Amputations-Nyt august 2009

nyt

Amputations

August 2009

Skeletforankring – nu også i Danmark Fod på protesen Når pulsen stiger, falder meningsløsheden

erimed

College Park Accent

TM

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota.

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota.

Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135

2

www.erimed.se

Der er snart kommunalvalg Jeg vil sige tak til vore medlemmer, for at de bakker vore arrangementer op på sådan en dejlig måde.

Det er dejligt at se, at det, vi igennem tiden har gjort os så meget umage med, falder i medlemmernes smag. Vi har bl.a. haft spejl- og latterterapi, vi har gjort gymnastik på plænen, spillet petanque ude og boccia inde, danset kørestoledans. Vi har haft besøg af bandagister, som kunne vejlede mht. proteser, af hospitalsklovn, af fysioterapeut, af zoneterapeut. Vi er godt i gang med at udforme programmet til generalforsamlings weekenden.

Vi må også se frem Der er for tiden megen omtale af de urimeligheder, vi alle møder, når vi skal have hjælpemidler. Der er sagt, at der ligger en masse proteser – ubrugte – men det kan jo være, at brugerne er blevet trætte af at vente på, at der skal ske noget, så de kan bruge

dem. Vi må med bl.a. Dansk Handicap Forbunds hjælp få gjort de relevante myndigheder opmærksomme på de uligheder, vi kommer til at se. Der er allerede flere beviser både fra brugere og behandlere. Der skal jo snart være kommunalvalg, så må vi se at ”komme frem i skoene” og prøve at påvirke, hvor vi kan.

Jeg har selv en pynteprotese liggende. Ja en PYNTEprotese. Hvad skal jeg med den? Jeg har i min tid haft 3. Den første fik jeg, da jeg var 10 år, i tredje klasse. Der var det spændende at kunne danse med rigtig holdning! Men hvor folk gloede efter mig – de var jo vant til at se mig uden. Den anden fik jeg et par år senere, da jeg skulle konfirmeres og synes, det så pænt ud med lange handsker til konfirmationskjolen. Upraktisk. Nu indgår den i mine børns skoles teater-rekvisitlager.

Og den sidste fik jeg, da jeg på mit arbejde fik en forkert arbejdsstilling, og

da jeg ikke havde en arbejdsprotese ”kunne det da godt være at en ny ville hjælpe”. Den synes børnebørnene er sjov at lege med.

Vi ses til generalforsamlingen, håber jeg – og husk først til mølle princippet gælder.

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 1. oktober 2009 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 22. oktober 2009

Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1.

2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer: Udkommer ca. 10. november 2009 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade

Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.)

Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Her bliver en underbensprotese gjort klar til at prøve. Den har den meget brugte dynamiske fod.

A · nyt august 2009

3

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Skeletforankring – nu også i Danmark Heidi Christiansen har, som den første i Danmark, fået foretaget operationerne, som gør det muligt at forankre en protese direkte på knoglen – en såkaldt skeletforankret protese. Det skete på Frederikssund Sygehus. ”Det fungerede ikke godt for Heidi med en almindelig femurprotese”, fortæller overlæge ved Frederikssund Sygehus Ole Maagaard Christensen. ”Der var mange problemer, og vi overvejede, om der kunne være andre muligheder.”

Valget faldt på skeletforankring.

Denne metode går kort fortalt ud på at indoperere et søm i knoglemarvshulen, hvori der efter endnu en operation kan skrues en forlænger – en såkaldt distance, som går ud igennem et hul i huden, og hvorpå, der kan fastgøres en protese. Metoden har været benyttet i Sverige i efterhånden flere år, og i Tyskland har cheflæge

Sømmet, som er opereret i Heidis lårbensknogle og de dele, der hører til.

4

Horst Aschoff gjort erfaringer på Sana Kliniken i Lübeck siden 1999, hvor man indtil nu har udført indgrebet på godt 60 femur-amputerede og for nylig også på en crus-amputeret. ”På grund af Heidis forholdsvis store kropsvægt, valgte vi at benytte den tyske frem for den svenske metode”, fortæller overlæge Ole Maagaard Christensen.

Den tyske model adskiller sig i forhold til den svenske ved, at sømmet, som indopereres i knoglen er længere.

Den fylder hele knoglen ud, hvorimod den svenske kun går en del op i knoglemarvshulen.

Heidis forløb August 2007 ændrede Heidis tilværelse sig markant. Uopmærksom gik hun hen ad perronen for pludselig at lande på skinnerne, hvor hun blev påkørt af et tog. Ulykken kostede hende det ene ben fra låret. Det var dog først et år efter, at tanken om skeletforankring begyndte at tage form.

I januar 2009 var Heidi til sin første forundersøgelse med henblik på at vurdere hendes fysiske og mentale egnethed til denne anderledes proteseforankring.

Det kræver to operationer at få lavet en skeletforankret protese, og Heidi blev således opereret første gang for et halvt år siden. Det foregik i Frederikssund 31. marts 2009. Her fik hun først taget tre cm af knoglen og tilpasset bløddele, hvorefter hun fik det 18½ cm lange søm indopereret i knoglemarvshulen. Operationen tog omkring to en halv time, og Heidi var indlagt en uge.

I den første uge efter operationen var smerterne meget slemme, og stumpen var meget øm, ligesom fantomsmerterne, som Heidi altid har haft, blev forværrede umiddelbart efter operationen. De kom dog snart tilbage på det samme stadium som før.

Normalt skal der gå seks uger mellem de to operationer, men allerede 5. maj 2009 var Heidi klar til operation nummer to, hvor distancen skulle monteres på sømmet i knoglen, og hullet i huden skulle laves. Denne operation blev foretaget i Tyskland og tog omkring en halv time under fuld narkose.

Allerede samme dag tog Heidi hjem, hvor hun blev indlagt på Frederikssund Sygehus i en uges tid.

Teamet omkring Når den anden operation foretoges i Tyskland, skyldtes det ikke vanskelig-

Heidi har lige fået protesen. Hun går og støtter direkte på knoglen for første gang.

heder ved selve operationen, men det faktum, at der var fagfolk fra flere lande samlet her til et to-dages symposium.

De var interesserede i at lære om metoden. F.eks. er amerikanerne meget interesserede nu, da de har en stor opgave i at rehabilitere hjemvendte veteraner fra krigene i Irak og Afghanistan.

Fra Danmark var der også en hel delegation af sted. En repræsentant fra det firma, som producerer de kirurgiske søm, var med, fysioterapeut Lene Jæger, som skal genoptræne Heidi bagefter, var med, bandagist Jan Nielsen var der og selvfølgelig de to overlæger fra Frederikssund sygehus Asghar Moghaddam og Ole Maagaard Christensen.

Op at stå Fem dage efter anden og sidste operation var Heidi oppe at stå på knoglen. Hun måtte dog ikke belaste med fuld vægt. Hun havde fået et lille øveben, som hun måtte støtte på med cirka 25 kilo. ”Det var en mærkelig oplevelse”, fortæller Heidi. ”Jeg fik fornemmelsen af at have fået mit eget ben igen.”

Belastningen blev øget gradvist med 10 kilo hver uge og 5. juni nåede Heidi sin normale kropsvægt og måtte belaste fuldt ud. Det var ni uger efter første operation. ”De første 14 dage til tre uger skulle jeg dog gå med 2 krykker”, fortæller Heidi.

Fordele, ulemper og risici Der er åbenlyse fordele ved en skeletforankret protese. Man opnår en god gangfunktion med de rette protesekomponenter, og der er ikke problemer med sved, tryk og gnavsår, som i hylsterproteser. Man får også en større bevægelsesfrihed, idet der ikke er et hylster i vejen. Desuden sidder protesen altid korrekt. Den giver sig ikke, men følger altid amputantens bevægelser fuldt ud.

Men der er også flere ulemper. Der kan bl.a. være noget med varme. Pga. metallets varmeledende egenskaber skal man beskytte sig ved solbad eller i sauna. Det kan også være problematisk at bade i svømmehallen eller ferskvandsøer. Så må man have en særlig silikonehætte til at holde vandet væk.

Protesen er nem at sætte på, og den sidder altid korrekt.

Men den store udfordring ved knogleforankring er naturligvis infektionsrisikoen. Da der er adgang direkte ind i kroppen og ind til knoglen, skal den knogleforankrede amputant være meget omhyggelig med hygiejnen.

A · nyt august 2009

5

Heidi er forsynet med et computerstyret C-Leg.

Man skal rense et par gange dagligt, ligesom man kan risikere at skulle behandles med antibiotika ind imellem pga. infektion.

Men hvis uheldet skulle være rigtig ude, kan sømmet tages ud igen, og knoglemarvshulen renses op. ”Det vil kunne kræve flere indgreb og indlæggelse, som i værste fald kan vare op til et år, før der er styr på infektionen”, fortæller Ole Maagaard Christensen.

Går det knap så galt, kan man nemt afmontere distancen, som går gennem huden. Sy til, og amputanten kan bruge en almindelig protese som før.

Behandlingen i Danmark Heidi Christensen er den første og indtil nu eneste patient i Danmark, men allerede nu leder man på Frederikssund Sygehus efter den næste patient. ”Vi går forsigtigt frem i starten og vil være meget omhyggelige med at udvælge den næste patient, fortæller overlæge Ole Maagaard Christensen. ”Vi vil kun foretage indgrebet på patienter, som er amputerede som følge af ulykke i første omgang. På længere sigt kan patientgruppen må6

ske udvides, men i starten vil vi være meget restriktive.”

som ud fra et lægefaglig synspunkt er et ligeud ad landevejen indgreb.

Hvem er egnet? Hvordan bygger vi et beredskab op, så vi er til stede, hvis patienten får problemer? Det er nogle af de udfordringer, som følger med omkring skeletforankring.

Som det er nu, slipper lægerne kontakten med patienten, når sårene er hele, og patienten udskrives. Skeletforankring kræver lægefaglig kontrol og ambulatorier.

Han fortæller videre, at behandlingen på sigt gerne skal kunne tilbydes flere amputanter om året og på flere sygehuse, men den store udfordring ikke er selve det kirurgiske indgreb,

Amputations-Nyt har fået lov til at følge Heidi Christensens første tid med skeletforankret protese. Vi vil således følge op på hendes forløb i de næste numre af bladet.

Lige før deadline Heidi: – går nu halvdelen af tid en uden stokke og ved længere distance med ee stok uden albuestøtte n – har sat kørestolen i de pot. Tager også benet på , hvis hun skal op om na – har som noget ny t gå tten et med shorts denne som me r. ”M åsk e for di de t føles som et rigtigt ben”, sig er hun – er faldet flere gange. En gang gik protesen løs i samlingen, men ingen alvorlig skade på benstum pen, kun ømhed – det vædsker stadig fra hullet, men det er mege t aftagende – har fået mere oversku d. Skal i jobtræning og er påbegyndt slankekur.

ng?

Interesseret i skeletforankri tlf. 48 29 53 89 Kontakt Frederikssund Sygehus på

Læs mere om behandlingen: Sverige: www.sahlgrenska.se/su/osseointegration Tyskland: www.endo-exo.de Tidligere artikler om skeletforandring i Amputations-Nyt Oktober 2001, juli 2005 og august 2008.

De to sidste blade kan læses på vores hjemmeside www.dhf-net.dk

FERIECENTER SLETTESTRAND : Velkommen til et hav af tilbud ved Danmarks flotteste Vesterhavsnatur.

 

 

Nye MAXI-lejligheder på 125 m2: Med rumdækkende loftshejs, elevationssenge, specialbadeværelse og sydvendt terrasse.

Ny aktivitetsleder: Esben tilbyder aktiviteter for alle - uanset funktionsniveau bl.a. vandtræning, styrkeog genoptræning på specialmaskiner, guidet ture på mountainbikes, i kørestol, på hesteryg eller i hestevogn m.m.

Nye behandlings- og velværetilbud: Massage, zoneterapi, heilpraktik og afspænding - også i vand.

Nye aktivitetstilbud på vores ”sattelitgård”, Den gamle Smedje: Overnatning som ”i de go’e, gamle dage” - staldmiljø med hestekæl, ridestier, kørestolsforhindringsbane, shelters, bålplads m.m. - alle tilbud klar til 1. april 2009.

Indhent tilbud på ophold, pension, fester, arrangementer, kurser, aktiviteter og forkælelse.

Tlf.: 98 21 70 44 - E-mail: Mail@slettestrand.dk Besøg vor hjemmeside: www.slettestrand.dk Vi passer på dig og dit miljø

15°

• Anatomisk design med 15° i knæleddet.

• Ingen folder i knæhasen • Konisk design for optimal pasform

Derma ProFlex

Brug din lokale bandagist!

- du finder os i Odense, Middelfart og Svendborg Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv

Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger! ©

Otto Bock

Komfort - Fleksibilitet - Holdbarhed Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fleksibel og holdbar.

Derma ProFlex Den specielle strikketeknik og Short 453A4 designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex giver brugeren optimal komfort samtidig med at Derma ProFlex 453A3 den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short er 8 cm kortere, end den lange model.

Spørg efter ProFlex hos din lokale bandagist.

Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00 Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81 Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84

Otto Bock Scandinavia AB Tel. 70 22 32 74 • www.ottobock.se A · nyt august 2009

7

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, ortopædist

Fod på protesen Protesefødder fås i ligeså mange varianter, der er behov for, men groft sagt kan de sorteres i tre overordnede grupper: Fødder uden led, fødder med led og dynamiske fødder, der aktivt arbejder med brugeren. Og i sin egen lille gruppe er den intelligente fod, der kan det hele (næsten) selv.

Det er klart, at en protesefod skal passe til ham eller hende, der skal bruge den. Derfor er der stor forskel på en fod, der skal bruges til masser

Fødder uden led er rigtig gode til folk, der er lidt usikre i deres gang, eller som får protese for første gang og mest af alt har brug for at være sikre

en fod, der passer til brugerens typiske sko.

De rigide fødder er også de billigste.

De holder længe og går sjældent i

af sport, og en fod, der egentlig mest af alt skal se pæn ud.

Den kosmetiske del af foden består som regel af et hårdt gummimateriale eller silikone, formet som en sko eller en fod og med eller uden tæer. Funktionsdelen er inde i foden og kan både være metal, kul, kiler og led. Det er derfor den usynlige del af foden, der afgør, hvad den kan og ikke kan.

Fødderne bliver kun sjældent specialdesignet. Til gengæld har de store virksomheder, der har specialiseret sig i fremstilling af protesekomponenter, alle et bredt udvalg af fødder i deres sortiment, med priser, der spænder fra 2.000 til 30.000 kroner for en fod.

på, at foden ikke pludselig drejer eller bøjer sig i en anden retning end den, man havde tænkt sig. De fås med mange forskellige hælhøjder, hvilket betyder, at det altid er muligt at finde

stykker. En meget almindelig type er en såkaldt SACH fod (Solid Ankle Cushioned Heel). Så hvis din bandagist snakker om sådan en fod, ved du nu hvilken type, han mener.

Fødder uden led De såkaldte ”rigide” fødder lever ganske godt op til deres navn. Den eneste bevægelse, der er mulig, er den, brugerens vægt kan tvinge frem ved at presse fodens gummimateriale sammen, når man går. De fleste typer af rigide fødder har en lidt blødere del af (skum)gummi under hælen og forfoden, som gør, at brugeren oplever en lille smule hjælp til at gå – men heller ikke mere end dét.

8

Silikone er et meget spændende materiale at arbejde med, og for protesefødder betyder det, at man kan få den kunstige fod til fuldstændig at ligne den raske.

En kosmetisk fod i silikone, bliver lavet i hånden, til den enkelte bruger hver eneste gang.

Fødder med led Fødder med led bruges efterhånden sjældent. De bliver typisk erstattet med en dynamisk fod i stedet, som jeg gennemgår i næste afsnit.

Fødder med led er for den mere aktive protesebruger og kan groft sagt deles ind i to typer: fødder med ét led og fødder med ”multi-led”. Begge typer kan bevæge sig, og – som navnet antyder – i enten én eller flere retninger.

Mange gange vil bandagisten vælge en fod med led til ham eller hende, der er amputeret over knæet, da der så er brug for større hjælp fra protesen, for at kunne gå ordentligt. Det vil være - endda meget - vanskeligt for en lårbens- eller hofteamputeret at få bevægelsen ved gang ordentlig henover en helt stiv fod.

Fødder med led er en smule dyrere end den stive fod. De vejer også lidt mere – men tilbyder til gengæld også mere bred funktion for brugeren.

Den aktive fod Den dynamiske fod er lavet af kul og er helt essentiel for sportsudøveren - eller den meget aktive protesebruger. Spektret af dynamiske fødder spænder i dag så vidt, at det prismæssigt er blevet muligt at anvende en dynamisk fod i den ”mindst dynamiske” ende af skalaen som standard til rigtig mange proteser.

De fleste, der har fulgt med i for eksempel de Paralympiske Lege, har sikkert lagt mærke til, hvordan mange atleter ikke gør brug af nogen kosmese

over deres kunstige fod – og endda hvordan ben og fod ofte løber ud i ét, som én lang bøjet bane af hårdfør kul.

Den lange kul-fod er ekstrem god til at opfange energi og hjælpe brugeren ud over stepperne ved at fungere som noget lignende en fjeder.

Fidusen er, at ”kul-skelettet” i foden bliver presset sammen af brugerens vægt og derved opsamler dén energi, der opstår ved bevægelsen.

Herefter returnerer foden den lagrede energi, når brugeren tager næste skridt fremad. På den måde hjælper foden brugeren frem, og selvom man er kommet langt i udviklingen af disse typer fødder, bliver der stadig forsket rigtig meget i det.

Kul og snyd Fodens dynamiske kulskelet kan fås i mange ”sværhedsgrader” - og med mange muligheder for kosmese omkring - og er A · nyt august 2009

9

Fødder for enhver smag og stil. To dynamiske modeller i midten, flankeret af rigide typer.

største atleter i verden bliver fødderne endda specielt fremstillet til præcis dén person, som skal bruge dem. derfor brugbar til både sportsmanden og den ældre, der gerne vil have fodens energi, men samtidig har brug for stabiliteten. Hvor meget og lidt foden kan lagre og fjedre er bestemt af selve kullets opbygning, og disse forskellige ”skeletter” af kul kan så lægges ind i en kosmetisk gummiform, der ligner en fod.

Til sportsbrug er disse fødder genstand for en diskussion om, hvorvidt de kan opfattes som paralleller til præstationsfremmende midler; for er det løberen selv, der er dygtig – eller er det hans protese, der pacer ham uforholdsmæssigt kraftigt frem?

For den mere almindelige protesebruger kan den dynamiske fod give en naturlig gang med mulighed for at ændre både fart og retning uden de store problemer; ligesom den i højere grad end andre typer af fødder kan være med til at aflaste det raske ben.

De aktive fødder ligger i den dyreste ende af prisskalaen, da både teknologien og materialet kræver mere af dem, der fremstiller dem. For nogle af de 10

Computerstyret fod Som det sidst nye på markedet for protesefødder, er det muligt at få en fod, styret af en mikroprocessor. Denne fod falder uden for kategori, men skal alligevel nævnes.

Foden kan ”læse” underlaget og tilpasser sig terrænet, uanset om det går op eller ned. Det vil sige, at foden for eksempel selv løfter tæerne op, når det går op ad bakke.

Netop fodens bevægelse op og ned er en kæmpe fordel for brugeren, da han så har mulighed for at støtte med hele fodfladen - hvilket ikke altid lader sig gøre med de lidt mere stive typer.

Foden er dog ikke ret tit bandagistens første-valg, og det skyldes dels, at den er ret tung, dels at det er svært at lave en kosmese over den, og - ikke mindst - prisen, som ligger helt oppe på omkring 70-80.000 kroner.

Chefbandagist Christer Levin, som er ansat på bandageriet Sahva i København, der er landets største leverandør af proteser, har da også kun ”solgt” fire af disse computerfødder til dato.

”Det er kun til dem, som virkelig har brug for det, og som bevæger sig meget! Jeg har for eksempel givet denne type fod til en færing, som har sine heste gående i fjeldet, og derfor har brug for at kunne bevæge sig ubesværet i det ujævne terræn,” forklarer han med et smil.

Dialogen er afgørende Når man skal have en ny protese – enten for første gang eller blot en fornyelse af den gamle, er det altid en god idé at have gjort sig klart, hvad man gerne vil kunne med sit ben.

Bandagisten ved, hvad der rører sig på mulighedernes marked indenfor fødder, og han eller hun vil derfor kunne komme med gode forslag til den mest optimale løsning for dig.

Alligevel er det vigtigt, at du også selv kommer på banen, hvis du for eksempel går og drømmer om at komme til at spille golf, har planer om at træne op til maraton – eller hvis du er blevet dårligere gående og derfor har brug for mere stabilitet i din protese.

Hvis ikke protesen er en privat sag, er det i hvert fald en personlig sag. Også når det gælder om at få fod på den.

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Jørgen Gade

Så smukt kan det blive

Læg mærke til hårvæksten. Den ser meget naturtro ud.

Jeg havde egentlig vænnet mig til ikke længere at have tæer, og pyt de gjorde jo alligevel ingen gavn på et par protesefødder. Men da jeg så for nogle år siden fik en fod med tæer på, blev jeg alligevel meget glad. Ja faktisk kisteglad. Forfængeligheden betyder altså også noget for mig, selvom jeg i mange år har forsøgt at fortrænge den følelse.

Glæden har dog aftaget gevaldigt siden, idet det viste sig, at de smukke fødder med tæer er lavet i et materiale, som ikke kan holdes rent. De er blevet helt sorte, så de kommer ikke ud og bliver luftet, lige meget hvor varmt det end bliver.

Men skal det virkelig være så grimt? Behøver vi acceptere det, eller er der andre muligheder? Kan vi tillade os at drømme om protesefødder og arme, som ligner rigtige menneskelemmer?

Det engelske firma Dorset Orthopaedic ser ud til at kunne gøre drømmene til virkelighed. Kig selv på www.dorset-ortho.co.uk Firmaet laver protese-

overtræk på forskellige måder. En af dem er med silikone. For nogle kan det være befriende at få en protese, som naturligt ligner det modsvarende ben eller den modsvarende arm.

Personen kommer i fokus, frem for at opmærksomheden hviler på protesen, eller energien bruges på at skjule det kunstige lem.

Ifølge firmaets brochure kan silikone formes meget præcist. Ikke to personer er ens, så coveret fremstilles helt individuelt og er håndlavet. I overensstemmelse med de individuelle hensyn kan alle de følgende elementer blive inkorporeret i ethvert kosmetisk overtræk: • Farve – afpasses præcist til personens hudnuance • Negle – formes, så de modsvarer den anden hånds negle i form, farve og fremtoning • Hår – matches i forhold til farve, placering, retning og tæthed • Hårsække – sørger for dybde i det endelige hudlignende cover

Mon det er Paul McCartney’s eks Heather Mills underbensprotese? Matthew Hughes fra firmaet påstod det, men mon ikke hun selv havde brug for den?

• Vener – for større naturlighed • Modermærker – placeres som ønsket • Tatoveringer – kan blive inkorporeret • Form – skulptureres fuldstændig individuel På Orthopädie + Reha-technik messen sidste år i Leipzig var Dorset Orthopaedic repræsenteret. De havde nogle meget fine produkter med, som denne artikels billeder viser.

Vil du gerne læse mere om kosmetiske proteser, bragte vi i maj 2007 i Amputations-Nyt en artikel ”Funktionelle æstetiske armproteser”. Bandagist Stig Jensen fra Sahva videregav her noget af sin viden herom. Artiklen kan læses på dhf-net.dk.

Protese eller? Denne hånd er ikke fra det engelske firma, men et tilsvarende fransk.

A · nyt august 2009

11

Lægebrevkassen Spørgsmål: Jeg har hørt at motion forlænger livet. Er det rigtigt?

Svar: Dit hjerte er programmeret til at slå et vist antal slag i løbet af livet. Spild dem ikke ved at dyrke motion. Alt bliver slidt efter hver omgang motion og det gælder også dit hjerte, så at få det til at slå hurtigere hjælper selvfølgelig ikke. Vil du leve længere? Tag dig en lur.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Når pulsen stiger, falder meningsløsheden Handicappede føler oftere end andre meningsløshed i hverdagen, men det kan idræt ændre.

I august sidste år fremlagde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, en rapport, der viser, at handicappede oftere end andre føler sig ensomme, savner mening i hverdagen og har svært ved at knytte tætte sociale relationer.

- Mange handicappede er blevet frarøvet muligheden for det, de gerne vil.

Idrætten giver dem en chance for at selvudvikle, præstere og gå efter det perfekte, fortalte idrætsforsker Thomas Gjelstrup Bredahl fra Syddansk Universitet til Jon Bøge Gehlert, Kristeligt Dagblad, hvis artikel jeg her refererer.

Ifølge Thomas Bredahl er sociale relationer afgørende for en persons sundhed. Idrætsforeninger dækker det sociale behov og skaber mening.

Og alle har behov for at føle mening med tilværelsen. Idræt fremkalder følelser, som man ellers ikke kommer i kontakt med i hverdagen som vrede, jubel, glæde og spontanitet.

- Idrætten giver lov og plads til sådanne følelser, og hvis en handicappet er bundet meget til hjemmet, har vedkommende ikke berøringsflade med disse uregerlige, men sunde, følelser, betonede Thomas Bredahl i artiklen.

Idrætskonsulent Handicapidrættens Videnscenter, Tine Soulié er enig:

- Idræt giver succesoplevelser, som måske er sjældne, og de oplevelser er uvurderlige. Videnscenteret forsker i effekterne af handicapidræt og har som hovedtese, at succeser og kompetencer opnået gennem idræt viser den handicappede person, at han eller hun har styrker, som kan bruges i arbejdslivet.

ifølge artiklen at bruge kroppen til noget. Han manglede den seriøsitet og præstation, der lå i sporten.

Kilde: Kristeligt Dagblad 1. oktober 2008, 1. sektion, side 2, Jon Bøge Gehlert, gehlert@kristeligt-dagblad.dk

Jackie Christiansen mangler sit venstre ben. Som ung brækkede han benet i en fodboldkamp, der gik koldbrand i det, og derfor måtte det amputeres. Løsningen på det manglende ben blev en benprotese, og Jackies sportsliv fortsatte. Siden Jackie på en handicapidrætslejr første gang slog den danske rekord i kuglestød for handicappede har han kombineret fuldtidsarbejde, familieliv og elitetræning. En træning, der kulminerede med verdensrekorden ved De Paralympiske Lege i Kina, men som også har kastet europa- og verdensmesterskaber af sig.

Da Jackie Christiansen i en periode efter sin proteseoperation ikke kunne dyrke sport, savnede han A · nyt august 2009

13

Indkaldelse til generalforsamling Hermed indkaldes til Amputationskredsens ordinære generalforsamling på Skt. Knudsborg, Brenderup på Nordvestfyn, lørdag d. 6. november 2009.

Indkomne forslag kan sendes til An-

Sammen med generalforsamlingen

nelise Hansen, Hillerødvejen 62, 3250 Gilleleje eller på mail: laase-arne@ mail.tele.dk senest 4 uger i forvejen.

vil der hen over weekenden 5.-7. november være et medlemsarrangement med foredrag, evt. fremvisning af div. køretøjer, møde for kontaktpersoner og pårørende, m.v.

Festmiddag, musik og dans til levende orkester lørdag aften

Vedtægtsændring ad 4: Bestyrelsen foreslår, at den udvides med 2 personer til 7 som oprindeligt: Vedtægtsændring: Paragraf 5 stk. 1: AK ledes af en bestyrelse på 5 - 7 medl.

Stk.2: Bestyrelsen består af formand og kasserer samt næstformand, og sekretær og 1-3 menige medlemmer.

Formand og kasserer vælges direkte.

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og sekretær umiddelbart efter generalforsamlingen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsen er til stede.

14

For tilmelding kontakt Erling Heinze på eheinze@gmail.com eller tlf. 48711817.

Der gælder først til mølle princippet.

Foreløbig dagsorden

1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af formand 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er: Annelise Hansen, Elisabet Sinding, Hans Ole Hansen og Arvid Westad 7. Valg af suppleanter 8. Fremtidigt arbejde 9. Eventuelt

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

Sidder din protese godt?

Viborg-teamet er klar til at tage imod dig

Bandagist-Centret er kommet til Viborg Bandagist-Centret har udvidet sine aktiviteter i Midtjylland med en ny og moderne afdeling ved Viborg Stadion Center. Det er Bandagist-Centrets 9. afdeling i Jylland, hvor vi er markedsledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

Vi tilbyder nu en bred vifte af liners. Fra silikone og copolymer til trykudlignende liners i polyurethan med optimal komfort. Otto Bock har markedets bredeste tilbud af liners uanset hvilken type protese du har: ”Pind, ventil eller vakuumteknik med Harmony”. Seneste Nyhed er den Antibakterielle Skinguardliner (silikonegel).

Spørg efter Otto Bock’s liner hos din lokale bandagist.

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj hjælper vi både børn og voksne, så deres livskvalitet forbedres.

Ring venligst til os for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig.

AROS KOMMUNIKATION

Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 31 60 · bandagist-centret.dk

Otto Bock Scandinavia AB Tel. 70 22 32 74 • www.ottobock.se A · nyt august 2009

15

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Jørgen Gade

Balance i livet Sommerens medlemsweekend på Sct. Knudsborg, Fyn, startede meget dramatisk. Efter ankomst, velkomst, indkvartering og en dejlig middag havde bestyrelsen fået Falcklæge Mogens Zarling til at berette om sine oplevelser ved ulykker - fra der ringes 112 til ambulancerne med patienterne når bedst egnede hospital eller traumecenter.

Golden Hour I Danmark sker der ca. 20.000 trafikuheld om året, ca. halvdelen med personskade. Fra der bliver ringet 112 er der det, der i fagsprog hedder Golden Hour, Den Gyldne Time, hvor hvert kostbart minut tæller. Når ulykken er sket og hjælpen tilkaldt, er der typisk 10-15 personer involveret i redningsaktionen. Indsatslederne vurderer fx brandfare/eksplosionsfare, sikrer den øvrige trafik bedst muligt, vurderer hele tiden situationen og leder det øvrige redningsmandskab. Falckredderne samarbejder om at stabilisere, berolige, undersøge og om nødvendigt starte den livreddende behandling.

Personlige oplevelser Mogens Zarling har ikke bare været blandt redningspersonalet i mange situationer, han har også været øjenvidne til en ulykke:

” Tab er en del af livet” – En bil kører frontalt ind i en lygtepæl, føreren ryger ud af forruden i højre side – i tyve sekunder høres kun en hjulkapsels snurren og lyden af bilstumper, der falder til jorden, så bry16

des stilheden af et sønderflængende smertensskrig og nysgerrige og velmenende hjælpere stimler sammen.

– Tab er en del af livet, forklarede Falcklægen med eksempler på det dilemma, man oplever i situationer, hvor fx ældre mennesker er blevet stærkt forbrændt. Mogens Zarling gav dramatiske eksempler på lægefaglige og etiske dilemmaer, og det, der gjorde størst indtryk på os var, at han har mistet sine to sønner ved ulykker, den ene i et trafikuheld, den anden ved noget arbejde med højspænding.

Der blev også tid til, at de knap halvtreds medlemmer kunne dele nogle af deres oplevelser i den samlede forsamling og weekenden igennem i pauser, ved måltiderne, ved billardbordet i ”Hulen” osv.

I Hennings ånd Bestyrelsen havde lavet et program for weekenden med inspiration fra kredsens afdøde formand. Der var således indlæg om engagement og positivt livssyn fra zoneterapeut Ellen Kryger og Gabriella Nagy, der har skrevet en bog om, hvad man kan gøre, når man er ked og trænger til at få ryddet op i sit liv.

Zoneterapi virker beroligende, lindrende, og man kan oftest opleve

effekt efter ganske få behandlinger.

Traditionelt gives terapien på begge fødder, men kan også gives i ansigtet og på det ikke-amputerede bens nervebaner. Ubalance viser sig som overeller underenergi i vores organer, der påvirker hinanden indbyrdes. Efter en grundig indføring i organ-uret og betydningen af at lytte til kroppens sig-

” Lyt altid til, hvad der rør sig i hjertet” naler, kunne interesserede modtage prøvebehandlinger, der havde overraskende god effekt på de fleste af os.

– Lyt altid til, hvad der rør sig i hjertet – og vedstå, hvem du er! Handling giver forvandling! Så enkle var Gabriella Nagys budskaber til os, og hun gav os også et par visualiseringsøvelser, så vi kunne gå fra vågen energi til et meditativt frikvarter, som hun anbefaler, vi tager os tid til flere gange dagligt.

– Husk, du og andre er så meget mere end det synlige, sagde Gabrialla Nagy og spurgte til Livets bagage: – Hvor meget slæber du egentlig rundt på? AF med smerten og UD med tyngden!

– I har ét liv, nyd det! Formanede hun og bad os være HER og NU!

Deltagerne fik mulighed for at teste egen balance/ligevægt på en balanceplade.

Man kan træne sin balance ved almi ndelige boldkast og indlægge forskellige udfordringer, så man skal gribe oppe, nede, til siderne osv.

Fysisk balance Thomas Borregaard fra SAHVA forklarede om betydningen af optimalt tilpassede proteser, og hvordan det altid er en udfordring for nye protesebrugere, der pludselig skal klare sig uden de sædvanlige signaler til hjernen fra sensorer i hud, led og muskler fra det amputerede ben. Hjernen må ”nøjes” med input fra øje og øre og signaler fra det tiloversblevne og ”fra protesen”, når den dirigerer bevægeapparatet til, hvordan balance bedst muligt opnås/bevares.

– Forudsætningen for god gangtræning er en god balance og en god ståstilling, supplerede Anita Axelsen. Hun er en af de fire fysioterapeuter, SAHVA ansatte på Fyn og i Jylland sidste år.

– Svimmelhed og usikkerhed i svært terræn opstår, fordi vi som voksne ikke træner balancen, forklarede Anita Axelsen og fik os op af stolene for at prøve et par små øvelser:

Vip frem og tilbage, rul hen over fodsålerne fra hæl til tå – også med lukkede øjne. Ræk ud til højre og venstre, skråt frem, stå med skråtstillede fødder og prøv øvelserne igen. Man kan med en partner træne almindelige boldkast og indlægge forskellige udfordringer, så man skal gribe oppe, nede, til siderne osv.

Vær bevidst Deltagerne fik mulighed for at teste egen balance/ligevægt på en balanceplade, der med en rød laser-stråle afslører, om vægtbæring er ligeligt fordelt mellem ben/fødder, og om protesen er tilpasset, så man kan stå afslappet og naturligt. Laserstrålen skal helst gå som en streg gennem næse og midt ned og fra siden gennem hofte, knæ og bageste tredjedel af foden.

Mange af deltagernes bandagister fik ud fra resultaterne rosende ord ”med på vejen” for godt udført arbejde.

e fødder, Traditionelt gives zoneterapi på begg ikkedet på og tet men kan også gives i ansig er. amputerede bens nerveban

Thomas Borregaard understregede vigtigheden af, at vi er parate til at kritisere og stille krav til proteserne og vores gangfunktion. Er balancen ubalance, kan det give meget ubehag. Han gik selv i mange år hos en tandlæge og opbyggede gennem årene en skræk og ubehag for tandlægebesøg, men tænkte ikke over, at det kunne være anderledes. Da han flyttede til en ny by, fik han ny tandlæge og fandt ud af, at jo, det KAN være anderledes!

En hilsen fra HANDICAPPEDES KUVERTERINGSBUREAU Walgerholm 16-18 3500 Værløse

A · nyt august 2009

17

MIDTVEST ORTOPÆDI

Aut. Bandagist Carsten Olsen Ort. Skomagermester Tina Jensen

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os.

På gensyn hos:

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk

A Fillauer Company

Plié är ett av de snabbaste microprocessorstyrda knäna på marknaden. Det ger dig en trygg, säker och energisnål gång i din vardag.

18 Vid frågor, kontakta din bandagist eller • Centri AB +46 8 505 332 00 • www.centri.se

Kort nyt Svæveflyvning med håndbetjening

Telemedicinsk sårvurdering

Svævefly har hidtil været lukket land for kørestolsbrugere og gangbesværede; vel og mærke hvis man ønskede at være piloten selv. Men et dansk, ombygget fly giver nu mulighed for, at man kan komme på vingerne ved egen hjælp.

Digital Sundhed og MedCom har ansøgt Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi om 9.1 mio. til forsøg med telemedicinsk sårvurdering. Med teknologien vurderer man at kunne mindske antallet af fodsårskomplikationer hos diabetespatienter og derved undgå en del af de ca. 600 amputationer, der årligt udføres herhjemme pga. fodsår.

De kalder sig Humlebierne, for de gør det umulige. Flyet betjenes af et håndtag i stedet for brug af fodpedaler, og foreløbig er det kun en lille håndfuld Humlebier, som er ved at lære at håndtere et svævefly hos Midtsjællands Svæveflyveklub.

Det er et to-sædet ASK-21 skolesvæveflyver, der er blevet udrustet med et fabriksgodkendt, de- og genmonterbart håndkit, der parallelt kan overtage siderorsfunktionen i forsædet, så den kan flyves uden brug af benene!

Håndkittet er sponsoreret af bl.a. Fabrikant Mads Clausen fonden (Danfoss).

- Vort næste mål bliver en tilsvarende ombygning af en ASK-21 på vores jyske base, Vejle svæveflyveklub VSK. Det koster 67.000 kr. at få ombygget et svævefly, så det kan håndbetjenes. Herudover skal der også rejses midler til ombygning af toiletter.

Humlebierne er en nystiftet forening med det formål at muliggøre, at mennesker med fysisk handicap kan dyrke svæveflyvning på lige vilkår med andre i helt almindelige svæveflyveklubber. Vil du vide mere, så tjek ind på humlebierne.dk eller kontakt Leck Lo Eriksen, tlf. 27 30 06 02 eller Henrik Torp, tlf. 20 25 05 42

SH, kilde: RYK!, artikel skrevet af Birgitte Bjørkman

Hjemmesygeplejersken fotograferer fodsåret og lagrer billedet i en on-line baseret journal. Herefter kan lægen vurdere såret og vurdere behovet for evt. behandling på et sårambulatorium. Telemedicin giver en fleksibel og billig mulighed for løbende at vurdere sårpatienterne og gribe ind, før det er for sent. Hvis fonden vælger at støtte forsøget, vil det i første omgang blive afprøvet i to regioner og otte kommuner, inden det sættes i værk på landsplan.

BHP

De kolde gys

Fra læserne

Hvor høj er du?

To kolde brusebade dagligt kan ifølge en amerikansk forsker forebygge og måske kurere depression. Koldt vand stimulerer hovedet og dermed hjernestammen, hvorved produktionen af noradrenalin øges. Én af årsagerne til depression er netop mangel på noradrenalin. Nikolai Shevchuk fra Virginia Commonwealth University mener desuden, at kuldechokkenes små stød på hjernen også er gavnlige, da vi mennesker er skabt til og har brug for ekstreme temperaturforskelle men kun sjældent oplever dem.

SH/kilde: Illustreret Videnskab nr. 8/2008

En stor TAK til bestyrelsen samt personalet for endnu et vellykket arrangement på Sct. Knudsborg med inspirerende foredragsholdere – som hver især gav stof til eftertanke – samt et værdifuldt socialt samvær.

Tonny, der er benamputeret, ringede til lægen for at blive henvist til en diætist, og lægesekretæren stillede et par uddybende spørgsmål, blandt andet spurgte hun: Nå, hvor høj er du?

– Ja, det kommer jo an på, svarede Tonny – hvilket ben, jeg står på…

”Ved du – hvor langt et håb kan gå – og med hvor lidt det lader sig nøje?

Ved du hvor langt en tro kan nå – med bare håbet for øje?” ”Mist aldrig troen på dine medmennesker – før det modsatte er bevist.”

Jytte Rasmussen, Vordingborg

Kalenderen 6. – 8. november Den årlige generalforsamling

A · nyt august 2009

19

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Kirsten Borges Hornemann

Klaver for venstre hånd alene Hvad gør den passionerede pianist, som mister sin højre hånd? Hvad gør det unge menneske, som brændende ønsker at lære at spille klaver, men som er amputeret på højre arm? Opgiver de begge deres passion? Nej, ikke nødvendigvis. Faktisk er der utallige klaverværker skrevet for venstre hånd alene lige såvel som en nylig skrevet klaverskole.

Hans Brofeldt har interesseret sig for ”Klaver for venstre hånd alene” i mere end 30 år og er verdenskendt indenfor området. På sin hjemmeside www.left-hand-brofeldt.dk/ har han samlet over 6000 kompositioner, forskning fra hele verden, et fyldigt komponistregister og anekdoter.

Han er et unikum indenfor nichen og korresponderer med musikinteresserede over hele kloden. Med websiden ønsker Hans Brofeldt at udvide kendskabet til den unikke kunst, og opfordrer læserne til at bidrage med yderligere viden om komponister og arbejder.

Hvorfor venstre og ikke højre hånd?

Der findes også klaverstykker skrevet til højre hånd alene, men i antal er de slet ikke så mange som til venstre. Det skyldes, at venstre hånd i langt højere grad er egnet til at spille alene. Et musikstykke er forenklet en melodi med et akkompagnement, som er nogle toner lavere. På den måde passer det godt til venstre hånden alene: melodien spilles med tommelfingeren og akkompagnementet med de øvrige fire fingre.

Spændvidden mellem pege –og tommelfinger er også stor, hvilket muliggør en afstand mellem melodi og akkompagnement.

Skulle det samme spilles med højre hånd, ville lillefingeren skulle spille melodien, men den er slet ikke så stærk som tommelfingeren, ligesom spændvidden mellem lillefinger og ringfinger er kort.

En inspirationskilde Paul Wittgenstein (1887-1961) er et eksempel på en pianist, som skabte sig en karriere som venstrehåndspianist. Han fik skudt armen af i Første Verdenskrig, men blev senere

20

koncertpianist. Han kom fra en rig familie, som efter krigen betalte store komponister som Ravel, Richard Strauss og Sergej Prokofjev for at skrive kompositioner specielt til ham.

Paul Wittgenstein blev en inspirationskilde for mange og fik klavermusikken for venstre hånd til at blomstre op. For mange pianister også i dag bruges kompositioner for venstrehånd ofte som ekstranumre, som en slags blærerøvsnumre.

Hans Brofeldt, som nu er førtidspensionist, bruger mange timer dagligt på at opdatere, besvare mails og lede efter nyt til hjemmesiden. For at sikre, at hans værdifulde arbejde ikke går tabt, den dag han ikke selv kan mere, har han lavet en aftale med lederen af International Piano Archives, som er et stort og velanset musikarkiv ved universitetet i Maryland, USA. Han har lovet at videreføre hjemmesiden, når Hans Brofeldt ikke ønsker det mere. Men lad os håbe, at der er længe til endnu.

Kilde: Kristelig Dagblad 2008 og www.left-hand-brofeldt.dk/

… 129, 130, 131, 132, 133, …

… men han havde da kun smilet til mig…”

”Hvem ved, hvad han havde fundet på som det næste”.

A · nyt august 2009

21

Frihed

til at komme videre

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nødvendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden, under og efter fremstilling af det individuelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

Sahva er Skandinaviens førende virksomhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler.

Vores mission er at være en vidensvirksomhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap.

Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk 22

Har du brug for en snak?

Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08

Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66

Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668

FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11

Nord- og Midtjylland Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 41 17 29 45

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds­ amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

A · nyt august 2009

23

Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Flex-Foot® Assure – komfort og sikkerhed

Nyhed!

Flex-Foot® Assure er perfekt til personer, der primært bevæger sig i nærmiljøet, f.eks. går ud og handler, er i haven eller foretager sig andre enkle huslige sysler.

Flex-Foot® Assure er konstrueret til at give dig et symmetrisk bevægelsesmønster med komfort og stabilitet. Alt sammen for at mindske belastningen på din krop og give dig en så komfortabel og sikker gang som muligt samt sørge for, at du orker det, du vil.

Flex-Foot® Assure

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 317 registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien.

Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er vores motto.