Ældre Sagen årsrapport 2015 - Medlemmerne gør os stærke

Medlemmerne gør os stærke

Årsrapport 2015

Da Ældre Sagen åbnede finansloven igen

Folkebevægelsen mod ensomhed

Da regeringen lagde sit forslag til finanslov for 2016 frem, advarede Ældre Sagen mod planen om at skære i boligydelsen til pensionister, som bor til leje. Efterhånden som forhandlingerne om finansloven skred frem, forsøgte vi igen og igen at tale politikerne fra at forringe hverdagen for tusinder af landets fattigste og svageste pensionister.

Flere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed: En bevægelse, der vil gøre det til en fælles sag at tale om ensomhed og fremme fællesskaber.

Den fælles vision er at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020. Ældre Sagen har taget initiativ til folkebevægelsen.

Ældre Sagens beregninger viste, at op mod 200.000 pensionister risikerede at miste flere tusinde kroner om året i boligydelse. Vi frygtede, at især enlige pensionister i dyre ældre- og plejeboliger ville få svært ved at klare sig uden boligydelsen.

I første omgang holdt et flertal i Folketinget fast i at skære boligydelsen, og finansloven stod til at blive vedtaget med forringelsen for pensionisterne. Men efter flere ugers mediestorm lykkedes det kort før jul at få politikerne til at åbne forhandlingerne igen. »Finansministeriet har hverken haft styr på tal eller konsekvenser for de mest udsatte pensionister, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i denne sag,« vurderer Claus Blenstrup, som er økonom i Ældre Sagen.

Forslaget om at skære i boligydelsen røg ud af finansloven, men slaget er ikke vundet endnu.

Folketinget tager det op igen i foråret 2016, og Ældre Sagen følger debatten nøje.

Læs mere: www.aeldresagen.dk/ensomhed

»I den forløbne uge gjorde Ældre Sagen brug af den magt, som 700.000 medlemmer giver. Og vandt.« FINANS.DK 17/12 2015

Ældre Sagen helt kort

17.346 er frivillige i Ældre Sagen.

Ældre Sagen er en almennyttig forening, som arbejder for, at alle kan leve et godt og langt liv.

Vi er uafhængige og neutrale – partipolitisk, religiøst, etnisk. Ældre Sagen lytter til medlemmernes ønsker og behov og tilpasser vores tilbud og indsats derefter. Vi baserer vores arbejde på viden og har fokus på at være veldokumenterede og troværdige.

Det koster i gennemsnit 20 kroner om måneden at være medlem af Ældre Sagen.

Vi har 216 lokale afdelinger over hele landet. I 2015 stod Ældre Sagens frivillige for knap 64.000 arrangementer for medlemmerne, fra it-kurser og udflugter til besøgsvenner og motion. Ældre Sagens samlede indtægter nåede 200 millioner kroner i 2015, en vækst på 12 procent i forhold til året før. Vi bruger vores midler ligeligt på: • Lokale aktiviteter.

• Landsdækkende aktiviteter.

• At servicere vores medlemmer.

Vi blev flere i 2015 I 2015 fik vi mange nye medlemmer, og det giver os styrke til at ændre samfundet, så Danmark bliver et endnu bedre sted at blive ældre.

Vi nåede over 750.000, og mere end hver anden dansker over 65 år og hver tredje over 50 er nu medlem af Ældre Sagen.

Også strømmen af frivillige, der ønsker at give en hånd med i Ældre Sagens mange aktiviteter, vokser støt og nåede i årets løb over 17.000. Det er de frivillige, der driver Ældre Sagens lokale arbejde, så jo flere hænder vi bliver, jo flere medborgere når vi ud til.

Politikerne lytter, når vi taler på vegne af over 750.000 vælgere. Ved folketingsvalget i 2015 satte vi ældres sundhed og pleje på dagsordenen. Efter valget fik vi tilmed en sundheds- og ældreminister. Det er første gang, landets ældre får deres eget ministerium.

Også i medierne har vi sat spor med væsentlige temaer som ensomhed og pårørende. I denne årsberetning kan du læse om flere af vores største indsatser i 2015.

Ældre Sagen har 751.352 medlemmer.

Min spiseveninde og mig Hver tirsdag får Kaja Nielsen i Odense besøg af sin ‘spiseveninde’ Ingrid Ovesen. De dækker bord, varmer maden fra kommunen, skænker et glas rødvin og hygger sig et par timer.

Sidste sommer blev Kaja på 83 år syg. Hun tabte sig 10 kilo og havde ingen appetit, da hun kom hjem fra hospitalet. Det blev hendes børn bekymrede over, så de foreslog, at hun fik sig en spiseven gennem Ældre Sagen. Som sagt, så gjort.

Ordningen har virket, Kaja har taget sine kilo på igen, og den ugentlige middag er et lyspunkt.

Spisevennerne i Odense er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Odense Kommune. Det er kommunen, der betaler måltidet.

Har du brug for en spiseven? Eller vil du gerne være spiseven? Så prøv at kontakte din lokalafdeling i Ældre Sagen. Det er dog ikke alle lokalafdelinger, der har en spisevenordning. Vi kan også altid bruge flere besøgsvenner.

Fra Twitter

FOTO: L ARS SK A ANING

Indhold

4.750

Så mange frivillige besøgsvenner er vi nu. Ældre Sagens frivillige stod sidste år bag knap 64.000 medlemsarrangementer landet rundt: Fra udflugter til it-undervisning.

Ældre Sagen kom godt i mål i 2015

6 Velfærd og frivillige er nøglepunkter i 2016

8 Ældre lever flere gode år

9

4

Hund søges Er du en glad, rolig og social hund, så søger vi dig som besøgshund til plejehjem. Vi tilbyder arbejde en eftermiddag om ugen, som det passer ind i din kalender.

Masser af klap, kiks og kaffe til din fører.

(Annonce i Ældre Sagen DET SKER,

Odense)

Over 17.000 frivillige driver værket

12

Her er du altid i godt selskab Ældre Sagen Odense har 18 besøgshunde. Hundene har deres eget id-kort og navneskilt. De får ikke aftensmad, når de har været på besøg på plejehjemmet. Læs om besøgshunde og tusinder af aktiviteter.

16 Ældre Sagen – også for yngre

Hver anden over 65 er medlem

Folketinget lytter til Ældre Sagen

En stor del af vores aktiviteter er rettet imod dem, som står der i livet, hvor de har ideelle muligheder for at planlægge et godt seniorliv.

Som medlem af Ældre Sagen får du en lang række fordele og gode tilbud. Det er bare en af grundene til, at medlemmerne strømmer til.

Efter folketingsvalget fik vi for første gang en ældreminister. Ældre Sagen satte flere fingeraftryk i Folketinget i året løb.

18

20

23

Sådan får vi værdig ældrepleje Ældre Sagen arbejder for at forbedre ældreplejen.

God mad og værdighed er to af de områder, vi havde særligt fokus på i 2015.

FOTO: K AMILL A KRØIER

27 Målrettet synlighed giver resultat

Medlemmerne er kernen i vores økonomi

30

Med indtægter på 200 millioner kroner i 2015 og en god styring af udgifterne har vi råd til både at styrke indsatsen og egenkapitalen i 2016.

42

Ældre Sagen støtter og styrker Ældre Sagen arbejder for et samfund, hvor personen er vigtigere end alderen. Vi bygger på værdier som nærvær, indsigt og handlekraft.

Ledelsespåtegning

47

33 Den uafhængige revisors erklæringer

Sådan arbejder Ældre Sagen

48

35 Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis

Vi arbejder ansvarligt

38 Ældre er en global sag

50 Årsregnskab 2015

41

52

4

VELKOMMEN

Medlemmerne gør os stærke

FOTO : EM R IL H O NST RUP JA KO BSEN

VELKOMMEN

Vi glæder os over, at 2015 blev præget af den største aktivitet, vi har set i Ældre Sagens 29-årige historie.

•• Vi styrker indsatsen i forhold til demens, som des-

•• Medlemstallet voksede fra 709.000 til 751.000, en •• ••

vækst på 6 pct.

Antallet af frivillige steg fra 16.200 til 17.300, en vækst på 7 pct.

De samlede indtægter voksede med 12 pct. til 200 mio. kroner.

Vi har den holdning, at alder bare et tal. Ældre mennesker er mindst lige så forskellige som alle andre mennesker. Det afgørende for os er de behov og ønsker, man har. Derfor siger vi: Personen før alderen.

Det overordnede formål med alle de aktiviteter, vi sætter i gang, er, at flere kan leve et godt og langt liv, og at vi får et samfund, det er godt at blive ældre i.

Vi kan glæde os over, at den forventede levetid stiger, og at ældres helbred generelt bliver bedre. Flere bliver længere på arbejdsmarkedet, og flere er aktive som frivillige. Det er derfor lodret forkert at tale om ældrebyrde. Vi taler i stedet om ældrestyrke.

Den styrke bruger vi til at yde en særlig indsats for den relativt lille andel af ældre, der ikke har det godt.

Nogle har måske været syge, de har svært ved at følge med i den digitale udvikling eller føler sig ensomme. I sådanne situationer ligger det dybt i os, at vi må gøre noget.

Her er fire eksempler fra 2015:

•• Vi har taget initiativ til Folkebevægelsen Mod

Ensomhed, som vil halvere ensomheden frem mod år 2020. Ved årsskiftet var hele 60 foreninger, virksomheder og andre aktive, ligesom Danmarks Radio i foråret havde ensomhed som tema på alle medieplatforme.

Søren Rand Landsformand

5

•• ••

værre er et tabu for mange, selv om en halv million danskere er berørt af demens. Sammen med de andre aktører i Demensalliancen har vi sat emnet højt på den politiske dagsorden, idet en ny national plan er på vej.

Vi efterlyser mere værdighed i ældreplejen. Vi glæder os over, at politikerne følger op på dette med ny lovgivning og en særlig værdighedsmilliard på finansloven for 2016.

Desværre ønskede partierne bag finansloven også at skære i boligydelsen. Vi pegede på de alvorlige konsekvenser, det ville få for pensionister i dyre plejeboliger. Heldigvis lyttede politikerne til os, og droppede besparelsen i sidste øjeblik.

Vi glæder os over befolkningens flotte opbakning til Ældre Sagen. Vi har nu rundet trekvart million medlemmer, og stadig flere vil arbejde frivilligt hos os. Også blandt ikke-medlemmer har Ældre Sagen et godt omdømme. Hele vores virke hviler på denne opbakning og velvilje.

Vi ser det som vores fornemmeste pligt at leve op til denne tillid. Det vil vi gøre ved at kombinere det store engagement hos både frivillige og medarbejdere med et stadigt krav, der gælder os alle: At vi stadig udvikler os og bliver en endnu bedre forening, end vi var sidste år.

I denne årsrapport fortæller vi om nogle af de mange aktiviteter, vi har i Ældre Sagen. Aktiviteterne skaber netværk og gode oplevelser, spreder viden, inspirerer beslutningstagere – og bidrager til, at flere kan leve et godt liv hele livet.

Vi håber, du vil finde det spændende at læse om både indsatser, resultater og ambitioner.

Bjarne Hastrup Adm. direktør

6

2015 – MÅL OG RESULTATER

Ældre Sagen kom godt i mål i 2015 2015 var et år præget af vækst, udvikling og gode resultater på mange områder. Vi blev flere medlemmer og flere frivillige, vi hjalp flere med rådgivning, vi havde flere besøgende på hjemmesiden, og vores image var i top fem.

Barometeret viser vejen Vi ønsker at være ambitiøse og så vidt muligt dokumentere virkningen af Ældre Sagens arbejde. Derfor har vi valgt en række målepunkter og lagt et ambitionsniveau for, hvad vi ønskede at opnå i 2015, både i forhold til samfundsforbedringer og i forhold til medlemmerne.

Det strategiske barometer viser, i hvor høj grad vi nåede vores mål.

60 pct. flere frivillige på fem år Vores frivilliges indsats har stor betydning for mange – hvad enten der er tale om besøgsvenner, aflastning af pårørende til demente, it-undervisning, motion eller generationsmøder i skoler og børnehaver. Der er stadig mange uløste behov. Derfor ønsker vi endnu flere frivillige.

Vi havde sat et meget ambitiøst mål om at passere 18.000 frivillige. Det lykkedes ikke helt. Men vi kan konstatere, at antallet af frivillige på fem år er øget med 60 pct. fra 10.800 til over 17.300. Vi har stærke ambitioner om at udvikle og udvide vores frivillige indsats også i 2016.

Over 32.000 rådgivninger årligt Vores professionelle og uafhængige rådgivere svarer hvert år på mange juridiske, sociale og økonomiske

spørgsmål. Rådgivningen er åben og gratis for alle og betyder meget for dem, der ringer ind.

Målet om mindst 29.000 rådgivninger blev mere end opnået, idet vi satte historisk rekord med over 32.000 rådgivninger. Vi har kun nået målet, fordi vi kunne ansætte flere rådgivere, takket være de mange nye medlemmer og det økonomiske grundlag, de giver Ældre Sagen.

Rådgivningen mærker også, at velfærden er under pres, og det giver flere henvendelser. Samtidig oplever flere borgere, at det er svært at få den nødvendige rådgivning hos myndighederne. Som konsekvens af det øgede pres har vi nu udvidet åbningstiden, så vi er klar til at rådgive over telefonen alle ugens hverdage.

Hjemmesiden nærmer sig 200.000 unikke brugere Med knap 190.000 unikke brugere i gennemsnit pr. måned nåede vi vores mål for hjemmesiden, som var 175.000. Befolkningen bliver – uanset alder – stadig mere digital. Vi har derfor ambitioner om at passere 200.000 brugere pr. måned i 2016. Det vil bl.a. ske ved at lancere en ny og forbedret hjemmeside i 2016.

Vores image er i top fem I den årlige image-måling blandt almennyttige foreninger ligger Ældre Sagen fortsat i top fem, vurderet

7

2015 – MÅL OG RESULTATER

Ældre Sagens strategiske barometer

Samfundsforbedringer

Målepunkt

Resultat 2014

Ambition 2015

Resultat 2015

Ambition 2016

Antal registrerede frivillige

Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

16.248

≥ 18.000

17.346

≥ 20.000

Antal rådgivninger

Flere rådgivninger betyder, at flere mennesker bliver hjulpet

29.484

≥ 29.000

32.560

≥ 33.000

Antal unikke brugere på vores hjemmeside, pr. måned

Flere mennesker får glæde af den viden og de værktøjer, vi stiller til rådighed online

163.151

≥ 175.000

188.429

≥ 200.000

Image-rang hos 50+ blandt almennyttige foreninger

En positiv vurdering, også blandt ikke-medlemmer, skaber større lydhørhed

Top 5

Top 5

Top 4

Top 5

708.768

≥ 749.000

751.352

≥ 786.000

32,9%

≥ 32,7%

34,3%

≥ 35,2%

Antal medlemmer Medlemsandel i befolkningen 50 år og derover

Medlemmer

Hvorfor er dette vigtigt

Flere medlemmer og større medlemsandel er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

Gentegningsprocent ved halvårlig kontingentopkrævning

Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer

96,6%

≥ 96,6%

96,7%

≥ 96,5%

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år, ultimo året

Tegn på god tilslutning fra yngre generationer

14,3%

≥ 14,2%

14,8%

≥ 14,3%

87%

≥ 80%

36%

≥ 30%

Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen NU bedømmelsen »godt« eller »meget godt«

Tallet afspejler læsertilfredshed

heraf »meget godt«

Der er ikke gennemført nogen læser­under­ søgelse i 2015

≥ 80%

≥ 30%

Se afsnittet Rapporteringspraksis for en nærmere beskrivelse.

af danskere over 50 år. Vi er meget tilfredse med, at foreningen har et så godt image i offentligheden.

Flere end hver tredje 50+ er medlem Vi havde det ambitiøse mål at vokse med godt 40.000 medlemmer i 2015 og investerede derfor mere end sædvanligt i medlemshvervning. Vi mere end nåede målet, da medlemsantallet steg med over 42.000, fra knap 709.000 til godt 751.000.

Antallet af danskere over 50 år vokser i disse år, men væksten i medlemmer skyldes ikke alene demografi. På ti år er andelen af befolkningen over 50 år, som er medlemmer, øget fra knap 25 pct. til godt 34 pct. I

SE FLERE RESULTATER:

www.aeldresagen.dk/aarsrapport

dag er flere end hver tredje på 50 år og der over medlem af Ældre Sagen.

Andelen af medlemmer i den yngre del af vores målgruppe – de 50-64-årige – er steget svagt, selv om danskerne generelt føler sig yngre og bliver længere i arbejdslivet. Det tolker vi som et tegn på, at det er lykkedes os at forny foreningen og bevare relevans for nye generationer.

Med så mange nye medlemmer kunne man forvente problemer med at fastholde dem. Alligevel gentegner hele 96,7 procent af medlemmerne deres medlemskab, når der opkræves kontingent. Den store loyalitet ser vi som udtryk for, at medlemmerne i høj grad er tilfredse.

8

ÆLDRE SAGEN I 2016

Velfærd, frivillige og kommunikation

er nøglepunkter i 2016 Fremtidens velfærd, den frivillige indsats og vores kommunikation med medlemmer og omverden bliver tre af vores væsentlige arbejdsområder i år.

Vi bidrager til at sikre fremtidens velfærd Vi ønsker en bedre velfærd, både nu og her og på længere sigt. Også i 2016 vil Ældre Sagen være den ledende kraft i Folkebevægelsen mod Ensomhed, som er et samarbejde med en lang række andre foreninger. I Ældre Sagens eget regi arbejder vi videre med konceptet »Sammen med … Ældre Sagen«. Desuden vil vi:

•• Bidrage til regeringens nye demenshandlingsplan •• •• •• •• •• •• ••

frem mod 2025.

Påvirke pensionsreformen og komme med gode ideer til et godt og sundt pensionssystem.

Udarbejde en politisk vision for det bedst mulige liv for svækkede ældre på plejehjem og i eget hjem.

Fortsætte indsatsen over for pårørende og holde en konference, der markerer Ældre Sagen som en helt central aktør i dette spørgsmål.

Bidrage til regeringens arbejde med at sikre bedre forhold for ældre medicinske patienter og få nedbragt overbelægningen på medicinske afdelinger.

Undersøge, hvordan hjemmehjælpsmodtagerne oplever udviklingen med øget rehabilitering.

Undersøge, om digitaliseringen svækker ældres retssikkerhed.

Styrke motionsområdet for at få flere tilbud til ældre, som ikke er vant til motion.

Vi styrker og udvikler vores frivillige indsats ved at: •• Følge op på resultater, analyser, ønsker og forslag fra Frivilligundersøgelsen 2015.

•• Udvide den frivillige indsats på plejehjem.

•• Udbrede vågetjeneste og sorg- og livsmodsgrupper til flere lokalområder.

•• Sprede lokalafdelingernes aktiviteter bredere ud geografisk.

•• Styrke it-aktiviteter for at nå ud til flere ældre og udbrede it-kundskaber til dem, også via it-hjælp i eget hjem.

•• Udbygge skole- og børnehavevenner, der skaber værdifulde møder på tværs af generationer og tiltrækker nye frivillige.

•• Udvikle besøgstjenesten og rekruttere flere besøgsvenner.

•• Arbejde videre for, at frivillige skal ledes af frivillige og skabe gode rammer for frivilliges indsats.

Vi fornyer og styrker vores formidling ved at: •• Lancere en ny og forbedret hjemmeside i 2016.

•• Ældre Sagen NU og NYT bliver til et nyt medlemsblad, der gør Ældre Sagens indsats mere synlig.

•• Videreføre vores nye, politiske nyhedsbrev NB, som blev lanceret ultimo 2015.

•• Udvikle en ny og bedre Ældre Sagen-app.

•• Publicere resultater og analyser fra Fremtidsstudiet 2015.

FAKTA OM ÆLDRE I DANMARK

9

Ældre lever flere gode år Udtrykket »de ældre« leder tankerne hen på en ensartet, grå masse. Intet kunne være mere forkert. Ældre mennesker er lige så forskellige som mennesker i andre aldre. Og flere og flere lever længere og har det godt.

Hver 5. dansker er over 65

Den samlede befolkning udgør

5,7 mio. personer

2,2 mio. danskere er over 50 år

1,1 mio. danskere

er over 65 år

(en person repræsenterer 100.000 personer) Fordi vi lever stadig længere, bliver der i de kommende år endnu flere over 65 år.

Vi får flere gode leveår I snit lever danske mænd 78,5 år, mens kvinder lever 82,5 år. Dog svinger levetiden meget alt efter bopæl, uddannelse, beskæftigelse og andre faktorer.

De senere år er den forventede levetid steget kraftigt. I runde tal er den forventede levetid forøget med et helt år for hver fire år, der er gået. Nogenlunde samme

udvikling ser vi i de lande, der ligner os. Danskernes forventede levetid halter dog stadig efter de øvrige skandinaviske lande.

Forskningen tyder på, at de ekstra leveår bliver lagt til den tid, hvor de fleste er funktionsdygtige, så vi får flere af de gode år og ikke forlænger den svækkede tid til slut i livet, hvor mange er afhængige af andre.

10

FAKTA OM ÆLDRE I DANMARK

Langt de fleste ældre er ikke syge Alderen svækker blandt andet muskelstyrken, og risikoen for demens og flere andre sygdomme stiger med alderen. Derfor er de fleste borgere, der modtager kommunal hjemmehjælp ældre, de allerfleste plejehjemsbeboere er oppe i alderen, og aldersgruppen 65+ står for omkring halvdelen af alle sengedage på landets hospitaler.

Men omvendt er mere end tre ud af fire i aldersgruppen 65+ ikke indlagt på sygehus i løbet af et år.

80-årige godt tilfredse med livet I Fremtidsstudiet har vi spurgt et stort antal danskere i aldersgruppen 50-89 år, hvor tilfredse de er med deres liv nu og her. Den gennemsnitlige tilfredshed er høj i alle fire aldersgrupper, mål på en skala fra 0 til 10:

•• 50-59-årige: 8,0.

•• 60-69-årige, 70-79-årige samt 80-89-årige: 8,4.

Hver tredje må nøjes med folkepensionen Som pensionist afhænger indtægten af, hvor meget man selv har sparet op i løbet af livet. Jo mindre pensionsopsparing, jo mere afhængig er man af folkepensionen.

Knap hver tredje folkepensionist har så lidt indkomst ved siden af folkepensionen, at den såkaldte personlige tillægsprocent er 100. For en enlig folkepensionist svarede det i 2015 til en årlig indkomst før skat på 150.000-180.000 kroner og for en samlevende pensionist 110.000-140.000 kroner. En stor del af pensionisterne har dermed meget beskedne økonomiske kår og er dybt afhængige af folkepensionen.

Vi går og vi hygger os I Siem vest for Terndrup mødes 63 mennesker en julidag og samles om Bent Eriksen. Det er Bent, der planlægger traveruterne, og også ham, der leder på vej og fortæller om lokalhistorie og landskaber undervejs. Det har han nu gjort i 11 år. Ruterne er på 4-5 kilometer, og Bent lægger ruter i hele Østhimmerland. Det er en overkommelig rute, som de fleste kan klare.

Vandreturene hen under aften indgår som en frivillig aktivitet i Ældre Sagen Skørping. I år har 1.100 mennesker været med på 18 sommerture, som sluttede af i Bælum Sønderskov med kaffe og kage. Dagturene begyndte i september og slutter i december, og så holdes der pause til foråret 2016.

FOTO: L ARS HORN

Flere ældre går på arbejde Efterlønnen er de senere år blevet stærkt beskåret, og aldersgrænsen er sat op. Samtidig har 65-årige i dag bedre uddannelse og bedre helbred, end deres forældre havde i samme alder. Flere og flere over 65 år vil fortsætte med at arbejde.

Folkepensionsalderen er i 2016 stadig 65 år, men hæves gradvis fra 2019. Folketinget vedtog lige før jul 2015 at sætte folkepensionsalderen op til 68 år i 2030.

Det sker i overensstemmelse med Velfærdsaftalen fra 2006, som indebærer, at folkepensionsalderen hæves, i takt med at levetiden stiger.

Flere over 65 år, men ikke flere folkepensionister i fremtiden Om 40 år vil vi være omkring en halv million flere danskere i aldersgruppen over 65 år end i dag. Men

FAKTA OM ÆLDRE I DANMARK

11

De fleste ældre er raske

1,1 mio.

1,1 mio.

danskere over 65 år

danskere over 65 år

120.000 modtager hjemmehjælp

42.000 bor i plejebolig

1,1 mio. danskere er over 65 år. Heraf modtager cirka 120.000 hjemmehjælp og 42.000 bor i plejebolig.

Det gælder altså for det store flertal af ældre, at de hverken bor på plejehjem, modtager hjemmehjælp eller ligger på hospitalet. Kort sagt: De fleste svækkede og syge er ældre, men de fleste ældre er ikke syge og svækkede.

lidt mere overraskende er det måske, at vi om 40 år vil have færre folkepensionister og efterlønsmodtagere end i dag.

Så ja, der bliver flere over 65 år, men stadig flere af dem bliver længere på arbejdsmarkedet. Derved udskyder de udgifterne til folkepension og betaler samtidig skat af arbejdsindkomst i flere år end de tidligere generationer.

Når fremtidens ældre endelig går på pension, vil de i langt højere grad selv have sparet sammen til pensionen. På grund af højere indkomst fra deres egne pensionsopsparinger vil de få mindre i folkepension, boligydelse med mere fra det offentlige. En stigende andel af folkepensionisterne vil ende med at betale mere i skat af den pension, de selv har sparet op, end de modtager fra det offentlige i form af i folkepension mv.

Udviklingen i befolkningens alder og pension 2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000 Befolkning over 65 Antal folkepensionister

0

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Selv om vi bliver flere over 65 år, vil færre leve af folkepension, fordi vi arbejder længere.

Kilde: DREAM; Befolkningsfremskrivning 2015 og www.statistikbanken.dk; FOLK1, PEN33

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE:

www.aeldresagen.dk/fremtidsstudie

2080

2090

2100

12

ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGE

Over 17.000 frivillige driver værket Frivillige spiller en hovedrolle i Ældre Sagens aktiviteter. Uden dem ingen motionshold, ingen besøgsvenner, ingen it-kurser.

Heldigvis bliver vi stadig flere frivillige i Ældre Sagen. I løbet af 2015 nåede vi op på 17.346. Det er syv procent flere end året før.

Vi bliver flere og flere

Antal År frivillige

2015 2014 2013 2012 2011

18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000

17.346 16.248

14.544 13.199 11.935

ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGE

13

Bliv frivillig Vil du gerne være noget for andre? Og interesser du dig for ældreområdet? Vi kan altid bruge flere hænder og nye ideer til arrangementer. Meld dig som frivillig på http://www.aeldresagen.dk/ bliv-frivillig

De fleste frivillige er medlemmer Ældre Sagens frivillige er i gennemsnit 70 år. Det er tre år yngre end gennemsnittet for fem år side. Flertallet – 85 pct. – er også medlemmer. Men du kan sagtens være frivillig uden at melde dig ind. Langt de fleste er frivillige inden for det sociale område. Tilsammen leverer Ældre Sagens frivillige en indsats, der svarer til 1.900 årsværk.

Tilfredse frivillige Vi måler de frivilliges trivsel og tilfredshed, så vi løbende kan forbedre deres vilkår. I 2015 blev 1000 frivillige over hele landet ringet op af analysefirmaet Voxmeter. Frivilligundersøgelsen 2015, viser, at Ældre Sagens frivillige trives og er tilfredse. Undersøgelsen fortæller blandt andet at

•• 94 pct. af de adspurgte giver udtryk for høj eller •• •• •• ••

meget høj tilfredshed med deres arbejde som frivillig i Ældre Sagen.

91 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med den information de får fra Ældre Sagen.

90 pct. af de frivillige vil anbefale andre at blive frivillige i ældre Sagen.

41 pct. af de frivillige har været frivillig i mere end 6 år.

40 pct. af de frivillige har hørt om de frivillige aktiviteter i Ældre Sagen gennem andre frivillige.

Frivillige er glade for kurser I Ældre Sagen arrangerer vi kurser og temadage, der klæder de frivillige på til de mange forskellige opgaver, de påtager sig. I løbet af 2015 har vi holdt 144 kurser med i alt 4350 deltagere.

Fællesindsatsen mod ensomhed »Træf på tværs« blev afholdt 5 steder rundt i landet og trak 600 deltagere. Og efterårets store hit var introduktionskurserne i »Windows 10«, hvor vi holdt ni kurser med 50-60 deltagere på hver. Kurserne »At møde mennesket med demens« har inspireret 60 frivillige deltagere, og mange

Pårørende har brug for en pause Lehn Dahlstrøm besøger nu på tredje år Peter og Karin Petersen i deres lille lejlighed i Aarhus. Han er demensaflaster i Ældre Sagen Aarhus, men det er ikke Peter, som er dement, han aflaster. Det er ægtefællen Karin.

Hver fredag ringer Lehn Dahlstrøm på døren, og det er Peter, der lukker op. Så forlader de to lejligheden for at gå en lang tur – eller køre en tur, og de er væk nogle timer. Selvom Peter har mistet sit sprog, forstår han alt, og med lidt tålmodighed kan de to sagtens have en samtale. »I begyndelsen skrev vi ned, hvor mange skridt, vi gik.

Det kunne godt blive til 8.000 skridt på et besøg. Men så kom Peter til skade, og i dag går vi ca. 2.000 skridt.

Det er både Peter og jeg tilfredse med,« fortæller Lehn Dahlstrøm.

Han har været demensaflaster for fire familier, og understreger, at han er aflaster for de pårørende. Det er ikke den demente, han aflaster. »Så kan ægtefællen gå til frisør, gå ud at handle eller mødes med familie og venner. Det er tydeligt, at det er et fangenskab at leve med en dement. Du er på vagt hele tiden, du slapper aldrig af. Derfor er det en befrielse for den pårørende at få lidt tid for sig selv.« FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

14

ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGE

Her har vi flest frivillige Besøgsvenner 4750 IT-undervisning 1670 Lokale blade 1359

står på venteliste. Desuden holdt vi i årets løb kurser i »Ledelse og Samarbejde«, hvor også lokale bestyrelser deltog.

I foråret 2015 bød vi velkommen til 13 nye lokalformænd, og da flere af de nye formænd fra 2014 endnu ikke havde været på kurset for nye formænd, deltog hele 35 nye formænd på det vellykkede kursus.

Søges: Flere frivillige til motion I 2015 holdt vi to workshops sammen med 30 frivillige for at finde ud af, hvordan vi rekrutterer flere frivillige til at arrangere motion lokalt.

Vi ved, at motion spiller en stor rolle i kampen mod ensomhed, og derfor var motion også en del af træffene: »Træf på tværs«.

Vi ved også, at vi især finder nye motionsfrivillige gennem personlig rekruttering blandt aktive medlemmer af Ældre Sagen. Den bedste måde at hverve frivillige er, når aktive frivillige spørger i deres netværk, om andre kunne tænke sig en frivillig rolle. Hele 40 procent hører om vores aktiviteter fra en person, der allerede er frivillig i Ældre Sagen.

Så vil du selv eller en du kender gerne arrangere motion i Ældre Sagen, er I meget velkomne.

Fornemme nomineringer To af Ældre Sagens lokalafdelinger modtog flotte nomineringer til Årets Frivillige Digitale Initiativ. Ældre Sagen Brøndby for it-vejledning, der har klædt mange af kommunens ældre på til den digitale verden, og Ældre Sagen Sønderborg-Sundeved, der tilbyder it-undervisning og hjælp til beboerne på Mølleparkens Plejecenter.

ÆLDRE SAGENS FRIVILLIGPOLITIK:

www.aeldresagen.dk/frivilligpolitik

Det sociale arbejde trækker flest frivillige

17.346 frivillige*

10.017 2.891 arrangementer og aktiviteter

socialt arbejde

2.461 organisationsarbejde

2.271 IT

1.766 motion

1.955 PR

481 lokal indflydelse

* Frivillige pr. 31. december 2015. Det samlede antal er lavere, da nogle frivillige er aktive inden for flere aktiviteter.

FOTO: HANNE LOOP

15 XXX

16

OMSORG OG NÆRHED

Her er du altid i godt selskab Frivillige stod i 2015 bag næsten 64.000 arrangementer. De frivillige kommer på besøg, læser lektier med skolebørn, giver familier med demens et pusterum eller ringer hver dag for at sikre, at du har det godt. De sørger også for dans og motion, sprogkurser, udflugter og alle de mange andre oplevelser, Ældre Sagen arrangerer lokalt.

Lisbeth, Jørgen og Bent viser vej ud af ensomhed Lisbeth, Jørgen og Bent var de tre medlemmer, som stillede op og fortalte deres historier i medier og på store plakater ved busstoppesteder og på togstationer i hele landet. Kampagnen »Sammen med« viste, at der er en vej ud af ensomhed sammen med andre i Ældre Sagen.

Nogle ældre er ensomme. »Sammen med« viser de mange aktiviteter, som Ældre Sagens frivillige driver, og som kan hjælpe ensomme til et mere socialt liv. Derfor er lokalafdelinger og de 64.000 årlige arrangementer også en del af kampagnen.

Frivilligafdelingen inviterede i 2015 til TRÆF om ensomhed i fem byer. Alle lokalafdelinger fik tilsendt materialet »Sammen med«, som gav ideer til, hvordan man lokalt kan deltage i arbejdet med at halvere antallet af ensomme frem mod 2020.

Ved årets Folkemøde på Bornholm i juni satte vi ensomheden til debat. Ældre Sagens telt var fyldt under debatterne, hvor blandt andre Thomas Blachman fra DR’s »Luk mig ind«-kampagne deltog. Ældre Sagen deltog også i en stor kampagne som en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed, som vi var med til at starte i 2014.

Få besøg – med eller uden hund Besøgsvenner er den aktivitet, som tiltrækker flest frivillige. I december 2015 var der 4750 besøgsvenner fordelt på 194 afdelinger. Antallet af besøgsvenner stiger svagt, mens der bliver markant flere frivillige på plejehjemmene.

Interessen for besøgsvenner med hund er stor, og hunde kan noget helt særligt med mennesker med demens. Derfor er vi glade for, at vi nu er oppe på at have besøgshunde i over 30 lokalafdelinger. I alt har vi 100 hunde, som kan besøge demente ældre.

Flere aktiviteter for mennesker med demens Flere ældre rammes af demens. Vi har 626 frivillige, som aflaster familier med demens, og ud over disse har vi mange besøgsvenner, der besøger lettere demente. Vi har også flere demenscafeer, som både tilbyder aflastning for de demente og deres pårørende.

I september 2015 tilbød 129 afdelinger aktiviteter på demensområdet.

Blandt de frivillige på demensområdet vokser interessen for aktiviteter med naturen som ramme – for eksempel havevenner på plejehjem. Aktiviteter der involverer sang, musik og bevægelse som en del af sam-

OMSORG OG NÆRHED

været med demente ældre er også et område i udvikling.

Børn og ældre mødes over lektierne Møder mellem generationer har for alvor slået rod i Ældre Sagen. I 2013 satte vi gang i at udbrede generationsmødeaktiviteterne. Nu har vi omkring 365 frivillige, der hjælper til med lektier, læser højt, tager på ture og skaber nærvær for en masse friske børn rundt om i hele landet.

Telefonen giver tryghed Tryghedsopkald er en af de ældste aktiviteter i Ældre Sagen. 1200 aktive frivillige i 133 afdelinger ringer hver dag rundt og skaber tryghed i hverdagen hos den enkelte borger.

Kurser og hjælp til it og teknologi hitter Antallet af it-frivillige rundede i 2015 de 2200. Mere end 200 lokalafdelinger har et eller flere it-tilbud. 171 lokalafdelinger tilbyder it-undervisning. 158 lokalafdelinger har en åben it-cafe/datastue. 146 lokalafdelinger tilbyder pc-hjælp i hjemmet.

17

Mange har søgt om at komme med på efterårets Windows 10-kurser. Tilmeldingen har været så overvældende, at vi har udbudt fire ekstra kurser.

Lokalafdelingerne har i stor grad lagt deres it-tilbud om siden sidste år. I 2014 var der særlig interesse for digital post. I dag søger langt flere medlemmer kurser i sociale medier, sikker e-handel eller billedbehandling.

Vi oplever også stor lokal interesse for kurser i at bruge smartphone og tablet.

Vågetjenesten hjælper i livets sidste timer Ældre Sagens vågetjeneste har i år rundet 466 frivillige fordelt på 57 lokalafdelinger. Flere steder går lokalafdelinger sammen om at organisere vågetjenesten, så vi kan nå endnu flere, som ellers ville dø alene. Det sker bl.a. omkring Frederikssund og på Lolland-Falster, hvor vågetjenesten også har startet et samarbejde med Nykøbing Falster Sygehus.

21 lokalafdelinger tilbyder sorg- og livsmodsgrupper.

De frivillige i både sorg- og livsmodsgrupperne og vågetjenesten bidrager i høj grad til Ældre Sagens kamp mod ensomhed og til at sikre værdighed i andres liv og død.

Ta’ med ud og fisk – eller spil kort I løbet af et år kan du vælge mellem næsten 64.000 vidt forskellige medlemsarrangementer landet over. Her kan du se, hvor mange der var af nogle af de mest populære i 2015:

Dans ��������������������������������������������������������������� 1.872 Gymnastik og motion ������������������������������������ 17.568 Foredrag/litteraturkredse ������������������������������� 1.472 Sang og musik ��������������������������������������������������� 441 Billard ������������������������������������������������������������� 1.724 Bræt- og kortspil ��������������������������������������������� 6.116 Petanque ��������������������������������������������������������� 5.157 Sprog �������������������������������������������������������������� 3.056 IT-undervisning ����������������������������������������������� 9.968 Rejser ���������������������������������������������������������������� 140 Bowling, badminton og bordtennis ���������������� 10.085 Vores mange arrangementer er betydningsfulde i forhold til at kitte lokalsamfundet sammen og giver livskvalitet og godt samvær for de mange, der deltager.

ÆLDRE SAGENS SOCIALE ARBEJDE:

www.aeldresagen/bliv-frivillig

18

ÆLDRE SAGEN OG SENIORERNE

Ældre Sagen – også for yngre Vi møder tit den opfattelse, at Ældre Sagen er nogen, der tager hånd om de gamle. Det gør vi også. Men en stor del af vores aktiviteter er rettet imod den generation, som står der i livet, hvor de har ideelle muligheder for at planlægge et godt seniorliv.

Hver fjerde medlem er under 65 Du kan melde dig ind i Ældre Sagen allerede som 18årig, og flere og flere vælger at blive medlem for at støtte Ældre Sagens arbejde. 23 procent af medlemmene er under 65 år.

•• Vant til at have stor indflydelse i samfundet.

•• Vant til at kunne bestemme selv.

•• Arbejder selv med at minimere og forebygge

Fremtidens ældre vil selv bestemme Hvis du er mellem 50 og 64 år, tilhører du den bevidste og ressourcestærke generation. Når du sammenligner dig selv med ældre generationer, ser du sikkert dig selv som:

Flere tager på seniorkurser Vi holder hvert år inspirationskurser ude i virksomhederne for de 55-64 årige medarbejdere, som er i fuld gang med at planlægge det seniorliv, de ønsker.

Vi anbefaler, at folk bliver så længe på arbejdsmarkedet som muligt, hvis de stadig føler glæde ved arbejdet, og det er muligt at trappe ned gradvist. Samtidig rådgiver vi virksomhederne i, hvordan de bevarer ældre medarbejdere erhvervsaktive længst muligt.

Og virksomhederne er glade for seniorerne. Faktisk vil de gerne hjælpe dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det oplever vi i Ældre Sagen, hvor efterspørgslen efter de såkaldte seniorkurser er steget med 30 pct. det seneste år.

•• Yngre (man er først »ældre«, når man runder 70 og •• •• •• •• ••

»gammel«, når man bliver 80).

I stand til at klare dig selv på alle måder.

Materielt velfunderede – og ikke så nøjsomme som de ældre.

Med på den nye teknologi.

Ungdommelig livsstil: Hører moderne musik, går i byen …

God til at stille krav – finder dig ikke i alt.

ÆLDRE SAGENS SENIORTILBUD:

www.aeldresagen.dk/senkarriere

livssmerte gennem mindfulness, samtaleterapi, meditation, yoga og lignende.

19 XXX

FOTO: NIELS Ã…GE SKOVBO

20

ÆLDRE SAGENS MEDLEMMER

Hver anden over 65 er medlem Medlemmerne udgør rygraden i Ældre Sagens arbejde. Jo flere medlemmer, jo stærkere folkelig forankring. Som medlem får du adgang til en masse gode oplevelser, tilbud og fordele og så støtter du en god sag.

I 2015 nåede vi over 751.000 medlemmer. Det er 6 procent flere end året før.

Vi rundede trekvart million Væksten i medlemstallet fortsatte i 2015, hvor vi fik 80.359 nye medlemmer. Det er den største tilgang af medlemmer siden Ældre Sagens første år i 1987. Sam-

tidig er vores medlemmer meget trofaste, så vi havde en gentegning på 96,7 pct. En del medlemmer falder i sagens natur fra i løbet af året, så netto nåede vi en vækst på 42.584 og landede på 751.352 medlemmer.

Ældre Sagens medlemsandel i befolkningen over 50 år 60 % 50 % 40 %

Medlemsandel for hele 50+ = 34,2 %

30 % 20 % 10 % 0%

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80+ år

ÆLDRE SAGENS MEDLEMMER

Aldersfordelingen blandt medlemmerne 2015

60-64 år

14 %

65-69 år

23 %

50-59 år <50 år

8 %

1 %

≥80 år

17 %

Mere end hver anden borger over 65 år er i dag medlem af Ældre Sagen. Og mere end hver tredje over 50 år.

Mange grunde til at vælge Ældre Sagen Andelen af danskere, der er medlem, er vokset markant på fem år. Fra 44,6 til 54,1 procent for de over 65-årige og fra 29,1 til 34,2 procent for de over 50-årige. At det i den grad lykkes os at hverve medlemmer og holde dem fast, tilskriver vi flere forhold:

•• Velfærden er generelt under pres, og mange vil •• •• ••

derfor gerne støtte vores indsats.

Både lokalt og nationalt bidrager Ældre Sagen til gode og lange liv, er synlige og har et godt omdømme.

De mange gode oplevelser, medlemmerne får gennem aktiviteter, blade og medieomtale, bidrager til den høje loyalitet.

Bedre og mere effektiv markedsføring og medlemshvervning.

70-79 år

37 %

Som medlem får du Som medlem af Ældre Sagen får du mange fordele: • Adgang til gode oplevelser sammen med andre i form af 64.000 arrangementer over hele landet.

• Tilbud og rabat på alt fra bilsyn og færgebilletter, ferierejser, telefoni, museer og oplevelser til tøj, sko, fitness og forsikringer.

• Ældre Sagens blade og et månedligt nyhedsbrev.

Og du støtter en god sag og bidrager til et ældrevenligt samfund.

Vi tjener ikke penge på vores medlemstilbud.

Alle fordele går direkte til medlemmerne.

Se flere fordele på: www.aeldresagen.dk/medlemstilbud

21

22

ÆLDRE SAGENS MEDLEMMER

Medlemsudviklingen 2005-2015 (antal medlemmer i tusinder ved årets udgang)

570 550 531 512 476 492

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Medlemsfordele og tilbud i høj kurs Medlemmerne sætter stor pris på de mange medlemsfordele og –tilbud, viser vores analyser af både bladpakken og medlemsskaren.

Blandt de yngre medlemmer (50-59 år) nævner 37 pct. fordelene som en primær årsag til medlemskab, mens det blandt alle medlemmer er knap 20 pct., der ser medlemsfordele som en primær grund til at være medlem. Ældre Sagens blad TILBUD er nu typisk på 36 sider og har et stabilt partnerantal på cirka 250, der dækker bredt, herunder over 1.500 steder, som medlemmerne

FLERE MEDLEMSFORDELE:

http://www.aeldresagen.dk/bliv-medlem

596

2011

632

2012

670

2013

709

2014

751

2015

kan benytte deres medlemskort til. Ikke mindst »Spis ude« er et attraktivt tilbud, hvor medlemmerne nu kan få 25 pct. i rabat mindst en dag om ugen på over 100 restauranter rundt om i landet.

Over 300.000 får vores nyhedsbrev Over 300.000 medlemmer modtager nu hver måned en e-mail fra Ældre Sagen med relevante tilbud tilpasset individuelle ønsker og aktuelle informationer, som blandt andet bygger på erfaringer fra medlemsrådgivningen. Nyhedsbrevene bruges også til elektroniske rykkere, så vi sparer porto.

ÆLDRE SAGENS MEDLEMMER

23

Folketinget lytter til Ældre Sagen Ældre Sagen varetager også ældres interesser over for politikere og beslutningstagere. Når vi sætter ældres vilkår på den offentlige dagsorden, er det til fordel for alle – ikke kun vores egne medlemmer. Folketingsvalget prægede vores indsats i 2015, men vi satte flere politiske fingeraftryk i årets løb.

Vi fik en ældreminister Efter Folketingsvalget i fik vi danmarkshistoriens første minister for ældre. Det nye Sundheds- og Ældreministerium samler hele indsatsen for de svageste ældre under et tag. Vi håber, det giver en bedre sammenhæng i de mange opgaver på sundheds- og plejeområdet, som er delt mellem stat, region og kommune, og ser frem til samarbejdet.

Flere fingeraftryk ved Folketingsvalget Før valget blev udskrevet, holdt vi møder med politikerne for at præsentere vores mærkesager. I selve valgkampen prioriterede vi tre politiske temaer:

og deres pårørende.

•• Bedre sundhed for svækkede ældre.

•• Mad, måltider og ernæring.

Sammen med andre organisationer foreslog vi efter valget at bekæmpe overbelægning og styrke sammenhængen og indsatsen i det nære sundhedsvæsen.

Det har givet resultat: Ikke blot er der nedsat et ny ministerium som samler sundhed og ældre i ét, men regeringen har yderligere foreslået en ny national handlingsplan for ældre medicinske patienter og vil

Ifølge Altinget vil man spare over en mia. kr. de næste år på boligydelsen

Boligydelse i mediestorm 28

September

•• Et godt og værdigt liv for mennesker med demens

DR skriver, at regeringen i sit finanslovsforslag vil skære i boligstøtten

1

Oktober

24

ÆLDRE SAGEN OG SAMFUNDET

»Bjarne Hastrup, han bliver simpelthen en af vinderne. Det her, det er jo Danmarks stærkeste lobbyorganisation, Ældre Sagen … De er dygtige.« MOGENSEN & KRISTIANSEN OM UGENS POLITIKER I TIRSDAGS A N A LYSEN T V2 NE W S 11/12 2015

sætte 500 mio. kroner af i 2016 og de kommende år til delvis at dække indsatsen. Ældre Sagen har således sat et markant aftryk på arbejdet i det nye Folketing.

Ældre Sagen genåbnede finansloven I forliget om finansloven for 2016 ønskede et flertal i Folketinget i første omgang at skære i boligydelsen til pensionister med lav indkomst. Fra 2020 ville dette især ramme beboere i kommunalt anviste ældre- og plejeboliger.

Da forslaget blev lagt frem, advarede Ældre Sagen om, at besparelsen især ville ramme de svageste og fat-

tigste pensionister. Pensionister med høj husleje og lav indtægt ville blive særlig hårdt ramt. Vi vurderede, at op mod 200.000 ældre ville miste flere tusinde kroner om året.

Alligevel så besparelserne længe ud til at blive vedtaget. Men takket være pres – ikke mindst fra Ældre Sagen – lykkedes det kort før jul at få partierne bag finansloven – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative – til at åbne forhandlingerne igen.

Pensionisterne beholder ind til videre boligydelsen efter gældende regler, men forslaget kommer op i Fol-

Ældre Sagen sender nyhedsbrev til alle politikere i Folketinget og advarer mod forslaget

28 Ældre Sagen advarer mod forslaget og kontakter relevante politiske ordførere

3

November

10 Regeringen indgår aftale med DF, LA og K om næste års finanslov, herunder også om boligydelsen

ÆLDRE SAGEN OG SAMFUNDET

ketinget igen i foråret 2016. Vi vil fortsat arbejde for, at pensionisternes boligydelse ikke forringes.

Desuden indeholder finansloven en række forbedringer for ældre, som vi hilser velkommen:

•• Et løft af sundhedsområdet for ældre.

•• Særligt fokus på demens, ældre medicinske patienter og overbelægning.

•• En milliard kroner til en værdig ældrepleje samt krav om, at kommunerne formulerer en værdighedspolitik.

Forny kørekortet uden at gå til lægen Efter mange års indsats er det endelig lykkes at overbevise politikerne om at forhøje alderen for første lægebesøg fra 70 til 75 år, hvor kørekortet skal fornyes. Ældre Sagen har arbejdet for, at de nye regler kunne træde i kraft så tidligt som muligt. Fra 1. juli 2015 kan bilister under 75 år forny kørekortet uden at skulle til lægen først. Vi har både i rådgivningen og via vore medier oplyst om de ny regler.

Vi har opfordret den nye transportminister til at gå endnu længere og indføre et system, der ligner det svenske, hvor helbred og ikke alder afgør, om folk skal til lægen for at kunne få et nyt kørekort. Ældre Sagen ønsker også ens priser på lægeerklæringerne, så længe helbredsundersøgelser er obligatoriske som nu.

Samtidig skubber vi til myten om, at ældre bilister er farlige, og vi udbreder kendskabet til videnskabelige undersøgelser, der viser, at de aldersbestemte lægeundersøgelser ikke øger trafiksikkerheden.

A-kasser diskriminerer ældre I januar 2015 stadfæstede Højesteret en dom fra Østre Landsret, som giver Beskæftigelsesministeriet lov til at sætte en aldersgrænse for medlemskab af en a-kasse.

Som reglerne er, kan man ikke være medlem af en a-kasse og hæve dagpenge, når man er fyldt 65 år og er berettiget til folkepension.

Det var Ældre Sagen, som havde anket Landsrettens afgørelse fra 2012, fordi vi mener, at alle – også folk over 65 år – skal kunne være medlem af en a-kasse, hvis de står til rådighed for arbejdsmarkedet og gerne vil betale kontingent.

På trods af Højesterets afgørelse mener vi stadig, der er tale om en urimelig aldersdiskrimination og arbejder derfor fortsat for at få ophævet aldersgrænsen.

It og digitalisering Nye tal fra Danmarks Statistik og Ældre Sagens beregninger viser, at omkring 260.000 ældre over 65 år aldrig har været på internettet. Tallet er stagneret efter flere år med store fald. Ældre Sagens it-frivillige arbejder fortsat på at hjælpe flere ældre med at blive fortrolige med internettet. Ældre Sagen har i flere år arbejdet for, at digitale løsninger skal være brugervenlige og brugertestes. I maj 2015 blev det et krav, at alle nye obligatoriske selvbetjeningsløsninger skal gennemgå en fællesoffentlig brugertest, inden de sættes i drift. Ældre Sagen er løbende i dialog om den offentlige digitalisering med Digitaliseringsstyrelsen, KL og andre aktører for at sikre gode forhold for de borgere, der ikke bruger internettet.

SÅDAN TALER VI DIN SAG:

www.aeldresagen.dk/saadan-arbejder-vi

Ældre Sagen skriver i sit høringssvar, at lovforslaget især kan ramme beboere i plejeboliger med høje huslejer og lave indkomster

24

1. behandling af boligydelsespakken stemmes igennem af alle forligspartier

25

BT skriver, at Ældre Sagens beregninger viser, at loven kan koste 200.000 pensionister op til 7.950 kr. om året i lavere boligydelse

DF genåbner finansloven efter advarsler

8

December

25

Aftalepartierne bliver enige om at trække lovforslaget tilbage indtil foråret 2016 på grund af uklarheder

9 10

Jyllands-Posten skriver, at tusinde pensionister med en årlig husstandsindkomst under 150.000 kr. kan miste boligydelse med næste års finanslov

15

XXX

26

FOTO: NIELS Ã&#x2026;GE SKOVBO

ÆLDRE SAGENS MÆRKESAGER

27

Sådan får vi værdig ældrepleje Værdig omsorg og pleje hører til Ældre Sagens mærkesager.

I mange kommuner er ældreomsorg under pres. Vi samarbejder med en lang række aktører for at sikre værdig ældrepleje og holder fast i at god mad, faste plejehjemslæger og kvalitet frem for konkurrence på pris er vigtige elementer i værdig omsorg og pleje.

Vi bliver, hvad vi spiser Mange ældre spiser for lidt, og ældremad bliver løbende debatteret i medierne med blandt andet kedelige eksempler, hvor kommunens udbragte mad er vakuumpakket og uindbydende. I 2015 har Ældre Sagen haft ekstra fokus på mad, måltider og ernæring – især for ældre på plejehjem og i hjemmeplejen. Måltidstænketanken, som Ældre Sagens Direktør Bjarne Hastrup var medlem af, sluttede sit arbejde i april og udkom med nye måltidsråd og et idékatalog til, hvordan vi får en bedre madkultur i Danmark.

Sammen med en lang række institutioner og organisationer har Ældre Sagen i Forum for Underernæring i løbet af 2015 arbejdet med anbefalinger til, hvordan underernæring blandt syge og ældre kan mindskes.

Vi samarbejder om værdighed i ældreplejen Ældre Sagen samarbejder med FOA og Dansk Sygeplejeråd om at sætte værdighed i ældreplejen på dagsordenen. Sammen har vi formuleret et værdigrundlag og 10 bud, som er vigtige for en værdig ældrepleje, og som vi gerne vil have skrevet ind i Serviceloven. Dette præsenterede vi på en konference på Christiansborg i januar

2015 med daværende socialminister Manu Sareen og social- og sundhedsordførerne fra de forskellige partier.

Vi har holdt møder med ordførere og præsenteret konkrete bud i vores udspil »På vej mod mere værdig ældrepleje«.

I forbindelse med efterårets finanslovsforlig for 2016 blev det vedtaget, at hver kommune skal udfærdige en værdighedspolitik, hvor det beskrives, på hvilken måde kommunen yder ældrepleje og -omsorg på en værdig måde, ligesom der blev bevilget en såkaldt værdighedsmilliard til kommunerne til at finansiere en mere værdig pleje.

Få inspiration fra de gode eksempler I efteråret 2015 besøgte vi udvalgte plejehjem for at samle gode eksempler og erfaringer. Formålet er at formidle historier fra de plejehjem, som fører gode intentioner og viden ud i livet. De gode eksempler skal nå bredt ud og fungere som inspiration og konkrete eksempler på, hvad Ældre Sagen anbefaler.

Vi vil også bruge eksemplerne i vores lobbyarbejde over for politikere og til vores lokalpolitiske frivillige.

Undersøgelser fra SFI, FOA og Arbejdstilsynet viser et

28

ÆLDRE SAGENS MÆRKESAGER

1300 frivillige tager ud på plejehjem Mere end 90 lokalafdelinger er nu aktive på et eller flere plejehjem. Det involverer næsten 1300 frivillige, som driver 300 aktiviteter på i alt 160 plejehjem.

klart behov for at forstærke indsatsen på landets plejehjem. Vi er i løbende kontakt med Danmarks nye sundheds- og ældreminister.

Faste læger øger livskvaliteten Fast tilknyttede læger på plejecentrene skaber bedre livskvalitet for beboerne og løfter personalets faglige niveau. Lægerne styrker personalets opmærksomhed på beboernes helbred og trivsel og reducerer hospitalsindlæggelser. Det viser SFI’s evaluering af Socialstyrelsens projekt på syv plejecentre.

Regeringen har fra 2016 – 2019 afsat 500 mio. kr. årligt til bedre pleje og behandling af de svageste ældre. En del af pengene skal gå til at understøtte faste læger tilknyttet landets plejecentre, hvor beboerne ofte er demente og multisyge, og har så komplicerede helbredsproblemer, at de ikke kan klares af plejepersonalet alene. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores ønsker og håber, det vil give et betydeligt løft for beboerne på plejehjemmene.

Pårørende har travlt Med udgangspunkt i Ældre Sagens undersøgelse bragte DR i september en række indslag om pårørendes vilkår.

Vi mener helt grundlæggende, at man hjælper af kærlighed. Kommunerne må aldrig kunne kræve, at pårørende skal hjælpe med bestemte opgaver. Samtidig viser vores nyeste undersøgelse, at 83 procent af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere faktisk hjælper deres forældre.

Vi ved også, at det for nogle påvirker både helbred og arbejdsliv negativt at være pårørende. Derfor har vi foreslået politikerne at finde penge til at ansætte pårørendekonsulenter i alle kommuner. En pårørendekonsulent skal støtte de pårørende, der gerne vil og kan hjælpe og være med til at sikre, at pårørende ikke står med opgaver, de ikke magter.

I 2016 vil vi dokumentere de pårørendes indsats og undersøge omfanget af den hjælp, ægtefæller yder til de-

res nærmeste. Desuden afholder Ældre Sagen i 2016 en national konference om pårørendes rolle i ældreplejen.

Vi følger rehabiliteringen nøje Den 1. januar 2015 trådte de nye regler om hverdagsrehabilitering i kraft. Landet over har Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige været i kontakt med politikerne for at få dem til at sikre de bedst mulige rammer for rehabiliteringen. I flere landsdele har vi også holdt kurser om emnet.

Vi har undersøgt hjemmehjælpsmodtagernes holdninger til rehabilitering. Og det er der grund til. Det er langt fra alle hjemmehjælpsmodtagere, der synes, rehabiliteringen giver dem gode resultater, og en del har endda følt sig presset til at træne.

Genoptræning kan blive bedre Sammen med Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer undersøger vi hvert år kommunernes genoptræning. Vi har i flere år dokumenteret, at genoptræningen ikke fungerer optimalt og at ventetiden på genoptræning er for lang.

Kommunerne er dog blevet hurtigere. Før var det kun en tredjedel, nu er det cirka halvdelen af kommunerne, der tilbyder genoptræning inden for en uge efter udskrivelse fra sygehus. I dag er der ingen præcise krav til kommunerne om, hvor hurtigt genoptræningen skal ske. Ældre Sagen ønsker, at der højst er en uges ventetid på genoptræning efter indlæggelse på sygehus. Vi har foreslået det igen op til valget og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Flere kommuner prøver grænser Ældre Sagen ønskede at beholde Ældremilliarden, som var målrettet indsatsen for ældre i kommunerne, men regeringen og kommunerne har nu ladet Ældremilliarden indgå i de almindelige bloktilskud.

Der er brug for flere penge til at genoprette ældreplejen efter mange år med stram økonomi i kommunerne.

Flere sager viser, at nogle kommuner desværre prøver grænser af i forhold til, hvor meget de kan stramme serviceniveauet. Ældre Sagen har peget på det urimelige i at nøjes med skifte sengelinned hos svage hjemmehjælpsmodtagere hver 4. uge, i at tage nødkaldet fra ældre med henvisning til, at de har mobiltelefon og i at begrænse tilbud om praktisk hjælp til primært kun at omfatte blinde, svært demente eller folk, som er lamme i store dele af kroppen.

ÆLDRE SAGENS MÆRKESAGER

Hjemmehjælp skal konkurrere på kvalitet frem for pris En stribe private leverandører af hjemmehjælp gik konkurs i 2015. Mellem 4000 og 5000 ældre modtagere af hjemmehjælp har været berørt af konkurser i 30 kommuner. Ældre Sagen har skarpt kritiseret den utryghed, det skaber for mange hjemmehjælpsmodtagere. Vi arbejder for et trygt frit valg, hvor et bredt udvalg af leverandører først og fremmest konkurrerer på kvalitet frem for den høje vægtning af laveste pris, der har præget udviklingen siden 2013.

Ældre Sagen samarbejder med Realkredit Danmark (RD) om demensboligbyggeri, som RD vil opprioritere de kommende år. Der er gode forudsætninger for at finansiere ombygninger og nybyggeri i både Satspulje og Boligaftalen 2015-2018.

margrethe kähler

Tæt på døden

2016.02.31.4.3

Tænk demens ind fra starten Forskning viser, at indretning og sikring for demente øger trivslen for både beboere og plejepersonale. Det kan være enkle ting som klare farveadskillelser mellem døre og vægge, lyse gulve og en alarm hos personalet, som går i gang, hvis beboeren forlader området. Med en GPS-enhed kan personalet spore de beboere, som vandrer, selv hvis de når langt væk.

Det er ikke dyrere at bygge boliger for demente, hvis bare det tænkes ind fra starten. Alligevel er kun knap hver ottende ud af 49.000 plejeboliger indrettet særligt til demente.

Tæt på døden

9 788789 084404

margrethe kähler

Demensalliancen sætter skub Hvordan er det at stå over for den ultimative udfordring, når et i demensvenlige kommuner menneske, man holder af eller elsker skal dø, eller man selv skal dø? Hvordan er det at arbejde med døende og døde mennesker på hospitaler, i hospice, på plejehjem i egne Sammen med Demensalliancen harogvi i hjem?

2015Hvordan sat detrækker de sundhedsprofessionelle en streg i sandet, så de ikke mens højere på bliver denramtpolitiske dagsorden, bl.a. ved at i hjertet, men kan bevare deres professionalisme og være med til at skabe en god og værdig død både for de døende og formulere politiske visioner på demensområdet og afderes familier?

Her i bogen kommer du tæt på døden, som den udspiller sig holde et politisk itopmøde, hvor politiske ordførere fra sorgen hos de efterladte og hos de sundhedsprofessionelle på hospitaler, i hospice, og de syges egne Hvordan alle partier i Folketinget ogplejehjem sundhedsoghjem. ældreminitræffes de svære valg, om man skal blive ved at behandle mennesker, som alligevel vil dø indenfor ganske kort tid eller tværtster Sophie Løhde deltog. imod sige: ”Nu stopper vi. Vores opgave er at forlænge livet; ikke Ældre Sagen har i at trækkeDemensalliancens døden i langdrag. Nu skal den syge byggerigruppe have lov at dø i fred uden smerter og frygt”. været med til at udarbejde pjecen »Visioner for DanKähler er jurist og chefkonsumarks Demensboliger«, og vi Margrethe har udarbejdet en pårølent i Ældre Sagen. Debattør og forfatter til en række bøger om ældres forhold, rendeguide til dem, hvis familiemedlemmer rammes hvor hun kombinerer paragrafferne med psykologi og sociologi. af demens Bofællesskab, plejehjem, dementes Ældre Sagen har i Demensalliancen seks forhold, ensomhed og inspireret kærlighedsliv er hendes fokusområder. ambitiøse kommuner til at blandt skabe Danmarks første demensvenlige kommuner i Aalborg, Aarhus, Hillerød, Næstved, Stevns og Vejle. Vi deltager også i projektet om en Demenslandsby i Odense kommune, som OK-Fonden skal bygge, og som skal stå færdig i 2017. tæt på døden omslag 3 oplag.indd 1

FLERE BUD PÅ VÆRDIG OMSORG:

www.aeldresagen.dk/omsorg-og-pleje

29

11/02/16 09.28

Tæt på døden Ældre Sagen vil gerne gøre op med det tabu, døden stadig er omgivet af. Det har vi gjort i bogen Tæt på døden, hvor pårørende og personale fortæller om den sidste tid. Bogen fortæller også om livet på hospice, bedemænds arbejde, og hvad præsten ved om sorg. Tæt på døden indeholder Ældre Sagens anbefalinger til den palliative indsats i hospitaler, plejehjem og hjemmepleje.

30

ÆLDRE SAGEN I MEDIERNE

Målrettet synlighed giver resultat Vi udgiver blade, går i medierne og slår sager op på Facebook og Twitter for at påvirke offentligheden og politikerne. I 2015 lykkedes det os at sætte flere af Ældres Sagens mærkesager på dagsordenen. Vores egne medier og sociale medier som facebook og twitter er lige så vigtige som aviser, radio og tv.

Vi prioriterer skarpere Mediebilledet er i dag langt mere fragmenteret end før, og vi får færre fælles oplevelser gennem medierne end den gang, vi var samlet om en tv-kanal og en håndfuld landsdækkende aviser. Der skal meget til at trænge igennem det overfyldte mediebillede, og det stiller krav om at bruge medierne strategisk og bevidst.

I 2015 har Ældre Sagen arbejdet med at sikre en klar sammenhæng mellem alle vores medier. Vi udtaler os ikke om alt, men vælger vigtige emner ud, som vi til gengæld sørger for bliver spredt på flest mulige medier.

Det er med til at sikre, at medlemmer, politikere og andre, vi gerne vil nå, i højere grad ved, hvad Ældre Sagen står for og arbejder med.

Vi har valgt at koncentrere presseindsatsen om Ældre Sagens strategiske temaer: rehabilitering, demens, sundhed, mad & kost, frivillighed og pårørende, så vi i længere perioder har arbejdet med ét udvalgt tema i alle vores medier samtidigt.

Vores image er i top Ældre Sagen klarer sig godt i den PR-måling fra Aalund, der hvert år måler pressens tilfredshed med samarbejdet med organisationerne. Presseafdelingen scorer højt

blandt de 40 organisationer, der er med i målingen og er nummer et hos journalisterne, når det gælder »Forståelse for mediernes dagsrytme«. Også Ældre Sagens topledelse høster mange point hos journalisterne.

Nyt nyhedsbrev sætter dagsorden Ældre Sagens nye nyhedsbrev, NB, er målrettet politiske beslutningstagere, eksperter og embedsmænd. NB giver os en platform til at sætte eller kvalificere den aktuelle, politiske dagsorden på ældreområdet.

NB bringer endvidere Ældre Sagens enorme viden om ældreområdet ud til en større kreds og

Julekalender øger trafikken på nettet December var den travleste måned med 313.805 besøg på aeldresagen.dk. Det skyldes i høj grad Ældre Sagens julekalender, hvor deltagerne kunne finde svar på spørgsmålene ved at gå ind på hjemmesiden.

ÆLDRE SAGEN I MEDIERNE

31

Vi er aktive på de sociale medier.

På Instagram hylder vi fx vores frivillige med hashtagget #vielskervoresfrivillige.

I 2015 har vi arbejdet på at øge kendskabet til Ældre Sagens vigtigste fagområder og styrke omdømmet.

Derfor gik aeldresagen.dk i dybden med emner som ensomhed, demens, rehabilitering, sundhed, frivillighed og pårørende.

cementerer Ældre Sagens position som den væsentligste vidensbank på ældreområdet. NB udkommer digitalt fire gange om året og kan også læses på Ældre Sagens hjemmeside.

Fire blade bliver til tre Ældre Sagen udgiver fire medlemsblade: Ældre Sagen NU, NYT, TILBUD og DET SKER. Ældre Sagen NU er Danmarks tredje største magasin, og udkommer seks gange om året i et oplag på 440.000. Læserundersøgelser viser, at medlemmerne synes, de to blade NU og NYT ligner hinanden, og derfor lægger vi dem sammen til et nyt og endnu stærkere medlemsmagasin med navnet Ældre Sagen.

DET SKER fortæller om Ældre Sagens 64.000 arrangementer og udkommer lokalt i 16 forskellige udgaver.

Bladet fik fra juni mulighed for at bruge fire sider ekstra, hvis der er stof til det.

Flere læsere på aeldresagen.dk Antallet af besøgende pr. måned på aeldresagen.dk steg fra 163.000 i 2014 til 189.000 i 2015. Det er en stigning på 16 procent.

ÆLDRE SAGENS NYHEDSBREV, NB:

www.aeldresagen.dk/nyhedsbrevet-nb

Facebook – det er her det sner Over 92.000 personer følger nu Ældre Sagen på Facebook og gør vores profil til et levende forum med loyale brugere, der bidrager aktivt til debatten.

Vores facebook-side skal være det sted, hvor du går hen, når du vil holde dig opdateret eller debattere spørgsmål, der er centrale for ældre i deres hverdag. Ældre Sagens facebookside involverer brugerne på tværs af Ældre Sagens kanaler og det samlede mediebillede. Find os på facebook.com/aeldresagen Politikere og medier følger os på Twitter Det sociale medie Twitter henvender sig især til beslutningstagere, embedsmænd og journalister. Her har Ældre Sagen fået en stemme og skabt mange gode relationer til nye samarbejdspartnere.

I 2015 har vi haft særligt fokus på Twitter med det resultat, at markant flere nu følger Ældre Sagen på Twitter. Ved årets udgang havde Ældre Sagen 1871 følgere. Det er en stigning på knap 750 følgere i årets løb.

Blandt følgerne er folketingspolitikere, politiske partier, medier, journalister og organisationer. Twitter er derfor en vigtig brik i vores indflydelsesarbejde.

På twitter hedder vi @aeldresagen. Du kan også følge underdirektør Michael Teit Nielsen på @MtnTeit Se billeder fra de frivillige på Instagram På Instagram kan du lægge billeder ud fra dit eget liv og med et særligt tegn – et såkaldt tag – sikre, at andre kan finde det. Vi arbejder på at vise de frivilliges indsats endnu mere på Instagram under tagget #vielskervoresfrivillige og #hyldesttilalderdommen.

XXX

32

FOTO: NIELS Ã&#x2026;GE SKOVBO

ÆLDRE SAGENS FORMÅL OG STRATEGI

Ældre Sagen støtter og styrker Vi arbejder for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv – uanset alder. Vores vision er at være den foretrukne organisation, som støtter og styrker både frivillige og medlemmer. Og vores arbejde bygger på grundlæggende værdier som nærvær, indsigt og handlekraft.

Støtter Vi beskytter, forsvarer og lindrer

Nærvær, indsigt, handlekraft

Styrker Vi inspirerer, sætter ressourcer i spil, udvikler og skaber nye muligheder

Herved bidrager vi til

Et godt og langt liv

33

34

ÆLDRE SAGENS FORMÅL OG STRATEGI

Et bedre land at blive ældre i Vi støtter og forsvarer de svækkede eller pressede ældre, når vi drøfter lovgivning med politikere. Her arbejder vi primært for dem, der har dårligt helbred, er afhængige af pleje og omsorg, har en svag økonomi, er fremmede over for ny teknologi, osv. Det gælder også i vores frivillige sociale indsats lokalt, hvor vi bekæmper ensomhed og indgyder livsmod.

Heldigvis lever de fleste ældre en god tilværelse. Vi styrker med aktiviteter, så de kan bevare og udvikle deres ressourcer og måske bidrage til, at andre får et bedre liv. Det sker gennem vores mange medlemsarrangementer og medlemstilbud, for eksempel rabat på fitness.

Således er der elementer i vores indsats, der støtter, og andre elementer, der styrker. Begge dele gør vi med det sigte, at Danmark skal blive et bedre land at blive ældre i – også for dem, der i dag er yngre eller midaldrende.

Vores mission Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv.

• Hvor personen er vigtigere end alderen.

• Hvor alle har mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser.

• Hvor der er støtte og omsorg til dem, der har behov for det.

Vi sætter livserfaring og viden i spil. Vi forbinder overskud, behov og interesser i sociale netværk.

Vores vision Ældre Sagen – støtter og styrker • Vi er den foretrukne organisation.

• Vi involverer frivillige og medlemmer.

• Sammen skaber vi mere velfærd og livskvalitet i den erfarne del af livet.

Vores værdier Ældre Sagen er en medlemsstyret almennyttig forening, som er neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende, og som bygger på følgende værdier: Nærvær. Vi engagerer os i mennesker, lytter til den enkelte og stiller os på dennes side.

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

VÆRDIER, MÅL OG VISIONER:

www.aeldresagen.dk/vaerdier-maal-visioner

Indsigt. Vi udbygger og udvikler vores viden – i dybden og i bredden.

Handlekraft. Vi tager ansvar ved at omsætte viden og omsorg til handling. Vi har viljen og evnen til at gøre en klar forskel og få ting til at ske.

ÆLDRE SAGENS ORGANISERING

Sådan arbejder Ældre Sagen De 17.000 frivilliges arbejde lokalt spiller sammen med de ansattes arbejde i sekretariatet med det fælles mål at skabe værdi for samfundet og for medlemmerne og bidrager til, at flere lever et godt og langt liv.

Vores frivillige udveksler erfaring og ideer i 10 geografiske distrikter

De 216 lokale afdelinger ledes af frivillige lokalbestyrelser.

Afdelingens lokale aktiviteter skal naturligvis leve op til Ældre Sagens vedtægter, men ellers tilpasser de frivillige selv aktiviteterne til lokale ønsker og forhold. Pengene til det lokale arbejde kommer dels fra arrangementerne, dels fra medlemskontingentet.

Medlemsarrangementerne finansieres i princippet af deltagerne.

Sådan styres Ældre Sagen Direktionen leder sekretariatet

751.352 medlemmer

SÅDAN LEDES ÆLDRE SAGEN:

www.aeldresagen.dk/organisationen

Delegeret­ forsamlingen er Ældre Sagens øverste besluttende myndighed. Den består af alle lokalformænd samt landsbestyrelsen. Forsamlingen beslutter strategi og budget.

Hver delegeret har én stemme, uanset hvor mange medlemmer, der er i lokalområdet.

Landsbestyrelsen ansætter direktionen.

35

36

ÆLDRE SAGENS ORGANISERING

Medlemstilbud

Virksomheder

M

IkkeAftale

Bladpakke

Sekretariat 123 medarbejdere. Hverver og servicerer medlemmer, producerer og udsender blade og laver aftaler med virksomheder om medlemstilbud.

Udarbejder analyser og leverer forslag til politikere og andre, rådgiver medlemmer og ikke-medlemmer, støtter den frivillige indsats i lokalafdelingerne.

Kurser Bistand Analyse Værktøjer, IT

Lokal viden

Lokalafdelinger 216 afdelinger. Fungerer næsten udelukkende ved hjælp af frivillige, der yder en social indsats, står for arrangementer og aktiviteter og er i dialog med kommuner og regioner.

Lokale medlemsarrangementer

ÆLDRE SAGENS ORGANISERING

Medlemmer

Frivillig social indsats for ensomme mv.

Ældrepleje (Hjemmehjælp, plejehjem mv.)

-medlemmer

Lovgivning om pension, skat, boligydelse mv.

Gratis rådgivning

Påvirker

Folketinget Lovgivning og økonomiske rammer

Påvirker

Kommuner

37

38

SAMFUNDSANSVAR OG ETIK

Vi arbejder ansvarligt Ældre Sagen er en såkaldt not-for-profit-organisation eller en NGO (Non-Governmental Organization). Vi ønsker at opføre os ansvarligt både over for medlemmerne og over for samfundet og miljøet omkring os. Vi stiller etiske krav til os selv, vores frivillige og vores samarbejdspartnere, og vi holder øje med vores forbrug.

Vi arbejder til gavn for alle Som almennyttig forening er Ældre Sagen en organisation, hvis aktiviteter gavner mange andre end vores medlemmer:

•• Vores dialog med Folketing og kommuner er til gavn for alle.

•• Vores frivillige sociale indsats gælder alle, uanset •• ••

om de er medlemmer eller ej.

På vores hjemmeside er viden, råd og vores blade frit tilgængelige, og vi ønsker, at flest muligt får gavn af dem.

Telefonrådgivningen er åben for alle – også for yngre pårørende.

Vi søger løsninger Vi stræber efter at finde rimelige og afbalancerede løsninger på de problemer, vi oplever. Vi bestræber os på, at vores forslag til forbedringer først og fremmest tilgodeser dem, der har størst behov. Vores medlemmer har børn og børnebørn, hvis fremtid ligger dem på sinde, og vi ønsker, at Danmark være et godt land at blive ældre i – også for kommende generationer.

Medlemstilbud så alle kan være med Vi samarbejder med udvalgte partnere om at tilbyde produkter, ydelser og service for vores medlemmer til en attraktiv pris.

Vi lægger vægt på, at vores tilbud er enkle at bruge og forstå, at de er af god kvalitet, og at de leveres med

et højt serviceniveau. Vi indgår ikke eksklusivaftaler, og vi tjener ikke på aftalerne. De fordele og tilbud, vi opnår, går direkte til medlemmerne.

Vores medlemstilbud skal være så brede, at alle kan være med, uanset helbred og økonomi. Et eksempel er mobiltelefoner, hvor vi tilbyder både avancerede modeller og helt enkle.

Med over 750.000 medlemmer bag os kan vi påvirke virksomheder til også at tænke på vores medlemmers behov, når de udvikler ny teknologi som høreapparater og mobiltelefoner.

Effektiv medlemsservice Fra 2007 til nu er medlemsskaren vokset fra 512.000 medlemmer til over 751.000. Trods den store vækst håndterer Medlemsservice henvendelser og administration med i store træk samme arbejdsstyrke. Det skyldes dels, at vi er blevet bedre til at kommunikere med medlemmerne, så færre har behov for at henvende sig.

Samtidig er vi blevet mere effektive.

På et år modtager Medlemsservice over 150.000 henvendelser og forespørgsler, personligt, telefonisk eller via e-mail og almindelig post.

SAMFUNDSANSVAR OG ETIK

Det må du som frivillig Hos os er der klare retningslinjer, når nogen arbejder frivilligt i Ældre Sagens navn og regi, og det skriver alle vores frivillige på det sociale område skiver under på.

Som frivillig i Ældre Sagen skal man:

•• Forholde sig neutral i partipolitisk, etnisk og reli•• •• •• •• •• •• •• •• •• ••

giøs henseende.

Udføre sit arbejde ulønnet.

Respektere tavshedspligt og ikke videregive personlige oplysninger uden samtykke.

Ikke modtage penge, arv eller gaver.

Ikke håndtere penge eller medicin.

Ikke påtage sig professionelle pleje- eller træningsopgaver.

Ikke have nøgle til brugerens bolig.

Ikke påtage sig andres lønnede arbejde.

Være i besiddelse af Ældre Sagens id-kort med billede.

Være omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivillige.

Være ledet af frivillige.

39

Troværdig og faglig rådgivning Høj faglig kvalitet og høj troværdighed kendetegner vores rådgivning. Rådgiverne i Ældre Sagen arbejder ud fra en række grundprincipper:

•• Vi lytter og støtter og kommer det menneske, som ringer til os, i møde.

•• Vi rådgiver med blik på helheden og prøver at tage •• •• •• •• •• ••

højde for aspekter, som spørgeren måske ikke er opmærksom på.

I familiekonflikter vælger vi ikke side.

Vi råder ikke til at omgå lovgivningen, herunder socialt bedrageri.

Vi ser kritisk på virksomheder, der har opført sig kritisabelt, uanset om virksomheden samarbejder med Ældre Sagen.

Vi vægter det enkelte menneskes værdighed højere end mediernes behov for en god historie.

Vi sikrer løbende faglig udvikling og deling af viden i rådgivningen.

Vi diskuterer og evaluerer løbende etikken i vores rådgivning.

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

40

SAMFUNDSANSVAR OG ETIK

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Styr på ressourcerne For at sikre, at vi anvender foreningens midler ansvarligt med de bedst mulige resultater, styrer sekretariatet efter en række faste planer:

•• •• •• •• •• ••

Vi laver årsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål og koordinering af leverancer og ressourcer på tværs af afdelingerne.

Vi følger op på succeskriterierne for målstyring og projektstyring hvert kvartal.

Vi afrapporterer aktiviteter hvert år.

Vi følger op på budgettet fra dag til dag.

Vi har fokus på god personaleledelse.

Vi forbedrer løbende vores it-styring og datasikkerhed.

Ældre Sagens forvaltningssystem bygger på vedtagne etiske retningslinjer, forsigtig og strategibaseret budgettering og tæt budgetopfølgning. På den måde sikrer vi bedst, at vi udnytter vores ressourcer optimalt og lever op til kravene om sparsommelig, produktiv og effektiv drift, fordi vi modtager offentlige midler.

Økonomisk etik Ældre Sagens landsbestyrelse har vedtaget et sæt etiske retningslinjer vedr. økonomiske dispositioner. Hovedindholdet er:

EN ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS:

www.aeldresagen.dk/en-attraktiv-arbejdsplads

•• Årsrapport med årsregnskab og regnskabsnoter •• •• •• •• •• ••

udleveres til alle, som beder om det.

Vi bruger ikke unødige midler på lokaler, administration og repræsentation.

Foreningens midler kan ikke anvendes til formål, der på nogen måde tilgodeser direktionens, landsbestyrelsens, administrationens eller frivilliges personlige økonomiske interesser.

Samme person eller personens ægtefælle/samlever kan ikke både være formand og kasserer i lokalbestyrelser.

Frivillige, herunder valgte til landsbestyrelsen, modtager ingen økonomisk kompensation for deres frivillige arbejde.

Rejser afholdes så økonomisk forsvarligt som muligt.

En uafhængig revisor fører stikprøvekontrol med disse retningslinjer.

Undskyld vi forstyrrer …

Vi hverver hele tiden nye medlemmer, men vi sørger for at holde omkostningerne til medlemshvervningen i bund. De seneste år har vi haft lavere hverveudgifter for hvert nyt medlem.

Vi kontakter hvert år over en halv million mennesker, og vi oplever desværre nogle få, som føler sig forstyrret og generet af telefonhvervning, eller som fortryder deres medlemskab. Selv om det kun drejer sig om cirka 50 klager pr. 50.000 telefonopkald, beklager vi naturligvis og evaluerer løbende både kvalitet og service.

ÆLDRE SAGEN OG VERDEN

41

Ældre er også en global sag Mange af Ældre Sagens mærkesager går igen blandt ældre i andre lande. Derfor arbejder Ældre Sagen også globalt og er medlem af flere internationale organisationer.

Internationalt netværk mødes hvert år i København IFA, International Federation on Ageing, er et netværk, der forbinder organisationer som Ældre Sagen, forskere, embedsmænd, politikere og den private sektor med henblik på vidensdeling, udvikling og forskning. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup blev i 2014 valgt som præsident for IFA. IFA har konsultativ status ved FN, ILO og WHO. Fra 2015 holder IFA årlige topmøder om relevante emner inden for ældreområdet. Møderne holdes i København og består dels af en tænketank af eksperter, dels af et møde, »Copenhagen Summit«, for beslutningstagere.

Det første tænketanksmøde blev holdt i oktober 2015 med emnet rehabilitering.

Gennem IFA kan Ældre Sagen hente den nyeste viden inden for fx rehabilitering – til gavn for ældre i Danmark.

Mange forhold for ældre behandles i EU AGE er en europæisk platform for ældreorganisationer i EU med cirka 150 organisationer som med-

ÆLDRE SAGEN OG VERDEN:

www.aeldresagen.dk/om-os/internationalt

lemmer. AGE søger indflydelse på den politik, der behandles i EU og har fokus på en bred vifte af områder: diskrimination, aktiv aldring, social beskyttelse, pension, pleje og sundhed, transport, ny teknologi og social tryghed. Ældre Sagen er repræsenteret i bestyrelsen for AGE ved næstformand Ebbe Johansen, der er vicepræsident, og Bent Guul repræsenterer Ældre Sagen i repræsentantskabet for AGE. Derudover deltager Ældre Sagen i en række ekspertgrupper.

Bedre forhold for ældre i udviklingslande Ældre Sagen er med i HelpAge International, som arbejder for at forbedre forholdene for ældre i verden, særligt i udviklingslandene for at sikre ældres rettigheder i forbindelse med bistands- og nødhjælpsarbejde.

42

ÆLDRE SAGENS ØKONOMI

Medlemmerne er kernen i vores økonomi Ældre Sagens indtægter voksede med 12 pct. til 200 mio. kroner i 2015 – med uændret kontingent. Takket være stærk medlemstilslutning, stram styring af vores forbrug og et gunstigt salg af ejendommen i Nørregade blev økonomien så god, at vi både kan styrke Ældre Sagens indsats og sikre egenkapitalen.

Sådan er landsforeningens indtægter fordelt

Øvrige indtægter

3% Bidrag og tilskud mv.

7% Arv

3% Lotterier

6%

Medlems­ kontingenter og gaver

81%

Det er medlemmerne, der betaler Ældre Sagens arbejde. Hovedparten af Ældre Sagens indtægter – 90 pct. – kommer direkte fra medlemmerne i form af kontingenter, gaver, medlemslotteri og arv.

ÆLDRE SAGENS ØKONOMI

90 procent stammer fra medlemmerne Antallet af medlemmer steg i 2015 med 6 pct. til godt 751.000. Det betyder, at vores kontingentindtægter inklusiv gaver steg med knap 10 pct. til 162 mio. kroner.

Medlemmerne er kernen i vores økonomi, da 90 pct. af de samlede indtægter kommer fra medlemmerne som kontingenter, overskud fra lotteriet og arv. Det sikrer, at vi altid lytter til medlemmernes ønsker og behov, og samtidig gør det os mindre sårbare over for politiske beslutninger vedrørende offentlige støttemidler.

I 2015 arvede Ældre Sagen godt 6 mio. kroner. Det varmer, når medlemmer og andre anerkender vores arbejde i så høj grad, at de testamenterer penge til Ældre Sagen. Vi takker for alle sådanne donationer og sikrer naturligvis, at pengene bliver brugt i overensstemmelse med testamentarens evt. særlige ønsker.

Medlemslotteriet giver gevinst Fire gange om året afholder vi et landsdækkende medlemslotteri. Det spreder glæde og bidrager samtidig til at finansiere vores frivillige sociale indsats lokalt i hele landet.

I et typisk lotteri spiller over 20.000 medlemmer for knap 5 mio. kroner. I 2015 bidrog lotterierne med et overskud på godt 11 mio. kroner, og det er en fremgang på 17 pct. I forhold til året før.

Vi udvikler og forbedrer medlemslotteriet løbende og er tilfredse med, at det nu oplever fornyet interesse.

Sådan er landsforeningens udgifter fordelt

Lokalt relaterede udgifter

34%

Landsrelaterede udgifter

33%

Medlemsrelaterede udgifter

33%

Vores udgifter er fordelt på tre lige store hovedområder: Lokale udgifter, landsdækkende udgifter og udgifter til medlemsservice.

43

44

ÆLDRE SAGENS ØKONOMI

Uændret kontingent Vi lægger vægt på, at kontingentet er så lavt, at alle har mulighed for at være medlem. I 2015 har vi fastholdt kontingentet på 125 kroner pr. halvår for enkeltpersoner, mens et familiemedlemskab for et par koster 205 kroner pr. halvår. Et medlem betaler typisk omkring tyve kroner om måneden i kontingent til Ældre Sagen.

Når indtægterne alligevel er steget, og vi har kunnet udvide vores aktiviteter, skyldes det, at antallet af medlemmer i flere år er vokset støt.

mer. Andre aktiviteter er målrettet foreningens medlemmer.

Vores udgifter er fordelt på tre nogenlunde lige store hovedområder:

Udgifterne bidrager til et bedre samfund Indtægterne skal bruges på foreningens formål, nemlig at bidrage til et samfund, det er godt at blive ældre i.

Nogle af vores aktiviteter er almennyttige og til gavn for samfundet, såvel ikke-medlemmer som medlem-

••

•• Lokale aktiviteter, det vil sige de frivilliges soci-

al-humanitære indsats lokalt samt uddannelse og støtte til vores frivillige. Vi brugte i 2015 61 mio. kroner til lokale aktiviteter. Det er 19 pct. mere end året før og skyldes især en øget indsats mod ensomhed og flere frivillige generelt.

Landsdækkende aktiviteter som rådgivning, analyser, dialog med Folketinget, pressearbejde med mere. Vi brugte i 2015 59 mio. kroner til landsdækkende aktiviteter, og det er 9 pct. mere end i 2014.

Ældre Sagens økonomi de sidste fem år Hovedtal i mio. kr.

Samlede indtægter

2011

2012

2013

2014

2015

154,3

157,6

164,4

178,5

199,9

Lokale og regionale udgifter

44,4

46,8

49,8

51,5

61,5

Landsdækkende udgifter

47,7

49,3

50,9

54,7

59,4

Medlemsrelaterede udgifter

47,9

49,1

49,5

52,6

59,0

Udgifter i alt

140

145,2

150,2

158,8

179,9

Øvrige poster

10,8

8,4

11,3

14,8

-5,4

Årets resultat

3,5

4

2,9

5,0

25,4

165,5

166,4

174,2

174,4

169,3

Egenkapital i alt

43,5

45

48,2

49,5

77,9

Antal ansatte i sekretariatet

105

112

115

119

125

4

3

3

2

2

596.000

632.340

669.616

708.768

751.352

Aktiver

Antal ansatte i flex/skånejob m.v. lokalt.

Medlemstal ved årets udgang

45

ÆLDRE SAGENS ØKONOMI

Lokalafdelingernes økonomi de sidste fem år Mio kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Indtægter ekskl. udbetalinger fra landsforeningen

51,9

48,2

49,8

51,6

51,5

Udbetalt fra landsforeningen

16,4

17,7

19,7

20,4

21,1

Indtægter

68,3

65,9

69,5

72,0

72,6

Udgifter

67,2

64,2

67,9

68,5

70,0

1,1

1,7

1,6

3,5

2,6

Årets resultat lokalt

•• Medlemsservice, herunder kommunikation og

produktion af Ældre Sagens blade. Her brugte vi i 2015 59 mio. kroner. Det er 12 pct. mere end i 2014, og skyldes især de mange flere medlemmer.

Bedre resultat end forventet Årets driftsresultat (det ordinære resultatet før hensættelser) blev på 20 mio. kroner, og det er bedre end forventet. Vi lægger stor vægt på at have en ansvarlig økonomi og budgetterer derfor forsigtigt og konservativt, især når det drejer sig om usikre indtægtskilder som eksempelvis arv.

Hertil kommer, at indtægterne blev større end forventet som følge af flere nye medlemmer, vellykkede lotterier og ekstra arveindtægter.

Flere penge styrker indsatsen i 2016 Landsbestyrelsen har på baggrund af de gode økonomiske resultater i 2015 besluttet at sætter 14,7 mio. kroner af til konkrete aktiviteter i 2016, herunder

•• En styrket indsats imod ensomhed.

•• En undersøgelse af trivslen blandt vores lokalfor•• ••

mænd.

En styrket demensindsats.

En opgradering af foreningens it-systemer.

Ekstra gevinst ved salg af ejendommen i Nørregade Oven i det ordinære resultat skal lægges en realiseret gevinst på 22 mio. kroner fra salget af ejendommen i Nørregade 49 i København. Ældre Sagens sekretariat

bor ved udgangen af 2015 til leje i ejendommen, men planen er at købe en nyt og større domicil, der kan rumme den stærke udvidelse af vores aktiviteter, vi har haft, siden vi flyttede ind i Nørregade for cirka 10 år siden.

Solid egenkapital Takket være det gode økonomiske resultat og det gunstige ejendomssalg kan vi øge vores egenkapital til 78 mio. kroner. Egenkapitalen svarer nu omtrent til et halvt års kontingentindtægter, og det vurderer vi er en passende stødpude.

Lokale indtægter på 72 mio.

De 216 lokalafdelinger omsatte i 2015 for 51,5 mio. kroner. Lokalafdelingerne fik desuden et samlet tilskud fra landsforeningen på 21 mio. kroner, så de samlede indtægter lokalt blev på 72,6 mio. kroner.

Det svarer til, at den gennemsnitlige lokalafdeling i Ældre Sagen årligt har indtægter på lidt over 300.000 kroner.

Omkring en fjerdedel af lokalafdelingernes indtægter stammer fra landsforeningens medlemskontingent og beregnes ud antallet af medlemmer i lokalafdelingen.

Knap halvdelen af de lokale indtægter stammer fra medlemmers betaling for forskellige arrangementer.

Endelig modtager lokalafdelingerne offentlige tilskud som støtte til den frivillige sociale indsats (besøgsvenner, aktiviteter på plejehjem mv.) og som en anerkendelse af den forebyggende indsats, der ligger i medlemsarrangementerne.

46

LEDELSESPÃ&#x2026;TEGNING

FOTO: MEW

LEDELSESPÅTEGNING

47

Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2015 for Ældre Sagen. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2015.

Vi anser endvidere årsberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål, og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen. Årsrapporten godkendes.

København, den 15. marts 2016

Direktion:

Bjarne Hastrup Adm. direktør

Landsbestyrelse:

Søren Rand

Ebbe Johansen

Søren Udam

Jytte Funch

Thea Dalsgaard

Preben Staun

Thomas Berntsen

Bent Guul

Kai Nørrung

48

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER

Den uafhængige revisors

erklæringer Til delegeretforsamlingen i Ældre Sagen

Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A tilpasset foreningens forhold.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med »Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra SocialBørne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål«.

Revisors ansvar Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale

standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. »Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål«. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med »Bekendt-

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER

gørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål«.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med »Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra SocialBørne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål«.

Andre erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Erklæring om ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten Efter aftale med ledelsen har vi i tilslutning til revisionen af Ældre Sagens årsregnskab for 2015 specifikt gennemgået de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer anført på side 7 i årsrapporten.

Ledelsen har ansvaret for at disse oplysninger er dokumenterede og dækkende for Ældre Sagens virksomhed. Vort ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om oplysningerne.

Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Standarden kræver, at vi tilrettelægger og udfører vort arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer ikke indeholder væsentlig fejlinformation og er i overensstemmelse med den på side 51 beskrevne rapporteringspraksis.

Vort arbejde har omfattet en vurdering af den anvendte rapporteringspraksis, en analyse af sammenhængene til foreningens reviderede årsregnskab for 2015 og stikprøvevis sammenholdelse til underliggende dokumentation.

Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Konklusion Under vort arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold eller oplysninger der giver os anledning til at konkludere at rapporteringen om resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Ældre Sagens virksomhed.

Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Hellerup, den 15. marts 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr: 33 77 12 31

Erik Stener Jørgensen Statsautoriseret revisor

49

Mikkel Sthyr Statsautoriseret revisor

50

ANVENDT REGNSKABS- OG RAPPORTERINGSPRAKSIS

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsregnskabet Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven (klasse A) tilpasset foreningens forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.

indtægtsføres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.

Balance Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.

Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på indbetalingstidspunktet.

Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne.

Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering.

Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv.

Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner.

Afskrivninger: Ejendommen afskrives med 1 procent om året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer afskrives lineært over 10 år.

Driftsmidler afskrives lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år.

Biler afskrives over 5 år. I det omfang, det i øvrigt findes hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.

•• ••

Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser

Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari.

Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.

Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat, hensættes de forventede omkostninger.

Finansielle forpligtelser omfatter gæld til leverandører mv., opgjort til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Anden gæld: Rente-swap indgået til fastlåsning af fremtidige rentebetalinger indregnes til dagsværdi i balancen i posten anden gæld. Værdiregulering indregnes på egenkapitalen indtil de sikrede rentebetalinger realiseres. På dette tidspunkt indregnes værdiændringer sammen med de sikrede renter. Rente-swap er indfriet i 2015 i forbindelse med salg af ejendom.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

ANVENDT REGNSKABS- OG RAPPORTERINGSPRAKSIS

Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital.

Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.

51

Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.

Ikke-finansielle oplysninger Dette afsnit beskriver rapporteringspraksis for de ikke-finansielle oplysninger, som er medtaget i det strategiske barometer, som indgår i ledelsens beretning i kapitel 1. Indholdet i det strategiske barometer er bestemt af Ældre Sagens ledelse ud fra en vurdering af, hvilke konkrete målepunkter som er velegnede til at sige noget om organisationens evne til at opfylde sit formål. Ældre Sagen er lydhør over for medlemmer såvel som andre interessenter og har løbende strukturerede og uformelle processer i gang, som sikrer, at organisationen fokuserer på det, der opfylder formålet og er væsentligt for medlemmerne.

Data i strategisk barometer indgår i den løbende strategiske opfølgning, som ledelsen foretager regelmæssigt, og fremkommer således: Antal registrerede frivillige: Flertallet af frivillige er selv medlem af Ældre Sagen. For sådanne frivillige, der indrapporteres fra lokalbestyrelserne, gælder, at de bliver registreret i vores medlemskartotek som ydende en frivillig indsats. Der sker løbende en opdatering af, hvilke medlemmer som også er frivillige. Frivillige, der ikke er medlemmer, registreres særskilt, men i øvrigt på samme måde.

Antal rådgivninger: Rådgivningen varetages fra sekretariatet. Antallet af rådgivninger opgøres på basis af en løbende registrering foretaget af medarbejderne i rådgivningen.

Medieomtaler: Optælling af medieomtaler sker ved, at Infomedia dagligt foretager skanninger af stort set alle danske medier og herefter foretager en udvælgelse med fokus på, at Ældre Sagen omtales i forbindelse med emner som sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik. På basis af dette sker der månedligt i Ældre Sagens Kommunikationsafdeling en gennemgang af Infomedias database med henblik på yderligere at

sikre, at omtaler, der ikke lever op til dette, frasorteres.

Antal unikke brugere samt antal besøgende på hjemmesiden: Opgøres ud fra sædvanlige metoder, idet der tages udgangspunkt i en månedsvis statistik.

Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning: Kilde er den imageundersøgelse blandt almennyttige foreninger i Danmark, som i 2014 blev gennemført af AIM Create, i tidligere år af Nielsen Co. Antal medlemmer: Opgøres ud fra medlemskartotek over betalende aktive medlemmer.

Gentegningsprocent: Opgøres som den andel af medlemskaberne, der efter at have modtaget kontingentopkrævning, og inden for ½ år, har betalt kontingentet og dermed bekræftet medlemskabet. Det angivne tal er gennemsnittet af gentegningsprocenten ved de to halvårlige opkrævninger.

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år samt i 50+: Opgøres ved at sammenholde antal medlemmer i aldersgruppen med den samlede danske befolkning i samme aldersgruppe, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, idet der tages udgangspunkt i alderen ved årsskiftet. Antal medlemmer i aldersgruppen estimeres som det antal medlemmer, hvis alder er kendt til at være i dette interval, tillagt en forholdsmæssig del af de medlemmer, hvis fødselsår er ukendt.

Antal læsere af magasinet Ældre Sagen NU: Opgøres af den uafhængige organisation Indeks Danmarks læserundersøgelser efter sædvanlige principper for læserundersøgelser. Tallet dækker læsertallet for 1. halvår, da opgørelsen for 2. halvår kommer for sent til at kunne tages med i rapporten.

52

RESULTATOPGØRELSE

Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Medlemskontingent og -gaver

1

162.085

147.902

Lotterier

2

11.225

9.635

6.469

2.384

13.500

13.600

6.657

4.943

199.936

178.464

Arv Bidrag og tilskud mv.

3

Øvrige indtægter Indtægter i alt Lokalt

4

18.576

16.861

Frivillige

5

42.884

34.585

61.460

51.446

Lokalt relaterede udgifter i alt Kommunikation

6

22.478

21.302

Rådgivning

7

13.939

13.214

Samfundsanalyse

8

23.005

20.180

59.422

54.696

120.882

106.142

79.054

72.322

Landsrelaterede udgifter i alt Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt Brutto resultat Medlemsadministration og medlemspleje

9

8.691

8.608

Medlemskaber og Marked

10

34.137

29.630

Medlemsblad

11

16.173

14.393

Medlemsrelaterede udgifter i alt

59.001

52.631

Resultat før finansielle poster og projekthensættelser

20.053

19.691

Særlige indtægter

12

22.186

0

Finansielle poster

13

-1.424

-1.911

40.815

17.780

787

150

40.028

17.630

14.650

12.656

Projekthensættelser i alt

14.650

12.656

Årets resultat

25.378

4.974

Resultat før hensættelser Hensat arv til lokale formål

4

Resultat før projekthensættelser Hensættelser til konkrete projekter

16

Årets resultat disponeres således: Overført til lokale reserver

4

2.568

3.492

Overført til egenkapitalen

18

22.810

1.482

25.378

4.974

I alt

53

BALANCE

Balance Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Aktiver Ejendommen Nørregade 49

15

0

72.198

Driftsmidler

0

0

Obligationer

0

0

Depositum

6

6

Anlægsaktiver i alt

6

72.204

102

120

16.007

3.198

Periodeafgrænsningsposter

3.766

3.018

Diverse lokale aktiver

1.876

1.947

107.993

57.317

39.546

36.631

Omsætningsaktiver i alt

169.290

102.231

Aktiver i alt

169.296

174.435

77.891

49.466

77.891

49.466

33.800

31.232

3.945

3.681

Salgsartikler Tilgodehavender

Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt

17

Passiver Egenkapital Egenkapital i alt

18

Lokale reserver Arv lokale formål Reserver lokalt i alt

4

37.745

34.913

Hensættelser konkrete projekter

16

23.254

19.008

Lån ejendommen

0

29.913

Lån ejendom kortfristet

0

1.582

Leverandører af varer og tjenesteydelser

9.805

11.000

Periodeafgrænsningsposter

6.723

6.767

Diverse lokale passiver

3.677

3.665

Anden gæld

10.201

18.121

Kortfristet gæld i alt

30.406

41.135

169.296

174.435

Passiver i alt Eventualforpligtigelser mv.

19

Samlede lønudgifter

14

54

PENGESTRØMSANALYSE

Pengestrømsanalyse Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Årets resultat ekskl. salg af ejendom

3.192

4.974

Afskrivninger

2.960

2.554

Forskydning i hensættelser

4.246

4.567

263

-166

-13.485

-1.602

-3.532

2.387

Forskydning i salgsartikler

18

-16

Driftens likviditetsvirkning

-6.338

12.698

-811

-437

Køb af driftsmidler

-1.510

-253

Salgspris ejendom

100.000

0

Udgifter ved salg ejendom

-6.255

0

Investeringer

91.424

-690

-29.913

-1.571

-1.582

-10.000

0

10.000

-31.495

-1.571

Årets nettolikviditetsforskydning

53.591

10.437

Likvide midler 1. januar

93.948

83.511

147.539

93.948

107.993

57.317

39.546

36.631

147.539

93.948

Forskydning i hensættelser til lokale formål mv.

Forskydning i tilgodehavender Forskydning i leverandørgæld mv.

Ombygning af ejendom

Lån i ejendommen Indfrielse af banklån Salg af obligationer Likviditet fra finansiering

Likvide midler 31. december der fordeler sig således: Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt

55

NOTER

Note 1. Medlemskontingent og gaver Beløb i 1.000 kr.

Medlemskontingent

Regnskab 2015

Regnskab 2014

160.493

146.542

1.592

1.360

Medlemskontingent og gaver i alt

162.085

147.902

Medlemmer ultimo året

751.352

708.768

Medlemsgaver

Ændringen af medlemskontingentet på 10/15 kr. for enkelt/familiemedlemsskaber med virkning fra 2. halvår 2014, havde fuld effekt i regnskabsåret 2015.

Note 2. Lotterier Beløb i 1.000 kr.

Indtægter Udgifter inkl. gevinster Lotterier i alt

Regnskab 2015

Regnskab 2014

19.212

17.214

7.987

7.579

11.225

9.635

Note 3. Bidrag og tilskud mv.

Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Tips/lotto puljemidler

13.500

13.600

Bidrag og tilskud mv. i alt

13.500

13.600

Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.

Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2015 fået tilsagn om 13.500 t.kr. Midlerne er øremærket til at »varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre«. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de 3 områder udgør netto 79.828 t.kr.

56

NOTER

Note 4. Lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Indtægter Arrangementsindtægter

34.415

34.608

Offentlige tilskud

12.771

11.684

972

2.270

3.199

2.951

65

108

51.422

51.621

18.356

17.558

Øvrige tilskud fra Landsforeningen

2.788

2.795

Udbetalt fra Landsforeningen i alt

21.144

20.353

Indtægter lokalt i alt

72.566

71.974

Arrangementsudgifter

39.637

38.473

Transport, husleje, honorarer mv.

30.885

30.325

Udgifter lokalt i alt

70.522

68.798

524

316

69.998

68.482

2.568

3.492

21.144

20.353

2.568

3.492

18.576

16.861

Diverse indtægter Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen Udbetaling fra Landsforeningen Andel af kontingentindtægt

Udgifter

Heraf dækket af hensættelser og arvemidler Udgifter i alt Årsresultat lokalt Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde: Udbetalt fra Landsforeningen Årsresultat lokalt Lokalt i alt

Reserver lokalt – Beløb i 1.000 kr.

Saldo pr. 1. januar

Lokale reserver

Arv lokale formål

Reserver i alt

31.232

3.681

34.913

Hensatte arvemidler

0

787

787

Anvendte arvemidler

0

-524

-524

2.568

0

2.568

33.800

3.944

37.744

Årets resultat lokalt I alt til fremtidig disponering lokalt

Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt.

Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 216/10

57

NOTER

Note 5. Frivillige Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Indtægter Projekttilskud

1.650

1.955

Distributionstilskud

3.732

4.030

33

1.345

5.415

7.330

Lønninger mv.

19.915

19.349

Kursusaktiviteter, DET SKER mv.

27.662

21.844

Afskrivninger

722

722

Udgifter i alt

48.299

41.915

Frivillige i alt

42.884

34.585

Projekttilskud partnere Indtægter i alt Udgifter

Note 6. Kommunikation Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Udgifter Lønninger mv.

11.227

10.613

Hjemmeside, presse mv.

10.823

10.289

Afskrivninger

428

400

Udgifter i alt

22.478

21.302

Kommunikation i alt

22.478

21.302

58

NOTER

Note 7. Rådgivning Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Udgifter Lønninger mv.

9.224

8.718

Værd at Vide og andre projekter

4.377

4.167

Afskrivninger

338

329

Udgifter i alt

13.939

13.214

Rådgivning i alt

13.939

13.214

Note 8. Samfundsanalyse Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Udgifter Lønninger mv.

13.839

12.829

Øvrige udgifter

8.659

6.868

Afskrivninger

507

483

Udgifter i alt

23.005

20.180

Samfundsanalyse i alt

23.005

20.180

Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Udgifter Lønninger mv.

5.571

5.614

Øvrige udgifter

2.916

2.782

Afskrivninger

204

212

Udgifter i alt

8.691

8.608

Medlemsadministration og medlemspleje i alt

8.691

8.608

59

NOTER

Note 10. Medlemsskaber og Marked Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Indtægter Annonceindtægter

7.945

7.966

8.722

8.369

33.040

28.911

Afskrivninger

320

316

Udgifter i alt

42.082

37.596

Medlemsskaber og Marked i alt

34.137

29.630

Udgifter Lønninger mv.

Hvervning, medlemstilbud, PBS gebyr mv.

Note 11. Medlemsblad Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Indtægter Annonceindtægter

10.664

11.534

Distributionstilskud

2.500

3.000

13.164

14.534

2.498

2.367

Trykning mv.

12.711

12.454

Porto

14.033

14.014

Afskrivninger

95

92

Udgifter i alt

29.337

28.927

Medlemsblad i alt

16.173

14.393

Indtægter i alt Udgifter Lønninger mv.

Ældre Sagen NU og Nyt udkommer 6 gange om året, i alt 12 blade. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 1,79 kr. I 2014 var det tilsvarende tal 1,69.

60

NOTER

Note 12. Særlige indtægter Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Salgspris ejendommen Nørregade 49

100.000

0

Bogført værdi 30/9 2015

-71.559

0

Øvrige omkostninger i forbindelse med salg af ejendom

-6.255

0

Særlige indtægter netto i alt

22.186

0

Note 13. Finansielle poster Beløb i 1.000 kr.

Finansielle indtægter Finansielle udgifter Kursregulering obligationer Finansielle poster netto i alt

Regnskab 2015

Regnskab 2014 107

220

-1.532

-2.134

1

3

-1.424

-1.911

61

NOTER

Note 14. Samlede lønudgifter Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde: Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Lønninger inkl. pensionsbidrag Sociale bidrag Lønudgifter i alt

Medarbejderstaben fordeler sig således:

Regnskab 2014

69.319

66.402

600

611

69.919

67.013

Antal 2015

Fastansatte Projektansatte Timelønnede/vikarer Elever Ansatte i sekretariatet Flexjob & skånejob mv. lokalt Antal medarbejdere i alt

Antal 2014 106

105

7

4

10

9

2

1

125

119

2

2

127

121

Antal medarbejdere er beregnet som årsværk. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.

Note 15. Ejendommens værdi og driftsmidler Beløb i 1.000 kr.

Anskaffelsespris pr. 1. januar

Ejendom

Ombygning

Ejendom i alt

Driftsmidler

71.442

16.126

87.568

8.646

0

811

811

1.510

71.442

16.937

88.379

-2.146

0

0

0

8.010

7.139

8.231

15.370

8.646

200

1.250

1.450

1.510

7.339

9.481

16.820

-2.146

Af- og nedskrivninger pr. 31. december

0

0

0

8.010

Bogført værdi pr. 31. december

0

0

0

0

Årets tilgang Årets afgang til kostpris Anskaffelsespris pr. 31. december Af- og nedskrivninger pr. 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver

62

NOTER

Note 16. Hensættelser til konkrete projekter Beløb i 1.000 kr.

Diverse projekter

Saldo pr. 1. januar

Hensat i alt

19.008

19.008

-10.404

-10.404

-425

-425

Hensat i året

15.075

15.075

Saldo pr. 31. december

23.254

23.254

Anvendte hensættelser Årets hensættelser tilbageført

Årets hensættelser kan relateres til Ensomhed 1.930 t.kr., Demens 3.000 t.kr. Ny platform 1.850 t.kr., Ensomhedskampagne 1.500 t.kr., Visioner ældrepleje 600 t.kr., Vision gode plejehjem 595 t.kr., Forløbsstudie 400 t.kr. Styrkelse lokal ældrepolitik 800 t.kr., Lokale hjemmesider 1.500 t.kr., Medlemmer- ikke medlemmer 500 t.kr., Boligydelse 600 t.kr., Formandsundersøgelse 800 t.kr., Sammen med 250 t.kr. Senkarriere 750 t.kr.

Anvendte hensættelser for året kan relateres til Hjemmehjælp 376 t.kr., Pensionsudfordringer 160 t.kr., Pårørende 855 t.kr., Fremtidsstudiet 2015 1.015 t.kr., Tynd befolkede områder 200 t.kr., Demens 300 t.kr., Forbedring af VAV - net version 503 t.kr., Frivilligportalen fase II 539 t.kr., WEB faciliteter 743 t.kr., Støtte til døende 625 t.kr., Sangbog svage ældre 68 t.kr., Ensomhed 68 t.kr., Frivillighed/borgernes velfærd 342 t.kr., Aeldresagen.dk 2.426 t.kr., Ny Platform 1.890 t.kr., Strategi 2017-2021 295 t.kr.

Note 17. Likvide beholdninger og obligationer lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Arv, reserveret til lokale formål: Obligationer

174

341

Likvide beholdninger

3.771

3.340

Arv, reserveret til lokale formål i alt

3.945

3.681

Likvide beholdninger lokalt

35.601

32.950

Likvide beholdninger og obligationer lokalt i alt

39.546

36.631

Note 18. Egenkapital Beløb i 1.000 kr.

Egenkapital pr. 1. januar

Regnskab 2015

Regnskab 2014

49.466

48.202

5.615

-218

Resultatdisponering

22.810

1.482

Egenkapital pr. 31. december

77.891

49.466

Rente-swap, årets markedsværdiregulering

63

NOTER

Note 19. Eventualforpligtelser mv.

Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Leasingforpligtelser, kontorinventar

Regnskab 2014 0

1.303

Lejekontrakt Nørregade 49 I forbindelse med salget af Nørregade 49 har Sekretariatet indgået aftale med Jeudan hvorefter Sekretariatet bor til leje i Nørregade 49, indtil nyt domicil er fundet. Lejemålet kan af Sekretariatet opsiges med 6 måneders varsel og kan tidligst opsiges af Jeudan til fraflytning 31.marts 2021. Den årlige leje udgør T.DKK 5.306.

Lokalt er der herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.

XXX

64

FOTO: ULRIK JANTZEN

Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K www.aeldresagen.dk Hjemstedskommune: København Landsbestyrelse: Søren Rand, landsformand Ebbe Johansen, næstformand Thomas Berntsen Thea Dalsgaard Jytte Funch Bent Guul Kai Nørrung Preben Staun Søren Udam Direktør: Bjarne Hastrup Revision: PricewaterhouseCoopers Skribenter: Michael Teit Nielsen, Sanna Kjær Hansen og Bille Sterll Redaktion: Bente Schmidt og Bille Sterll Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Forsidefoto: Kamilla Krøier Cvr: 10625408 ISBN: 978-87-89084-67-1 Oplag: 2.500

3 gode grunde

Bliv frivillig

• Du støtter kampen for et samfund, der er godt at blive ældre i og for at alle kan få et godt og langt liv.

Som frivillig i Ældre Sagen gør du en forskel for et andet menneske. Vi kan altid bruge frivillige, både som besøgsvenner, it-frivillige, der underviser på vores it-kurser eller som arrangør af motion for medlemmerne. Har du selv ideer til aktiviteter, du gerne vil stå for, hører vi også gerne fra dig.

til at være medlem

• Som medlem af Ældre Sagen er du en vigtig del af vores fælleskab og kan deltage i mere end 60.000 arrangementer. Vores frivillige arrangerer alt fra frokoster og kortspil til cykelture og biografbesøg eller hjælper, når computeren driller. Du kan melde dig som frivillig, selv om du ikke er medlem.

Vil du være frivillig? Så kontakt os på:

• Som medlem får du en lang række medlemsfordele som gratis rådgivning, rabatter og gode tilbud på rejser, kultur, restauranter og motion. Plus bladene Ældre Sagen, DET SKER og TILBUD.

MELD DIG IND

www.aeldresagen.dk/bliv-frivillig Eller ring til os på 33 96 86 86.

Ældre Sagen arbejder for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv. Det koster kun 125 kroner pr. halvår at være medlem. Et familiemedlemskab koster 205 kroner pr. halvår.

Vær med i debatten

Vil du være medlem? Så meld dig ind på:

Følg Ældre Sagen og underdirektør Michael Teit Nielsen på twitter:

Eller ring til os på 33 96 86 86.

www.aeldresagen.dk/bliv-medlem

@aeldresagen og @MtnTeit Og tag del i debatten på: facebook.com/aeldresagen

2016.04.50.1.1

Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk