10 minute read
Det er ikke for sjov...
Interview af Martin Øbo, lærer på Halvorsminde
Det er for Halvor! Eller for alvor!
--- eller faktisk en sætning, der er helt unødvendig at færdiggøre. Ordene kom så tit ud af Mette Krogård lige inden gangdyst, idrætsdag, motionsløb, crazy games, volleyball, høvdingebold… You name it, og så var alle klar over, at nu går vi til den. For hvis man gør sig umage, bliver det bedst og sjovest for alle.
Mette har indtil sidste sommer været en stor del af Halvorsmindes historie.
Historien starter i 1977, hvor Mette starter som elev i 9. klasse på Halvorsminde Ungdomsskole. Bortset fra nogle års afstikkere til højskole, uddannelse og et par andre efterskoler, har Mette som elev, køkkenpige og ikke mindste lærer, haft sin gang på og omkring Halvorsminde i tæt på 50 år.
Derfor har jeg besøgt Mette med en plan og forhåbning om at få en god historie eller to om nogle sjove, pudsige, livsbekræftende eller bøvlede episoder fra et efterskoleliv omringet af unge mennesker og kollegaer på Halvorsminde Ungdomsskole, Halvorsminde Efterskole og Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
HVORFOR EFTERSKOLELÆRER
”Jeg byggede egentlig op til mit arbejdsliv som efterskolelærer i mange år. Først som elev i 2 år på Halvorsminde i 9. og 10. klasse. På det tidspunkt var der en kort periode, hvor man forsøgte sig med 2. års elever, men vi var for træls, sagde de, så det blev der hurtigt lukket ned for igen. Først omkring 2010 blev det igen en mulighed.
Derefter var jeg køkkenpige i 1 år. Dengang var det et par tidligere elever, som hjalp i køkkenet - man blev simpelthen ansat og fik løn for at bo på det sted, man elskede. Det var vildt. På den nuværende polargang var nederste del afskåret fra resten af gangen, så her var der to 2-mandsværelser, bad, toilet og opholdsrum til køkkenpigerne. Da jeg nogle år senere vendte tilbage, var der i stedet ”køkkentjans”, hvor eleverne på skift hjælper i køkkenet og får en god forståelse for, hvad der skal til for at lave mad til så mange mennesker hver dag.
Det første år som elev på Halvorsminde, gik vi i skole indtil lørdag middag, så det var helt vildt 2. år, at få weekend fredag eftermiddag. Det betød nu ikke så meget, for vi var rigtig mange, som blev på skolen i weekenderne - det var bare det bedste. Der var ingen hal - kun gymnastiksal (dramasalen), men vi spillede både volley, badminton og så lavede vi selvfølgelig meget gymnastik - tænk alt det, vi kunne lave der”, fortæller Mette.
”Jeg har altid været tryghedsnarkoman, så det var så skønt, at jeg kunne blive et år ekstra på Halvorsminde. Jeg tog derefter på Viborg gymnastikhøjskole, hvor jeg også forsøgte at blive 2. årselev, men forstanderen sagde til mig: ”Tror du ikke det er på tide du kommer videre i livet”, så det gjorde jeg. Den lange vej gennem HF og Lærerseminariet i Ålborg. Det var gymnastik og idræt med unge mennesker, der drev mig igennem. Det var det jeg ville”
GYMNASTIK
Gymnastik har altid været en del af Halvorsmindes DNA. Der er nok ikke nogen jubilarer, der til det årlige elevmøde i maj ikke på en eller anden måde mindes gymnastiktimerne. De fleste kan også huske dele, eller måske endda det hele, fra deres opvisning. Ellers skal den rigtige, eller forkerte, sang sættes på og minderne ruller ind. Igennem årene satte Mette et kæmpe præg på denne del af skolen.
”Gymnastik har altid fyldt meget i mit liv - og gør det stadig -. Jeg har gået på en del hold og undervist mange hold gennem tiden. Jeg tror nok, jeg var den første pige, der havde et herre-repræsentationshold i Danmark… men det er også mange år siden. Da jeg fik ansættelse som årsvikar på Halvorsminde, var det Bent Tolbod og jeg, der stod for gymnastiktimerne. Det var sjovt, for Bent var jo også gymnastiklærer, da jeg selv gik på skolen. Måske var det derfor, jeg fik lov til at lave/bestemme det hele”, griner Mette. ”Senere kom Susan og Søren (red. Susan Tøttrup og Søren Rusbak) til, og vi var et godt team, der supplerede hinanden godt. Dengang havde eleverne, udover de ugentlige lektioner på skemaet, også gymnastik hver onsdag aften fra efterårsferien og til vinterferien, så der kunne vi virkelig nå at flytte dem. Det var i øvrigt også os tre, der fik indført den årlige gymnastikuge, som stadig ligger omkring vinterferien den dag i dag.
Vi var måske de første i Danmark til at holde ugentlige teamsmøder, så vi var altid godt forberedte, samtidigt med vi havde styr på verdenssituationen”, siger Mette med hentydning til de, for andre, virkelig lange møder i ”København”.
”Jeg synes, gymnastikken har haft og stadig har en vigtig plads på Halvorsminde. Selvom mange kommer til skolen uden at have lavet gymnastik før, har jeg set det som en vigtig opgave at få dem til at kunne lide det, og vise dem hvor fedt det er. For mig binder gymnastikken dem sammen som elevhold. De gør noget sammen og bevæger sig sammen. Det er der sikkert også andet der kan, men jeg kender ikke noget bedre end gymnastikken. Halvorsminde har også ofte deltaget på Landsstævnets efterskolehold, hvilket på den ene side har været hårdt arbejde med de mange serier mm, som eleverne skulle lære, men på den anden side også fedt at give eleverne, der tilmeldte sig, en unik oplevelse af at være en del af noget så stort og fantastisk. Det ene år måtte jeg dog afsted på krykker, da jeg var kommet til skade med mit knæ til lærerunderholdning for eleverne i forbindelse med skoleårets afslutning.
Jeg har desuden 2 gange været i styregruppen for efterskoleholdet - det var megaspændende, og med til at få Halvorsminde på efterskolelandkortet”, fortæller Mette.
FAMILIESKOLEN
Mette har haft sin gang på Halvorsminde i 6 årtier, og Verden og efterskoleverdenen har selvfølgelig ændret sig i den periode. Før i tiden, og stadig en sjælden gang, får man skudt i skoene, at det at være efterskolelærer er en livsstil. ”Da jeg blev ansat, skulle man som lærer bo på skolen. Det var kun fordi, der ikke var nogen ledig lærerbolig, at Søren og jeg måtte bosætte os på den anden side af Halvorsmindevej, hvor vi i øvrigt stadig bor. Alle lærernes familier havde faste pladser i spisesalen og spiste med flere gange om ugen. Det var slet ikke usædvanligt, at der var 10-12 lærere der spiste aftensmad hver aften. Det synes jeg var virkelig dejligt, og det var også skønt som vagtlærer. For selvom man havde fri, holdt man jo stadig styr på sit bord. Mine børns første barnepige, var en elev fra det bord vi spiste ved - Mads. Der var fællesaften hver torsdag, og ligeledes her deltog man helst, selvom man havde fri. Og selvfølgelig deltog familien også, hvis det kunne lade sig gøre. Der var en sommerfest hvert år, hvor familien var med, og det var også muligt at have sin familie med på skolens skitur. Det er nok derfor udtrykket ”livsstil” blev en del af det at være efterskolelærer, for hverdag og arbejdsliv havde nemt ved at flyde sammen. Det var ikke noget, jeg lagde mærke til, for jeg havde jo ikke kendt til andre måder at gøre det på, siden jeg var 15 år gammel. Halvorsminde er ikke sådan en skole mere. Det tror jeg nu ikke nogen efterskoler er. Tiderne har ændret sig og det er helt fint. I dag tillader vi os selv at have et liv ved siden af jobbet”, griner Mette.
MAD
Mette er uddannet hjemkundskabslærer og fik selvfølgelig den tjans, da hun kom tilbage som fastansat lærer. I over 100 år har især pigerne på Halvorsminde skullet lære husgerningen, men nu var det blevet et valgfag, der var åbent for alle.
”Valgfaget skiftede til jul, og før jul var der altid flest piger og efter jul flest drenge. De skulle altid lige se, hvad det var. Det var et sjovt fag at have, for når vi gik rundt og arbejdede glemte eleverne tit, at jeg var der, så jeg fik nogle gode historier.
En ting der kom til at kendetegne mit valghold igennem alle årene, var at vi havde stofbleer på hovedet.
Jeg har altid synes, at man skulle have noget over håret, når man arbejder i et køkken, men det var ikke umiddelbart muligt at få bevilget penge til hårnet, da jeg startede, så derfor blev det stofbleerne. Og det hang så ved i alle årene. Vi lavede som regel gode gedigne retter, som jeg vil kalde det, og det var et populært fag. Måske fordi vi altid spiste for os selv, den dag faget var på skemaet”, fortæller Mette.
Da Jens Beermann blev forstander røg faget hjemkundskab ud - men for en kort bemærkning. I dag er det tilbage i stor stil, og det glæder Mette.
”Det er superpopulært at lave mad i dag. Jeg tror blandt andet det er pga. Masterchef, Bagedysten osv. i TV. Jeg synes det er vigtigt at alle unge lærer, om ikke andet, så en smule om at lave ordentlig mad. Min fornemmelse er, at det ikke foregår så ofte i hjemmet som før i tiden, så det er godt, at vi i hvert fald på Halvorsminde tilbyder så bredt et tilbud. Generelt synes jeg altid, vi har spist godt på Halvorsminde. Og man må sige der har været mange forskellige ting på menuen. Heldigvis serveres der stadig rigtig meget forskellig mad, så eleverne får mulighed for at opleve andet, end det de er vant til. Og mon ikke de i løbet af året alle bliver lidt mere nysgerrige, selvom det ikke længere er tvang at smage på maden”, smiler Mette.
Min optager har nu godt og vel passeret 1,5 time og jeg er begyndt at kigge besnærende på hindbærsnitte nummer to. Samtalen har flydt godt, som den altid gør med Mette, men jeg spørger sådan helt eksamensagtigt, om der er noget, der lige skal med her på falderebet? ” Ja du må gerne skrive, at når jeg er blevet spurgt om, hvad jeg laver, har jeg altid svaret EFTERSKOLELÆRER og ikke LÆRER.
Jeg har været fantastisk glad for at være efterskolelærer, og føler jeg har været med til at gøre en forskel for mange unge mennesker. Jeg har nok været den skrappe type, men synes da, jeg har været retfærdig”, slutter Mette med et smil.
FUN FACT #1
Da jeg var elev, kunne drenge og piger besøge hinandens værelser én gang om måneden! Det foregik således, at der blev trukket lod om, hvilket værelse, på hvilken gang vores værelse skulle besøge.
Så blev vi udstyret med en lille pose med kage, som vi bragte med til ”festen”. Værterne skulle sørge for, at der var varmt vand til the, og værelset selvfølgelig var pænt og ryddeligt til gæster. Efter aftensmaden gjorde vi os klar og traskede så afsted. 19:00 - 20:30 var besøgstiden. Måneden efter gentog det sig med omvendt fortegn.
Det var noget vi glædede os til…
FUN FACT #2
“Da jeg var elev, var der stille og roligt begyndt at snige sig udenlandsk inspiration ind i det ellers ret konservative danske madlandskab. På Halvorsminde betød det at køkkenet kastede sig ud i den meget spændende og delikate italienske ret, pizza. Det var første gang jeg smagte ”pizza”. Det var en aflang dej, ligesom en skinkestang, og så smurte man dåsemakrel og grønne ærter ud over den. Det var det!
Og det var ikke noget vi glædede os til…
FUN FACT #3
I 2002 var der landsstævne på Bornholm. Her skulle alle drenge sove udenfor i telt, og alle piger skulle sove indenfor på kasernen. Der pissede ned hele ugen, så én eftermiddag, hvor der ikke var træning, tog vi alle drengene med indenfor, så de kunne få varmen. Det resulterede i, at Halvorsminde blev bragt op på det store fælleslærermøde samme aften. For på trods af, at det var højlys dag og alle lærere også var til stede, var det meget forbudt. Piger og drenge skulle holdes helt adskilt.
Det var der sikkert ikke nogen, der havde glædet sig til…
