Blik & Rør - nr. 5, 2020

FAGBLADET

NR. 5 - 2020 FØLG KAMPEN OM VÆRDIG TILBAGETRÆKNING

NY LOV FERIE DT I Å ER TR FT KRA

7 UD AF 10 MEDLEMMER TAGER MEDICIN FOR AT KLARE ARBEJDSDAGEN

MED PÅ JOB:

UNIKT HÅNDVÆRK PÅ TOPPEN AF MARMORKIRKEN

Er din bilforsikring også Bedst i test?

2018

2019

10% medlemsraba t

4 ud af 5 oplever at spare penge* For 3. år i træk er Alkas bilforsikring kåret til Bedst i test af Forbruger­ rådet Tænk. Det synes vi er værd at markere. Især fordi 4 ud af 5 oplever at spare penge, når de skifter til Alka. Som medlem i Blik og Rør får du 10% rabat. Så hvor meget mon du kan spare?

TJEK DIN PRIS PÅ ALKA.DK/BLIKROER ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

*Kilde: Kantar Gallup, december 2019. Der blev gennemført 1.313 interviews med nye kunder.

2017

INDHOLD 12

Medlemsundersøgelse 7 ud af 10 medlemmer tager medicin for at klare arbejdsdagen, og langt størstedelen har taget medicin for at kunne holde til det fysisk hårde arbejde.

8

VÆRDIG TILBAGETRÆKNING Regeringen har præsenteret et ­udspil til en ordning for tidlig ­pension for dem med et langt ­arbejdsliv i bagagen.

14

OK 2020 Massiv opbakning til resultatet af forårets overenskomstforhandlinger, da det blev præsenteret på medlemsmøder rundt i landet.

16

Ferielov Den nye ferielov er trådt i kraft. Fremover skal du bruge din fe­rie, mens du optjener den.

19

Efteruddannelse

Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg (DJ)

Få tre gode tips til at finde rundt i junglen af efteruddannelseskurser. Amukurs.dk kan gøre livet lidt lettere for dig.

22

20

MED PÅ JOB Marmorkirken er under renovering, og det kræver godt håndværk af dygtige blikkensla­gere.

Tips & Tricks Sådan sikrer du lærlingene en god start på rejsen mod svendebrevet.

31

Flere medlemmer i Blik og Rør

Redaktion: Allan Guldberg (DJ) Helle Stigel Saugstrup (DJ) Rasmus Holsten Stegmann (DJ) Kiki Jano Nielsen

Blik og Rør kan fejre medlemsfremgang for sjette år i træk. Siden årsskiftet er fremgangen på næsten 2,5 procent.

36

Annoncesalg: Mads Tjærby / Vendemus

DM i Skills

Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt.

Redaktionen lukkede dette blad 28. august. Næste udgivelse er 2. november 2020 Forsidefoto: Andreas Bro

WWW.BLIKROER.DK

Hvis du vil med til DM i Skills, er der nu sat dato på de regionale mesterskaber.

38

28

BARE JEG VAR BLEVET HÅNDVÆRKER NOGET FØR 48-årige Lorraine Hayles har droppet livet som akademiker for at forfølge drømmen som VVS’er.

3

Formanden fyldte rundt Arbejdermusset dannede den perfekte ramme, da der blev holdt reception i anledning af, at forbundsformand Henrik W. Petersen er fyldt 50 år.

40

Fejernes sider Sammy er rig på oplevelser som skorstensfejer på den jyske vestkyst.

BLIK & RØR

KORT NYT NYE ANSIGTER I FORBUNDET Siden seneste fagblad har Blik- og Rørarbejderforbundet sagt velkommen til to nye medarbejdere.

Kiki Jano Nielsen startede 1. juli som politisk konsulent, og kommer primært til at beskæftige sig med opgaver omkring politisk interessevaretagelse og påvirkning. Kiki har tidligere været ansat som konsulent i Policy Group.

1. august startede Rasmus Holsten Stegmann i et barselsvikariat som journalist og kommunikationskonsulent på fagbladet og forbundets øvrige medier. Han afløser det kommende år Helle Stigel Saugstrup, der er i lykkelige omstændigheder.

KNAP HALVDELEN AF BOLIGEJERNE PLANLÆGGER AT RENOVERE INDEN FOR FEM ÅR En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 43 procent af danske boligejere har planer om at renovere deres hjem inden for de næste fem år. For de adspurgte kommer besparelser på el og varme i første række, når der skal renoveres, mens hensynet til klimaet ligger langt nede på prioriteringslisten.

I undersøgelsen svarer 43 procent af de adspurgte husejere, at de har planer om at renovere boligen inden for fem år. For ejerne af andels- og ejerlejligheder er det 45

AO hjælper med ladestandere til håndværkere i elbil Antallet af elbiler er stigende, og de første servicebiler på el er på vejene. For at give flere håndværkere incitament til at køre elbil, har grossisten AO sat ladestandere op ved deres håndværkerbutik i Albertslund.

For selvom håndværkernes servicebiler

procent.

endnu ikke har ligget i overhalingsbanen,

I Dansk Byggeris undersøgelse si-

når det omhandler grøn omstilling, så er

ger mere end hver femte, at færre

de første elektriske servicevogne ude på

udgifter til el og varme er den vig-

vejene nu.

tigste drivkraft. Til gengæld ligger hensynet til klimaet langt nede på prioriteringslisten, når boligejerne skal beslutte, om de vil renovere huset eller lejligheden.

I fremtiden vil muligheden for at sætte varebilen i en ladestander ved håndværkerbutikken være lige så naturligt som at tilbyde kunden en kop kaffe.

Ny vejledning om brug af arbejdsplatforme Med den stigende brug af arbejdsplatforme i branchen har der været behov for en vejledning, som anviser, hvordan man kan bruge arbejdsplatformene sikkert og forsvarligt. For anvendes de ikke korrekt, kan det have alvorlige konsekvenser.

Vejledningen gennemgår punkt for punkt, hvilke særlige forhold, man løbende skal have fokus på, når arbejdsplatformen opstilles og anvendes.

Det gælder blandt andet forhold som: • Belastning og vægtfordeling • Forankring af arbejdsplatforme • Konsoludtræk • Underlag og bæreevne • Oplæring og instruktion • Skiltning og afspærring • Rækværker og afskærmninger • Beredskabsplan ved brug af arbejdsplatformen og meget mere Sidst i vejledningen er endvidere indsat et skema, som man kan Se og hen t Brug af anvende i arbejdspla tforme sin daglige på bfa-ba .dk inspektion Eller som QR kode af arbejdsplatforme.

Det mener grossisten AO, der netop har indviet sine første ladestandere ved håndværkerbutikken på Rørvang i Albertslund.

NR. 5

4

2020

Kære HåndværkerHelt

Tak, fordi du hver dag gør en positiv forskel for os alle.

Du er med til at holde Danmark oven vande, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig med det.

HåndværkerHelte.dk

KORT NYT BYGGEPROJEKTER FOR 72,5 MILLIARDER PÅ VEJ FRA KOMMUNERNE De danske kommuner har planlagt byggeprojekter for 72,5 milliarder kroner fordelt pü 6.221 projekter frem mod udgangen af 2023. Det er isÌr veje, cykelstier, skoler og daginstitutioner, der bygges, men der er store geografiske forskelle pü, hvilke projekter der prioriteres. Det viser Byggefaktas ürlige rapport �Kommunale Byggeprojekter 2020-2023�.

LÆRLINGEPAKKE VIRKER Der er fremgang at spore, nür det gÌlder antallet af nye lÌrlinge i landets vvs-virksomheder. I starten af Corona-krisen sü man ellers en nÌsten halvering af indgüede uddannelsesaftaler i forhold til üret før, men nye tal viser, at faldet set over hele �coronaperioden� nu er reduceret markant – fra 46 til 10 procent.

LÌrlingeaftalen i maj betød bl.a., at man ville bruge de 5,4 mia. kroner, der var opsparet under den sükaldte AUB-ordning (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til at lette virksomhedernes lÌrlingeomkostninger. Det betyder eksempelvis, at man kan fü dÌkket 90 procent af lønomkostningerne i resten af 2020 for nye lÌrlinge.

VVS-ENERGIUDDANNELSEN 300 -24%

250 200

-10%

-35% -46%

2019 150 2020 100 50 0

12.3 – 29.4

12.3 – 20.5

12.3 – 5.6

12.3 – 30.6

Medlemmer i Industriens Pension nyder godt af branchens laveste driftsomkostninger Landets mest omkostningseffektive selskab. Den titel tilfalder fortsat Industriens Pension, da det er det pensionsselskab, hvor medlemmerne betaler mindst for administration af deres pensionsordning.

Det fremgür af en ny statistik fra Finanstilsynet over pensionsselskabernes omkostninger i 2019, der for nylig er # blevet offentliggjort. Opgørelsen viser,

# ( (

NR. 5

#

at omkostningerne til drift pr. medlem i Industriens Pension blot lĂĽ pĂĽ 243 kr. i 2019. Det svarer til blot lidt over 20 kr. om mĂĽneden.

I de øvrige danske arbejdsmarkedspensionsselskaber lü omkostningerne til administration ifølge opgørelsen pü mellem 309 og 722 kr. pr. medlem sidste ür. Her indtager PensionDanmark, hvor hovedparten af Blik og Rørs medlemmer

6

har deres overenskomstsikrede pension, en flot 2. plads. I de kommercielle pensionsselskaber lĂĽ driftsomkostningerne pĂĽ mellem 700 og knap 5.000 kr. sidste ĂĽr.

2020

SIKKERHED I BYGGERIET PÅ FLERE SPROG Arbejdstilsynet har udarbejdet nyt informationsmateriale på flere sprog, der skal øge udenlandske virksomheders kendskab til de danske arbejdsmiljøregler.

Informationsmaterialet skal gøre det lettere for udenlandske virksomheder at sætte sig ind i de danske arbejdsmiljøregler og dermed forebygge arbejdsskader.

Informationsmaterialet kan findes på Workplacedanmark.dk, hvor der er en samlet indgang til de vigtigste regler inden for grave- og nedrivningsarbejde samt arbejde i højden på tage og facader.

Arbejdstilsynet har samtidig etableret et samarbejde med Erhvervsstyrelsen, så udenlandske byggevirksomheder, der anmelder sig i Arbejdsmiljøregler Registret for Udenlandske til udenlandske kolleger på Tjenesteydere (RUT), får workplacedenmark.dk tilsendt et link til de nye materialer på det sprog, de har foretaget anmeldelsen på.

WWW.BLIKROER.DK

REALLØNSFREMGANG

I BYGGERIET TRODS CORONA

Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik fra 2. kvartal 2020 viser lønstigninger til bygningsarbejderne på 1,9 procent, hvilket er lidt mere end alle branchers samlede gennemsnit på 1,8 procent.

Lønstigningerne sker samtidig med, at inflationen har været i bund. Det betyder en pæn reallønsfremgang på knap 1,5 procent, der kan omsættes direkte i købekraft.

BLIK & RØR

VÆRDIG MEDLEMSUNDERSØGELSE TILBAGETRÆKNING

KAMPEN

OM EN VÆRDIG TILBAGETRÆKNING Regeringen har præsenteret et udspil til en ordning for tidlig pension for dem med et langt arbejdsliv i bagagen. Bliv klogere på udspillet og det politiske slag, som skal stå til efteråret.

EFTER LÆNGE VENTEN præsenterede regeringen i midten af august et forslag til den pensionsordning, de gik til valg på i 2019. Under overskriften ’Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle’ foreslår regeringen konkret, at man kan gå ét, to eller tre år tidligere på pension, hvis man har arbejdet i 42, 43 eller 44 år, når man er fyldt 61 år. Hvis forslaget vedtages, vil omkring 50 pct. af medlemmerne af Byggefagenes A-kasse være berettiget til tidlig pension.

Drop Christiansborg-fnidder!

Først skal regeringen dog sikre opbakning fra de andre af Folketingets partier. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indkaldte til de første forhandlinger i slutningen af august.

Og det er vigtigt, at de politiske forhandlinger ikke går op i Christiansborgfnidder, mener forbundsformand Henrik W. Petersen.

- Jeg glæder mig over, at regeringen har præsenteret et udspil, som langt hen ad vejen læner sig op ad det, vi i Blik og Rør har efterspurgt. Nemlig en ordning baseret på rettighed og anciennitet. Nu ligger ansvaret på et samlet Christiansborg, og det må simpelthen ikke gå op i politisk fnidder og spin, siger Henrik W. Petersen.

NR. 5

REGERINGENS FORSLAG MODELLEN KORT FORTALT

HVOR MEGET KAN MAN FÅ?

Regeringen foreslår, at jo tidligere, man begyndte på arbejdsmarkedet, desto tidligere kan man gå fra: • Har man arbejdet i 42 år, når man er 61 år, optjener man en ret til at gå ét år tidligere på pension end den almindelige pensionsalder.

• Har man arbejdet i 43 år, når man er 61 år, kan man gå fra to år tidligere end den almindelige pensionsalder.

• Har man arbejdet i 44 år, når man er 61 år, kan man gå fra tre år tidligere.

• Antallet af år med beskæftigelse bliver opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger.

Regeringen foreslår en ydelse på 13.550 kroner om måneden. De foreslår desuden, at det skal være tilladt at tjene op til 24.000 kroner årligt, uden at det modregnes i ydelsen.

HVAD TÆLLER MED?

FINANSIERING

Ifølge regeringens udspil, vil følgende tælle med i ancienniteten: • Perioder på barsel, dagpenge, sygedagpenge, fleksjob og deltidsarbejde • Uddannelse, hvis man modtager løn/elevløn, skolepraktikydelse eller arbejdsløshedsdagpenge under uddannelsen • Perioder som selvstændig, hvis der har været overskud på, hvad der svarer til en dagpengesats.

Regeringen foreslår, at ordningen finansieres gennem både det økonomiske råderum og ved skattestigninger for den finansielle sektor. Blandt andet foreslår regeringen, at der sættes et loft over, hvor stort et fradrag virksomheder kan få for lønninger på over 10 mio. kr. om året.

8

HVAD HVIS JEG HAR EN PENSIONSFORMUE? I regeringens udspil sættes ydelsen ned, hvis man har en pensionsformue på mere end to millioner kroner. De foreslår, at ydelsen sættes ned med 4 pct. af den del af pensionsformuen, som ligger over de to millioner kroner.

2020

tilbagetrækning Foto: Rune Evensen Tekst: Kiki Jano Nielsen

ALLIANCE SÆTTER POLITIKERE I STÆVNE Johnny Tindø, 53 år, elektriker

Renée Hede, 27 år, bygningsmaler

Peter Jakobsgaard, 60 år, slagteriarbejder

Lasse Ahrensberg, 49 år, rørlægger

Fire forbund er gået sammen om at presse politikerne til at give dem med et langt og hårdt arbejdsliv en værdig tilbagetrækning.

Forbundsformand Henrik W. Petersen taler med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard under kort pause i forhandlinger om tidlig pension.

”STOP JERES CHRISTIANSBORG-FNIDDER og find en løsning, så dem med et langt og hårdt arbejdsliv også kan se frem til en værdig afsked med arbejdsmarkedet”. Det er budskabet til politikerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund og Malerforbundet, som er gået sammen i ’Alliancen for en værdig tilbagetrækning’.

hårdt fysisk arbejde. Og det er medlemmerne, det hele handler om, mener forbundsformand Henrik W. Petersen.

- Vi er fire nogenlunde lige store forbund, og de medlemmer, vi repræsenterer, står over for nogle af de samme udfordringer i forhold til nedslidning. Ved at gå sammen i alliancen står vi stærkere, når vi presser på for at få politikerne til at huske de lønmodtagere, der har et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, siger Henrik W. Petersen.

Medlemmerne i front De fire forbund har alle medlemmer, der hver dag mærker sliddet på kroppen fra WWW.BLIKROER.DK

Troppede op foran ministeriet Den nystiftede alliance er allerede kommet

9

Der er bragt fælles annoncer i blandt andet B.T. og andre aviser

godt fra start med både fælles debatindlæg og en stor annonce-kampagne i B.T., med medlemmer fra hvert af de fire forbund.

Alliancen har også holdt møder med flere politikere. Og da de politiske forhandlinger om en tidlig pension gik i gang, troppede både medlemmer og politisk valgte fra de fire forbund op foran Beskæftigelsesministeriet. Her fik forbundene delt medlemmernes oplevelser med både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og partiledere fra Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre.

BLIK & RØR

>

VÆRDIG TILBAGETRÆKNING FLEMMING OLSEN, 52 ÅR, MONTØR

KURT OLSEN, 55 ÅR, BLIKKENSLAGER

”Jeg kan jo tydeligt mærke, jeg ikke er 20 år længere. Ryg, knæ, skulder og arme bliver belastet. Jeg er jo ikke lige så god og hurtig til at lave det samme, som jeg var for år tilbage. Det er specielt pga. mange dårlige arbejdsstillinger og udendørs arbejde.

Det er helt sikkert noget, som rammer alle i den branche her.”

”Når man står op om morgenen, så har man svært ved at gå ned af trappen, eller man har ondt, så man ikke kan løfte armene over skulderhøjde nogle gange. Hvis kroppen ikke kan mere, så kan den jo ikke mere. Men det skulle jo helst ikke komme så langt.”

HVORDAN MÆRKER DU

NEDSLIDNING PÅ EGEN KROP?

LASSE AHRENSBERG, 49 ÅR, RØRLÆGGER ”Hver evig eneste morgen, når jeg vågner, så er der et eller andet galt. Jeg går til fys’ en gang om ugen for at holde tingene væk. Men når man ligger og svejser er der ikke særlig meget plads. Så vi ligger og bokser med at få det flettet sammen, og det kræver, at man slår knuder på sig selv en gang imellem.”

HENRIK ANDERSON, 54 ÅR, BLIKKENSLAGER ”Jeg har koncentreret mit blikkenslagerliv som tagdækker med speciale i falsearbejde, og der slår man altså på et stykke jern med en hammer i hånden, og sådan er det. Hvis du har arbejdet 40 år på arbejdsmarkedet, så burde du være berettiget til at kunne nyde dit sidste otium derhjemme. Det kan ikke være rigtigt, vi kommer hjem og sætter os i sofaen, og så himler vi et år efter. Det synes jeg sgu ikke er værdigt.”

SAMMY ANDERSEN, 49 ÅR, SKORSTENSFEJER ”Jeg har dårlige knæ, dårlige skuldre og dårlige håndled. Og det kommer sig jo af, at man er meget nede på knæ og skal løfte stigerne af og på bilen. Det knager over det hele. Alle Blik og Rørs medlemmer har en hård arbejdsdag, så jeg synes, det er rigtig godt, at vi arbejder for en værdig tilbagetrækning.”

NR. 5

10

2020

Foto: Andreas Bro Tekst: Kiki Jano Nielsen

BESKÆFTIGELSESMINISTEREN PÅ BYGGEPLADSEN

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde vejen forbi en byggeplads på Amager for at tale med sjakket om nedslidning og behovet for en tidlig pension.

SIKKERHEDSSKO, HJELM, VEST, briller og handsker. Det er en noget anderledes uniform end det jakkesæt, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er vant til, da han møder ind på byggepladsen i Ørestad på Amager. Men det er heller ikke en helt almindelig dag for den 37-årige minister, som selv er opvokset i et arbejderkvarter på Amager. Han er inviteret ind på pladsen af VVS-montør Frank Rasmussen og hans kollegaer, som arbejder på blandt andet at lægge sprinkleranlæg ind i en stor kontorejendom, der skal stå færdig i 2021.

Gennemsnitsalder på 54 år Temaet for dagen er nedslidning og regeringens eget forslag til en tidligere pension

WWW.BLIKROER.DK

for dem, som har været mange år på arbejdsmarkedet. Og beskæftigelsesministeren kunne næppe have fundet en bedre plads at besøge. For som Frank Rasmussen og hans kollegaer kan fortælle ministeren, er gennemsnitsalderen i sjakket 54 år, og den ældste kollega er langt oppe i 60’erne.

Frank er selv 49 år og har været 37 år på arbejdsmarkedet, siden han startede som arbejdsdreng som 12-årig. Han er altså en af dem, som er bekymret for, om han kan holde helt til pensionsalderen.

- Vi har store forventninger til ministeren og politikerne på Christiansborg til, at de får en aftale på plads for os, der

11

risikerer at blive nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet, siger Frank.

Retfærdighed, værdighed og respekt Under samtalen med sjakket lægger ministeren ikke skjul på, at han selv har været skånet for det fysisk hårde arbejde, siden han startede på arbejdsmarkedet som 25-årig. Det holder ham dog ikke tilbage fra at arbejde for en tidligere pension for de håndværkere, han står over for.

- Det handler om retfærdighed, værdighed og respekt for alle dem, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt og hårdt arbejdsliv. For dem skal det være en ret at kunne trække sig lidt tidligere, siger Peter Hummelgaard.

BLIK & RØR

VÆRDIG TILBAGETRÆKNING

7 UD AF 10 MEDLEMMER TAGER MEDICIN FOR AT KLARE ARBEJDSDAGEN En undersøgelse om nedslidning blandt medlemmerne af Blik og Rør viser, at langt størstedelen har taget medicin for at kunne holde til det fysisk hårde arbejde.

HAR DU MODTAGET en mail med et link til en spørgeskemaundersøgelse? Hvis du har svaret på spørgsmålene, er du en af de 1.383 medlemmer, der er med i en ny, stor undersøgelse om oplevelser med nedslidning og hårdt fysisk arbejde.

Spørgsmålene er både blevet sendt til Blik og Rørs medlemmer og til 2.004 tilfældige mennesker.

Skal gøre politikerne klogere på nedslidning Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund og Malerforbundet, som sammen udgør Alliancen for en værdig tilbagetrækning.

Formålet med undersøgelsen er, at vise politikerne på Christiansborg at de lønmodtagere, der har et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, har brug for en ordning, så de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere. Resultaterne fra undersøgelsen er derfor blevet trykt i en pjece, som er blevet delt ud til politikerne i forbindelse med forhandlingerne om regeringens udspil til en tidlig pension.

Desværre ikke overraskende For forbundsformand Henrik W. Petersen NR. 5 4

er resultaterne fra undersøgelsen vigtige, men ikke chokerende.

- Jeg er ikke overrasket over de svar, medlemmerne er kommet med. Desværre!

Vi har længe vidst, at det slider på kroppen at arbejde som VVS’er, blikkenslager eller skorstensfejer. Samtidig er de nogle af dem, som starter tidligst på arbejdsmarkedet, og derfor skal arbejde længst tid, inden de kan gå på pension, som det er i dag, siger Henrik W. Petersen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 73 procent af de medlemmer, som har svaret, har taget smertestillende medicin (enten håndkøb eller receptpligtigt) inden for de seneste tre måneder på grund af smerter i forbindelse med arbejdet. For resten af befolkningen er tallet helt nede på 34 procent. Det viser sort på hvidt, hvorfor der er brug for en differentieret pensionsordning, mener forbundsformand Henrik W. Petersen.

- Det viser, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet, og at der samtidig er behov for en rettighedsbaseret værdig tilbagetrækning for dem med et

12

langt og hårdt arbejdsliv. For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal være nødt til at tage smertestillende medicin, når man går på arbejde, siger Henrik W. Petersen.

Har du inden for de seneste 3 måneder taget håndkøbs- eller receptpligtig medicineller anden behandling i forbindelse medsmerter, forårsaget af nuværende eller tidligere arbejde?

Både receptpligtig og håndkøbsmedicin Kun receptpligtig medicin Kun håndkøbsmedicin

Befolkningen 17%

6% 11%

34%

Blik- og rørarbejderforbundet 47%

0

10

20

30

6%

40

50

20%

60

73%

70

80

90

100

2020

Tekst: Kiki Jano Nielsen

I hvilken grad er dit arbejde præget af højt tempo?

I hvilken grad er du bekymret for at blive fysisk nedslidt af dit arbejde inden du når din pensionsalder?

I hvilken grad er dit nuværende arbejde karakteriseret ved gående/stående arbejde?

I nogen grad

I nogen grad

I nogen grad

I høj grad I meget høj grad

I høj grad I meget høj grad

I høj grad I meget høj grad

Befolkningen 24%

Befolkningen

15% 34% 9%

14%

48%

Blik- og rørarbejderforbundet 35%

Befolkningen

13%

14%

41%

25%

73% 17%

17%

91%

34%

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0

I hvilken grad er dit nuværende arbejde karakteriseret ved tunge løft?

45% 73%

96%

11%

25%

30

40

50

60

70

80

90

100

0

10

61%

20

30

40

I nogen grad

I nogen grad

I høj grad I meget høj grad

I høj grad I meget høj grad

Befolkningen

Blik- og rørarbejderforbundet 31%

10

20

30

40

50

23%

60

8% 4% 26%

70

80

26%

86%

90

100

0

I hvilken grad er dit nuværende arbejde karakteriseret ved ensidigt gentaget arbejde?

10

20

27%

30%

30

40

32%

50

60

23%

70

88%

80

90

100

15%

0

10

20

30

40

I nogen grad

I høj grad I meget høj grad

I høj grad I meget høj grad

Blik- og rørarbejderforbundet 36%

10

20

24%

30

40

WWW.BLIKROER.DK

50

60

10% 5% 32%

24%

70

16%

74%

80

90

100

0

10

34%

20

30

76%

50

60

70

93%

80

90

100

45%

40

50

13

60

30%

34%

88%

Blik- og rørarbejderforbundet

Blik- og rørarbejderforbundet 14%

100

Befolkningen

Befolkningen 17%

90

Hvor enig eller uening er du i, at: Dem, der har haft det fysisk hårdeste arbejde, skal have ret til tidlig folkepension?

I nogen grad

33%

80

57%

I høj grad I meget høj grad

8% 5%

70

26%

21%

I nogen grad

20%

60

Blik- og rørarbejderforbundet

I hvilken grad er dit arbejdekarakteriseret ved udfordrende arbejdsstillinger?

Befolkningen

50

Befolkningen

Blik- og rørarbejderforbundet

32%

97%

Hvor enig eller uening er du i, at: Dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have ret til tidlig folkepension?

I høj grad I meget høj grad

14%

73%

34%

I nogen grad

12% 7% 4% 23%

0

20

I hvilken grad er dit nuværende arbejde karakteriseret ved at arbejde i kulde, varme eller træk?

Befolkningen

0

10

41%

Blik- og rørarbejderforbundet

16%

0

13%

10% 5%

Blik- og rørarbejderforbundet

39%

13%

70

95%

80

90

100

5%

0

21%

10

20

73%

30

40

50

60

99%

70

80

90

100

BLIK & RØR

MEDLEMSMØDE

TIL DEBAT HOS MEDLEMMERNE Det første af de tre udskudte medlemsmøder om OK20 fandt sted i Kolding onsdag den 26/8. Her var værdig tilbagetrækning også på dagsordenen.

Hvad synes du om at være her i dag?

Mathias Bryhl Jørgensen

Michael Hansen

• Alder: 25 år • Arbejdsplads: Wicotec Kirkebjerg • Bopæl: Lunderskov

• Alder: 41 år • Arbejdsplads: Bravida Århus • Bopæl: Smidstrup

- Det var hyggeligt. Det var fint lige at høre om forhandlinger og få mere indblik i værdig tilbagetrækning og den nye overenskomst. Jeg snakker af og til med mine kolleger om, at vi ikke kan holde til vi er 70 og skal på pension. Generelt kan jeg godt lide at deltage i Blik og Rørarrangementer. Man skal bakke op om fagforeningen, synes jeg.

- Jeg fik da lidt svar på nogle spørgsmål med hensyn til tilbagetrækning. Henrik kunne forklare lidt mere omkring statens udspil i forhold til, hvad de melder ud på fjernsynet. I bund og grund er det vores løn, vi snakker om. Løn og arbejdsmiljø. Vi begynder efterhånden også at kunne mærke vores egen krop, fordi vi arbejder i mange forskellige stillinger. Det gør ondt. Så man bliver nødt til at have tilbagetrækningen in mente, selvom der er 20 år til. Jeg har selv ømme led og dårlig ryg en gang imellem.

- Det vigtigste for mig var fritvalgskontoen med stigningen på 3%.

NR. 5

- Når man er medlem af en fagforening, så deltager man i de ting, man bliver kaldt ind til. Jeg deltager også i netværksgrupper, generalforsamlinger og diverse ture.

14

2020

Foto: Maria Tuxen Hedegaard Tekst: Rasmus Stegmann

Medlemsmøderne om OK20 for medlemmerne af Blik og Rør skulle have været afholdt i april måned. Her var den oprindelige dagsorden afstemningen i forbindelse med den nye overenskomst. Møderne blev dog imidlertid nødt til at blive rykket af samme grund som alt andet i foråret – coronavirus. Nu har overenskomstafstemningen fundet sted, og derfor har dagsordenen til medlemsmøderne i efteråret naturligvis ændret sig.

- Selvom vi fik et ja til overenskomsten, så vil vi ikke være sådan nogen, der så bare lader medlemmerne hænge og tænker, at så kan vi lige springe det over.

Derfor synes vi, det er vigtigt at afholde medlemsmøder om OK20 alligevel, siger forbundsformand Henrik W. Petersen om, hvorfor forbundet har valgt at holde møderne alligevel.

Det første af møderne blev afholdt på Scandic i Kolding, og her blev holdt oplæg af næstformand Stig Søllested om den nye overenskomst, hvor der blev gået mere i detaljer med, hvad det konkret betyder for medlemmerne. Efter en kort pause var der oplæg ved formand Henrik W. Petersen

om den værdige tilbagetrækning og det nylige politiske udspil.

Vigtigt at forstå overenskomsten Netop overenskomsten er noget, som ligger medlemmerne på sinde. Derfor var mødet en god mulighed for at få konkretiseret, hvad det egentlig kommer til at betyde for den enkelte.

- Jeg synes, det var fedt at høre, hvad der sker i de forskellige sager, og hvad er der konkret er kommet ud af overenskomstforhandlingerne. Og så at komme ned og vise man bakker op om sin fagforening og hilse på kolleger, siger Michael Hansen, der til daglig arbejder for Bravida Esbjerg.

Det er noget, som også er vigtigt at have styr på, når man skal optræde som tillids-

mand og dermed er kollegernes talerør til fagforeningen.

- Det vigtigste for mig i dag var lige at få vendt vores nye overenskomst og så forstå, hvad den værdige tilbagetrækning rent faktisk betyder. Også fordi jeg i min rolle som tillidsmand skal svare på spørgsmål fra kolleger, fortæller Brian Andersen, der er tillidsmand hos Bravida Odense.

De to andre møder blev holdt i Århus den 27/8 og i Glostrup den 1/9, hvor dagsordenen var den samme.

Brian Andersen

Jan Guldager Jensen

• Alder: 41 år • Arbejdsplads: Tillidsmand hos Bravida Odense • Bopæl: Fredericia

• Alder: 49 år • Arbejdsplads: Tillidsmands hos Star VVS Esbjerg • Bopæl: Esbjerg

- Jeg synes, det var godt. Jeg får jo også tit spørgsmålene af kolleger, og jeg bliver også selv i tvivl. Mange af dem jeg har snakket med, var ikke klar over, det var nu her det gælder. At indsatsen for at få udspillet om den værdige tilbagetrækning stemt igennem skal være nu - ellers er det for sent.

- Jeg synes også, det var godt. Der kom nogle informationer, jeg havde brug for om tilbagetrækning. Meget kan nå at ske endnu, men det er vigtigt at få stemt det her igennem, synes jeg. Jeg har mange kolleger, der har været i gang i mange år, som er slidte. Jeg bøvler selv med 4 diskusprolaps i ryggen.

Jeg synes, det er vigtigt at møde op, når forbundet holder informationsmøder. Hvis man møder op, så kan man også bedre kritisere, hvis man er utilfreds – fremfor bare at sidde derhjemme.

- Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan trække mig tilbage i ordentlig tid, så jeg kan nyde tiden med mine børnebørn og sådan, men jeg frygter, jeg får lov til at arbejde, til jeg er 72. Jeg frygter, at selvom det bliver stemt igennem nu, så bliver det fjernet senere. Men jeg synes, det er pisse vigtigt.

WWW.BLIKROER.DK

- Det var ny information for mig, at man ikke bliver modregnet det, man sparer op.

15

BLIK & RØR

NY FERIELOV

NU ER VI OVERGÅET TIL DEN NYE FERIELOV

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Hvad hvis jeg gerne vil holde efterårsferie?

• Til efterårsferien 12. oktober har du i princippet kun opsparet 2,08 dage.

Du kan dog lave en aftale med din arbejdsgiver om at ”låne” ferie fra

Den nye ferielov er pr. 1. september trådt i kraft.

Det vil sige, at du nu fremover kan bruge din ferie mens du optjener den, og at nye på arbejdsmarkedet ikke skal vente i op til 16 måneder for at holde deres ferie.

de kommende måneder.

Hvor meget optjener jeg, hvis jeg er 14-dages lønnet?

• Du optjener 0,96 dag pr udbetaling.

Hvad med mine feriefridage?

• Den nye ferielov rører ikke ved dine feriefridage. De er overenskomstsikrede. Du har pr. 1. maj 2020 fået 3,33 feriefridage, som skal afholdes

Sommeren er slut nu, og det betyder, at den nye ferielov træder i kraft. Fremover optjener du 2,08 feriedage pr. måned, du arbejder, og du kan bruge dem allerede måneden efter. Derfor hedder det også samtidighedsferie – det er ferie, du kan bruge samtidig med, at du optjener den. Den nye ferielov har været relativt kompleks, og det er også derfor, det er nødvendigt at forstå den.

Det eneste, du behøver forholde dig til fra 1. september, er dog samtidighedsferien.

Alt med overgangsfaser og indefrosne feriepenge er nu slut, og den nye ferielov er 100% implementeret.

Selvom det kan være frustrerende, når der sker ændringer i hverdagen, så er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er

NR. 5

godt for nogen. Faktisk så er den nye ferielov medvirkende til, at dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet for første gang, får hurtigere ferie. De skal altså ikke vente i op til 16 måneder, før de kan afholde deres ferie, som som i det gamle system.

Overgangsperioden fra den gamle til den nye ferieordning har været fyldt med en masse ting, man skulle forholde sig til. Bl.a. hvorfor man kun fik 16,7 dages ferie 1. maj og så de indefrosne feriepenge. Fra nu af får du dine 25 dage om året, som ferieloven sikrer dig. De kan bare bruges allerede måneden efter. Oven i dem får du naturligvis dine fem feriefridage, som er overenskomstsikrede.

Desuden kan din optjente ferie bruges frem til 31. december året efter, du har optjent den"

16

inden 31. december. Du får 5 hele dage pr. 1. januar 2021.

Hvad hvis jeg er timelønnet?

• Så optjener du fortsat feriegodtgørelse på 12,5% af din løn, som du har gjort indtil nu.

Hvad med børneomsorgsdagene?

• Du har pr. 1. maj fået 1,66 børneomsorgsdage, du skal bruge inden 31. december 2020. Den 1. januar 2021 får du 2 hele dage.

Hvad hvis jeg er lærling?

• Så får du tildelt 25 dages ferie på forskud 1. september.

2020

Foto: Colourbox Tekst: Rasmus Stegmann

Sådan kommer regnestykket til at se ud for alle med en overenskomst: Vil du holde efterårsferie 2020?

Ja

NEJ

Så er du nødt til at holde ferie på forskud, hvis du har brugt alle dine feriedage over sommeren 2020

Så har du 6,24 dage i banken pr. 1. december

Ja

NEJ Så har du pr.

første januar 8,32 feriedage plus dine fem feriefridage

Har du holdt efterårsferie?

Ja Så bliver du nødt til at holde ferie på forskud igen

NEJ Så kan du holde seks hele dage

har du pr. 1. marts NEJ Så 12,48 feriedage (plus fem feriefridage, som du får 1. januar)

Har du holdt efterårsferie og juleferie?

Ja

Vil du holde juleferie 2020?

Ja

Vil du holde VINTERFERIE 2021?

NEJ

Så har du heldigvis fået 5 feriefridage, så du kan holde hele vinterferien

Så har du 10,40 feriedage plus fem feriefridage til rådighed

Vil du holde SOMMERFERIE 2021?

Ja

NEJ

Har du holdt efterårsferie, juleferie og vinterferiE?

Så har du pr. 1. september 30 dages ferie, som du skal bruge inden 31. december 2021. Du optjener fortsat 2,08 dag pr. måned fremadrettet Så kan du holde op til seks

NEJ uger, hvis du ikke har brugt Ja

en eneste feriedag siden 1. september 2020

Så kan du holde totre ugers sommerferie afhængigt af måneden, du gør det i

WWW.BLIKROER.DK

17

BLIK & RØR

A-KASSE

Din a-kasse ­fusionerer og får nyt navn

> FAKTA Fra 1. januar 2021 fusionerer Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets A-kasse og bliver til Din Faglige A-kasse.

Bag Din Faglige A-kasse står en række for-

M

edlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet får ny a-kasse. Fra årsskiftet fusionerer Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets A-kasse og bliver til Din Faglige A-kasse.

Efter flere års tilløb og er det nu en realitet.

Fagforbundene bag Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets A-kasse har, efter flere års tæt samarbejde, valgt at slå deres to a-kasser sammen.

Målet med sammenlægningen er at skabe en stærk og bæredygtig a-kasse, hvor økonomiske og menneskelige ressourcer udnyttes endnu bedre til fordel for medlemmerne.

Navnet på den nye fælles a-kasse bliver Din Faglige A-kasse. Udover et nyt navn og logo, kan medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet fortsat forvente en a-kasse, der kender medlemmernes fag og tager udgangspunkt i forholdene indenfor Blik og Rør-medlemmernes fagområder.

- I Blik- og Rørarbejderforbundet er det afgørende og helt centralt, at a-kassen er fagligt funderet. Derfor tager Din Faglige A-kasse udgangspunkt i faget. A-kassen skal kende medlemmernes faglige udgangspunkt og sætte den faglige udvikling i centrum, siger næstformand Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Han mener, det er vigtigt, at a-kassen tager fortsat udgangspunkt i medlemmernes fag og vil på det grundlag arbejde for øget tryghed, god service og vejledning.

- Vi tror på, at det faglige tilhørsforhold er en afgørende faktor for at kunne give og udvikle tilbud inden for a-kassens område.

Derudover er det vigtigt, at a-kassen har NR. 5

bund, der ønsker, at deres medlemmer skal

viden om fagenes udvikling og kompetencekrav, så den kan hjælpe medlemmerne bedst muligt, siger Stig Søllested.

Medlemmer af Byggefagenes A-kasse bliver automatisk omfattet af Din Faglige A-kasse. Fusionen mellem Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets A-kasse, som de seneste fem år haft fælles adresse i Nyropsgade i København, træder i kraft den 1. januar 2021.

have en a-kasse, der tager udgangspunkt i deres medlemmers faglighed og sikrer deres tryghed gennem hele arbejdslivet: • Dansk El-Forbund • Blik- og Rørarbejdernes forbund • Malerforbundet i Danmark • Dansk Artistforbund • Fiskernes Forbund Din Faglige A-kasse omfatter ca. 40.000 medlemmer.

Nyt navn og logo Medlemmernes fag og faglige tilhørsforhold er udgangspunktet for Din Faglige A-kasse.

Det er også forsøgt indarbejdet i a-kassens nye logo. Det er udarbejdet, så hvert bogstav er et element, der tilsammen danner en samlet A-kasse på tværs af forskellige fagligheder og baggrunde.

Bogstaverne i bomærket står forholdsvis tæt, hvilket udstråler sammenhold.

Samtidig er bogstaverne tilpasset hinanden, hvilket viser hensyn og samarbejde.

Din Faglige A-kasse får adresse i Nyropsgade i København sammen med flere af forbundene bag a-kassen.

Som medlem af Din Faglige A-kasse kan du fortsat få hjælp i din lokale fagforening, ligesom vi udvikler en ny samlet hjemmeside og nye selvbetjeningsværktøjer.

Medlemmer af Byggefagenes A-kasse bliver automatisk omfattet af Din Faglige A-kasse.

“

Det er afgørende og helt centralt, at a-kassen er ­fagligt funderet. Derfor ­tager Din Faglige A-kasse udgangspunkt i f­ aget.

– STIG SØLLESTED, NÆSTFORMAND I BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

18

„ 2020

EFTERUDDANNELSE

Amukurs.dk gør livet lidt lettere for dig Der findes et hav af AMU-kurser, men det kan godt være lidt af en tidsrøver at finde det rigtige. Her får du tre tips til, hvordan amukurs.dk kan gøre livet lidt lettere for dig.

AMU giver værdi i forhold til opkvalificering, videreuddannelse og nye jobmuligheder. Det ved vi, men det er det desværre ikke alle, der gør.

Du kunne selvfølgelig sætte dig ned og klikke lidt rundt eller læse vejledninger, men hånden på hjertet, det er der ingen, der har tid til, så nu får du en tre-trinsraket, der gør dig flyvende og superbruger fra dag et.

1

Min Profil

Log ind med dit NemId eller virksomhedens nøglekort og få overblik over gennemførte AMU-kurser, erhvervsuddannelse og certifikater.

I Min Profil kan du også finde inspiration til fremtidige kurser og uddannelserne med afsæt

i netop din faglige profil. Her kan du også tilpasse din faglige profil, fx hvis du er ledig eller kun ønsker at få vist kurser i bestemte regioner.

Virksomheder kan selv sammensætte kursusforløb, der fx matcher nye opgaver eller kompetencer virksomheden mangler.

Virksomheden kan også se, hvilke AMU-kurser og erhvervsuddannelser medarbejderne har gennemført eller er tilmeldt. Og så kan virksomheden matche det sammensatte kursusforløb med medarbejdernes faglige profiler.

2

Kursuskalenderen

3

Læg en plan for fremtiden

Når du og virksomheden har fundet de relevante kurser, kan I få vist eller udskrive en kursuskalender. Den giver overblik over hvor og hvornår kurserne afholdes. Nu er det nemt at vælge det eller de kurser, der passer både dig og din arbejdsgiver.

På den måde kan virksomheden se, præcis hvornår medarbejderen er på kursus.

Det gør planlægningen af opgaverne i virksomheden meget lettere, når der er fuldt overblik over, hvornår de forskellige medarbejdere er på kursus.

Med afsæt i din faglige profil og dine ønskede fagområder foreslår systemet automatisk kurser, der kan give dig nye kompetencer, der gør din uddannelse endnu bredere eller endnu mere specialiseret.

Du vælger selv. På den måde kan du skifte retning eller holde dig opdateret med den nyeste teknologi hele livet.

Bonus-tip til din arbejdsgiver!

Alle landets erhvervsskoler har ansat konsulenter, der uden beregning, hjælper virksomhederne med at sammensætte lige præcis den efteruddannelses-pakke, der er brug for. Undervisningen kan endda tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i lige netop virksomhedens behov og måske endda foregå på arbejdspladsen. Kontakt nærmeste erhvervsskole, for at høre mere.

WWW.BLIKROER.DK

19

BLIK & RØR

TIPS & TRICKS

SÅDAN SIKRES LÆRLINGE EN GOD OPSTART Lærlinge er nye på arbejdsmarkedet, og de har brug for en god start. Derfor er det bl.a. vigtigt at lave en opstartsplan. Som lærling er der dog også ting, du selv kan gøre for at få den bedst mulige rejse på vejen mod svendebrevet.

1

LAV EN OPSTARTSPLAN

2

HOLD ØJE MED LÆRLINGENES TRIVSEL

Det første indtryk er svært at lave om på.

Lærlingen er ny på arbejdsmarkedet og har brug for at få et godt førstehåndsindtryk af virksomheden. Det er vigtigt at føle, man er i trygge hænder. For mange er det deres

Hvis du vurderer, at lærlingen har mange

første arbejde, og det kan derfor også være svært at vide, hvad der kræves. Her kan en plan og en god afstemning af forventninger gøre underværker. Hvis arbejdsopgaverne bliver tilpasset lærlingenes evner i forhold til tempo og sværhedsgrad, vil lærlingen også lære sine opgaver godt at kende – og i sidste ende minimere risikoen for ulykker

3

DET KAN DU GØRE SOM SVEND

SKAB ET TRYGT OG LÆRERIGT ARBEJDSMILJØ

sygedage eller virker meget usikker i sit arbejde, så kan det være tegn på, at lærlingens trivsel ikke er i top.

Hvis det er tilfældet, så er det nødvendigt med handling. Tag en snak med lærlingen om, hvad der trykker. Husk du også kan kontakte din fagforening for råd og vejledning

Det er vigtigt at bidrage til at undgå ulykker. Det kan man gøre ved at sikre sig, at lærlingen ved, hvordan man beskytter sig

Spørg dig selv, om du er en god rollemodel. Er lærlin-

korrekt, og hvordan arbejdet udføres kor-

gen lært op i korrekt brug af værnemidler? Gør du tin-

rekt. Ligeledes er konstruktiv feedback

gene ordentligt, og instruerer du lærlingen korrekt?

et vigtigt redskab for, at lærlingene bliver

Får lærlingen den feedback, der er brug for?

bedre til arbejdet. Alt i alt er det vigtigt, at du er en god rollemodel over for lærlingen.

NR. 5

20

2020

1

BRUG DIN FORNUFT

Sørg for at få ordentlig instruktion. Spørg hellere en gang for meget end for lidt. Specielt hvis du skal arbejde med farlige maskiner. Lad desuden være med at kopiere dårlige vaner på arbejdspladsen fra andre. I sidste ende er det stadig dit eget ansvar at passe på dig selv

2

SIG FRA, HVIS DER ER NOGET, DER IKKE ER I ORDEN

Hvis du oplever farligt arbejde eller sårende sprogbrug, så er det okay at sige fra. Du har også krav på et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis du er bange for at sige fra, så husk, at du har en fagforening i ryggen. Hvis der er en tillidsmand i virksomheden, så kan du tage fat i ham og gøre opmærksom på problemet.

Du er derudover også altid velkommen til at kontakte Blik og

DET KAN DU SELV GØRE SOM LÆRLING

Rør for råd og vejledning

3

LAD OP I ANDRE OMRÅDER AF DIT LIV Det kan være hårdt at arbejde. Derfor er det også vigtigt, at du husker at samle energi fra andre områder i dit liv, når du ikke er på arbejde. Det kan være alt fra at tilbringe kvalitetstid med vennerne til at

tage lange løbeture. Det er bare vigtigt at tænke på andet end arbejde en gang imellem

Der er mange, der starter i lære for tiden, og det kan være en overvældende og grænseoverskridende oplevelse at komme ud på en arbejdsplads for første gang. Specielt når man kun har et grundforløb med sig i rygsækken.

Derfor er det vigtigt at sørge for, at lærlingene får den bedst mulige start. På sigt kan det betyde, at lærlingene bliver bedre og hurtigere til deres arbejde, og at lærlingene laver færre fejl.

i

WWW.BLIKROER.DK

21

BLIK & RØR

MED PÅ JOB

Der er brug for dy når marmorkirken

Man føler sig lille, når man nyder udsigten fra toppen af Danmarks pt. højeste stillads.

NR. 5

22

2020

Foto: Andreas Bro Tekst: Helle S. Saugstrup & Rasmus Stegmann

ygtige hænder, n skal restaureres Marmorkirken er under renovering frem til oktober i år. Det kræver hjælp fra flere dygtige blikkenslagere, når så gammel en kirke skal renoveres.

WWW.BLIKROER.DK

23

>

BLIK & RØR

MED PÅ JOB

Richardt Friis Pedersen på toppen af stilladset.

D

et er ikke hver dag, man får lov til at stå og skue ud over hovedstaden fra Danmarks højeste stillads.

Hele 76 meter oppe i luften rejser stilladset på Marmorkirken sig.

Vinden heroppe føles rå og ru, da der ikke er nogen bygninger til at afbøde den. Det er en særlig oplevelse at stå og kigge ned fra noget, man altid har kigget op af. De smukke grønne bronzetage er lige under éns fødder, når man går rundt på stilladset på kuplen. Det er en særlig og ikonisk bygning, der er tale om, og man fristes nærmest til at kalde oplevelsen at stå oppe på toppen af den for spirituel.

Bygningens status taget i betragtning så er der naturligvis også nogen dygtige NR. 5

Blik og Rør-medlemmer, der er en del af opgaven om at skulle renovere lanternen og fløjstangen.

- Man er jo lidt nervøs for at komme til at tabe en taske eller noget helt heroppe fra, siger Richardt Friis Pedersen, der er ansat som blikkenslager hos Byens Tag & Facade.

- Altså ikke fordi den ville gå i stykker.

Men tænk, hvis den ramte nogen i hovedet.

Hoveder er netop en del af Richardt og Byens Tag & Facades opgave. De skal nemlig renovere 12 englehoveder, 12 kapitaler/ ornamenter og 12 kugler fra udsmykningen, og det er et led i den større renove-

“

Man er jo lidt nervøs for at komme til at tabe en taske eller noget helt heroppe fra – R I C H A R DT F R I I S P E D E R S E N 24

„ 2020

1. års lærlingen Mathias Rongsted prøver kræfter med reparationen.

“

Det er sjældent, man får lov til at lave sådan noget her. Især som 1. års lærling – M AT H I A S R O N G S T E D

„

Englehovederne ligner til forveksling et barnehovede. Et barnehovede der vejer 5-6 kilo.

Lærlingene får også lov

Der loddes med tin for at lappe huller i de 137 år gamle ornamenter.

ring, kirken er under. Det meste af arbejdet foregår dog slet ikke på stilladset.

- Vi kan ikke ordne dem heroppe, fortæller Richardt.

- Vi er nødt til at pille dem ned og tage dem med hjem på værkstedet.

WWW.BLIKROER.DK

Objekterne bliver derfor kørt til værkstedet på Bådehavnsgade i Sydhavnen.

Englehovederne vejer 5-6 kilo stykket og ornamenterne tager ca. en dag at reparere.

Derfor har Richardt heldigvis flere hænder på værkstedet til at hjælpe sig.

- Jeg har fået lov til at hjælpe Richardt lidt i dag. Det er sjældent, man får lov til at lave sådan noget her. Især som 1. års lærling. Men super fedt vi får sådan nogen opgaver, så man kan prøve nogen specielle ting, fortæller Mathias Rongsted, der er i gang med at lodde en af kapitalerne.

25

- Det er jo ikke noget, man lærer normalt, så man må bare gøre sig umage. Drengene kunne sikkert gøre det bedre end mig, men jeg gør mit bedste, forsikrer Mathias om.

Delene skal sandblæses og derefter repareres af en blikkenslager. De er alle lavet af kobber, og har med tiden fået slid i form af huller, fordi materialet bliver tyndslidt. Hullerne kan ikke ses på afstand, men man risikerer, at de bliver større, så man er nødt til at reparere dem fra tid til anden.

Udsmykningen er faktisk helt tilbage fra 1883, og noget af det er ikke blevet rørt ved siden. Kirken var dog under en renovaBLIK & RØR

>

MED PÅ JOB

De gamle ornamenter bliver håndteret varsomt.

tion i 1970, hvor nogle af de daværende huller er blevet repareret med linoliekit.

- Vi bruger linoliekit eller lodder det med tin. Det kommer an på, hvad arkitekterne ønsker. Det holder selvfølgelig bedst med tin, forklarer Richardt Friis Pedersen. Efter reparationen bliver objekterne sendt videre til en maler, der maler det tre gange med grundmaling. Til slut bliver der lagt et lag bladguld over, og så er de færdige og klar til at komme på plads igen.

Historisk fund og kunstig patina Tilbage på stilladset og helt oppe ved spiNR. 5

ret har Richardt skåret huller i den gamle kirke. De skal efterfølgende repareres med kobberplader, som helst skal blive hurtigt grønne igen.

- Vi har lavet et par huller, så en maler kan komme til inde under. Der skal vi have nye kobberplader på. De skal være grønne igen, så vi prøver med en blanding af brintoverilte og deioniseret vand. Først bliver det sort, og så skulle det gerne blive grønt igen bagefter, siger Richardt.

– Nogen siger, at man kan tisse på det.

Men vi prøver lige det andet først, siger Richardt med et grin.

Richardt har under sit arbejde gjort et historisk fund, som man ikke før kendte til.

- Jeg skar bunden af kuglen oppe i toppen, og under den lå der et pænt lille sammenrullet sølvbrev og en glasbeholder med kul i. Det var fra bygherre C.F. Tietgen og artikten Ferdinand Meldahl fra 1883, og har altså ligge uforstyrret i 137 år.

- Jeg skal også lægge noget heroppe.

Der skal være noget til eftertiden. Jeg ved dog ikke hvad endnu, slutter Richardt Friis Pedersen af med et stort smil.

26

145 ÅRS BYGGERI Marmorkirken, eller Frederiks Kirken som er det officielle navn, blev påbegyndt i 1749. Da man byggede området, som hedder Frederikstaden, så ville man også have en stor kirke for at hylde kong Frederik d. 5 og hans slægts 300 års jubilæum på den danske trone. Arbejdet blev dog standset af kabinetminister Struensee i 1770.

Kirken blev først færdig i 1894, efter at Carl Frederik Tietgen i 1874 købte kirken med planen om at færdiggøre projektet, der på daværende tidspunkt havde stået stille i over 100 år.

Aftalen var, at den skulle være færdig

> august 1894 efter 10 år, men først 19. kunne kirken endelig indvies. Derefter overdrog Tietgen kirken til staten.

Kirken er sidst blevet renoveret i 1970’erne, og det nuværende renoveringsarbejde forventes afsluttet i oktober i år.

2020

HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord - Midtjylland

Kreds Sydjylland - Fyn

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

Aalborg

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk

Middelfart

Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00.

Fredag lukket.

Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Administrations- og ­kommunikationschef Allan Guldberg Nielsen Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk

Fagligt sekretariat Politisk konsulent: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51561703 kjn@blikroer.dk Arbejdsskadekonsulent Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Journalist og kommunikations­konsulent (barsel): Helle Stigel Saugstrup Mobil: 51 53 08 51 hss@blikroer.dk Journalist og kommunikations­ konsulent: Rasmus Holsten Stegmann Mobil: 51 53 08 51 rhs@blikroer.dk Juridisk konsulent Lasse Mortensen Direkte: 36 38 36 36 Lmo@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Heidi Nellevang Direkte: 36 38 36 08 hne@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk

WWW.BLIKROER.DK

A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk

Viborg

Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00.

Formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk

Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

Kreds Sjælland - Bornholm

Kreds København

Roskilde

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk

>

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk

Næstved

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97 Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12

Aarhus

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30

Bornholm

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

København

Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og onsdag kl.

8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00 A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30 Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk Opmåler Jimmi Hakmann Nielsen Mobil: 26 88 20 70 jhn@blikroer.dk Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

27

BLIK & RØR

BOSS LADIES

- Bare je håndvæ Lorraine Hayles er ny ambassadør for Boss-Ladies. Hun er i voksenlære som VVS’er og ville ønske, at hun havde truffet valget dengang, hun var yngre – i stedet for at blive akademiker.

P

“

Samfundets manglende billede af, at kvinder kan klare håndværksuddannelser, gjorde det slet ikke til en mulighed – L O R R A I N E H AY L E S

NR. 5

„ 28

rojektet Boss-Ladies har udvidet til nu også at dække Fyn og Jylland. Derfor er der blevet fundet nogle nye ambassadører, som skal ud og fortælle unge piger, at det er en god mulighed at blive håndværker, selvom man er kvinde. De nye ambassadører mødtes for første gang den 15. august på en bootcamp i Herning, hvor de skulle lære, hvordan man er ambassadør for Boss-Ladies. Her var en af deltagerne, og dermed ny ambassadør, 48-årige Lorraine Hayles, der er voksenlærling hos Ærø Maskiner og VVS. Lorraine har selv taget den vej i sit liv, der var forventet af hende. Derfor kom hun alt for sent i gang med sin håndværksuddannelse.

-Jeg ville sådan ønske, jeg var gået i gang med det her, mens jeg var teenager. Det havde gjort mit arbejdsliv meget mere passende til mig. Fordi jeg allerede dengang overvejede at blive håndværker, men presset udefra gjorde, at det ikke var noget, jeg kunne overskue at gå i gang med.

Under sit studie havde Lorraine nogle ufaglærte ”mandejobs”, hvor hun oplevede udfordringer.

- Det krævede en masse energi at være den eneste kvinde på en arbejdsplads, og det kunne jeg slet ikke se for mig i fremtiden. Og samfundets manglende billede af, at kvinder kan klare håndværksuddannelser, gjorde det slet ikke til en mulighed.

Lorraine tog dengang gymnasiet og gik videre på en akademisk uddannelse. Noget, som hun følte, var forventet af hende. Hun frygtede, at hvis hun havde truffet valget dengang, så havde folk sagt, det var 2020

Foto: Gorm Olesen Tekst: Rasmus Stegmann

eg var blevet ærker noget før ærgerligt, når hun jo var så dygtig og peget hende mod universitetet.

- Men man vil jo gerne have dygtige håndværkere også, siger Lorraine.

Overraskende få kvinder på uddannelserne Nu har Lorraine dog fundet sin hylde, og hun er startet på en håndværksuddannelse som VVS’er. Der er dog én ting, der ikke levede op til hendes forventning.

-Det, der overraskede mig på erhvervsskolen, var, at der var så få kvinder. Jeg forventede at dukke op og være en del af en gruppe kvindelige VVS’ere, og jeg var chokeret over, der ikke var flere. Da jeg startede, var der 3 kvinder på VVS-uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, og vi var alle på forskellige hold. Jeg fik endda at vide, at tre kvinder var mange.

Netop den oplevelse synes Lorraine er et tegn på, at der ikke er nok kvinder, der ser håndværksuddannelserne som en mulighed. Noget som bare burde falde dem naturligt.

- De fleste kvinder, som tager en håndværksuddannelse i bygge og erhverv, de tænker: ”jamen den kan jeg godt klare”, og det burde ikke være nødvendigt at sige sådan. Det burde bare være et naturligt valg, de har truffet - og ikke en udfordring.

Fra netværk til ambassadør Lorraine ønskede at været i netværk med de andre kvinder, men havde svært ved at finde dem, da deltagerlisterne ikke var kønsopdelte. Derfor kontaktede hun Boss Ladies for at høre, om de kunne hjælpe med at starte et netværk op, eller om de havde nogen erfaringer, der kunne trækkes på.

Efter noget tid vendte de tilbage.

WWW.BLIKROER.DK

Lorraine Hayles er ny ambassadør for Boss Ladies. Her er hun på bootcampen for nye ambassadører 15. august.

- Boss ladies var i fuld gang med at udvide til Fyn og Jylland, og så vendte de tilbage og spurgte, om jeg var interesseret i at være ambassadør, hvilket jeg sagde ja til.

Den 15. august var Lorraine derfor deltager på bootcampen, hvor hun lærte at være ambassadør. Som ambassadør skal man nemlig ud og fortælle 7-8-9. klasserne i folkeskolen om, hvorfor man har valgt at blive håndværker. Der er dog særligt ét budskab, som Lorraine gerne vil ud med.

-Der er en masse ting, man skal overveje, hvis man er kvinde, der tænker over at tage en håndværksuddannelse. Det med om ens kolleger kan acceptere, man er kvinde, det skal man springe let og elegant over, fordi det kan de. Det har jeg erfaring med, og det har alle de kvinder, jeg mødte til Boss Ladies også. Man skal forholde sig til, hvad man selv har lyst til. Og man skal helst gøre det, mens man er ung.

Boss Ladies er et projekt hvis målsætning er at få flere kvinder til at vælge håndværksfag. Da projektet netop er udvidet til

29

Fyn & Jylland er der, udover Lorraine, også kommet en håndfuld andre nye ambassadører, der er medlem af Blik & Rør.

> OM BOSS LADIES Boss Ladies er et initiativ, der skal styrke unge piger og kvinders interesse for at søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne. De vil gøre op med idéen om, at drenge skal være håndværkere, og piger skal på gymnasiet. Bag initiativet står Foreningen Divérs.

BLIK & RØR

GRØN ENERGI

Varmepumpe kan bedst betale sig Der er større besparelser at hente ved at udskifte sit oliefyr med en luft-vand varmepumpe end ved energirenoveringer af klimaskærmen. Det viser en ny rapport lavet af Teknologisk Institut for TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Rapporten konkluderer, at en investering i en varmepumpe er tjent hjem efter kun 6 år på grund af reduktionerne i omkostningerne til opvarmning. Når man derimod kigger på investeringer i energirenovering af klimaskærmen (udskiftning af vinduer og døre), så er det først tjent hjem efter 14 år.

- Vi har i mange år argumenteret for, at flere burde investere i en luft-vand varmepumpe, fordi vi ved, at det er et rigtigt godt sted at starte for husejere, som ønsker at energioptimere deres bolig. Det bekræfter rapporten fra Teknologisk Institut nu, og

jeg håber, at det vil betyde, at endnu flere vil gå i gang med investeringerne, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Varmepumpe er det bedste sted at starte Det har i mange år været anbefalet, at man skal energirenovere boligens klimaskærm, før man installerer en varmepumpe, hvis boligen ikke har et godt energimærke. Men rapporten fra Teknologisk Institut slår nu fast, at der ikke er teknisk grundlag for at vente med at installere en varmepumpe,

indtil boligens klimaskærm er blevet renoveret.

- Vi er glade for, at vi nu har dokumentation for, at der ikke er grund til at vente med at udskifte sit oliefyr til en varmepumpe, indtil klimaskærmen er renoveret.

Det kan også gøre det mere overskueligt for den enkelte boligejer, at de kan starte med at installere en varmepumpe og hurtigt få et afkast, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Skal installeres af kvalificeret installatør Rapporten peger også på, at varmepumpens virkningsgrad afhænger meget af, om den er installeret rigtigt. Derfor er det afgørende for den samlede besparelse, at varmepumpen opsættes af en kvalificeret installatør.

- Det er rigtig vigtigt, at det er en kvalificeret installatør, der står for udskiftningen af oliefyr til varmepumper. Det glæder mig derfor meget, at rapporten anerkender det VVS-faglige arbejde, for det er en teknisk kompliceret installation, som er fuldstændig afgørende for, hvor stor besparelsen bliver, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Du kan læse rapporten ved at scanne koden her

NR. 5

30

2020

MEDLEMSNYT

Medlemsfremgang i Blik og Rør Blik og Rør har i første halvdel af 2020 haft medlemsfremgang.

Hele 177 svende har meldt sig ind i fagforeningen.

Blik og Rør kan fejre medlemsfremgang for sjette år i træk. Mellem nytår og 1. juli har 177 svende meldt sig ind i fællesskabet og er blevet en del af Blik og Rør. Det er en fremgang på næsten 2,5 % i ordinære medlemmer.

Det vækker glæde hos forbundets ene næstformand.

– Det glæder mig meget, at vores organiseringsindsats har båret frugt, og at endnu flere vil være en del af fællesskabet. Allerede halvt inde i 2020 kan vi kigge tilbage på et begivenhedsrigt år. Vi har fået forhandlet en ny overenskomst på plads med en historisk høj stemmeprocent og med bred opbakning fra medlemmerne. Og så har coronakrisen desværre haft store konsekvenser for lønmodtagerne. Der er nok mange, der for alvor har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

derfor alle de nye medlemmer velkommen i fællesskabet med åbne arme, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Medlemmer spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling – Vores branche er i rivende udvikling i disse år, og medlemmerne i Blik og Rør spiller en vigtig rolle i blandt andet den grønne omstilling. Derfor har vi brug for alle hænder, der kan være med til at sikre en grønnere og mere energieffektiv bygningsmasse. Vi byder

WWW.BLIKROER.DK

31

BLIK & RØR

GODT HÅNDVÆRK -

Send dine billeder til fagblad@blikroer.dk og vind en tur for to i biografen

>

OPGAVEN

Et hus fra 1900-tallet skal renoveres, og her har opgaven været at lave nye

“

nedløbsrør. Det har taget seks fulde arbejdsdage at håndbanke de 13 rør,

Normalt laver man en muffe, men, da det er et fredet hus, så skal de her skal laves, som de blev lavet for 100 år siden, så man bare kan stikke dem ind i hinanden

„

og der er brugt 15 meter kobber til det. Der er tale om en privat kunde.

>

HVOR

Et fredet hus I Hasseris i Nordjylland.

>

MANDEN BAG PROJEKTET

Christian Jacobsen er 53 år og har siden april arbejdet for Vokslev Smeden. I alt har han været blikkenslager i 25 år, hvor han kun har arbejdet med blik.

“ >

NR. 4

Det er en af de mere specielle opgaver, fordi den skal ­bankes sammen. ­Normalt så lodder vi bare. Jeg tror, jeg har lavet lignende nedløbsrør 6-7 ­gange på 25 år 32

„

2020

UNGDOM

.

Den 25-26-27. ­september finder Ungdommens ­Årsmøde sted på Svendborg ­Vandrehjem.

Datoerne for Ungdommens Årsmøde er blevet flyttet fra april til 25-26-27. september. Årsmødet 2020 bliver en weekend spækket med aktiviteter.

Du får mulighed for at møde en masse ligesom dig og påvirke dine løn- og arbejdsforhold. Du får også mulighed for at deltage i debatter om de ting, der er vigtige – men der vil selvfølgelig også være turnering i høvdingebold og fest!

Det koster 0 kroner at deltage, hvis du er medlem af Blik og RørUngdom.

Oven i ”købet” så får du: • Transport til Svendborg og retur • Tre måltider om dagen (og et festmåltid lørdag) • Overnatning hvor der er ­sørget for seng og dyne Hvis du har spørgsmål, så ­kontakt din kreds her: https://blikroer.dk/­ laerlingekredse Vi glæder os til at se dig!

STIG SØLLESTED

25 ÅRS JUBILÆUM

Kære medlemmer, kolleger, samarbejdspartnere og venner.

Den 1. oktober 2020 er dagen, hvor Stig Søllested kan se tilbage på de første 25 år i Blik- og Rørarbejderforbundets tjeneste.

I den anledning vil det glæde os at se alle, der har lyst og lejlighed til at ønske Stig tillykke med de 25.

WWW.BLIKROER.DK

33

Receptionen foregår den 2. oktober 2020, kl. 13.00 - 16.00, hvor der er åbent hus i Arbejdermuseets festsal Rømersgade 22 1362 København K. Med venlig hilsen

Henrik Petersen formand

BLIK & RØR

ARBEJDSMILJØ

GODE VÆRKTØJER TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN

HER HOLDES ­KURSERNE Alle kurser er dagskurser fra kl. 8.00-15.30.

KØBENHAVN 8. oktober

Supplerende kurser for arbejdsmiljørepræsentanter holdes over hele landet. Tilmelding er åbnet.

MIDDELFART 18. november

AALBORG 11. november

VIBORG 10. november

AARHUS

ELD TILM PÅ DIG .dk/

9. november

er blikro else dann MRud

A

RØNNE 5. november

ROSKILDE 18. oktober

NÆSTVED 21. oktober

>

OM SUPPLERENDE ARBEJDSMILJØUDDANNELSER

Kurserne er til for at opfylde arbejdsmiljø­

Virksomheder skal hvert år tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.

I efteråret 2018 holder Blik- og Rørarbejderforbundet igen en række målrettede kurser for arbejdsmiljørepræsentanter.

Supplerende Arbejdsmiljøuddannelser er rettet mod alle i arbejdsmiljøorganisationen. Både ledelses- og medarbejderrepræsentanter kan med fordel deltage på uddannelsesdagen.

Indholdet på kurserne har fokus på funktionen som arbejdsmiljørepræsenNR. 5

tant. Det gælder blandt andet de rettigheder og pligter, der følger med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Herunder forventninger fra kolleger og virksomheden, ligesom deltagerne får nye værktøjer til at klare udfordringer i dagligdagen.

På kurserne lægges vægt på dialog om god arbejdsmiljøpraksis på tværs af ledelse og medarbejdere, og med udgangspunkt i deltagernes vidensniveau, er emnerne tilpasset virksomheder i VVS-branchen.

34

lovens krav om, at virksomheder hvert år skal tilbyde 1,5 dages supplerende uddannelse til medlemmer af AMO. En uddannelsesdag koster kun 1.800 kr. inkl. forplejning.

Arbejdsgiveren skal betale deltagergebyr og almindelig løn under uddannelsen.

Læs mere og tilmeld på blikroer.dk/­ AMRuddannelse.

2020

ARBEJDSMILJØ

Foto: Michael Bo Tekst: Helle S. Saugstrup

STORE FÆLLESKANTINER

– et stigende problem på ­byggepladserne Støj, uro og m ­ anglende plads er årsag til ­frustrationer blandt ansatte på landets store byggepladser.

Arbejdsmiljøansvarlig Søren Schytte vil have ­præciseret reglerne.

P

å store byggepladser er det blevet mere og mere udbredt, at bygherre indretter store fælleskantiner. Det er derfor ikke sjældent, at der kan sidde mellem 50 og 100 håndværkere i samme lokale, når frokosten skal indtages.

Men kravene til spiserummene og kantiner er de samme, om der sidder 10 i en skurvogn eller 100 håndværkere i en fælleskantine og spiser deres madpakker, når det drejer sig om byggepladser, lyder det fra Søren Schytte, arbejdsmiljøansvarlig i Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Jeg kan godt forstå, at nogle af vores medlemmer bliver frustrerede over, at de fx skal sidde i et støjende lokale, eller der ikke er plads til madpakken i køleskabet.

Derfor vil jeg gerne have præciseret reglerne vedrørende velfærdsfaciliteter.

Spisepausen er en tid, hvor der skal restitueres, og derfor skal der også være en rimelig ro og plads til dette, siger han.

Støj og uro Den ro er der desværre mange, der ikke oplever. De store lokaler med mange mennesker medfører ofte en hel del støj og uro, da lokalerne sjældent har god akustik.

WWW.BLIKROER.DK

Udfordringerne er anledning til stor frustration blandt de ansatte. Derfor vil Blik- og Rørarbejderforbundet nu gå i dialog med arbejdsgiverne om muligheden for at udarbejde en klar, enkel vejledning til, hvilke krav, fælleskantinerne skal leve op til.

Velfærdskrav gælder også store ­byggepladser I håndbogen for arbejdsmiljø i bygge- og anlæg kan man dog allerede nu se en beskrivelse af de krav, der er til skurvognsfaciliteter.

Når en byggeplads indrettes, har arbejdsgiver altid ansvaret for, at de nødvendige velfærdsfaciliteter er til rådighed for arbejderne.

Det drejer sig blandt andet om, at der skal være adgang til toilet, rindende vand, badefaciliteter og adskilt spise- og omklædningsrum.

Disse krav gælder – uanset størrelsen på byggepladsen, og om man vælger at indrette kantinen i en del af råhuset eller i en nærliggende skurvogn.

35

> KRAV TIL SPISERUMMET De konkrete krav og retningslinjer til spiserum og velfærdsfaciliteter findes også i Arbejdstilsynets bekendtgørelser samt på BFA's hjemmeside. Se følgende links: Indretning af skurvogne og lignende: https://bit.ly/2W747OF Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af skurvogne: https://bit.ly/3fjE8er Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (se kapitel 9): https://bit.ly/3iPpgqo

BLIK & RØR

DM I SKILLS

Foto: Søren Schnoor

SÅ ER DET TID TIL

REGIONSMESTERSKABERNE I SKILLS Regionsmesterskaberne i Skills løber af stablen i efter­året. Hvis du vil med til DM, så skal du først ­stille op her.

> REGIONSMESTERSKABERNE FORLØBER SÅLEDES:

NORD- OG MIDTJYLLAND Techcollege, 29.-30. oktober Øster Utrup Vej 1, 9000 Aalborg Henrik Skallerup Andersen, hsk@techcollege.dk, 2526 6263 SYDDANMARK Hansenberg, 6-7. oktober C. F. Tietgensvej 11, 6000 Kolding Kim Birk Fast, kf@hansenberg.dk, 7932 0577 SJÆLLAND OG ØERNE CELF, 21-22. oktober Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing Falster Claus Pedersen, clp@celf.dk, 5488 8896 STORKØBENHAVN U/Nord, 29-30. september Peder Oxes Allé 4, 3400 Hillerød Johnny Mariager Ingvorsen, jmin@unord.dk, 2091 3409

H

vis du endnu ikke har hørt om DM i Skills, så er det et årligt mesterskab for alle unge fra erhvervsuddannelser. Her kåres derfor VVS-branchens dygtigste og mest talentfulde VVS-energispecialister.

For at man kan komme med til DM, så skal man dog først melde sig til og deltage i de regionale mesterskaber. De fire regioner er Nord- og Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og øerne og Storkøbenhavn.

NR. 5

De fire vindere fra hver deres region kvalificerer sig dermed til DM. Hvis du er lærling, og du gerne vil deltage i regionsmesterskaberne i Skills, så skal du kontakte din skole for at høre nærmere.

I 2021 finder DM i Skills sted i ­Fredericia den 4-6. februar i Messe C. Der er gratis adgang. Åbningsceremonien er kl. 09.00 den 4. februar. De nye datoer for Euroskills er desuden 06-10. januar 2021, og det finder sted i byen Graz i Østrig.

36

Op mod 60.000 besøgende DM i Skills er Danmarks største uddannelses­event, hvor deltagere fra næsten 40 forskellige erhvervsuddannelser kæmper om at blive de bedste inden for deres fag. Hvert år tiltrækker mesterskaberne op mod 60.000 besøg­ ende i form af elever fra folkeskolens afgangsklasser, forældre og andre interesserede.

Du kan læses mere på evu.dk og ­skillsdanmark.dk.

2020

TAK TILLIDSMAND Tidligere hovedbestyrelsesmedlem og faglig sekretær i Kreds København, John Antonsen, er efter længere tid sygdom ikke længere blandt os.

John Antonsen, kaldet Anton blandt venner og kolleger, startede sin faglige karriere som tillidsrepræsentant hos Rørbyg i 1981.

Herefter tog den faglige karriere fart. Senere samme år blev han valgt ind i bestyrelsen i den københavnske afdeling, og i 1983 blev han valgt ind i forbundets hovedbestyrelse. I 1997 overtog han posten som faglig sekretær i Kreds København.

John var en dygtig og respekteret tillidsvalgt, og med sit gode overblik har han været valgt som dirigent på fire kongresser i træk i Blik- og Rørarbejderforbundet. Han har desuden gennem en længere årrække holdt justits med brugen af medlemmernes penge, som forbundets bilagsrevisor.

John Antonsen var en af de store frontkæmpere i Blik- og Rørarbejderforbundet, og han vil blive husket for sine bidrag til at give medlemmer en bedre hverdag.

Bisættelsen fandt sted i Sct. ­Nicolai Kirke i Holbæk den 3. august.

BLIK OG RØR FYLDER 130 ÅR Den 24. august var det 130 år siden, at Blik- og Rørarbejderforbundet blev stiftet. Blikkenslagernes fagforeninger i Aarhus, Horsens, Randers, Aalborg og København slog sig sammen i 1890 og dannede et landsdækkende forbund.

I 1994 blev Skorstensfejerforbundet og de stolte skorstensfejere også en del af Blik & Rør Man skal huske, at fremtiden skabes på historiens bedrifter.

Der er sket mange ting siden 1890. Men en ting er uændret: Blik & Rør er medlemmernes forbund, og det er altid medlemmernes interesser, der står forrest i Blik & Rør.

Forbundet ser tilbage med stolthed på de 130 år, og ser frem til mange flere år med udfordringer og løsninger, og kampe og sejre for og med jer medlemmer.

På trods af den høje alder, virker Blik og Rør til at være i god form til at fejre mange nye årsdage i fremtiden. Med tiden er Blik & Rør kun blevet større og stærkere.

Tillykke med dagen til alle i Blik og Rørarbejderforbundet!

WWW.BLIKROER.DK

37

BLIK & RØR

Henrik Henrik

Henrik

Formanden på A ­ rbejd Formanden for ­Fagbevægelsens Hoved­organisation, Lizette Risgaard, kom og ­ønskede Henrik tillykke.

Henrik holder en takketale mens en skorstens­ fejer lytter.

Henrik og Max Meyer krammer efter Max’ tale.

Formand Henrik W. Bertelsen fyldte 10. juli 50 år. Det blev markeret med en reception på Arbejdermuseet den 21. august. Her var der besøg fra medlemmer, familie, gode venner og samarbejdspartnere. Om arrangementet har Henrik selv skrevet på Facebook: - TAK til alle medlemmer, venner, kollegaer, familie og samarbejdspartnere som i dag lagde vejen forbi Arbejdermuseet og brugte lidt tid på Blik- og Rørarbejder­forbundets reception af min 50 års fødselsdag. Det var overvældende for mig og tak til Stig Søllested, Niels NR. 5

Braaby, Max Meyer og Lizette Risgaard for de meget flotte taler med mange store og varme ord, som betyder meget for mig.

Undervejs blev der serveret coronavenligt smørrebrød skåret ud i små stykker, og til at slukke tørsten var der selvfølgelig arbejdernes egen Stjerne-pilsner. Der blev leveret musik af ”strejke­drengene”, der spiller gamle strejke­sange. På bordene var håndsprit med påskriften ”Sprit – eller kaos”. Så man må sige, at rammerne for en forbundsformand i en fagforenings 50-års fødselsdag ikke kunne være meget bedre.

38

2020

Henrik

Foto: Jonas Krøner Tekst: Rasmus Stegmann

blev ­fejret ermuseet Strejkedrengene spiller op til fællessang.

I disse tider må man hellere spritte en gang for meget – end en gang for lidt.

WWW.BLIKROER.DK

Smørrebrødet var skåret i små, coronavenlige stykker.

39

BLIK & RØR

FEJERNES SIDER

STRÅTAG OG ­ TYSKE ­TURISTER

– Sammy ­fejer skor­stenene

ved ­Vesterhavet

Sammy Andersen er skorstensfejer i et sommerhusområde ved Vesterhavet, hvor han nyder naturen og at møde tyske turister og deres børn. Dog byder det også på udfordringer, som man ikke ser i byerne.

Sammy Andersen skuer ud over det vestjyske ­klitlandskab, hvor han arbejder som skorstensfejer.

NR. 5

40

2020

Tekst: Rasmus Stegmann

D

et giver nogle andre oplevelser og udfordringer at være skorstensfejer i et sommerhusområde i forhold til i byer og i etageejendomme.

Skorstensfejeren Sammy Andersen har sin daglige gang i et af Danmarks største sommerhusområder ved Vesterhavet – et område der er kendt for høje klitter, kraftige vinde – og tyske turister.

- Meget af det fede af det er naturen.

Den er skøn at gå rundt i. Du møder også en masse mennesker. Specielt turisterne er tossede med at se skorstensfejerne komme, og de bliver også tit overraskede over, at vi kommer. Specielt tyskerne er vilde med det. Der er vi virkelig ”glücksbringer” (lykkebringer red.), og det er en kæmpe stor fornøjelse med de små børn. Det tager lidt længere tid at rense en brænde­ ovn, fordi der både skal snakkes, og de skal med ind i brændeovnen og se. Det er bare glade mennesker, man møder.

Stråtag kræver hårdt arbejde Bygninger i sommerhusområdet er også meget forskellige. Blandt andet er der rigtigt mange huse ved Vesterhavet, der har et lovpligtigt stråtag. Det stiller særlige krav til fejernes arbejdsmetode.

- Dem der har været med lang tid, de ved, hvordan man gebærder sig på et stråtag. Vi slår stigen op til mønningen, eller manning­ en alt afhængigt af, hvor du er i landet, og så kan vi gå hen ad den. Ude i Blåvand når man kommer ud ved fyret, der er det stråtag hver gang. Det er rigtigt hårdt arbejde.

Der er det fat i seksmeterstigen hver gang, hvis den kan gøre det. Inde i landet er det mindre huse og lige op og ned. Det går lidt hurtigere og er lidt mere skånsomt for kroppen. På stråtaget skal vi være opmærksomme på at ramme helt op, så stråene ikke tager skade. Men når vi er færdige der, så kan du ikke se, at vi har været der.

Husene er som regel også højere.

Brændeovn i 25 grader Turisterne kender ikke brandfaren Der er nogle anderledes faglige ting, man skal være opmærksom på, når man går i et sommerhusområde i forhold til et mere traditionelt skorstensfejerområde. Specielt har man et ansvar for at passe på turisterne, som ikke selv er ansvarlige for husets tilstand, mener Sammy.

- Der, hvor jeg tænker, at vi er mest opmærksomme, det er, hvis der er fejl og mangler, og de er graverende. Der kan vi jo ikke bare lade en sommerhusfamilie bo i noget, der er brandfarligt. Så der er vi nødt til at gribe fat i udlejningsbureauerne og sige, at det her skal vi have gjort noget ved hurtigt. I private hjem hvor vi fortæller folk, at det er sådan, så er det lidt op til dem selv, om de vil leve med den risiko, men det kan vi ikke overfor turisterne. De ved intet om, der er brandfare eller fare for kulilte eller noget andet. Der er vi meget opmærksomme herude på at få fat i udlejningsbureauerne. Og det er også sket flere gange, at en familie er blevet flyttet på grund af det. Så får vi så lidt ballade med husejeren, men det er der intet at gøre ved – det er vores opgave.

WWW.BLIKROER.DK

Lovmæssigt skal man som bekendt have renset skorsten én gang om året, men hos Sammy Andersen og resten af virksomheden Skorstensfejer Lars Karlsen, laver de

aftaler om, at de fejer mere end den ene gang, det er lovpligtigt, fordi husene bliver benyttet mange uger om året – og fordi at tyskerne ikke sparer på hyggen.

- Tyskerne elsker at se ild, så de fyrer af i brændeovnen, selvom det er 25 grader. De bruger det ikke som opvarmning, de bruger det som ren hygge. De kommer måske fra en lejlighed i Hamborg eller Berlin, og når de kommer her ud til Vesterhavet og er blevet blæst godt igennem, så vil de bare gerne have noget hygge.

Hårdt men attraktivt arbejde Alt i alt mener Sammy dog, at det er det hele værd, når man får lov til at arbejde ved Vesterhavet.

- Det er attraktivt at møde glade mennesker. Det er godt arbejde, selvom det er hårdt. Det giver en ekstra glæde at rende rundt i korte ærmer og møde glade folk, når man kan have sådan en sommer, som vi har haft her på det sidste.

Sammy og resten af fejerne hos Lars Karlsen Skorstensfejerfirma har 7500 sommerhuse i distriktet. I alt er der 12500 ejendomme, og de har 16000 fejninger om året. året

Sammy er i fuld gang. Dog i dette tilfælde ikke på et af de stråtag, der pryder de vestjyske sommerhuse.

41

BLIK & RØR

FORMANDEN HAR ORDET

Foto: Linda Johansen

NU ER DET JERES TUR Efter mange års vedvarende kamp står vi nu endelig over for det politiske opgør, der skal afgøre, om I med et langt og hårdt arbejdsliv, skal have ret til at trække jer tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Lige siden Mette Frederiksen tilbage i januar 2019 præsenterede Socialdemokratiets forslag til en ny ret til tidlig folkepension, har både kritikere og tilhængere ventet på at få svar på spørgsmålene: hvem skal have retten til at gå tidligere af, og hvem skal betale for det? Nu har vi svar på, hvordan regeringen mener, at ordningen skal se ud: Dem med et langt og hårdt arbejdsliv skal have lov til at trække sig tilbage lidt tidligere. Og denne gang er det finanssektoren, der skal stå for regningen.

Gode, men hårde job Det er jeg glad for, for vi har i Blik og Rør kæmpet i mange år for, at jer der starter tidligst på arbejdsmarkedet, og har et fysisk hårdt arbejdsliv, skal have muligheden for at kunne trække jer tidligere tilbage. Det synes jeg, at I har fortjent. Det skal være jeres tur nu – VVS’erne, blikkenslagerne og skorstensfejerne, som er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har knoklet for at sikre varmt vand, ren luft og ordentlige sanitære forhold. Det er gode og vigtige job, som giver faglige udfordringer, godt fællesskab og hvor man hver dag gør en forskel. Men det er også hårde job, som slider mere på kroppen, end hvis man sidder på kontor hele dagen.

7 ud af 10 tager piller Derfor overraskede det mig desværre ikke, at den medlemsundersøgelse, vi fik lavet i forbundet over sommeren, viser, at 7 ud af 10 medlemmer har været nødt til at tage smertestillende medicin for at klare arbejdet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal tage piller for at kunne holde til arbejdsdagen. Og det styrker mig i troen på, at vi skal fortsætte kampen for både et bedre arbejdsmiljø og en ret til en værdig tilbagetrækning for dem, som ikke kan holde helt til pensionsalderen.

Henrik W. Petersen Forbundsformand

NR. 5

42

2020

ie r fe te s æ n in d å p t Få raba

PlusFerie. med Tag på en rigtig god ferie dage 60 dst Primo Tours. Bestil min ens rejs på % 5 r spa før afrejse, og s. grundpri

2-5 %

9%

PlusCamping.

Skab uforglemmelige e ferieminder på fantastisk e hel i campingpladser Europa.

7%

S Rejs komfortabelt med DFD e, rig Sve , rge No fx til færgerne . nd kla Tys og d lan Eng

5,5 %

PlusHostel. d familie Tilbring feriedagene me vandre63 og venner på et af de tet hjem, som er tilknyt Danhostel-kæden.

10 %

vilkår og betingelser for

10 %

e med Danmarks største hotelkæd nne hoteller hyggelige kroer og skø rk. ma beliggende i hele Dan

PlusFærge.

ændrede rabataftaler. Læs

kvalitetstid Er det tid til leg, hygge og af Landal med familien, så besøg en er. ark iep fer GreenParks danske

PlusHotel.

trykfejl og Der tages forbehold for

PlusFeriepark.

.dk rabataftalerne på pluskort

k – se mere på pluskort .d

BDASTO! O NY

25-26-22072.0

.

I ARSMODE MOØD EN

I

MASSE Ø

ED VÆAER ÅM E LIGESOM D K R I V P T A IG TIL G DINE LØONR-HOOLD ARBEJDSF

FEST

– SELVFØLGELIG

ER DER DET!

HIØOVDINGE

BOLD

DEN

AN DYST MOD HIN

Tilmeld dig her. Selvom du havde tilmeldt dig før arrangementet blev aflyst, skal du gå ind og gøre det igen.

Men der er selvfølgelig også plads til nye tilmeldinger. Læs mere på blikroer.dk/aarsmøde

DEBAT

OM DE TING,

DER ER

VIGTIGE

SEPTEMBERDREHJEM N SVENDBORG VA