Formue, arv, testamente og gaver - Tag stilling i tide

Formue, arv, testamente og gaver TAG STILLING I TIDE

2018

Indhold

4 Alle skal kunne leve et godt liv – hele livet 4

Gode råd er ikke dyre

5 Tag stilling i tide 5 Ønsker i forbindelse med din død 6 Livstestamente 6 Organdonation 7 Medicinsk forskning 7 Ønsker til begravelse m.v.

7 Arveloven 7 7 8 8 9 9

Hvem arver ifølge arveloven 1. arveklasse: Ægtefælle og børn 2. arveklasse: Forældre og søskende 3. arveklasse: Bedsteforældre, onkler og tanter Herreløst gods Hvor meget kan man bestemme over i et testamente

10 Formueforhold mellem ægtefæller og papirløst samlevende

REDAKTION: GITTE CLAUSEN GRAFIK/DESIGN: OLE LEIF & IDA MAGDALENE TRYK: ÆLDRE SAGEN

FEBRUAR 2018

10 Fælleseje 10 Eksempel på arv efter fælleseje 11 Ægtepagt om særeje 11 Skilsmissesæreje 11 Fuldstændigt særeje 12 Kombinationssæreje

14 14 14 15

Formueforhold i papirløst samliv Skriftlige aftaler Gensidig forsikring ”Papirløs” skilsmisse

16 Opret et testamente 16 Behov og overblik 16 Få overblik 19 Hvilken form for testamente 21 Testamentet skal være aktuelt 21 Løsøretestamente 22 Opbevar testamentet omhyggeligt

22 Kan Ældre Sagen arve?

23 Hvad sker der, når en person dør?

23 Dødsanmeldelse 23 Spærring af konti 24 Skifteretten 25 Behandling af afdødes bo 26 Eksempel på udlæg til ægtefælle 26 Deling efter længstlevendes død, når der ikke er fælles børn 29 Autoriseret bobestyrer 29 Bobestyrer udpeget i testamente

33 Beregning af boafgift i B-klassen 34 Beregning af boafgift i bo med arvinger i både A- og B-klassen 34 Beregning af boafgift med arving i B-klassen og en velgørende institution 35 Beregning af boafgift, hvor særbarn ikke tillader uskiftet bo, og der ikke er oprettet testamente

36 Gaver 36 Gaveafgift 37 Personkredsen, der er omfattet af gaveafgiften: 38 Bortgivelsens betydning for social pension 38 Gaver, der kan fratrækkes på selvangivelsen/årsopgørelsen 39 Gaver som særeje og båndlæggelse 39 Gaver når man sidder i uskiftet bo 39 Gaver og arv til Ældre Sagen går til at hjælpe

31 Boafgift 31 Boafgift og bundfradrag 32 Boafgiftsklasserne 33 Beregning af boafgift i A-klassen

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

3

Alle skal kunne leve et godt liv – hele livet Ældre Sagen har som det overordnede formål at skabe et samfund, hvor vi alle kan leve et godt liv - hele livet.

Vi arbejder med politikere fra alle partier for generelle forbedringer af ældres forhold, og vi gør opmærksom på åbenlyse uretfærdigheder og sager om urimelig diskrimination på grund af alder.

Med over 815.000 medlemmer er vi samtidig Danmarks største socialhumanitære forening. Vi arbejder for de heldigvis mange, der har et aktivt liv – men også for dem, som har brug for en hjælpende hånd. Vores 215 lokalafdelinger og mere end 19.000 frivillige yder et stort arbejde landet over, eksempelvis som besøgsvenner til svækkede ældre, og med mere end 80.000 lokale aktiviteter hvert år.

Vores økonomi er baseret på medlemskontingenter, men det er vores frivillige og medlemmernes engagement og opbakning, der giver Ældre Sagen styrke og handlekraft til at skabe bedre muligheder.

Gode råd er ikke dyre

Ældre Sagen rådgiver hvert år flere tusinde ældre og deres familier i konkrete spørgsmål om pension, boligstøtte, hjemmehjælp, tilskud til medicin og meget mere.

Mange henvender sig om arv og gaver: Hvor meget må jeg give mine børn, uden at de skal betale afgift af det? Skal jeg oprette et testamente?

Hvad er de formelle krav til et testamente? Hvad tager skifteretten sig af ?

Her har vi samlet svarene på nogle af de typiske spørgsmål. I pjecen finder du også skemaer. Dem kan du bruge, når du skal danne dig et overblik over din formue, boafgift mv.

En af fordelene ved Ældre Sagen er den gratis rådgivning, du altid kan få.

Og har du derudover spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge vores jurister og socialrådgivere i Rådgivningen på telefon 80 30 15 27. De sidder klar ved telefonerne mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 14-18.

Venlig hilsen Bjarne Hastrup, adm. Direktør i Ældre Sagen

4

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Tag stilling i tide Du kan med fordel allerede nu tage stilling til, hvordan du ønsker dit bo fordelt efter din død ved at oprette et testamente. Testamentet får først virkning, når du dør og har altså ingen betydning for, hvordan du kan disponere over din formue, mens du lever.

Med Ældre Sagens samarbejdspartner – www.mittestamente.dk – kan du få udarbejdet et testamente. Testamentet vil blive udarbejdet af en advokat på baggrund af dine besvarelser i spørgeprogrammet.

Det endelige testamente sendes til dig med en vejledning og lige til at underskrive for en notar.

Testamentet udarbejdes til fast favorabel pris for Ældre Sagens medlemmer.

Også uden internetadgang kan du få rådgivning om testamente.

Kontakt Ældre Sagens Rådgivning, tlf. 80 30 15 27.

Læs mere om testamente i afsnittet Opret et testamente. Ønsker i forbindelse med din død

De færreste bryder sig om at tænke på, at de en dag skal dø. Men døden er en helt naturlig konsekvens af livet. Og jo bedre vores efterladte kender vores holdning til, hvad der skal ske, når vi dør, jo færre spørgsmål skal de tage stilling til i den ofte meget svære stund. Det er derfor tegn på kærlig omsorg, hvis du allerede nu tager stilling til svære spørgsmål som f.eks.: ∙∙ ønsker du livsforlængende behandling, hvis behandlingen er udsigtsløs? ∙∙ må du obduceres efter din død? ∙∙ må dine legemsdele bruges til transplantation? ∙∙ vil du donere dit legeme til medicinsk forskning og til uddannelse af læger? ∙∙ vil du begraves eller bisættes? ∙∙ ønsker du kirkelig ceremoni? ∙∙ hvor vil du begraves eller bisættes?

Det er alt sammen spørgsmål, som dine nærmeste kan have svært ved tage stilling til på dine vegne, hvis I ikke på forhånd har talt om dem.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

5

Skriv derfor dine ønsker ned, fortæl dine nærmeste, at du har taget stilling – og hvor de eventuelt kan finde dine ønsker.

Livstestamente

Du kan oprette et livstestamente, hvor du kan bestemme, at du ikke ønsker livsforlængende behandling i situationer, hvor du er uafvendeligt døende, eller hvor du af særlige grunde vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.

Livstestamentet oprettes elektronisk via NemID på www.sundhed.dk Har du ikke NemID, kan du udfylde og printe formularen via www.sundhed.dk og derpå sende den til: Livstestamenteregistret Rigshospitalet afsnit 4102, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. tlf. 35 45 52 69 Her føres et register over sådanne testamenter. Det sikrer, at livstestamentet kommer frem til den pågældende læge, hvis en relevant situation indtræffer.

Det koster 50 kr. at oprette et livstestamente.

Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde et livstestamente ved enten at kontakte livstestamenteregisteret eller ændre/tilbagekalde det elektronisk via www.sundhed.dk. Ændringer eller tilbagekaldelse koster ikke noget.

Organdonation

I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød.

Hvis du vil være organdonor, kan du oplyse dine nærmeste om dette, du kan udfylde et donorkort og bære det på dig eller du kan tilmelde dig Donorregistret. Læs mere på www.sundhed.dk/info/organdonation eller kontakt: Donorregistret Rigshospitalet tlf. 35 45 52 69

6

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Medicinsk forskning

Hvis du vil donere dit legeme til videnskaben kan du kontakte Københavns Universitet, tlf. 35 37 66 90 Syddansk Universitet, Odense, tlf. 65 50 23 32 Århus Universitet, tlf. 87 16 71 71 Ønsker til begravelse m.v.

Når man har mistet en nær pårørende, kan det være svært at træffe de nødvendige valg, når begravelse eller bisættelse skal planlægges. Jo mere du har besluttet på forhånd, jo mere hjælper du dine pårørende, da de fleste ønsker at holde en højtidelighed, der følger afdødes ønsker.

Hvis du har særlige ønsker kan du udfylde ”Min Sidste Vilje” på www.minsidstevilje.dk, eller ringe til Landsforeningen Liv&Død og få formularen tilsendt. Fortæl dine nærmeste, at du har udfyldt formularen og hvor du opbevarer den. Landsforeningen Liv&Død tilbyder gratis at opbevare ”Min Sidste Vilje”.

Læs mere på www.minsidstevilje.dk eller kontakt: Landsforeningen Liv&Død tlf. 33 36 49 70

Arveloven Hvem arver ifølge arveloven

Du behøver ikke oprette et testamente, hvis dine ønsker om, hvordan arven efter dig skal fordeles, følger af reglerne i arveloven.

Har du derimod andre ønsker til fordelingen og til, hvem der skal arve dig, bør du oprette et testamente.

Arveloven har tre arveklasser, alt efter familieforholdene: 1. arveklasse: Ægtefælle og børn

Hvis der både er ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem.

Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen.

Der udbetales kun arv, hvis boet skiftes (deles mellem arvingerne). Ægtefællen har nemlig ret til at vælge at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde hverken efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

7

Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager det fælles bo til fri rådighed. Det fælles bo deles først, når længstlevende ønsker det, gifter sig igen eller dør. Det fælles bo deles også, hvis det bevises, at længstlevende misbruger sin rådighed over det uskiftede bo. Se nærmere under afsnittet ”Behandling af afdødes bo” under ”Hvad sker der, når en person dør?”.

Har afdøde ingen børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn (livsarvinger), arver længstlevende ægtefælle det hele. Hvis længstlevende dør uden at efterlade sig testamente, børn eller ny ægtefælle, bliver boet delt med halvdelen til førstafdødes slægt og halvdelen til længstlevendes slægt. Er der kun arveberettigede slægtninge efter den ene ægtefælle, arver disse hele boet.

Er afdøde ugift, men efterlader sig livsarvinger, arver børnene til lige deling. Er et barn afgået ved døden før afdøde, er det afdøde barns børn, der arver i det døde barns sted.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven.

Børn, der er adopteret efter 01.10.1972, ligestilles med biologiske børn. Det samme gør børn, der er adopteret mellem 1957 og 1972 som udgangspunkt, men her kan være taget arveretsforbehold, så der gælder særlige betingelser.

Børn, adopteret før 1957 har både arveret efter den biologiske familie og adoptanterne (men ikke adoptantfamilien i øvrigt). Også her kan adoptanterne have taget arveretsforbehold.

Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen kan oplyse om eventuelt forbehold i adoptionsbevillingen – www.ast.dk – tlf. 33 41 14 00.

2. arveklasse: Forældre og søskende

Er der hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn.

Er begge forældre døde, arver deres børn – det vil sige afdødes søskende og halvsøskende. Lever en af afdødes søskende ikke længere, arver vedkommendes efterkommere.

3. arveklasse: Bedsteforældre, onkler og tanter

Er der heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

8

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Herreløst gods

Papirløst samlevende har ikke arveret efter hinanden, og fætre og kusiner er ikke arvinger ifølge loven.

Er der således hverken bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre, vil den danske stat arve boet som ”herreløst gods”. Det gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente.

Hvor meget kan man bestemme over i et testamente

Ægtefæller, børn, børnebørn og oldebørn er det, der i loven hedder tvangsarvinger. Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse med et testamente.

Hvis du har tvangsarvinger, kan du bestemme over 3/4 af din formue i et testamente. Det er dog muligt ved testamente at bestemme, at arven til et eller flere af ens børn skal begrænses til 1.260.000 kr. (2018).

Tvangsarvinger kan også give afkald på retten til at arve. Et arveafkald gives skriftligt til den, man ellers ville have arvet, eller overfor skifteretten inden der tages stilling til, hvordan boet skal skiftes. Afkaldet kan gives enten til fordel for boets øvrige arvinger, eller til fordel for ens egne livsarvinger.

Sidder du i uskiftet bo efter din ægtefælle og er der ikke tidligere oprettet testamente, kan du råde over 3/8 af fællesboet. De sidste 5/8 går til tvangsarvingerne (og eventuelle testamentsarvinger bestemt af førstafdøde).

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

9

Formueforhold mellem ægtefæller og papirløst samlevende Fælleseje

Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har fælleseje.

Fra 2018 bruges også betegnelsen delingsformue. Det kaldes også formuefællesskab.

Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab.

De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet.

Det samme gælder det, de senere har fået som løn, arv, der ikke er bestemt som særeje, gaver, der ikke er givet som særeje, lotterigevinster og lignende.

Ordet delingsformue eller formuefællesskab kommer af, at værdierne skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue. Har den ene negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.

Uden for formuefællesskab er pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen.

Se afsnittet ”Ægtepagt om særeje”.

Eksempel på arv efter fælleseje

Afdøde efterlader sig ægtefælle og to børn. Fællesboet er gjort op til 1.200.000 kr., og ægtefællen vælger at skifte med børnene: Først deles boet i to lige store dele – hver på 600.000 kr. Ægtefællen: Beholder sin egen halvdel af det samlede bo – 600.000 kr. og arver 1/2 af den anden halvdel, altså 300.000 kr.

I alt 900.000 kr.

Børnene: Arver 1/2 af de 600.000 kr. – 300.000 kr. til lige deling mellem dem – altså 150.000 kr. til hver før boafgift

10

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Ægtepagt om særeje

Ægtefæller kan i stedet for formuefællesskab oprette en ægtepagt om særeje, som er en skriftlig, underskrevet og juridisk bindende aftale. De kan f.eks. have aftalt, at der skal være særeje ved skilsmisse, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig.

Private pensionsordninger indgår ikke i delingsformuen i tilfælde af bodeling ved separation eller skilsmisse. Se mere i afsnit Deling af formuen under Ægteskab.’

Skilsmissesæreje

Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sit særeje ved separation eller skilsmisse. Værdierne bliver altså ikke delt lige mellem dem. Dør den ene ægtefælle, ”forvandles” skilsmissesærejet til en del af fællesformuen, og boet deles som ved formuefællesskab.

Skilsmissesæreje er dermed ikke en hindring for, at længstlevende kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der kan også være skilsmissesæreje i ægteskabet, hvis blot en af ægtefællerne har modtaget arv eller gave med denne klausul. Du kan altså bestemme i et testamente, at arven efter dig skal være arvingens skilsmissesæreje, hvis du ønsker det.

Fuldstændigt særeje

Ved ægtepagt om fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne også hver sin formue ved separation eller skilsmisse. Når den ene ægtefælle dør, er det afdødes fuldstændige særeje, der skal fordeles mellem arvingerne, og den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo. Har den efterladte ægtefælle også aktiver som er fuldstændigt særeje, indgår disse ikke i skiftet efter førstafdøde.

Eksempel på bodeling af fuldstændigt særeje Et ægtepar, der ikke har oprettet testamente, har to børn. Manden har et fuldstændigt særeje på 900.000 kr. Hustruen har et fuldstændigt særeje på 300.000 kr.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

11

Hvis manden dør først: Hustruen beholder sit fuldstændige særeje på 300.000 kr.

Mandens 900.000 kr. fordeles som arv med: ∙∙ 1/2 til hustruen - 450.000 kr., så hun herefter har 750.000 kr. ∙∙ 1/2 til mandens børn - 450.000 kr., som deles lige med 225.000 kr. til hver før boafgift.

Hvert barn får altså 75.000 kr. mere, end hvis ægteparret havde haft formuefællesskab, og længstlevende havde valgt at skifte.

Hvis hustruen dør først: Manden beholder sit fuldstændige særeje på 900.000 kr.

Hustruens 300.000 kr. fordeles som arv med: ∙∙ 1/2 til manden - 150.000 kr., så han herefter har 1.050.000 kr. ∙∙ 1/2 til børnene - 150.000 kr. - som deles lige med 75.000 kr. til hver før boafgift.

Børnene får altså 75.000 kr. mindre hver, end hvis ægteparret havde haft fælleseje, og længstlevende havde valgt at skifte.

Kombinationssæreje

I den mest almindelige form for kombinationssæreje kombineres skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at ægtefællerne ved separation eller skilsmisse hver især beholder sit særeje. Ved død bliver den afdødes skilsmissesæreje til fælleseje, og den længstlevendes skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje og indgår derfor ikke i fællesboet eller bobehandlingen.

Eksempel på bodeling af kombinationssæreje Et ægtepar har oprettet ægtepagt med kombinationssæreje. De har to børn. Manden har et særeje på 900.000 kr. Hustruen har et særeje på 300.000 kr. Hustruen har et barn fra tidligere forhold.

12

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Hvis manden dør først: Hustruen kan vælge at sidde i uskiftet bo, fordi mandens særeje ved hans død er blevet til delingsformue. Vælger hun at skifte, består boet alene af mandens særeje på 900.000 kr. der nu er blevet til delingsformue. Hustruen beholder 1/2 (450.000 kr.) som sin boslod, arver 1/2 af resten (225.000 kr. eller i alt 675.000 kr.) og skal udrede 112.500 kr. til hvert af fællesbørnene før boafgift.

Når hustruen har valgt uskiftet bo og senere dør: Der vil være to boer, fordi hustruen efterlader sig dels den mødrende arv, der består af et fuldstændigt særeje på 300.000 kr. og halvdelen af fællesboet på 450.000 kr. - i alt 750.000 kr., og dels den fædrene arv på den anden halvdel af fællesboet – 450.000 kr.

Den mødrene arv deles lige mellem hustruens tre børn med 250.000 kr. til hver før boafgift. Den fædrene arv på 450.000 kr. fordeles lige mellem mandens to børn med 225.000 kr. til hver før boafgift.

Hvis hustruen dør først: Manden beholder sine 900.000 kr., som nu bliver fuldstændigt særeje. Hustruens 300.000 kr. bliver til fælleseje. Manden skal skifte, fordi hustruen havde et barn fra tidligere forhold. Hvis manden vælger at skifte med alle tre børn, skal hustruens 300.000 kr. fordeles med: ∙∙ Halvdelen til manden - 150.000 kr. som andel i formuefællesskab. ∙∙ Herefter arver manden 1/2 af de resterende 150.000 kr. - 75.000 kr. ∙∙ Hustruens tre børn arver 1/2 af de 150.000 kr. - 75.000 kr. til deling, i alt 25.000 kr. til hver før boafgift.

Kombinationssæreje kan kombineres på mange måder og have forskellige sammensætninger.

De forskellige former for særeje kan tidsbegrænses, ligesom du kan gøre det betinget – og kun lade det omfatte bestemte genstande. Derfor er det vigtigt, at du fortæller advokaten, hvad du vil opnå med bestemmelsen om særeje, så du er helt sikker på, at særejet svarer til det, du har tænkt dig. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

13

Formueforhold i papirløst samliv Skriftlige aftaler

Lever du sammen med en partner uden ”papir”, betragtes I hverken som ægtepar eller registrerede partnere, uanset hvor længe i har boet sammen. Derfor bør I skriftligt aftale, hvordan jeres indbyrdes økonomiske forhold skal være, både mens I er sammen, og hvis I går fra hinanden (se nedenfor).

I har ikke arveret efter hinanden, så hvis I vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal I oprette testamente.

I kan f.eks. oprette et gensidigt testamente, hvor I indsætter hinanden som arvinger. Testamentet skal respektere jeres eventuelle tvangsarvingers ret til arv.

I har også mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, der bestemmer, at I skal arve hinanden som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje. Se betingelserne herfor i afsnit Opret et testamente.

Et testamente mellem jer bortfalder som udgangspunkt, hvis I går fra hinanden. Men for at undgå evt. tvister er det en god idé at annullere testamentet og evt. oprette et nyt.

Gensidig forsikring

Som samlevende kan I tegne krydslivsforsikringer, hvor I hver især tegner en forsikring på den andens liv - med den andens samtykke.

Der udbetales en dødsfaldssum direkte til den længstlevende og der skal ikke betales boafgift af summen.

I kan også sikre hinanden med andre former for livs- og pensionsforsikring.

Normalt er det de nærmeste pårørende, der ved død får udbetalt pensionen eller forsikringen efter arvelovens regler.

En samlever betragtes som nærmeste pårørende, hvis I lever sammen og har levet sammen på fælles bopæl i mindst to år, eller levet sammen i mindre end to år, men har, har haft eller venter barn sammen.

For at være helt sikker kan du notere din samlever som begunstiget ved navns nævnelse. Kontakt dit forsikringsselskab/pensionsinstitut herom - husk også ATP i forhold til udbetaling af evt. ydelse ved dødsfald.

14

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

”Papirløs” skilsmisse

Som papirløst samlevende bevarer I som udgangspunkt den fulde rådighed over det I hver især ejer og ansvaret for jeres egen gæld.

De ting, I har købt i fællesskab, skal I selv blive enige om at dele. Kan I ikke enes om delingen, kan Skifteretten træffe afgørelse herom.

Hvis I har fælles gæld, hæfter I begge to fortsat for gælden. Det betyder, at kreditor kan kræve hele gælden betalt hos hver af jer. Hvis kreditor går med til det, kan det dog godt aftales, at hele gælden overtages af den ene, eller at gælden deles op.

Har I boet sammen i mindst 2 år, kan det i forbindelse med samlivsophævelsen aftales, hvem af jer, der skal have ret til at blive boende i en lejebolig.

Hvis det er en andelsbolig, afhænger det af foreningens vedtægter, men oftest gælder de samme regler, og dermed muligheden for at indgå en aftale.

Kan I ikke blive enige om, hvem der skal blive boende, kan byretten bestemme, at den af jer, der har mest behov for at bo i lejeboligen, kan overtage den, også selvom det er den anden, der står på lejekontrakten.

Vær opmærksom på pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt evt. pensions- og/eller forsikringsselskabet for at afgøre, om der er brug for ændring af begunstigelser.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

15

Opret et testamente Behov og overblik

Alle, som er gift eller fyldt 18 år og er ved sin fornufts fulde brug, kan oprette et testamente.

Der er nogle formelle regler, du skal følge, hvis testamentet skal være juridisk bindende. Derfor anbefales det, at du får en advokat til at hjælpe dig med at oprette testamentet og, at du underskriver testamentet hos notaren.

På den måde sikrer du dig, at testamentet opfylder loven og dine hensigter – og at det kommer frem, når du dør.

Det er specielt en god idé at oprette testamente, hvis: ∙∙ du ikke er gift, men ønsker at sikre din samlever ∙∙ du har børn fra tidligere forhold ∙∙ du ønsker, at arven fra dig skal være en form for særeje ∙∙ du er enebarn, ugift og barnløs og vil undgå, at arven tilfalder statskassen som ”herreløst gods” ∙∙ du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, fætre, kusiner eller andre ∙∙ du ønsker, at bestemte personer eller foreninger skal arve et beløb ∙∙ du har ønsker om, hvordan dit dødsbo skal behandles ∙∙ du ønsker en anden fordeling end den, der følger af arveloven ∙∙ du ønsker at begrænse dine børns tvangsarv til 1.260.000 kr. (2018) Få overblik

Før du opretter testamente, bør du danne dig overblik over din formue, din gæld, dine familieforhold, hvem du ønsker skal arve - samt eventuelt, hvad og hvor meget, de skal arve. Du kan evt. bruge afklaringsprogrammet ”Mit testamente” på www.aeldresagen.dk.

Familieforhold Hvad siger arveloven: Hvem arver dig, når du dør? Skriv en liste med navne og adresser på dine arvinger ifølge loven, eller brug ovennævnte afklaringsprogram. Er du tilfreds med fordelingen?

16

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Har du tvangsarvinger, dvs. ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, skal de arve en fjerdedel af det, du måtte efterlade dig. De resterende tre fjerdedele kan du selv råde over og dermed testamentere til hvem og til hvad, du måtte ønske.

Udvidet samlevertestamente Har I levet sammen i de sidste to år i et ægteskabslignende forhold, eller hvis I har, har haft eller venter fælles barn, er det muligt at bestemme ved et fællestestamente, at den længstlevende af jer helt eller delvis skal arve og arve, som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje.

Det giver den længstlevende af jer ret til forlods at udtage aktiver svarende til en ægtefælles rettigheder, ligesom den længstlevende samlever kan foretage ægtefælleudlæg.

Hvordan ønsker du arven fordelt?

Skriv en komplet liste over, hvem du ønsker skal arve hvad. Husk navn og adresse på alle, også på venner og foreninger.

Overvej, om arven skal være særeje for en eller flere af modtagerne eller hvem der skal arve i stedet, hvis en af de tiltænkte modtagere ikke overlever dig. Brug eventuelt testamentsprogrammet ”Mit testamente” på www.aeldresagen.dk.

Hvordan er dine forhold?

Har du oprettet testamente før? Sidder du i uskiftet bo? Har du tidligere været gift? Har du børn fra tidligere forhold? Hvilken formueordning har du i ægteskabet? Skal den ændres? Brug evt. skemaet her til at gøre din formue op.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

17

Hvilke aktiver har du?

Dine aktiver Hus - forventet salgsværdi (eller den offentlige ejendomsværdi) Depositum i lejebolig Bil Kontanter Obligationer og aktier Møbler Andet indbo Smykker Kunstgenstande Tøj Andre ting af værdi Livsforsikring Opsparingsordning Aktiver i alt

Værdi i kroner

Hvilke økonomiske forpligtelser har du?

Dine passiver Gæld i kroner Lån i bolig Banklån Afbetalingsgæld Skyldig skat Kassekredit Evt. forventede udgifter til at sætte lejeboligen i stand Passiver i alt

Din samlede formue Aktiver i alt ÷ Passiver i alt Formue i alt

18

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Værdi i kroner

Kontakt en advokat Det anbefales, at du kontakter en advokat. Så er du sikker på, at testamentet er juridisk holdbart, og at der ikke opstår tvivl om dine ønsker.

Der er ikke nogen fast pris på at få oprettet et testamente hos en advokat. Det kommer blandt andet an på, hvor meget tid advokaten skal bruge, og her kan du spare ved at forberede dig godt.

Når advokaten har fået overblik over din situation, kan du få en pris på, hvad det cirka vil koste. Kontakt eventuelt et par advokater og få deres pris.

Offentlig retshjælp Afhængig af din økonomi kan du i visse tilfælde få tilskud til udgift til advokat fra det offentlige. Advokaten kender reglerne og hjælper dig gerne. Det er ikke alle advokater, som udfører arbejde efter reglerne om offentlig retshjælp, så spørg på forhånd, om det er tilfældet.

Elektronisk testamente Hvis du har adgang til internettet, har du mulighed for gennem www.aeldresagen.dk og www.mittestamente.dk at finde oplysninger om arveforhold og om at oprette et testamente.

Der er også mulighed for at indtaste oplysninger om dine forhold og ønsker til arveforholdene efter dig.

Endelig kan du bestille testamente til en fast og favorabel medlemspris.

Du kan også kontakte Ældre Sagens Rådgivning for nærmere orientering om oprettelse af testamente.

Hvilken form for testamente

Der er tre måder at oprette et gyldigt testamente på, nemlig notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.

1. Notartestamente Når testamentet er skrevet, som du vil have det, underskriver du det for notaren, der ansat i den lokale skifteret.

Når du har skrevet testamentet under, opbevares en kopi i Centralregisteret for Testamenter. På den måde er du sikker på, at testamentet kommer frem til den skifteret, der skal behandle dit dødsbo, når den tid kommer - også selv om dit originale eksemplar evt. enten er blevet væk eller ødelagt. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

19

Ønsker du af en eller anden grund ikke at få opbevaret en kopi af testamentet i registeret, skal du meddele notaren det.

Det er meget vanskeligt, at få et notartestamente kendt ugyldigt.

Du kan i princippet selv skrive testamente og underskrive det for notaren på dommerkontoret. Men notaren har ikke pligt til at undersøge, om indholdet af testamentet følger lovens regler og, om dine ønsker dermed kan gennemføres.

Notaren sikrer sig, at du er den, du giver dig ud for at være ved at se legitimation i form af pas, kørekort eller lignende. Herefter kontrollerer notaren med nogle få spørgsmål om du er ved din fornufts fulde brug.

Selv om du ikke ønsker hjælp fra en advokat til at udfærdige dit testamente, anbefales det som minimum, at du lader testamentet påtegne hos notaren, så det bliver registreret i Centralregisteret for Testamenter.

Testamentet skal oprettes med en genpart eller i fotokopi på almindeligt papir i A4-format. Det eksemplar notaren skal opbevare, skal have en forside på en særlig blanket, der kan findes på domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/testamente.

Det koster 300 kr. at oprette, tilbagekalde eller ændre et notartestamente.

Notaren kan også møde op hos dig eller på hospitalet, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke selv kan komme til notaren. I så fald skal du betale notarens udgift til transport.

2. Vidnetestamente Du kan også vælge selv at skrive testamentet - med eller uden hjælp fra en advokat - og at underskrive det i to vidners nærvær. Vidnerne kan være dine venner eller dine naboer, men de må hverken være nævnt i testamentet eller på nogen måde have interesser i det.

I vidnepåtegningen skal vidnerne med underskrift bekræfte, at de var tilstede samtidig som testamentsvidner efter dit ønske, at du var ved din fornufts fulde brug, og at du som testator selv har underskrevet testamentet. De skal angive tid og sted for underskriften samt deres navne og adresser under deres underskrift.

Et vidnetestamente kan nemmere end et notartestamente tilsidesættes som ugyldigt. Hvis du har arvinger, der anfægter testamentets gyldighed, er det nemlig vidnerne, der ved forklaring i retten skal ”bevise” rigtigheden af deres vidnepåtegning.

20

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Kan vidnerne ikke afgive forklaring på grund af sygdom, død eller emigration, bortfalder testamentets bestemmelser.

Et vidnetestamente kommer ikke automatisk frem efter din død og tillægges ikke betydning, hvis det originale eksemplar er blevet væk.

Hvis du opretter et vidnetestamente, er det derfor meget vigtigt, at du både fortæller dine pårørende, at du har skrevet et vidnetestamente, og hvor du opbevarer det.

3. Nødtestamente Kommer du i en nødsituation, hvor du ikke har mulighed for at kontakte en advokat, notar eller oprette vidnetestamente, kan du oprette et nødtestamente.

Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, f.eks. også ved e-mail, sms eller andre elektroniske midler.

Et nødtestamente er kun gyldigt i maksimalt tre måneder efter at nødsituationen er ophørt. Er du fortsat i live og ved din fornufts fulde brug efter de tre måneder, skal du derfor gentage dine ønsker enten i et notartestamente eller i et vidnetestamente, hvis ønskerne skal få betydning for arven.

Testamentet skal være aktuelt

Der sker forandringer gennem hele livet: Nye børn fødes ind i familien, familiemedlemmer eller venner dør, du bliver gift eller skilt, får nye venner eller nye interesser.

Det er alt sammen forandringer, der kan have indflydelse på dine ønsker i testamentet. Nogle af forandringerne gør det nødvendigt at ændre noget i testamentet, andre kræver måske et helt nyt. Kontroller derfor regelmæssigt, at dit testamente stadig er aktuelt.

Du kan frit ændre eller kalde dit testamente tilbage på samme måde, som du har oprettet det. Hvis det vel at mærke ikke er gjort uigenkaldeligt.

Opretter du testamente i fællesskab med en anden, for eksempel din ægtefælle, skal det stå i testamentet, hvis længstlevende senere skal have mulighed for at ændre det.

Løsøretestamente

Afdødes indbo og andre ejendele kan have stor affektionsværdi for arvingerne. Du kan derfor forhindre uoverensstemmelser mellem dem ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

21

ved på forhånd at beslutte, hvem der skal arve de enkelte personlige effekter og sædvanligt indbo.

Det kan ske i en af de ovenfor nævnte testamentstyper, men du kan også oprette et løsøretestamente - også kaldet et indbotestamente. Der er ikke samme formkrav som ved oprettelse af et egentligt testamente; et indbotestamente skal blot være skriftligt, dateret og underskrevet af dig.

Opbevar testamentet omhyggeligt

Opbevar testamentet sammen med dine øvrige personlige papirer og attester. Fortæl under alle omstændigheder dine nærmeste, at du har skrevet et testamente, og hvor du opbevarer det. Det er specielt vigtigt, hvis du ikke har en genpart opbevaret i Centralregisteret for Testamenter.

Kan Ældre Sagen arve?

Mange spørger, om de kan testamentere et beløb til Ældre Sagen.

Svaret er ja. Og da Ældre Sagen ikke skal betale boafgift, går beløbet ubeskåret til Ældre Sagen og foreningens ældrepolitiske og humanitære arbejde.

Overvejer du at betænke Ældre Sagen i dit testamente, men har spørgsmål desangående, er du velkommen til at kontakte os på telefon 80 30 15 27, man-fre 10-14, dog tors 14-18.

22

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Hvad sker der, når en person dør?

Dødsanmeldelse

Når en person dør, skal en læge - egen læge, vagtlæge eller hospitalslæge - skrive en dødsattest. Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.

Snarest muligt efter dødsfaldet skal den nærmeste sociale pårørende indgive en anmodning om begravelse eller ligbrænding til begravelsesmyndigheden, typisk kirkekontoret. ”Den nærmeste sociale pårørende” kan være ægtefællen, samleveren, eller en nær slægtning, men kan også være andre, f.eks. naboen, en ven eller lignende.

Sammen med anmodningen afleveres afdødes dødsattest.

På anmodningen oplyses afdødes personlige data, om afdøde var medlem af folkekirken, ønsker til begravelse eller bisættelse, samt hvem skifteretten kan rette henvendelse til (kontaktperson).

Anmodningen indsendes digitalt via www.borger.dk, hvor man ved brug af sin NemId skal logge sig ind på Sundhed og Sygdom, hvor anmodningen ligger under linket Dødsfald og begravelse.

Har man ikke NemId eller mangler digitale kompetencer, skal begravelsesmyndigheden hjælpe med anmeldelsen.

Desuden kan man give bedemanden fuldmagt til at foretage anmeldelsen på den pårørendes vegne.

Kirkekontoret underretter andre offentlige myndigheder om dødsfaldet.

Spærring af konti

Afdødes bank får besked om dødsfaldet via folkeregistret og banken spærrer så alle afdødes konti – herunder også fælleskonti med en efterlevende ægtefælle eller papirløs samlever og bankboks - indtil skifteretten har truffet afgørelse om, hvem der kan råde over afdødes konti.

Der kan gå flere uger efter et dødsfald, før skifteretten træffer sin afgørelse. Derfor kan det være en god ide, at ægtefæller og samlevende med fælles bankkonto også hver har sin egen personlige konto med et beløb svarende til et par måneders faste udgifter.

Er der en fælles bankkonto, hvor begges løn eller pension går ind, så

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

23

meddel straks til arbejdsgiver eller Udbetalings Danmark, at beløbet fremover skal sættes ind på den personlige konto.

På den måde kan længstlevende klare sig økonomisk, indtil skifteretten har truffet sin afgørelse med hensyn til dødsboet.

Skifteretten

Skifteretten er en afdeling under byretten, der tager sig af dødsboer.

Skifteretten har pligt til at vejlede arvingerne og svare på spørgsmål.

Men skifteretten kontrollerer kun behandlingen af boer og kan ikke yde rådgivning og bistand som en advokat. Derfor bør du overveje at kontakte en advokat.

Alt afhængig af, hvor stort boet er, kan det enten være gratis eller koste op til 9.000 kr. i retsafgift at få boet behandlet via skifteretten.

Afgiften skal betales, når boet udleveres eller er behandlet færdigt.

Skifteretten indkalder til (telefon-)mød Når skifteretten har modtaget en dødsanmeldelse, kontaktes den person, der er anført på dødsanmeldelsen som kontaktperson.

Vedkommende anmodes om at tage telefonisk kontakt til skifteretten, der vil orientere om de forskellige måder, boet efter afdøde kan behandles. Mange sager kan klares telefonisk, og et fysisk møde vil normalt kun komme på tale i særlige tilfælde, for eksempel hvis du udtrykkeligt beder om det.

Det er vigtigt, at kontaktpersonen er i besiddelse af så mange oplysninger som muligt om afdødes økonomi, familie- og arveforhold, herunder alle relevante papirer. Det drejer sig blandt andet om: ∙∙ testamente ∙∙ ægtepagt ∙∙ adoptionsbevilling ∙∙ separations- eller skilsmissepapirer ∙∙ oplysninger om arvingernes navne, adresser og CPR-numre ∙∙ afdødes bankbøger og kontoudtog ∙∙ oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer ∙∙ oplysninger om fast ejendom ( f.eks. seneste ejendomsvurdering), andelsbolig eller lignende ∙∙ seneste årsopgørelse og - hvis afdøde var i arbejde - aktuelle lønsedler ∙∙ oplysninger om gæld - herunder også regning fra bedemand og andre udgifter til begravelsen eller bisættelsen.

24

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Før skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, må der i princippet ikke fjernes noget fra boet eller hjemmet. Boede afdøde til leje kan lejemålet dog opsiges straks.

Behandling af afdødes bo

Der er principielt fem forskellige måder at behandle afdødes bo på.

1. Boudlæg Er der kun en beskeden nettoformue i boet, kan det ”udlægges”, dvs. overtages, enten af den, som skifteretten betragter som nærmeste efterladte, eller af den, der betaler begravelsen.

Den pågældende behøver ikke være i familie med den afdøde, men vil typisk være den, der er anført på dødsattesten som kontaktperson.

Boet kan udlægges, hvis der maks. er værdier for 44.000 kr. (2018), når der er fratrukket rimelige udgifter til begravelse eller bisættelse, boets behandling og den gæld, der er sikret ved pant.

Boet kan udlægges, selv om afdøde efterlader sig børn – og selv om afdøde havde oprettet testamente til fordel for andre end den, skifteretten betragter som nærmeste efterladte.

Modtageren er ikke forpligtet til at betale afdødes gæld, kun udgifter til begravelse/bisættelse og boets behandling i skifteretten.

Skifteretten kan kræve, at modtageren sørger for at få ryddet afdødes bolig, men modtageren hæfter ikke for en evt. istandsættelse, skyldig leje ell. lign.

2. Udlæg til ægtefælle eller papirløs samlever Udlæg til ægtefælle kaldes også ”ægtefællers mindsteret”.

En ægtefælle kan overtage hele boet uden skiftebehandling, hvis afdødes og ægtefællens bo (herunder også evt. særejer) tilsammen ikke overstiger netto 760.000 kr. (2018).

Ved beregningen medregnes alt af økonomisk værdi og altså ikke kun kontanter, værdipapirer og lignende. Får længstlevende udbetalt en livsforsikring ved dødsfaldet, indgår den også i boet sammen med evt. pensionsudbetalinger. Ægtefællen hæfter for afdødes gæld. Det er derfor vigtigt at få overblik over, hvor stor afdødes gæld er, før man beslutter sig for ægtefælleudlæg. Spørg evt. skifteretten, der kan hjælpe med at få afklaret gældens størrelse. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

25

Papirløst samlevende kan ved testamente bestemme, at denne ret til at få boet udlagt også skal gælde for den længstlevende samlever.

Eksempel på udlæg til ægtefælle

Du er gift, og I har fælleseje. Din ægtefælle ejer værdier for 300.000 kr., og du ejer værdier for 200.000 kr. Du har to børn fra et tidligere forhold og I har ingen fællesbørn.

Deles efter de almindelige regler, skal din ægtefælle ved din død have sin halvdel af fællesboet (300.000 + 200.000 kr.) : 2 = 250.000 kr. Din halvdel skal fordeles med 1/2 til din ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem dine to børn.

Hvis boet i stedet udlægges til ægtefællen, kan din ægtefælle overtage hele boet – altså 500.000 kr., fordi værdierne samlet er mindre end 760.000 kr. (2018). Børnene vil i så fald intet arve.

Hvis man har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg (eller boudlæg), sidder man ikke i uskiftet bo og man kan derfor frit disponere over boet i levende live og ved testamente.

Deling efter længstlevendes død, når der ikke er fælles børn

Er der ikke oprettet testamente, og har længstlevende ikke indgået nyt ægteskab, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver side når længstlevende dør.

Er der livsarvinger efter længstlevende, men ikke efter førstafdøde, arver længstlevendes livsarvinger dog det hele.

Er der kun livsarvinger efter førstafdøde, arver disse halvdelen af boet, og længstlevendes slægtsarvinger arver den anden halvdel. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger hele boet.

3. Uskiftet bo Ved uskiftet bo udsættes delingen med ægtefællernes børn, indtil længstlevende dør eller vil gifte sig igen. Skifteretten skal blot have en opgørelse over boets værdier og gæld.

Uskiftet bo forudsætter, at længstlevende påtager sig afdødes gæld, og at afdøde ikke efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn (børn som afdøde har med en anden end længstlevende).

26

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Særbørn kan dog give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Enten ved en særskilt erklæring eller et testamente, som særbørnene uigenkaldeligt tiltræder, så der ikke senere kan opstå tvivl om, hvad der blev aftalt.

Giver særbørnene ikke tilladelse, kan man overveje i stedet at oprette testamente, så den længstlevende ægtefælle økonomisk bliver berørt mindst muligt.

Et uskiftet bo skal skiftes, hvis længstlevende ønsker at indgå nyt ægteskab eller hvis længstlevende bevisligt misbruger sin råderet over boet.

Hvis ægtefællen er død efter 31.12.2007 og nettoformuen i det uskiftede bo med tiden et kommet under 760.000 kr. (2018), kan længstlevende vælge at forlange boet udlagt som ægtefælle og dermed afslutte det. I så fald skal man ikke udrede arv til børn eller andre på tidspunktet for ægtefælleudlægget.

Er ægtefællen derimod død før 01.01.2008 kan ægtefællen forlange boet udleveret efter de gamle regler, hvor formuegrænsen er 230.000 kr.

Hvis længstlevende skal skifte eller vælger at skifte det uskiftede bo, vil størrelsen af længstlevende ægtefælles arv være afhængig af, hvornår førstafdøde er afgået ved døden.

Er dødsfaldet sket før 2008, arver ægtefællen 1/3 af arven og børnene arver 2/3 til lige deling.

Skete dødsfaldet i 2008 eller senere, arver ægtefællen 1/2 af arven, og børnene arver den anden halvdel af arven til lige deling.

Ovennævnte forudsætter, at førstafdøde ikke har oprettet testamente med anden bestemmelse.

Om det er en god idé at sidde i uskiftet bo afhænger af mange forhold. Derfor kan det anbefales at tale med en advokat og måske også en revisor, før man beslutter sig.

4. Privat skifte Boet kan skiftes privat, hvis afdøde ikke har udelukket det i sit testamente.

Ved privat skifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet.

Det forudsætter, at alle arvinger er enige, og at skifteretten vurderer, at boets aktiver kan dække boets gæld.

Mindst én arving skal sige ja til at være kontaktperson til skifteretten. Vedkommende skal bo i Danmark, være myndig og solvent, dvs. kunne betale egne regninger til tiden. ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

27

Endelig må der ikke være afgørende forhold, der taler imod et privat skifte.

Arvingerne står officielt selv til ansvar for at behandle boet, men de kan vælge at bede en advokat om at forestå bobehandlingen og dermed sikre sig mod fejl og forkert behandling. Advokaten er dækket af en ansvarsforsikring.

Skifteretten hjælper med at offentliggøre dødsfaldet i Statstidende og indkalde kreditorerne – det, der i juridisk tale hedder præklusivt proklama. Det er en opfordring til dem, der mener at have penge til gode hos afdøde om at anmelde deres usikrede krav inden otte uger.

Gør de ikke det, mister de kravet.

I de otte uger er det vigtigt, at arvingerne ikke rører boet. Afdødes lejemål må dog gerne siges op, ligesom boligen må tømmes og almindeligt indbo fordeles, men ikke sælges.

Arvingerne bør ikke bruge af afdødes midler. De har som udgangspunkt vedgået arv og gæld. Har de ikke disponeret over afdødes midler, kan de fortryde og levere hele boet tilbage til skifteretten efter de otte uger. Det skal i så tilfælde behandles som et bobestyrerbo, hvor arvingerne ikke hæfter for afdødes gæld.

Der er to typer privat skifte, nemlig ordinært privat skifte og forenklet privat skifte.

Ordinært privat skifte Ved ordinært privat skifte skal SKAT og skifteretten have en såkaldt åbningsstatus, hvor boets aktiver og passiver er gjort op pr. dødsdagen.

De skal også have en afsluttende opgørelse over boets indtægter og udgifter, samt hvordan boet er delt. Herudover kan der være pligt til at aflevere selvangivelse og lignende for boet.

Forenklet privat skifte Ved forenklet privat skifte skal skifteretten have en opgørelse over boets aktiver og passiver. Boet må ikke være skattepligtigt, og der må hverken skulle svares boafgift eller tillægsafgift. Det er derfor typisk boer hvor ægtefællen er eneste arving, eller hvor der er børn, og boets formue ikke overstiger bundfradraget for boafgift.

5. Offentligt skifte, bobestyrerbo

28

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Autoriseret bobestyrer

Skifteretten udnævner en autoriseret bobestyrer, hvis boets aktiver ikke dækker gælden. Det samme gælder, hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte, hvis der er tvist om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller andre betingelser for privat skifte ikke er opfyldt.

En autoriseret bobestyrer er en advokat, som Justitsministeriet har beskikket til at behandle dødsboer på grundlag af særlig erfaring. Det er skifteretten, der udpeger den autoriserede bobestyrer til at behandle det enkelte bo.

I sådanne boer er det bobestyreren, der træffer alle beslutninger om boets forhold. Er boet solvent, kan arvingerne dog klage til skifteretten inden 14 dage, hvis de er utilfredse med bobestyrerens beslutninger.

I boer, der behandles af autoriseret bobestyrer, indrykkes præklusivt proklama (se Privat skifte). Viser det sig ved proklamaets udløb, at anmeldte krav kan betales, får boets arvinger stemmeretten.

Er gælden større end formuen, går stemmeretten til boets kreditorer, altså til dem, afdøde skyldte penge. Stemmeret kan komme på tale, hvis bobestyreren ønsker, at arvingerne eller kreditorerne skal tage stilling til særlige spørgsmål under boets behandling.

Bobestyrer udpeget i testamente

Har afdøde i sit testamente angivet, at en bestemt person skal behandle boet, kan skifteretten udlevere boet til den pågældende.

Forudsætningen er, at skifteretten skønner det forsvarligt. Derudover skal personen have en ansvarsforsikring, der dækker det juridiske ansvar ved boets behandling, og en kautionsforsikring, der dækker boets værdier, hvis bobestyreren skulle finde på at tilegne sig dem.

Du har ikke pligt til at indsætte en bobestyrer i dit testamente. Hvis du indsætter en, der ikke er advokat, kan det være svært for vedkommende at få en ansvarsforsikring.

Har du derimod valgt en advokat, betegnes den pågældende advokat som bobestyrer efter de nuværende regler og vil som hovedregel blive accepteret af skifteretten.

Udsættelse med betaling af arv Hvis boet er for stort til, at ægtefællen kan få boet udlagt som anført ovenfor under punkt 2, men for lille til, at ægtefællen kan udrede arven til afdødes særbørn uden at måtte sælge sit hjem eller miste sit erhverv, ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

29

kan ægtefællen få udsættelse med betaling af arven i fem år mod fuldstændig sikkerhed, f.eks. ved et skadesløsbrev i ejendommen.

Er situationen uændret efter de fem år, kan udsættelsen forlænges i yderligere fem år.

Ved testamente kan denne ret også tillægges en papirløs samlever.

Hvor lang tid tager det at behandle et bo?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle et dødsbo.

Det kommer an på, hvordan boet skal behandles, hvor omfattende det er, om der er særlige forhold, der skal behandles af myndighederne - og om der er særlige aktiver som for eksempel fast ejendom, der skal sælges, retssager, der skal føres, afsluttes eller lignende.

Det kan derfor være en god idé at spørge bobestyrer eller advokat, hvad der skal ske hvornår, hvor længe bobehandlingen forventes at vare, og hvad bobehandlingen skønnes at koste.

Når dødsfaldet er offentliggjort i Statstidende ved proklama, er der en frist på otte uger for evt. kreditorer. Først efter den frist er det muligt at få et rigtigt overblik over boets aktiver og passiver.

Der er en skæringsdag for, hvornår boopgørelsen skal være færdig.

Skiftes boet privat, skal boopgørelsen udarbejdes med skæringsdag senest et år efter dødsfaldet. Efter den dato har arvingerne tre måneder til at sende opgørelsen til skifteretten og til SKAT. Det betyder, at et privat skiftet bo normalt skal afsluttes på mindre end 15 måneder.

I et bo, der behandles af bobestyrer, er fristen længere, nemlig to år efter dødsfaldet med mulighed for forlængelse. Men det er ikke sikkert, at behandlingen af boet varer så længe. Det afhænger af forholdene.

Skifteretten kan til enhver tid sætte en frist for, hvornår boet skal være afsluttet. Skifteretten kan også udskyde skæringsdatoen og føre løbende tilsyn med behandlingen af boet, hvis der er særlige forhold, der taler for det.

30

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Boafgift Boafgift og bundfradrag

Boafgift er den afgift, man skal betale til staten, når man arver.

Afgiften afhænger af boets størrelse og af, om og hvordan man var i familie med afdøde.

Der skal ikke betales boafgift af løbende ydelser ( f.eks. ægtefællepensioner), der udløses af dødsfaldet, og som der betales indkomstskat af.

Derimod skal der betales boafgift af alle engangsudbetalinger ( f.eks. livsforsikringsbeløb). Derfor kan det i nogle tilfælde bedst betale sig at sikre børn med løbende forsikring eller pension. I andre tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt med en samlet sum.

Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.

Alle andre skal betale boafgift eller tillægsafgift til staten af det, der overstiger det generelle bundfradrag, som sædvanligvis reguleres den 1. januar hvert år. For 2018 er fradraget på 289.000 kr. pr. bo.

Hvis begge ægtefæller dør på samme tid, er der to bundfradrag. Det samme gælder, når den længstlevende i et uskiftet bo dør, da der her er tale om to boer.

Boafgiften beregnes som 15% af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Derudover kan der være tale om en tillægsafgift på 25% af arven efter beregning af boafgiften på 15%, afhængig af arvingens tilknytning til afdøde.

Ligesom arveloven har tre arveklasser, er der også tre boafgiftsklasser, der er delt op i ægtefælleklassen, A-klassen og B-klassen. Se afsnit om Boafgiftsklasserne.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

31

Boafgiftsklasserne Ægtefælleklassen Ingen boafgift A-klassen 15% efter bundfradrag Er boet mindre end bundfradraget, skal der ikke betales afgift.

B-klassen 15% efter bundfradrag samt 25% i tillægs­ afgift

Ægtefæller og registrerede partnere, men ikke papirløst samlevende.

• børn, adoptivbørn, stedbørn og deres børn • plejebørn, der har boet sammen med afdøde i mindst fem år, når opholdet er begyndt inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst én af plejebarnets forældre har boet hos afdøde sammen med plejebarnet • forældre • svigerbørn, men kun hvis de er indsat i et testamente, ellers arver svigerbørn ikke • frasepareret eller fraskilt ægtefælle, hvis vedkommende står i et testamente, der også gælder efter separationen • personer, der i de sidste to år før dødsfaldet har haft fælles bopæl med afdøde, herunder papirløst samlevende • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindst to år, men hvor den fælles bopæl er opløst på grund af anbringelse på institution eller indflytning i ældrebolig.

Alle, der ikke er nævnt i Ægtefælle- eller A-klassen. Både dem, der er i familie med afdøde, og dem, der ikke er.

Er boet mindre end bundfradraget, betales kun 25% i tillægsafgift.

32

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Beregning af boafgift i A-klassen

Arvinger i A-klassen betaler en boafgift på 15% af den del, der overstiger bundfradraget.

Et eksempel med tallene fra 2018.

Afdøde sad i uskiftet bo med fire børn (A-klasse-arvinger).

Afdøde efterlader en samlet netto-formue på 659.400 kr.

Boets nettoformue Minus to bundfradrag (2 x 289.000 kr.) fordi afdøde sad i uskiftet bo Til betaling af boafgift 15% boafgift af 80.000 kr.

Arv til fordeling er 658.000 - 12.000 kr.

658.000 kr.

De fire børn arver efter afgift hver

161.500 kr.

578.000 kr.

80.000 kr.

12.000 kr.

646.000 kr.

Beregning af boafgift i B-klassen

Arvinger i B-klassen skal udover at betale en boafgift på 15% af den del, der overstiger bundfradraget, også betale en tillægsafgift på 25%.

Et eksempel med tallene fra 2018.

Afdøde var ugift og efterlader sig en søster som nærmeste arving (B-klasse-arving). Afdøde efterlader sig en nettoformue på 629.000 kr.

Boets nettoformue Minus bundfradraget Til betaling af boafgift 15% boafgift af 340.000 kr.

Nettoformue minus boafgift er 629.000 - 51.000 kr.

Tillægsafgift 25% af 578.000 kr.

Søsteren arver efter afgift

629.000 kr.

289.000 kr.

340.000 kr.

51.000 kr.

578.000 kr.

144.500 kr.

433.000 kr.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

33

Beregning af boafgift i bo med arvinger i både A- og B-klassen

Et eksempel med tallene fra 2018.

Afdøde, der var ugift, efterlader sig et barn og et testamente, hvorefter hendes nevø skal arve halvdelen af boet. Barnet er A-klasse-arving, og nevøen er B-klasse-arving.

Boets nettoformue Minus bundfradrag Til betaling af boafgift 15% boafgift af 640.000 kr.

Barnet arver efter boafgift 929.000 - 96.000 kr. Delt med to

920.000 kr.

289.000 kr.

640.000 kr.

96.000 kr.

416.500 kr.

Nevøen er B-klassearving og skal ud over de 15% også betale tillægsafgiften på 25% af de 416.500 kr.

104.125 kr.

Nevøen arver

312.375 kr.

Beregning af boafgift med arving i B-klassen og en velgørende institution

Hvis afdøde har testamenteret til en nevø, og tillige har testamenteret pengene til en organisation som Ældre Sagen, der er fritaget for afgift, og bestemt, at organisationen skal betale afgiften: Boets nettoformue Arv til organisation Arv til nevø ÷ Bundfradrag

Boafgift 15 % (61.650) + 25 % (159.587,50)

34

1.000.000 kr.

300.000 kr.

700.000 kr.

289.000 kr.

411.000 kr.

221.237,50 kr.

Nevøen arver (hvis nevø var enearving: 670.012,50 kr.)

700.000 kr.

Ældre Sagen arver 300.000 ÷ 221.937,50

78.762,50 kr.

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Beregning af boafgift, hvor særbarn ikke tillader uskiftet bo, og der ikke er oprettet testamente

Et eksempel med tallene fra 2018.

Afdøde var gift og efterlader sig et særbarn, der ikke vil give tilladelse til, at afdødes ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Ægtefællerne havde fælleseje og begge ægtefællerne en positiv bodel.

Fællesboet udgør 1.200.000 kr. Ægtefællen skal først have halvdelen af fællesboet, altså 600.000 kr.

Afdødes bo består herefter af en nettoformue på Ægtefællen arver 1/2 af de 600.000 kr. og har herefter i alt 900.000 kr.

Barnet arver 1/2 af de 600.000 kr.

Boafgiften beregnes kun af barnets andel af boet, fordi ægtefællen ikke skal betale boafgift ÷ Bundfradrag Til betaling af boafgift 15% af 17.400 kr. i boafgift

600.000 kr.

Barnet arver 300.000 ÷ 1.610 kr.

298.350 kr.

300.000 kr.

300.000 kr.

289.000 kr.

11.000 kr.

1.610 kr.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

35

Gaver Nyd livet, også når du er ældre. Nyd at opleve nye ting, nye mennesker og nye muligheder. Men nyd også at bruge penge på dig selv: Tag en taxa, rejs en tur til udlandet, gå i teatret eller spis en god middag på restaurant sammen med dem, du holder af.

At give gaver – og se andres glæde over gaven - kan være en stor oplevelse. Ikke mindst, når det gælder familien. Og der er gode muligheder for at give større gaver væk, uden at modtager skal betale skat eller afgift.

En gave er i juridisk forstand en overførsel af en vederlagsfri formuefordel. Sagt med andre ord – ens formue skal være formindsket, når man har givet en gave. Man har f.eks. ikke givet en gave, hvis man siger til sin søn, at han skal have ens bornholmerur, men samtidig beslutter, at uret skal blive stående i ens eget hjem. Formuen er i dette tilfælde ikke blevet mindre.

Gaveafgift

Når man modtager en gave, er udgangspunktet, at man skal betale almindelig indkomstskat af gavens værdi. En undtagelse fra denne hovedregel er den personkreds, som kun skal betale gaveafgift.

Gaveafgiften skal betales samtidig med indsendelse til SKAT af en anmeldelse af gaven, hvilket skal ske senest 1. maj året efter, at gaven er modtaget. Blanket til anmeldelse fås på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Hvis giveren eller modtageren dør, efter at gaven er givet, er fristen for anmeldelse 8 uger efter dødsfaldet.

Gaveafgiften bliver mindre, hvis gavegiveren betaler afgiften, og jo større gaven er, jo større bliver forskellen.

Hvis modtageren skal betale afgiften, men ikke gør det, hæfter giveren for betalingen.

Satser 2018 Personkreds omfattet af gaveafgift: Bundfradrag 64.300 kr. (svigerbørn dog 22.500 kr.)

Gaveafgift af værdi over bundfradrag 15% / 36,25%

Ægtefæller er fritaget for gaveafgift uanset gavens værdi.

36

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Personkredsen, der er omfattet af gaveafgiften:

∙∙ ∙∙ ∙∙ ∙∙ ∙∙

børn, stedbørn og deres afkom, herunder adoptivbørn forældre stedforældre bedsteforældre svigerbørn (man er kun svigerbarn i juridisk forstand, når der foreligger en vielsesattest) ∙∙ personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år ( f.eks. papirløst samlevende) ∙∙ personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i mindst to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt grundet institutionsanbringelse eller indflytning i ældrebolig ∙∙ plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

I 2018 kan den nævnte personkreds hver især afgiftsfrit modtage op til 64.300 kr., dog kan svigerbørn afgiftsfrit kun modtage op til 22.500 kr.

Enken/enkemanden efter et afdødt barn kan dog afgiftsfrit modtage 64.300 kr. fra hver af svigerforældrene.

De afgiftsfri gavebeløb reguleres normalt hvert år pr. 1. januar.

Det afgiftsfri beløb er pr. hoved pr. kalenderår, hvilket betyder, at eksempelvis et barn kan modtage det afgiftsfri beløb fra hver af sine forældre i et kalenderår regnet fra 1. januar til 31. december.

Står man i en situation, hvor man ønsker at støtte et af sine børn økonomisk med et beløb, der overstiger den afgiftfri gave, kan støtten ydes i form af et lån, hvor modtageren underskriver et gældsbrev, der så indgår som et aktiv i ens formue, og dermed ens bo den dag man dør, med fradrag af eventuelle afdrag eller nedskrivninger.

Støtten kan også ydes i form af et arveforskud, men denne mulighed kan give problemer til sin tid, hvis forskuddet f.eks. overstiger den arv, modtageren ville være berettiget til at modtage. Kontakt eventuelt Ældre Sagens Rådgivning herom på telefon 80 30 15 27.

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri uanset værdien, mens gaver mellem papirløst samlevende (udover lejlighedsgaver) er underlagt almindelig indkomstskattepligt, hvis samlivet har varet i under to år.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

37

Papirløst samlevende, der har boet sammen i mere end to år, er derimod omfattet af reglerne om gaveafgift.

Modtager forældre, børn, svigerbørn, personer med mindst to års fælles bopæl og plejebørn mere end det afgiftsfri beløb, skal der betales 15% af det overskydende beløb i gaveafgift, mens bedsteforældre og stedforældre skal betale 36,25% i gaveafgift af den værdi, der overstiger det afgiftsfri beløb.

Gaver, der ikke overstiger de afgiftsfri beløb, skal ikke indberettes eller opgives på årsopgørelsen. Overstiger gaven det afgiftsfri beløb, skal der derimod udfyldes en gaveanmeldelse, der afleveres til det lokale skattecenter senest 1. maj året efter, at gaven er givet. (Se også www.skat.dk). Samme sted kan blanketten til brug for gaveanmeldelsen hentes/rekvireres. For sen gaveanmeldelse kan medføre at gaveafgiften fordobles.

Bortgivelsens betydning for social pension

Bortgivelse har ikke længere betydning for den sociale pension.

Gaver, der kan fratrækkes på selvangivelsen/årsopgørelsen

Gaver til velgørende foreninger m.fl., der er godkendt af SKAT til at kunne modtage afgiftsfri gaver, kan fratrækkes på årsopgørelsen på følgende betingelser: ∙∙ beløbet, der maksimalt kan fratrækkes i 2018 er 15.900 kr. pr. person.

Det vil sige, at ægtefæller kan fratrække 15.900 kr. hver især ∙∙ hvis man forpligter sig til at give en bestemt gaveydelse hvert år i mindst ti år, er hele beløbet fradragsberettiget. Skal ske skriftligt i en forpligtelseserklæring eller gavebrev. Man kan maksimalt få fradrag for 15% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Dog kan man altid få fradrag for gaveydelser med indtil 15.900 kr. om året ∙∙ den endelige godkendelse af fradraget er betinget af, at foreningen eller andre indberetter beløbet til SKAT. Derfor skal man opgive cpr.nr. til den forening eller andre, man ønsker at betænke med en afgiftsfri gave.

38

FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER · ÆLDRE SAGEN

Gaver som særeje og båndlæggelse

Når man giver gaver, er det muligt som gavegiver at oprette et gavebrev og bestemme, at gaven skal være en af formerne for særeje for modtageren (se afsnit Formueforhold mellem ægtefæller).

Det er også muligt i gavebrevet at bestemme, at gaven skal være båndlagt, herunder bl.a., hvor længe gaven skal være båndlagt og betingelser for udbetaling, hvis der er tale om en pengegave.

Gaver når man sidder i uskiftet bo

Man kan som hovedregel frit give gaver af boets formue, uden at arvinger eller andre kan ændre det. Man skal dog være opmærksom på, at gaven kan anfægtes, hvis gavens værdi står i åbenbart misforhold til det uskiftede bos nettoformue.

Gaver og arv til Ældre Sagen går til at hjælpe

Ældre Sagens arbejde er i stort omfang afhængig af de bidrag, vi får fra vore medlemmer i form af medlemskontingenter, indtægter fra lotterier samt private bidrag i form af gaver og arv.

Som forening skal Ældre Sagen ikke betale gave- eller boafgift, så gave og arvebeløb går ubeskåret til arbejdet for bedre levevilkår for seniorer og ældre.

ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

39

Få svar på spørgsmål som ∙∙ Vi er ikke gift - hvordan sikrer jeg bedst min samlever? ∙∙ Hvor meget må mine børn modtage, uden at de skal betale gaveafgift? ∙∙ Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje? ∙∙ Hvem bør oprette et testamente, og hvordan gør man? ∙∙ Hvad er de formelle krav til et testamente? ∙∙ Hvad er tvangsarvinger? ∙∙ Hvordan forholder jeg mig, når en af mine pårørende dør? ∙∙ Hvad tager skifteretten sig af ? ∙∙ Hvad er et proklama?

Ring til Rådgivningen på

80 30 15 27 Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 10-14

Snorresgade 17-19, 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk

2018.02.35.4.3

og torsdag kl. 14-18.