Formue, arv, testamente og gaver - Tag stilling i tide

Page 29

Autoriseret bobestyrer

Skifteretten udnævner en autoriseret bobestyrer, hvis boets aktiver ikke dækker gælden. Det samme gælder, hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte, hvis der er tvist om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller andre betingelser for privat skifte ikke er opfyldt. En autoriseret bobestyrer er en advokat, som Justitsministeriet har beskikket til at behandle dødsboer på grundlag af særlig erfaring. Det er skifteretten, der udpeger den autoriserede bobestyrer til at behandle det enkelte bo. I sådanne boer er det bobestyreren, der træffer alle beslutninger om boets forhold. Er boet solvent, kan arvingerne dog klage til skifteretten inden 14 dage, hvis de er utilfredse med bobestyrerens beslutninger. I boer, der behandles af autoriseret bobestyrer, indrykkes præklusivt proklama (se Privat skifte). Viser det sig ved proklamaets udløb, at anmeldte krav kan betales, får boets arvinger stemmeretten. Er gælden større end formuen, går stemmeretten til boets kreditorer, altså til dem, afdøde skyldte penge. Stemmeret kan komme på tale, hvis bobestyreren ønsker, at arvingerne eller kreditorerne skal tage stilling til særlige spørgsmål under boets behandling. Bobestyrer udpeget i testamente

Har afdøde i sit testamente angivet, at en bestemt person skal behandle boet, kan skifteretten udlevere boet til den pågældende. Forudsætningen er, at skifteretten skønner det forsvarligt. Derudover skal personen have en ansvarsforsikring, der dækker det juridiske ansvar ved boets behandling, og en kautionsforsikring, der dækker boets værdier, hvis bobestyreren skulle finde på at tilegne sig dem. Du har ikke pligt til at indsætte en bobestyrer i dit testamente. Hvis du indsætter en, der ikke er advokat, kan det være svært for vedkommende at få en ansvarsforsikring. Har du derimod valgt en advokat, betegnes den pågældende advokat som bobestyrer efter de nuværende regler og vil som hovedregel blive accepteret af skifteretten. Udsættelse med betaling af arv Hvis boet er for stort til, at ægtefællen kan få boet udlagt som anført ovenfor under punkt 2, men for lille til, at ægtefællen kan udrede arven til afdødes særbørn uden at måtte sælge sit hjem eller miste sit erhverv, ÆLDRE SAGEN · FORMUE, ARV, TESTAMENTE OG GAVER

29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.