Når ledergruppen rykker Hvad gør danske ledergrupper, når de udvikler deres samarbejde? Det afdækker et nyt forskningsprojekt, hvis mål er dels at verificere viden om, hvad der skaber effektivitet i ledergrupper, og dels at beskrive, hvordan udviklingen sker.
Denne artikel giver en forsmag på flere af projektets foreløbige fund og hypoteser samt et anvendelsesorienteret rids over den eksisterende viden om udvikling af ledergrupper.
Projektet ledes af organisationspsykolog Anders Trillingsgaard og er finansieret gennem Erhvervs-ph.d.-ordningen i et samarbejde mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Center for Organisation og Dialog ved Aalborg Universitet og det århusianske organisationsog lederudviklingsfirma Udviklingskonsulenterne.
Af ph.d.-stipendiat Anders Ramian Trillinggaard, Aalborg Universitet
Ingen kan undgå at bemærke de dynamikker, der foregår, når mennesker arbejder sammen i grupper. Det være sig sportsholdet, familien, kriminelle bander, regeringen, militærenheder, projektgrupper, musikgrupper og så videre. Vi har alle erfaringer med, hvordan disse grupper kan fungere eller ikke fungere, kan udvikle sig eller blive fanget i destruktive spiraler. Alt fra graden af vores egen personlige trivsel og succes til udfald af verdensmesterskaber og verdenskrige styres i vid udstrækning af, hvor dygtige bestemte små grupper er til at få deres forskelligheder til at arbejde sammen.
Hvad ved vi allerede om effektivitet i ledergrupper? Små grupper eller teams har været studeret videnskabeligt i over 60 år. Fra soldater og arbejdssjak har studierne spredt sig til plejegrupper, projektgrupper, ad hoc-grupper, virtuelle grupper, ledergrupper og bestyrelser. For 10 år siden blev det gjort op, at der var lidt over 100 anerkendte publicerede teorier om gruppeudvikling. I dag er området eksploderet, og ingen vil formentlig forsøge at gøre et tilsvarende tal op.
1