Sådan håndterede vi i nedlukningens første dage i slutningen af marts. Et kernepunkt i Ældre Sagen er at hjælpe de svageste ældre – så hvad gør man, når man ikke må ses?
Vi ho kontak corona
Første telefonmøde “Vi er endnu ikke kommet til den sociale dimension af den her krise. Lige nu er vi i fuld gang med det praktiske. Vi aflyser arrangementer, og der er deltagere, som skal have penge tilbage. Vi skal alle bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvordan vi gør tingene under de nye vilkår. Det gælder også bestyrelsen. Vi har holdt vores første telefonmøde, og det gik rigtig godt. Vi er organiseret sådan, at formandskabet består af formand, næstformand, sekretær og kasserer, og vi er i tæt og jævn dialog hen ad vejen. Nogle har prøvet sådan noget telefonmøde før, og for en enkelt var det første gang. Det er skægt, det ender jo i kaos, hvis alle taler samtidig. På sigt overvejer vi måske også at arbejde med videomøder. Så på den måde rykker det her os også videre, i forhold til det vi plejer.” Palle Skov, formand på Amager
Sender omsorgsbrev til frivillige “Næsten med det samme fik vi fat i alle besøgsvennerne og fortalte, at de meget gerne måtte ringe til deres værter, også på andre tidspunkter end der, hvor de skulle have været på besøg. Vi har informeret vores tryghedsopkaldere, oprettet en it-hotline, og vi har fået lavet et brev til alle vores frivillige, hvor vi spørger, hvordan det går hos dem. For frivillige betyder den her nedlukning også afsavn, og de må meget gerne ringe, hvis de har spørgsmål. Kommunen har desuden bedt os formidle et hotlinenummer i vores lokale nyhedsbrev, så det gør vi. Men det når jo kun dem, der bruger de medier. Alle de andre ved vi faktisk ikke, hvordan vi skal komme i kontakt med. Vi er åbne for idéer, for vi står sådan lidt på herrens mark. Min største bekymring lige nu er de svage ældre, for de bliver virkelig ramt af det her, og det er bare så synd.” Brita Thrane Vibæk, formand i Odense
4
A K TI V FOR FRI V ILLIGE
O
nsdag d. 11. marts lukkede Ældre Sagen alle aktiviteter over hele landet ned. Med øjeblikkelig virkning. Men det betød ikke, at der intet skete i landets lokalforeninger. Tværtimod. For nu begyndte den store opgave med at bevare kontakten mellem alle frivillige og de mange, som n yder godt af og i den grad har brug for frivilliges indsats. En, der fik rigtig travlt, var lokalformand i Langeskov-Munkebo, Louise Qaavigaq. Hun havde nemlig under to timer til at aflyse foreningens årsmøde, som skulle have været afviklet samme dag. Men det blev langt fra den største udfordring. Og det fik lokalformanden i tænkeboks. For en ting var straks at sætte aktivitetsledere til at ringe rundt, tilbyde indkøb, tryghedsopkald, hundeluftning og telefonsupport på it. Men hvordan kommer man fra Ældre Sagen i kontakt med alle de svageste borgere i en coronatid?
