Efter nederlag ved domstolene vælger Fynsk VVS-firma at få en rigtig overenskomst:
Ført bag lyset af Kristelig Arbejdsgiverforening Foto: Lars Skaaning
● Alle VVS-lærlinge skal aflønnes efter VVS-overenskomstens lærlingebestemmelser. Det har domstolene givet Blik- og Rørarbejderforbundet medhold i, og derfor har to tidligere lærlinge hos Paarup VVS fået efterbetalt 140.000 kroner i manglende løn og pension. - Jeg har bare overholdt den overenskomst og de anbefalinger, jeg har fået af Kristelig Arbejdsgiverforening. Men jeg er blevet rådgivet forkert, og efter den her sag kan jeg nu se, at jeg faktisk ikke kan bruge dem til noget som helst, siger indehaveren af Paarup VVS, Gert Heide Hansen. Han har derfor forladt Kristelig Arbejdsgiverforening i utilfredshed, og virksomheden er i stedet blevet medlem hos DS Håndværk & Industri. Dermed bliver virksomhedens svende og lærlinge omfattet af en overenskomst, som de gennem deres medlemskab af Blik- og Rørarbejderforbundet har indflydelse på.
Indehaveren af Paarup VVS er så utilfreds med den rådgivning han har fået i Kristelig Arbejdsgiverforening, at han har forladt organisationen til fordel for DS Håndværk & Industri. Dermed sikres firmaets svende og lærlinge en rigtig overenskomst.
Ingen forhandlingsret Som medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening aflønnede Paarup VVS lærlingene efter de lavere satser i den overenskomst, som organisationen har med Kristelig Fagbevægelse. Det er bare ulovligt, da de to kristelige organisationer ikke har forhandlingsretten til VVS-lærlingenes løn og ansættelsesforhold. Det var bare ikke det, som Kristelig Arbejdsgiverforening fortalte til det fynske VVS-firma, da Blik- og Rørarbejderforbundet rejste sagen om den manglende løn og pension. - De sagde til mig, at lærlingene skulle aflønnes efter deres overenskomst. Det troede jeg jo på, og så regnede jeg jo med, at der ikke var mere at komme efter, fortæller Gert Heide Hansen.
Trukket i langdrag Sagen blev herefter behandlet i Tvisthedsnævnet, hvor Paarup VVS og Kristelig Arbejdsgiverforening tabte sagen. Gert Heide Hansen var her indstillet på at efterleve afgørelsen, men på Kristelig Arbejdsgivers foranledning blev afgørelsen anket til domstolene. Og efter knap tre års venten
Gert Heide Hansen erkender at overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse ikke kan bruges til noget som helst.
endte det med, at Kristelig Arbejdsgiverforening trak sagen, da de alligevel ikke havde en chance for at vinde den. - Jeg ønsker ikke at snyde lærlingene, men har bare fulgt de anvisninger jeg har fået af dem. Jeg kunne jo ikke vide, at deres overenskomst ikke kunne bruges til noget som helst, forklarer den fynske VVSmester.
Overvejer sag mod de kristelige Afgørelsen kostede i første omgang Gert Heide Hansen 140.000 kroner, som han har betalt i manglende løn og pension. Kristelig Arbejdsgiverforening har tilbudt Paarup VVS en
kompensation efter sagens afslutning, men det er ikke sikkert, at det er nok for Gert Heide Hansen. Han har derfor bedt en advokat vurdere, om han bør slæbe Kristelig Arbejdsgiverforening i retten.
- Når de selv påtager sig en del af skylden, så bør det vel undersøges, om de skal betale erstatning, lyder det fra det forhenværende medlem hos Kristelig Arbejdsgiverforening.
Sagen kort ● To lærlinge ved Paarup VVS fik gennem hele deres læretid for lidt i løn, da virksomheden aflønnede dem efter satserne i aftalen med Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening. De to lærlinge bad om hjælp hos Blik- og Rørarbejderforbundet, som fik medhold til anklagerne om manglende løn og pension i det fagretlige system. Men selv om kendelsen var soleklar, ville Kristelig Arbejdsgiverforening ikke anerkende afgørelsen. Kristelig Arbejdsgiverforening rejste derfor sagen ved domstolene, hvor de i forvejen have flere sager kørende. Efter nederlag i både byretten og landsretten var en af sagerne anket helt til Højesteret. Så langt nåede den dog aldrig. For kort inden den skulle behandles i Højesteret, valgte Kristelig Arbejdsgiverforening at trække alle deres sager fra domstolene. Dermed står alle tidligere afgørelser i såvel det fagretlige system, som ved byret og landsret ved magt.
Blik og Rør • 10 • 2011
7