Sangaftener på Halvor

Af Martin Øbo, lærer på Halvorsminde

På Halvorsminde synger vi sammen, og det har vi altid gjort. Det er en del at den grundtvigske tradition, og også en del af vores værdier. Vi mødes hver morgen efter morgenmaden i foredragssalen, hvor der bliver givet info om dagen; og vi synger 2 sange akkompagneret af flygel eller guitar. Derudover har vi som det sidste punkt på skemaet inden weekenden vores fredagssang.

Husorkestret spiller op og vi synger og hygger i ca. 45 min, inden vi ønsker god weekend. Men i dette skoleår har vores musiklærer Jeanne vurderet, at den skal have en tand mere.

”I år har jeg valgt at starte fra skoleårets start med sangaften en gang om måneden i en times varighed ca. Konceptet er: 4 sange jeg vælger de skal lære og derefter 20-30 min “efterskolebingo”, hvor eleverne råber numre på de sange de vil synge.

Den første gang tælles der ned fra 3 og det nummer jeg hører, der bliver råbt synger vi sammen. Derefter må man råbe/ønske nyt nummer, når sidste ord i sangen er sunget.

Den første gang var jeg meget spændt på om de ville gribe konceptet, og deltage i “konkurrencen” som det kan blive.

Men der blev råbt så højt og ivrigt på yndlingssangene, at det nærmest var svært at skelne numrene fra hinanden. Succes !

Jeg bruger både efterskolesangbogen og Højskolesangbogen til mine sangaftener. I starten troede eleverne at Højskolesangbogen udelukkende var salmer eller faktisk en bibel, men ved at vælge de sange de faktisk kendte, som også er i efterskolesangbogen var Højskolesangbogen lige pludselig ikke så fremmed og mærkelig mere.

Jeg vælger oftest 2 ældre sange f.eks Grundtvig og fortæller lidt om sangene, og dem der her skrevet dem. Jeg vælger temaer f.eks kærlighed og sange der passer dertil. Og et par lidt nyere sange de måske bedre kan relatere til.

I starten af året fortæller jeg en lille smule om sangene og putter mere på jo mere de vænner sig til det.

Til vores morgensange forventer jeg at eleverne synger med, og er de lidt sløve og trætte, laver jeg lidt andet med dem. Nogle gange skal vi klappe rytmer til sangene. Vi øver og synger versene igen hvis de ikke er med. Hvis der ikke er lyd nok på, så får de besked på at rejse sig op og synge. Det hjælper hver gang.

Teenagere er utroligt kontrolleret i deres udstråling og væremåde, så det at skulle synge sammen med andre er meget grænseoverskridende. Fællessang med elever kan være en drøj omgang om morgenen, så følte at der skulle planlægges træning, og vaner skulle etableres. Det er ikke en selvfølge at der bliver sunget med, da det kan være sejere at lade være når man er 16-17 år. Nogle gange skal der tages andre redskaber i brug end bare at starte med at spille en sang og håbe på der synges. Det kan være så simpelt som at rejse sig op, klappe på bestemte tidspunkter eller drenge og piger der skiftes. Små ting der kan distrahere fra, om det nu lyder godt. Og mange stemmer sammen lyder altid godt”, siger Jeanne.

Det er ikke nødvendigvis alle elever, der har været vant til fællessang, og det er meget forskelligt, hvordan musikundervisningen har været på alle de forskellige skoler, de kommer fra. To af de mere entusiastiske fællessangere på Halvorsminde i 24/25 er Johan og Oliver.

”Altså når man synger i kor og sidder lige ved siden af Oliver, og så kommer Adele på, og så synger man med! Og så kommer omkvædet, og man kan ikke lade være med at stå op. Armene til den ene side, armene til den anden side og lige vifte med dem, og så rejser hele skolen sig op og synger. Det er fedt! Og Jeanne er jo den sødeste klaverdame nogensinde”, siger Johan.

”Jeg har aldrig sunget sådan noget før, men jeg synes det er meget fedt at komme op på en skole, hvor alle ligesom er blevet vant til det, kan man sige. Især når der kommer nogle vi alle sammen kan synge med på. Fx nogle gamle Kim Larsen”, fortæller Oliver.

”Det er især fedt om fredagen, når vi ikke kun synger de sange, der står i sangbogen. Man kan ønske sange, og alle er med, og det er snart weekend. Så er der altså god stemning, og alle går derfra med smil på læben. I dag har vi faktisk ønsket at synge ”What a life”, siger Johan håbefuldt.

Desværre måtte jeg fortælle, at Jeanne var syg den fredag, så ”What a life”, måtte vente til en anden dag.