F R I V I L L I G K L U M M E N
Annette ser på alle tiders
samfundssind Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv
D
a jeg var ung – engang i stenalderen – var det normen at protestere. Mod stort set alt. Altid var der en eller anden overmagt, der ødelagde det hele for den lille mand. Det være sig på hjemmefronten, hvor manden (troede han) bestemte, på undervisningssiden, hvor læreren kunne dele lussinger ud med rund hånd, og professorvældet, uha, de var skræmmende alle de midaldrende undervisere med hjemmestrikkede trøjer over slidte fløjlsbukser. Der var meget i samfundet, man var utilfreds med og protesterede imod, det meste var faktisk ”samfundets skyld”, som popgruppen TV2 engang så rammende sang. På afstand kan det virke lidt patetisk med al den protesteren i 60’ernes og 70’ernes Danmark, hvor meget jo faktisk gik som smurt, sådan samfundsmæssigt. Den vigtige lære, jeg vil frem til, er, at der blev handlet og protesteret, så vi kunne forandre et lidt stillestående samfund mod nye tider. Hatten af for det. Samfundet skal nemlig stadig have vores handlekraft at føle. I dag protesteres der verbalt i medierne. Det der med protestmarcher er ligesom gået lidt af mode, og selvom de fleste verbale protester drejer sig om nære problemer – nedlagte busruter, kollegier, der støjer, larm fra udendørs arrangementer – er der også god gang i debatten på sociale medier om større samfundspolitiske udfordringer. Sygehusvæsnet især skaber debat. Det er et plaget væsen, der har svært ved at finde plads til ældre, både helt bogstaveligt og i mere overført betydning. Vi bliver flere og flere, og vi ender sikkert alle i en eller form i den offentlige pleje. Men plejen er efter-
24
A K TI V FOR FRI V ILLIGE
hånden baseret på en ikke ubetydelig hjælp fra pårørende, samtidig med at de alt for tit bliver holdt uden for, når det gælder store spørgsmål om behandling af deres nære og kære. Mange pårørende føler en stor afmagt over for… ja, samfundet. Der bliver ikke flere ressourcer eller bedre råd fremover, vi er simpelthen flere, der forlanger mere. Ældre Sagen er altid i front, når der diskuteres politiske tiltag, som ikke tilgodeser ældre. I det tidlige forår skete der ekstraordinært store ting i samfundet, hvor der i den grad var brug for vores samfundssind. Jeg føler mig egentlig ret stolt af at være medlem af og frivillig i en organisation, der som en af de første i landet og uden tøven valgte at aflyse alle arrangementer i en temmelig lang periode pga. corona. Det blev først og fremmest gjort for at beskytte ældre i Danmark. Nogle protesterer, andre handler. Vi mange frivillige i Ældre Sagen handler. Vi tager problemerne op og gør noget ved dem. Lad mig give nogle eksempler: Ældres ensomhed (besøgsvenner), ældres sundhed (seniorrettet motion), ældres velfærd (rådgivning på alle planer), ældres pleje (bisiddere ved visitationen). Alt sammen indsatser, der forandrer livet for mange ældre, som har brug for hjælp, både i og efter en coronatid.
Klummen er udtryk for skribentens holdninger.
