and Time. 1st Edition. London: Routledge, p. 222.

Kjaersgaard, A. & Venbrux, E. (2016) ‘Grave-visiting Rituals, (Dis)continuing Bonds and Religiosity’, Yearbook for Ritual and Liturgical Studies, Vol. 32, pp. 9–20.

Klass, D. (2014) ‘Grief, consolation, and religions: A conceptual framework’, Omega (United States), 69(1), pp. 1–18. doi: 10.2190/OM.69.1.a.

Kortforsyningen (1950) Lave målebordsblade.

Tilgængelig på: https://apps.kortforsyningen.dk/arkivkort/ (Besøgt: 20 Marts 2020).

Körner, Stefan & Kowarik, I. (ed.) (2005) Wild Urban Woodlands. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg.

Larsen, J. B. (2012) Træartsvalget 10. Lærk, Videnblad nr. 03.02-27. København.

Tilgængelig på: https://videntjenesten.ku.dk/skov_og_natur/skovdriftsformer/valg_af_traeart/videnblad_03.02-27/ (Besøgt: 6 September 2020).

Loidl, H. & Bernard, S. (2014) Opening Spaces, design ad landscapearchitecture. Basel: Birkhäuser.

Long, L. W. (2018) Om svampe og sorg, stien tilbage til livet. 1. udgave, 1. oplag. Kbh: Don Max.

Maddrell, A. & Sidaway, J. D. (2010) Deathscapes, spaces for death, dying, mourning and remembrance. London: Routledge.

N/A (2020) Sorgens kultur, Aalborg Universitet.

Tilgængelig på: https://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/cqs/sorg/ (Besøgt: 18 December 2019).

Neldestam A (2019) Alnarps Landskabslaboratorium.

Tilgængeligt på: https://www.slu.se/fakulteter/ltv/resurser1/alnarps-landskapslaboratorium/ (Besøgt: 9 October 2020).

Niedziella L (2020) Tab & Sorg, Forskningsenheden for Almen Praksis.

Tilgængelig på: https://feap.au.dk/forskning/tab-sorg/ (Besøgt: 20 October 2020).

Nielsen, A. B., Nielsen, J. B. & Gustavsson, R. (2005) ‘Nye artsblandinger til rekreationsskove og parkplantninger – Tor Nitzelius park’, Videnblade - Skov & Landskab, (3.1-50), pp. 1–2.

Tilgængelig på: http://www.lpal.slu.se/parkut/ (Besøgt 25 Oktober 2020).

Nordh, H. & Evensen, K. H. (2018) ‘Qualities and functions ascribed to urban cemeteries across the capital cities of Scandinavia’, Urban Forestry and Urban Greening.

Nordh, H., Evensen, K. H. & Skår, M. (2017) ‘A peaceful place in the city—A qualitative study of restorative components of the cemetery’, Landscape and Urban Planning.

Nordh, H. & Swensen, G. (2018) ‘Introduction to the special feature “The role of cemeteries as green urban spaces’, Urban Forestry and Urban Greening.

O’Connor, M. (2018) ‘Sorgens Psykologi’, Psyke og Logos, (39), pp. 5–14.

Pallasma, J. (2014) Arkitekturen og sanserne, Kbh: Arkitektens Forlag.

Petersson, A. & Wingren, C. (2011) ‘Designing a memorial place: Continuing care, passage landscapes and future memories’, Mortality, 16(1), pp. 54–69.

Reynolds, J. (2002) Courtyards: Aesthetic, Social and thermal Delight. New York: John Wiley & Sons, Inc. Rugg, J. (2000) ‘Defining the place of burial: What makes a cemetery a cemetery?’, Mortality.

Salto Stephensen, L. (2001) Danmarks Havekunst II : 1800-1945. Edited by L. S. Stephensen. København: Arkitektens Forlag.

Sidenius U. (2018) ‘8 PSD note’. København: Københavns Universitet (Health Design 5070-B1-1E18).

Sidenius, U. et al. (2017) ‘A diagnostic post-occupancy evaluation of the Nacadia® therapy garden’, International Journal of Environmental Research and Public Health, 14(882).

Sonne Irminger, K. (2020) ‘Fra kapel til kulturhus: “Man skal selvfølgelig ikke sidde og høre høj musik”’, Berlingske, 28 Januar.

Tilgængelig på: https://www.berlingske.dk/kultur/fra-kapel-til-kulturhus-man-skal-selvfoelgelig-ikke-sidde-og-hoere-hoej (Besøgt 25 Oktober 2020).

Smit, T. (1997) The Lost Gardens of Heligan. The discovery of a garden paradise in Cornwall. London : Gollancz Stahlschmidt, S. & Nellemann. V., Metoder til landskabsanalyse, kortlægning af stedets karakter og potentiale. 2. udg. Vanløse: Forlaget Grønt Miljø.

Stigsdotter, U. A. & Grahn, P. (2002) ‘What Makes a Garden a Healing Garden’, Journal of Therapeutic Horticulture, 13, pp. 60–69.

Stigsdotter, U. K. & Cipta, A. (2015) ‘Nature, Health and Design’, Universiti Putra Malaysia Nature, Health and Design, 8(2), pp. 89–96.

Tilgængelig på: https://www.researchgate.net/publication/312210247.

Stigsdotter, U. K. et al. (2010) ‘Health promoting outdoor environments - Associations between green space, and health, health-related quality of life and stress based on a Danish national representative survey’, Scandinavian Journal of Public Health, 38(4), pp. 411–417.

Stigsdotter, U. K. et al. (2017) ‘Forest design for mental health promotion—Using perceived sensory dimensions to elicit restorative responses’, Landscape and Urban Planning, 160, pp. 1–15.

Stoltz, J. et al. (2016) ‘Planning for restorative forests: describing stress-reducing qualities of forest stands using available forest stand data’, European Journal of Forest Research, 135(5), pp. 803–813.

Tønnes, R. (1994) Kunstindeks Danmark.

Tilgængelig på: https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=6260&wsektion=alle (Besøgt: 20 Marts 2020).

Wheater, C. P. (1999) Urban Habitats. London: Routledge.

WHO (2016) Media centre Mental health : strengthening our response, World Health Organization.

Tilgængelig på: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs220/en/# (Besøgt 20 Oktober 2020).

WHO (2018) Mental health: strengthening our response, Tilgængelig på: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/mental-health-strengthening-our-response (Besøgt 20 Oktober 2020).

WHO (Version : 09/2020) (2020) ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. Version : 09/2020. WHO. Tilgængelig på :https://icd.who.int/browse11/lm/en#/http%3A%2F%2Fid.who.int%2Ficd%2Fentity%2F1183832314 (Besøgt: 20 October 2020).

Wind Obstacles n.d.

Tilgængelig på http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/en/tour/wres/obst.htm Besøgt: 6. Nov. 2020) Woudstra, J. (2008). The Eco-cathedral: Louis Le Roy’s expression of a “free landscape architecture”, Journal Die Gartenkunst, 20(1), pp. 185–202.

Aargaard, A. F. (2015) Politik for udvikling af Københavns Kommunes Fem kirkegårde mod 2065. København.

Tilgængelig på: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/6ac0a95d-aedc-4d0f-bcc3-8e12f3c9b6ce/73f7667c-0108-4bff-8b83-6c7cecca5fc8/Attachments/13976435-16037672-1.PDF.

AFRUNDING

Marcus, C. C. & Sachs, N. (2014) Therapeutic landscapes, an evidence-based approach to designing healing gardens and restorative outsdoor spaces. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons.

173 DEL II

Løwe, I. C. (2020) ‘Fra kapel til kulturhus: “Skal vi drikke en latte i ligrummet? Forladt kapel kan blive Københavns nyr kulturhus”’, Politiken, 2. Februar.

Tilgængelig på: https://politiken.dk/ibyen/art7629502/Forladt-kapel-kan-blive-K%C3%B8benhavns-nye-kulturhus (Besøgt 25 Oktober 2020).

I L L U S T R AT I O N S L I S T E D E L I I

AFRUNDING

DEL II

174

Ill.II.1.

Løwe, I. C. (2020) Vision for Østre Kapel, Vestre Kirkegård, Mikkelsen Arkitekter, Besøgt 4 November 2020, https://politiken.dk/ibyen/art7629502/Forladt-kapel- kan-blive-K%C3%B8benhavns-nye-kulturhus

Ill.II.2. Divorce with regret, 2010, Kunstner: Emiliano Ponzi,

Besøgt 4 November 2020, https://www.emilianoponzi.com/portfolio/divorce-with-

regret/%20/ Ill.II.3. Japansk tradition, ingen dato, Foto: n.d.,

Besøgt 4 November 2020, https://i.pinimg.com/originalsd0/0c/37d00c37e613c

11d0eda6809ad163dd93e.jpg Ill.II.4. SET - Konceptmodel Terapihaven Nacadia, 2008, Elers Koch, N. et al.

Copenhagen.

Ill.II.5. Mosgroet rodvælter, 2014, Foto: Odd Tore Saugerud,

Besøgt 4 November 2020, https://www.skiforeningen.no/marka/bilder/?id=22400 Ill.II.6. Eco-Cathedral, 2012, Foto: Tonni Reinders

Besøgt 4 November 2020, https://tonnyreinders.wordpress.com/2012/06/28/de- ecokathedraal-bij-mildam/

Ill.II.7. Bispebjerg Kirkegård luftfoto, ingen dato, GeoDanmark ortofoto, © Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering

Besøgt 4 November 2020, https://sdfekort.dk/spatialmap?

Ill.II.8. Bispebjerg Kirkegård, Det store kapel, 1914, Kbhbilleder.dk, Historie & Kunst,

Københavns Kommune,

Besøgt: 10 August 2020, http://kbhbilleder.dk/kbh-museum/45071 Ill.II.9. Bispebjergs Begravelsesplads I, II, IV, Va, 1901, Edvard Glæsel & H. J. Holm,

Besøgt 13 Marts 2020, http://www.hovedstadshistorie.dk/bispebjerg/bispebjerg- kirkegaard/ Ill.II.10. Bispebjerg Kirkegård set mod Utterslev, ingen dato, Det Kgl. Biblioteks

billedsamling.

Besøgt 4 November 2020, http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/ object284625/en/ Ill.II.11.

Ill.II.12.

Projektområde. Nordre Kapel og omgivelser, luftfoto, 2019, © Geodatastyrelsen Besøgt 4 November 2020, https://kbhkort.kk.dk/spatialmap?

Brønd, ingen dato, Foto: n.d.

Besøgt 4 November 2020, https://a21tours.com/the-old-well-in-hoi-an

Ill.II.13. Ege-Hasselskoven, ingen dato, Foto: Stedkender,

Besøgt 4 November 2020, http://stedkender.dk/livoe-en-bilfri-oase-i-limfjorden/

175

DEL II

AFRUNDING

INTRODUKTION

DEL II

176

APPENDIKS Appendiks I

Statusnotat om de Københavnske kapeller

Appendiks II

Skyggediagrammer, Nordre Kapel, Bispebjerg, københavn

Appendiks III Clemmensens oprindelige arkitekttegninger,

plan, snit, opstalt, detaljer.

Appendiks IIII Plantegning, Refugium i Nordre Kapel 1:100 (særskilt pdf).

APPENDIKS

DEL II

178

Appendiks I: Statusnotat om de Københavnske Kapeller

179 DEL II APPENDIKS

APPENDIKS

DEL II

180

181

DEL II

APPENDIKS

APPENDIKS

DEL II

182

Appendiks II: Skyggediagrammer, Nordre Kapel, Bispebjerg Kirkegård, København

183 DEL II APPENDIKS

FORÅRSJÆVNDØGN KL 10 KL 12 - 15 - 18

SOMMERSOLHVERV KL 10 KL 12 - 15 - 18

EFTERÅRSJÆVNDØGN KL 10 KL 12 - 15 - 18

VINTERSOLHVERV KL 10 KL 12 - 15 - 18

N

APPENDIKS

DEL II

184

Appendiks III: A. Clemmensens oprindelige arkitekttegninger, plan, snit, opstalt, detaljer

185 DEL II APPENDIKS

APPENDIKS

DEL II

186

187

DEL II

APPENDIKS

APPENDIKS

DEL II

188

189

DEL II

APPENDIKS

DEL II - DESIGNFORSLAG