Page 1

nyt

Amputations

Maj 2008

Tour mod miner 2007 Det var svært at kende sig selv Lykken på ét ben


Protes

erimed

Dictus Svensk uppnning genialisk enkel droppfotshjälp

Venture™ en fusion av energilagring & rörlighet

Matrix MAX erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter Erimed stabilitet Venture™ en fusion av A72H innovativt säkerhet för krävande energilagring & rörlighet länksystem vikt 780 g brukare Ortos Protes Matrix MAX stabilitet Dictus Svensk uppnning A72H innovativt säkerhet genialisk enkel droppfotsför krävande ALPS Thermoliner länksystem vikt 780 g brukare hjälp håller formen, sleevar ginal CAM Walker & liners i toppklass ALPS Thermoliner Venture™ en fusion av Vuxenskor håller formen, sleevar energilagring & rörlighet & liners i toppklass

Barnskor

ginal CAM Walker

Wilma

Barnskor

Wilma

Matrix MAX stabilitet för krävande brukare Tiger

Original CAM Walker

Weasy

VuxenskorA72H innovativt säkerhet länksystem vikt 780 g

Weasy ALPS Thermoliner håller formen, sleevar & liners i toppklass

Tiger

Barnskor

WSPVuxenskor post op

Wilma

Weasy WSP post op

irit Tiger

irit

Baldo

Baldo

Spirit

ndning.indd 1

WSP post op

www.erimed.se www.erimed.se

07-06-25 10.12.24

Baldo

ndning.indd 1

07-06-25 10.12.24



www.erimed.se


Ejerskab af Amputationskredsen Et underligt begreb – men som formand er det en af målsætningerne i mit univers. Som musketererne udtrykte det: En for Alle - Alle for en. Som amputationsramte er vi i samme båd, men det er livsnødvendigt at holde dampen oppe. Det klarer de fleste af vores medlemmer også rigtig fint, men der efterlyses et overskud til at give vores fælles projekt Amputationskredsen en saltvandsindsprøjtning. Alle roser bladet Amputations-Nyt, og når der har været arrangementer,

OPLEV HYGGEN

får vi gode evalueringsskemaer retur. Men ellers hører bestyrelsen ikke meget fra vores kære og gode medlemmer. Det føles som om, medlemmerne blot er tilfredse med at modtage.

Nu kommer så budskabet kære medlemmer. Giv som ejer af Amputationskredsen et aktivt input – stort eller lille, så vi alle føler, at vi giver et åretag til at ro båden fremad.

Det er nok ikke alle der har set den nye dobbelt DVD – ”Amputeret og hva’ så” –, som Sahva Fonden har sponsoreret, kassereren Erling har produceret, og som netop er udsendt. Men med dette flotte værktøj er det blevet langt lettere at nå ud til interesserede, som ønsker materiale om det at være amputeret.

Kærlig hilsen

Henning

- OG UHYGGEN - UNDER JORDEN!

Vi har også en café og et underjordisk ostelager.

ÅBNINGSTIDER 2008 Palmesøndag - 31/5: 11-16 1/6 - 30/6: 10-16 1/7 - 15/8: 10-18 16/8 - 31/10: 11-16 HANDICAPVENLIGT

Dybdalsvej, Daugbjerg • DK-8800 Viborg • Tlf. (+45) 97 54 83 33 • www.daugbjerg-kalkgruber.dk

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 22. juni 2008 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 6. august 2008

Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer: Udkommer ca. 25. august 2008 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen, Berit Holm Petersen og journalist Mette Vosgerau Design og produktion: AN Marketing ApS

Formand for Amputationskredsen: Henning Baagøe Andresen (ansv. red.) Tlf. 66 15 09 06 E-mail: baag@galnet.dk Forside: ”The broken Chair” – Geneve Foto: Prtrick Grob A · nyt maj 2008




Af Mette Vosgerau · Foto: Privat

”Det var svært at kende sig selv” Sport, og især sejlsport, var hele livet for snart 20-årige Gitte Kristensen. Så da hun mistede det højre underben som følge af meningitis, måtte hun pludselig genopfinde sig selv. Og selvfølgelig kæmpe sig ud i båden igen.



Det var sejlsport, hun levede for, Gitte

ste halvanden måned havde hun bare

en af de første dage. Lægerne håbede,

Kristensen. Sådan havde det været, siden hun var ni år gammel. Det var også grunden til, at hun som 17-årig tog på Oure Idrætsefterskole på Fyn. Der kunne hun nemlig sejle, så meget hun ville. Og det var netop dernede, hun følte sig lidt sløj en eftermiddag i april for tre år siden. Gitte gjorde, hvad der virker mest fornuftigt: Gik ned og lagde sig til at sove i det hus, hun delte med otte andre elever på skolen. Næste morgen gik det stærkt med at få hende til lægen. Hun var vågnet op med sorte plamager over hele kroppen. Også i ansigtet. Hun kunne næsten ikke se noget, var svimmel, havde smerter over det hele og kunne ikke stå på benene. Det viste sig, at hun havde fået meningitis. Bakterien var tilsyneladende opstået inde i hende selv, og heldigvis var ingen blevet smittet, selv om de boede tæt sammen. Men det ændrede ikke på det faktum, at Gitte var tættere på døden end på livet. ”Lægerne spurgte mine forældre, om jeg havde nogle søskende, for så skulle de komme over og sige farvel til mig. Der var stort set ingen chance for, at jeg overlevede,” siger hun. Og det er ingen overdrivelse. Den før-

to procent overlevelseschance, og senere har hun fået at vide, at lægerne hver morgen lige kiggede ind til hende for at se, om hun stadig levede. Det gjorde hun, selv om det var lidt af et mirakel, og kun skyldtes at hun var i ekstrem god form, da hun blev syg.

at benet kunne reddes, ved at flytte en muskel fra ryggen ned i benet. Men det endte med en amputation. ”Jeg var rimelig bange for, at jeg ikke kunne lave noget igen. Men jeg fik så meget morfin mod smerterne i den uge, at jeg ikke tænkte så meget over det,” fortæller Gitte. Det var først, da hun kom hjem fra hospitalet, at hun for alvor blev ked af det. ”Det sværeste var, at jeg ikke kunne de ting, jeg plejede at kunne. Det var svært at kende sig selv de første måneder. At finde de ting, som markerede hvem jeg var.” Jeg møder hende i familiens hus i Espergærde, tæt på vandet og de både, som hun holder så meget af. Hun er lige kommet hjem fra gymnasiet, hvor hun går i 3.G, og altså bliver student til sommer. Gitte blev amputeret den 30. juni 2005. Hun kom hjem igen den 29. juli. Og startede i gymnasiet som planlagt den 15. august samme år. Og det var hårdt. ”Det var svært at tackle, at nogle mennesker, som jeg aldrig havde set før, kom til at se på mig som handicappet. Jeg kunne jo godt fortælle, at jeg var en sportspige, der altid skulle konkur-

Råbte af sygeplejerskerne Den første gang Gittes far så hende, besvimede han. Og hendes lillesøster græd i flere timer. ”Men jeg tror, vi som familie er blevet knyttet tættere sammen af det. Vi var jo også gode til at hygge os sammen,” understreger Gitte, der udover sine forældre har en lillesøster og en storebror. Alt i alt brugte hun næsten fire måneder på sygehuse – i Svendborg, i Odense på Rigshospitalet og til sidst i Helsingør. ”Jeg fik så meget morfin, at jeg ikke rigtigt kan genkalde noget. Nogle gange har jeg råbt af sygeplejerskerne, og det kan jeg jo slet ikke huske. Men det er nok også meget godt,” siger hun. De sorte plamager på hendes hud kom af blodforgiftning, og for at erstatte den døde hud fik hun lavet hudtransplantationer. Hendes højre underben var blevet skåret op allerede


Gitte stod mest på snowboard, da hun var med sit gymnasium på skiferie i begyndelsen af 2008. Det er dog langt fra første gang, hun havde sne under fødderne – hun har stået på ski hele sit liv.

rere. Men det kunne de jo ikke se. Det er de først begyndt at kunne se nu,” fortæller Gitte, der blandt andet var med skolen på skitur i starten af året.

På vandet igen Alligevel er hun glad for, at forældrene dengang overtalte hende til, at hun skulle begynde som planlagt. ”Ellers skulle jeg have siddet et helt år herhjemme, og det kunne jeg godt se ikke gik. Så ville jeg have kørt mig selv ned.” I oktober 2005 fik hun sin første protese. Og i maj året efter var hun første gang ude at sejle igen. ”Jeg var meget bange for, at jeg ikke skulle komme ud at sejle igen. Det var jo det eneste, jeg lavede før, og alle mine venner kom derfra,” siger hun. Muligheden opstod en dag, hvor hun var nede på havnen. Gitte spurgte en veninde, om de ikke skulle tage ud at sejle i den båd, som hun før havde sejlet, nemlig en 29’er. ”Det var nok ikke lige det, folk havde regnet med, at jeg ville starte med, for det er en rimelig vild båd, som man sagtens kan kæntre med. Men det gik faktisk meget godt,” siger hun. Siden har hun sejlet igen. Hende og makkeren har dog aftalt at bruge lidt mindre tid på bådene, og lidt mere tid på skolen. Og så er der lige det med, at protesen faktisk ikke rigtig kan tåle saltvand.

”Men det kan jeg ikke rigtig tage mig af. Det må bandagisterne klare,” smiler hun.

Drømmer om Ghana Ud over amputationen har Gitte også mén af de mange hudtransplantationer. ”Jeg har aldrig gået meget op i udseendet, men det er da stadig svært, for det er jo det, man præsenterer sig med. Jeg går for eksempel ikke i byen med en top på, som mange andre piger gør, fordi jeg har hudtransplantationer hele vejen op af armene. Og det har jeg ikke rigtig lyst til at vise frem. Men alt i alt har jeg det okay med det,” siger hun. Når Gitte til sommer bliver student, skal hun med familien på en rejse til Canada. Det er en udsættelse af en tur, der var planlagt i sommeren 2005, men som hun i stedet kom til at tilbringe i hospitalssengen. Bagefter vil hun gerne til Ghana som u-lands-frivillig, og så vil hun læse medicin. ”I starten tænkte jeg meget, hvorfor det lige skulle ramme mig. Men nu prøver jeg bare at leve så normalt som muligt. Og jeg lever jo ikke så anderledes fra så mange andre unge. De har bare ikke det der ben, de skal have på om morgenen,” griner hun. A · nyt maj 2008




Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Boganmeldelse:

Lykken på ét ben Vi er holdt op med at tænke på, hvad andre synes om vores dispositioner i livet, for det er ligegyldigt, så længe vi ved, at vi gør det rigtige for os selv. Det er ikke slutreplikken, men en af bogens mange konklusioner, og jeg tror på Helle, når hun skriver det. Det var med lidt blandede følelser, jeg tog fat på Helle Fischers bog, ”Lykken på ét ben”, for jeg vidste jo, at Helle ikke er forfatter af profession, at hun havde gennemgået et barsk forløb med en alvorlig kræft-sygdom og at hun var blevet amputeret. Men Helle er meget professionel. Hun er blevet ekspert på eget liv, på den ufattelig krævende rolle som patient, efterfulgt af en afmattet periode, hvor hun slås med ”systemet” for at få den fornødne hjælp – og samtidig med et

overskud til stadig at være familiens omdrejningspunkt.

Spændende læsning Og Helle skriver godt. Som i en svensk krimi kan jeg næsten ikke vente med at læse videre, men må jo møjsommeligt bladre hver gang jeg har læst et par sider til ende. Helle spiller på mange af mine sanser. Under­vejs i bogen kan jeg mærke frygten, smerten, lugte kroppens affaldsstoffer – og naturens aromatiske dufte og lyde. Jeg kan fornemme det ørkesløse i at ligge dér på sygehuset og lytte til bækken-klirren, vente på svar på prøver, prøve at være noget for sine medpatienter og ikke selv være alt for besværlig. Jeg kan også glædes med Helle og hendes familie, hver gang der er noget at glædes over, og det synes Helle bestemt, der ofte er. Også pårørende og andre besøgende får kapitler i Helles bog, og der er ikke tvivl om, at hun har kunnet dele de hvidkitlede op i, om de

Helle Fischer med sin 

bog

har været et godt eller skidt møde. Det er kun de allerbedste, der er nævnt ved navn, men budskabet går stærkt igennem: Man må aldrig aldrig glemme at tage medansvar for sit liv og sit forløb.

Citater fra bogen ”Nej”, sagde jeg. ”Det er ikke synd for mig! Medlidenhed kan jeg ikke bruge til noget…” Jeg er ikke vågnet én eneste morgen siden amputationen, hvor jeg ikke har været lykkelig for, at jeg vågner og har det SUPER GODT! …der er jo ikke en facitliste på, hvordan man er en god pårørende,…. For eksempel kan jeg høre, at folk generelt ønsker at give patienten det indtryk, at de er glade. Hvad ligner det egentlig? Vær da ærlige … forestil jer, at det skal se ud som om I er glade og ikke berørte af situationen, selvom patienten uheldigvis skulle gå hen og dø af kræften! Hvordan synes I egentlig selv, at det ser ud?

Helle Fischer: Lykken på ét ben koster 228,- inklusiv forsendelse og kan bestilles på hellejohannes@christiansfeld.tv eller hos landets boghandlere. Bogen er udgivet af Forlaget Fischer, januar 2008. Se også hjemmesiden www.lykkenpaaetben.christiansfeld.tv.


Nyt fra bestyrelsen Gakkede Gangarter og Spejlterapi 23. – 25. maj holder vi medlemsweekend på Sct. Knudsborg, hvor skal vi se på egne og hinandens gangarter. Det sker i samarbejde med fysioterapeut og bandagist fra det nystartede ORTOS, der også vil benytte weekenden til at høre, hvilke krav og ønsker vi som brugere har til ydelser fra bl.a. bandagisterne. Lørdag har vi krop og bevægelse, søndag står der spejlterapi, der til nu mest har været for armamputerede, men måske kan videreudvikles

MIDTVEST ORTOPÆDI

Sommeraktiviteter Som kreds kan vi anbefale en uge på Egmont Højskolen. I uge 29 er det Dansk Handicap Forbund, der har deltaget i planlægning og udvikling af ”Leg, latter og livsglæde”. Prisen for en uge er 2.800,- for voksne, hjælpere kun 1.000,- og børnepriserne varierer fra 1.100 til 3.600,- Program rekvireres på højskolens telefon 87 81 79 00.

til benamputerede. Fredag aften er der hygge i Hulen og lørdag aften åbner vi ballet med en omgang kørestolsdans.

REHAB – Amputeret – hva’ så? Når bladet når dig, er messen lige overstået, den foregik i Bella­centret 6. – 8. maj. Som noget helt nyt kørte den nye DVD om, for og med amputerede på vores stand. Filmen er gratis, og vi kommer også gerne ud og viser den og besvarer spørgsmål, hvis nogen har lyst at invitere os.

På bestyrelsens vegne Solveig

Aut. Bandagist Carsten Olsen Ort. Skomagermester Tina Jensen

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk

A · nyt maj 2008




Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Amputeret og hvad så?



Amputationskredsen har begået en dobbelt dvd film, som handler om at være amputeret. I første del beretter forskellige fagfolk. Vi møder lægen, som tager den store beslutning, at der skal amputeres. Vi hører bandagisten fortælle om de forskellige protesemuligheder, og vi får indblik i fysioterapeutens overvejelser i forbindelse med genoptræningen. Forskellige protesedele bliver præsenteret af et par leverandører, og til slut møder vi personale fra Gangskolen i Hammel, som fortæller om deres tilbud, og vi ser konkrete eksempler på genoptræning af en benamputeret.

tjent, og hører hans beretning. Ser den lårbensamputerede landmand i funktion med både traktor og plæneklipper. Et fint afsnit er, hvor vi følger ham på cykel på vej til svømmehallen. Ser ham tage protesen af, bevæge sig ned i svømmehallen og hoppe i vandet. Vi får nogle kloge ord med på vejen af den unge lårbensamputerede kvinde, som fungerer med både job og barn. Og mange mange flere historier får vi – fra kvinder og mænd. Fra arm- og benamputerede.

I anden del er det de amputerede selv, som fortæller. Vi møder den dobbelt benamputerede politibe-

Filmen er sin første af slagsen, og den har nogle tekniske skønhedsfejl. Man kan godt savne mere aktivitet i

filmen, i stedet for de mange stillbilleder. Lige såvel som en mere kritisk klipning kunne gøre filmen bedre. Men når det er sagt, så udfylder filmen et stort tomrum, og den kan blive et meget nyttigt redskab til nyamputerede eller til andre, som vil have et indblik i amputeredes verden. Den er informativ og interessant. En stor tak for det store arbejde, som frivillige har lagt i produktet. Filmen kan rekvireres fra AK´s kontor på telefon: 39 29 35 55


O

R

T

B ND GIST N

P

Dotter

P

fostermor

Ryttare

U

Brukare

B

O

D

Y

affärskvinna

S

tränare

Bandagistprodukter: • Arm- og benproteser • Brystproteser • Bandager f.eks. til støtte af håndled, albuer, knæ og ankler • Fodindlæg • Håndsyede specialsko • Sikkerhedssko • Kompressions- og støttestrømper • Støttekorsetter • Hoftebeskyttere • Underlivsbælter • Brokbandager

Specielt til sportsfolk Bandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrætsudøvere - såvel eliteidrætsfolk som motionister.

Specialbutik - åben for alle • Velsiddende og moderne bh'er samt badetøj til brystopererede - samt til alle, der ønsker god støtte. • Sunde og fodvenlige sko i både moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og støvler. Åbningstider: Mandag 9-16 Tirsdagtorsdag 8-16 Fredag 8-15

Bandagisten BODY SUPPORT A/S Sundvej 32 C . 8700 Horsens Telefon 75 62 27 00 Fax 75 62 27 10 bandagisten@bodysupport.dk www.bodysupport.dk

R eal solutions foR R eal people

LimbLogic™ VS Säker vakuum suspension Säker, pålitlig suspension tillåter brukare som Stacie att leva livet fullt ut. Tack vare den avancerade vakuum teknologin LimbLogic VS, sitter hennes protes kvar på ett säkert sätt. Systemets “ställ in och tänk inte på” teknologi kontrollerar kontinuerligt vakuum nivån i hylsan så säkerhet är aldrig något problem.

Med fjärrkontroll funktion, justerbar vakuum motor, ger LimbLogic VS en överlägsen vakuum suspension. Allt i en liten och kompakt enhet.

För mer inFormation ring ohio WilloW Wood +46 (0)18 34 92 91 WWW.oWWco.se

A · nyt maj 2008




Tungestyring af multifunktionelle armproteser Et samarbejde mellem Sahva A/S og Aalborg Universitet, har resulteret i et erhvervsPhD-projekt, der tager udgangspunkt i forskning og udvikling med henblik på at bruge et tungekontrol­ system til at lette styringen af elektriske armproteser med flere frihedsgrader, her omtalt som multifuntionelle armproteser. BAGGRUND Som nævnt i Amputations-Nyt februar 2008, er der oprettet et samarbejde mellem Sahva A/S, TKS A/S og Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI), der er en del af Institut for Sundhedsvidenskab og –Teknologi ved Aalborg Universitet (AAU). Samarbejdet har resulteret i et erhvervsPhD-projekt med PhD-studerende Daniel Johansen. Baggrunden for projektet er et såkaldt tungekontrolsystem. Lektor Lot-

te N. S. Andreasen Struijk fra SMI fik for 5 år siden idéen til systemet, der oprindeligt er tænkt som et hjælpemiddel til personer med lammelser. Hun er nu projektleder for en forskningsgruppe på AAU, der har omdrejningspunkt om netop forskning og udvikling indenfor anvendelsesmulighederne af dette tungekontrolsystem.

TUNGEKONTROLSYSTEMET Systemet vil i sin endelige udgave minde om en ganebøjle, der placeres

i overmunden. I denne bøjle indlejres selve tungekontrolsystemet. Sensorteknologien i tungekontrolsystemet er baseret på induktion. Hver sensor er en spole. Sendes en strøm gennem en spole, opstår der et magnetfelt. Dette magnetfelt kan ændres ved at føre et stykke metal tæt på spolen. Dette er illustreret på figur 1. Ændringen i magnetfeltet registreres og kan derefter via et trådløst interface bruges som kontrolsignal. Systemets alsidighed gør, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan laves kontrol eller styring af. For at sikre at systemet ikke er til gene for mund, tænder eller

Figur 1: Illustration af tungekontrolsystemet, hvor metalenheden, der placeres på tungespidsen, bruges til at ændre magnetfeltet omkring systemets sensorer, hvorved et kontrolsignal genereres.

10


tandkød, er tandlæge Bo Bentsen tilknyttet føromtalte forskningsgruppe på AAU. Under forsøg med prototyper af systemet er metalenheden, der anvendes til aktivering af sensorerne, limet fast på tungespidsen. En permanent løsning medfører på nuværende tidspunkt behovet for en piercing af tungespidsen.

PROJEKTET Problemstillingen i dette erhvervs­ PhD-projekt tager udgangspunkt i, at personer, der amputeres, mister mere og mere af armens funktionalitet jo højere på armen en amputation foretages. Samtidig bliver antallet af myoelektriske signaler, der kan bruges til at styre en elektrisk armprotese mindre. Forskningen indenfor håndproteser fører til nye typer af hænder med en bevægelighed, der minder om den menneskelige hånd og med eksempelvis fem forskellige grebstyper, og i takt med at antallet af frihedsgrader i armproteser øges, stiger behovet for flere kontrolsignaler ligeledes. Forskning viser, at det er muligt, at skelne mellem forskellige bevægelser af underarmen, håndleddet og fingrene ved at foretage forskellige typer af mønstergenkendelse på de

myoelektriske signaler. Sådan signalbehandling kan være en løsning i nogle tilfælde med korte underarmsamputationer, men som nævnt opstår der et behov for alternative kontrolsignaler i tilfælde med høje amputationer. Formålet med dette erhvervsPhDprojekt er derfor at undersøge mulighederne for at benytte tungekontrolsystemet som yderligt input til myoelektriske armproteser og herved opnå et større antal kontrolsignaler til styring af en armprotese. Et eksempel herpå er illustreret på figur 2.

HJÆLP SØGES Projektet har et stort ønske om, at inddrage protesebrugere i så mange aspekter som muligt. Dette gøres for at sikre, at projektet skaber løsninger til réelle problemer, men også for at sikre størst mulig brugervenlighed og intuitivitet. Med det formål at klarlægge protesebrugeres ønsker og behov i forhold til funktionaliteten i nye armproteser, er der udarbejdet en spørgeskema-

undersøgelse. Andre områder, der ønskes belyst med denne undersøg­ else, er bl.a. hvordan den enkelte deltagende benytter sin protese i dagligdagen, hvor er protesen til størst hjælp, og hvornår er den eventuelt til gene. Der vil yderligere være spørgsmål vedrørende de faktorer, der får nogle personer til vælge kosmetiske armproteser eller helt at fravælge brug af proteser, hvorfor disse grupper også er meget vigtige for undersøgelsen. Spørgeundersøgelsen er tilgængelig på erhvervsPhD-projektets hjemmeside, der kan findes på www.hst.aau.dk/~djoh, og alle besvarelser heraf vil være en stor hjælp for projektet. Yderligere vil der senere i projektforløbet være brug for arm-amputerede, der har lyst til at deltage som testperson i test med prototyper af tungekontrolsystemet, hvor metalenheden limes fast på tungespidsen. Interesse herfor samt spørgsmål til projeket eller førnævnte spørgeskemaundersøgelse kan rettes til: daniel.johansen@sahva.dk.

Figur 2: Illustration af hvordan den ønskede type greb vælges direkte fra tungekontrolsystemet. Dette kunne være en mulighed i stedet for at benytte gentagne ko-kontraktioner, som det ville være tilfældet ved brug af en sekventiel kontrolstrategi. A · nyt maj 2008

11


Af: Armin Köhler. Oversat og bearbejdet af: Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk

Tour mod miner 2007 Halvanden måned brugte den dobbelt underbens­amputerede Armin Köhler på at cykle fra Schweiz til Jordan for at gøre opmærk­som på kampen mod miner. Turen bragte ham gennem flere mine-plagede lande. Det er den 5. oktober, og Armin starter sin 4805 kilometer lange cykeltur mod miner i Geneve i Schweiz. Målet hedder Jordan den 18. november, hvor der afholdes international konference om brugen af landminer. Armin cykler alene over de første schweiziske pas i silende regn, og han når Val Müstair, inden det går videre ind i Frankrig. Standardspørgsmålet fra de journalister, der følger ham på hele turen er: Nytter det virkelig noget at cykle denne tur? Og ja, det gør det, om end i det små. Han snakker med skolebørn og kommunalt ansatte om både sport, handicapsport og om miner. Hvem lægger dem og hvor? Hvad kan den enkelte gøre i kampen mod miner? Andre steder, hvor Armin kommer frem, ved myndighederne knap nok, hvad sagen drejer sig om, men det gør sig godt for en borgmester at blive fotograferet med en handicappet ekstrem-sportsudøver, og på den måde får Armin sit budskab bredt ud.

90-årige blindgængere Turen gik gennem flere lande med gamle miner, der stadig giver problemer for befolkningen. I Nova Go12

riza, der ligger på grænsen mellem Italien og Slovenien, sker der stadig mineeksposioner, når folk går ture i skovene. Minerne er ’blindgængere’, gamle ueksploderede miner fra Første Verdenskrig. Mere end 90 år efter krigens afslutning truer den således stadig mennesker på liv og lemmer. I Bosnien undervises skolebørn stadig om farerne for miner, der ligger fra krigen mod Serbien i 90’erne. Ude i provinsen lever mineofrene ofte et elendigt liv, men i Doboj arrangerer myndighederne en sidde-volleykamp i anledning af cykelturen. Pga. minerne har Slovenien mange gode volley-spillere og Sarajevo det bedste hold i Europa. Det hedder Fantomi og er opkaldt efter fantomsmerterne, som de også kæmper med. Holdet er et miks af serbere, kroatere og muslimer. Ti år efter Ottawa-konvension trådte i kraft, får de forskellige organisationer, der bekæmper miner, stadig færre bidrag til den vigtige kamp. Det til trods for, at ofre for miner resten af deres liv skal kæmpe med medicinsk og ortopædisk hjælp og leve af social understøttelse.

Fra Tyrkiet til Jordan På den 25. dag nåede Armin Tyrkiet. Landet ligger i konflikt med kurderne og PKK, og begge sider benytter sig af landminer. Der ligger hundredtusinder af miner, som man ikke gør nok for at rydde og intet for at advare imod. I Syd-Libanon besøgte Armin et rehabiliteringscenter, der råder over de mest moderne terapiformer, medicin og indretning. Her behandles ofre for de 4 mio. klyngebomber, israelerne smed over landet i 2006, samt ofre for miner. Mennesker, der bliver handicappede af andre årsager, må klare sig selv. Især klyngebomber er der fokus på. Hele det sydlige Libanon er overstrøet med bomberne, som man rydder nu. Ofre for disse bomber står højest i hierarkiet over handicappede, mineofre regnes næsten på lige linje. Samme aften må Armin Köhler forsvare sin cykeltur og dens formål overfor en gruppe unge engagerede mennesker, der ønsker dialog mellem de forskellige befolkningsgrupper i Mellemøsten. De mener bl.a., han skal fokusere på grundene til, at der overhovedet bruges miner. For dem er minerne ikke det største problem. Et spørgsmål lyder: ”Vil


du forbyde modstandsgrupperne at bruge miner, når det er militært nødvendig?” I Syrien cykler Armin over Golanhøjderne – hele området er komplet mineret 30 år efter Golankrigen. Røde Halvmåne er nu gået i gang med at rydde området. ”Indtil for et par år siden måtte vi slet ikke tale om miner i Syrien”, siger indbyggerne i området. ”Det var militære hemmeligheder.” Nu omtaler alle medier problemet. Mineofrene får medicinsk hjælp, men ingen af dem har arbejde, og mange mangler proteser. Deres livsbetingelser er svære. Efter 48 dage slutter turen i Jordan, hvor Armin skal holde en tale på konferencen mod miner om sine oplevelser og erfaringer fra touren. Læs evt. mere på Armin Köhli’s website: www.tourdarmin.ch

Den såkaldte Ottawa-konvention handler om forbud mod bl.a. brug og produktion af personelminer. 156 lande har underskrevet konventionen, 37 har ikke, bl.a. Kina, USA, Rusland og næsten alle lande i nær-orienten. Danmark har underskrevet Ottawa-konventionen og herhjemme arbejder bl.a. Folkekirkens Nødhjælp med minerydning. Indtil februar i år havde Danmark sit eget mineområde, Skallingen, som netop er blevet ryddet for miner af Folkekirkens Nødhjælp. I Europa rydder de miner i Albanien og de uddanner mineryddere i Libanon. Desuden arbejder de i en række afrikanske lande. 4805 kilometer på 48 dage er noget af en bedrift, også selv om cyklisten ikke har to underbensproteser, men ’normale’ ben. Fra 1. oktober til 17. november cyklede Armin Köhler fra Geneve til Det røde Hav i Jordan. Den 18. november begyndte den 10. internationale Ottawakonference mod brug af landminer i Jordan, og Armin Köhler ville gøre opmærksom på den via sin ”Tour mod miner”. Turen gik fra Schweiz gennem Frankrig, Italien, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Bulgarien, Grækenland, Tyrkiet, Libanon, Syrien og sluttede i Jordan. Enkelte dagsetaper var på 200 km. Han kæmpede med influenza i de schweiziske alpepas, med orkanagtige vinde i Slovenien, frøs i snevejr i Bulgarien, hostede sig gennem 70 km by-motorvej i Istanbul og kørte i syndflodsagtig regn ud af Beirut. Men han nød også den milde vintersol i Syrien og Jordan, og fik lov til at krydse grænsen mellem Europa og Asien over Bosporus-strædet på sin cykel selv om det er forbudt. Det var Armin Köhlers fjerde tour mod miner. I 2004 cyklede han over Afrika i samme anledning.

Armin kører over Albula passet i Schweiz. Foto: Alessio di Sanzio.

A · nyt maj 2008

13


Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Tips og ideer Badeforhold Vi kender alle problemerne omkring badeforhold, når vi ikke lige er hjemme i de personligt indrettede faciliteter. Er du underbensamputeret kan en badesok måske være løsningen. Sokken trækkes udenpå protesen, snøres til og dækker nu protesen, så du ubesværet kan gå i brusebad som alle andre. Benstumpen må du så rengøre bagefter, når du tager protesen af. BandaAd/Ampu

30/01/07

16:40

Er du lårbensamputeret eller dobbeltamputeret er en badetaburet løsningen. Der findes flere slags, men også denne model Swift, som kan skilles ad og være i en sportstaske. Den er en god løsning til rejsen. Den vejer 3,9 kilo og kan købes hos firmaet Etac www.etac.dk eller på nettet www.nettorvet.dk – prisen 7 - 800 kroner. Prøv eventuelt om den kan lånes gennem kommunen.

Side 1

Bandagist-Centret i Jylland Hjørring Tlf. 98 90 23 00 Aalborg Tlf. 98 12 07 00

Herning Tlf. 97 14 77 66 Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

Randers Tlf. 86 41 56 00 Århus Tlf. 87 42 51 00

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædisk fodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m. Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Mette Minke Marna Ottosen Jette Skøtt Kaj Minke Susanne Funk Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

14


Ann_177x258

17/04/08

7:47

Side 1

Certificeret C-Leg® forhandler -alt inden for proteser og ortoser Lars Falkenman · Nordisk Ortopædteknik Gammel Darupvej 5 C . 4000 Roskilde Telefon 46 32 15 61 . Fax 46 32 15 71 E-mail: info@flexbrace.dk Besøg også vores hjemmeside: www.flexbrace.dk

Aut. bandagist Lars Falkenman

A · nyt maj 2008

15


Alfr eed !

Hvor er du? … sig dog noget!

Footscan® System – Belastningsanalyse - Biomekanisk ganganalyse

Har du behov for en bandagist i dit nærområde Du træffer

i Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg og Langeland kommune

Aut. Bandagist Jan Bang Andersen

Specialiseret i :

Benproteser – Helbensstativer – Knæskinner - Fodkapsler – Dropfodskinner – Korsetter - Fodindlæg – Specialsko m.m.

Langeland

Husk tidsbestilling på tlf. 6225 4875

 :Bandagist – Butikken, V/Jan Bang Andersen Kystvej 2, Lundeborg, 5874 Hesselager : 6225 4875

16


Kort nyt Svært at komme til PL Når handicaproning for første gang er på programmet til PL, de Paralympiske Lege i Beijing til efteråret, er det lige nu uvist, om Danmark er repræsenteret. Holte Roklub har ellers været i gang i mange år for at stille et stærkt hold og var også tæt på, bl.a. via en fornem femteplads ved VM i 2004. Men det er ikke nok at ro stærkt, det internationale roforbund, FISA ændrede med ét reglerne i 2006. Max to synshandicappede i båden, hvorfor handicapholdet meget pludseligt stod med rigeligt mange svagtseende og alt for få roere med amputerede ben. Ja, faktisk ingen. Bl.a. med støtte fra SAHVA lykkedes det at bemande båden med to roere med amputationer, Kenneth Kronborg og Margit Petersen. Og så roede de videre i Holte frem imod VM i 2007, hvor det nysammensatte hold ’bare’ skulle være en af de seks første over stregen i vandet for at have kvalificeret sig til PL. Man de kom aldrig af sted. Dansk Roforbund mente ikke, at de roede stærkt nok til, at Danmark skulle være repræsenteret ved det VM. De har én sidste chance. Den 10. maj drager båd og besætning til München, hvor de i et felt, som ingen ved redaktionens deadline kendte sammensætningen af, skal bliver nummer ét eller to for at kvalificere sig til PL. Vi ønsker held og lykke Kilde: Rudersdal Avis Weekend 27. marts 2008

Sh

Kalenderen 21. – 24. maj Stor fagmesse i Leipzig, Tyskland 23. – 25. maj AK medlemskursus Uge 29 Sommerhøjskole på Egmont

Læst i det virkelige liv

Skiløber amputeret Den 27-årige skiløber Matthias Lanzinger har fået amputeret det ene ben under knæet efter et alvorligt styrt under et skiløb i marts. Ifølge nyhedsbureauet DPA har Lanzinger accepteret sin skæbne og er taknemmelig for,

S. Tumpe citerer Nazrat Inayat Khan: ”En optimist løber risikoen for at tabe. En pessimist går glip af chancen for at vinde.”

at han overhovedet er her endnu. Det sidste kan man godt forstå, hvis man har set styrtet. Det så voldsomt ud. Klik ind på www.youtube.com – søg på Matthias Lanzinger og vurder selv. Lo

Sjove links på Kan man bryde, når man hverken har arme eller ben? Ja, bryderne Kyle Maynard, som er født uden knæ og albuer, og 18-årige Dustin Carter, som mistede alle fire lemmer, da han var fem, kan. Begge bruger de det, de har tilbage af kroppen på fantastisk vis – og er med deres ukuelige livsvilje inspirationskilder for os alle. Se her, hvordan de tager fat på www.youtube.com Søg på Kyle Maynard eller Dustin Carter

LO

Har du nogensinde spekuleret på, hvor dit afsavede ben eller arm blev af? I Århus Stiftstidende kunne jeg for nylig læse, at kommunens hospitalsaffald via lastbiler fra januar fragtes til Nørre Alslev på Falster. Her bliver det destrueret på virksomheden SWS, Special Waste System A/S. Det bliver forbrændt ved mere end 1000 grader. Sammen med klinisk risikoaffald fra læger og tandlæger udgør det samlede affald til Falster 250 tons om året, skønner Århus Kommunes afdeling for affald og fjernvarme. Læs mere om virksomheden på: www.sws.dk LO Kilde: Århus Stiftstidende 16. marts 08 A · nyt maj 2008

17


Af Berit Petersen, berithp@webspeed.dk

Foto: Tim Mantoani, © Össur

Dobbelt benamputeret nægtet adgang Oscar Pistorius, dobbelt benamputeret løber fra Sydafrika, er af det internationale atletik-forbund blevet nægtet at deltage i konkurrencer for ikke-handicappede løbere. Det betyder også, at han ikke kan få sin drøm om at deltage i De olympiske Lege opfyldt. En speciel nedsat kommission har testet Oscars proteser og fundet, at de giver ham en fordel

Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd

Armproteser Benproteser Bandager til arme og ben Lycradragter Hårde og bløde korsetter Behandlingsbandager Specialhjelme og halskraver

11/02/08

frem for ikke-handicappede løbere. Oscar har appelleret afgørelsen, fordi han mener, proteserne skal testes, mens han har dem på, da de er en integreret del af ham. Kommissionen har kun testet proteserne som enkelt-komponenter. Afgørelsen om ikke at måtte deltage i konkurrencer på ikke-handicappedes vilkår faldt den 14. januar i år.

13:52

Oscar Pistorius har slået sin egen verdensrekord 26 gange og vandt sølv på 400 meterdistancen i 2007 ved de nationale sydafrikanske atletikmes­ terskaber, hvor han konkurrerede på lige fod med ikke-handicappede. Du kan læse mere om ham på Össurs hjemmeside: www.ossur.com

Side 1

Vi hjælper dig på vej Hos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig. Ortos AS er et nyt navn i bandagistbranchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner.

Specialsyet fodtøj Specialindlæg 18

• Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte • Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel • Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig

Benstativer og kapsler Kompressionsstrømper

• Vi samarbejder med din læge og din fysioterapeut

- Kvalitet i bevægelser Børstenbindervej 12 5230 Odense M Telefon 63 15 05 05 Fax 63 15 05 25 mail@ortos.dk

www.ortos.dk

Sognevej 25 - Bygning 87 2605 Brøndby Telefon 43 53 05 05 Fax 43 53 75 05 mail@ortos.dk


Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Erling Heinze Mangler underben Helsinge Tlf. 48 71 18 17

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Tonny Ploug Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

FYN Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

Jakob Nielsen Lårbensamputeret Svendborg Tlf. 62 22 95 46

Nord- og Midtjylland Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Freddie Førster Lårbensamputeret Silkeborg Tlf. 86 80 60 41

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 41 17 29 45

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Almaz Næsborg-Andersen Dobb. benamp. u/knæ Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds­ amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

A · nyt maj 2008

19


Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

et stort skridt frem PROPRIO FOOT® – verdens første intelligente protesefod. Gør gang på trapper og ujævnheder til en helt ny oplevelse. PROPRIO FOOT® tilpasser sig automatisk til forskellige situationer. Bevægelsesmønsteret efterligner den menneskelige fod. Fodleddet retter sig op når man tager et skridt frem og tilbage i oprindelig vinkel, når hælen sættes i underlaget. Der er ingen risiko for at tæerne rammer jorden.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 211 registrerede patenter. Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er vores motto.

”Min elektroniske protesefod opfører sig utroligt meget som min raske fod…. Når jeg går mærkes hele trædepuden – i begge fødder! Dette giver mig en helt anden balance end med en traditionel protesefod”. Sigurds Osis, pensionist og bruger af PROPRIO FOOT®

for mere information, kontakt össur nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. www.ossur.com

Amputations-Nyt maj 2008  

Specialmagasin for amputerede

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you