RUDERSDAL:
Dating for Dummies ”H ar du opgivet at finde en kæreste over køledisken i supermarkedet, på aftenskolen, i fitnesslokalet, eller hvor man ellers mødes, så prøv noget nyt.” Sådan lyder opfordringen fra frivillige Søren Holm, der i efteråret inviterede beboerne i Rudersdal ud af deres trygge rammer og til kursus i netdating i Kulturcenter Mariehøj. Kurset fordeler sig over to dage a to timer med to ugers mellemrum. Så kan deltagerne nemlig efter første del af workshoppen gå hjem og gøre sig egne erfaringer med datinguniverset til anden del af workshoppen. Søren Holm, der er leder af kurset, håbede på at samle 15 personer og blev derfor glædeligt overrasket, da 21 støttede op om arrangementet. 20 kvinder og én mand. Kønsfordelingen er dog af mindre betydning, og Søren Holm har gode råd med til både mænd og kvinder.
På workshoppen tager Søren Holm deltagerne i hånden og fører dem fra A til Z i netdating. Først præsenterer han deltagerne for konceptet bag netdating og viser dem en række konkrete datingsider, som de kan benytte sig af. Eksempelvis dating. dk, match.com og senior.dk. Han tager også fat på, hvordan man opretter en datingprofil, og hvordan man skriver en lille, fængende tekst om sig selv, der tiltrækker den rigtige ægtefælle, kæreste eller ven, som man kan dele oplevelser med. Bag efter får deltagerne gode råd til, hvordan man kan bryde isen og få samtaler i gang om gode emner. ”Hvis det hele går som smurt, så ender den digitale samtale med et stævnemøde. Det skal deltagerne selvfølgelig også for beredes på. Så jeg slutter med at give del tagerne nogle redskaber til at gennemføre en date, så de føler sig godt tilpas på daten,” forklarer Søren Holm.
For at understrege sine pointer viser S øren Holm undervejs flere rigtige datingprofiler – både profiler, der gør alt efter bogen, og kedelige profiler, der ville have haft godt af at være med på hans workshop. ”Jeg ved ikke, hvor mange af kvinderne der fandt en kæreste, men manden fik en kæreste efter 14 dage. Han fik et godt øje til en af de kvindelige datingprofiler, som jeg fremhævede som ”det gode eksempel”. Han oprettede derfor en datingprofil på samme datingside som hende og kontaktede hende. Nu er de sammen,” fortæller Søren og tilføjer, at han pønser på at gen tage succesen til foråret.
LØGUMKLOSTER:
Besøgsven for mennesker med demens ”D esværre er det ikke ret mange, der tør spørge om hjælp. Men vi ved, at der er mange, der kunne have glæde af en hjælpende hånd. Og vi er der for dem. Vi vil hjertens gerne hjælpe,” fortæller Elin A ndersen, der er frivillig besøgsven i Ældre Sagens LøgumklosterBredebro-Skærbæk-afdeling. Her holder hun fast i sit omsorgsgen fra sin tid på arbejdsmarkedet, hvor hun arbejdede med demensramte. Som besøgsven hjælper hun særligt familier, hvor den ene ægtefælle er ramt af demens, og hvor den anden ægtefælle kan have behov for at tage ud på egen hånd med vished om, at ægtefællen er i trygge hænder derhjemme. ”Den pårørende kan ringe til mig, hvis jeg skal komme og holde den syge med selskab, mens den pårørende er ude af huset. For mig er det lige meget, om den pårørende ringer en time før eller flere uger i forvejen. Det er også lige meget, om det er formiddag, middag eller aften. Hvis min kalender er fri, træder
jeg til,” fortæller Elin Andersen, der i øjeblikket kun hjælper to familier. Hun ville gerne hjælpe flere og mere. ”De pårørende siger tit undskyldende: ”Åh, nu spørger jeg igen,” med det er jo netop det, de skal,” understreger Elin Andersen. Inden hun tager hjem til en familie for første gang, mødes de og snakker. Elin Andersen spørger ind til den demensramte ægtefælles interesser, tidligere arbejdssituation, familie og rejser. ”Alt, som kan vække hukommelsen, er godt at have med i baglommen, når jeg og mennesket med demenssygdom skal tilbringe tid sammen. Så er der dannet grobund for, at vi forstår hinanden,” forklarer Elin Andersen. ”Jeg hjælper, fordi jeg godt kan lide at gøre noget for andre mennesker. Jeg håber, at den raske ægtefælle har nogle hyggelige timer, hvor han eller hun får slappet lidt af eller klaret hverdagens gøremål uden at bekymre sig for meget. De behøver heller ikke at skynde sig tilbage, men kan tage den tid, de har brug for,” forklarer Elin Andersen. FEBRUA R 2017
17