
6 minute read
Tinglevturen
TINGLEVTUREN
Af Caroline Kjær, elev 2024-25
Turen starter søndag den 8. september, hvor Global tidligt om morgen tog afsted med bus. Jeg sad med Jane. Bussen kørte mod vores første stop i Aarhus. Vi flettede hår og spillede gæt og grimasser. Da vi kom til Århus fandt vi McDonalds, som vi selvfølgelig valgte at besøge. Da vi havde fået vores mad, gik vi ned mod toget, hvor vi derefter tog toget videre mod Kolding. Der sad jeg med Karoline. Vi så noget serie på telefonen og spiste resten af vores mad.
Da vi kom til Kolding, ventede vi lidt på toget, som vi skulle med for at komme til Tinglev. Da vi ankom til Tinglev, gik vi hen mod skolen, hvor vi fik et klasseværelse, som vi skulle sove i. Jeg sov med min roomie Ella på en luftmadras. Første dag vi var der, hyggede vi bare og fik noget lækkert lasagne. Kl. 22:30 gik vi i seng, for vi skulle op dagen efter og på gåtur til Mandø. Vi fik godnatsang af Rams, som sang ”Ben”, som er lavet af Tessa.
Mandag den 9. september står vi op, og gør klar til tur ved vadehavet, hvor vi blev kørt derud. Da vi kom derud, skulle vi med en traktorbus ud på Mandø, hvor vi skulle gå tilbage. Der var lavvandet heldigvis, så vandet var kun til anklerne. Vi gik 18 tusinde skridt den dag, så da vi kom hjem, hyggede vi os bare og sang en masse.
Dagen efter tirsdag den 10. september sov vi lidt længe, for vi skulle flyve med drager, og det var virkelig hyggeligt. Jeg var i gruppe med Annesofie og Karoline. Efter det fik vi noget at spise og så skule vi til Dybbøl historiecenter, hvor vi hørte om krigen mellem danskerne og preusserne i 1864. Vi hørte om soldaternes dagligdag under krigen. Da vi kom hjem, var der karaoke og hygge igen.
Dagen efter onsdag den 11. september tog vi til Hamborg, hvor vi oplevede en masse ting som kirker, statuer og Kanalrundfart, hvor vi købte en varmkakao og hyggede. Efter det fik vi lov til at shoppe, hvor vi købte en masse ting og fik MacDonalds igen. Da vi kom hjem hyggede vi igen og sang.
Dagen efter torsdag den 12. september stod vi tidligt op og pakkede vores ting sammen. Det regnede helt vildt, men det stoppede lidt, da vi skulle gå til stationen. Vi kom på toget som skulle til Kolding. Der sad jeg med Karoline, hvor vi så serie færdig og derefter et tog til Aarhus, hvor jeg blev hentet med Jane.

MIN KAMP MOD KULDEN
Af Emil Møller Lange, elev 2024-25
TORSDAG
4 dage til Tinglev. Mads schmidttede (red. Mads Schmidt) mig under et spil volley med den grusommeste forkølelse. Halsbrænd, løbende næse og generel svaghed i kroppen. Mads er ikke tilgivet.
FREDAG
3 dage til Tinglev, stadig forkølet. Dagen går godt lige indtil om aftenen. Jeppe sætter en glidebane op med iskold spuling, som er umulig at undgå. Forkølelsen forværres. Jeppe er ikke tilgivet.
LØRDAG
2 dage til Tinglev. Selv med forværret forkølelse tvinger/lokker Nadja mig ud til en glidebane igen. Nadja er ikke tilgivet.
SØNDAG
1 dag til Tinglev. Rejsedag. Der skete ikke så meget - fik en god cheeseburger.
MANDAG
0 dage til Tinglev. Jeg skulle vandre 8 km med forkølelse i køligt vand, i klip-klappere. Det værste var dog mudderet, der ødelagde min klip-klap. Vadehavet er ikke tilgivet.
TIRSDAG
-1 dag til Tinglev. Jeg blev tvunget ud i skansen og kunne ordentlig leve mig ind i forholdene under 1864. T-shirt og snottet næse. Preussen bliver ikke tilgivet.
ONSDAG
-2 dage til Tinglev. Det var et fantastisk eksempel på, at livet er uretfærdigt. Idrætsklassen spiller paintball, mens vi kigger på en statue, der er låst inde, og mens jeg prøver at komme op og se den, skvatter jeg. Martin var meget begejstret for den tur til statuen. Martin bliver ikke tilgivet.
TORSDAG
-3 dage til Tinglev. Rejsedag og min forkølelse gik over.

SJOV HISTORIE OM TINGLEV
Af Aya Hweidi Kondrup, elev 2024-25
Da vi tog afsted til Tinglev, tænkte jeg ikke så meget over, at jeg ikke havde pakket så meget. Det var bare ”what ever”, jeg tager det bare som det kommer. Turen derned var bare så fint - ikke så meget der. Da vi så ankom og fik pakket ud, kunne jeg godt se, at jeg manglede en ting eller to, når det angår mit sted at sove. Men der var stadig nogle timer, før vi skulle sove så what ever.
Men da kl. så blev 22:00, havde jeg et lille problem. Jeg havde glemt at tage min hovedpude med, så jeg fandt da bare alternativer. Jeg fandt to trøjer og mit håndklæde frem, perfect! Der fandt jeg ud af, at det måske ikke var så perfect alligevel. For der var rigtig varmt inde i klasselokalet vi sov i. Så det endte ud i, at jeg slet ikke brugte noget som dyne og sov bare i min t-shirt og sweatpants.
Jeg vågnede så dagen efter med en ret ond hovedpine, efter at have sovet med min hjemmelavede hovedpude. Mathias tog et billede af mig og skrev noget fis om min sengesituation, hvor han skrev #floorloot. Floorloot er en ting som er opstået fra Fortnite. I spillet der finder man våben osv. i kister, hvor man har bedst chancer for at få de bedste midler, også er der dem, der flyder rundt på gulvet, som tit er de værste, hvilket så er floorloot.
Det var sådan jeg sov de to første nætter. De 2 sidste sov jeg som en konge i forhold til mine standarder. De andre gik og gjorde lidt grin af mig, som næsten sov på gulvet, fordi min luftmadras er ussel. Der sagde jeg bare, at det handler om de små ting i livet.
På grund af at jeg var så ydmyg, havde Gud bragt mig en gave. Og det var den store sofapude, som var ude foran klasselokalet. Jeg sagde til Mathias, at hvis han nu var så god som mig til at sætte pris på de små ting i livet, ville han måske også blive velsignet som mig.
Min status gik fra "hjemløs" til at sove på First Class!
