Ældre Sagen ürsrapport
2013 | www.aeldresagen.dk |
Forening Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København k www.aeldresagen.dk Hjemstedskommune: København Landsbestyrelse: Søren Rand, landsformand Ebbe Johansen, næstformand Thomas Berntsen Jytte Funch Bent Guul Johannes Hvidegaard Tove Jørvang Niels Erik Tulstrup Søren Udam Direktion: Bjarne Hastrup, adm.direktør Revision: PricewaterhouseCoopers
Skribenter: Rie Duun og Michael Teit Nielsen Redigering: Sanna Kjær Hansen Fotos: Emil Lyders m.f. Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Cvr.: 10 62 54 08 ISBN: 978-87-89084-50-3 Oplag: 2.500
Indhold
1. Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014......2
Ledelsespåtegning..................................41
2. Vores formål og strategi ........................8
Den uafhængige revisors erklæringer.......42
3. Frivillige i fremgang.............................10
Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis..........................44
4. Sundhed og samvær............................15 Resultatopgørelse.................................... 46 5. Omsorg og pleje..................................18 Balance.................................................... 47 6. Familie og bolig...................................22 Pengestrømsanalyse................................. 48 7. Arbejdsliv og økonomi.........................23 Noter....................................................... 49 8. It og velfærdsteknologi........................26 9. Flere medlemmer................................29 10. Synlighed og image............................32 11. Samfundsansvar og etik.....................36 12. Vores økonomi..................................38
2
Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014
Årsberetning 2013
1. Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014 Vores aktiviteter og tilbud skal bidrage til, at alle kan leve et godt og langt liv. Den vision arbejder vi med på to planer. For det første varetager vi ældres interesser og arbejder for forbedringer på samfundsplan. Her gavner vores indsats ikke blot Ældre Sagens medlemmer, men også ikke-medlemmer (se afsnit 11 om samfundsansvar). Vi bidrager til samfundsforbedringer ved at være i dialog med politiske beslutningstagere uanset partifarve. Vi bidrager også positivt til samfundsudviklingen ved at udgive blade og publicere viden på vores hjemmeside, yde rådgivning og fx yde en social-humanitær indsats over for ensomme. For det andet har vi en lang række aktiviteter, der retter sig mod vores egne medlemmer i form af medlemstilbud, medlemsaktiviteter m.m.
▶ Dokumenteret at nedskæringer i den kommunale hjemmehjælp til svækkede ældre er fortsat i 2013. På få år er hjemmehjælpen reduceret med 5 mio. timer til både praktisk hjælp og personlig pleje. ▶ Sat fokus på nedskæringerne og bidraget til, at finanslovsforliget for 2014 indeholder et permanent løft på 1 mia. kr. ekstra til kommunernes ældrepleje årligt. ▶ Dokumenteret at under en tredjedel af kommunerne kan tilbyde genoptræning inden for en uge efter udskrivelse. Det betyder alvorlige tab af funktionsevne for mange. ▶ Deltaget i regeringens Hjemmehjælpskommission, der i sommeren 2013 udgav en rapport med 29 anbefalinger. Teknologi
Her er et uddrag af de vigtigste resultater, vi nåede: Frivilligt arbejde I 2013 har Ældre Sagen ▶ Styrket vores frivillige indsats og fået 1.300 flere frivillige ▶ Fået succes med frivilligportal.aeldresagen.dk på internettet med viden og værktøjer til vores frivillige. ▶ Udvidet det frivillige arbejde med skole- og børnehavevenner og med frivillige på plejehjem. De nye aktiviteter tiltrækker nye frivillige. ▶ Evalueret effekten af vores kurser for frivillige og fået nye ideer til at opkvalificere vores frivillige, så de kan gøre endnu større positiv forskel. ▶ Knyttet det lokale frivillige arbejde endnu tættere sammen med arbejdet på landsplan gennem særlige ad hoc-udvalg. ▶ Bidraget til det nye Frivilligcharter om samspillet mellem frivillighed og det offentlige. ▶ Forbedret og udvidet DET SKER, der annoncerer lokale medlems-aktiviteter og arrangementer, som vores frivillige står for. Sundhed og pleje I 2013 har Ældre Sagen ▶ Tabt retssag i Højesteret mod Køge Kommune, der skar i hjemmehjælpen til svækkede borgere ALENE med henvisning til kommunens økonomiske situation.
I 2013 har Ældre Sagen ▶ Udvidet vores lokale it-aktiviteter, så næsten alle lokalafdelinger har it-kurser, datastuer mv. Senior PC-Support har udvidet kapaciteten med 25 procent. ▶ Været med til at dokumentere, at ca. 320.000 danskere over 65 år aldrig har været på nettet. Vi har forsvaret deres situation, når offentlige myndigheder indfører digitale løsninger. ▶ Undersøgt fremtidens velfærdsteknologier i samarbejde med Teknologisk Institut og givet bud på 16 teknologier, som fremtidens ældre vil møde i ældreplejen eller på sygehuset. ▶ Protesteret over, at nogle kommuner tvinger hjemmehjælpsmodtagere til at købe og bruge støvsugerrobotter i eget hjem. ▶ Undersøgt ældres oplevelse af at bruge teknologiske løsninger til træning i eget hjem. Arbejdsliv og økonomi I 2013 har Ældre Sagen ▶ Glædet os over, at vores ønske om øget ældrecheck til de økonomisk svagest stillede pensionister er blevet opfyldt. ▶ Konstateret, at Forbrugerombudsmanden er enig med Ældre Sagen i, at pensionsselskaber ikke ensidigt kan ophæve garantien for en pension. ▶ Opfordret regeringen til at indføre ensartede regler for ‘omvalgsbonus’ til forsikringstagere, der får tilbud
Eva og Kai Bovien har fået Københavns Kommunes Frivillighedspris som påskøn nelse for et enestående og vedholdende arbejde som besøgsvenner i blandt andet Iransk Ældreklub i Brønshøj. Foto: Heidi Maxmiling
Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014
▶ ▶ ▶ ▶ ▶
Årsberetning 2013
om at opgive garantien. Ensartede regler er ved at blive udarbejdet. Arbejdet for at fjerne aldersgrænsen på 65 år for medlemskab af a-kasse. Arbejdet for at ændre lovgivningen, så det ikke længere tvinger mennesker på pension, når de 70 år. Forsvaret seniorjob-ordningen Dokumenteret at flere end hver fjerde føler sig presset til at forlade arbejdsmarkedet Dokumenteret at en del seniorer efter pensionering bliver iværksættere.
Familie og bolig I 2013 har Ældre Sagen ▶ Dokumenteret behovet for langt flere plejeboliger til demente og argumenteret for massive investeringer i bedre indretning.
▶ Påpeget sikkerhedsrisikoen ved, at kriminelle kan aflæse boligejeres fødselsår i den digitale tinglysningsbog – og fået regeringens løfte om en løsning. ▶ Arbejdet for at få hævet 70-års aldersgrænsen ved fornyelse af kørekort Synlighed, dialog og image I 2013 har Ældre Sagen ▶ Haft rekordhøjt antal medie-omtaler og markant udvidet medieomtalen af Ældre Sagens frivillige arbejde i de 217 lokalafdelinger. ▶ Haft stærk vækst i vores dialog via facebook med 40.000 followers i 2013. ▶ Vundet titlen Danmarks bedste facebook-side 2013. ▶ Fået en fjerdeplads på listen over Danmarks bedst vurderede almennyttige foreninger målt i aldersgruppen 50+.
Samfundsforbedringer
Strategisk barometer1 Resultat 2012
Ambition 2013
Resultat 2013
Ambition 2014
Målepunkt
Hvorfor er dette vigtigt?
Antal registrerede frivillige
Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere
13.199
≥ 15.000
14.544
≥ 16.000
Antal rådgivninger
Flere rådgivninger betyder, at flere mennesker bliver hjulpet
23.144
≥ 25.000
26.266
≥ 26.000
Medieomtaler
Flere medieomtaler betyder, at vores holdninger og viden bliver bredt ud til flere
4.457
≥ 4.000
5.699
≥ 4.400
Antal unikke brugere på vores hjemmeside, pr. måned
Flere mennesker får glæde af den viden og de værktøjer, vi stiller til rådighed online
70.3882
≥ 125.000
117.089
≥ 150.000
Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning
En positiv vurdering, også blandt ikke-medlemmer, skaber større lydhørhed
Nr. 3
Top 5
Nr. 4
Top 5
632.340
≥ 657.000
670.250
≥ 690.000
30,3 %
≥ 31,1 %
31,6 %
≥ 32,0 %
Antal medlemmer ultimo året
Medlemsandel i befolkningen på 50 år og derover
Medlemmer
4
Flere medlemmer og større medlemsandel er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden
Gentegningsprocent ved halvårlig kontingentopkrævning
Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer
96,6 %
≥ 96,2 %
96,7 %
≥ 96,5 %
Medlemsandel i befolkningen 50-64 år, ultimo året
Tegn på god tilslutning fra yngre generationer
13,9 %
≥ 14,0 %
14,1 %
≥ 14,0 %
Antal læsere af Ældre Sagen NU
Jo flere læsere, jo flere mennesker har glæde af viden og inspiration
682.0002
700.000
726.0002
≥ 750.000
74 %
≥ 78 %
72 %
≥ 80 %
27 %
≥ 30 %
27 %
≥ 30 %
Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen NU bedømmelsen „godt“ eller „meget godt“
Tallet afspejler læsertilfredshed
heraf „meget godt“
1) Se afsnittet Rapporteringspraksis for en nærmere beskrivelse
2) Første halvår
Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014
Årsberetning 2013
Medlemmer
Medieomtaler Medlemstal Imagerang
I 2013 har Ældre Sagen ▶ Haft en medlemstilgang på ca. 38.000 mod forventet 25.000. ▶ Haft gentegning på 96,7 procent. ▶ Vi har gjort det billigere at hverve nye medlemmer. ▶ Udvidet vores medlemsdialog, så over 200.000 medlemmer er tilknyttet vores nyhedsbreve.
De fleste ambitioner for 2013 blev indfriet
Rådgivning Læsertal
For at holde fokus på resultaterne og effekten af vores arbejde, har vi valgt en række målepunkter og lagt et ambitionsniveau. Det strategiske barometer viser, hvilke ambitioner vi havde for året, der gik, og det viser gode og mindre gode resultater på samfundsplan og i forhold til medlemmer.
Flere frivillige og mere rådgivning
Frivillige Trafik på hjemmesiden Læsertilfredshed
Antallet af frivillige voksede ikke helt til det ønskede niveau, som var meget ambitiøst. Alligevel har vi på få år udvidet vores frivillige arbejde meget markant. Antallet af registrerede frivillige i Ældre Sagen er vokset med omkring 40 procent på fem år. Sekretariatets professionelle rådgivning gav i 2013 det hidtil største antal rådgivninger, nemlig godt 26.000. Rådgivningen er åben og gratis for alle, og har stor betydning for ældre og pårørende, der ringer ind. Samtalerne giver os vigtige fingerpeg om menneskers problemer og bekymringer på de områder, vi arbejder med.
Masser af omtale og dialog Året gav os det hidtil højeste antal medieomtaler. I gennemsnit var der 15-16 samfundsrelevante medieomtaler i døgnet, hvor Ældre Sagen indgik. Herudover omtaler medierne også lokale medlemsarrangementer mv. Det er et strategisk mål for os at synliggøre foreningens arbejde, og især glæder vi os over en styrket synlighed af det lokale, frivillige arbejde, blandt andet pga. det frivillige PR-netværk. Med i gennemsnit 117.000 brugere pr. måned på aeldresagen.dk nåede vi tæt på målet om 125.000 brugere. I den årlige image-måling blandt almennyttige foreninger ligger Ældre Sagen fortsat i top fem, vurderet af danskere over 50 år. Ældre Sagen er på en række punkter bedømt mere positivt end året før.
Tilfredse medlemmer Vores mål var at vokse med 25.000 medlemmer, men vi nåede en nettovækst på 38.000, altså godt en halv gang mere. Antallet af danskere over 50 år vokser i disse år, men væksten i medlemstal skyldes ikke alene demografi. På syv år er Ældre Sagens medlemsandel i befolkningen 50+ øget fra knap 25 procent til knap 32 procent.
5
Vurdering af 2013 og et kig ind i 2014
Årsberetning 2013
Vita Lysdahl har været medlem af Ældre Sagen i over 20 år, og hun bliver harm, når der falder stikpiller om ældrebyrden: „Det er min generation og vore forældres, der har rejst dette samfund efter krigen.“ Foto: Anita Corpas
Vi har fokus på den yngre del af vores målgruppes vurdering af Ældre Sagen og holder øje med medlemsandelen af befolkningen i alderen 50-64 år. Vi fastholder vores medlemsandel på trods af, at danskerne generelt føler sig yngre, og at vi i dag trækker os senere tilbage fra arbejdslivet. Med så stor tilgang af nye medlemmer kunne man forvente problemer med at fastholde medlemmerne. Alligevel nåede gentegningen et højt niveau, nemlig 96,7 procent. Den store loyalitet ser vi som udtryk for, at vores medlemmer er overvejende tilfredse.
Kræsne læsere Læsertallet for medlemsmagasinet Ældre Sagen NU steg til over 700.000 og nåede over vores ambitionsniveau. Mange trykte medier oplever i disse år faldende læsertal på grund af konkurrence fra digitale medier, og det er derfor meget tilfredsstillende at se en stigning i læsertal på et trykt magasin. Læsertilfredsheden nåede ikke helt op på det niveau, vi ønskede, selv om den enkelte læser bruger mere tid på magasinet og vores øvrige blade. I 2014 udvikler og forbedrer vi forside og tema for at øge læsernes tilfredshed.
Planer for 2014 De strategiske ambitioner for 2014 har vi udtrykt i en række målepunkter, som fremgår af det strategiske barometer på side 4. For at nå målene har vi lagt planer for 2014, og vi vil blandt andet: ▶ Følge op lokalt på den meget store frivillige indsats op til kommunalvalget i november 2013 og sikre, at kommunerne yder tilstrækkelig hjælp og pleje til svækkede borgere. ▶ Styrke det lokale, frivillige arbejde med en udvidet og forstærket indsats fra vores foreningskonsulenter. ▶ Følge op på Frivilligcharteret fra 2013 og sikre, at det lokale samarbejde med kommunerne skaber øget livskvalitet og sker i gensidig respekt og forståelse mellem kommuner og frivillige. ▶ Teste annoncer og forbedre Ældre Sagen DET SKER.
▶ Følge udmøntningen i kommuner og regioner af handlingsplanen for ældre medicinske patienter for at sikre bedre og mere værdige patientforløb og færre genindlæggelser. ▶ Følge op på, om kommunerne følger Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger fx om hverdagsgenoptræning med respekt for den enkelte borgers situation. ▶ Sætte fokus på skrøbelige ældres livskvalitet og lighed i sundhed sammenholdt med hjælpen fra kommuner og det nære sundhedsvæsen. ▶ Sætte fokus på pårørendes betydning for ældreplejen og arbejde for bedre vilkår. ▶ Bidrage til, at flere ældre kan og vil færdes trygt på internettet. Vi vil udvide vores it-kurser og pc-support og samtidig forsvare rettigheder og vilkår for dem, der ikke bruger internettet. ▶ Arbejde for kommunale tilbud om genoptræning straks, og senest en uge efter udskrivelse. ▶ Have fokus på arbejdsmarkedet for 60+, når efterlønsalderen i 2014 hæves med et halvt år. ▶ Tilbyde rådgivning og værktøjer til mennesker i sidste fase af livet – og deres pårørende. ▶ Udvide vores frivilligaktiviteter på plejehjem for at følge op på Ældrekommissionens arbejde. ▶ Undersøge, hvordan vi kan udbygge og forbedre frivillige aktiviteter på hospices. ▶ Sætte fokus på ensomhed og bidrage til mere fælleskab og samvær mellem mennesker. ▶ Bidrage til mental sundhed. Både krop og hjerne skal holdes i form. ▶ Udbrede frivilligprojekter, der styrker møde mellem generationerne til gavn for fx skolebørn. ▶ Introducere nye web-faciliteter til vores frivillige: ▷ udvikling af lokale hjemmesider ▷ nyt bookingsystem til arrangementer ▷ videreudvikling af frivilligportal ▶ Give bedre mobiladgang til Ældre Sagen’s hjemmeside via smartphones, tablets, osv. ▶ Gennemføre brugerundersøgelser af vores hjemmesider og tilpasse dem for at øge brugertilfredsheden. ▶ Gennemføre en medarbejdertilfredsheds-undersøgelse for at sikre engagement og produktivitet.
7
8
Vores formål og strategi
Årsberetning 2013
2. Vores formål og strategi Støtter Vi beskytter, forsvarer, lindrer
Nærvær, indsigt, handlekraft
Vi bidrager derved til
Et godt og langt liv
Styrker Vi inspirerer, sætter ressourcer i spil, udvikler, skaber nye muligheder
Vores mission
Ældre, der er i en presset eller svækket position, forsøger vi at støtte, forsvare og beskytte. Ældre – og det er heldigvis flertallet – der har en god tilværelse, styrker vi med aktiviteter, så de kan bevare og udvikle deres ressourcer og meget gerne støtte andre til at få et bedre liv. Derfor er der elementer i vores arbejde, der støtter, og andre elementer, der styrker. Begge dele gør vi med det sigte, at Danmark skal blive et bedre land at blive ældre i – også for dem, der bliver gamle engang. I vores strategi for perioden 2012-2016 har vi besluttet følgende vision for, hvordan Ældre Sagen skal være og opfattes i 2016. Visionen er styrende for de initiativer, vi sætter gang i løbet af perioden.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv.
Vores vision
Ældre Sagens formål er, at flest muligt skal kunne leve et godt og langt liv. Det formål forfølger vi ved at støtte og styrke tilværelsen som ældre medborger. Vi mener, at alder i sig selv ikke er det afgørende. Den enkeltes situation og behov er vigtigere end den biologiske alder. Med andre ord: Mennesket er vigtigere end alderen. Ældre er meget forskellige og ikke en homogen gruppe. Nogle ældre har en relativt problemfri og tilfredsstillende tilværelse, mens andre er svækkede og afhængige af hjælp.
▶ hvor personen er vigtigere end alderen ▶ hvor alle har mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser ▶ hvor der er støtte og omsorg til dem, der har behov for det Vi sætter livserfaring og viden i spil. Vi forbinder overskud, behov og interesser i sociale netværk.
Ældre Sagen – Støtter og Styrker Vi er den foretrukne organisation Vi involverer frivillige og medlemmer Sammen skaber vi mere velfærd og livskvalitet i den erfarne del af livet For at nå vores vision for 2016 og sikre, at Ældre Sagen opnår den ønskede position, også set med omverdenens øjne, skal vi forandre og udvikle vores forening.
Vores formål og strategi
Årsberetning 2013
Fri mig for nu at blive kaldt ældre. Gammel, ældre, ældst. Jeg er gammel. Basta. Det vil jeg have lov til at være. De har så travlt med, at vi lever længere og bliver ældre og ældre. Men lever vi, eller bliver vi bare ældre?“ Grethe Kliving, 80 år Tidligere krokone på bl.a. Bandholm Kro, journalist og programchef i Danmarks Radio
Forandringen har vi formuleret i fire overordnede strategiske hensigter:
▶ Vi vil bidrage konstruktivt til et samfund i politisk og teknologisk forandring:
▶ Vi vil øge synligheden af vores holdninger, aktiviteter og resultater:
Danmark er i forandring, og kommunernes trængte økonomi vil fremover lægge pres på sundhed, pleje og forebyggelse. Frivillige foreninger vil blive presset til at løse flere velfærdsopgaver. En ny tilbagetrækningsreform udskyder pensionering for mange, og endelig sker der store teknologiske forandringer. Vi ønsker i den situation at være en både kritisk og konstruktiv medspiller, der bidrager med løsninger og ikke blot påpeger problemer.
Vi ønsker mere og bedre synlighed, både internt og eksternt, gennem traditionel medieomtale, sociale medier og nye initiativer.
Vores værdigrundlag Ældre Sagen er en medlemsstyret almennyttig forening, som er neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende, og som bygger på følgende værdier:
▶ Vi vil sprede de gode eksempler og ideer og udvikle vores lokale indsats og vores social-humanitære arbejde:
Nærvær. Vi har engagement i mennesker, lytter til den enkelte og stiller os på dennes side.
Vi vil sprede initiativer, der findes i enkelte lokalområder, til andre lokalområder og styrke Ældre Sagens lokale indsats.
Indsigt. Vi udbygger og udvikler vores viden – i dybden og bredden.
▶ Vi vil sætte den nye generations kompetencer i spil ved at organisere på nye måder:
Handlekraft. Vi tager ansvar ved at omsætte vores viden og omsorg til handling. Vi har viljen og evnen til at gøre en klar forskel og få ting til at ske.
Vi vil udvide paletten af frivilligaktiviteter og dermed tiltrække flere og yngre frivillige.
9
10
Frivillige
Årsberetning 2013
Antal frivillige på landsplan 10.234 9.805 9.258 frivillige
10.510 frivillige
frivillige
frivillige
2008
2009
2007
2006
3. Frivillige i fremgang Det arbejder vi for ▶ Vi ønsker at udvikle vores frivillige arbejde i samarbejde med vores frivillige. ▶ Vores frivillige indsats skal give bedre livskvalitet blandt ældre, og derfor samarbejder vi med kommuner, pårørende, andre frivilligorganisationer og ikke mindst brugerne. ▶ Vores frivillige skal trives. ▶ Vi arbejder for, at vores frivillige bliver hos os i mange år. ▶ Den frivillige indsats kvalificeres gennem kurser, konsulentbistand og ved at udvikle ny viden og værktøjer til frivillige.
Frivillig nr. 14.000 I 2013 registrerede Ældre Sagen frivillig nummer 14.000. Det var den tidligere sygeplejerske Birgit Svarre i Hinnerup, der meldte sig til den frivillige vågetjeneste, som i det kommende år bliver en højt prioriteret aktivitet. Der er foreløbig 169 frivillige vågekoner fordelt på knap 38 lokalafdelinger, og interessen for at våge hos døende er voksende. Ældre Sagen tiltrækker mange nye frivillige, og rundede 14.544 registrerede frivillige ved udgangen af 2013. Det er en fremgang på over 1.000 på et år, og fremgangen gør os fortsat til en af Danmarks største frivillig-organisationer. De mange nye frivillige er resultat af arbejdet med en målrettet strategi for 2012-2016 om at tiltrække og
Frivillige
Årsberetning 2013
14.544 frivillige
13.188
2013
frivillige
11.955
2012
frivillige
10.804 frivillige
2011
2010
Oversigt over frivillige på landsplan engagere flere i det frivillige arbejde. Antallet af frivillige var i 2011 11.955. Den største stigning i antallet af frivillige sker på itog teknologi-området, hvor der er stor interesse for at hjælpe andre med at komme i gang med at bruge computeren og internettet. Næsten 2.000 har meldt sig som frivillige it-hjælpere og undervisere.
Unge bliver frivillige Særlig positivt er det, at flere og flere yngre vælger at arbejde som frivillige. I dag udgør ikke-medlemmerne i alt 14 procent af de frivillige, og deres gennemsnitsalder er 58,6 år, mens de frivillige, som er medlemmer, i gennemsnit er 70,7 år.
Faggrupper
Antal frivillige personer
Gennemsnitsalder
Arrangementer og aktiviteter
2.165
73,4
It og teknologi
1.995
69,1
590
72,9
Motion og sundhed
1.311
71,3
Organisationsarbejde
2.478
72,1
PR og kommunikation
1.689
73,1
Lokal indflydelse
Socialt arbejde Hovedtotal
8.213
70,0
14.544
70,7
Tabellen viser antallet af frivillige fordelt på roller og frivillige personer. Én frivillig kan have flere forskellige roller.
11
12
Frivillige
Årsberetning 2013
De 10 største aktiviteter …
4.835 1.444 Besøgsven
1.119
It-undervisning
Lokal blad-distribution
616
574
Socialt arbejde
1.115 Tryghedsopkald
Demens
548 Ældrepolitik
486 Kontor
424
PC-hjælp i hjemmet
… og de 10 mindste
73 72
Børnehave og skole
Hjælpende hånd
314 Gå-med-ven
Kreativt arbejde
Besøgsven med hund
42
42
357
Lokalt blad redaktion
Vandaktivitet
34
Patientven frivillig
31
82
Natteravne
37
Integration
27
Sorg og livsmodsgruppe
15 Aktiviteter med mænd
Frivillige
Årsberetning 2013
Blandt de frivillige er der to it-hjælpere på bare 18 år. Mette Christoffersen har hjulpet ældre med pc-support i hjemmet, og Rasmus Johannes Toftdahl Olsen har undervist på Ældre Sagens it-kurser i Ringkøbing-Holmsland. På Bornholm er der etableret et netværk af frivillige, som i samarbejde med borgerservice tilbyder hjælp til ældre, der gerne vil i gang med at bruge computer og internet. Et nyt initiativ i Tjele er ‘rullende datastue’, hvor frivillige kommer på besøg i private hjem og holder kurser.
og de frivillige foreninger, og Ældre Sagens landsformand har deltaget i fornyelsen af det nationale charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. I 2013 er effekten af vores ca. 100 årlige kurser for frivillige blevet evalueret. Rapporten viser, at kurser ikke kan stå alene i forhold til de ambitiøse udviklingsmål, som Ældre Sagen har sat for det frivillige arbejde i perioden 2012-2016, men skal følges op af lokalbestyrelserne.
Hvor blev pengene af?
Den frivillige indsats i Ældre Sagen er i 2013 blevet kortlagt og systematiseret for at styrke udviklingen af nye aktiviteter. En helt ny internetportal, frivilligportal.aeldresagen.dk, hvor Ældre Sagens frivillige orienterer sig om deres områder, blev taget i brug i 2013 og bruges hver måned af et par tusind frivillige.
I 2013 viste en opgørelse fra Ankestyrelsen, at en stor del af de penge, kommunerne får udbetalt af staten til frivilligt socialt arbejde, ikke bliver brugt til formålet. Nogle kommuner brugte i 2012 mere, end de fik i tilskud, mens andre kommuner kun brugte en lille procentdel. Ældre Sagen har spurgt, hvor resten af pengene er anvendt, for det er et problem, at der ikke er formelt krav om, at kommunerne faktisk bruger pengene på at støtte det frivillige arbejde i foreningerne. Ældre Sagen har foreslået, at de kommuner, der ikke bruger midlerne, får pligt til at aflevere dem til en statslig pulje, som kommuner med visioner for frivillig-området kan søge.
Store ambitioner for frivilligt arbejde Frivilligt arbejde fylder i kommunernes planlægning og visioner. Ældre Sagen har præget den offentlige debat om potentialet for samarbejde mellem det offentlige
Ny frivilligportal
Ressourcedanmark Ældre Sagen var en af de bærende organisationer i tænketanken Mandag Morgens projekt om Ressourcedanmark. Formålet med projektet var at skabe et blik for værdifulde ressourcer, som ellers blev overset, med det formål at udvikle velfærdssamfundet i en mere social retning. Projektet resulterede i rapporten „Veje til Ressourcedanmark“, der blev lanceret i marts 2013. Ældre Sagens lokale frivillige arbejde indgår i både projektet og rapporten som illustration af ressourcetanken, fx „Ud af busken“ og „Vi kitter Fanø sammen“.
Jeg har altid været glad for at arbejde med mennesker, men det er anderledes med Ældre Sagen. Folk ringer og spørger om alt fra ’hvordan for jeg fjernsynet til at virke?’ til dem der føler sig glemt af samfundet. Ældre Sagen kan hjælpe med alle mulige ting, og det er det, jeg værdsætter allermest.“ Gunni Højvang Formand Ældre Sagen Vejle
13
Michael Christensen er 54 år og besøgsven i Svendborg. Han fik konstateret kræft for to år siden, blev opereret og er nu erklæret kræftfri. Han går i fitnesscenter med venlig hilsen fra Kræftens Bekæmpelse to gange om ugen. Foto: Lars Skaaning
Sundhed og samvær
Årsberetning 2013
4. Sundhed og samvær Det arbejder vi for ▶ Fysisk sundhed, hvor kost og motion spiller en væsentlig rolle. ▶ Psykisk/mental sundhed, hvor det handler om at holde hjernen frisk, udfordre sig selv og udvikle sig. ▶ Social sundhed, hvor det centrale er ens relationer til andre mennesker – at du har et godt netværk.
I seniordans er det ikke nødvendigt at medbringe en dansepartner, da mange af dansene er kædedanse og rundkreds-dans. ‘Man bliver jo glad af at danse … Det er rigtig dejligt, og så får vi motion, og alle kan være med,’ siger Helga Schwedler. Hun er danseinstruktør for seniordans i Vallensbæk, hvor både vals, foxtrot og cha-cha-cha er på programmet. Målt på aktive frivillige er billard og kegler den næstmest populære aktivitet, og bridge er også med i top tre over aktiviteter, der arrangeres af frivillige.
Lektiehjælp, skoleskak og skovtur
Mad, måltid og selskab Mere end 1.300 frivillige arbejder med motion og sundhed, og her er det navnlig indendørs motion, stavgang og gåture, som engagerer mange. Der har været stor interesse for nye aktiviteter inden for mad og måltider og særligt for forskellige spis sammen-aktiviteter. ‘Ud af busken’-projektet, som blev afsluttet i 2013, har været en succes med aktiviteter i 18 lokalafdelinger, et righoldigt idekatalog til videre inspiration og tre konferencer om ensomhed med titlen ‘Tænk ud af busken og ind i fællesskabet’ i henholdsvis Aalborg, Esbjerg og Roskilde.
I Gentofte Kommune har Ældre Sagen frivillige skole- og børnehavevenner på fem skoler og i ti børnehaver. I skolerne tilbyder frivillige blandt andet lektiehjælp, skoleskak og aktiviteter i skolefritidsordningen, og i børnehaverne deltager de i ture i skoven, håndarbejde, spil m.v. I anledning af 200-året i 2014 for undervisningspligten af børn er der nedsat et jubilæums-repræsentantskab under Undervisningsministeriet med deltagelse af blandt andre Ældre Sagens landsformand, Søren Rand. Ældre Sagen ser jubilæet som en oplagt anledning til at dele viden om skolegang før og nu og opfordrer lokalafdelingerne til at arrangere generationsmøder.
Dans dig glad
Firbenede besøgsvenner
Musik og dans er favorit blandt arrangementer, som Ældre Sagens frivillige står for. Specielt seniordans, som er et tysk koncept, er populært.
Den næststørste stigning i antallet af frivillige sker inden for det sociale arbejde, hvor langt den største aktivitet er besøgsvennerne. Dem er der nu 4.907 af, mens
Jeg kan godt lide at hjælpe andre. Gennem tiden har jeg mødt mange mennesker, der havde behov for et godt råd eller måske lidt hjælp, og det har altid tiltrukket mig.“ Ulla Spangstoft, 83 år Medlem i mere end 25 år. Aktiv i Ældre Sagen Rødovre og butiksleder i Røde Kors genbrugsbutik. Tidligere laborant og rejsearrangør
15
16
Sundhed og samvær
Årsberetning 2013
mere end 1.100 frivillige tager sig af tryghedsopkald og en voksende gruppe på 650 arbejder med aktiviteter specielt for demente. Som noget nyt er der kommet flere besøgsvenner med hund. Jane Clausen fra Odense er besøgsven sammen med sin hund, Piper. De besøger en mand på 92 år, som nyder Pipers selskab lige så meget som Janes. ‘Han har haft hund hele sit liv, og de er så glade for hinanden,’ siger hun.
aktiviteter. Med afsæt i Ældrekommissionens rapport er der valgt 25 plejehjem, der skal deltage i det ny projekt, som blandt andet kan rumme motion og kulturelle aktiviteter. Dvd’en ‘Træn dig Glad 2’ kom ud tidligere på året, og den er blevet flittigt brugt af de motionsfrivillige. Ældre Sagen har udsendt et eksemplar til et stort antal plejehjem i 2014.
Ud af ensomheden
Fysisk, social og mental sundhed er omdrejningspunktet for mange af Ældre Sagens medlemsaktiviteter. Gymnastik, motion og gåture er de største aktiviteter, som engagerer ca. 1.300 frivillige landet over. Friluftsvennerne i Rødding er et godt eksempel. Her har formand Aase Jepsen taget initiativ til at tilbyde ældre, der er dårligt gående eller sidder i kørestol, hjælp til en tur ud i det fri. ‘Det kan være en tur i byen, på kirkegården eller andre steder, hvor man er mest tryg,’ siger hun. I det seneste år er sociale aktiviteter med vægt på samvær og godt selskab blevet populære. I mange kommuner har Ældre Sagen indgået samarbejde om frivillige spisevenner, der tager ud og spiser sammen med ældre i deres eget hjem. Som spiseven spiser man sammen med værten en gang om ugen, og kommunen betaler for spisevennens mad.
Flere og flere bor alene, og ensomhed rammer fire ud af ti over 65 år, som oplever at miste deres partner. Projekt ‘Ud af busken’, som blev succesfuldt afsluttet i 2013, handler om at give et kærligt skub ud af ensomheden og ind i fælleskabet. 18 af Ældre Sagens lokalafdelinger har været aktive i projektet, der har ført til en bred vifte af aktiviteter. ‘Vi mennesker får overskud af at have et socialt netværk, så derfor kan jeg kun opfordre andre til at tage det svære, første skridt,’ siger Gyda Irene Menhave, der fik nye venner og fællesskab gennem Ældre Sagens singleklub i Esbjerg. I Danmark bor 430.000 pensionister alene.
Liv og glæde på plejehjemmet I 2013 begyndte et nyt plejehjemsprojekt, der skal skabe mere liv og glæde på plejehjemmene gennem frivillige
Sund og i godt selskab
Medlemsarrangementer i 2012 og 2013 2013 Søndags-/musik-/demenscafé
2012
599
450
2.039
1.220
17.996
16.040
9.000
8.470
Sang(kor)-musik
428
630
Bræt- og kortspil
6.611
6.450
Petanque
5.472
5.540
Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/badminton/bordt.
Teater/opera/musik/festaften Foredrag/litteraturkreds Rejser
536
510
1.638
1.340
153
200
Besøg/små ture
1.112
1.050
Billard
1.823
1.660
Sprogundervisning
3.303
2.740
It-arrangementer, herunder undervisning
8.078
6.660
Diverse undervisning
3.155
2.670
Andre arrangementer
2.529
1.950
64.472
57.560
I alt
Kilde: Frivilligafdelingen i Ældre Sagen.
Verner og Muxiu Worm er medlemmer af Ældre Sagen. De mødte hinanden for 30 år siden i Kina. „Min kone er født og opvokset i Shanghai, og jeg selv er fra Thy. Vi har lært at leve med de kulturforskelle, der er.“ Foto: Hanne Fuglbjerg
18
Omsorg og pleje
Årsberetning 2013
5. Omsorg og pleje Det arbejder vi for ▶ Hjemmehjælpen skal give mennesker med behov for hjælp mulighed for en tilværelse så tæt på det normale som muligt, når det gælder rengøring, personlig hygiejne og frisk luft. ▶ Både rehabilitering og brug af velfærdsteknologi skal give mening for den enkelte og baseres på motivation og ikke tvang.
Vi holder øje med milliarden En milliard mere til forbedringer på ældreområdet var det kontante resultat, da finansloven for 2014 faldt på plads. ‘Finanslovens beløb løser langt fra alle problemerne i ældreplejen – men pengene kan rette op på de mest alvorlige konsekvenser af besparelserne for de medborgere, der ikke kan klare sig selv,’ lød det i en udtalelse fra 217 lokalformænd på Ældre Sagens delegeretmøde umiddelbart efter forliget om finansloven for 2014. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup fulgte op: ‘Vi vil nu holde øje med, at pengene i ældrepuljen rent faktisk bliver brugt på ældre. Der er mange svage ældre, der har brug for hjælp, og det er dem, pengene skal bruges på,’ slog han fast.
Vi holder øje med de gyldne løfter Kommunalvalget kom i mange kommuner til at handle om ældres behov for omsorg og pleje, ikke mindst takket være en stærk indsats fra Ældre Sagens lokalafdelinger. Valgkampen var som altid de gyldne løfters og gode viljers højtid, og vi holder nu øje med først og fremmest: ▶ Genoptræning ▶ Personlig og praktisk hjælp ▶ Specialboliger til demente Personlig og praktisk hjemmehjælp har været hårdt ramt af kommunernes spareiver. Vi arbejder for, at ældre skal tilbydes bad, når de har behov for det. Rengøring bør alle, der har behov for det, være sikret mindst hver anden uge.
Tabte sag, men vandt respekt I 2012 tabte Ældre Sagen en retssag i Landsretten mod Køge Kommune. Ældre Sagen ankede dommen, og
sagen blev behandlet i Højesteret i maj 2013. Sagen drejede sig om, hvorvidt en kommune helt eller delvist kunne fratage eller nedsætte tildelte ydelser som fx hjemmehjælp, alene fordi kommunen skulle spare. Ældre Sagen tabte sagen 3-2 i Højesteret, hvilket gav anledning til stor debat i medierne (se også afsnit 10 om synlighed og image) og et åbent samråd med socialministeren. ‘En katastrofal dom for alle landets ældre,› kaldte Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup dommen i en kommentar på facebook. 1.400 bakkede op om Ældre Sagens holdning. Ældre Sagen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at lovgivningen bør ændres, så kommunerne ikke kan sløjfe hjemmehjælpen med henvisning til den enkelte kommunes økonomi. Dommen viste sig at blive et godt springbræt til, at regeringen vedtog et tilskud på en milliard kroner til ældreområdet.
Hjemmehjælp central for livskvalitet I juli blev den længe ventede Hjemmehjælpskommissions rapport offentliggjort. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup var med i kommissionen. Ældre Sagen støtter kommissionens anbefalinger af en sammenhængende indsats med øget vægt på forebyggelse og rehabilitering, velfærdsteknologi, mere tværgående organisering i kommunerne, bedre uddannelse til personalet og udvikling af det frivillige arbejde. Rapporten beskriver hjemmehjælpen som helt central for ældres livskvalitet. Vi arbejder for initiativer på tre områder: ▶ Rehabilitering må ikke tvinge borgere til forløb, der reelt ikke kan føre til forbedring af funktionsevner. ▶ Hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for at sige nej til velfærdsteknologi, uden at få frataget eller reduceret deres hjemmehjælp. ▶ Retssikkerheden vedr. kommunal hjælp skal øges.
Den gode død I 2013 har vi kastet det kritiske blik på døden på hospitaler, plejehjem og i eget hjem. Alle døende og deres pårørende bør have adgang til specialiseret støtte (palliation), når døden nærmer sig. Vi arbejder for flere palliative (smertelindrende) teams til hjemmeboende, bedre uddannelse i palliation for social- og sundhedspersonale og flere vågetjenester.
Omsorg og pleje
Vi har bedt analysefirmaet Nielsen gennemføre interviews med pårørende, hjemmepleje med palliative teams, hospitaler med palliative afdelinger og præster, der arbejder med sorggrupper. Interviewene skal danne grundlag for publikationen, ‘Tæt på døden’, som forventes at udkomme i 2014.
Flere vil våge 178 frivillige var tilmeldt Ældre Sagens vågetjeneste ved udgangen af 2013, og antallet vokser hastigt. Vågetjenesten kan hjælpe med at skabe ro og tryghed ved dødslejet, men tager sig ikke af pleje og behandling, selv om mange af de frivillige har en fortid som fx sygeplejersker. Kirsten Andreassen har organiseret vågetjenesten på Langeland, hvor 16 kvinder tager ud til plejecentre og i private hjem. ‘Vi er der hovedsagelig fra om aftenen til næste dag i den terminale fase. Vi skiftes til at tage nattevagten, og vi bliver der, til vedkommende dør,’ fortæller hun. Vågetjenesten på Langeland er etableret i samarbejde med kommunen.
Indlagt i skyllerummet I begyndelsen af 2013 dokumenterede Jyllands-Posten i en rundspørge, at hver tredje medicinske hospitalsafdeling havde en gennemsnitsbelægning på 100 procent gennem hele 2012.
Årsberetning 2013
‘Overbelægningen medfører uværdige, utrygge og stærkt kritisable forhold for patienter, der må ligge på gange og i skyllerum mv. og for personalet, i form af stort arbejdspres,’ sagde Ældres Sagens direktør Bjarne Hastrup. Ældre Sagen har udarbejdet værktøjer og en pjece til frivillige, der vil være med til at holde øje med den lokale gennemførelse af den nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter, og mange steder har der været afholdt temadage om den lokale indsats for medicinske patienter.
Hjemmebesøg efter indlæggelse Ældre Sagen har fortsat arbejdet i Sundhedsstyrelsens styregruppe vedrørende sårbare patienter med særlige behov for behandling, pleje og opfølgning. I 2013 har vi fulgt op på, hvordan regioner og kommuner gennemfører planen og især på, om der er hjemmebesøg efter indlæggelse, og om der findes forløbskoordinatorer. Vi holder øje med indsatsen både centralt, lokalt og regionalt for at sikre, at tingene faktisk føres ud i livet. Det arbejde vil fortsætte frem til 2015.
Langt til hurtig genoptræning Kun hver tredje kommune kan tilbyde genoptræning inden for en uge efter, at patienten er udskrevet fra sygehus. Det viste vores undersøgelse af kommuner-
Vi skal, og det er vigtigt, tilbyde noget ekstra, noget de ældre ellers ikke ville få. Det er vores fornemste opgave. Vi skal ikke lave hjemmehjælperens arbejde …“ Aase Jensen, 71 år Frivillig i Ældre Sagen Tjele gennem ni år
19
20
Omsorg og pleje
Årsberetning 2013
Nogen at tale med Sorg- og livsmodsgrupper hjælper mennesker, der er i sorg og har brug for andre at snakke med, der måske er eller har været i samme situation. Vågetjenesten hjælper døende, der ikke har pårørende, og døende hvor de pårørende har brug for aflastning.
Arden
Morsø
Hobro
Mariager
Sorg- og livsmodsgrupper Vågetjenester
Hadsten Hinnerup Gjern
Aarhus
Them
Hørning Helsingør
Brædstrup Samsø
Horsens
Allerød
Billund
Holsten Brørup
Gørlev
Nordfyn Kolding
København Høje Taastrup
Kerteminde Odense Purhus Langeskov Nyborg Ørbæk
Vordingborg Sønderborg Gråsten Broager
Langeland Ærø Nykøbing Falster
Omsorg og pleje
nes genoptræningstilbud, som vi igen har gennemført i samarbejde med Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer. Genoptræning er et strategisk indsatsområde for Ældre Sagen, og patienterne døjer stadig med lange ventetider, dyre kørselsordninger og problemer, når de overgår fra regionens til kommunens ansvar. Vi opfordrer kommunerne til at lære af hinanden, når det gælder om at forbedre tilbud om genoptræning. Der var dog også ros til kommunerne i den undersøgelse, som vi bidrog til sammen med Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen. Rosen gjaldt kvaliteten af den vedligeholdende træning, som de fleste kommuner tilbyder.
Årsberetning 2013
Forsøg med plejehjemslæger Ældre Sagens forslag om faste plejehjemslæger afprøves som forsøg på otte udvalgte plejehjem frem til sommeren 2014. Og forsøget har fået en positiv midtvejsevaluering i 2013. Det blev sat i gang af socialministeren i 2012 og evalueres endeligt af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Baggrunden er, at beboernes egne praktiserende læger sjældent har tid til at komme ud på plejehjemmene. Med faste plejehjemslæger vil lægen kende de enkelte beboere og kunne rådgive bedre om deres behandling.
En tand bedre Ældres tænder er dårligere end resten af befolkningens tænder. Det gælder særligt for ældre med få midler. Derfor var Ældre Sagen hurtigt ude, da nye tilskudsregler for tandpleje pludselig gjorde tandlægebesøg nummer to inden for samme år til en dyr fornøjelse for ældre, der modtog det såkaldte helbredstillæg. Efter omtale af sagen i medierne lovede sundhedsministeren at løse problemet. I slutningen af september blev reglerne ændret igen, så helbredstillægget blev reddet.
Lokal indflydelse til kommunalvalget Ældrepolitisk har 2013 været præget af kommunalvalget, og til støtte for det lokale arbejde for indflydelse har sekretariatet udviklet syv nye hæfter om Ældre Sagens indsatsområder: Hjemmehjælp, velfærdsteknologi, genoptræning, digitalisering, pleje- og ældreboliger, frivilligpolitik, den medicinske patient samt et hæfte om PR og kommunikation. Rigtig mange frivillige var med til at sætte ældrepolitik på dagsordenen op til kommunalvalget i november 2013. En af dem, der satte turbo på valgkampen, var den nyvalgte formand i Ledøje-Smørum, Jørgen Storm. Han fik styrket samarbejdet mellem sin egen afdeling og Ølstykke og sammen holdt de to lokalafdelinger to velbesøgte borgermøder med 100 deltagere op til valget. Jørgen Storm stillede op til Ældrerådsvalget og fik med 700 personlige stemmer næstformandsposten. Efter kommunalvalget har sekretariatet prioriteret at følge op på de frivillige aktiviteter i valgkampen og støtte de lokale aktive i at arbejde videre med de politiske løfter fra valgkampens hede dage.
21
22
Familie og bolig
Årsberetning 2013
6. Familie og bolig
Det arbejder vi for ▶ Både nye og eksisterende boliger skal fremtidssikres, så de egner sig til alle livets faser. ▶ Der skal renoveres og bygges plejeboliger, så plejeboliggarantien kan opfyldes. ▶ Der bør etableres langt flere demensegnede boliger. ▶ Alle kommuner skal have god og billig transport til mennesker med nedsat mobilitet.
Enlig i lovens forstand En ting er at savne selskab – noget andet er at være enlig i lovens forstand. Ældre Sagen har kontaktet socialministeren med forslag om at ændre reglerne om ‹reelt enlige›. Usædvanligt mange henvendelser til Ældre Sagens rådgivning viser, at reglerne fremstår uklart for mange. Socialministeren har ikke ønsket at ændre reglerne, men udsendte en vejledning. Vi mener forsat, at der er behov for klarere regler, men ser vejledningen som et skridt i den rigtige retning.
Plejeboliger til demente Kun 6.000 ud af Danmarks 46.000 plejeboliger er indrettet til demente til trods for, at to tredjedele af beboerne er demente. Mennesker, der er ramt af demens, har ofte svært ved at orientere sig. Det kan man afhjælpe med enkle midler som klare farveforskelle på vægge og døre og lyse gulve uden mønstre. GPS og såkaldte sladremåtter kan også give demente en langt bedre livskvalitet og spare de pårørende for bekymringer. Det er en mærkesag for Ældre Sagen, at alle nye plejecentre bygges, så de er demensegnede, og at eksisterende centre bliver bygget om, så de er gode at bo i som dement. Vi har derfor spillet ud med publikationen, ‘Byg demensboliger – analyse og investeringsplan 2013-2023’,
og vi har foreslået boligministeren og socialministeren, at det bliver et lovkrav at demenssikre alle plejecentre med sensorteknologi og GPS.
Tinglysning gjorde ældre utrygge Et utilsigtet resultat af digitaliseringen kom frem i sommerens løb, hvor det viste sig, at enhver kunne se fødselsdato på beboere i en given ejendom på en offentligt tilgængelig tinglysningshjemmeside. Ældre Sagen modtog henvendelser fra utrygge ældre og opfordrede justitsministeren til hurtigst muligt at sikre, at fødselsåret blev fjernet. Nu er systemet blevet ændret, så oplysningerne kræver digital signatur. Det vil beskytte ældre, der bor alene, og gøre det lettere for politiet at efterforske misbrug
Kritik af rejsekortet Den kollektive trafik har stor betydning for ældres mobilitet, og vi følger derfor nøje indførelsen af rejsekortet, der forudsætter, at passagererne bruger internettet. Ældre, som ikke har dankort eller har svært ved at bruge internettet, forhindres i at bruge kollektiv trafik, når der er færre og færre steder, man kan købe billetter kontant, og trafikselskaber tilbyder rejsekort som eneste billetform udover enkeltbilletter og periodekort. Vi skrev til transportministeren i juni for at gøre opmærksom på problemerne, og har foreløbig opnået at udskyde afskaffelsen af klippekortet i et år.
Kør godt og sikkert Ny forskning har vist, at helbredsscreeninger ved en bestemt alder ikke øger trafiksikkerheden. Vi arbejder på at få lavet reglerne om for obligatorisk helbredstjek, når man skal have fornyet sit kørekort, første gang som 70årig. Som minimum ønsker vi at få hævet aldersgrænsen for første lægetjek. Der er i Folketinget fremsat forslag om at hæve aldersgrænsen og undersøge mulighederne for helt at afskaffe den som i Sverige. Vores fokus er fortsat at støtte ældre trafikanter i at køre sikkert, blandt andet med særlige bilistkurser i samarbejde med Dansk Kørelærer Union.
Arbejdsliv og økonomi
Årsberetning 2013
7. Arbejdsliv og økonomi
Tvunget ud af arbejdsmarkedet Trods økonomisk krise og høj arbejdsløshed har ældre generelt opnået et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet nu, end da beskæftigelsen var høj for år tilbage. Det er positivt set i forhold til de kommende udfordringer med stigende efterlønsalder og forhøjet modregning af pensionsopsparing i fx efterlønsordningen. Alligevel viser undersøgelser, at flere end hver fjerde ældre, som forlader arbejdsmarkedet, har følt sig tvunget til det.
Væk med aldersgrænser Det er i 2013 lykkedes Ældre Sagen at sætte aldersgrænser på arbejdsmarkedet til debat. Med faglige argumenter og gode eksempler på ansatte, der pensioneres mod deres vilje, er det lykkedes at få et flertal uden om regeringen for at afskaffe aldersgrænser for beskæftigelse. Ældre Sagen arbejder også for at afskaffe aldersgrænsen for medlemskab af a-kasser, og vi har derfor stævnet Beskæftigelsesministeriet på vegne af en 69-årig, der blev smidt ud af sin a-kasse som 65-årig. Østre Landsret gav i 2012 Beskæftigelsesministeriet medhold, men Ældre Sagen ankede dommen, der nu skal prøves i Højesteret i januar 2015.
uden garanti for en mindste-udbetaling frem for de traditionelle ordninger med garanti. I 2010 meddelte Sampension, at deres garanti var ændret til en ‘hensigtserklæring’. Ældre Sagen var i den forbindelse til møde med Forbrugerombudsmanden, og i juni 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en aftale med Sampension om, at medlemmer, der ønskede det, kunne få deres garanti tilbage, og medlemmer, der accepterede hensigtserklæringen, fik en ekstra bonus på 5 procent. Forbrugerombudsmanden slog fast, at selskabet ikke ensidigt kan opsige en garanti, og vi arbejder fortsat på at få klare regler og bedre rådgivning på området.
Ældrecheck og pension vokser For pensionister med lave indkomster og formuer er ældrechecken et godt tilskud. Som en del af skattereformen, der trådte i kraft i 2013, blev ældrechecken ekstraordinært forhøjet med 4.500 kr. årligt, et resultat som også Ældre Sagen har arbejdet hårdt på. I øvrigt indebærer skattereformen, at folkepensionens pensionstillæg forhøjes ekstraordinært med 750 kr. årligt i løbet af 2015 og 2016.
Bevar seniorjob-ordningen I takt med at dagpengereglerne er strammet, er der kommet flere og flere i seniorjob. På få år er antallet steget fra nogle få hundrede til knap 3.000 i 2013. Det har fået blandt andre Kommunernes Landsforening til at kræve ordningen indskrænket, og med den ny dagpengeaftale steg seniorjob-alderen fra 55 år til 58 år i 2013. Vi mener, at seniorjob-alderen bør fastholdes til 55 år, og at den bør gælde alle dagpengeforsikrede. Ældre Sagen har aktivt forsvaret ordningen i medierne og over for politikerne til møder på Christiansborg, i høringssvar m.v.
Pensionsgaranti, der forsvandt Mange pensionsselskaber prøver at overtale medlemmerne til at acceptere markedsrentebaserede ordninger
Det arbejder vi for ▶ Et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor personen er vigtigere end alderen. ▶ At folkepensionen skal følge den almindelige indkomstudvikling i samfundet. ▶ Et økonomisk løft til folkepensionister uden ekstra indtægter. ▶ En opsparingsbaseret pension til grupper uden arbejdsmarkedspension, så alle sikres en supplerende pension. ▶ Et effektivt og forbrugerorienteret offentligt tilsyn med pensionsområdet.
23
Mona Nicolaisen har de seneste 15 år samlet midler til sit hjælpearbejde i Gambia. Hun er også god på en symaskine og gælder tøj til fordel for Gambia-projektet. Hun har været medlem af Ældre Sagen i seks år. Foto: Christina Birch
Arbejdsliv og økonomi
Årsberetning 2013
26.000 gode råd Ældre Sagens rådgivning har oplevet en stærkt voksende aktivitet i 2013, hvor det blev til godt 26.000 telefoniske rådgivninger. Vi mærker, at velfærden er under pres, og det giver naturligt flere henvendelser om rettigheder og nye regler. Rådgivningens mange kontakter med medlemmer og ikke-medlemmer giver hele organisationen en vigtig viden og et værdifuldt input til, hvilke områder vi politisk og pressemæssigt skal være opmærksomme på. Fx har Udbetaling Danmark overtaget pensionsudbetalinger fra kommunerne, og det har givet en del henvendelser. Rådgivningen har derfor været i løbende dialog med den direkte kviklinje til Udbetaling Danmark for at pege på problemer og fejl.
Kursus i senkarriere og livet bagefter Ældre Sagen tilbyder Seniorkurser med foredrag om senkarriere og om overgangsfasen og tiden efter, at man er holdt op med at arbejde. I 2013 købte virksomheder og organisationer knap 40 kurser og undervisningsforløb for i alt ca. 1.500 deltagere. Gennem Ældre Sagens arbejdsmarkedsundersøgelser samler vi løbende viden om erfaringsudveksling mellem ledige seniorer og om fastholdelse i job for 55+ på arbejdsmarkedet m.m. Den viden bruger vi til at sætte en positiv dagsorden om ældre på arbejdsmarkedet i medierne og på Christiansborg.
25
26
It og velfærdsteknologi
Årsberetning 2013
8. It og velfærdsteknologi Det arbejder vi for ▶ Myndighederne skal koordinere deres digitale løsninger og sikre, at borgeren ikke bliver kastebold mellem forskellige offentlige kontorer. ▶ Der skal findes gode alternative løsninger til dem, der ikke er digitale; ingen må blive hægtet af og føle sig uden for vores demokratiske samfund. ▶ Myndighederne skal tilbyde brugervenlige itløsninger.
Aksel Odgaard Pedersen er webmaster i Ældre Sagen Høje Taastrup. Han laver kurser i it for medlemmer: „De føler, at de er nødt til at lære det, fordi alt bliver digitaliseret i dag. Men vi prøver at vise dem, at det også kan være sjovt.“ Foto: Christina Birch
Mere end 320.000 ældre har aldrig prøvet at bruge internettet, og for dem er det en stor udfordring, at kommunikationen med offentlige myndigheder skal foregå på nettet. I 2014 skal al kommunikation til Udbetaling Danmark, som tager sig af fx pension og boligstøtte foregå på nettet, og Ældre Sagen har flere gange kritiseret, at det går for hurtigt, og at de digitale løsninger er for svære at bruge. Samtidig arbejder vi for at hjælpe ældre med at håndtere den digitale virkelighed og sikre, at mennesker uden internet ikke lades i stikken.
It og velfærdsteknologi
Masser af lokal it-hjælp I marts 2013 havde Ældre Sagen 200 lokalafdelinger med it-tilbud. 152 lokalafdelinger tilbyder it-undervisning, og 110 har en datastue. 40 af dem er åbnet i 2013, og it-hjælp er en aktivitet, hvor vi oplever en stor tilgang af nye frivillige hjælpere. De arbejder fx i de 107 lokalafdelinger, som har tilbud om pc-hjælp i hjemmet. Som noget nyt har Ældre Sagen i Tjele etableret den ‘rullende datatue’, der kører ud og holder kurser og giver support i brugernes hjem. Senior PC-supportens telefonkapacitet blev også udvidet i 2013 med 25 procent, og samtidig er der kommet et sjette supportcenter på Frederiksberg. Hjælp til især praktiske ting som Nem-ID og Net-bank er efterspurgt.
Mange medlemmer er på nettet Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens anvendelse af internet viser, at andelen af personer over 65 år, der anvender internet, ganske vist er steget, men at stigningen går trægt blandt dem over 75 år. Den seneste undersøgelse viser, at Ældre Sagens medlemmer i højere grad end andre over 65 år bruger internettet. En af dem er 100-årige Agnes Kristensen, der kom på nettet med hjælp fra Ældre Sagens pc-supporter Preben Boisen. ‘Jeg har egentlig holdt igen, for det går jo nok i min tid, men nu skulle det være,’ siger hun og glæder sig over, at hun kan e-maile med børn, børnebørn og oldebørn.
Robotterne kommer Politiske beslutningstagere og mange eksperter forventer, at velfærdsteknologi i den nærmeste fremtid bliver løsningen på mange af kommunernes udfordringer på sundheds- og socialområdet.
Årsberetning 2013
Sammen med Teknologisk Institut har vi gennemført en undersøgelse af fremtidens velfærdsteknologier, og givet et bud på 16 teknologier, som fremtidens ældre vil møde i ældreplejen eller på sygehuset – fra robotstøvsugere til avancerede robotter. Vi forankrede arbejdet med velfærdsteknologierne i et ad hoc-udvalg, som bl.a. undersøgte kommunernes arbejde med velfærdsteknologi. Udvalget holdt tre møder i 2013 og besøgte Care Lab – et velfærdsteknologisk show-room og test-center under Teknologisk Institut.
Genoptræning i hjemmet Vi fik i 2013 foretaget en kvalitativ undersøgelse af brugererfaringer med velfærdsteknologi. Analysefirmaet Bitea interview’ede tretten borgere i eget hjem og fem ledere/ledergrupper i fire kommuner om deres erfaringer med online genoptræning. Undersøgelsen viste, at borgerne er glade for den nye teknologi, at borgerne uanset it-erfaringer er gode til at anvende teknologien, og at den er et godt supplement – men ikke en erstatning for terapeuten. Rapporten viste også, at der opleves en del tekniske problemer, som bl.a. skyldtes dårlig internetforbindelse.
Seniorsurf-succes 45 lokalafdelinger deltog i Seniorsurf-dagen den 9. oktober, hvor afdelinger, biblioteker og kommuner arbejdede sammen om at give ældre en god førstegangsoplevelse med internettet. I alt deltog 495 it-undervisningssteder, og dagen tiltrak flere end 8.200 ældre. For Ældre Sagen gav aktiviteten masser af omtale i både lokale og nationale medier. „Folk var glade, de syntes, det var sjovt, og mange blev forundrede over alle de muligheder, nettet byder på,“ siger Birgitte Jensen, der er it-koordinator i Ældre Sagen Gråsten, hvor 14 frivillige var i gang ved skærm og taster.
Jeg troede slet ikke, der var nogen, som ville skrive til mig, men det er strømmet ind med mails fra øst og vest. Måske er det fordi, det er så meget nemmere at sende en mail end at gå på posthuset og købe et frimærke.“ Agnes Kristensen, 100 år On-line med pc-support fra Ældre Sagen Sønderborg
27
Solveig Hansen blev medlem af Ældre Sagen, da hun under oprydning i faderens dødsbo faldt over foreningens medlemsblade. Hun er en af ildsjælene bag Støtteforeningen Rumæniens Glemte Børn og glæder sig til at komme i gang som frivillig i Ældre Sagen. Foto: Emil Jakobsen
Flere medlemmer
Årsberetning 2013
9. Flere medlemmer 70.000 nye medlemmer fik Ældre Sagen i løbet af 2013, i nettotal 38.000. Næsten 97 procent af de eksisterende medlemmer gentegnede deres medlemskab i løbet af året, og alt i alt betød det, at medlemstallet ved udgangen af året blev 670.250 mod 632.000 året før. Halvdelen af alle danskere over 65 år har valgt at melde sig ind hos os.
Aldersfordeling for eksisterende medlemmer 2011 ≤49 år
1%
50-59 år
8%
Flere mænd melder sig ind Der er en svag tendens til, at flere mænd melder sig ind i Ældre Sagen. I runde tal er fire ud af ti medlemmer mænd, men i det seneste år har fordelingen ændret sig en lille smule. Ved udgangen af 2013 var 41,3 procent af medlemmerne mænd. Det tilsvarende tal året før var 40,9.
60-64 år
15%
≥80 år
16%
65-69 år
25 %
Hver tredje over 50 er med Ser vi på alle danskerne over 50 år, er 31,6 procent medlem af Ældre Sagen mod 30,3 procent ved udgangen af 2012. Mere end 1.000 medlemmer er under 40 år, og mere end 105.000 er over 79. Gennemsnitsalderen for Ældre Sagens medlemmer er 70,1 år.
70-79 år
35%
Ældre Sagens medlemsandele i forskellige aldersgrupper over 50 år, 2008 og 2013, procent 60 % ▪ 2008 ▪ 2013
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
75-79 år
80+ år
29
30
Flere medlemmer
Årsberetning 2013
Medlemsfordele er værdsat
Nettotilvæksten på over 38.000 medlemmer på et år skyldes i nogen grad, at befolkningen bliver ældre, men den demografiske udvikling forklarer langt fra hele stigningen. I runde tal skyldes en tredjedel del af fremgangen, at der bliver flere ældre i Danmark. Resten af fremgangen skyldes en stigende medlemsandel i ældrebefolkningen.
De mange flere medlemmer har betydet over 150.000 henvendelser og forespørgsler, personligt, telefonisk og via e-mail og almindelig post til medlemsservice i løbet af året. Medlemsfordele er værdsat af mange af vores medlemmer. 30 procent nævner fordele og tilbud som en primær årsag til at melde sig ind, og flere end hver femte ser dem som en vigtig grund til at fortsætte medlemsskabet. Ældre Sagens mål med medlemsfordele og tilbud er at øge loyaliteten, at påvirke markedet og samtidig at dække nogle konkrete, særlige behov. Vores medlemmer er især glade for rejser, kultur, restauranter og sundhed, og kan nu benytte deres medlemskort til rabatter og tilbud 1.400 steder.
Velfærd under pres Flere forhold spiller ind: Flere ønsker at støtte vores indsats i en tid, hvor velfærden generelt er under pres. Ældre Sagen har opnået en god synlighed og et godt omdømme i befolkningen (se også afsnit 10 om synlighed), og det bidrager til den høje loyalitet, foreningen nyder godt af. Endelig har vi gennem de senere år optimeret og effektiviseret forskellige hvervekanaler.
Medlemsudviklingen (antal medlemmer i tusinder ved årets udgang)
459
2003
469
476
2004
2005
492
2006
512
2007
531
2008
550
2009
570
2010
670 632 596
2011
2012
2013
Kalle Odgaard hjælper lidt til i Ældre Sagen Thisted med det praktiske. Han er også formand for Thisted Lilleby: „Det vigtigste er det sociale. Vi skal have det hyggeligt med hinanden.“ Foto: Lars Horn
32
Synlighed og image
Årsberetning 2013
10. Synlighed og image For tredje år i træk er Ældre Sagen i 2013 blandt de fem bedst vurderede almennyttige foreninger i analysevirksomheden Nielsen’s årlige image-undersøgelse, når man spørger danskere, som er 50 år eller ældre. Ældre Sagen bedømmes bedre end gennemsnittet af foreninger, når det gælder om at være en aktiv forening, og når de adspurgte vurderer foreningens troværdighed, synlighed i pressen og indflydelse.
I top med indflydelse I juni kom Berlingske Business’ årlige Magtanalyse for første gang med en separat vurdering af interesseorganisationer. Ældre Sagen’s direktør toppede listen foran både Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors. Bjarne Hastrup indtog positionen med både ydmyghed og taknemmelighed over for Ældre Sagens medlemmer og frivillige. ‘Jeg opfatter mig selv som en person, der har en faglig styrke og på baggrund af den kan argumentere for de sager, som Ældre Sagen har over for den offentlige sektor og samfundet. Sådan opfatter jeg min rolle, og jeg vil snarere kalde det indflydelse, for det ligger mig meget fjernt at blive kaldt magtfuld,’ sagde Bjarne Hastrup til Berlingske Business i anledning af hæderen.
Tabt sag fik presseomtale Antallet af presseomtaler er steget siden sidste år: Fra 4.457 indslag og artikler i 2012 til 5.699 i 2013. Nedskæringer i hjemmehjælpen var klart årets største mediesag i kraft af dækningen af retssagen mod Køge Kommune i Højesteret i maj 2013. Højesteret afgjorde, at det var i orden, at Køge Kommune i 2010 fratog to borgere deres hjemmehjælp med den begrundelse, at kommunen ikke havde råd. Dommen fik stor mediebevågenhed med i alt 131 artikler/indslag. Også på facebook var Ældre Sagens venner aktive i forbindelse med sagen. 1.462 ‘synes godt om’-tilkendegivelser, 58 kommentarer og 65 delinger fik en video med Bjarne Hastrup, hvor han den 24. maj slog fast, at Ældre Sagen vil kæmpe videre for hjemmehjælpen i kommunerne. Maj blev en af de mest synlige måneder rent pressemæssigt i Ældre Sagens historie med i alt 616 presseomtaler, hvoraf hver anden havde forbindelse til Køge-sagen.
Hvad fyldte i medierne? Det er lykkedes at synliggøre mange af Ældre Sagens frivilligaktiviteter som fx de it-frivillige, projekt ‘Ud af busken’ og senest Ældre Sagens skole- og børnehavevenner. Succesen skyldes blandt andet tre målrettede og koordinerede kampagner om frivillighed, digitalisering og kommunalvalg. Frivilligkampagnen blev gennemført i forbindelse med udsendelsen af Frivilligchartret, og medierne satte især grænserne for den frivillige indsats og kommunernes organisering af frivillige til debat. Digitalisering på godt og ondt fyldte medierne i september og oktober og kulminerede med 229 presseomtaler i forbindelse med Seniorsurf-dagen 9. oktober. Kommunalvalget blev en effektfuld platform for vores mærkesager, og lokalt har borgermøder fået stor mediedækning. I 2013 fik det frivillige PR-netværk sit eget nyhedsbrev for at styrke indsatsen med eksempler på gode pressehistorier, tips og tricks og case-søgning. 253 er aktive i de lokale PR-netværk, og deres indsats var med til at gøre oktober og november til Ældre Sagens mest pressedækkede måneder i 2013.
Mange klikker på Værd at vide Rådgivningen giver gode pejlemærker for formidling af viden blandt andet på aeldresagen.dk og i avisen Ældre Sagen NYT. Desuden giver den løbende kontakt med medlemmer og ikke-medlemmer vigtige signaler til den løbende opdatering af opslagsværket Værd at vide. Værd at vide er et af de mest besøgte områder på aeldresagen.dk. Værd at Vide udkommer også på tryk, og blev også i 2013 revideret og genudgivet i bogform i februar.
Facebookside præmieret I starten af 2013 vandt Ældre Sagens facebook-side, der blev lanceret i 2011, prisen som Danmarks bedste facebook-side ved Social Media Week i København. På det tidspunkt havde siden lidt over 4.000 followers eller ‘venner’. Et år senere har vi passeret 45.000 followers. Ud over, at vi har fået markant flere venner i 2013, har debatten på siden ændret sig og er blevet mere livlig
Synlighed og image
og meningsfyldt. Et billede af vakuumpakket mad, der fyldte en del pressemæssigt på det tidspunkt, hvor en debat om kommunernes madordninger til ældre stod på, fik i november 717 kommentarer og 271 delinger.
Flere og bedre hjemmesider Ældre Sagens hjemmeside har strammet det redaktionelle fokus, og forankret udvikling af indhold på hjemmesiden i seks redaktionsgrupper med fagpersoner fra sekretariatet. Input fra en stor brugerundersøgelse er ved at blive omsat til forbedringer af aeldresagen.dk ultimo 2013. Ældre Sagens nyeste hjemmeside, 1000interesser.dk, gik i luften i maj 2013. Den er et let, trygt og sjovt sted at dele sine interesser med andre og møde nye mennesker på tværs af geografi. På fem måneder har over 1.000
Årsberetning 2013
personer oprettet en profil på netværket og dannet over 130 forskellige interessegrupper. Familieuniverset.dk, der er Ældre Sagens hjemmeside for pårørende til svækkede ældre, har nu stabilt omkring 4.000 besøg om måneden. Hjemmesidens brevkasse bliver løbende udbygget.
Ældre Sagen gik på Twitter 2013 blev året, hvor Ældre Sagen tog skridtet videre på de sociale medier og fik en Twitter-profil. På dette sociale medie mødes politikere og journalister, og derfor er det vigtigt, at Ældre Sagen også er til stede og tager del i politiske diskussioner og gør opmærksom på mærkesager. I maj blev resultatet af retssagen mod Køge Kommune først meldt ud på Twitter, men twitter-profilen kom for alvor i brug, da regeringen, Venstre og De Kon-
Ældre Sagens gennemsnitlige ipm (aktivitet per 1000 fans på facebook) 80 ipm 70 ipm
70,70 ipm
60 ipm 50 ipm 40 ipm 30 ipm 17,65 ipm
20 ipm
11,45 ipm 10 ipm 0 ipm
Ældre Sagen
Dyrenes Beskyttelse
Læger uden Grænser
33
34
Synlighed og image
Årsberetning 2013
Grete Kliving er en af de aktive kvindesagskvinder, der fik det råd med sig at blive økonomisk uafhængig, være en altopfordrende hustru og mor og gøre karriere. Hun kalder sig selv gammel. Basta. Foto: Emil Lyders
servative i november fremlagde deres finanslovsaftale. Vi tweetede kommentarer til, hvordan den ekstra milliard til ældreplejen skulle bruges.
40 minutter i Ældre Sagen NU Læsertallet for Ældre Sagen NU stiger, og generelt bruger læserne flere minutter på at læse i bladet – i gennemsnit 40 minutter. Læserundersøgelsen for 2013 peger på, at vi kan opnå større generel tilfredshed blandt læserne og tiltrække flere mandlige læsere. Undersøgelsen kårer også de mest populære stofområder i rækkefølgen sundhed, økonomi, rådgivning, kultur, familierelationer og forbrug.
Blade mister tilskud Ældre Sagens blade har i en årrække søgt og fået tilskud til postomdeling fra Kulturministeriets pulje til ideelle foreningsblade. I 2013 var tilskuddet knap 8,4 millioner kroner fordelt på bladene DET SKER, NU og NYT. Den 1. januar 2014 bortfaldt en del af støtten pga. ændrede regler for tilskud, som indfases over tre år. Ændringerne betyder, at Ældre Sagen forventer at miste et millionbeløb i distributionsstøtte.
Flere sider i DET SKER 2014 bliver et test-år for Ældre Sagen DET SKER med afprøvning af annoncekoncept, nyt layout og kraftigere papir. Fra juni 2013 blev sidetallet udvidet med 152 sider ekstra om året til i alt 1.208 sider fordelt i 16 udgaver. Det nye layout får premiere i februar 2014 med mere farve og kontrast i bladhovedet og en tydelig markering af, hvilket område i landet hver enkelt udgave af Ældre Sagen DET SKER dækker.
Living+ messen i Fredericia For andet år i træk åbnede Messe C i Fredericia dørene for Living+ messen i samarbejde med Ældre Sagen. Messen havde 4.702 besøgende, og de fleste lagde vejen forbi Ældre Sagens stand, hvor 1.306 deltog i vores konkurrence om et rejsegavekort fra Bravo Tours på 10.000 kroner. Frivillige fra lokalområdet skabte god stemning med linedance, skovfitness, spinning og stolegymnastik med inspiration fra ‘Træn dig glad’. Det arbejdende værksted fra Kerteminde ‘kun for mænd’ trak igen mange besøg.
Folkemødet på Bornholm Ældre Sagen var i 2013 for anden gang med på Folkemødet på Bornholm. Denne gang med eget telt med debatter, cafemøder og frivilligaktiviteter. Debatterne handlede blandt andet om kommunernes brug af frivilligt arbejde i ældreplejen. Både debatter og cafemøder trak mange tilhørere og Ældre Sagen Bornholm åbnede hver morgen teltet med morgengymnastik. Her kunne man røre sig i selskab med både Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance og Stine Brix fra Enhedslisten. ‘Gæsterne har grinet og moret sig, og det har været det vigtigste for mig. Morgengymnastikken har været en god måde at formidle budskabet om, at ældre skal holde sig i gang med motion hele livet,’ fortæller en af Ældre Sagens over 1.000 motionsfrivillige, Vibeke Kofoed. Ældre Sagen Bornholm stod også for it-undervisning og linedance og fik synliggjort Ældre Sagens frivillige ildsjæle. Ældre Sagen deltager også på Folkemødet i 2014.
Internationale top-poster Bjarne Hastrup er i 2013 blevet valgt til formand for IFA, International Federation on Ageing, som er et netværk, der forbinder organisationer, som Ældre Sagen, forskere, embedsmænd, politikere og den private sektor med henblik på vidensdeling, udvikling og forskning. IFA har konsultativ status ved FN, ILO og WHO. Ældre Sagen er også medlem af HelpAge International, som arbejder for at forbedre forholdene for ældre – særligt i udviklingslandene og af AGE, der er en europæisk platform for ældreorganisationer i EU. AGE er en europæisk platform for ældreorganisationer i EU, der varetager ældre borgeres interesser. Ældre Sagen var i 2001 med til at stifte AGE, der i dag har ca. 150 organisationer som medlemmer. AGE søger indflydelse i EU og har fokus på en bred vifte af områder: Diskrimination, aktiv aldring, social beskyttelse, pension, pleje og sundhed, transport, ny teknologi, boliger og social tryghed. Ældre Sagen er repræsenteret i bestyrelsen for AGE ved landsbestyrelsesmedlem Ebbe Johansen, der i 2013 blev valgt til vicepræsident. Derudover deltager Ældre Sagen i ekspertgrupper vedrørende pension, diskrimination og sundhed.
36
Samfundsansvar og etik
Årsberetning 2013
11. Samfundsansvar og etik Som almennyttig forening er Ældre Sagen en organisation, hvis aktiviteter gavner mange andre end vores medlemmer: ▶ Vi varetager ældres interesser over for Folketing og kommuner til gavn for alle landets ældre. ▶ Vores frivillige sociale indsats gælder alle, uanset om de er medlemmer eller ej. ▶ På vores hjemmeside er viden, råd og vores blade frit tilgængelige, og vi ønsker, at flest muligt får gavn af dem. ▶ Telefonrådgivningen er åben for alle – også for yngre pårørende. Vi stræber efter at pege på samfundsmæssige problemer og deres løsning på en rimelig og afbalanceret måde. Vores ærinde er at fremlægge konkrete og konstruktive løsningsforslag gennem dialog. Vores medlemmer har børn og børnebørn, hvis fremtid ligger dem på sinde, og derfor skal Danmark være et godt land at blive ældre i også for den næste og følgende generationer. Vi bestræber os på, at vores forslag til forbedringer først og fremmest tilgodeser dem, der har størst behov.
Tilbud med bredde og service Gennem samarbejder med udvalgte partnere stiller vi produkter, ydelser og service til rådighed for vores medlemmer til en attraktiv pris. Vi lægger vægt på, at vores tilbud er enkle at bruge og forstå, at de har en god kvalitet, og at de leveres med et højt serviceniveau. Vi indgår ikke eksklusivaftaler og tjener ikke på aftalerne. De fordele og tilbud, vi kan opnå, går direkte til medlemmerne. Vores medlemstilbud repræsenterer en bredde, så alle kan være med, uanset helbred og økonomi. Et eksempel er mobiltelefoner, hvor vi tilbyder både avancerede modeller og helt enkle. Vores ambition er, at vi med over 650.000 medlemmer bag os kan påvirke erhvervslivet til også at tænke på vores medlemmers behov, fx når det gælder høreapparater, mobiltelefoner eller anden teknologi.
Undskyld vi forstyrrer … Vi hverver hele tiden nye medlemmer, men vi sørger for at holde omkostningerne til medlemshvervningen i bund. De seneste år har vi hvert år brugt færre penge til at hverve nye medlemmer.
Vores medlemshvervning kontakter hvert år over en halv million mennesker, og vi oplever desværre nogle få, som føler sig forstyrret og generet fx af telefonhvervning, eller som fortryder indmeldelse. Selv om det drejer sig om ca. 50 klager pr. 50.000 telefonopkald, er det beklageligt, og det er et område, som vi følger nøje med løbende evaluering af kvalitet og service.
Det må du som frivillig Hos os skal der være klare retningslinjer, når nogen udfører frivilligt arbejde i vores regi og i Ældre Sagens navn. Det skylder vi alle parter, og derfor underskriver vores frivillige på det sociale område en aftale, der regulerer deres indsats og udstikker retningslinjerne for det. Som frivillig i Ældre Sagen skal man: ▶ Forholde sig neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. ▶ Udføre sit arbejde ulønnet. ▶ Respektere tavshedspligt og undlade at videregive personlige oplysninger uden samtykke. ▶ Ikke modtage penge, arv eller gaver. ▶ Ikke håndtere penge eller medicin. ▶ Ikke påtage sig professionelle pleje- eller træningsopgaver. ▶ Ikke have nøgle til brugerens bolig. ▶ Ikke påtage sig andres lønnede arbejde. ▶ Være i besiddelse af Ældre Sagens ID-kort med billede. ▶ Være omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivillige. ▶ Være ledet af frivillige.
Troværdig og faglig rådgivning Høj faglig kvalitet og høj troværdighed er kendetegnene for vores rådgivning. Rådgiverne i Ældre Sagen arbejder ud fra en række grundprincipper: ▶ Vi giver plads og lytter, støtter og er imødekommende over for det enkelte menneske, som ringer til os. ▶ Vores rådgivning er helhedsorienteret og prøver at tage højde for aspekter i problemstillingen, som spørgeren måske ikke er opmærksom på. ▶ I familiekonflikter vælger vi ikke side. ▶ Vi råder ikke til omgåelse af lovgivningen, herunder socialt bedrageri. ▶ Vi ser kritisk på virksomheder, der har opført sig kritisabelt, uanset om virksomheden samarbejder med Ældre Sagen.
Samfundsansvar og etik
▶ Vi vægter det enkelte menneskes værdighed højere end mediernes behov for en god historie. ▶ Vi sikrer løbende faglig udvikling og deling af viden i rådgivningen. ▶ Vi diskuterer og evaluerer løbende etikken i vores rådgivning.
Styr på ressourcerne Vi arbejder for at anvende foreningens midler ansvarligt med de bedst mulige resultater. Sekretariatets ledelse er derfor styrket på en række punkter: ▶ Vi udarbejder årsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål og koordinering af leverancer og ressourcer på tværs af afdelingerne. ▶ Vi arbejder med kvartalsvis opfølgning på succeskriterierne for målstyring og projektstyring. ▶ Hvert år leverer vi strategisk afrapportering af aktiviteter. ▶ Vi har budgetopfølgning fra dag til dag. ▶ Vi har fokus på god personaleledelse. ▶ Vi forbedrer løbende vores it-styring og datasikkerhed. Ældre Sagens forvaltningssystem bygger på vedtagne etiske retningslinjer, forsigtig og strategibaseret budget og tæt budgetopfølgning.
Årsberetning 2013
På den måde sikrer vi bedst, at vi udnytter vores ressourcer optimalt og lever op til forvaltningsrevisionens krav om sparsommelig, produktiv og effektiv drift, fordi vi modtager offentlige midler.
Økonomisk etik Ældre Sagens landsbestyrelse har vedtaget et sæt etiske retningslinjer vedr. økonomiske dispositioner. Hovedindholdet er: ▶ Årsrapport med årsregnskab og regnskabsnoter udleveres til alle på opfordring. ▶ Vi bruger ikke unødige midler på lokaler, administration og repræsentation m.v. ▶ Foreningens midler kan ikke anvendes til formål, der på nogen måde tilgodeser direktionens, landsbestyrelsens, administrationens eller frivilliges personlige økonomiske interesser. ▶ Samme person eller personens ægtefælle/samlever kan ikke varetage hvervene som både formand og kasserer i lokalbestyrelser. ▶ Frivillige, herunder valgte til landsbestyrelsen, modtager ingen økonomisk kompensation for deres frivillige arbejde. ▶ Rejser afholdes så økonomisk forsvarligt som muligt. ▶ En uafhængig revisor fører stikprøvekontrol med, at ovenstående retningslinjer overholdes.
I dag er der ikke tid til at lære at strikke. Vi andre gjorde det jo fra 1. klasse. Vi havde to drenge med, og de var faktisk gode til at strikke, men desværre blev de opdaget af deres kammerater, og de har ikke været her siden.“ Helle Pedersen, frivillig i Ældre Sagen Aktiv i strikkeprojekt på Trørød-skolen i Nordsjælland med at lære børn i 4. og 5. klasse at strikke.
37
38
Vores økonomi
Årsberetning 2013
12. Vores økonomi Landsforeningens økonomi i 2013 Det er medlemmerne, der er kernen i Ældre Sagens økonomi. På vores indtægtsside udgør medlemskontingenter 81 % af indtægterne. I flere år har satsen for medlemskab – trods pris- og omkostningsstigninger i samfundet – været 230 kr. om året for en enkeltperson og 380 kr. for familiemedlemskab. Fremgangen i kontingentindtægter, der har kunnet dække Ældre Sagens stigende omkostninger, skyldes derfor alene en stærk vækst i medlemstallet.
Landsforeningens indtægter, fordeling 2013
Udover kontingentet er også lotterier og arv indtægtskilder, der stammer fra medlemmerne. De indtægter, der ikke hidrører fra medlemmerne, nemlig bidrag, tilskud og øvrige indtægter, udgør kun en ottendedel af de samlede indtægter. Vi bruger midlerne på tre områder, der udgiftsmæssigt er omtrent lige store: ▶ Vores lokale aktiviteter, dvs. frivilliges social-humanitære indsats, uddannelse af og støtte mv. til vores frivillige i lokalområderne
Udgifternes fordeling på hovedgrupper 2013, 1.000 kr.
Øvrige indtægter 3 % Bidrag og tilskud mv. 8 % Lokalt relaterede udgifter 33 %
Medlemsrelaterede udgifter 33 %
Arv 3 % Lotterier 5 %
Medlemskontingenter og -gaver 81 %
Landsrelaterede udgifter 34 %
5 års oversigt Hovedtal i mio. kr.
2009
2010
2011
2012
2013
Samlede indtægter
145,1
151,6
154,3
157.6
164,4
Lokalt og regionalt relaterede udgifter
39,0
41,1
44,4
46,8
49,8
Landsrelaterede udgifter
44,9
44,2
47,7
49,3
50,9
Medlemsrelaterede udgifter i alt
46,6
46,8
47,9
49,1
49,5
Der er anvendt på:
Udgifter i alt
130,5
132,1
140,0
145,2
150,2
Øvrige poster
9,4
14,8
10,8
8,4
11,3
Årets resultat
5,2
4,7
3,5
4,0
2,9
153,8
162,9
165,5
166,4
174,2
41,6
43,8
43,5
45,0
48,2
96
100
105
112
115
3
3
4
3
3
550.000
570.000
596.000
632.340
670.250
Aktiver Egenkapital i alt Antal ansatte i sekretariatet Antal ansatte i flex/skånejob mv. lokalt Medlemstal ved årets udgang
Vores økonomi
Årsberetning 2013
Lokalafdelingernes økonomi 2008 – 2012 i 1000 kr.
2009
2010
2011
2012
2013
Indtægter Arrangementsindtægter
32.546
35.284
34.447
28.633
32.523
Offentlige tilskud
9.402
9.959
10.157
10.851
11.178
Diverse indtægter
4.472
5.137
4.857
6.219
2.684
Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet
2.520
1.990
2.315
2.310
3.296
292
160
173
181
138
49.232
52.530
51.949
48.194
49.819
14.381
15.044
15.473
15.896
16.703
240
312
966
1.814
2.978
Udbetalt fra landsforeningen i alt
14.621
15.356
16.439
17.710
19.681
Indtægter i alt
63.853
67.886
68.388
65.904
69.500
Arrangementsudgifter
40.154
43.511
42.834
37.250
37.346
Transport, husleje, honorarer m.v.
22.456
22.901
24.734
27.240
30.897
Udgifter lokalt i alt
62.610
66.412
67.568
64.490
68.243
390
117
286
273
314
62.220
66.295
67.282
64.217
67.929
1.633
1.591
1.106
1.687
1.571
Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra landsforeningen Udbetalinger fra landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra sekretariatet
Udgifter
Heraf dækket af arvemidler Udgifter i alt Årets resultat lokalt
▶ Landsdækkende aktiviteter, herunder rådgivning om juridiske og sociale spørgsmål, udarbejdelse af analyser, dialog med Folketinget, pressearbejde mv. ▶ Servicering og hvervning mv. af medlemmer, herunder produktion og forsendelse af bladpakken Samlet blev resultatet før hensættelser 12 mio. kr. i 2013. Årsagen til dette overskud var især uventet større indtægter bl.a. som følge af en større medlemsfremgang end forudset. Hertil kommer ekstraordinære indtægter såsom arv, som vi ikke kan fremskrive og bruge til vedvarende udvidelser, samt nogle uventede besparelser på udgiftssiden. Vi ønsker ikke at spare op til mere end den nødvendige egenkapital. De midler, vi får ind, skal langt hellere virke aktivt for sagens formål. Derfor har vi besluttet at hensætte midler til konkrete aktiviteter i 2014, således at resultatet i 2013 efter hensættelser blev et overskud knap 3 mio. kr. Heraf udgør lokalafdelingernes andel 1,6 mio. kr.
Lokalafdelinger har 70 millioner i indtægter I vores 217 lokalafdelinger landet over var der i 2013 en omsætning på 50 mio. kr. Dertil kommer tilskud fra landsforeningen på 20 mio. kr., så indtægterne i alt blev 70 mio.kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige lokalafdeling i Ældre Sagen årligt har indtægter på lidt over 300.000 kr.
Dermed består godt en fjerdedel af de lokale indtægter af den andel af landsforeningens medlemskontingenter, som lokalafdelingerne modtager. Dette beløb beregnes ud fra areal og antal medlemmer i lokalafdelingen. Knap halvdelen af de lokale indtægter stammer fra medlemmers betaling for forskellige arrangementer (kurser, undervisning, foredrag, mv.), hvor deltagerbetaling skal dække en del af omkostningerne i forbindelse med aktiviteten. Endelig er der lokale indtægter i form af offentlige tilskud, som lokalafdelingen modtager som støtte til sit social-humanitære arbejde (besøgsvenner, mv.) samt anerkendelse af den forebyggende indsats, der ligger i medlemsarrangementerne.
Lotterier bidrager til at finansiere vores arbejde Vi har fire gange årligt et medlemslotteri. Formålet er at finansiere vores social-humanitære arbejde og samtidig give medlemmerne mulighed for at spille i en god sags tjeneste. I et typisk lotteri spiller godt en snes tusinde medlemmer for i alt cirka 4 mio. kr. I 2013 genererede vores lotterier et overskud på 7,5 mio. kr.
39
Kjeld Freundlich er 60 år og har været medlem af Ældre Sagen nogle år. Han arbejder hos Falck, og transporterer patienter frem og tilbage mellem hjem og behandlingssted. Han synger gerne en sang, for de trænger til at blive muntret lidt op. Foto: Christina Birch
Ledelsespåtegning
Årsberetning 2013
Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 for Ældre Sagen. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af selskabets aktiviteter og pengestrømme for 2013. Vi anser endvidere årsberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen. Årsrapporten godkendes. København, den 17. marts 2014
Direktion:
Bjarne Hastrup adm. direktør
Landsbestyrelse:
Søren Rand landsformand
Ebbe Johansen næstformand
Jytte Funch
Søren Udam
Johannes Hvidegaard
Bent Guul
Thomas Berntsen
Tove Jørvang
Niels Erik Tulstrup
41
42
Den uafhængige revisors erklæringer
Årsberetning 2013
Den uafhængige revisors erklæringer Til delegeretforsamlingen i Ældre Sagen Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Endvidere har vi revideret „ikke-finansielle resultater i 2013“, der indgår i det strategiske barometer anført i kapital 1. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“. Revisors ansvar Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for
væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“.
Den uafhængige revisors erklæringer
Andre erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Erklæring om ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten Efter aftale med ledelsen har vi i tilslutning til revisionen af Ældre Sagens årsregnskab for 2013 specifikt gennemgået de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer anført på side 4 i årsrapporten. Ledelsen har ansvaret for disse oplysninger. Vort ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om oplysningerne. Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Standarden kræver, at vi tilrettelægger og udfører vort arbejde med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer ikke indeholder væsentlig fejlinformation og er i overensstemmelse med den på side 44 beskrevne rapporteringspraksis.
Vort arbejde har omfattet en vurdering af den anvendte rapporteringspraksis, en analyse af sammenhængene til foreningens reviderede årsregnskab for 2013 og stikprøvevis sammenholdelse til underliggende dokumentation. Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion Det er vor opfattelse, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer er udarbejdet i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis.
Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Hellerup, den 17. marts 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Erik Stener Jørgensen statsautoriseret revisor
Årsberetning 2013
Mikkel Sthyr statsautoriseret revisor
43
44
Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis
Årsberetning 2013
Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis Årsregnskabet Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.
føres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.
Resultatopgørelse
Balance
Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.
Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.
Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på indbetalingstidspunktet. Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne. Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering. Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv. Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner. Afskrivninger ▶ Ejendommen afskrives med 1 procent om året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer afskrives lineært over 10 år. ▶ Driftsmidler afskrives lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives over 5 år. I det omfang, det i øvrigt findes hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret. Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægts-
Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari. Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris. Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat, hensættes de forventede omkostninger. Finansielle forpligtelser omfatter gæld til leverandører mv., opgjort til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Anden gæld: Rente-swap indgået til fastlåsning af fremtidige rentebetalinger indregnes til dagsværdi i balancen i posten anden gæld. Værdiregulering indregnes på egenkapitalen indtil de sikrede rentebetalinger realiseres. På dette tidspunkt indregnes værdiændringer sammen med de sikrede renter. Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.
Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.
Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis
Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.
Årsberetning 2013
Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv. Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.
Ikke-finansielle oplysninger Dette afsnit beskriver rapporteringspraksis for de ikkefinansielle oplysninger, som er medtaget i det strategiske barometer, som indgår i ledelsens beretning i kapitel 1. Indholdet i det strategiske barometer er bestemt af Ældre Sagens ledelse ud fra en vurdering af, hvilke konkrete målepunkter som er velegnede til at sige noget om organisationens evne til at opfylde sit formål. Ældre Sagen er lydhør over for medlemmer såvel som andre interessenter og har løbende strukturerede og uformelle processer i gang, som sikrer, at organisationen fokuserer på det, der opfylder formålet og er væsentligt for medlemmerne. Data i strategisk barometer indgår i den løbende strategiske opfølgning, som ledelsen foretager regelmæssigt, og fremkommer således: Antal registrerede frivillige: Flertallet af frivillige er selv medlem af Ældre Sagen. For sådanne frivillige, der indrapporteres fra lokalbestyrelserne, gælder, at de bliver registreret i vores medlemskartotek som ydende en frivillig indsats. Der sker løbende en opdatering af, hvilke medlemmer som også er frivillige. Frivillige, der ikke er medlemmer, registreres særskilt, men i øvrigt på samme måde. Antal rådgivninger: Rådgivningen varetages fra sekretariatet. Antallet af rådgivninger opgøres på basis af en løbende registrering foretaget af medarbejderne i rådgivningen. Medieomtaler: Optælling af medieomtaler sker ved, at Infomedia dagligt foretager skanninger af stort set alle danske medier og herefter foretager en udvælgelse med fokus på, at Ældre Sagen omtales i forbindelse med emner som sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik. På basis af dette sker der månedligt i Ældre Sagens Kommunikationsafdeling en gennemgang af Infomedias database med henblik på yderligere at sikre, at omtaler, der ikke lever op til dette, frasorteres. Antal unikke brugere samt antal besøgende på hjemmesiden: Opgøres ud fra sædvanlige metoder, idet der tages udgangspunkt i en månedsvis statistik.
Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning: Kilde er Nielsens årlige imageundersøgelse blandt almennyttige foreninger i Danmark. Antal medlemmer: Opgøres ud fra medlemskartotek over betalende aktive medlemmer. Gentegningsprocent: Opgøres som den andel af medlemskaberne, der efter at have modtaget kontingentopkrævning, og inden for ½ år, har betalt kontingentet og dermed bekræftet medlemskabet. Det angivne tal er gennemsnittet af gentegningsprocenten ved de to halvårlige opkrævninger. Medlemsandel i befolkningen 50-64 år samt i 50+: Opgøres ved at sammenholde det forventede antal medlemmer i aldersgruppen med den samlede danske befolkning i samme aldersgruppe, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, idet der tages udgangspunkt i alderen ved årsskiftet. Antal medlemmer i aldersgruppen estimeres som det antal medlemmer, hvis alder er kendt til at være i dette interval, tillagt en forholdsmæssig del af de medlemmer, hvis fødselsår er ukendt. Antal læsere af magasinet Ældre Sagen NU: Opgøres af den uafhængige organisation Indeks Danmarks læserundersøgelser efter sædvanlige principper for læserundersøgelser. Tallet er et simpelt gennemsnit af læsertallet for to halvår.
45
46
Resultatopgørelse
Årsberetning 2013
Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr. Note
Regnskab 2013
Regnskab 2012
Medlemskontingent og gaver
1
133.468
125.847
Lotterier
2
7.483
7.031
4.253
4.765
14.000
14.248
5.235
5.755
164.439
157.646
18.110
16.023
Arv Bidrag og tilskud mv.
3
Øvrige indtægter Indtægter i alt Lokalt
4
Frivillige
5
Lokalt relaterede udgifter i alt
31.722
30.763
49.832
46.786
Kommunikation
6
19.303
16.857
Rådgivning
7
13.661
13.507
Samfundsanalyse
8
17.917
18.958
Landsrelaterede udgifter i alt Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt Brutto resultat Medlemsadministration og medlemspleje
50.881
49.322
100.713
96.108
63.726
61.538
9
8.521
8.736
Medlemskaber og Marked
10
27.418
26.353
Medlemsblad
11
13.566
14.057
49.505
49.146
14.221
12.392
-1.890
-1.438
12.331
10.954
Medlemsrelaterede udgifter i alt Resultat før finansielle poster og projekthensættelser Finansielle poster, netto
12
Resultat før hensættelser Hensat arv til lokale formål
4
Resultat før projekthensættelser Hensat til konkrete projekter
15
50
439
12.281
10.515
9.419
6.510
Projekthensættelser i alt
9.419
6.510
Årets resultat
2.862
4.005
1.571
1.687
Årets resultat disponeres således: Overført til reserver i lokalbestyrelser Overført til egenkapitalen I alt
4 17
1.291
2.318
2.862
4.005
Balance
Årsberetning 2013
Balance Beløb i 1.000 kr. Note
Regnskab 2013
Regnskab 2012
14
74.062
76.334
0
0
10.000
30.448
6
48
84.068
106.830
104
184
Tilgodehavender
2.794
3.489
Periodeafgrænsningsposter
1.819
1.866
AKTIVER Ejendommen Nørregade 49 Driftsmidler Obligationer Depositum Anlægsaktiver i alt Salgsartikler
Diverse lokale aktiver Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt
16
Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt
1.948
1.833
50.293
20.085
33.218
32.141
90.176
59.598
174.244
166.428
48.202
44.985
27.740
26.169
PASSIVER Egenkapital
17
Lokale reserver Arv lokale formål
3.847
4.111
4
31.587
30.280
Hensættelser til konkrete projekter
15
14.441
10.389
Lån ejendommen
18
33.066
43.066
Reserver lokalt
10.000
0
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Lån ejendom kortfristet
9.321
8.139
Periodeafgrænsningsposter
6.699
7.552
Diverse lokale passiver
3.580
3.694
Anden gæld
17.348
18.323
Kortfristet gæld i alt
46.948
37.708
174.244
166.428
Passiver i alt Eventualforpligtigelser mv.
19
Samlede lønudgifter
13
47
48
Pengestrømsanalyse
Årsberetning 2013
Pengestrømsanalyse Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Årets resultat
2.862
4.005
Afskrivninger
3.880
3.787
Forskydning i hensættelser
4.052
-3.989
Forskydning i hensættelser til lokale formål mv. Forskydning i tilgodehavender Forskydning i leverandørgæld mv. Forskydning i salgsartikler Driftens likviditetsvirkning Ombygning af ejendom
-264
166
627
3.009
1.166
701
80
-78
12.403
7.601
0
-3.301
Køb af driftsmidler
-1.608
-1.702
Investeringer
-1.608
-5.003
Salg/køb af obligationer
20.490
0
Likviditet fra finansiering
20.490
0
Årets nettolikviditetsforskydning
31.285
2.598
Likvide midler pr. 1. januar
52.226
49.628
Likvide midler pr. 31. december
83.511
52.226
Likvider
50.293
20.085
Likvide beholdninger og obligationer lokalt
33.218
32.141
83.511
52.226
der fordeler sig således:
Noter
Årsberetning 2013
Noter Note 1. Medlemskontingent og gaver Beløb i 1.000 kr.
Medlemskontingent Medlemsgaver
Regnskab 2013
Regnskab 2012
132.470
124.654
998
1.193
Medlemskontingent og gaver i alt
133.468
125.847
Medlemmer ultimo året
669.616
632.340
Medlemskontingentet er uændret i forhold til året før. Stigningen i medlemskontingenter skyldes alene det stigende medlemstal.
Note 2. Lotterier Beløb i 1.000 kr.
Indtægter Lønninger mv.
Regnskab 2013
Regnskab 2012
15.648
15.371
0
8
Udgifter inkl. gevinster
8.165
8.332
Lotterier i alt
7.483
7.031
Note 3. Bidrag og tilskud mv. Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013 Bidrag fra samarbejdspartnere mv.
Regnskab 2012
0
998
Tips/lotto puljemidler
14.000
13.250
Bidrag og tilskud mv. i alt
14.000
14.248
Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne. Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2013 modtaget 14.000 t.kr. Midlerne er øremærket til at „varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre“. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de 3 områder udgør netto 63.298 t.kr.
49
50
Noter
Årsberetning 2013
Noter
fortsat
Note 4. Lokalt Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Arrangementsindtægter
32.523
28.633
Offentlige tilskud
11.178
10.851
Diverse indtægter
2.684
6.219
Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet
3.296
2.310
Indtægter
Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen
138
181
49.819
48.194
16.703
15.896
Udbetaling fra Landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra landsforeningen
2.978
1.814
Udbetalt fra Landsforeningen i alt
19.681
17.710
Indtægter lokalt i alt
69.500
65.904
Arrangementsudgifter
37.346
37.250
Transport, husleje, honorarer mv.
30.897
27.240
Udgifter lokalt i alt
68.243
64.490
314
273
67.929
64.217
1.571
1.687
19.681
17.710
1.571
1.687
18.110
16.023
Udgifter
Heraf dækket af hensættelser og arvemidler Udgifter i alt Årsresultat lokalt Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde: Udbetalt fra Landsforeningen Årsresultat lokalt Lokalt i alt
Kursusindtægter er i 2013 overført fra div. indtægter til arrangementsindtægter. 2012 tallet er rettet tilsvarende (3.000 t.kr). Beløb i 1.000 kr. Reserver lokalt Saldo pr. 1. januar
Lokale reserver
Arv lokale formål
Reserver i alt
26.169
4.111
30.280
Hensatte arvemidler
0
50
50
Anvendte arvemidler
0
-314
-314
Resultat lokalt I alt til fremtidig disponering lokalt
1.571
0
1.571
27.740
3.847
31.587
Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt. Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 217/10.
Noter
Noter
Årsberetning 2013
fortsat
Note 5. Frivillige Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Projekttilskud
2.825
1.601
Distributionstilskud
3.648
3.613
Projekttilskud partnere
1.147
552
Indtægter i alt
7.620
5.766
Lønninger mv.
18.285
16.485
Kursusaktiviteter, DET SKER mv.
Udgifter 19.956
19.073
Afskrivninger
1.101
971
Udgifter i alt
39.342
36.529
Frivillige i alt
31.722
30.763
Note 6. Kommunikation Beløb i 1.000 kr.
Projekttilskud
Regnskab 2013
Regnskab 2012
1.118
547
Udgifter Lønninger mv.
9.464
9.335
10.382
7.492
Afskrivninger
575
577
Udgifter i alt
20.421
17.404
Kommunikation i alt
19.303
16.857
Hjemmeside, presse mv.
Note 7. Rådgivning Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Lønninger mv.
8.756
8.516
Værd at Vide og andre projekter
Udgifter 4.373
4.449
Afskrivninger
532
542
Udgifter i alt
13.661
13.507
Rådgivning i alt
13.661
13.507
51
52
Noter
Årsberetning 2013
Noter
fortsat
Note 8. Samfundsanalyse Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
11.209
11.657
6.028
6.621
Udgifter Lønninger mv. Øvrige udgifter Afskrivninger
680
680
Udgifter i alt
17.917
18.958
Samfundsanalyse i alt
17.917
18.958
Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Lønninger mv.
5.427
5.512
Øvrige udgifter
2.765
2.887
Udgifter
Afskrivninger
329
337
Udgifter i alt
8.521
8.736
Medlemsadministration og medlemspleje i alt
8.521
8.736
Note 10. Medlemsskaber og Marked Beløb i 1.000 kr.
Annonceindtægter
Regnskab 2013
Regnskab 2012
7.249
6.288
8.604
7.789
Udgifter Lønninger mv. Hvervning, medlemstilbud, PBS gebyr mv.
25.541
24.427
Afskrivninger
522
425
Udgifter i alt
34.667
32.641
Medlemsskaber og Marked i alt
27.418
26.353
Noter
Noter
Årsberetning 2013
fortsat
Note 11. Medlemsblad Beløb i 1.000 kr.
Annonceindtægter Distributionstilskud
Regnskab 2013
Regnskab 2012
10.895
10.606
4.929
4.828
15.824
15.434
2.475
2.453
Trykning
12.458
12.755
Porto
14.307
14.134
Indtægter i alt Udgifter Lønninger mv.
Afskrivninger
150
149
Udgifter i alt
29.390
29.491
Medlemsblad i alt
13.566
14.057
Ældre Sagen NU og Nyt udkommer 6 gange om året, i alt 12 blade. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 1,69 kr. I 2012 var det tilsvarende tal 1,85.
Note 12. Finansielle poster, netto Beløb i 1.000 kr.
Finansielle indtægter Finansielle udgifter Kursregulering obligationer Finansielle poster, netto i alt
Regnskab 2013
Regnskab 2012
544
965
2.436
2.410
2
7
-1.890
-1.438
Note 13. Samlede lønudgifter Beløb i 1.000 kr. Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde: Lønninger inkl. pensionsbidrag Sociale bidrag Samlede lønudgifter i alt Medarbejderstaben fordeler sig således: Fastansatte Projektansatte Timelønnede/vikarer Elever Ansatte i sekretariatet Flexjob/skånejob mv. lokalt I alt
Regnskab 2013
Regnskab 2012
62.667
60.292
603
503
63.270
60.795
Antal
Antal
100
101
4
2
10
8
1
1
115
112
3
3
118
115
Antal medarbejdere er beregnet som årsværk, da flere af medarbejderne ikke betaler ATP. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.
53
54
Noter
Årsberetning 2013
Noter
fortsat
Note 14. Ejendommens værdi og driftsmidler Beløb i 1.000 kr. Ejendom
Ombygning
Ejendom i alt
Driftsmidler
71.442
15.689
87.131
7.319
Årets tilgang
0
0
0
1.608
Årets afgang til kostpris
0
0
0
-130
71.442
15.689
87.131
8.797
5.711
5.086
10.797
7.319
714
1.558
2.272
1.608
Anskaffelsespris pr. 1. januar
Anskaffelsespris pr. 31. december Af- og nedskrivninger pr. 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr. 31. december Bogført værdi pr. 31. december
0
0
0
-130
6.425
6.644
13.069
8.797
65.017
9.045
74.062
0
Offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011
67.000
Heraf grundværdi
13.520
Note 15. Hensættelser til konkrete projekter Beløb i 1.000 kr.
Saldo pr. 1. januar Anvendte hensættelser
Lokalt
Diverse projekter
Hensat i alt
384
10.005
10.389
-100
-5.268
-5.368
Årets hensættelser tilbageført
0
-611
-611
Hensat i året
0
10.031
10.031
284
14.157
14.441
Saldo pr. 31. december
Årets hensættelser kan relateres til svage ældre 4.111 t.kr., teknologi og udvikling 1.320 t.kr.; lokal indsats 1.800 t.kr., viden og værktøjer 2.800 t.kr. Anvendte hensættelser for året kan relateres til lokal indsats for teknologi og udvikling 569 t.kr. relancering af hjemmeside 380 t.kr., teknologi og udvikling 986 t.kr., lokal udvikling og indsats 119 t.kr., ejendommen Nørregade 65 t.kr., og viden og værktøjer 336 t.kr., hjemmehjælpsindsats 803 t.kr., pension og arbejdsmarked 459 t.kr., udbygning af telefonsystem 651 t.kr. og bladpakken 1.000 t.kr.
Noter
Noter
Årsberetning 2013
fortsat
Note 16. Likvide beholdninger og obligationer lokalt Beløb i 1.000 kr. Regnskab 2013
Regnskab 2012
Obligationer
1.076
1.673
Likvide beholdninger
2.771
2.438
Arv, reserveret til lokale formål i alt
3.847
4.111
Arv, reserveret til lokale formål
Likvide beholdninger og obligationer lokalt
29.371
28.030
Likvide beholdninger og obligationer lokalt i alt
33.218
32.141
Note 17. Egenkapital Beløb i 1.000 kr.
Egenkapital pr. 1. januar
Regnskab 2013
Regnskab 2012
44.985
43.506
Rente-swap, negativ markedsværdi
1.926
-839
Resultatdisponering
1.291
2.318
48.202
44.985
Egenkapital pr. 31. december
Note 18. Lån ejendommen Ejendommen er finansieret med 33.066 t.kr. realkreditlån afdragsfrit indtil 31. december 2013. Ejendommen er stillet som sikkerhed for lånet. Der er indgået rente-swap aftale, således at renten er fastlåst indtil 31/12-2018. Markedsværdien på den indgåede rente-swap aftale er -5.397 t. kr.og er indregnet under anden gæld i balancen med modpost på egenkapitalen. Der er endvidere optaget et stående banklån med restløbetid på 6 mdr. på 10.000 t.kr. til fast rente med sikkerhed i obligationer og likvider til reinvestering.
Note 19. Eventualforpligtelser mv. Beløb i 1.000 kr.
Leasingforpligtelser, kontorinventar
Lokalt er der herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.
Regnskab 2013
Regnskab 2012
3.382
4.420
55
Ældre Sagen er en forening: Vores frivillige udveksler erfaring og ideer i 10 geografiske distrikter Foreningen er organiseret i 217 lokale afdelinger, ledet af frivillige lokalbestyrelser
670.250 medlemmer
I de 58 kommuner, hvor der er to eller flere lokalafdelinger, danner de sammen et Koordinationsudvalg, der er fælles talerør over for kommunen
Delegeretforsamlingen, der består af landsbestyrelsen samt lokalbestyrelsernes formænd, er øverste besluttende myndighed. Den vedtager foreningens strategi og budget samt vælger landsbestyrelsen
Landsbestyrelsen ansætter direktionen, som forestår den daglige drift af sekretariatet
Ældre Sagen ▶ er en almennyttig forening, der arbejder for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv ▶ er partipolitisk, religiøst og etnisk neutral ▶ er finansieret hovedsagelig af medlemskontingent ▶ har 670.250 medlemmer – idet 32 procent af alle danskere på 50 år og derover er medlem ▶ har 14.531 frivillige i 217 lokalafdelinger over hele landet
▶ har sekretariat i København med 115 medarbejdere ▶ yder en social-humanitær indsats over for 35-40.000 mennesker ▶ rådgiver 26.000 mennesker årligt ▶ arrangerer årligt over 60.000 lokale medlemsaktiviteter til glæde for ca. 180.000 mennesker ▶ omtales i et gennemsnitligt døgn i medierne 16 gange i indslag om ældres vilkår i samfundet ▶ er i top fem blandt almennyttige foreninger, vurderet af danskere på 50 år og derover
| Ældre Sagen | Nørregade 49 | 1165 København K | Tlf. 33 96 86 86 | www.aeldresagen.dk |