AlmenKompas - kort fortalt

Page 1


AlmenKompas – kort fortalt

AlmenKompas skal gøre det lettere for dig som almen beboerdemokrat at arbejde med bæredygtighed. Her får du overblik over målepunkter og værktøjer.

Hvad er AlmenKompas?

AlmenKompas er en ensartet og databaseret tilgang til bæredygtighed og ESG i den almene sektor.

AlmenKompas samler de 500 almene boligorganisationer om fælles målepunkter, data og værktøjer, der har til formål at hjælpe beboerdemokrater i den almene boligsektor med at træffe beslutninger, der fremmer bæredygtighed lokalt og fælles ansvar for helheden.

Det fungerer som en slags fundament for strategisk og databaseret beslutningstagen, når man i afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelser eller beboermøder skal drøfte og prioritere tiltag – f.eks. omkring energirenovering, klimasikring, fællesskab eller ledelse.

Kort sagt hjælper Almenkompas med at svare på spørgsmål som:

• Hvor er vi gode, hvor har vi potentialer og hvad er vigtigst for os?

• Hvilken boligorganisation eller boligafdeling vil vi gerne være og hvordan skal vi prioritere?

• Tænker vi langsigtet – eller kun her og nu?

AlmenKompas styrker beboerdemokratiets rolle i den bæredygtige omstilling – ved at fokusere på det væsentlige, gøre de vigtige ting målbare, og ved at levere data og værktøjer til refleksion og dialog.

AlmenKompas-sekretariatet

Vi vil være med til at udvikle

AlmenKompas. Det bliver et afgørende styringsværkstøj for beboerdemokratiet.

Formand for organisationsbestyrelse

AlmenKompas vil etablere en branchestandard med tilhørende data og enkle værktøjer, som sætter de almene boligorganisationer i stand til at arbejde målbart og databaseret med bæredygtighed, herunder ESG­rapportering.

Missionen for AlmenKompas

Derfor ESG ‒ en metode til at måle struktureret på bæredygtighed

Almen Kompas anvender ESG­tankegangen fra virksomhederne, men tilpasset den almene sektor

Miljø og klima (environment)

Fortæller om den effekt, vi har på miljøet fx ved udledning af drivhusgasser, forbrug af energi og påvirkning af biodiversitet.

Sociale forhold

Data for, hvordan vi behandler vores medarbejdere og arbejder med lokalsamfund og beboertrivsel, altså social bæredygtighed.

Ledelse (governance)

Hvordan vi leder og styrer vores organisationer, måler vi på i G’et. Vi kalder det ofte ’god almen ledelse’.

1 2 3 4 5 6

Kan man måle det, så kan man også forbedre det

Driftschef

gode grunde til at arbejde med bæredygtighed og ESG

Ansvar for fremtiden

Beboerdemokratiet handler om fællesskab og ansvar – og det rimer på bæredygtighed. Ved at tage stilling til miljø, sociale forhold og ledelse viser beboerne, at de tager ansvar for både nuværende og kommende generationer.

Trygge og sunde boligområder

ESG handler også om sociale forhold (S) – som trivsel, fællesskab og betalbarhed. Det er kerneværdier i beboerdemokratiet. Når der arbejdes med social bæredygtighed, kan det styrke sociale fællesskaber og skabe bedre rammer for livet i boligafdelingerne.

Indflydelse på egne vilkår

Beboerdemokratiet sikrer, at beslutninger tages lokalt. Ved at engagere sig i ESG og bæredygtighed kan beboerne selv bestemme, hvordan der arbejdes med fx energiforbrug, affaldssortering, biodiversitet eller sociale indsatser i deres område.

Økonomisk ansvarlighed på lang sigt

ESG handler også om god ledelse og økonomi (G). Når bæredygtighed tænkes ind i den strategiske ledelse, kommer der ”orden i penalhuset” – til gavn for beboerne. Samtidig minimerer det risikoen for sager, tvister og skade på omdømmet.

Styrket legitimitet og indflydelse

Boligorganisationer, der arbejder aktivt med ESG, står stærkere overfor samarbejdspartnere, leverandører, kommuner og fonde. Det kan betyde bedre muligheder for støtte – og beboerdemokratiet får mere gennemslagskraft.

Sammenhæng mellem værdier og handling

Mange beboerdemokrater ønsker at bidrage til et mere retfærdigt og grønt samfund. ESG giver et fælles sprog og ramme for at omsætte værdier til konkrete beslutninger og handlinger i boligafdelingerne.

Fælles målepunkter for den almene sektor

Målepunkterne i AlmenKompas er valgt gennem en grundig proces med hele branchen.

Først lavede vi analyser af love, regler og tendenser inden for ESG og bæredygtighed. Derefter blev boligorganisationers behov og hverdagspraksis undersøgt nøje.

Både beboere, ansatte, eksperter og samarbejdspartnere blev inddraget i workshops. En vigtig del var at sikre, at målepunkterne giver mening i både drift og beboerdemokrati.

Der blev også lavet analyser af, hvad der er vigtigst for både boligorganisationerne og det omgivne samfund.

En lang liste af mulige målepunkter blev udvalgt – og derefter sorteret og prioriteret. Eksperter har efterfølgende vurderet, hvilke punkter man faktisk kan måle på i praksis.

Til sidst valgte styregruppen for AlmenKompas 20 målepunkter, som alle er relevante og datamulige nu.

Andre vigtige emner kan komme med senere, når data bliver nemmere at få fat i.

Følg med i udviklingen på almenkompas.dk/maalepunkter

KLIMAAFTRYK

Klimaaftryk

Energimærkning

Miljø og klima

Energiforbrug

KLIMATILPASNING

Sårbarhed for klimaændringer

BIODIVERSITET

Biodiversitet

CIRKULARITET

Social

Governance

MEDARBEJDERE

Medarbejdersammensætning

Medarbejdertrivsel

LOKALOMRÅDE

Almenboligers betalbarhed

Andel af almene boliger i området

Funktioner i området

Lokalt fællesskab

BEBOERE

Livschancer

Livskvalitet og sundhed

AKTIV DELTAGELSE

Beboerdemokrati

Frivillighed

STYRING

Økonomistyring

Overholdelse af regulering

ANSVARLIGHED

Politikker og praksis

Sociale klausuler

Hvem skaber det værdi for?

Udover for boligorganisationen, de ansatte og alle beboerne kan arbejdet med at tage bæredygtige beslutninger og handlinger baseret på faktisk data også fungere som et fælles sprog med omverdenen og boligorganisationens mange interessenter. Der er mange situationer, hvor anvendelsen af ESG data kan skabe værdi — se eksemplerne her.

Lovgiver

Banker og fonde

ESG­data kan understøtte grønne lån og bedre kapitalforvaltning, som i sidste ende påvirker huslejen

Omverdenen

ESG­data og fokus på bæredygtighed kan bruges i mange situationer som fx udlejning, rekruttering og markedsføring

Det er lettere at dokumentere, at man lever op til egenkontrollens krav om effektivitet og kvalitet

Beboerdemokrater

Boligorganisationer med eller uden egen administration

Leverandører

Data på indsatserne kan føre til mere ensartede krav over for det almenes mange leverandører af både varer, services, forsyning rådgivning m.v.

Kommuner

Styringsdialogen kan kvalificeres ved at anvende data til fx byudvikling, og udlejningsaftaler mv.

Lokalsamfund

Helhedsplaner, frivillighed, partnerskaber m.m. fylder meget i det almene. Og er derfor væsentligt at sætte tal på

Ansatte
Beboere

Vi har brug for meget mere viden om, hvordan vi kan træffe de rigtige beslutninger i beboerdemokratiet.

Formand for organisationsbestyrelse

Det er meget brugbart og kan omsættes politisk. Data kan bruges til at styrke styringsdialogen AlmenKompas taler direkte ind i det almenes DNA og har givet os et værktøj til at prioritere

Direktør i almen boligorganisation

Vi får mulighed for at dokumentere og brande os selv på alt det gode, vi gør i forvejen

Ansat i boligorganisation

Borgmester

En standard kan hjælpe med til at sætte klare mål og retningslinjer, som understøtter de nødvendige initiativer

Bankdirektør

Hvordan målepunkterne bliver til relevant data for jer

De 20 målepunkter er meget mere end fine ord på papir – de er konkrete pejlemærker, som understøttes af faktiske data fra boligafdelingerne og boligorganisationen.

Det betyder, at vi kan gå fra ”mavefornemmelser” til viden. Vi får et fælles billede af virkeligheden – og det skaber bedre grundlag for fælles beslutninger.

Data kommer fra en række kilder:

• Offentlige datasæt Som Landsbyggefonden indhenter for hele branchen

• Beboermåling på eksempelvis trivsel, frivillighed, fællesskab og tillid

• Berigelse med simple datapunkter fra boligorganisationen

Alt dette samles i en database i Landsbyggefonden, der stiller data til rådighed med brugervenlige visninger. Her kan man blandt andet se tendenser, sammenligne med tidligere år – og med andre boligområder.

4 trin til at bruge data og værktøjer i jeres arbejde som beboerdemokrater

Udarbejde en strategi

• Data viser, hvor der er styrker og hvor der er udfordringer.

Fx: Hvis data viser, at tilliden til beslutninger er lavere end gennemsnittet, kan det sættes som strategisk fokusområde.

• I kan sammen beslutte: Hvad vil vi forbedre? Hvordan vil vi gøre det?

1 2 3 4

Følge op og måle fremskridt

• I kan løbende se, om I er på rette vej.

Fx: Hvis målet er at reducere ledige boliger, kan I følge udviklingen over tid.

• Det bliver tydeligt, om tiltagene virker – eller om der skal nye tiltag til.

Sætte mål og prioriteringer

• Ud fra dataene kan I sætte konkrete mål:

Fx: ”Vi vil sammen reducere energiforbruget med 10 % over 3 år”

Eller: ”Vi vil arbejde for at sammensætningen af bestyrelserne afspejler beboersammensætningen”

• Det gør det lettere at følge op og justere undervejs.

Kommunikere og skabe dialog

• Data gør det lettere at fortælle den gode historie –både til beboerne og til omverdenen.

Fx: ”Vi har reduceret energiforbruget og sparet både penge og CO₂ – takket være beboernes indsats.”

• Det skaber stolthed og engagement.

• Samtidig giver det et godt grundlag for dialogmøder og beboerinddragelse: ”Hvad vil vi gerne forbedre sammen?”

– branchens bæredygtighedsstandard

Vil du vide mere om AlmenKompas?

Så tag fat i din boligorganisation eller dit administrationsselskab, eller skriv til AlmenKompas­sekretariatet. Du kan også følge kanalerne her og få mere viden eller høre andre i branchen, hvad AlmenKompas kan gøre for dem.

Følg blot kanalerne her.

almenkompas.dk www

Partnerne bag AlmenKompas

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.