nyt
Amputations
December 2010
Livet skal leves Fra trĂŚben til robotarm Fatal fejlbehandling
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Vi skal være aktive VIgtig meddelelse til alle! Amputationkredsen ser med bekym ring på de meget forskellige service niveau, som medlemmerne oplever ude i kommunerne. Derfor er det en glæde, at vi sammen med hovedfor bundet er indgået i et samarbejde med Bandagisternes ejerfraktion, om at få belyst området grundigt på et videnskabeligt grundlag. Det er Gal lup, som skal stå for undersøgelsen, som primært finansieres af Banda gisterne. Vi håber at alle vil have lyst til at medvirke, så vi kan påvirke situationen politisk, hvad enten der bliver tale om telefoninterview eller emailbesvarelser. Vi vil gerne opfor dre alle medlemmer, som ønsker at medvirke til at sende deres email adresse til dhf@dhf-net.dk med em net: AK mailadresse Generalforsamling Vi har lige holdt generalforsam lingsweekend på Sct. Knudsborg. Vi havde besøg af bandagister fra Or tos med solstrålehistorier, fysiotera peut Paulette Larsen, der lagde vægt på, at vi skal være aktive, og hun fik os til at svede, pianist Bernhard
Melbye Voss, der fik os til at lytte og Benno Blæsild fra fregatten Jylland, der fortalte historier om skæbner fra gamle dage. Vi havde fået landsformanden, Susanne Olsen, som dirigent på generalforsam lingen, der forløb i god ro og orden.
Aktivgruppe Som et punkt på dagsordenen blev der stillet forslag om en ungdoms gruppe. Det fik stor opbakning af forsamlingen, blot var navnet ”ung doms” ikke lige alles kop te – de ville også være med, selvom de var ud over ungdomsårene – så vi blev eni ge om i første omgang – at kalde det en aktivgruppe. Jubilæum Vi har jo 10 års jubilæum i år, og Lars Lauritsen overraskede os ved at ser vere champagne og kransekage som indledning til generalforsamlingen. Ortos havde sponseret. Vi siger tak. Med undtagelse af et enkelt uheld på dansegulvet ved festen lørdag aften blev jubilæumsarrangementet en succes, efter hvad deltagerne gav udtryk for.
Kulturnat På Kulturnatten i København den 15. oktober på Medicinsk Museion, holdt vi udstillingen med fokus på proteser ”Fra træben til robotarm”. Der deltog protesebrugere både med ben- og en enkelt med armprotese. Det blev en enorm succes, og vi påtænker at holde en udstilling igen i 2011, der skal vare mere end blot en aften, og hvis det kan lade sig gøre også én i Aarhus. Vores næste medlemsmøde på Sct. Knudsborg er planlagt til 3.-5. juni 2011 og generalforsamlingen til 4.-6. november 2011. I ønskes alle en god jul.
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 15. januar 2011 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 2. februar 2011
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 22. februar 2011 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: På Medicinsk Museion var dette gamle træben udstillet. Fotograf: Arne Hansen A · nyt december 2010
3
Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock
Når livet ændrer sig Niels Kristian Damsgaard kom ud for en arbejdsulykke, der var sekunder fra at koste ham livet. - Det vil være løgn at sige, at jeg ikke er påvirket, når datoen for ulykken nærmer sig. Jeg sover dårligt og har mareridt. Men jeg har også accepteret, at sådan vil det nok være mange år frem i tiden, siger maskinfører Niels Kristian Damsgaard.
Jeg er vild med tekniske detaljer, og det er altid sjovt at afprøve det sidste nye inden for landbrugsmaskiner og se, om det vitterligt kan det, producenten lover, siger Niels Kristian Damsgaard med et smil. Det forsvinder dog hurtigt, når tankerne vender tilbage til ulykken den 4. juni 2004.
Glad for at arbejde I dag sidder den 51-årige skibonit spillevende og spiser madpakke og drikker termokaffe med en kollega - midt i naturskønne Vestjylland. Himlen er blå – dekoreret med enkelte kridhvide flødeskumsskyer. Bag ham er der græsgrønt, så langt øjet rækker, og får med babylam bevæger sig rundt som små uldtotter ude i horisonten. Sådan ser Niels Kristian Damsgaards arbejdsplads ud. Det er her han dagligt kører i traktor og fræser, renser og trimmer vildtvoksende læhegn for ukrudt.
En morgen som alle andre En regnvåd sommermorgen for seks år siden står Niels Kristian Damsgaard op kl. fem om morgenen, præcis som han plejer. Aftenen inden har han hentet en helt ny demomodeltraktor, som skal afprøves på hans arbejdsplads, Rønbjerg Maskinstation, før et eventuelt køb. - Jeg har kørt traktor, fra jeg var seks år gammel og er lidt som barn igen, når der kommer noget nyt smart gear. 4
Ulykken Den morgen bakker Niels Kristian Damsgaard lånetraktoren ind i et af maskinhusene – så han i ly for regnen kan montere en fræser til dagens arbejde. Han tager tykke gummihandsker på, hopper ud af førerhuset og om bag køretøjet for at løsne trækbommen manuelt. En simpel manøvre han har gjort dagligt i mere end fyrre år og med lethed kan udføre i søvne. Det viser sig desværre, at den nye traktor er så avanceret, at konsollen hæver automatisk ved meget lav hastighed. Niels Kristian Damsgaard opdager det først, da kanten på hans handske kommer i klemme mellem traktor og konsol. Han forsøger desperat at nå betjeningspanelet og hiver og flår i handsken for at trække hånden til sig. Liften stopper først i lodret position, og Niels Kristian Damsgaard ser nærmest i slowmotion sin hånd bliver suget ind i maskinen. Han når at tænke: Der sker noget forfærdeligt nu – der sker noget forfærdeligt! Og så sker det. Lyden af knogler der bliver knust og et skrig så voldsomt,
at arbejdsgiveren, Jens Peter Poulsen, kommer løbende fra privaten – 100 meter fra maskinhuset. Han får hurtigt ringet efter en ambulance, og 15 minutter senere står falckreddere klar til at tage over. Niels Kristian Damsgaard bliver i hast bragt til Viborg Sygehus, hvor han, under fem timers operation, får amputeret højre hånd.
Håndfast overlæge - Til mit held, tror jeg, blev jeg opereret af en håndkirurg med en ret ”håndfast” livsindstilling. Han var ellers på ferie, da ulykken skete, men blev kaldt hjem for at operere mig. Dagen efter operationen kom han marcherende ind på stuen i shorts, hev alle slanger ud og sagde: ”Så kan du godt stå op! Du har mistet en hånd - du er jo ikke syg.” Sådan! Sygeplejerskerne så helt chokerede ud – det samme gjorde min kone. Hans kontante facon var da lidt overvældende, men han havde absolut gode intentioner og hjertet på rette sted. Han sagde for eksempel også: ”Du har mistet en hånd. Men du kan heldigvis stadig holde om din hustru.” Niels Kristian Damsgaard og hans familie havde lejet et sommerhus på Bornholm den efterfølgende uge. Den ferie var de naturligvis parate til at annullere. - Lægen så fuldstændig undrende på mig: ”Selvfølgelig skal I til Bornholm!”. Så flåede han forbindingen af min arm, hev fat i min kone og sagde: ”Nu
viser jeg dig lige, hvordan du skifter forbinding, og så får I en stak morfin piller med”. Det var lige voldsomt nok for min kone. Men af sted kom vi da, selvom jeg var ret omtåget.
En håndsrækning fra arbejdsgiveren Dagen efter ulykken møder Niels Kristian Damsgaards arbejdsgiver op på hospitalet.
” Vi skal nok finde ud af det” - Du skal fortsat arbejde for mig, siger han. Vi bygger bare traktoren om, så du kan manøvrere den med én hånd. Vi skal nok finde ud af det. - De ord og det besøg af Jens Peter Poulsen har prentet sig dybt i min be vidsthed. Det har haft en helt afgø rende betydning for min heling og mit gåpåmod, er jeg sikker på. Ikke nok med at miste en hånd – havde jeg også mistet mit job, så ville det hele ha’ set anderledes ud i dag. Jeg havde
ikke tacklet det på den måde, som jeg har gjort. Jeg har virkelig meget at takke ham for, siger Niels Kristian Damsgaard og kigger ned i bordet.
Familien lider - Min yngste søn på ni år var efter ulykken frygteligt bange for at miste mig. Året efter ulykken røg jeg af sted på hospitalet med blindtarms betændelse, og her kom den egent lige reaktion. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over for ham. To måneder op til sommerferien valgte vi, på opfordring fra vores læge, at tage vores søn ud af skolen. Lægen sagde: Blæs på skolen – det skal han hurtigt komme efter. Din dreng har brug for at være tæt på dig, og det er det vigtigste lige nu. Så han sad sam
” Blæs på skolen” men med mig i traktoren hver eneste dag i fire måneder. I dag, hvor han er 15 år, ringer han til mig hver dag, når han kommer fra skole. Han skal lige
høre min stemme og have vished for, at alt er ok.
Smerter efter ulykken Niels Kristian Damsgaard arbejder i dag i et fleksjob fire dage om ugen. Om onsdagen går han til fysiotera peut for at rette op på de mén, som ulykken har medført. - Det værste er fantomsmerterne i den hånd, jeg mangler, og så er kulde et problem for mig på grund af det manglende blodomløb i højre arm. Jeg skal være meget opmærksom på at være varmt klædt på og træne. Og fantomsmerterne tackler jeg bedst ved at lytte til musik. Det er den aller bedste måde, hvorpå jeg kan flytte fo kus, fortæller Niels Kristian Damsgaard. Tab af identitet - Jeg er grundlæggende et positivt menneske, og de sorte tanker får bare ikke lov at slå rod i mit sind. Jeg har så meget at være glad og tak nemmelig over. En god familie, en god arbejdsgiver og venner der bare A · nyt december 2010
5
er der. Så derfor kan jeg sige helt ærligt, at det at miste min hånd ikke har ændret mit liv i så tragisk ret ning, som mange tror. Det svære for mig er nok i virkeligheden, at jeg al tid har været en handyman. Det har været en del af min identitet at være dygtig til håndværk og at bruge mine hænder. I dag må jeg desværre bede andre om hjælp. Det kan godt gøre lidt ondt.
Tung sagsbehandling Niels Kristian Damsgaards liv som handicappet har budt på både opog nedture med det offentlige. - Det er tidskrævende og koster mange timers læsning på nettet at
Niels Kristian Damsgaard har fem forskellige ”hænder”, som kan skiftes ud efter behov.
6
sætte sig ind i lovgivningen. Du får intet foræret og er selv nødt til at søge oplysninger om dine rettighe der. Min første sagsbehandler var af gode grunde også på bar bund. Det er jo ikke hver dag, der er en i Skive, som mister en hånd. Men hun turde i det mindste at handle og tage en
” Du får intet forærende” beslutning. Det er mere end, hvad man kan sige om de næste syv-otte sagsbehandlere, jeg har haft. De har været meget tunge at danse med, og kommunesammenlægningen har bestemt heller ikke gjort sagsbe handlingen mere effektiv. Der er helt
basale hjælpemidler, jeg har søgt om for seks år siden – og de ansøgninger er endnu ikke færdigbehandlet. Det kan min arbejdsgiver og jeg ligesom ikke rigtigt vente på. Så må vi selv i gang med at flikke noget sammen, der kan lette arbejdsdagen.
Håndtaske i blåt metal Niels Kristian Damsgaard er heldigvis stadig en handyman inde i hove det og har selv designet aggregater til sine proteser. Han åbner med et bredt smil en blå værktøjskasse og siger: ”Her er så min håndtaske” og vupti – på rad og række ligger fem forskellige ”hænder”, som kan skiftes ud efter behov.
flere hjælpemidler - Da jeg mistede min hånd var udval get af proteser meget lille. I dag er der langt større interesse for at udvikle og producere hjælpemidler – måske på grund af de mange soldater, der mister arme og ben under deres arbejde i krigszoner. Der er blandt andet udvik let en arm og en hånd med elektro niske følere, der bliver koblet til nerve spidserne. En meget avanceret og dyr protese som vil være helt fantastisk at få bevilget. Men lad os nu se, hvor læn ge sagsbehandlingen tager, siger Niels Kristian Damsgaard med et lille smil. - Det er dyrt at være handicappet det vil jeg ikke lægge skjul på. Både
tidsmæssigt og økonomisk. Jeg be taler meget af egen lomme og kan godt synes, at det kræver lige lov lig meget tålmodighed at afvente den træge sagsbehandling. Men når det så er sagt – så vil jeg gerne pointere, at ulykken har givet mig utroligt mange positive oplevelser med andre mennesker. Hjælpsom hed og kolleger og en arbejdsgiver, der aldrig lader mig i stikken. Jeg kan godt blive rørt over, at jeg ikke bare blev kasseret på arbejdsmarke det, fordi jeg mistede en hånd. Jeg er stadig god til at køre traktor og passe mit arbejde – og det var der nogle, der troede på.
Niels Kristian Damsgaard • Bor i Skive med sin kone og to sønner • Mister højre hånd ved ar bejdsulykke i 2004 • Byggede før ulykken model biler og -traktorer i sin fritid • Arbejder i dag i hele Vestjyl land for Hede Danmark A/S via Rønbjerg Maskinstation • Arbejder fire dage om ugen i fleksjob og går til fysioterapeut og genoptræning hver onsdag • Har otte fyldte ringbind stå ende om sin sag og kæmper fortsat med bevillinger til ele mentære hjælpemidler
Plié® 2.0 Mpc Knee Den nya generationen Plié har kommit. En otroligt säker knäled där microprocessorn tillsammans med bromsfunktionen alltid är närvarande. Den är även vattentålig vilket ger ännu större frihet till brukaren.
CENTRI®
För mer information kontakta Centri AB centri@centri.se eller www.centri.se telefon +46 8 505 332 00
A · nyt december 2010
7
Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Jørgen Gade og Lene Olesen
Fatal fejlbehandling En spritbilists vanvidskørsel og dernæst fejlbehandling kostede 21-årige Mohameds højre ben.
Bilen kommer drønende med 120 km i timen. Bag rattet sidder en spiri tuspåvirket mand. I svinget går det galt. Føreren mister herredømmet over bilen. Den hamrer ind i fire unge mænd, som venter på grønt lys. En af de unge mænd er 21-årige Mohamed Hussein Mohamed. Så dramatisk starter aftenen d. 27. maj 2009 for den unge HF-studeren de Mohamed og hans kammerater. Men det er blot starten på et sandt mareridt. Da de tre ambulancer kom mer ind på skadestuen med de tre skadede kammerater, er der i forve jen travlt. Mohamed er på trods af et kvarters bevidstløshed på ulykkesste det, den af de tre tilskadekomne, som umiddelbart ser mindst skadet ud. Han kommer således bagest i køen og må vente 40 minutter, før han bli ver tilset af en læge. 8
Sendes hjem Allerede på ulykkesstedet begyndte Mohamed at mærke, at benet blev koldere og koldere, men en røntgen undersøgelse kan ikke påvise nogen brud. Lægen vurderer efter kort un dersøgelse, at han på trods af tilta gende følelsesløshed og voldsomme smerter i benet kan tage hjem. Mohameds familie er blevet tilkaldt efter ulykken, og de gør indsigelser. De mener ikke, at det er forsvarligt at tage deres dreng med hjem, når han har så forfærdeligt ondt. Det udvikler sig til heftig diskussion mellem fami lien og personalet, og en sygeplejer ske nærmest smider Mohamed og familien ud af hospitalet. Hjemme tager problemerne til. Nu kan Mohamed ikke mærke højre ben og må bæres af sin onkel op ad de få trapper ved hjemmet. Han tager smertestillende tabletter, men de hjælper ikke. Han skriger af smerte, bliver varm og sveder, har vejrtræk ningsproblemer og smerter i brystet. Familien bliver nervøse. De ringer til skadestuen, men bliver kategorisk afvist! De skal ringe til egen læge næ ste dag.
Akut operation Næste morgen tager familien til egen læge. Han sender dem øjeblikke ligt til skadestuen. De får her igen at vide, at de skal give det lidt tid. Men
smerterne er stadig voldsomme der hjemme, så en onkel og ven møder personligt op på skadestuen. Det er nu heldigvis en anden sygeplejerske, som er på vagt, og hun indvilger i, at Mohamed kommer. Det er i sidste øjeblik. Efter en under søgelse bliver Mohamed kørt direkte på operationsbordet. Her ligger han i otte timer, mens lægerne kæmper for hans liv. Der er væske i lungerne og blodprop i benet. I første omgang forsøger man at bevare benet, men næste dag må man operere igen. Nu amputeres højre ben.
Fantastisk netværk Under den lange operation samledes omkring et hundrede mennesker på hospitalet for at trøste og hjælpe Mo hamed og familien. ”Det betød rigtig meget for mig at mærke opbakningen fra alle de men nesker”, fortæller Mohamed. Også under den to uger lange indlæggelse kom der mange mennesker på be søg. 20-30 besøg dagligt. ”Personalet troede i begyndelsen, at jeg var en kendis, men det er ikke usædvanligt med så mange men nesker i min somaliske kultur”, smiler Mohamed og fortsætter: ”Der kom ældre mænd og kvinder, og de havde alle nogle kloge og trø stende ord til mig”. ”Hav tålmodighed”, ”Prøv at se det
Mohamed får instruktion i løbetræning af prof. Bob Gailey fra USA på Running Clinic i Middelfart.
positive i det”, - var nogle af de op muntrende ord. Men der blev også læst trøstende ord fra Koranen og gjort opmærksom på, hvor meget værre det kunne være gået trods alt. Besøgene fortsatte, da Mohamed kom hjem fra hospitalet. Han var stort set aldrig alene. ”Det var dejligt, at jeg ikke var alene og kunne begyn de at tænke negativt”, fortæller han. Bandagisten betød også meget for ham. ”Jan – min bandagist, kunne svare på mange spørgsmål, og han fik mig til at bevare håbet. Det var rigtig rart at snakke med ham”, for tæller Mohamed.
ham. Han gik forbi mig på hospitalet, men ignorerede mig”, fortsætter han. Mohamed valgte ikke at klage over lægen til patientklagenævnet. ”Jeg kan leve med et ben, men han mister måske sit job og hele livs grundlag. Og han gjorde det jo ikke med vilje”.
Fremtiden Måske kommer unge Mohamed selv til at stå i samme situation en dag. Han har nemlig en drøm om at blive læge – eller i hvert fald noget inden for naturvidenskab. Og han er på vej mod målet. På grund af ulykken og en efterføl
gende reoperation i november 2009, hvor benstumpen skulle afkortes, så den havde ideel længde til en pro tese, er HF studierne dog blevet for længede. Han er således startet forfra her i 2010. Men Mohamed arbejder mere seriøst med skolearbejdet nu end før. ”Jeg er blevet sulten efter at læse. Jeg vil tage uddannelse og bidrage til samfundet. Det er vigtigt for mig at opnå respekt og ikke have følelsen af at være en handicappet og svag per son. Og som min bandagist siger til mig: ’Mohamed du fejler ikke andet, end at du har mistet et ben’.”
Fejlbehandling og tilgivelse Til kontrol på hospitalet senere får Mohamed at vide, at der var sket al vorlige fejl fra hospitalets side: Benet kunne have været reddet, hvis man havde undersøgt skaden ordentligt, og hvis man havde lyttet godt nok til Mohameds symptomer. Der er altså tale om en alvorlig lægefejl. ”Jeg er ikke bitter. Jeg har tilgivet ham”, siger Mohamed om lægen, som behandlede ham på ulykkesnatten. ”Men jeg ville gerne have hilst på A · nyt december 2010
9
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: Bebionic
Ortopædi-messe i Leipzig Den 10. – 15. maj 2010 var der atter ortopædi-messe i Leipzig. 554 firmaer viste deres produkter frem. Her følger en omtale af nogle få af de mange produkter, omtalt i bl.a. det tyske handicapforbunds blad ”Handi cap”, nr. 2 og 3 2010. • SymBiotechs fra USA præsenterede ”XT9”-knæet, et sportsknæ, der er udviklet af en ekstremsportsudøver,
10
Jarem Frye. Knæet har udmær ket sig i sportsgrene som klatring, bjergbestigning, skate- og snow board og ski- og vandskiløb. Knæet tåler vand og kan bruges af perso ner op til 125 kg. Knæet simulerer lårmuskulaturen, og i samspil med støddæmpning og energi-retur nering er det et godt knæ til den meget aktive protesebruger. Prak sistest viser, at knæleddet kræver ekstra god styrke i stumpen eller en lang stump, ellers vil brugeren ikke være hurtig og aktiv nok i op-ned bevægelsen. Desuden er knæleddet ret stift og egner sig ikke til egent lig gang. Se www.youtube.com/ watch?v=Bd3WB4gYemo – en vi deo, der viser Jarem Frye i aktion med XT9 • Det tyske firma ” Medi” har bl.a. ”Relax Night Care”linere, der hjælper mod fantomsmerter. I Tyskland er de nu anerkendt som hjælpemiddel, hvilket udlø ser delvist tilskud dernede. Se www.medi.de • Power Knee fra Össur er nu kom met i en lettere udgave. Knæet gør det bl.a. muligt at gå ’normalt’ op af trapper. Den første udgave af knæet var tungt, dyrt, stort og for larmende. Den nye version af knæet, der aktivt erstatter benets muskelkraft, er blevet slankere, let
tere og mindre larmende, kort sagt ligner det en rigtig protese. En op ladning holder nu ca. 10 timer mod tidligere 3 timer, og batteridelen kan skiftes ud med et fuldt opla det batteri. Det er ikke længere nødvendigt med en censor på det raske ben. Censoren er bygget ind i knæleddet, som sender informa tioner videre til en lille computer i knæet. • Össur præsenterede også en for bedret udgave af deres Total Knee, der er blevet mere effektiv. Sarah Reinertsen, en amerikansk top idrætskvinde, præsenterede knæ et, som hun både har løbet mara tonløb og gennemført en Ironman med. • Otto Bock viste ”Michelangelohånden” og ”Genium Bionic”-knæ et frem. Begge produkter er stadig i udviklingsfasen. Michelangelo-hånden er myoelek trisk styret. Den vejer 410 gram og har gribefunktioner, som ligner en almindelig hånd. Tommelen funge rer separat, og de fire andre fingre er også bevægelige. Hånden blev vist af en bruger, der kokkererede i et køkken, således at håndens potentiale blev vist så virkeligheds nært som muligt. Otto Bock regner med at have Michelangelo-hånden i handelen sidst i 2010. Se hånden i aktion på kortlink.dk/89av
• Genium-knæet, et mechatronisk knæled, er stadig på udviklings stadiet og kommer på markedet i 2011. Ud over at besidde de samme egenskaber som C-Leg’et, viste test personerne, at de kunne gå hurtigt, harmonisk og både sideværts og baglæns med knæet. Knæet gør det muligt at gå naturligt op ad trap per og træde over større genstande som fx en støvsuger. Genium-tek nologien reproducerer knæets sta biliserende muskulatur, og målet er at gengive det naturlige gangmøn ster. Knæet er beregnet til mobili tetsgrad to til fire og til en person vægt op til 150 kg. • Et andet knæled, som er i hande len, er et mikroproces-styret knæ REL-K fra italienske Rizzoli Ortope dia. Det er et 1-leds elektronisk knæled til mobilitetsgrad to til fire og personvægt op til 100 kg. Knæet er testet i praksis af lårbens amputeret aktiv mand, der kon staterer, at det lynhurtigt tilpasser sig gangtempo og går flydende
ned ad trapper og skrænter. Via en fjernbetjening kan brugeren ind stille knæet til de forskellige gang mønstre og bremsebehov. Knæets muligheder minder meget om C-Leg. Der er frit valg af fod, knæet kan programmeres både fra pc og smartphone, og har man glemt di verse ledninger, kan et almindeligt USB-stik bruges til genopladning af batterierne. De holder op til 2 dage på en opladning og kan oplades enten i knæet eller eksternt. Bruge rens dom over knæet: et knæ med mange muligheder, overbevisende betjeningskoncept og spændende perspektiver. Største ulempe er, at knæet bliver stift uden strøm. • RSL Steeper viste deres Bebionichånd på messen. Firmaet lægger vægt på, at hånden skal være let
at styre, se elegant ud, have stor holdbarhed og kunne gribe kraf tigt om ting. Hånden er dog også i stand til at gribe ’blødt’ om fx et plasticbæger ved hjælp af mikro processorer, der kontrollerer hver finger. De kan også mærke, om ting er ved at glide ud af hånden og derpå gribe kraftigere. Der er forskellige muligheder for gribe mønstre, fx kunne testpersonen skrive med almindelig kuglepen. Firmaet arbejder på et håndled, der vil gøre hånden endnu mere fleksi bel. Se evt. www.bebionic.de eller kortlink.dk/89av • Se andre hænder i aktion på Leip zig-messen, optaget af Sahva. Der er bl.a. en smart fingerprotese. kortlink.dk/89at eller kortlink.dk/89au
ECHELON med hydraulisk ankel. Echelon er en unik protesefot som justerer seg selv i forskjellig terreng og fottøy. Den har en umiddelbar virkning på postural symmetri, letter unormal stress i ledd og overgangen fra hylse til stump. Å bruke Echelon sikrer stabilitet og tillit på ujevne overflater og gir en utmerket energirespons til alle tider.
www.ortopro.no
Ortopro AS, Telefon: +47 55 91 88 60 Hardangerveien 72 Telefaks: +47 55 91 88 69 5224 Nesttun, Norge E-post: post@ortopro.no
A · nyt december 2010
11
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: Bebionic
Bandagister og produkter I Amputations-Nyt omtaler bladets faste skribenter af og til nye protese komponenter og –muligheder. Der findes mange produkter på protese markedet, og vi er ikke eksperter på området men har valgt at skrive om nogle af produkterne alligevel. Vi står ikke inde for, om de nævnte produkter føres i Danmark, eller om de kan be villiges i kommunerne. Vi har snakket med Merete Nørgaard fra Sahva, som forklarer lidt om, hvordan det foregår med produkter, bestillinger og mulig heder for protesebrugerne hos Sahva.
Optimale produkter Bandagisterne bruger som regel de produkter, som de mener, vil fungere optimalt i forhold til din amputation og dit behov. Bandagisterne tilstræ ber at have så bredt et sortiment som muligt af protesedele, som er gen nemprøvede, og de får med tiden
Rejser for alle med et handicap
faste leverandører. Det betyder noget i forhold til prisen, og dermed i sidste ende for kommunernes bevillinger. Bandagisterne holder sig hele tiden opdateret på protesemarkedet – både med hensyn til komponenter, mate rialer og tilretning. Helt nye produkter og komponenter er ofte dyrere end en normal bevilling tillader, og da de også ofte er forholdsvist uprøvede på markedet, vil de mange bandagister tøve med at tage dem hjem.
en bandagist har brug for at købe en protese-komponent, der ligger uden for firmaets standard-sortiment, skal der ligeledes være en god grund. Ban dagerierne kan også i nogle tilfælde købe komponenter af hinanden.
Kundens ønsker Hvis en kunde insisterer på at bruge et andet produkt, end det bandagi sten normalt anvender og anbefaler, kan det ofte lade sig gøre. Der skal dog være en god grund til produkt valget, fx at kunden har brugt lige den knætype i mange år og ikke vil prøve andet, og det skal ligge inden for be villingens økonomiske rammer. Hvis
”Til gengæld er jeg sikker på, at vores bandagister til hver en tid er klar til en snak om muligheder og alterna tiver. Så hvis nogen har set et fantas tisk produkt på f.eks. en messe, er det bare om at sige det, når de kommer til bandagisten. På den måde er det me get nemmere at finde ud af, om det er præcist dén løsning, der bedst opfyl der brugerens ønsker og behov, eller om der allerede eksisterer et alternativ på markedet. Når alt kommer til alt, findes der nemlig allerede rigtig, rigtig meget at gøre godt med. Og som metider også meget mere, end man som almindelig protesebruger måske er klar over, både når det kommer til komponenter og protesens udseende. Vidste du for eksempel, at man godt kan lave både ”tatoveringer” eller far ver eller næsten hvad som helst på protesens hylster?! Så – spørg banda gisten!”, siger Merete Nørgaard, Sahva.
OPTIK Danmarks bedste priser
www.optikhuset.dk Dyssevangen 48 . 3520 Farum Telefon 4448 2119 . Mobil: 4079 2119 info@christravel.dk . www.christravel.dk
12
Specielle hænder og knæ kan være så nye og uprøvede, at de ikke findes i bandagisternes sortiment. De kan også være så dyre, at betaling af dem kan blive et problem.
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
A · nyt december 2010
13
Af bandagist Henrik Tingleff, Bandagist-Centret
Individuelle silikonemanchetter De fleste protesebrugere oplever, at deres stump med tiden svinder i om fang (atrofi). Det er en helt naturlig del af det at være amputeret, og for de fleste er der ikke noget problem forbundet med det. Men hos nogle opstår der problemer med manglen de bløddelsdækning af stumpenden, som betyder, at de får smerter i bun den af protesen under belastning, selv om de bruger silikonemanchet ter med tyk og blød bund. Ofte er grunden, at de almindelige præfa brikerede silikonemanchetter har en standardform i bunden, som baserer sig på en gennemsnitlig stumpfacon. Hvis stumpen efter atrofien bliver
Ikke alle passer de almindelige præfabrikerede siliconemanchetter.
De kan nu få skræddersyet deres individuelle siliconemancheter af Bandagist-Centret.
meget spids eller meget ”kantet” vil det ofte ikke være muligt at opnå en stor kontaktoverflade i bunden af manchetten - med belastningspro blemer/smerter til følge.
Individuelle manchetter Løsningen er ofte individuelle man chetter i forskellige materialer. Der findes leverandører, som f.eks. laver individuelle Polyurethanmanchetter, og manchetter i mineraloliegelé. Det har dog vist sig ikke at være en op timal løsning for mange, da det bl.a. tager lang tid at fremstille dem. Spe cielt ved genbestillinger, når den nu værende manchet er slidt eller i styk ker, er to til tre uger meget lang tid at vente. Bandagist-Centret har derfor arbejdet på at løse dette problem. Med baggrund i mere end 2 års udvik lingsarbejde og mange proteseforsy ninger kan Bandagist-Centret tilbyde silikonemanchetter til stumpformer på både arm og ben, som det ikke tidligere har været muligt at tilbyde en silikoneløsning. Dette giver både os som bandagister, samt ikke mindst vores protesebrugere helt nye mulig heder i proteseforsyningen.
Skræddersyede, lokalt frem stillede og hurtig levering Løsningen er at fremstille individu elle silikonemanchetter støbt til den 14
enkelte stump. Der er herigennem en unik mulighed for at polstre til eksempel spidse, brede og meget knoglede stumper. Teknikken er udviklet, så man kan fremstille meget bløde bunde eller bløde partier af silikonemanchetten, samtidig med at den er fast andre steder. Desuden kan manchetten designes, så den har forskellige tyk kelser i forskellige dele, f.eks. så den er tyndere i knæhasen. Det er også muligt at fremstille silikonemanchet ten med gevind i bunden til mon tering af ”spyd”, som det kendes fra standardmanchetter. En af de meget store fordele med den teknik Bandagist-Centret bruger er, at manchetten, som beskrevet, kan skræddersyes meget mere end andre manchetter. Desuden tager det kun få dage at genfremstille en manchet. Manchetterne bliver fremstillet fra bunden i Bandagist-Centrets egne produktionsfaciliteter i Risskov, som således har kontrol over hele frem stillingsforløbet. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale Bandagist-Centret afdeling for at få en vurdering af om dette kunne være en løsning for dig. Find os her: www.bandagist-centret.dk.
Kort nyt Amputationskredsens nye logo Amputationskredsens nye logo skal vise det sammen hold, vi har, og den hjælp og støtte vi tilbyder kredsens medlemmer. Tanken er, at cirklen skal symbolisere sammenhold og fællesskab, samtidig med at den også kan ses som en opgående sol og derved også som en ny dag med nye muligheder. Bogstaverne synes at læne sig mod hinanden, som støtter de hinan den, hvilket skal understrege kredsens formål og arbejde med at støtte og hjælpe medlemmerne. Logoets form er let genkendeligt og fungerer godt i sort/hvid og lige godt i alle størrelser. Den friske, grønne farve er valgt for at vise, at vi er en frivillig forening. Farven virker venlig, naturlig og tilgængelig og er også en reference til Dansk Handikap Forbunds logo, som også er grønt. Logoet er udarbejdet af Julie Vedsted Sinding, som er billedkunstner. ES
Tysk hofte-bækkenamputationsforening I 2008 startede en forening i Tyskland for ben- og bækkenamputerede. Foreningen koncentrerer sig især om hofte- og bækkenamputerede, men er åben for alle. De holder et årligt junitræf i Heidelberg, sidst med 180 fremmødte. Der er bl.a. fore drag om anatomi, hjælpemidler – hvornår og til hvad?, proteser, fysisk træning/fy sioterapi, fantomsmerter og sport som traumabearbejdning. Du kan evt. se mere på www.beinamputiert-was-geht.de. Siden er på tysk. BHP
Genoptræningscenter Rigshospitalet indviede den 26. oktober et nyt genoptræningscenter for skadede soldater. Centret, som har kostet ca. 1.8 mio. kr., har bl.a. træningsmaskiner til kreds løbs-, styrke- og balancetræning. Der er også en simulator, der efterligner huslige arbejdssituationer som fx at støvsuge. Simulatoren skal hjælpe lægerne til bedre at vurdere, om den sårede soldat er i stand til at arbejde og på hvilket niveau. SH
Snekæder til sko Der findes pigge til både krykstokke og sko, så man står bedre fast på det glatte underlag. Et godt al ternativ til pigge er snekæder til sko. De fungerer som et stort gummibånd med en fjeder omkring, der sættes under skoene. De forhindrer udskrid ning i alle retninger. Der findes flere udgaver, og de kan købes over internettet eller i butikker med løbe-udstyr. Modellen på billedet er af mærket Yaktrax Walker, købt i løbeudstyrsbutik. Se også www.yaktrax.com BHP
Ændringer i fleksjobordningen Mens dette skrives, arbejder regeringen med en reform af fleksjob og førtids pension. Fleksjobordningen har eksi steret siden 1998. Ordningen skal give folk med varigt nedsat funktionsevne mulighed for at blive på arbejdsmarke det. Som ’fleksjobber’ kan man arbejde på nedsat tid men til fuld løn, idet sta ten betaler et modsvarende tilskud til arbejdsgiveren, maximalt op til 300.000 kr. årligt. 64.200 personer er visiteret til fleksjob, og udgifterne dertil løber op i 10,7 mia. kr. årligt. Flere end forventet har benyttet sig af ordningen, og den er dermed blevet en dyr udgift for sam fundet. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil have ændret fleksjobord ningen, som hun mener, bliver brugt af de forkerte. De ressourcestærke har fået fleksjobbene, som var tiltænkt de sva geste på arbejdsmarkedet. Højtlønne de skal afprøves i andre jobfunktioner i stedet. I dag kan det ikke betale sig for en person på fleksjob at arbejde mere, men det vil regeringen gerne ændre. Man skal også kunne arbejde sig ud af ordningen. Der vil blive sat en grænse for, hvornår man tjener for meget til at kunne komme på nedsat tid med fuld løn. Det skal være lettere for de svage ste at komme med i ordningen, hvilket kan ske ved at sænke kravet om, at man kan arbejde mindst 12 timer om ugen i et fleksjob. BHP
Kalenderen 2011 3. – 5. juni Medlemsmøde 4. – 6. november Generalforsamling
A · nyt december 2010
15
Af Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com
En frugtkurv eller en ny knogle Forskerne arbejder på kunstig knogle-erstatning. I Italien laver de forsøg med spanskrør. Hvis man mangler et stykke af en knogle eller hele knoglen, kan man i dag få indsat en metal- eller keramik knogle til erstatning. Det er ikke problemfrit, fordi materialet ikke umiddelbart vokser sammen med den eksisterende knogle og ikke altid kan tåle de belastninger, det menne skelige skelet normalt udsættes for. Derfor arbejder forskere på at finde og udvikle nye materialer til kunstige knogler, der samarbejder bedre med de naturlige knogler.
Forsøg med rattan I Italien har man på det Videnskabe lige Institut for Keramiske Materialer ’flettet’ spanskrør, også kaldet rattan. Rattan stammer fra palmetræer og er især brugt til møbel- og kurveproduk tion. Nu har italienerne også fremstillet
kunstige knogler af rattan ved at klippe rattangrene i småstykker og derefter tilført kulstof, kalcium og andre kemi ske stoffer. Rattanstumperne blev der efter bl.a. opvarmet under tryk. Efter en uges tid var det lykkedes at frem stille knoglelignende materiale. Til at teste materialet har forskerne fjernet knoglestykker i benene på får og indopereret rattan-knoglerne. Knoglerne begyndte at vokse sam men med fårenes egne knogler, og da rattans struktur er porøs, kan blod og andre væsker passere igennem. Knoglerne har også vist sig stærke nok til, at fårene kan springe rundt. Fårene følges med spænding, og for skerne håber på, at man om fem år kan lave de første forsøg med rattan knogler til mennesker.
Knoglefremstilling med stamceller På Nanocentret ved Århus Uni versitet forskes der også i kunstig knoglefremstilling. Her sker knogle fremstillingen dog ved hjælp af menneskelige stamceller, der under en hormonproces bliver til knogle producerende celler i stedet. Der efter fremstiller man et selvopløseligt knogleimplantat svarende til den knogle, patienten mangler, og ’limer’ cellerne på det. Indsat i patienten vil implantatet gå i opløsning, samtidig med at de nye celler danner ny knoglemasse. Forsøget er også kun under udvikling og skal afprøves i dyreforsøg, før at man kan se det endelige resultat.
Autohuset Vestergaard A/S Handicap & Buscenter
Stor ekspertise til at løse specialopgaver ved indretning af store som små handicapbiler www.autohuset-vestergaard/handicap Anders Larsen tlf. 29 26 11 93 Dorte Falkenberg tlf. 21 38 97 47 Kim Søndergaard tlf. 40 16 07 01 16
En Verden fuld af
verden
En fuld af
muligheder
Muligheder
DML – transportabelt gang analyse system! Med DML (Dynamic Motion Lab) er vi i stand til at analysere hvor stor en gangmæssig effekt den enkelte patient vil have af en skinne såvel som en protese. Systemet gør det også muligt at udarbejde kvalitetsmåling/dokumentationsmåling af resultatet før og efter træningsforløb, og hvis du har brug for en rapport, tager vi gerne ud til træningssteder og foretager de nødvendige målinger af din gang. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
Her finder du Bandagist-Centret
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
Hjørring 98 90 23 00
Aalborg 98 12 07 00
Herning 97 14 77 66
Viborg 86 60 31 60
Randers 86 41 56 00
Århus Silkeborg 87 42 51 00 86 80 51 77 Horsens 75 62 27 00 Vejle 75 42 51 50 Haderslev 74 52 88 21
Aabenraa 74 63 00 97
C-Leg®- Livskvalitet
Geir Arne Hageland er en af de mere end 700 skandinaviske C-Leg®- brugere. Han er dobbelt lårbensamputeret men meget aktiv og elsker friluftsliv. Hans proteser med C-Leg® - knæled hjælper ham med at få en bedre livskvalitet.
Sønderborg 74 42 12 00
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. Vi glæder os til at tage imod dig. www.bandagist-centret.dk
Otto Bock Scandinavia AB · nyt december 2010 Tlf. 36 94 41 35 • Awww.ottobock.dk
17
Af Elisabet Sinding · Foto: Arne Hansen
Fra træben til robotarm Det har alle dage været noget af en kunst at lave gode proteser til folk, der har mistet arme eller ben pga. sygdom eller ulykker. På Kulturnatten sætter Medicinsk Museion og Dansk Handicap Forbunds Amputationskreds fokus på proteser. En særudstilling af museets unikke sam ling af historiske proteser viser, hvor dan protesehåndværket har ændret sig gennem tiden. – hvordan skiftende krav til form og funktion i samspil med, hvilke materialer, der har været tilgæn gelige, har haft betydning for resulta tet. Samtidig viser vi den allernyeste teknologi, når chefbandagist Christer Levin, Sahva, sammen med amputere de soldater demonstrerer elektroniske proteser i museets auditorium. Sådan stod skrevet i Kulturnattens program 2010. Natten blev en stor succes for både Medicinsk Museion og
Amputationskredsen. 1650 perso ner gik gennem tælleapparaterne, vel at mærke i portioner af 150, fra kl. 18.00 – 24.00. Så der var cirkula tion. Den gamle bygning i Bred gade tåler kun 150 besøgende af gangen. Til stede på udstillingen var naturlig vis museets ansatte, inklusive mange studenterhjælpere. Fra Amputations kredsen deltog vi fem personer (fire amputerede) og fra Sahva chefban dagist Christer Levin og tre unge amputerede: Casper Haugegaard, Daniel Wagner Jørgensen og Anton Tryggvason. Ion Meyer fortalte om amputationer i gamle dage og viste lægens redskaber.
18
Nye og gamle proteser De besøgende gik rundt på udstil lingen og kunne se både de gamle og de nye proteser, røre ved de nye proteser, og tale med ansatte fra mu seet og med Sahvas og Amputations kredsens folk. Der blev stillet mange, mange spørgsmål til os, ikke mindst til de allernyeste computerstyrede proteseben og muskelstyrede hæn der, som blev flot demonstreret af de tre unge mænd fra Sahva. På væggen i det ene udstillingslo kale kørte en video fra Sahva med billeder af alle de bevægelsesmulig heder, amputerede har i dag med Bandagist Christer Levin fortalte om processen fra træklods til træben.
de nye proteser. Der blev klatret på klatrevægge, løbet, sprunget over buk, hoppet på trampolin. Mange besøgende stod længe og så på videoen. Der er ingen tvivl om, at videoen totalt ændrede opfattelsen hos mange af, hvor godt amputerede kan komme til at bevæge sig. Dette ikke mindst til opmuntring for unge amputerede.
Amputation i gamle dage Hver halve time var der foredrag af henholdsvis M.Sc. Ion Meyer, ansvar lig for samlingerne, og chefbandagist Christer Levin. Foredragene, der var uhyre velbesøgte, foregik i Medicinsk Museions fantastisk smukke anato miske teater, som, med sin kuppel minder om Pantheon i Rom. I dette anatomiske teater blev medicinerne og kirurgerne undervist i anatomi fra 1787 og helt indtil 1942. Ion Meyer talte om amputationer i gamle dage med udgangspunkt i en
lille sort kasse, ca. 40 x 30 cm., som indeholdt de værktøjer, man behø vede til gamle dages amputationer. Sjovt at tænke på dagens operati onsstuer fyldt op med maskiner og ting og sager. Amputationer i gamle dage var ikke for tøsedrenge. Ion Meyer talte om smerter, blødninger,
” Amputation i gamle dage var ikke for tøsedrenge” brændejern, der brændte vener for at stoppe blødningerne og sårfeber. Ud af den sorte kasse tog han en kniv, der lignede en af vores dages køk kenknive, holdt den frem og fortalte om ”cirkelsnittet”, ”dobbelt cirkelsnit” og ”tredobbelt cirkelsnit”. Saven til sidst. Og vi skal lige huske, at bedø velse først kom i 1846.
Gammeldags træben Christer Levin talte om og viste os, hvordan et godt gammeldags træ
ben blev lavet. Dengang bandagi sterne havde snedkerværksted og smedje i butikken. Han viste os alle stadierne fra en træklods til et træ ben, som er det smukkeste stykke håndværk, og fortalte om og viste de nyeste computerstyrede ben (som ikke er ældre end 15 år) og de allerny este robotarme med muskelstyring. Sikke en udvikling i proteser inden for de seneste 50 år. Engang hed det noget så enkelt som et træben, må ske med læderstrop, nu hedder det en protese med stumphylsterfinish i silikone og kulfiber, hydraulisk styret polycentrisk knæled, energilagrende kulfiberfod med skulptureret fod. Kulturnatten var kun en engangs forestilling, men Medicinsk Museion vil gerne til næste år lave en længe revarende udstilling om proteser. Vi i Amputationskredsen glæder os meget til samarbejdet og til en stor proteseudstilling i 2011.
En topmoderne myoelektrisk protesearm.
A · nyt december 2010
19
af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
Livet skal leves! Den sidste lørdag i august 2010 holdt PTU sin fjerde Sundhedsdag under overskriften "Livet skal leves!". PTU er foreningen for Polio- Tarfik- og Ulyk kesskadede, og det var to af forenin gens fem interessegrupper, Ung og Ulykke, der inviterede til temadagen om fritid, arbejde og familie & venner. Med fokus på de muligheder, der er for at få et helt og godt liv - også hvis man har været ude for en alvorlig ulyk ke - var der strikket et dagsprogram sammen med foredrag og workshops. Rammerne var den skønt beliggende Egmont Højskole, der 30 km syd for Århus har specialiseret sig i at rumme og favne alle, uanset herkomst og fy siske udfordringer, hvor ligeværd ikke er et fint ord, der trækkes op af skuf fen ved særlige lejligheder, men er en selvfølgelighed i et levende miljø.
Brug lige tyve minutter... Efter velkomst og sandwich indledte Rene Nielsen med foredraget "Kunsten at leve". Han berettede om livet før og efter ulykken for over tyve år siden,
hvor han vågnede op, efter at et tog havde kørt benene af ham. Han er for længst ude over at gøre, som omgivel serne forventer - og også at gøre, hvad vi ikke forventer - for at trodse og be vise. Nu gør han udelukkende det, der gør livet værd at leve, er sammen med sin familie og beskæftiger sig med det, der virkelig giver mening. Med en egen charme og frimodighed viste Rene i løbet af en times tid flige af sit liv og konkluderede, hvad der er kunsten ved livet. Han er ikke kommet sovende til sine livserfaringer, og det er jo ikke alle de trivielle pligter i hverdagen, der gi ver mening - eller, jo, det gør de jo, net op fordi han, hver gang han reflekterer over livet og prioriterer, indser, at netop hverdagen krydret med oplevelser og nye erfaringer giver fuld mening. Undervejs i sit foredrag illustrerede Rene nogle af stopklodserne i sit liv. Ulykken nok den mest dramatiske, men også en opgave på et kursus: "Hvis du ikke er lykkelig, så brug lige tyve minutter på at finde ud af, hvor dan du bliver det?"
Workshops Efter et fantastisk foredrag fik vi mulig hed for at deltage i to ud af fire work shops, bl.a. om vores rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet ved PTU's socialrådgiver Bente Elton. De øv rige workshops gav et indblik i, hvordan virksomhedsleder Susi Larsen, Quilts of Denmark skaber et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvordan man ifølge psy kolog John Marquardt, Rehabiliterings 20
Center for Muskelsvind, efter en ulykke kan finde nye roller blandt familie og venner, og hvordan man fortsat kan dyrke sine fritidsinteresser under emnet "Yes you can" v/ Lars Høstrup, ambassa dør for Rådet for Sikker Trafik og motor cykelentusiast.
Afsporet underholdning Dagen blev rundet flot af ved jour nalist og talkshowvært Anders Lund Madsen. Et hæsblæsende og (for) underligt foredrag - af og til i et dræ bende langtrukkent tempo, af og til uden plads til at trække vejret, men helt sikkert et flot punktum på en fest dag, der uden tvivl vil blive "...mindet i generationer frem!!!" Anders havde, gemt i sine finurlige perlerække af ordudgydelser, et klart budskab: Det globale Ansigtstab, der i al sin enkel hed går ud på: "Tab ansigt og bliv fri!". PTU Polio, Trafik- og Ulykkesskadede har hjemme i Rødovre med en filial i Ris skov ved Århus. Medlemstilbudene er bl.a. at finde hos fysio- og ergoterapeu ter i motionscentrene, i bilafdelingen, hos sagsbehandlerne, psykologerne og diætisterne. Der er mulighed for juridisk rådgivning, gode rejser, eg nede sommerhuse og et rigt udbud af medlemsarrangementer i de 15 med lemskredse og tilbud om bisiddere, selvhjælpsgrupper og særlige netværk. Sundhedsdagen var venligst sponseret af Bandagist Jan Nielsen, der udstillede i glasgangen på selve Sundhedsdagen.
u h h …kunne vi ikke PPuhh bytte "roller"
…Upps!
A · nyt december 2010
21
Mens jeg venter På medlemsmødet sidste år i november læste latterterapeut Anne-Marie Høite Fabricius dette digt op. Måske kan du bruge det til noget i disse mørke vintermåneder?
Mit glidestykke! Kl. 05.50 – 06.03 Mit glidestykke er min lykke. Uden det var jeg groet fast ja, jeg var ganske stivnet. Det hjælper mig med at rotere og omrokere på min fysik i den lange nat. Og indeni er farven pink – ja det er godt at vide for den kan jeg lide den vibrerer med en go’ energi. Det matcher roserne på mit betræk og sommerkjolen som hænger og venter på at gigten går væk.
Av – min arm! Kl . 09.20 – 09.25 Min arme arm den visne pind kan hverken bevæges ud eller ind. Den sidder i slyngen som en gæst en ubuden èn et værre bæst. Så bylde øm og tyk og rød mon den igen bli’r bøjelig og blød.
22
Mit hus. Kl . 09.45 rtrin, Mit hus har en million dø som alle er tårnhøje skamler, og toiletter, så lave som bly dørhåndtag, så tunge som og vandhaner, ftkarle. som kun kan åbnes af kra
Gad vide! Kl. 09.35 Gad vide om jeg kan stå på mine ben i dag og hvordan kommer jeg i det hele taget derop. Mine knæ opfører sig som om jeg vejer et ton og selv om skæbnen føles tung at bære – så er tanker dog kun luftkasteller.
Sikkerhed! Kl . 09.55 Mine pilleglas, står der på bordet. De er så sikre, at jeg slet ikke kan åbne dem. Men så er jeg også helt fri for både bivirkninger og virkninger.
Omredigering! Kl. 10.47 Alt dystert, som forurener mit sind, Må omredigeres eller smides på porten. Jeg vælger at tænke på lyse ting!
Borgerkrigen! Kl. 10.15 Min læge kalder det borgerkrig –mine celler angriber sig selv. Men hvorfor nu det, når jeg er til stille sysler – humor og latter. Jeg ønsker bare fred og fordragelighed, hensyn og næstekærlighed. – Nu er borgerkrigen bombet ned med cortison – der blev roligt og stille nu venter der bare en længere genopbygningsfase. Og et stille ønske om fortsat fred.
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Ry Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Storvorde Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt december 2010
23
Iceross® med skræddersyet funktion KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE
Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til forskellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.
Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy
Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –
Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –
Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge og behandle hudproblemer
Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter
For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. WWW.OSSUR.COM
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø
– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at tilgodese dine individuelle behov og ønsker