Sommer i Tivoli er en eventyrlig tid i den gamle Have i hjertet af København. I Tivoli er du garanteret timevis af hygge.
Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det oveni udsalg og kampagner på tøj, sko og andet fra flere tusinde brands.
10 %
PUREGYM er Danmarks største Fitnessfællesskab med mere end 160 centre i hele landet. Træn med PlusMedlemskab.
15 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
SERVICESVEND PÅ LANDET:
ALLE KENDER LARS
”Kunderne behøver ikke engang at være hjemme, når jeg kommer”
GUNNAR STEEN STOPPEDE MED AT ARBEJDE SAMTIDIG MED, AT HANS KONE DØDE
HENRIK OG OLE LAGDE KOBBERTAG PÅ BØRSEN:
”Bygningen har betydet meget for os alle sammen. Arbejdet har kostet blod, sved og tårer”
1. MAJ FYLDTE ”BLIK OG RØR”- FANER I HELE LANDET 16
ANDREAS ER DANMARKS BEDSTE VVS-LÆRLING
”Det har været tre strenge dage. Jeg er øm i knæene og tæerne” 18
AI-EKSPERT:
”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt kunstig intelligens bliver en del af hverdagen for VVS’ere. Men om hvornår” 22
OG RØR TOPMØDE
STORE BEDEDAG BLEV TIL STORE MEDLEMSDAG: Ansatte og valgte delte hveder ud i hele landet
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Ulrik Jantzen
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Andreas Petersson (DJ)
ANNONCESALG
Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT
Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette blad d. 14. maj 2024. Næste udgivelse er 22. juli 2024.
Den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet. Jeg ved godt, det ikke fylder så meget i vores bevidsthed. Men det burde det gøre. For vi har fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og personer i EU.
Det betyder også, at det dårlige arbejdsmiljø og social dumping bevæger sig over grænsen. Det oplever mange af jer jo også – især på byggepladser landet over.
Derfor har vi brug for et EU, der i højere grad er lønmodtagernes EU. Vi har for eksempel brug for Europæisk ID-kort, så vi bedre kan stoppe snyd med løn og arbejdstid og illegal arbejdskraft. Og vi skal gøre endnu mere i kampen for et asbestfrit EU. Det skal være slut med at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø og social dumping. Løn skal EU ikke blande sig i. Det klarer vi i vores overenskomster.
Men EU har alt for længe kun været markedets EU. Nu er det på tide, det også bliver lønmodtagernes EU. Det kan blandt andet ske ved at sikre et langt bedre arbejdsmiljø og ved at sætte ind mod social dumping.
I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi spurgt kandidaterne til EP-valget, om de vil gøre noget for at sikre et bedre arbejdsmiljø og kæmpe mod social dumping. I bladet kan du scanne en QR-kode, og se, hvad kandidaterne har svaret.
Jeg kan love, at vi efter valget vil holde partier og kandidater op på deres løfter. Hver dag året rundt.
Et hjem er mere end bare fire vægge - det er et fristed med personlige og værdifulde ejendele og minder. Derfor er det vigtigt at have en god forsikring, hvis uheldet skulle være ude. Alkas indboforsikring er kåret ”Bedst i test” af Forbrugerrådet Tænk. Alka vinder prisen, fordi indboforsikringen er billig og samtidig har en god og bred dækning.
Det er hurtigt og let at skifte på alka.dk/indboforsikring eller ved at ringe på 70 12 14 16
Din sundhedsordning i PensionDanmark er udvidet, så du nu også har mulighed for at få hjælp hos en fysioterapeut online via video.
Online Fysioterapi er et supplement til de fysiske behandlinger, du kan få på en af sundhedsordningens flere end 600 klinikker landet over.
Det nye tilbud kan måske være noget for dig, hvis du for eksempel har svært ved at få tid til at komme til fysiotera peut, eller hvis du har brug for hjælp på din ferie.
Du mødes med fysioterapeuten via video på din telefon eller computer. På den måde kan du tale med fysioterapeuten, uanset om du er i din dagligstue, på arbejdet, i sommerhuset eller i udlandet.
Fra 1. juli 2024 skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid. Det er et EU-direktiv, der nu implementeres til dansk lov. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at tidsregistreringen foregår i et pålideligt system.
Formålet er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så
Co-industri, forhandlingsfællesskab som Blik- og Rørarbejderforbundet er medlem af, hylder for 10. år det gode samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.
Det er tillidsrepræsentanten, der kan nominere arbejdspladsen. Så er du tillidsrepræsentant, så scan koden her og se, hvordan du indstiller din arbejdsplads:
Ole Will-Andersen er stoppet som kredsformand i Kreds Sjælland-Bornholm. Det betyder, at det er René H. Larsen, der er konstitueret kredsformand. Ole Wiil-Andersen fortsætter som faglig medarbejder i kredsen.
Der er startet to nye kollegaer i forbundet. Den ene er Susanne Ahlstrøm, der er projektansat og skal hjælpe med forbundets ferieudlejning. Hun er dog ikke et helt nyt ansigt. Susanne har tidligere arbejdet i 36 år som sekretær i forbundet.
Derudover er Simon Dyrbjerg Antonsen blevet ansat som studentermedhjælper.
DE FEM UDSAGN, KANDIDATERNE HAR SKULLET FORHOLDE SIG TIL, ER;
1) På danske arbejdspladser skal der være dansk løn og overenskomster.
Søndag d. 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og derfor sætter Blik- og Rørarbejderforbundet fokus på nogle af de dagsordener, der har stor betydning for de danske lønmodtagere. Forbundet har konkret fem mærkesager, som alle drejer sig om, at EU skal være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø – og bekæmpe social dumping. I den forbindelse har Blik og Rør spurgt kandidaterne, hvor enige eller uenige de er i de fem sager. I alt 69 kandidater har besvaret spørgeskemaet ud af 171 kandidater.
Der er generelt bred opbakning til mærkesagerne blandt de kandidater, der har svaret. Med størst opbakning er der hele 97 %, der enten er ’Helt enige’ eller ’Enige’ i, at der på danske arbejdspladser skal være dansk løn og danske overenskomster.
Størst uenighed er der, når det kommer til, om EU bør fastsætte regler for obligatoriske ID-kort på danske byggepladser. Her er det dog stadig 73 %, der svarer, at de er ’Helt enige’ eller ’Enige’.
2) EU skal ikke lovgive om dansk løn, fordi vi i Danmark forhandler løn mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
3) At der i alle direktiver, der retter sig mod arbejdsmarkedet, bør indarbejdes bestemmelser, der forhindrer social dumping.
4) EU bør arbejde med en strammere og fælles regulering på arbejdsmiljøområdet – som f.eks. krav om screening for asbest og forbud mod indkapsling af asbest.
5) EU bør fastsætte regler for obligatorisk ID-kort på danske byggepladser.
Scan QR-koden, og se, hvad den enkelte kandidat mener.
LARS HAR HAFT SINE KUNDER I
Lars sørger blandt andet for, at de 650 køer på Nørupgaard har drikkevand.
TEKST:
Maja Skov Vang
FOTO:
Maria Tuxen Hedegaard
Lars har kørt service stort set siden, han blev udlært, og stort set i samme område. Mange kunder har Lars haft så længe, at han har oplevet børnene vokse op, og han ved præcis, hvor vandlåsen sidder.
På en landevej på vej mod Egholt Vandværk kender Lars De Place Pedersen alle beboerne. ”Derinde ligger en gammel kro, og det der har været en gammel skole”, fortæller den 55-årige VVS’er, mens han læner sig ind over rattet og peger på de forskellige huse.
Sådan er det, når man har kørt service i samme område i cirka 30 år.
Lars har kun i korte perioder, fra han blev udlært i 1989, arbejdet på byggepladser.
- Jeg har haft mange kollegaer, der har sagt ”Lars, du skal arbejde akkord. Det er der flere penge i end at være servicemontør”. Det ved jeg godt, men det kan også betyde, at du skal arbejde meget hurtigt for at nå akkorden. Ligesom man altid er afhængig af, at andre gør deres arbejde, før du selv kan komme i gang med dit. Og hvis jeg arbejder som akkordsvend, kan jeg ikke hjælpe mine egne kunder.
Dem har han masser af i Andersen & Heegaard. Selvom han kun har været ansat i firmaet i halvandet år, har han haft en stor del af kunderne, siden han blev udlært. De tæller både private kunder og virksomheder.
- Nogle steder har jeg arbejdet for faren, da jeg startede med at køre service, og nu arbejder jeg for sønnen. Og de fleste steder ved jeg nøjagtigt, hvor jeg skal lukke for vandet. Kunderne behøver ikke engang være hjemme, når jeg kommer. Der er stor tillid mellem os.
Lars har flere eksempler på, hvor stor tilliden mellem ham og kunderne i Kolding og omegn er.
- I går ringede en af mine kunder, der driver en idrætsefterskole i området, fordi der pludseligt ikke var noget varmt vand. Så smutter jeg hurtigt forbi og løser det. Det, synes jeg, er ret fedt. Den der følelse af, at du kan hjælpe lige nu og her.
NØGNE KVINDER OG KATTEBAKKER
Lars trives også med kundekontakten. Han har aldrig følt, at det har været grænseoverskridende at komme i folks private hjem.
- Tværtimod, så synes jeg, det er hyggeligt at sludre med folk. Der er mange, der er nysgerrige, når jeg kommer og gerne vil vide lidt om, hvad jeg gør, især pensionister. Det kan også være sjovt at se, hvordan folk bor. Man bliver overrasket nogle gange.
Men det sker også, at det er kunderne, der bliver overraskede, når Lars kommer:
- Jeg var engang på besøg i et hus, hvor der havde været fest aftenen forinden. Jeg blev lukket ind i huset af viceværten. Ud af et af værelserne kommer der to unge kvinder uden en trevl på kroppen. De sprang hurtigt tilbage på værelset igen, da de så os.
Den slags besøg er ikke de værste. Det er de, hvor man bliver bidt af hunden heller ikke. Det har Lars prøvet en enkelt gang. De værste er de ulækre.
- Det kan være en stoppet faldstamme i et boligbyggeri. Og stoppede køkkenafløb er heller ikke så lækre. Eller hvis man skal arbejde lige ved siden af kattebakken.
På dagen, hvor Fagbladet Blik & Rør er med Lars på job, skal han også ud til to faste kunder. Vi starter med at køre til Egholt Vandværk, der forsyner 180 husstande, inklusive Lars og hans kone, der bor så tæt på vandværket, at Lars kan pege på sit hus.
Her er det hans opgave at sørge for, at vandværket fungerer, som det skal.
- Jeg tjekker det cirka en gang om ugen. Det blev bygget tilbage i 1980’erne, så der kan jo lige pludselig være noget, der ikke fungerer, når der ikke er bemanding på.
Det tager cirka en halv time, og så går turen videre til en anden fast kunde. Det er en af de kunder, hvor Lars tidligere har arbejdet for faren, der var landmand, men hvor det nu er sønnen, der har overtaget gården.
- Faren har jeg kendt siden min læretid. Min chef ringede på et tidspunkt til Peter, som sønnen hedder, for at give ham et tilbud, efter vi havde været ude og kigge på nogle projekter på gården. Peter svarede, at det havde han ikke behov for; ”hvis det bare er Lars, I sender hver gang, så har jeg tillid til, at prisen er i orden”.
Turen til Nørupgaard tager cirka 20 minutter og foregår i Lars' firmabil. Her bruger han en del tid. På en dag kører han typisk omkring 100 kilometer. Det er også her, han spiser sin madpakke. I dag er det en rundtenom med hamburgerryg og en med spegepølse, som han indtager, mens han hører P3, andre gange hører han Magtens Korridor på Spotify.
De mange timer alene i bilen passer også Lars fint.
- Jeg savner ikke at gå med et sjak. Jeg har en god kollega, der hedder Lars. Vi har kendt hinanden siden 1997. Vi arbejdede i mange år sammen i Bravida, før han startede hos Anders & Heegaard. Det var ham, der fik mig herover. Vi hjælper altid hinanden. Og så møder jeg også de andre kollegaer, når jeg er i firmaet.
Det er dog ikke så tit som tidligere, at Lars mødes med kollegaerne.
- Hvis vi går tilbage til 00’erne, der mødtes vi altid til fyraften i firmaet, så fik man en kop kaffe eller en øl og snakkede dagen igennem. Det gør vi ikke længere.
Til gengæld betyder den lille kontakt med virksomheden også, at Lars har stor frihed i sit job.
- Det er dejligt. Kunderne ringer direkte til mig, og jeg sørger selv for at fylde dagen ud med forskellige opgaver. Firmaet bruger stort set ikke mig i deres kalender. Det har de accepteret fuld ud.
På Nørupgaard tager Peter Dahl Schelde gladeligt imod deres faste VVS’er. De trykker hånd og sludrer lidt. Bagefter går Lars hjemmevant rundt på gården med de omkring 500 køer.
For nyligt har Lars lavet gulvvarmestyring for landmanden.
- Jeg holder aldrig øje med, hvad Lars laver. Jeg stoler på ham, siger landmanden, inden han selv begiver sig videre med sit arbejde.
Lars tjekker blandt andet om køernes mange drikketrug fungerer, og at der ikke er en utæt varmtvandsbeholder eller en pumpe, der er stået af. Da Lars har styr på, at alt fungerer optimalt, sætter han sig ind i firmabilen og kører hjem. I morgen er der igen bud efter den lokale VVS’er.
Lars har arbejdet som VVS’er i over 30 år. Han nyder at arbejde for sine faste kunder, mange som han har haft siden, han blev udlært.
Lars og landmanden Peter Dahl Schelde har kendt hinanden hele Peters liv. Det var nemlig Peters far, der tidligere ejede Nørupgaard, hvor Lars også stod for VVS-driften.
Det lille vandværk i Egholt uden for Kolding sørger Lars for fungerer og giver vand til 180 husstande.
Udsigten fra bilen byder som regel på marker.
Firmabilen er også Lars’ kontor, hvor han spiser sin madpakke, tager opkald fra kunder og bestiller nye varer.
Politikerne er ikke i tvivl om, at lovforslaget om en autorisationsordning skyldes fagbevægelsen. Især Blik- og Rørarbejderforbundet blev anerkendt for den evige kamp mod det farlige materiale.
Politikerne er ikke i tvivl om, hvilken indflydelse fagbevægelsen har haft på, at Folketinget den 5. marts kunne førstebehandle lovforslaget om en autorisationsordning for asbestarbejde.
- Politikerne har simpelthen befundet sig i en osteklokke uden den store viden om omfanget af asbestproblemet. At der i dag endelig sker noget på området, kan vi takke fagbevægelsen for. Det er blandt andet alle artiklerne fra fagbladene, der har været altafgørende i den forbindelse, siger Nick Zimmermann, der er beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtrykker også ros for Blik- og Rørarbejderforbundets indsats:
- Asbest er et farligt stof, så det er vig-
tigt, at dem, der skal håndtere materiale med asbest, er klædt ordentligt på til opgaven. Med autorisationsordningen sikrer vi en bedre beskyttelse mod det farlige støv. Jeg vil gerne rose Blik og Rør for at bidrage til debatten og vedvarende presse på for forbedringer på området.
Nick Zimmermann er en af de folketingsmedlemmer, der sammen med resten af Folketingets medlemmer, er klar til at stemme for lovforslaget om en autorisationsordning for arbejde med asbest. Autorisationsordningen er nemlig en del af arbejdsmiljøaftalen, som alle partierne i foråret 2023 blev enige om, og som altså nu skal til den officielle behandling i Folketinget.
- Jeg har selv været i lære som VVS’er, så jeg kender til den bekymring, man har for asbest i faget. Der har været
TEKST:
forfærdelige historier fremme om folk, der blev syge på eternitfabrikken i Aalborg. Det var ikke kun de ansatte, men også deres familier, der blev syge, fordi asbeststøvet kom med hjem, siger Nick Zimmermann og henviser til, at asbest har været ulovligt at bruge siden 1980’erne.
Victoria Velasquez, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, mener også, at fagforbundene har spillet en afgørende rolle i, at Folketinget i dag skal førstebehandle lovforslaget.
- Vi kan blandt andet takke Blik og Rør og andre af forbundene i byggebranchen for den kæmpe indsats, de har gjort for at styrke medarbejdernes position i kampen for at skabe sikkerhed i faget. Det er et eksempel på, hvor stærke fagforeningerne er, når de rykker sammen i en sag. Jeg ville dog ønske, at det slet ikke havde været nødvendigt med kampagnearbejdet, og at reglerne var strammet længe før, siger hun.
Lovforslaget skal 2. behandles og 3. behandles i løbet af foråret, inden det officielt er vedtaget. Men da det, som nævnt, er en del af en aftale med samtlige partier, burde det være formalia.
Selvom Blik- og Rørarbejderforbundet er et forbund, der ofte presser på for at præge den politiske dagsorden, hører det alligevel til sjældenhederne, at ”Blik og Rør” bliver nævnt adskillige gange fra talerstolen i Folketingssalen.
Men det skete, da folketingspolitikerne var på talerstolen for at førstebehandle lovforslaget om en autorisationsordning for arbejde med asbest. Her var de enige om, at Blik- og Rørarbejderforbundet skulle takkes for at være et af de forbund, der har lagt allermest pres på for at få strammet op på lovgivningen om det livsfarlige materiale.
- Jeg har lyst til at sige tak til Blik og Rør, som er et af de forbund, der har kæmpet allerhårdest for at få sat det her på dagsordenen, lød det blandt
andet fra Jens Joel, der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, nøjedes ikke bare med at takke Blik- og Rørarbejderforbundet for at kæmpe for, at medlemmerne kan gå sikkert på arbejde. Han citerede også Blik- og Rørarbejderforbundets formand Henrik W. Petersen:
- I en helsidesannonce i en formiddagsavis bliver forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet citeret for at sige: I ”Blik- og Rørarbejderforbundet har vi kæmpet og kæmpet. Med indførelse af en autorisationsordning for asbestarbejde har vi opnået en vigtig sejr for vores medlemmer. Når asbest fjernes af en autoriseret virksomhed med kompetente medarbejdere, så kan alle have
tillid til, at de ikke bliver udsat for dødelig asbest. Også de håndværkere der skal udføre det efterfølgende renoveringsarbejde. I dag dør 300 om året af sygdomme forårsaget af asbest. I fremtiden vil færre dø, når Folketinget har vedtaget den nye lovgivning.” Så kort og præcist kan det siges, lød det fra Hønge.
Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kvitterede Blikog Rørarbejderforbundet. Hun forklarede blandt andet, hvor vigtigt det er, at medarbejdere kan gå på arbejde uden en knude i mave og bekymringer om, at de kan blive syge af asbest og sagde så:
- Den bekymring er blandt andet båret ind til os af faglige organisationer som Blik og Rør.
På dagen for fremsættelsen af autorisationsordningen var forbundsformand Henrik W.Petersen på DR for at fortælle om, hvorfor ordningen er så vigtig.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kvitterede også Blik- og Rørarbejderforbundet for kampen mod asbest i Folketingssalen.
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Ulrik Jantzen
Taget på Børsen har været Henrik Andersons arbejdsplads det seneste halvandet år. Både da branden opstod og de efterfølgende uger, har sammenholdet i sjakket haft stort betydning.
INTERVIEW
Forstil dig, at det, du har arbejdet med i halvandet år, bogstavelig talt går op i røg. Det var, hvad blikkenslageren Henrik Anderson oplevede den morgen, da Børsen brød i brand.
Mens vi andre var vidne til, at en af Danmarks mest ikoniske bygninger nærmest forsvandt for øjnene af os fra en skærm, så stod Henrik først i røgen på taget og senere kun få meter fra flammerne og så tusindvis af timers arbejde forsvinde.
- Det var skrækkeligt. En rigtig lortedag vil jeg kalde det. Det er jo det, mig og Ole har gået og banket på i halvandet år, der bare forsvandt for øjnene af os på få timer, fortæller Henrik.
Henrik og hans makker Ole Thorn var en del af sjakket, der var med fra begyndelsen for halvandet år siden og falset og formet det nye kobbertag på den 400 år gamle bygning. Første gang, Fagbladet Blik & Rør mødte de to kollegaer, var i februar sidste år. Dengang var fagbladet med Henrik på job, hvor han stolt viste sit flotte kobberarbejde frem og fortalte om, hvor imponeret han var over sine forgængeres arbejde.
- Bygningen har betydet meget for os alle sammen. Arbejdet har kostet
blod, sved og tårer. Det var rigtig hårdt arbejde, så hårdt, at mine knæ er gået i stykker af det. Den gamle dame har været vores lille barn. Så det var selvfølgelig forfærdeligt at se bygningen brænde, siger Ole Thorn, der stoppede med at arbejde på Børsen i december, fordi han skulle have en knæoperation.
Siden fagbladets besøg voksede sjakket hurtigt til syv-otte svende og et par lærlinge, der var med til at lægge nyt kobbertag på bygningen, der skulle stå færdig i september 2024.
Den dag branden opstod var Henrik på arbejde. Sammen med en lærling stod han på taget, da brandalarmen lød, og snart efter kunne de se røgen. Derefter hjalp han med at åbne en stor port, så redningsfolkene kunne komme til, inden han kørte firmabilerne væk fra området.
Da sjakket ikke kunne gøre mere, stod de samlet og så på flammehavet, der hurtig gjorde deres arbejdsplads til en gigantisk ildebrand.
- Vi stod sammen og var selvfølgelig chokerede og bedrøvede og sagde ting som ”sikke noget lort”. Det var ganske enkelt forfærdeligt.
Op ad formiddagen samlede Brian Toft, direktør i Toft Kobber, sjakket på en café i nærheden, hvor de kunne tale om oplevelserne. Senere drak nogle af håndværkerne også en enkelt øl sammen, inden de gik hver til sit.
I det hele taget har det betydet meget for Henrik, at han har haft sine kollegaer.
- For helvede, hvor har det været vigtigt, at vi har haft hinanden. Det, at vi har haft hinanden, og at jeg også har haft min familie, har betydet alt, siger Henrik, der også fortæller, at telefonen har kimet:
- Der har været mange familiemedlemmer, venner og tidligere kollegaer og mestre, der har ringet til mig og som det første har spurgt: ”Er du ok?” Det har været helt utroligt. Så det har da været lidt positivt midt i alt det triste.
I dag arbejder Henrik og hans makker Ole kun fem minutter fra Børsen på en gammel bygning på Strøget ved Gammeltorv. Alle de blikkenslagere, der arbejdede på Børsen, har beholdt deres arbejde i Toft Kobber og er nu i gang med andre projekter.
1 - Sådan så taget ud for lidt over et år siden, da de havde været i gang på taget i et par måneder.
2 - Henrik var stolt af at lægge nyt tag på Børsen. Han var imponeret over sine forgængeres arbejde.
3 - Der er hårdt arbejde at ligge og false dagen lang. På billedet kan man fornemme, hvordan Henriks arbejdsstillinger er.
4 - Henrik Anderson og Ole Thorn er et fast makkerpar. I dag arbejder de sammen på en gammel bygning på Strøget i København.
De røde faner stod flot mod den blå himmel, da alle kredsene markerede arbejdernes internationale kampdag. Her får du et lille indblik i, hvordan dagen så ud rundt omkring i landet.
1. maj i København: Der var stort fremmøde på Lygten i København, hvor medlemmer fik morgenmad, fadøl, en lille én og taler, inden turen gik mod Fælledparken.
1. maj i Roskilde: Der blev tanket godt op med grillpølser i fagforeningen i Roskilde, inden turen gik med faner mod Torvet.
1. maj i Odense og Esbjerg: Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom, holdt tale på hovedscenen i Kongens Have i Odense, mens
Nanna Christensen fra Blik og Rør Ungdom holdt tale til 1. maj-arrangement i Esbjerg. Hun blev interviewet af TV SYD, der spurgte ind til den faldende medlemstilslutning i den samlede fagbevægelse. Noget som vi ikke oplever i Blik- og Rørarbejderforbundet. Hele syv medlemmer af Blik og Rør Ungdom holdt 1. maj-taler i år.
1. maj i Aalborg: Det så flot ud, da fanerne ledsaget af hornmusik blev ført gennem Aalborgs gader. Inden afgangen havde medlemmerne mødtes i fagforeningen til morgenmad og efterfølgende grillpølser.
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Det var en træt og glad Andreas Fredberg Pedersen, der lørdag kunne lade sig hylde til DM i Skills 2024.
Andreas Fredberg Pedersen, der går på Herningsholm Erhvervsskole, fik sit diplom og medalje af tidligere statsminister og nuværende formand for Euroskills Poul Nyrup Rasmussen og Søren Heisel, der er formand for SkillsDenmark.
Det kan være svært at huske, hvor gammel man er, når man har været i konkurrence i tre lange dage.
- Ja, hvor gammel er jeg lige, lyder det fra Andreas Fredberg Pedersen. Efter en lille tænkepause kommer det til ham:
- Jeg må være 20 år, griner han.
Noah Thilemann og Lasse Lagoni
Og han har god grund til at være både træt og glad, den 20-årige VVS-energispecialistlærling. For da Fagbladet Blik & Rør fanger ham, er han lige blevet udråbt som vinder af konkurrencen for VVS-energispecialister ved DM i Skills 2024 i Roskilde.
- Det har været en fed oplevelse. Jeg håbede på, at jeg ville vinde. Men undervejs havde jeg ingen forventninger, for der anede jeg ikke noget om, hvor langt de andre var kommet. På det tidspunkt er man bare koncentreret om opgaven, fortæller Andreas og henviser til de tre andre deltagere, som han var oppe imod: Rasmus Salling Collatz, Martin Sørensen Nadal og Mads Kortegaard.
Selvom Andreas beskriver det som en fed oplevelse, har det også været hårdt at være i konkurrence i tre dage.
- Det har været tre strenge dage. Jeg er øm i knæene og tæerne og var også lidt presset i perioder. Faktisk var der ingen af os, der nåede at komme helt i mål med opgaven. Jeg har været så koncentreret, at jeg ikke har kunnet spise undervejs.
Alle fire lærlinge knoklede til det sidste. Da konkurrencen sluttede lørdag den 20. april klokken 10:30, fik de tid til at kramme venner og familie, der havde stået og kigget på.
De så alle fire ud til at nyde at lade sig hylde med klapsalver fra familie, ven-
ner, arbejdsgivere og naturligvis Blik- og Rørarbejderforbundet. De fik nyt værktøj, en taske, højtaler og ikke mindst en velfortjent kold dåseøl.
På scenen fik Andreas sit diplom og medalje af Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og nuværende bestyrelsesformand for EuroSkills, og Søren Heisel, der er formand for bestyrelsen i SkillsDenmark.
Inden de 47 medaljer blev uddelt, havde statsminister Mette Frederiksen (S) været på scenen, hvor hun sagde ordene:
- I dag kårer vi de bedste af de bedste. Jeres faglige stolthed smitter.
Og de fire VVS-energispecialist-lærlinge så også stolte ud. De havde både skullet bukke rør, lægge gulvvarme og installere varmestyring.
- Det sværeste var at bukke rør ud fra en skabelon af Roskilde Domkirke, fortæller Andreas.
Hvordan var det at høre sit navn blive råbt op og gå på scenen og tage imod en pris fra Poul Nyrup Rasmussen?
- Jeg blev ikke nervøs, men det er svært ikke at trække på smilebåndet, og så blev jeg da også rørt.
Hvad mener du, der skal til for at tiltrække andre unge mennesker til VVS- og blikkenslager-faget?
- Jeg ved det ikke, men det giver da god mening, at man kan komme og se, hvad faget indebærer, som man kan til Skills, siger han, og forklarer også, at han nåede at gå syv dage på gymnasiet, inden han fandt ud af, at han ville være VVS’er
Andreas fejrede sejren med sine forældre, virksomheden Vittrups Smedie & VVS, hvor han er i lære, og sin kæreste, der er frisørelev og som også havde været deltager til DM i Skills.
Næste gang, der er DM i Skills, er i 2026 i Hjørring. Inden da er der EuroSkills i Herning i 2025.
EN TIL DM I SKILLS 2024
Det blev VVS-lærlingen Martin Sørensen Nadal, der vandt BFA Bygge og Anlægs Arbejdsmiljøpris 2024 til DM i Skills.
- Det var ikke noget, som jeg gik efter, så jeg blev en lille smule overrasket, fortalte Martin Sørensen Nadal, da han kom ned fra scenen.
Udover et diplom og klapsalver fik han 2.500 kroner fra PensionDanmark. Det var Sine Frederiksen, der er direktør i Arbejdstilsynet, der uddelte en pris indenfor hvert byggefag. Hun kaldte vinderne "vigtige rollemodeller for det gode arbejdsmiljø".
Hvorfor tror du, at det var dig, der vandt?
- Jeg er god til at holde orden og sortere mit værktøj. Det er ikke kun under konkurrencen. Det gør jeg også i min hverdag. På den måde har jeg lettere ved at udføre mit arbejde.
Hvordan har det været at deltage til DM i Skills?
- Det har været sjovt, men det har også været hårdt. Jeg føler mig lidt slidt i kroppen, og især mine knæ er ømme.
Martin Sørensen Nadal er lærling i virksomheden Havnsø Blinkilde Blik & VVS og er tilknyttet CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster).
Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, holdt tale for de fire deltager; Mads Kulmbach Kortegaard, Martin Sørensen Nadal, Rasmus Salling Collatz og Andreas Fredberg Pedersen.
Den 18.-20. april løb dette års DM i Skills af stablen. Det store, årlige danmarksmesterskab for unge fra forskellige erhvervsuddannelser og fag, som i år blev afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Udover de fire talentfulde lærlinge, som deltog i konkurrencen for VVS-energispecialister, havde Blik og Rør Ungdom også valgt at gentage succesen fra i fjor ved at have sin egen
stand. Formålet med standen var at stå til rådighed for dialog med en masse mennesker – især de unge. Få en masse gode snakke om uddannelsesvalg og dele ud af egne erfaringer med dét at være ung og skulle navigere i den store jungle af forskellige uddannelser. Være ’ambassadører’ for vores uddannelser og fag. Fortælle hvorfor det er fedt at vælge en erhvervsuddannelse og gå
Der er mange mennesker – heriblandt folkeskoleelever og unge fra andre ungdomsuddannelser – til en begivenhed som DM i Skills. Igen i år var lykkehjulet i Blik og Rør Ungdom-standen populært. Her kunne de besøgende vinde forskellige præmier, hvis de ramte de rigtige felter. Og ellers kunne man altid få et bolsje med Blik og Rør Ungdom-logo på folien
Der var godt fyldt op med fagforeningsmerch i Blik og Rør Ungdom-standen. Især snackbægrene med Click Mix, chipsposer og solbriller var populære.
Mange af de besøgende i Blik og Rør Ungdom-standen prøvede også kræfter med blikkenslagerfaget og klippede figurer i zink.
TEKST
FOTO
den faglærte vej. Hvorfor det er fedt at være håndværker og have et arbejde, hvor man (udover at tjene gode penge) bruger både hænder og hoved. Og hvorfor VVS-energiuddannelsen er det oplagte valg, hvis man vil gøre en konkret forskel for klimaet og stå forrest i den grønne omstilling.
Andreas Petersson
Selvom skorstensfejerfaget ikke er et konkurrencefag ved DM i Skills, så sørgede Regina Larsen alligevel for at repræsentere sit fag på fornemmeste vis i Blik og Rør Ungdom-standen. Her kunne de besøgende gæster prøve kræfter med ventilationsrens. Det er nemlig skorstensfejere som Regina, der renser ventilationskanaler og sikrer bedre indeklima, god ventilation, ren luft og lavere energiforbrug i vores bygninger. Regina er udlært skorstensfejer og er nyt medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom, hvor hun er valgt gennem Skorstensfejerkredsen.
Stort smil og tilfredshed hos ungdomsformanden:
- Jeg er sgu stolt af, at hele ti medlemmer frivilligt vælger at bruge nogle dage på at bemande Blik og Rør Ungdom-standen på DM i Skills. Jeg synes, det er meget sigende for vores medlemmer og de fag, vi er beskæftigede i. For hvis der er noget, der er tydeligt at mærke mellem kollegaer i vores fag og brancher, så er det den faglige stolthed – det gælder uanset, om du er VVS’er eller skorstensfejer, lød det fra Nicolai Krølbøll, der er formand i Blik og Rør Ungdom og selv er i lære som VVS-installationstekniker.
Hvem siger, at man ikke kan organisere på DM i Skills? Vi skal altid tænke organisering
Og selvom hovedformålet med ungdomsstanden ikke var organisering, så lykkedes det alligevel at få meldt to VVS-lærlinge ind. Velkommen i fællesskabet til William og Lauritz, som naturligvis fik en T-shirt og den nye Lærlingeguide med i hånden.
Tak for indsatsen, kollegaer! Efter de mange gode snakke håber vi nu, at en masse unge – både drenge og piger – har fået øjnene op for erhvervsuddannelserne og har fået vækket en interesse for VVS-energiuddannelsen eller skorstensfejeruddannelsen.
Fra venstre (øverste række): Andreas Petersson (konsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet), Thobias Elleholt, Regina Larsen, Alberte Vestenbæk, Andreas Krogsbøll og Lukas Chor. Fra venstre (nederste række): Lasse Vejen, Glenn Nikolajsen og Christian Brandborg. Mangler: Nicolai Krølbøll.
Billedet er skabt med www.deepai.org, der skaber billeder ved hjælp af kunstig intelligens. Programmet fik en instruks om at lave et billede af en byggeplads.
INTERVIEW
Jochen Teizer, professor på Danmarks Teknologiske Universitet (DTU), er slet ikke i tvivl om sit svar, når han bliver spurgt til, om kunstig intelligens i fremtiden bliver en del af VVS’eres hverdag. For det vil det, hvis ikke det allerede er det.
Sikkerhed på byggepladsen, bedre planlægning af arbejdet og automatisk fakturering ved brug af stemme-til-tekst teknologier, når du kører service. Det er bare nogle af eksemplerne på, hvordan kunstig intelligens kan komme til at få betydning for din arbejdsdag.
Jochen Teizer, der er professor på Danmarks Teknologiske Universitet (DTU), fortæller, at fordelen ved at bruge ny teknologi er, at det netop kan indsamle rigtig meget data, hurtigt analysere det og komme med forslag ud fra det, der forbedrer hverdagen for VVS’ere.
- En stor del af planlægningen i dag foregår manuelt. Vi er som mennesker dygtige, og vi har en masse viden, fordi vores hjerner konstant trænes. Men det kan være svært at skrive den viden ned på papir eller ind i digitale dokumenter – og endnu mere udfordrende at lave det om til komplekse digitale planer. Med kunstig intelligens kan vi faktisk arkivere viden fra erfarne mennesker og bede softwaren fortælle os, hvis ikke hvad vi skal gøre, så i hvert fald tjekke, at vi ikke misser vigtige ting, som arbejdsopgaven kræver, lyder det fra Jochen Teizer.
Han kommer med et eksempel, hvor man får en arbejdsopgave, man skal køre ud til. Det kunne være som servicesvend. Der kan man bruge kunstig intelligens til at sikre sig, at man har alt det værktøj og materialer med, der skal bruges til opgaven. Så man ikke er nødt til at køre tilbage til virksomheden efter det. Kunstig intelligens kombineret med scannings-teknologier kan endda afgøre de rigtige dimensioner og længder af rør. Det kan både være tidsbesparende og betyde, at der undgås fejl.
- Ofte ved vi ikke, hvordan en arbejdsopgave skal løses på forhånd.
Du skal for eksempel svejse et rør i Børsen, men der er ikke nogen vejledning tilgængelig, der fortæller os, hvordan vi skal gøre det i en historisk bygning. Det kan man så spørge kunstig intelligens om, som kombinerer de forskellige informationer for os, forklarer Jochen Teizer.
Og når opgaven er færdiggjort, kan man ved hjælp af stemme-til-tekstoversættelsesteknologi registrere de timer, man har brugt på opgaven. Og så bliver kunden automatisk faktureret.
Derfor er han heller ikke i tvivl om sit svar, når han bliver spurgt til, om kunstig intelligens i fremtiden bliver en del af VVS’eres hverdag.
- Det er ikke spørgsmål om, hvorvidt kunstig intelligens bliver en del af hverdagen for VVS’ere. Men om hvornår, siger Jochen Teizer og fortæller også, at der allerede er lande, hvor de bruger det.
Han understreger dog, at det er afgørende, at man selv har ejerskab over det – og selv er med til at komme med input til brugergrænsefladen. Så det bliver praktisk og nemt at bruge og tjener et meningsfuldt formål.
Ét af de punkter, Jochen Teizer peger på, hvor brugen af kunstig intelligens kan blive en gevinst, er i forhold til sikkerheden på byggepladser.
- Der er nogle risici forbundet med hver arbejdsopgave. Det kan for eksempel være i forbindelse med en ældre bygning, hvor vi ikke ved, om der er asbest. Eller det kan være i forbindelse med opsætning af faldsikringsværk og sikkerhedsnet, hvor der er nogle regler, der skal følges. Der kan vi bruge kunstig
intelligens til at tjekke op på reglerne og lave en sundheds- og sikkerhedsplan, man følger på byggepladsen, lyder det fra Jochen Teizer.
Teizer nævner også som eksempel, at man inden, man begynder at arbejde på en bestemt lokation, simpelthen filmer rummet med kameraet på sin smartphone – og derefter med hjælp af kunstig intelligens bliver gjort opmærksom på, hvilke risici man skal tage højde for.
TIDSPLANERNE SKRIDER
Software baseret på kunstig intelligens kan også vise sig særligt nyttigt, når man på byggepladser løber ind i uforudsete problemer, som det er set på flere af de byggerier af supersygehuse, der er i gang rundt omkring i Danmark.
- Så skal man have lavet en alternativ byggeplan. Der kan kunstig intelligens hjælpe os med at simulere forskellige scenarier og vælge den bedste, som projektet skrider frem. Det kan hjælpe os med at regne ud, ”okay, der er dukket det her problem op, hvad er den bedste vej videre nu?”, forklarer Jochen Teizer.
Men en ting er afgørende for, at teknologierne bliver udbredt. Det er, at de bliver udviklet med fokus på dem, der rent faktisk skal bruge det.
- Jeg tror, at det at tale med slutbrugerne, om det er arbejdere, tilsynsførende eller ingeniører og spørge dem om, hvad de har brug for, er et meget kritisk punkt. Studier af brugeradfærd og feedback på, hvordan teknologien rent faktisk bruges, er meget vigtige. Når vi arbejder med kunstig intelligens på DTU, er det også det, vi bruger på mit byggeinformations-teknologiske laboratorie, lyder det fra Jochen Teizer.
TIPS & TRICKS
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
Med ChatGPT er kunstig intelligens efterhånden kommet på de flestes læber. Fagbladet Blik & Rør kommer her med nogle eksempler på, hvor du både nu og i fremtiden kan komme til at støde på kunstig intelligens i arbejdet som VVS’er, blikkenslager eller skorstensfejer.
GENKEND ARMATURET - OG DIMENSIONERING AF SYSTEMER TIL AFVANDING AF TAG
Producenten Geberit har udviklet appen Geberit
Pro, der blandt andet har indbygget produktidentifikation. Det betyder, at du kan bruge app’en, når du står overfor en Geberit indbygningscisterne, men ikke er klar over modellen. Så kan du tage et billede af den, og så fortæller app’en dig, hvilken model det er. App’en bruger altså billedgenkendelse, som er en variant af kunstig intelligens. Her omsætter den billedet til kode, der kan indgå i algoritmen.
I deres Pluvia tagafvandingssystem bruger Geberit ProPlanner også kunstig intelligens til at beregne, hvordan det bedste system planlægges og dimensioneres. En opgave, der almindeligvis kræver en kombination af både intuition, viden om hydraulik og tidligere erfaring.
Men app’en er trænet på et stort antal tidligere systemer, så den er i stand til ved hjælp af kunstig intelligens at komme med den rigtige planlægning og dimensionering.
Kilde: Geberit Pro
Lemvigh-Muller har udviklet en digital salgsassistent, de bruger, når de skal hjælpe dig med at finde et produkt. Den er baseret på kunstig intelligens og optimerer søgeprocessen for deres ansatte, så når du f.eks. ringer og skal finde et specifikt produkt, så kan de bedre hjælpe dig.
Forskellen på den digitale salgsassistent og en klassisk søgemaskine er, at den digitale salgsassistent ikke kun kigger efter specifikke ord, den leder også på tværs af alle produktspecifikationer såsom størrelse, farve, årgang osv. og finder et match på baggrund af det.
Kilde: Lemvigh-Muller 2 2
Professor Morten Goodwin fortæller i en artikel til NemiTek, den norske pendant til TEKNIQ Arbejdsgiverne, om hvordan kunstig intelligens kommer til at kunne vurdere, hvornår f.eks. rør skal vedligeholdes. Det kan for eksempel være ved at lytte efter lyde, der er anderledes end normalt, og som betyder, at det kan være en god ide at tjekke op på rørenes tilstand.
Eksemplet falder inden for det, de i artiklen kalder for prædikativt, altså forudsigende vedligehold. Det er systemer, der ved hjælp af data og kunstig intelligens kan analysere sig frem til, hvor der er behov for service.
De peger også i artiklen på detektion og forebyggelse af læk ved brug af kunstig intelligens samt smarte vandstyringssystemer, der ved en kombination af sensorer og kunstig intelligens kan holde øje med, om der f.eks. er et anormalt vandforbrug et sted.
Kilde: NemiTek
4 4
Et eksempel på et system, der kombineret sensorer (Internet of Things) og kunstig intelligens er virksomheden Remoni’s. Systemet bygger på, hvad de kalder clamp-on intelligens. Idet ligger der, at man kan påsætte små sensorer på f.eks. rør, rum osv. Sensorerne sender alle data til deres onlineplatform ReCalc, hvor du blandt andet kan overvåge dem, men også ved brug af kunstig intelligens få alarmer og advarsler.
Et eksempel kan være, at man både måler vandtemperaturen i rørene og rumtemperaturen – og så kan kunstig intelligens genkende, hvis der er mønstre, der ændrer sig, eller der opstår defekter.
Systemet kan bruges til en lang række ting såsom varme, vand og ventilation og er derfor også en måde at energioptimere på.
Kilde: Remoni3
3
Digitaliseringsstyrelsen har lavet en guide til, hvordan virksomheder kan bruge kunstig intelligens ansvarligt. Den berører, hvad der er vigtigt at forholde sig til, og hvilke faldgruber der også kan være ved det. Du finder guiden for private virksomheder her:
5
5
15. april stemte 87,2 procent ja til mæglingsforslaget på det offentlige område. Stemmeprocenten var samlet på 66 procent.
- Vi er glade for, at det blev et JA, fordi vi synes, der er mange gode tiltag i de nye overenskomster; blandt andet nye værktøjer til tillidsrepræsentanterne, større fleksibilitet i forhold til at spare overarbejde op, fædre og medmødre får tre ugers mere barsel og så selvfølgelig en lønstigning på 8,8 procent over en to-årig periode, siger Kim Fusager, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.
68.800
68.800 borgere har fået tildelt retten til tidlig pension, siden ordningen blev mulig at søge i august 2021. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Indtil videre har 18.800 gjort brug af ordningen.
Tidlig pension giver ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen. På nuværende tidspunkt kan man søge om retten, når man har rundet 61 år.
90 procent af dem, der er kommet på tidlig pension, er faglærte eller ufaglærte.
ØGER EFFEKTIVITETEN
Fagforeninger har stor betydning for lønforskelle mellem højt- og lavtlønnede. Men nu viser forskning fra Norge også, at organiseringsgraden har indflydelse på produktiviteten.
Det skyldes blandt andet, at dialogen er bedre mellem ledere og medarbejdere, hvis medarbejderen er organiseret i en fagforening. At organiserede medarbejdere i højere grad tør at bringe deres idéer i spil, og at tillidsrepræsentanter er gode til at motivere kollegaer til at tage efteruddannelse. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 2007 er der sket en kraftig vækst af korte uddannelsesaftaler især indenfor brancherne byggeri, transport og jordbrug. Her er de korte aftaler steget fra en andel på 1,3 procent i 2007 til 18,1 procent i 2022. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Når Folketinget næste år beslutter pensionsalderen, er det afgørende, at retten til tidlig pension sikres, så dem med et langt arbejdsliv bag sig, fortsat kan se frem til en værdig tilbagetrækning på de nuværende vilkår.
Det mener Blik- og Rørarbejderforbundet, der har skrevet et debatindlæg til Altinget med Dansk EL-forbund, Serviceforbundet, Malerforbundet og Fødevareforbundet NNF.
Folketinget skal nemlig igen i 2025 beslutte, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Derfor opfordrer de fem forbund nu til, at retten til tidlig pension ikke også stiger.
- Arbejdsmarkedet har desværre ikke ændret sig så meget, siden retten til tidlig pension blev vedtaget for få år siden. Der er stadig nedslidning. Og der er desværre stadig langt igen, når det handler om at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø i alle brancher og på alle arbejdspladser, skriver de fem formænd i et debatindlæg i Altinget.
Efter 46 år på arbejdsmarkedet lagde Gunnar Steen arbejdshandskerne på hylden. Det var planen. Men det var ikke planen, at hans kone samtidig skulle blive syg. Alligevel har den 71-årige tidligere blikkenslager ikke følt tomhed. Han fylder tiden ud med krolf, kortspil og børnebørn.
TEKST
Maja Skov Vang FOTO
Maja Warming
Robot-plæneklipperen sørger for, at græsset er nyslået i Gunnar Steens have i Sønderborg, men ellers er det Gunnar, der sørger for, at haven står snorlige.
En stor opstillet peberkværn af bliktønder på nabogrunden vidner om, at der også bor unge mennesker i kvarteret. Det kan 71-årige Gunnar ikke kalde sig længere.
OM SERIEN
Guldnålen er en serie om dem, der har været i Blikog Rørarbejderforbundet i mindst 50 år. Serien handler om at stoppe på arbejdsmarkedet, og om at have oplevet et fag under stor forandring.
- Vi har et rigtigt godt naboskab. Men de fleste af dem, der var her, da vi flyttede ind for 40 år siden, er her ikke længere. Nu er det unge mennesker med børn. Det er også hyggeligt. Så kommer børnene ind og får en is. Forleden kom der en dreng forbi og spurgte om han kunne ”låne en is”, siger Gunnar og griner.
Gunnar stoppede med at arbejde, da han var 62 år. Det blev til små 46 år som VVS’er og blikkenslager.
- Jeg har altid kunnet lide friheden i jobbet. Frihed under ansvar, vil jeg kalde det, siger Gunnar, der stort set altid har arbejdet på akkord.
Kun en kort periode har han kørt service.
- Det er ikke fedt. Så skal man høre på alt det vrøvl: ”Hvorfor skal du skifte den vandhane? Den har da altid virket”. ”Ja men den er 40 år gammel, og nu er den slidt”.
Gunnar flyttede ind i det gule etplans murstenshus med sin kone, da deres yngste søn var et par år gammel. Hustruen døde lige omkring, da Gunnar stoppede med at arbejde.
- Fra hun blev syg, til hun døde, gik der seks uger.
Gunnar holder en lille pause og tager en dyb indånding, inden han fortæller om tiden, hvor han mistede sin hustru, som han havde været gift med i 34 år.
- Da hun blev syg med Creutzfelt-Jacobs (også kaldet kogalskab, red.), ringede jeg til mit arbejde og sagde, at jeg ikke ville komme, før efter bisættelsen, for vi vidste hurtigt, hvad vej det ville gå. Hun vidste det ikke selv, og det skulle hun heller ikke. Så ja, det var hårdt.
Efter bisættelsen ringede Gunnar til sin formand og sagde, at han ville gøre sidste etape færdig på en større ejendomsrenovering, som de var i gang med.
- På den måde kunne jeg få en ordentlig måde at slutte af på.
Det havde længe været planen, at Gunnar ville gå på efterløn, da han var
Gunnar synes ikke, det har været svært at stoppe med at arbejde, og han har heller ikke følt tomhed eller haft svært ved at få tiden til at gå, selvom arbejdslivet stoppede samtidig med, at han mistede sin kone.
- Sådan har jeg ikke haft det. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg stoppede med at arbejde. Der har været flere mestre, der har haft fat i mig for at høre, om jeg ville arbejde for dem. Men jeg har også haft smerter i skulderen. Og det er blevet bedre, Så nej, det havde ikke været det værd.
Gunnar har også nok at se til. Han har sine to voksne sønner i nærheden og fire børnebørn, en have og et hus, der skal passes, Krolf en gang om ugen og en kortklub. Og så har Gunnar også fået en ”lille veninde”, som han kalder hende.
- Men vi skal ikke flytte sammen. Nej, nej, niks, slår han fast.
Gunnar var bare 17 år, da han startede i lære i 1969. Det var ikke altid lige sjovt at arbejde tæt sammen med en af de garvede svende dengang:
- Engang var vi med til at bygge en grænsebutik ved Tønder. Svenden tog mig med over grænsen til Tyskland, for at færdiggøre de sidste småting. Her mødte han en maler, og de begyndte at hælde i halsen.
Gunnar gjorde svenden opmærksom på, at de var i firmabil, hvortil svenden svarede ”Og hvad er problemet. Du kan vel bare køre hjem”.
Så måtte den dengang 17-årige Gunnar uden kørekort køre bilen fra Tyskland til Danmark. Da de nåede grænsekontrollen, tog den fulde svend sig dog sammen og fik fragtet bilen over grænsen, indtil Gunnar tog styringen igen.
- Vi kom da hjem. Hold da kæft, den var ikke gået i dag, griner Gunnar.
Meget af Gunnars arbejdstid har han brugt i Tyskland for danske firmaer. Der har været rift om ham, da Gunnar taler flydende tysk og også kan alle fagudtrykkene. Han har blandt andet arbejdet fast i Hamborg i et halvt år og været rejsemontør fra 1986-2005 både i Danmark og Tyskland med en enkelt afstikker til Sverige.
- Det har været godt betalt. Det var det, der gjorde, vi kunne få råd til at renovere huset, fortæller Gunnar.
Hvordan har arbejdet forandret sig igennem din tid på arbejdsmarkedet?
- Det var hårdere fysisk, men vi havde mere tid. Jeg havde et motto, som jeg plejede at sige til min mester: ”Det vi ikke når at lave i dag. Det skal vi ikke lave om i morgen, siger Gunnar og trækker på smilebåndet.
Der er alligevel sket lidt med lønudviklingen siden 1973, hvor Gunnar tjente 1.670 kroner vel at mærke på 14 dage.
TEKST
Maja Skov Vang FOTO
Noah Thilemann og Maja Skov Vang
Medlemsfremgangen og medlemmernes store engagement blev både værdsat og mærket, da der var topmøde i Helsingør.
120 tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre fagligt interesserede var den 27. og 28. april samlet til Blik og Rør Topmøde på Konventum i Helsingør.
I forbundsformand Henrik W. Petersens velkomsttale blev fokus blandt andet rettet mod endnu en stor begivenhed, nemlig forbundets Store Medlemsdag ( læs mere side 34), der blev afholdt dagen forinden:
- Vi stod sammen om at blive flere. Så vi kan runde 10 år med medlemsfremgang. Så vi kan stå stærkt, når vi forhandler. Så vi kan stå stærkt, når vi vil have indflydelse.
- Jeg bliver stolt, når jeg fra Folketingets talerstol hører politikere fra hele den politiske bane omtale vores forbunds indsats i forbindelse med kampen for en autorisationsordning på asbestområdet. Jeg bliver stolt, når vi kommer ind på en
TOPMØDE
flot placering på top100 over aktører i den danske model, lød nogle af ordene fra formanden, inden topmødet for alvor gik i gang.
DILEMMADEBAT OG
GRØN OMSTILLING
Udover workshops om arbejdsmiljø, uddannelse og organisering var der også debat mellem forbundsformand Henrik W. Petersen og Troels Blicher Danielsen, der er direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
De to diskuterede forskellige dilemmaer fra branchen, heriblandt dilemmaer om efteruddannelse, ligestilling og tekniske hjælpemidler.
Derefter indtog erhvervsminister Morten Bødskov (S) scenen med ordene:
- Der er ingen grøn omstilling uden jer.
STOR SPØRGELYST
Efter en tale om netop den grønne
omstilling og forsyningskæder, var der så mange spørgsmål fra deltagerne, at ministeren blev en halv time længere en planlagt. Mange af spørgsmålene drejede sig om sociale dumping på byggepladserne, og her lød det på ministeren, at der snart ville komme et udspil fra regeringen.
Det skete få dage senere, da regeringen kunne præsentere et udspil med forslag om krav om ID-kort og om, at virksomheder skal forhindres i at deltage i offentlige udbud, hvis de ikke overholder reglerne.
Om aftenen var der middag og underholdning fra stand-upperen og tømreren Anders Nielsen. Dagen efter var der endnu en runde workshops med fokus på, hvordan man tiltrækker flere unge til branchen og på tillidsrepræsentanternes og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og samarbejde.
HVORFOR ER DU MED?
- Det er første gang, jeg er med. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og fik en mail i min ferie og fik tilmeldt mig lidt sent. Men det lykkedes alligevel at komme med.
HVAD HAR DU FÅET UD AF DET INDTIL VIDERE?
- Jeg har fået information om arbejdsmiljøet og om autorisationsordningen for asbestarbejde. Og så er det også super at møde kollegaer på tværs af landet. Og ikke mindst at tale med andre arbejdsmiljørepræsentanter. Det er jo ikke så tit, vi ses.
CALLE IVERSEN, ARBEJDER HOS DTEK, MEDLEM I KREDS KØBENHAVN
SØREN KRUSBERG, ARBEJDER HOS BRAVIDA, MEDLEM I KREDS NORD-MIDTJYLLAND
MARTIN WALIN, ARBEJDER HOS POUL SEJR VVS, MEDLEM I KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM
HVORFOR ER DU MED?
- Jeg har ikke været med før, men jeg blev valgt til tillidsrepræsentant sidste år, så jeg synes, det gav god mening at komme med. Jeg hørte om mødet fra en ansat i kredsen.
- HVAD HAR DU FÅET UD AF AT VÆRE MED?
- Den her workshop omkring organisering, og om hvordan man taler med kollegaer, det havde jeg næsten lige hørt til G3. Til gengæld synes jeg, det var interessant at høre erhvervsministeren svare på, hvordan vi får ordentlige forhold for alle på byggepladserne.
HVORFOR ER DU MED?
- Det er ren og skær interesse. Jeg er hverken TR eller AMR, men jeg har været TR tidligere. Det er første gang, jeg er med.
HVAD HAR DU FÅET UD AF DET INDTIL VIDERE?
- Jeg synes, det var meget interessant at høre erhvervsministeren Morten Bødskov (S) tale om social dumping og økonomi. Jeg har det sådan, at de må meget gerne være her, men de skal behandles ordentligt og være her på ordnede forhold.
HVORFOR ER DU MED I DAG?
- Jeg har været fast deltager i 25 år og medlem i Blik og Rør i 44 år. Jeg synes altid, det er spændende at høre, hvad der bliver arbejdet med politisk fra forbundets side. Jeg sidder selv i kredsbestyrelsen, så jeg hører jo løbende en del af det, der foregår.
- Vi er 16 fra sjakket, der er her i dag, Det er ret sejt, synes jeg. Det sociale fylder lige så meget som det faglige. At komme med til topmødet er også en måde at finde ud af, hvad der sker med kollegaerne rundt om i landet.
HVAD HAR DU FÅET UD AF DET INDTIL VIDERE?
- Jeg synes, det har været interessant at høre om de problemer, der er med social dumping. Det har været lidt af en øjenåbner for mig at arbejde i Kalundborg, hvor der er mange udenlandske virksomheder repræsenteret. Så det er vigtigt at få diskuteret, hvad der kan gøres for at stoppe sociale dumping.
RUBEN SCHOU, ARBEJDER HOS DTEK, MEDLEM I KREDS SYDJYLLAND-FYN
På årsmødet i Blik og Rør Ungdom blev der kigget tilbage på endnu et stærkt år for vores ungdomsorganisation, hvor den positive udvikling med det faglige og politiske ungdomsarbejde kun
er gået én vej – og det er fremad!
Der er næsten intet smukkere syn end en sal, der er fyldt til bristepunktet. Med visioner og ambitioner. Kampgejst og drivkraft. Faglig stolthed og rygrad. Alt imens teksten ”Vi tager ansvar for Danmark og den grønne omstilling” prydede ryggen af medlemmernes T-shirts. Vi skulle i øvrigt hilse og sige, at salen er ved at være for lille ift. deltagerantallet. Det vidner om en faglig ungdomsorganisation i topform.
- Når jeg kigger tilbage på det seneste års tid, er jeg stolt af alt det, vi har opnået. Vi har fået markant flere aktive i Blik og Rør Ungdom. Flere medlemmer har fået tændt en faglig gnist og fået vækket en interesse for at engagere sig i det faglige og politiske ungdomsarbejde. Vi har formået at lægge på og tage de næste skridt. Vores fællesskab er blevet større og stærkere. Det er stort privilegium at være formand for Blik og Rør Ungdom – og jeg ved, at det forpligter, sagde ungdomsformand Nicolai Krølbøll i sin beretning. Senere på dagen kunne han glæde sig over at få årsmødets fortsatte tillid, da han blev genvalgt til endnu en periode som formand i Blik og Rør Ungdom.
Som noget nyt i år var der stemmekort til de delegerede på årsmødet. De blev brugt ifm. godkendelse af formandens beretning og årsregnskabet, og da der skulle stemmes om handlingsplan og politisk udtalelse, som begge blev vedtaget af årsmødet.
Knap 90 lærlinge og nyudlærte svende deltog på årsmødet i Blik og Rør Ungdom, hvor der både blev kigget tilbage på det forgangne års tid og sat en retning for det faglige ungdomsarbejde i den næste periode. En weekend med fagligt engagement, fællesskab og nye relationer. Alt sammen i selskab med kammerater og gode kollegaer fra hele landet.
Der var også tid til en hilsen fra forbundsformand Henrik W. Petersen, der lagde vejen forbi årsmødet i Svendborg. Det var en stolt forbundsformand, der kiggede ud over en fyldt sal med lærlinge og unge faglærte, som bygger fremtidens Danmark og gør den grønne omstilling til virkelighed.
Kreds København
Thobias Elleholt (næstformand)
Lasse Vejen
Lasse Andersen
Kreds Sjælland-Bornholm
Andreas Krogsbøll
Lukas Chor
Malde Novak
Kreds Sydjylland-Fyn
Nicolai Krølbøll (formand)
Nanna Christensen (kasserer)
Daniel Troels Arildslund
Kreds Nord-Midtjylland
Signe Demant
Glenn Nikolajsen
Alberte Vestenbæk
Skorstensfejerkredsen
Regina Larsen
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er ret få kvinder i vores fag og brancher, hvilket naturligvis også afspejler sig blandt medlemmerne, hvor langt størstedelen er mænd. Men i det seneste års tid har Blik og Rør Ungdom fået knækket kurven til at få flere fagligt aktive kvinder. På årsmødet sidste år var der kun to kvindelige deltagere, mens der i år var syv kvindelige medlemmer. Det er jo faktisk en stigning på 250 procent
Fire af dem – Nanna, Signe, Regina og Alberte – blev tilmed valgt til landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.
TEKST
Maja Skov Vang
Servicebiler og byggepladser overalt i landet fik den 26. april besøg af Blik- og Rørarbejderforbundet.
Her blev flere hundrede hveder delt ud med budskabet om, at arbejdstiden hører til i overenskomsterne. Den skal ikke overlades til Folketinget.
Årsagen var naturligvis, at Folketinget sidste år besluttede, at Store Bededag ikke længere skulle være en fridag. Det fik også Blik og Rørarbejderforbundet til at tage en stor beslutning, nemlig at omdøbe dagen til Store Medlemsdag.
- Store Bededags-indgrebet var uklogt og indblanding i den danske model. Det har vi sagt mange gange. Men sagen viser, at løn og arbejdstid er noget, vi selv skal klare. Det skal vi ikke overlade til Folketinget. Det viser også, at man skal være medlem af en rigtig fagforening, der forhandler overenskomster. Ingen kan tage, det vi har aftalt, fra dig, lød budskabet fra Henrik W. Petersen, forbundsformand.
Flere medier viste interesse for Store Medlemsdag. Både TV 2 News, Ekstra Bladet, TV 2 Kosmopol, JydskeVestkysten, TV 2 Fyn var med ude på byggepladserne.
Der var også en hel del VVS’ere, der blev stoppet på vejen og fik en hvede med i bilen.
En flok skorstensfejere med deres mester Michael Thorup Rasmussen i Roskilde og forbundssekretær Kim Fusager fik en snak om vigtigheden af en overenskomst.
Sjakket fra 3-Teknik, der laver boliger i Thors Have i Odense, fik besøg af Niels Braaby, næstformand, og flere fra Kreds Sydjylland-Fyn. De fik naturligvis også hveder med et budskab.
Et sjak i Frederikshavn fik også hveder til dagens arbejde
Kreds Nord-Midtjylland var på besøg og dele hveder ud og taler om vigtigheden af en overenskomst på Tech College Aalborg.
Et sjak i København satte tænderne i hvederne med det samme.
Både i de forskellige kredse og i forbundshuset blev der ringet til medlemmerne på Store Medlemsdag.
TEKST
Maja Skov Vang
Hvis man vil være en stjerne i kollegaernes øjne, så kan man gøre, som Per Christophersen gjorde det den 8. marts. Han inviterede nemlig alle kollegaerne på en pølse. Og de behøvede ikke engang at bevæge sig væk fra arbejdspladsen for at få stillet sulten.
Per Christophersen fra firmaet Nordic VVS havde nemlig gennem Blik- og Rørarbejderforbundet vundet en pølsevogn, der kom ud på arbejdspladsen i Brøndby.
Det skete, fordi Per havde indberettet sin løn til årets lønstatistik og i den forbindelse var med i lodtrækningen om en pølsevogn.
- Men det var ikke, fordi jeg kunne vinde, jeg gjorde det. Jeg indberetter altid min løn, og jeg anede faktisk ikke, jeg kunne vinde noget. Jeg troede, det var en joke, da I ringede fra forbundet, siger Per, der på dagen spiste tre pølser.
Besvarelserne bruges til at lave en samlet lønstatistik, som Blik- og Rørarbejderforbundet blandt andet bruger til overenskomstforhandlingerne.
Det er også et vigtigt redskab, som bruges af tillidsrepræsentanterne, når de går til lokale lønforhandlinger. Jo flere der indberetter, jo mere retvisende bliver lønstatistikken.
1 - Kollegaerne fandt hurtig plads ved foderbrættet.
2 - Per var tilfreds med dagens madpakke.
3 - Alle blev glade. Vi var cirka 20 mand. Og de fleste havde gemt appetitten, fordi de vidste, der kom en pølsevogn, fortæller Per Christophersen.
Der var enighed mellem forbundsformand
Henrik W. Petersen og socialdemokraten
Christel Schaldemose om, at der fra EU’s side skal gøres mere for at komme underbetaling til livs. Nogle af værktøjerne kan være ID-kort og nye udbudsregler.
Hvordan kan EU spille en rolle i at komme problemer med social dum ping og dårligt arbejdsmiljø til livs, var blandt emnerne, da Christel Schalde mose, Europa-Parlaments-medlem for Socialdemokratiet, mødtes med Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
I VVS-branchen er der også problemer med social dumping, og den bekymring fylder hos medlemmerne på bygge pladserne.
- For nyligt havde vi en sag med VVS’eren Pasqual Cozzolino, der blev snydt i løn af en italiensk arbejdsgiver, mens han arbejdede med at bygge det nye supersygehus i Odense. Vi fik hevet 161.000 hjem, og hans sag er kun toppen af isbjerget. Det er alt for nemt og lukrativt for firmaerne at snyde, selv når bygherren er den offentlige sektor, lød det fra formanden, der kom med en opfordring:
- Firmaerne kalkulerer med de bøder, som de får. Jeg tror simpelthen, at det ville have større effekt at smide de udenlandske virksomheder, der udfører arbejdslivskriminalitet, som vi kalder det, ud af byggepladsen.
Christel Schaldemose lyttede til formandens fortællinger og kom derefter ind på EU’s udbudsdirektiv. Rammerne for, hvordan EU-landene må lave deres offentlige udbud, er nemlig i sidste ende bestemt i et EU-direktiv, altså udbudsdirektivet.
TEKST
førelsen af ID-kort for alle udenlandske lønmodtagere.
- Jeg vil arbejde for, at der indføres et digitalt, europæisk ID-kort for udenlandske arbejdstagere. Kortet skal indeholde information om arbejdsplads og ansættelsessted, arbejdstid, uddannelse, skattebetaling og lønvilkår, samt information om arbejds- og opholdstilladelse. ID-kortet vil være et værktøj for både myndighederne og fagbevægelsen til at stoppe fusk med skat og bidrage til at skabe bedre lønog arbejdsforhold, siger Schaldemose.
TEKST
Jonathan Roed Kirkedal
Igen i år har der været afholdt 1. maj-arrangementer rundt omkring i hele landet (se side 16-17). Men vidste du, at det er en tradition, der går næsten halvandet hundrede år tilbage? Her kommer der et tilbageblik på, hvilke begivenheder der har været med til at gøre 1. maj til den tradition, dagen er i dag.
1885
Særligt fra 1850’erne tog industrialiseringen fart i Danmark, men vilkårene for arbejderne var barske. De første arbejdskampe organiseret af fagbevægelsen begyndte at finde sted i de år. Foto: ”Fra Burmeister & Wains jernstøberi’, maleri af P.S. Krøyer. Statens Museum for Kunst.
1. maj afholdes for første gang. Jens Jensen, daværende formand for de københavnske fagforeninger og Socialdemokratiets formand, P. Knudsen, får gjort 1. maj til en almindelig fridag. Dagen bruges til at demonstrere for kortere arbejdsdage. I flere andre byer bakker de op. I København blev demonstrationen afholdt på Nørre Fælled (nu Fælledparken), hvor mellem 30.000 og 40.000 dukkede op. Det er selvom arbejdsgiverne truer med afskedigelse, hvis arbejderne holder fri. Demonstrationen løber af stablen under strikse restriktioner: Der må kun diskuteres 8-timers arbejde, der må ikke udskænkes – og pladsen må benyttes fra kl. 15 til 18. (Kilde: Arbejdermuseet).
1919 1945/1946:
Den næsten 30 år gamle parole om 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8-timers hvile er ved at blive til virkelighed. Foto: Arbejdermuseet.
1900
Politiet tillader optog igennem gaderne med røde faner og musikkorps. Indtil da havde det ikke været tilladt. Thorvald Stauning, der senere blev landets første socialdemokratiske statsminister, deltog også i 1. maj i 1890. Den 16-årige Stauning var dog ikke videre imponeret over fremmødet af arbejdere.
Den kommunistiske bevægelse og de socialdemokratiske arbejdere demonstrerer sammen 1. maj. Hidtil havde deres arrangementer været adskilt, men efter besættelsen holder de i flere år 1. maj sammen. De socialdemokratiske paroler bærer præg af Danmarks genvundne frihed – i 1946 lyder det for eksempel: ’Socialisme og Frihed / Frihed og Socialisme. (Kilde: Arbejdermuseet) Foto: Der var fest i gaderne, da Danmark d. 5. maj 1945 blev befriet fra den tyske besættelse. Foto: www.kbhbilleder.dk / Den Danske Filmskat.
I dag markeres 1. maj typisk på den ene eller anden måde på Arbejdermuseet. Her ses blikkenslagere i 1898 foran det, der i dag er museum. Bygningen hedder ’Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning’ og fungerede fra 1879 frem til 1970’erne som samlingssted for de københavnske arbejdere. Foto: Arbejdermuseet
En skorstensfejer fejer sjældent kun skorstene. I dag tager langt de fleste også ventilationsrensopgaver, viser rundringning.
I takt med, at der bliver færre og færre skorstene, er flere skorstensfejere begyndt at finde andre arbejdsområder. I en rundringning som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget til 98 skorstensfejermestre svarer 71, at de også arbejder med ventilationsrens. Det svaret til 72 procent af de adspurgte.
En af dem er Klaus Andersen:
- Jeg gik i gang for fire-fem år siden. Det er jo for at få nye arbejdsopgaver. Efter der er kommet varmepumper og fjernvarme, så er er ikke så mange opgaver til os skorstensfejere. Det er også derfor, vi er begyndt at rense tagrender, siger Klaus Andersen, der er skorstensfejermester i Bogense.
FEJERNES SIDER
En af svendene hos Klaus Andersen
Skorstensfejermester er Mikael Bøje. Han synes, arbejdet giver god mening:
- Det hjælper lidt på det med det svindende antal skorstene. Så det er en god måde at udvikle faget på. Jeg blev uddannet for to år siden og har lært at ventilationsrense på uddannelsen. Der har vi også lært at indregulere. Det er dog lidt anderledes, hvordan man gør det i virkeligheden, men det finder man ud af, når man arbejder med det.
Ifølge rundringningen har mestrene i gennemsnit haft ventilationsrens som arbejdsområde i 12,5 år.
ET KÆMPE MARKED
I Kolding har de også taget ventilationsrens-opgaver til sig. Det fortæller Morten Ploug, der er skorstensfejermester:
- Vi bliver nødt til at tænke fremadrettet og udvikle i stedet for at afvikle. Der ligger en stor arbejdsopgave foran os med ventilationsrens. Og det er også blevet en stor del af uddannelsen. Hele indeklima-området er enormt stort og spændende. Jeg vil hellere tage nye opgaver ind og kunne tage en lærling mere end at skulle afskedige nogen.
I rundringningen var der 57 mestre, der svarede, at de forventer flere ventilationsrens-opgaver i fremtiden.
Klaus Andersen, der er skorstensfejermester, har været i gang med ventilationsrens i fire-fem år.
Morten Ploug, der er skorstensfejermester, mener, det er nødvendigt med nye arbejdsområder, så han kan blive ved med at have lærlinge.
Der bliver færre og færre skorstene, så derfor giver det mening, at skorstensfejere også renser ventilationer, mener Mikael Bøje.
FEJERNES SIDER
FOTO
Ulrik Jantzen
I serien ”Vis mig din…” vil fagbladet med et billede sætte fokus på en ting fra din hverdag. Det kan være en værktøjskasse, en skurvogn eller en firmabil. Hvis du har et interessant billede, så hold dig ikke tilbage med at sende det til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk.
Murerspanden stod ved det nylagte kobbertag på Børsen, da Fagbladet var på besøg i februar 2023. Den var fyldt med værktøj, som du helt sikkert kender, hvis du er blikkenslager. Hvis ikke, så kan du se på billedet, hvad nogle af de forskellige ting hedder.
TRÆKILE
MURERSPAND
BLIKSAKS
SKIFERSAKS
FALSKLODS
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
FORBUNDETS
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
Ledelsesrådgiver: Simon Pihl Sørensen
Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Marlene Skou
Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum
Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk
Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2
5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Ilayda Malpaz Øzkan Mobil: 90898894 imo@blikroer.dk
Studentermedhjælper Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen
Sekretær (projektansat): Susanne Ahlstrøm Mobil: 36 38 36 33 sua@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10
nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent:
Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler
Henrik Lennert
Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler:
Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97
sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen
Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk
A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KREDS KØBENHAVN
KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due
Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen
Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder: Anja Larsen
Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder
Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER
PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER
MAJ
TIRSDAG D. 21. MAJ
OK25-DIALOGMØDE KØBENHAVN Forbundet
ONSDAG D. 22. MAJ
OK25-DIALOGMØDE SJÆLLAND-BORNHOLM Forbundet
FREDAG D. 24. MAJ
ESCAPE ROOM UNGDOM
Sydjylland-Fyn
MANDAG D. 27. MAJ
PENSIONDANMARK TEMAMØDE Nord-Midtjylland
TIRSDAG D. 28 MAJ
FYRAFTENSMØDE HANSENBERG
Sydjylland-Fyn
TIRSDAG D. 28. MAJ
OK25-DIALOGMØDE NORD-MIDTJYLLAND Forbundet
ONSDAG D.29. MAJ
OK25-DIALOGMØDE SYDJYLLAND-FYN Forbundet
@BlikRoer.dk
@BlikRoer
Blik- og Rørarbejderforbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
TIRSDAG D. 30. MAJ
OK25-LÆRLINGEMØDE Kreds København
ONSDAG D. 31. MAJ
OK25-LÆRLINGEMØDE Kreds Sjælland-Bornholm
FREDAG D. 3. JUNI
OK25-LÆRLINGEMØDE Kreds Sydjylland-Fyn
JUNI
MANDAG D. 10. JUNI
TR-NETVÆRKSMØDE Forbundet
TORSDAG D. 13. JUNI
KREDSBESTYRELSESMØDE Kreds Sjælland-Bornholm
LØRDAG D. 22. JUNI
AFDELINGSTUR DJURS SOMMERLAND. Kreds Sydjylland-Fyn
Det er her, du modtager information fra forbundet.