December 2011
Du skal VILLE det Ingen grænser Össurs Power Knee – fremtidens knæled?
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Ildsjæle Nu går året på hæld, og vi må gerne have jule- og nytårs ønsker.
bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, så vi nu igen er 9 personer.
Mit nytårsønske for Amputationskredsen er, at det nye blad, som vi skal udgive fra 2012 må få succes. Vi er blevet pålagt fra Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, at vi selv skal stå for alt vedrørende bladdriften fra nytår, ligesom de 3 andre specialkredse selv gør. Vi har haft en særstilling, som ophører med årsskiftet.
Bestyrelsen består nu af: Annelise Hansen, formand Krista Hansen, næstformand Tonny Ploug kasserer Elisabet Sinding, sekretær desuden af Marianne Palm, Poul Erik Pedersen og Palle Toft Hansen. Suppleanterne blev: Hans Ole Hansen og Jørgen Gade.
Vi takker bladudvalget for deres store arbejde, og ved, at de stadig vil være til rådighed for det nye blad.
På mødet kom en ganske god formulering på, at når vi bliver spurgt: ”Og hvad er så du?”, så kommer svaret: ”Jeg er en ildsjæl” – det er jo det, vi er i forhold til vores kontakt med hinanden og ikke mindst til de nyamputerede, og alle som vi møder på vores vej.
Generalforsamling i november Vi havde atter en dejlig weekend med fuldt hus med så mange, som Sct. Knudsborg kan rumme, og det er glædeligt, at der kom et ekstra par til generalforsamlingen. Ved generalforsamlingen fik bestyrelsen igen fuldt hus. Efter i ca. 1 år at have været 6 personer fik vi valgt 4
En glædelig nyhed er, at der alligevel kommer en Rehab-udstilling i Bella Centret i maj 2012 og fremover hvert andet år. Desværre for jyderne, kommer den ikke til Fredericia hvert andet år, som tidligere.
Vi må gøre reklame for vores hjemmeside, og at der også er mulighed for at komme med kommentarer, ris og ros, nyheder, som er gået redaktionen forbi og meget andet, og for at abonnere på Dansk Handicap Forbunds nyhedsbrev. Bestyrelsen ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.
Men venlig hilsen
Formand Annelise Hansen
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Indlæg til bladet sendes til: DOThouse mediagroup marianne.palm@sund-forskning.dk Annoncer sendes til: elisabet@sinding.dk Oplag: 5000 stk. (fra 2012)
Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer omkring 10. marts 2012 Redaktion: Lene Olesen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: annelise-hansen@live.dk Forside: Mona Lisa Serritslev på en af sine daglige gåture.
A · nyt december 2011
3
Tema: osseointegration Af Lene Olesen, amputationsnyt@gmail.com · Foto: Sara Skytte Fotografi
Du skal VILLE det Mona Lisa har fået lavet osseointegration i Århus. Hun har været igennem en hård og sej proces. Først en årelang kamp for at få bevillingen, dernæst nogle hårde operationer og så en krop og psyke, der ikke altid følger med. Det hele startede en sneklædt juleaftensdag 1982. Den 20-årige Mona Lisa blev påkørt bagfra af en bil. På hospitalet fik hun amputeret sit højre ben over knæet og lappet det meget skadede venstre ben sammen. Efter i de første år at have fungeret fint med protese fik Mona Lisa pludselig smerter, når hun trådte igennem på protesen. Flere forsøg med opbygning af protese lykkedes ikke og det viste sig da også, at problemet ikke lå i protesen, men i stumpen. En voksende bruskdannelse blev fjernet. Efter en operation i 1988 blev det kun værre og værre. Nerve-
knuder gjorde det for smertefuldt for hende at bære en protese.
Få dig et liv Mona Lisa valgte derfor protesen fra. Hun havde brugt 1 1/2 år på ikke at fungere og på at bortforklare over for omverdenen, hvorfor det ikke gik med protesen. Det var en befrielse for hende at droppe protesen, og hun blev meget velfungerende med to stokke.
” Det gjorde bare nas” Efter nogle år begyndte kroppen dog at protestere. Begyndende slidgigt i hænderne tvang hende til igen at forsøge sig med protese for at aflaste. Det gik ind imellem okay, men blev aldrig helt godt. Allerede helt tilbage i 1998 havde Mona Lisa hørt om osseointegration, og da projektet startede op i Århus, blev hun indstillet til operation.
Operation var en barsk omgang Særligt den første af de to operationer kom til at volde hende store problemer. Hun blev meget dårlig pga. narkosen og efterfølgende antibiotikum. Det kom meget bag på hende, idet hun ikke tidligere havde haft den slags pro4
blemer. Da hun skulle opereres anden gang, kendte man til vanskelighederne og kunne tage højde for dem inden. Under den første operation fik hun udover at få indsat titanskruen i knoglemarven, også høvlet noget knoglemasse af hoften. ”Det gjorde bare nas”, fortæller Mona Lisa. Der stødte også andre problemer til efter første operation. Da hun var kommet hjem, sprang såret fra hoften op og væskede. ”Det piblede ud med rødt og hvidt puds”, beretter hun malende. Hun tog på hospitalet, hvor de fjernede stingene for at undgå infektion. Og heldigvis så såret fint ud.
Kroppen sagde fra Mona Lisa havde store forventninger til sine muligheder efter osseointegrationen. Hun så frem til at få en protese, som fjernede hylsterproblemerne, og hun glædede sig til at kunne gøre sig fri af stokkene og få hænderne frie. ”Jeg ville måske ikke kunne bruge protesen 24/7, men håbede at den ville kunne bidrage til at aflaste min øvrige krop”, fortæller hun.
” Jeg kunne ikke genoptræne optimalt” Undervejs i processen fik Monalisa dog store udfordringer. Et tredive år langt liv primært med ét ben og to armstokke former ens krop. Så da Monalisa pludselig stod på to ben, protesterede kroppen. Særligt knæet og foden gjorde ondt, men hun følte også ømhed og træthed i benstumpen. ”Jeg kunne ikke genoptræne optimalt pga. min fod. Desuden voldte mine gigtplagede hænder mange problemer”, fortæller Mona Lisa, som efter et par måneders genoptræning måtte erkende, at det ville tage længere tid end forventet at blive gående på to ben uden stokke.
Man må ikke vakle i troen Det var ikke kun kroppen, som kom på en hård opgave for hende. Også psyken blev udfordret. ”Jeg fik en psykisk nedtur”, fortæller hun åbent. Oppe i hovedet havde hun set billedet af, at hun efter planen og skemaerne gik med to stokke den 1. maj 2011. Det skyldtes flere ting. Først var der den hårde første operation. Så kom den anden operation, hvor hun kom hjem fra hospitalet og skulle ligge passiv med benstumpen opad i to uger.
Mona Lisa har fungeret i mange år uden protese, men har nu brug for aflastning.
”Min krop forandrede sig drastisk. Jeg tog syv kilo på i den periode, og min balance blev dårlig”, fortsætter hun. Vægtforøgelsen skyldtes selvfølgelig den inaktive periode, men også et rygestop var medvirkende årsag. Flere at kiloene er nu smidt igen, og den gamle balance er genvundet.
Det tager tid Mona Lisa har måttet erkende, at hun ikke kommer til at smide stokkene så hurtigt som håbet. Kroppen vil ikke følge med. Den skal til at arbejde på en ny måde, og det tager tid. På spørgsmålet om hun oplever en ændring i eventuelle fantomsmerter, svarer hun:
”Det har forandret sig. Før havde jeg fornemmelser i mit manglende ben, men ikke ondt. Nu er det blevet lidt værre”, svarer hun. Udover den hårde omgang med operation, restitution og genoptræning har der også været bøvl omkring bevilling af protese. Monalisas kommune slog sig i tøjret, da hun ansøgte om endelig protese. De mente, at de lige havde bevilget én. Problemet ligger i, at Århus Universitetshospital betaler for operationen og den korte træningsprotese. Derefter er det hjemkommunen, der skal bevilge.
A · nyt december 2011
5
Tema: osseointegration Af Lene Olesen, amputationsnyt@gmail.com
Osseointegration i Aarhus Ifølge bandagist Jan Kristensen er metoden ikke velegnet til meget aktive amputerede.
Titanskruen (distancen) går igennem huden.
I 2010 startede man med osseointegration på Århus Universitetshospital. Man fik i første omgang tilladelse til at udføre metoden på ti amputerede. Til maj 2012 skulle alle ti efter planen være igennem begge operationer.
Krav og forventninger For at kunne komme i betragtning til operation skal man have særlige problemer med at bære almindelig hylsterprotese. ”Vi har måttet afvise patienter, fordi vi vurderede, at vedkommendes protese ikke var optimal. Hans problemer kunne løses ved at få den forbedret”, fortæller overlæge dr. med. Peter Holmberg Jørgensen. Det er et team bestående af læge, bandagist og fysioterapeut, som vurderer, om en patient er egnet. Bandagist Jan Kristensen, Bandagist-Centret.
6
Man skal ikke forvente at kunne komme til at løbe eller dyrke sport med en skeletforankret protese, ligeså vel som man ikke skal forvente at smide stokkene, hvis man i forvejen bruger en sådan, fortæller Peter Holmberg Jørgensen. Ifølge både bandagisten og lægen skal patienten ikke forvente at komme til at gå pænere med en skeletforankret protese. Til gengæld vil man kunne forvente at kunne gå længere og at have protesen på i længere tid. ”Og så slipper patienten for de eventuelle trykproblemer, et hylster kan give”, fortæller de begge. Desuden bliver protesen lettere at tage af og på, lige såvel som siddekomforten bliver bedre uden hylstret.
Ulemperne Den helt store risiko ved osseointegration er selvsagt infektionsfaren. Man må forvente jævnlige småinfek-
tioner omkring distancen, men kommer infektionen op omkring knoglen er det anderledes alvorligt. I så tilfælde vil knoglen kunne blive ødelagt. I følge en bruger af OS giver det også både fysiske og psykiske udfordringer at have distancen stikkende ud gennem huden. Fysiske fordi den lille metalstump rager ind i omgivelserne, og fordi den kan stikke hul på sofa, lagner osv. Psykiske fordi spørgsmål som: ’Hvor slutter mennesket, og hvor begynder maskinen’ kan trænge sig på. Det er vigtigt, at man har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man vil og kan forholde sig til, at der er indsat et synligt fremmedlegeme i kroppen.
Forløbet Under den første operation får man indopereret titaniumskruen. Her er man typisk indlagt i tre dage. ”Der kan dog gå over en uge alt afhængig af, hvor mange smerter patienten har”, fortæller Peter Holmberg Jørgensen.
Læs mere: I Amputations-Nyt oktober 2001, juli 2005, august 2008, august 2009 og september 2010. Bladene findes på: danskhandicapforbund.dk
Osseointegration har været brugt til behandling af tandløshed siden 1965. Ved at indoperere en titaniumskrue i knoglen kan man få en direkte tilslutning til protese. Osseointegration betyder, at knogleceller vokser sammen med skruen og dermed giver en stabil forankring. Behandlingen består af to operationer. Ved den første indsættes den specialkonstruerede skrue. Den vokser sig så fast til i knoglen de næste seks måneder. Derefter kommer anden operation, hvor en distance (en forlængelsesdel) fastgøres til skuens nederste del. Denne distance stikker ud gennem huden, og det er på den, protesen skrues fast, når den skal anvendes. Efter seks måneder bliver man opereret igen anden gang. Denne gang er det en større omgang. Man får ikke blot distancen indsat i skruen, man får også musklerne beskåret og modelleret rundt. Efter denne operation er man typisk indlagt 10 til 12 dage. Efter ca. fire uger kan man begynde at træne med en kort træningsprotese. Ved én af operationerne får de fleste også høvlet noget knoglemasse af hoften, som skal bruges til at sætte ind omkring skruen. Det giver ofte anselige smerter. Træningen består af en gradvis øgning af belastningen på protesebenet.
Metoden kan bruges på både nedre og øvre ekstremiteter.
Man øger belastningen med 10 kilo om ugen, indtil man er oppe på ens kropsvægt. Til den tid kan man begynde at træne med en lang protese. ”Man starter ud med et mindre avanceret knæled”, fortæller bandagist Jan Kristensen. ”Det skal være et knæ, som er stabilt, nemt at bøje, og et knæ, som har en blød ekstension (udstrækning).
Senere vil man evt. kunne bruge et knæled fra tidligere protese. Hvis du er interesseret i at høre om osseointegration måske er noget for dig, skal du have en henvisning fra din egen læge. Den sendes til Orto pædkirurgisk afdeling ved Århus sygehus.
A · nyt december 2011
7
Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
For fuld (fod)kraft Da Karsten Torst Pedersen kom til verden uden arme, var hans mor både chokeret, ked af det og uden fremtidshåb for den lille dreng. Mon han skulle mades og hjælpes hele sit liv? - Ja, jeg har jo en lille stump på venstre side, men ikke noget på højre. Da jeg som helt lille iagttog nabodrengenes leg, prøvede jeg, om jeg kunne tage fat i legetøjet med fødderne. Sådan kom Karsten med i legen. - Siden fik jeg en lille trækvogn med sele og pisk, smiler Karsten og rejser sig lidt efter for at demonstrere: Han er klædt som en nygift, i al fald på fødderne, for nogen har klippet tåspidserne af hans strømper. Han viser, hvordan han kunne stå på ét ben, mens han støttede redskaber med den anden fod. Så kunne han både muge ud og hakke roer. Inden havde lægen været hyppig gæst, for det var svært for Karsten at holde balancen, da han skulle lære at gå.
Sorg og hjemve Som femårig havde Karsten ugentlige besøg af skiftevis præst og degn, der påtog sig at lære ham at læse og skrive. Forældrene afslog at sende deres dreng på skole i København, men da Karsten var syv, kom han på den nystartede, særlige skole ”Solbakken” i Århus. Karsten tænker tilbage på den voldsomme sorg og hjemve, der startede andendagen på Solbakken, da moderen rejste hjem igen. - Jeg savnede både familien og kammeraterne og havde nogle svære år, men sådan var det jo dengang, når man havde et fysisk handicap, re8
signerer Karsten, der oplevede sine nye kammerater, hvoraf mange sad i kørestol, som ret anderledes end vennerne derhjemme. En ny lærer foreslog, at Karsten efter de første fem år på Solbakken skulle i første mellem på Distriktsskolen, der efter nogen overtalelse og en alliance med klasselæreren modtog Karsten i en sammenbragt klasse.
” Jeg vænnede mig til at glo igen” - Mine nye kammerater spillede fodbold, så det gjorde jeg også (uden at skele til risikoen for at blive alvorligt skadet). Jeg blev angrebsspiller; ikke, fordi jeg var god, som jeg troede i starten, men fordi spillerne fra modstandernes hold ikke turde tackle mig, forklarer Karsten med den lidt selvironiske distance, som er blevet en del af hans særkende. - Folks nysgerrige blikke generede mig i puberteten, men jeg vænnede mig til, efter et par skridt, at vende mig om og glo igen, storgriner han.
Øvelse gør mester Karsten var ikke sen til at takke ja, da han blev tilbudt at starte til spejder. - Så kunne vi være oppe til klokken ni, siger han med et glimt i øjet og forklarer, at normal sengetid var halv syv! Spejderlivet bød på både oplevelser
og udfordringer. På en sommerlejr i Norge sammen med raske skulle de bo i sovepose og have rygsæk, så Karsten øvede sig i et par måneder hver aften på at pakke rygsæk og rulle sin sovepose ud og sammen, så på lejren var han lige så hurtig som de andre. Det har været typisk for ham at øve sig i det, der var svært - og give sig af med det, han gerne ville, i stedet for blot at gå den vej, omgivelserne forventede. Fx valgte Karsten gymnasiet fra, han ville hellere arbejde. Først lavede han research for en professor, i ni måneder samlede han info om Sydslesvig, og da kontorarbejde passede ham godt, valgte han Handelsskolen og lærte både maskinskrivning og stenografi.
Knapper aldrig bukserne Da Karsten flyttede fra Solbakken, blev han foreslået plejehjem, men i stedet lejede han et værelse på Diakonhøjskolen og fik hjælp af eleverne. Karstens første kæreste blev, trods modstand fra hendes far i starten, Karstens kone gennem foreløbig godt 50 år. Hun hjælper ham med hårvask, men ellers klarer Karsten sig selv. Han har vænnet sig til at svede urenhederne ud i sin sauna og skylle sig under bruseren og altid at lave ”nummer to” derhjemme, hvor han har et bidét. Igen springer Karsten op af stolen og giver os et indblik i, hvordan han får skjorten ned i bukserne, efter de er lynet. Begge ting
klares med et helt specielt hjælpemiddel fastspændt på en bordplade, og indøvede teknikker får det til at lykkes. – Dog knapper jeg aldrig bukserne, men jeg har jo altid en trøje ud over, så det er der ingen, der véd, betror han os og fortsætter sin beretning om,
” Børn kan lære at klare sig” hvordan han efter 10 år på kommunekontoret blev tilbudt et job ved Hørecentralen, dels i administrationen, dels som hjemmevejleder til nybagte forældre til hørehæmmede børn. Det blev endnu 10 dejlige år, og Karsten tøvede noget, da han blev tilbudt stillingen som forstander på Solbakken, for han er principielt imod døgninstitutioner. Aftalen blev, at han tog job-
Karsten Torst Pedersen drikker ubesværet sin kop te ved at bruge foden.
bet mod at få lov at aflægge nybagte forældre et besøg og tilbyde løsninger i hjemmet. Det lykkedes for flere hundrede med integreret skolegang.
Krav og forventninger Karsten var forstander på sin barndoms institution i 29 år. Karsten fatter med venstre fod ubesværet sit manus, der ligger på gulvet, kaster et blik ned over sine stikord og fortsætter med noget af det, der virkelig ligger ham på sinde: børn, der mangler arme, eller ”bare” en hånd. Selv oplevede Karsten i sin tid sine armproteser som tunge, varme og direkte i vejen, fx til fodbold, og han udbryder:
Terrengfoten Genesis er blitt lettere, sterkere og med livstidsgaranti på bumpere.
- Ja, undskyld, men børn, der mangler noget af hænder og arme, jamen, de kan lære at ”klare” sig! De er jo normale børn, der skal lære, at tilværelsen byder på svære opgaver. Det gav pote, at Karstens forældre stillede krav og havde forventninger, så han lærte at se muligheder. Karsten kender bare tre andre med samme handicap, og den 78-årige mand efterlader sine tilhørere lidt betuttede og meget imponerede. Vi har set og hørt, at meget kan lade sig gøre, omend det kan kræve stor indsats og ihærdig træning at opøve færdigheder og fastholde smidighed.
Totalleverandør av protesekomponenter.
Vi er distributør for:
VI FORHANDLER OGSÅ: Proteser Ortoser/skinner Innleggsåler Karbonføtter og knær Kompresjonstrømper Aktivortoser
Ortopro AS, Hardangerveien 72, 5224 Nestun, NORGE. Tlf.: +47 55 91 88 60 - Fax.: +47 55 91 88 69 - E-post: post@ortopro.no
www.ortopro.no
Endolite: Uniprox: Medex: PDI: Mica: Silipos: Alps:
Karbonføtter og proteseknær. Materialer, komponenter og tilbehør. Protesekomponenter. Komplett protesesystem. Karbonføtter. 9 A · nyt december 2011 Linere og tilbehør. Linere.
Af Søren Andersen, sorenandersen@stofanet.dk · Foto: Mikkel Vithner
Ingen grænser Hallen genlyder af høje råb og latter fra de mange protesebrugere, der er i gang med opvarmningen til en sportsdag arrangeret af SAHVA og Dansk Handicap Idrætsforbund på Vingsted Centret ved Vejle. Det er fysioterapeut Paulette Larsen, der styrer løjerne i hallen. Protesebrugerne prøver en række øvelser, det giver ideer og muligheder, når de kommer hjem og selv skal lave øvelserne. ”Jeg har deltaget i Løbeskolen i Farum”, siger Poul Hansen fra Kolding. ”Det har været en øjenåbner for mig”. Gennem øvelserne har han opdaget, at han kan meget mere, end han troede. ”Jeg har fået stor tiltro til, hvad min protese kan. Det giver lyst til at prøve endnu flere ting”, uddyber han, ”derfor er jeg her i dag”.
Vild med dans ”En–to–tre-fire, højre-venstre. Kom nu det er meget enkelt”, råber Louise Dons, -danseinstruktør og deltager i Vild med dans, mens latinamerikanske rytmer strømmer ud af højtalerne. En sportsdag fuld af udfordringer.
10
Deltagerne går på med krum hals eller rettere sagt med svingende hofter. Det svinger for de fleste, men nogle kæmper hårdt med rytmen og trinene.
Et-, to- eller tre hjul mulighederne er mange Ethjulede cirkuscykler, racere, mountainbikes og trehjulede cykler står klar til afprøvning.
”En-to-tre-fire, højre-venstre, kom nu den er lige ved at være der”, lyder det opmuntrende.
Erwin Mølgaard fortæller, at han sidste år cyklede 1200 km på sin mountainbike. Det er kun blevet til 600 km i år, men året er jo ikke omme endnu, siger Erwin Mølgaard med et glimt i øjet.
Henriette Jensen er glad for at være med. ”Vi sidder hver for sig og vil gerne prøve mange forskellige ting”, siger Henriette Jensen og fortsætter: ”I dag har jeg prøvet at danse, det har jeg haft lyst til længe. Når andre kan, så kan jeg også. Det giver gejst”. De mest danseglade bliver tilbage hos Louise Dons, mens resten af holdet rykker udenfor. Her står den på cykling og løb.
Han har et computerstyret knæ og kan, via fjernkontrol, omstille knæet fra gang til cykling. Deltagerne får en række fif fra Erwin Mølgaard, alt fra clips der holder fødderne på pedalen, til at man altid skal kunne nå jorden med fødderne. Erwin Mølgaard har haft besvær med at svinge benet over sadlen, men nu har han fundet en saddel, der kan hæves og sænkes trinløst.
Palle Toft Hansen kommer svedende og pustende tilbage fra en tur på den trehjulede cykel. ”Jeg er her for at prøve grænser af”, fortæller Palle Toft Hansen og fortsætter, ”der er ingen grænser, kun dem jeg har mellem ørerne”. Det er også Løbeskolen, der har givet Palle Toft Hansen et spark bag i. Her oplevede han, hvor lidt der skulle til, for at han opdagede mange nye muligheder for motion og bevægelse.
Løb på mange niveauer Løberne nørkler med at skifte gangprotesen ud med en løbeprotese. For nogle er det første gang, de skal løbe med protese, men for Daniel Wagner Jørgensen er det en daglig forete-
else. Han er med i eliten og har allerede kvalificeret sig til De Paralympiske Lege i London næste år. Han skal deltage i 100 og 200 m løb, samt længdespring.
bruges til balance- og smidighedsøvelser. Afslutningsvis prøver del-
”Jeg er her i dag for at hjælpe andre med at komme i gang med at løbe”, fortæller den unge sprinter.
Gitte Kristensen strækker ud efter gymnastikken og fortæller, at det har været en inspirerende dag. Gamle bekendtskaber er genopfrisket, og samværet med de øvrige deltagere har været fint og afslappet. Som flere andre har Gitte Kristensen fået invitationen, fordi hun har været med på Løbeskolen.
Bo Nielsen er en af dem, der skal prøve at løbe for første gang. Han synes, det er herligt, at der stilles så mange forskellige aktiviteter til rådighed for protesebrugere. Han undrer sig dog over, at der ingen offentlige myndigheder er med i dag. ”Det her handler da om velvære og forebyggelse”, siger Bo Hansen. Han er tømrer og synes, konditionen er god, men kommer alligevel pustende tilbage fra sin første løbetur med en løbeprotese. ”Jeg skal ud og løbe, så konditionen bliver bedre”, konstaterer Bo Nielsen.
Inspirerende dag Vi er tilbage i hallen, hvor fysioterapeut Paulette Larsen lokker deltagerne ud til en afsluttende gang gymnastik. De store gymnastikbolde
tagerne en række øvelser på gulv. Øvelser, der kan bruges derhjemme uden instruktør.
En vellykket sportsdag ”Det har været en succes”, siger Gitte Lyndrup fra SAVHA og fortsætter: ”Deltagerne har været glade, forbeholdene er smidt over bord, og alle har kastet sig ud i aktiviteterne. Deltagerne har givet os positive tilbagemeldinger, og der har været stor tilfredshed med, at alle aktiviteterne var på et sted”. Gitte Lyndrup fortæller, at det er vigtigt, at protesebrugerne får prøvet sig selv og forskellige muligheder af. Det giver tro på egne kræfter og muligheder. Herudover er det vigtigt, at der også skabes sociale fællesskaber. A · nyt december 2011
11
Af Berit Holm Petersen. bp.elbaek@gmail.com · Foto: Copyright Össur. Photographer: Grimur Bjarnason
Össurs Power Knee – fremtidens knæled? I 2006 så journalisterne fra Amputations-Nyt det nye Power Knee fra Össur. Det blev demonstreret på Orthopädie + Reha-Technikmessen i Leipzig. Vi skrev dengang, at ’der var lang vej igen’ til det blev anvendeligt for menigmand. Det var bl.a. for tungt, for larmende og for dyrt. Knæet styres af en elektromotor og erstatter effektivt den muskelkraft, som lårbensamputerede har tabt ved amputationen. Det er nu fem år efter kommet ned i vægt, så det vejer 3,3 kg. Det har tabt volumen, er blevet mindre og slankere, og lyden er mindsket med 10 dB. ’I gamle dage’ skulle brugeren have sensorer på det raske ben, der sendte signaler over i knæet – dette er ikke mere nødvendigt. Prisen er halveret til nu 32.500 Euro, hvilket stadig gør det til et dyrt proteseknæ. Alfa og omega for fuld kontrol og udnyttelse af det stadigt tunge knæ er, at protesen sidder fuldstændig perfekt på stumpen. Hvis dette første krav er opfyldt, kan knæet indstilles til talrige gå- og ståfunktioner, trappe-op-og-ned-gang, gang på skrånende underlag m.m. Knæet er det eneste knæled, der kan gå op ad trapper. Det kræver god muskelfunktion i overkrop og stump.
12
En mange-årig lårbensprotese-bruger har testet knæet i varieret udendørs terræn og har stort set kun godt at sige om knæets gangfunktioner. Knæet fungerer ca. 7,5 timer på en opladning, og man får to ekstra batterier med. Knæet larmer dog stadig for meget, hvilket især kan høres indendørs. Knæet reagerer heller ikke fuldstændigt efter det ’normale’ gangmønster og kan fx ikke træde bagud. Hvis man er vant til et mekanisk knæ eller et passivt styret elektronisk knæ, skal man bruge lang tid på at vænne sig til Power Knees bevægelser. Man skal ændre sit bevægemønster, så det passer til knæets, ikke omvendt. Derfor er det nok især egnet til ny-amputerede. Amerikanske krigsofre, der er blevet forsynet med knæet som deres første knæ, viser, at de hurtigere vænner sig til det. Trods dette er Power Knee et innovationsspring ind i fremtiden på proteseområdet.
Power Knee er kommet ned i vægt, er blevet mindre og slankere men larmer stadig for meget.
Kort nyt Hawaii eller Cold Hawaii – Klitmøller, Thy Hawaii er jo kendt for sine gigantbølger, som den oprindelige befolkning, mænd som kvinder, har redet på på små træbrædder. Men det kan også lade sig gøre at surfe herhjemme. Godt nok er bølgerne ikke nær så høje, men Vesterhavet og især Cold Hawaii alias Klitmøller i Thy, byder på gode muligheder. Underbensamputerede, enkelt – og dobbelt, starter ofte ud på et paddleboard, som har en anti-skridbelægning, protesefødderne står godt på. Paddleboardet er beregnet til at stå op og ro på, men er også godt som begynder-surf-bræt for amputerede, fordi det er længere og bredere end et normalt surf-bræt. De sejeste underbensamputerede kommer op at ride de store brækkende bølger på konkurrence-boards. Lårbensamputerede står hovedsagelig uden protese. De fleste kan lære at stå på de såkaldte bodyboards i mindre bølger, men at ride de høje bølger og ’tubes’ er ikke lykkedes nogen endnu. Bodyboards bruges også af dobbelt benamputerede og armamputerede. Med viljestyrke og gode hjælpere skal det nok kunne læres. Tjek siden www.ampsurf.org – her kan du se amputerede surfere fra Californien præsentere deres sport og kunnen. BP
Verdens første bigård i byen Dansk Handicap Forbund søger frivillige, som har lyst til at deltage i et nyt spændende projekt, hvor mennesker med handicap driver en bigård i storbyen. En bigård, som bidrager til et bedre miljø og sælger kvalitetshonning. Vi søger frivillige – førtidspensionister og andre medlemmer, som kunne tænke sig at afsætte tid til at deltage i et spændende og innovativt projekt, som vil skabe stor opmærksomhed! Hvis du synes, det lyder interessant, så kontakt Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicap Forbund, på 3929 3555 og hør mere.
Kryk-fodbold eller Amputee Soccer Tyskland har det. USA, England, Frankrig, Tyrkiet, Rusland og Brasilien har det også. Et kryk-fodboldlandshold for amputerede. Rusland er verdensmester for tiden. Et hold består af seks spillere af blandet køn, heraf er den ene målmand. Målmanden må være arm-ampute-
ret. Alle skal spille uden protese, og det er kun foden, der må spille bolden. Bolden er en almindelig FIFAbold. Amputee Soccer spilles både på udendørsbane 51x31 meter eller almindelig hal-banestørrelse. Kun målet er mindre. Spilletiden er to gange tyve minutter med ti minutters pause. Offside-reglen gælder
ikke i kryk-fodbold, og målmanden må ikke forlade sit mål. Spillerne må skiftes ud efter behov. I England er et fodboldhold organiseret under Manchester United, mens det tyske hold fungerer på interesseniveau, og selv afholder alle udgifter. Du kan evt. læse mere og se video på www.amputierten-fussball.de BP
Protese som legeplads
A · nyt december 2011
13
Af Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver PTU Denne artikel er en revideret udgave af en artikel tidligere bragt i PTU’s medlemsmagasin Livtag nummer 4, 2010
Arbejdsmarkedet Gennem de senere år er der iværksat flere kampagner for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og få flere personer med handicap ud på og fastholdt på arbejdsmarkedet. Der findes mange forskellige tilskudsog støttemuligheder, som kan være med til at lette adgangen til arbejdsmarkedet. Her kommer nogle af dem:
SU Handicaptillæg Hvis du læser på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et handicaptillæg ved siden af din SU. Betingelsen for at modtage handicaptillægget er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have et studenterjob ved siden af din uddannelse.
Revalidering Hvis du har begrænsninger i din arbejdsevne, kan du evt. få tilbudt revalidering, som kan bestå af både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Revalideringen skal bidrage til at forbedre dine muligheder for at forsørge dig selv og din familie. Revalideringen skal derfor have et konkret erhvervssigte og kan bestå af fx omskoling, uddannelse og virksomhedspraktik. Under revalideringen kan du som hovedregel modtage revalideringsydelse svarende til højeste dagpengesats. Revalidering er subsidiær i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Hvis du kan komme i beskæftigelse 14
ved deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning eller ved tilbud om aktivering, kan du ikke få tilbud om revalidering.
væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.
Opfølgning ift. sygedagpenge Sygemeldes du i en længere periode, kan du få hjælp fra din kommune til at genvinde din arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt så muligt. Du kan også få økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom i form af sygedagpenge. Kommunen skal mindst hver 8. uge under hele sygeforløbet foretage en opfølgning for at støtte dig i at fastholde dit arbejde. Senest ved den 2. opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Du har pligt til at medvirke i kommunens opfølgning.
Fleksjob Fleksjob er et tilbud til dig, der har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Hvis du er fleksjobansat, er du omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget fleksjobansatte. Dine arbejdsvilkår som fleksjobansat fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler i overenskomsterne. Som udgangspunkt skal fleksjobbet tilbydes på fuld tid. Lønnen, du modtager som fleksjobansat, fastsættes som udgangspunkt efter den overenskomst, der gælder for området. Arbejdsgiveren får et offentligt tilskud, der svarer til 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af din arbejdsevne i det konkrete fleksjob. Tilskuddet tages løbende op til vurdering og kan øges, mindskes og helt bortfalde, hvis din arbejdsevne ændres.
§56 aftale Efter sygedagpengelovens § 56 er der mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en medarbejder, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen. Arbejdsgivere fritages ved en § 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter. En § 56-aftale kan indgås, når medarbejderens egen sygdomsrisiko er
Handicapbil til erhvervsformål Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge din kommune om støtte til en bil.
Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at: • færdes • opnå eller fastholde et arbejde • gennemføre en uddannelse
Job med løntilskud til førtidspensionister Et job med løntilskud til førtidspensionister er en stilling på særlige vilkår. Job med løntilskud til førtidspensionister er et tilbud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension og ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Personlig assistance Ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. En personlig assistent skal hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner som fx tunge løft, sekretæropgaver eller tegnsprogstolkning. En person med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen kan som hovedregel højst få personlig assistance 20 timer om ugen. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgninger om personlig
assistance. Virksomheden, som har personen med funktionsnedsættelse ansat, bliver som hovedregel fuldt kompenseret for udgiften til personlig assistance.
Personlig assistance ved efteruddannelse Ledige med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som deltager i efter- og videreuddannelse forud for en konkret ansættelse, kan som hovedregel få bevilget personlig assistance i maksimalt 20 timer pr. uge. Det er en forudsætning, at funktionsnedsættelsen ellers vil gør det svært eller umuligt at deltage i uddannelsesforløbet. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgningen, og virksomheden ansætter den personlige assistent. Isbryderordning Ledige personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders længde, kan i op til to år efter uddannelsens afslutning få bevilget op til 12 måneders løntilskud til det første job efter endt uddannelse. Det er en forudsætning, at uddannelsen giver ret til at blive optaget i en statsanerkendt a-kasse. Jobcenteret administrerer og bevilger støtte efter isbryderordningen.
Fortrinsadgang Ansøgere med handicap har fortrinsadgang, når der skal besættes stillinger hos offentlige arbejdsgivere, og når der skal tildeles taxabevillinger og bevilges stadepladser, avis- og bladkiosker, chokolade og tobaksudsalg og lignende. Fortrinsadgangen giver ansøgeren ret til at komme til en jobsamtale hos offentlige arbejdsgivere, hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav. Hvis flere ansøgere er lige kvalificerede til stillingen, skal personen med handicap tilbydes stillingen. Jobcenteret administrerer reglerne om fortrinsadgang. Hjælpemidler Personer med handicap kan søge om tilskud til hjælpemidler, mindre arbejdspladsindretninger eller udstyr til undervisning, der kompenserer for handicappet. Det er en betingelse for at få tilskud, at udgiften er større, end hvad arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen kan forventes at afholde. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgninger om hjælpemidler. Læs mere på www.borger.dk,www.joboghandicap.dk og www.bmhandicap.dk Forkortet af red. A · nyt december 2011
15
med hydraulisk fotled
Motion foot är en ny fot med helt unika funktioner som lever upp till de krav du ställer. Den ger möjlighet till att gå stabilt i såväl backar som på plan mark då rörelseomfånget i fotleden är 50o. Man kan lätt justera motståndet i fotledens rörelse samt låsa den i neutralt läge för t.ex. bilkörning.
CENTRI® För mer information, kontakta Centri AB, centri@centri.se eller www.centri.se, telefon +46 8 505 332 00
16
Af Line Fjord, Sahva · Foto: Søren Andersen, Sahva
Slidskader i det raske ben Som benamputeret lurer faren for at pådrage sig slidskader i det raske ben. Samtidig er ryg, nakke og andre led udsatte. Derfor bør protesebrugeren altid have særlig fokus på gangmønster og korrekt justeret protese. Udover selve stumpen, har de fleste benamputerede konkurrerende lidelser at tage hensyn til. Men er protesebrugeren opmærksom, er der som regel meget, man kan gøre, både forebyggende og når skaden er sket.
Typer af slidskader Når uhensigtsmæssige bevægelser i kroppen bliver til en vane, er der risiko for at lave skader på led og knogler. Paulette Larsen, der er fysioterapeut med mange års erfaring med protesebrugere og konsulent hos Sahva, fortæller: ”En af de typiske skader er slidgigt (osteoartrose), som oftest kommer ved belastning af hofteleddet eller ryggen i modsatte side af protesebenet. Når protesebrugeren ikke benytter sin protese, men hopper rundt på ét ben, er det ”raske” ben alene om at bære belastningen, og det kan skade leddene. Knogleenderne bliver mere ujævne og brusken formindskes. Så glider bevægelserne ikke rigtigt, og knoglerne arbejder uhensigtsmæssigt”. ”Hvis man bevæger sig omkring på albuestokke kan skaden ske i skulderleddene, og her ser man ofte slidgigt. Hvis man har nedsat bevægelighed over hofteleddet, vil det påvirke holdningen og gangmønstret, og det vil give øget belastning på den nedre
del af ryggen, hvor der kan opstå slidtageskader,” tilføjer hun.
Fokus på snigende skader Paulette Larsen forklarer, at når man er amputeret, er kroppen udsat for belastning, især når protesens længde og pasform ikke er perfekt justeret til kroppens behov. I tiden lige efter en amputation vil der ske et naturligt svind i muskulaturen på det amputerede ben. ”Stumpsvindet” vil være størst i starten, og typisk vil stumpen have opnået en stabil form efter et års tid. ”Gennem mit virke med benamputerede hos Sahva, har jeg oplevet, at der kan ske små ændringer i stum-
pen hele livet, og at gangmønstret altid kan ændre sig. Stumpen kan ændre sig, hvis man enten taber sig i vægt eller tager meget på. Det kan betyde at hylsteret ikke længere passer, og at man derfor begynder at kompensere andre steder i kroppen. Øjnene vil altid naturligt søge at se vandret frem, hvorfor kroppens holdning og gangen kan begynde at indrette sig efter det. Slidskader kommer langsomt snigende. Derfor skal man som amputeret altid være vågen og bevidst om forandringer og løbende tage kontakt til Sahva eller anden bandagist og fysioterapeut for at sikre sig, at man benytter sin krop og protese
A · nyt december 2011
17
man fortsætter med glæde. Det er til gavn for både sind og krop. Og når man dyrker for eksempel pilates eller dans, bliver man naturligt mere bevidst om bevægelser og eventuelle uvaner, så den type motion kan særligt anbefales.”
så optimalt og skånsomt som muligt. Oplever man gener, er det vigtigt at få protesen og gangmønstret efterset. Der er næsten altid muligheder for justering af gangmønstret – og man må gerne stille krav!”, understreger Paulette Larsen.
Hvordan kan man forebygge slidskader? Udover at være opmærksom på dårlige vaner, er det altid vigtigt at dyrke motion. Paulette Larsen anbefaler motion og sport, som generelt øger kropsbevidstheden: ”Det anbefales at dyrke en type motion, som man selv synes er sjov. Så er der størst sandsynlighed for, at
muligheder
Hvad gør det raske ben særligt sårbart: • når det bærer al vægten, fordi man ikke benytter sin protese • når hensynet til det ”raske” ben overses • når man hopper omkring uden protese og udfordrer balancen. Der er stor risiko for fald. • når vægten svinger; evt. som følge af vanddrivende medicin eller væskeophobning • når protesens hylster ikke passer optimalt til stumpen Kilde: Sahva
En Verden fuld af
verden
En fuld af
”Helt generelt kan man dog sige, at motion som øger styrke, stabilitet, udholdenhed og koordination altid er gavnligt. Og har man fået slidskader, kan man ofte lindre gennem motion, rigtig kost, rette kropsvægt og medicin,” tilføjer hun.
Muligheder
Her finder du Bandagist-Centret
Hjørring 98 90 23 00
Aalborg 98 12 07 00
Herning 97 14 77 66
Viborg 86 60 31 60
Århus Silkeborg 87 42 51 00 86 80 51 77
DML – transportabelt gang analyse system! Med DML (Dynamic Motion Lab) er vi i stand til at analysere hvor stor en gangmæssig effekt den enkelte patient vil have af en skinne såvel som en protese. Systemet gør det også muligt at udarbejde kvalitetsmåling/dokumentationsmåling af resultatet før og efter træningsforløb, og hvis du har brug for en rapport, tager vi gerne ud til træningssteder og foretager de nødvendige målinger af din gang. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
18
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
Randers 86 41 56 00
Horsens 75 62 27 00 Vejle 75 42 51 50 Haderslev 74 52 88 21 Aabenraa 74 63 00 97
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. Vi glæder os til at tage imod dig. www.bandagist-centret.dk
Sønderborg 74 42 12 00
Glæd dig til den varme årstid - på en Stimulite bikubepude 7 gode grunde til at bruge Stimulite puder Din lokale dæk- og fælgspecialist.
• Fugt og varme bortledes så huden ventileres og holdes tør
Altid skarpe priser og kæmpe udvalg!
• Puden hjælper til at fastholde siddestillingen og forebygger shear
• Stimulite giver rigtig god trykaflastning, stabilitet og balance
• Lang holdbarhed • Nem rengøring – i maskine eller med bruser • Nem at tilpasse til stol
ERSTATNING OG FORSIKRING Vi har specialiseret os i erstatningskrav ved personskader, herunder: • • • •
• Puderne består af 93 % luft og er meget letteDer findes flere typer Stimulite puder til børn og voksne i alle vægtklasser.Kontakt os gerne for flere oplysninger, demo eller afprøvning.
Trafikskader Arbejdsskader Patientskader Ulykkesforsikringer
Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk eller kontakt os på telefon 70151000 for et gratis og uforpligtende møde
Amputationsnyt_2011.indd 1
ZIBO · Erhvervsparken 4, Ølholm · 7160 Tørring www.zibo.dk · Tlf. 76 900 407 · post@zibo.dk
01-02-2011 15:41:22
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
A · nyt december 2011
19
Af Lene Olesen og Berit H. Petersen, bp.elbaek@gmail.com
En lang karriere En af landets vel nok dygtigste og mest erfarne bandagister går på pension. Mange protesebrugere har haft stor glæde af Holger Therkelsens håndværksmæssige kunnen, tålmodighed og personlige erfaring. Det stod ikke skrevet i kortene, at Holger Therkelsen skulle få en lang karriere som bandagist. Tværtimod var der lagt an til at arbejde inden for landbruget, men en ulykke som landbrugsmedhjælper, da han var 18 år, spændte ben for de planer. Det sidste korn skulle tærskes, men det ene ben gled på de glatte strå og endte nede i tærskeværket. Selv om Holger hurtigt fik benet trukket til sig, var foden og underbenet knust.
i København. Her arbejdede han med gipsafstøbninger og armproteser, hvilket var uden for hans fagområde, men det gav god erfaring. Imens søgte han om optagelse på uddannelsen til bandagist, som Samfundet og Hjemmet for Vanføre (nu Sahva) dengang varetog. Først i 1975 blev han optaget på det, der blev det sidste hold i Danmark. Uddannelsen til bandagist foregår nu i Sverige.
Bandagistuddannelse Efter amputationen arbejdede han videre i landbruget, og når protesen ikke passede fyldte han den efter behov med avispapir. Han kunne dog godt se, at landbrugskarrieren nok ikke skulle fortsætte.
Som nyuddannet bandagist blev Holger ansat på Ortopædisk Hospital, Århus, i 1978. Rent fagligt synes han, der var et godt team. Bandagister, læger, fysioterapeuter og andet personale hjalp hinanden, og det var nemt at spørge andre faggrupper til råds. I dag er der normalt ikke samarbejde mellem faggrupperne, hvilket bestemt ikke er en fordel for hverken fagpersonale eller brugere.
Håndværket som ortopædimekaniker blev lært hos en bandagist i Vejle, men drømmen var at blive bandagist. I 1970 blev han ansat på Ortopædisk Hospital
Fra træ til kulfiber Træ, metal og læder bliver i 70’erne udskiftet med aluminium og polyester, som de nye ’hit’ på protese-scenen. I 90’erne ændrer silikone og kulfiber, elektronik og hydraulik protesemulighederne yderligere.
20
I 1982 blev Holger Therkelsen medindehaver af firmaet Poul Ditlev, det der i dag er kendt som Bandagist-Centret, hvor rigtig mange jyder og fynboer gennem årene har haft glæde af Holgers færdigheder og erfaringer.
Pasformen afgørende Holger har gennem årene hjulpet mange brugere til et lettere liv med
Holger, som vi er mange, der med glæde vil huske ham.
deres protese. På spørgsmålet om han nogensinde har haft en opgave, han måtte opgive, svarer han nej. En vigtig kompetence for en bandagist er tålmodighed, og den har han altid haft. Det er vigtigt at bruge tid på at få den helt rigtige pasform for protesen, for uden den er al den øvrige teknik ligegyldig. En god håndværksmæssig erfaring, materialekendskab og evnen til at se løsninger er også en fordel. Holger besidder til fulde alle kompetencer. I sin lange karriere har han arbejdet med både træ, læder og kulfiber, og han har ofte måttet finde kreative løsninger på proteseproblemer.
Forskelle i bevilling Materialerne har gennemgået en udvikling til det bedre – og dyrere, siger han. Det er i dag kommunerne, der styrer bevillinger til kropsbårne hjælpemidler. Det betyder ofte uensartede tilbud til brugerne fra kommune til kommune. Holgers ønske-scenarie er prisaftaler på
bandagistområdet, og så kan brugeren bestemme, hvem vedkommende ønsker at bruge som bandagist. Det kan dog ikke blive Holger Therkelsen, for efter en lang og meningsfyldt karriere med at hjælpe protese-
Bevillingssystemet I 60’erne blev bevillingerne styret centralt af staten, men de overtages senere af kommunerne. I 1978 fik amterne opgaven og i denne periode fungerede bevillings-systemet bedst. Med strukturreformen i 2007 blev det atter kommunerne, der sidder med bevillingerne. Alt bandagist-arbejde sendes nu i udbud. Der er tre former for udbud og vidt forskellig sagsbehandling i kommunerne, og det hele har betydet ekstra arbejde for bandagisterne og uensartede tilbud til brugerne.
brugere, har han nu valgt ’at lægge op’. I stedet bliver der tid til at ordne eget hus, til ture i sejlbåden og til ture ud i den store verden.
Bandagistuddannelsen Uddannelsen til bandagist starter i dag med ½ års værkstedsteknisk grunduddannelse på VIA University College i Horsens. Derefter følger tre års ophold på Hälsohögskolan i Sverige og yderligere to års turnustjeneste på et bandageri. I dag har faget ingen politisk bevågenhed. Uden uddannelsen må man fx ikke kalde sig bandagist, men man må godt udføre bandagistarbejde alligevel. Holger ønsker derfor, at uddannelsen som bandagist beskyttes, så kun uddannede bandagister må udføre arbejdet.
Ny bolig? - h vi s d u h a r få e t n y e b e h o v - æ n d r i n g a f i n d r e tn i n g , h e l t n y b o l i g - a n d r e h jæ l p e m i d l e r V i h jæ l p e r d i g m e d - at skitsere dine idéer til en flot løsning - myndighedskrav, ansøgninger - projektforslag, udførelse
P e r so n l i g e r fa r i n g m e d - tilgængelighed og hjælpemidler - indretning af handicapboliger - specialinstitutioner, -skoler mm. R i n g nu ti l a r k i te k t ma a P e te r W a hl b e r g A · nyt december 2011
tlf: 28 12 04 64 www.insitu - a rkitekter.dk
21
Medlem af:
Brecklyn, 28 år, proteseBruger siDen 2008
"Jeg gør mine drømme til virkelighed" Det krævede en stærk vilje og et stort mod for at tage den beslutning, som ville forandre hendes liv forevigt. Hun er blevet nød til at lære sig mange ting på ny. Men Brocklyn har klaret at få et aktivt liv igen med hjælp fra familie, venner og protesefoden Triton. Drømmene bliver til virkelighed. www.yourlife-youradventure.com Otto Bock Scandinavia AB
22
Tuborg Boulevard 12, 3 sal. · 2900 Hellerup · Telefon 7022 3274 · info@ottobock.dk · www.ottobock.dk
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Kolind Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Storvorde Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt december 2011
23
Iceross® med skræddersyet funktion
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø
KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE